Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at ĂĄbne indholdslisten

klik her for udskrift  

Terapi og subkultur

                   
           (Buddhisme er humanisme)
dekorativ detalje
  Som sædvanlig er verden af lave, men for nylig, det vil sige indenfor de sidste 3 - 6000 ĂĄr, er den blevet helt gal. Her er den korte verdenshistorie. Den handler om følelser.

 

      Denne artikel er ikke en instruktion i praktisk buddhisme, men mine egne refleksioner over mennesker i fælles samfund, skønt helt alene med deres egen ĂĄnd eller  sind, uden rigtig at føle sig i Ă©t med hverken samfundet eller sit eget sinds bevægelser. Artiklen er en opfordring til fred med alt og alle pĂĄ den rigtige og fattede mĂĄde, hvor der bĂĄde er følelse, rummelighed, fornuft, samfunds-sind, retfærdighed, visdom og frihed. Det kan synes en kende naivt, men i virkeligheden er det den eneste løsning for det enkelte menneske i den moderne tidsalder, nĂĄr man forstĂĄr, at alle er fanget af  karma og tidsĂĄnden. I den historiske udvikling har mennesker ganske gradvist fjernet sig fra deres oprindelige miljø. Vores planet sĂĄ meget anderledes ud for 6000 ĂĄr siden. Ikke alene var her meget færre mennesker, meget større skove og mange flere dyr. Vore forfædres følelser rakte ud over alt og alle og blev besvaret, men sĂĄ indtraf civilisationen og indførte penge, verdenshandel, diktatur og individualisme. Det har medført, at vore forfædres følelser gradvist blev indskrænkede, og det er vores arv i dag.

      Penge er den virkelige verdens-religion, som efterhĂĄnden er blevet spredt over hele Jorden. Penge er først og fremmest en mental tillid eller tro uden noget stofligt grundlag. Penge er blot en dokumenteret idĂ©, men med et omfattende præsteskab og flere økonomiske teorier bag sig. Penge er magt. Denne tro pĂĄ Mammon har næsten ødelagt alle stamme-samfund i hele verden.
     Krig er magt. Utallige krige har bevirket de nuværende stats dannelser. Krig skyldes ikke, at planeten Jorden er for lille, men at her bor for mange mennesker. SĂĄdan har det været længe.
     For meget længe siden var der næsten aldrig krig og slet ingen penge. Oldtidens lærde kaldte den tid for 
    Guldalderen og bestemt ikke for Stenalderen. Den varede ogsĂĄ meget meget længe, før Jorden faktisk blev overbefolket for første gang. Fra Guldalderen til i dag er ikke særlig lang tid i sammenligning med menneskehedens samlede historie. Hvad vedkommer det sĂĄ os i det 21. ĂĄrhundrede?  Jo, der er et hul i hjertet hos os alle, fordi Klik her for at komme øverst pĂĄ sidenGuldalderen forsvandt.

 

 


1       Folk og stamme

  Der var engang, hvor folk levede i grupper pĂĄ mĂĄske hundrede individer, som tilhørte en stamme pĂĄ mĂĄske tusinde mennesker. De var alle i familie med hinanden. Det er den type samfund, som vi biologisk og mentalt eller psykisk er gearet til. I en million ĂĄr levede vores forfædre pĂĄ denne mĂĄde.
 SĂĄdan er det ikke mere. I det moderne samfund er stamme-tilhøret erstattet med forskellige forsikringer og en stor mængde individualisme, i reglen omgærdet med en kernefamilie. Staten har fĂĄet monopol pĂĄ vold og magtanvendelse og sikrer os til gengæld mod kriminalitet og krig  (nĂĄr vi er heldige). Lovgivning, fagforeninger og private forsikringer tager vare pĂĄ individuel sikring i vore dage.
 Det er meget abstrakt i forhold til fortidens stamme-baserede sikring, som var direkte nabo-solidaritet og familie-loyalitet baseret pĂĄ oldgammel sædvane, slægtskab og fornemmelse. I fortiden var det vores følelser for hinanden, som sikrede sammenhængen i stammen. Dengang var samfundet lille: det var blot stammen. Udenfor stammen var alt og alle lovløst, vildt og fremmed.

 Vi er i dag ofre for dette historiske bytte af fælles hjerte med forsikrings-selskaber og statsmagt. Lad dig ikke forblænde af, at ombytningen var gradvis og tog lang tid. Det kaldes civilisation. Den moderne forsikring dækker ofte bedre end stammernes sammenhold, men krig og penge har kostet samfundets sjæl, hvilket er meget mere end samfunds-sind. Vi kender ikke vores tab, for vi har aldrig oplevet en sĂĄdant stamme-sjæl, som vores forfædre havde som en selvfølgelighed ved Vikingetidens begyndelse. Imidlertid har vi  (næsten) alle et socialt instinkt, som bygger pĂĄ empati og medfølelse, kærlighed og deltagelse, som dĂĄrligt kan udfolde sig ordentligt i det moderne samfund.
  (I denne sammenhæng er det mĂĄske ogsĂĄ værd at huske pĂĄ, at de fleste af os ikke ville bryde os om at leve i et af fortidens stamme-samfund. Vi ville føle os meget klemt som selvstændige individer.)

dekorativ detalje

Fælles hjerte

   Derfor er der en længsel hos os alle, efter stort fællesskab baseret pĂĄ følelser. (Et nært fællesskab, som fysisk omgiver os; der er næsten ingen fremmede og dem, der er, bor i den næste dal bag storskoven)
 Nogle finder fællesskab i familie og venner følelses-mæssigt mættende, men de fleste vil mærke længslen alligevel. Nogle gange fordi miljøet virker kvælende, andre gange fordi man ikke nĂĄr det magiske tal pĂĄ 1000 individer for sin indlevelse. Uanset om man nĂĄr det magiske tal eller ej, kan man ikke komme bort fra, at det netværk, man mĂĄtte indgĂĄ i, ikke udgør den enkeltes sikkerhed i den moderne tid. Staten og forskellige forsikringer sørger for det meste beskyttelse.
 Netværket er derfor ikke ansvarlig pĂĄ samme altomfattende mĂĄde, som stammen var i fortiden. Det har ændret vores følelsesliv radikalt, at vi ikke længere er i direkte familie med vores medborgere, sĂĄdan som vores forfædre pĂĄ Kong Harald Hildetands tid var.

 Det kan man sĂĄ glæde sig over eller begræde, men den vigtigste forskel pĂĄ oprindelige folk og moderne mennesker er  det fælles hjerte. Man er født med det fælles hjerte eller ogsĂĄ kender man meget lidt til det. Det moderne menneske finder det mĂĄske i sin familie, men kun mĂĄske. Bliver man til den store menneskeven, som omfavner alle levende væsner, som besidder sanser og følelser, med kærlighed og medfølelse, sĂĄ er det, fordi det er sĂĄ nemt for din egen evne til fælles hjerte, nĂĄr det ikke længere er forankret i en stamme. (Læs artiklen:  Det Lyse Sind.) Det er derimod ikke alle, som ønsker omfavnelse eller oplever deres eget følelses-liv pĂĄ den mĂĄde, men religiøse mennesker bevæges af fornemmelser for fælles hjerte og danner i reglen fællesskaber med en fælles selv-forstĂĄelse, som er forankret i oplevelsen af et fælles hjerte og sindelag. Det er en social størrelse, som har samme kendetegn som et stamme-tilhør,  men som har begrænset ansvar i forhold til en ægte stamme. SĂĄ det religiøse samfund er ikke helt det samme som at være med i en stamme, og skønt det ligner, kan det aldrig virkeliggøre det fælles hjerte. Der er altid en større social virkelighed udenfor.

  Stamme-tilhørs-forholdet er erstattet med et helt folk, som oprindeligt var et stamme-forbund. Udviklingen skete gradvist som følge af krige med andre stamme-forbund. EfterhĂĄnden har alle de forbundne stammer blandet sig med hinanden og mistet deres oprindelige hjemstavn, den oprindelige sædvane er væk sammen med det oprindelige slægtskab, som er blevet lidt abstrakt, indtil man møder en franskmand. Hvem, der er os, og hvem, der er de andre, er ikke længere klart følelses-mæssigt defineret af et stamme-tilhør. Vores samfunds-klasse-bevidsthed eller social-gruppe-medlemskab er slet ikke det samme som at være individ i en stamme. PĂĄ mange mĂĄder er vi overladt til os selv.
 Det er mĂĄske slet ikke sĂĄ ringe, men vores hjerte har ikke nĂĄet at omstille sig, og samtiden opleves ofte som følelses-mæssig fattig, fordi individualismen ogsĂĄ betyder retten til at  ignorere andre, hvilket selvfølgelig ofte medfører, at man selv bliver ignoreret.
 I fortidens stamme-samfund var det OK at være hensynsløs overfor andre stammer. I nutidens individualiserede samfund er fællesskabet ofte hensynsløs overfor sine egne medlemmer, nĂĄr de er for meget pĂĄ tværs. De oprindelige stammers slægtsbĂĄnd er forsvundet i Kongeriget Danmark, og danskerne er blevet en broget og sammensat befolkning af individualiserede mennesker med et forhold til Staten som en service, forpligtelse og forsikring. Det fælles hjerte lyder sĂĄ kommunistisk, men er blot  et medfødt instinkt. Vores civilisation mangler fælles hjerte, skønt alle mennesker er i stand til det og længes efter det, eller burde længes.Klik her for at komme øverst pĂĄ siden

 

 


2       Subkultur

  Der er mange grunde til stamme-samfundenes undergang. Samfunds-udviklingen med diverse statsdannelser, pengeøkonomi og verdenshandel er den store stamme-opbryder, og trangen til at bryde forstokkede normer ændrer sædvanen efterhĂĄnden.
 De helt store stamme-dræbere er urbaniseringen, individualismen, liberalismen og (paradoksalt nok) humanismen.
 De moderne totalitære ideologier kan opfattes som et forsøg pĂĄ at retablere et stamme-fællesskab for masserne. Det er den fascistiske illusion. Det kan ikke lade sig gøre for sĂĄ store fællesskaber, som vi lever i nu. Stamme-mennesket er gearet til følelses-samfund med 1000 andre, ikke ret mange flere. Kun fodbold og rock-koncerter synes at give noget i dag, men kun for en kort stund.

  Det individualiserede moderne menneske egner sig ikke længere til stamme-fællesskab, men længes alligevel efter det.

  Det er derfor nærliggende at søge et ægte stamme-tilhør i en eller anden bande, subkultur eller kult. Problemet er, at subkulturer  aldrig  kan skaffe det ønskede resultat, for der er altid en større social virkelighed udenfor subkulturen. Uanset hvad subkulturen finder pĂĄ, vil vi altid føle længsel efter stort fællesskab, nĂĄr vi kommer hjem til os selv. Hvis man vil være et ægte stamme-menneske, skal man fødes ind i stammen.  Hvis man er et moderne menneske, vil man altid føle længslen efter fælles hjerte, simpelthen fordi det mangler i al civilisation, skønt næsten alle mennesker har evnen til det og ønsket om det. Det første menneskelige offer ved al civilisation er det fælles hjerte og tillid til samfundet. Derfor bruger alle magthavere i alle civiliserede tider  tvang for at fĂĄ samfundet til at fungere.
 Uden stamme-samfundets gensidige tillid til hinanden og stærke sædvane, søger mange sandheden om livet nye steder og befinder sig derfor ĂĄbne ogsĂĄ for et hav af løgne, som er skabte med henblik pĂĄ udbytning af de godtroende og magtmisbrug af de svage og dĂĄrligt informerede folk. De gode græder, og de onde ler.
 NĂĄr sandheden bliver til institution, bliver den ogsĂĄ til en institutionaliseret løgn, som hæger om institutionens overlevelse og konsolidering, mens sandheden som sĂĄdan blot er et gode, banner og ikon. Sandhed, frihed og broderskab er ikke en fagforening. Solidaritet og retfærdighed er naturlige instinkter  (samskaras). Der er ikke fælles hjerte i institutioner, kun i mennesker.

  Det er i korthed det moderne menneskes generelle terapi-trang. Der kan være mange andre grunde til at søge terapi med helt andre problem-stillinger, men netop fællesskabs-længslen og manglen pĂĄ emotionel ansvarlighed i det faktiske moderne fællesskab, tilfører ekstra besvær til ens eget  oplysnings-arbejde. Vi er omgivet af falskhed (for eksempel af reklamer, propaganda og spin-doktorer), vi har et uroligt hjerte og vil mĂĄske gerne konformere til en’stamme-norm’, hvis vi kan stole pĂĄ ‘stammen’, og den giver bĂĄde selskab, solidaritet og genklang af følelser.
 En subkultur kan relativt nemt udfylde dette tomrum, og i stedet for at opdage vores eget sinds Buddha-natur, vil vi blot opføre os ligesom de andre. PĂĄ den mĂĄde kan man være med til noget, men man kommer selvfølgelig ingen vegne med oplysnings-arbejdet. Subkulturen vil give os skyklapper pĂĄ og adskille os fra resten af samfundet. Den fælles selv-forstĂĄelse udelukker nemt dem, som ikke er med pĂĄ vognen.
 Den slags fælder ligger faktisk gemt i enhver specialisering i samfundet og ligger til grund, ikke blot for subkulturer og kulte, men ogsĂĄ for kaste, stand, samfundsklasse, fag og kultur. Samt i mange civilisationers klaner og storfamilier. Historien om tĂĄrnet i Babylon fortæller civilisationens udvikling af subkulturer, som ikke længere forstĂĄr hinanden. Det er dĂĄrlig karma, som ender med at alle gĂĄr fra hinanden. Der er for meget løgn og latin i Babylon.Klik her for at komme øverst pĂĄ siden

 

 


3          Individuation

  I stedet mĂĄ man søge svar pĂĄ individualismen i sit eget sind og livsførelse. Individualisme er ikke det samme som individuation, som betyder at blive til et ægte og frit menneske. Fri for falskhed og fri fra at blive domineret.  Carl Georg Jung har skrevet om individuation i psykoanalysen og om det ubevidste's dominanter eller arketyper (en type  samskaras), som pĂĄ forunderlig vis formĂĄr at dominere sindet. Der er ingen vej udenom: du mĂĄ være dig selv. I den grad, som du ikke er det, mĂĄ du finde dig selv.
 Du mĂĄ frigøre dig fra din opdragelses guder og djævle og udvikle de menneskelige evner og kvaliteter, som du hidtil har undladt, men som hører med til et ægte liv uden selvbedrag og indbildning. Du bør vænne dig til din egen længsel efter fællesskab, undersøge den og genkende roden til denne længsel, nemlig kærligheden, som du selv bærer pĂĄ som enormt potentiale.

  Det slumrende kærligheds-væsen længes efter selskab, selvom man aldrig har levet i en stamme, eller netop derfor. Kærligheden udtrykker den medfødte evne, som mennesker har, til fælles hjerte, medfølelse, indlevelse, deltagelse, selv-overskridelse og gavn for andre. Man kan godt være et kærligt menneske uden at være medlem af en subkultur. Kærlighed fungerer bedst, nĂĄr den ikke pakkes ind.

  For det moderne menneske er spørgsmĂĄlet, om man kan være kærlig pĂĄ en intelligent mĂĄde i det offentlige rum, i arbejds-fællesskaber og generelt i samfundet som sĂĄdan, uden at være modtagelig eller offer for  ondskab. Kan man rende rundt i verden med et ĂĄbent sind, omgivet af mennesker, som søger at tjene penge eller fĂĄ magt ved en hvilken som helst aktivitet, uden at det gĂĄr galt? Nej, selvfølgelig ikke. Derfor sagde min mester  Lama Gendjyn Rinpotje,  at ‘Bodhisatva'er (helgener) begĂĄr flere fejl end andre mennesker, men de har evnen til øjeblikkeligt at rette deres fejl’.
 De fleste kan kun være kærlige indenfor familiens rammer, i venskaber, erotiske sidespring og i krigens kammeratskab. Det er meget svært at udvide kærlighed og medfølelse til fremmede pĂĄ grund af sine egne identifikationer og tilknytninger, og fordi man jo ikke kan vide, om man kan stole pĂĄ andre, som man ikke kender i forvejen. Der skal være en meget kraftig fælles interesse for at man gør det. NĂĄr kun den enkelte har en sĂĄdan interesse ud fra ĂĄndelige motiver, bliver det nemt til situationen med at kaste guldkorn for svin. Det var sĂĄ meget nemmere i stamme-samfundet, hvor alle kendte hinanden, og der ingen fremmede var. Kærligheden klarer sig ikke uden forstĂĄelse.

  De buddhistiske samfund i Danmark kan med god grund opfattes som subkulturer og kulte, fordi det er grupper af mennesker, som jo mĂĄ definere overfor hinanden, hvordan man omgĂĄs socialt indenfor dette specielle interesse-omrĂĄde, for at kunne danne forening. Det er virkelig op til en selv at gøre sit engagement i  Buddha, Dharma og Sangha  til et individuelt oplysnings-arbejde  (det vil alligevel  involvere alle de andre mennesker og dyr). I ens omgang med andre mennesker i de buddhistiske samfund, bør man lægge hovedvægten pĂĄ  etik. Man undgĂĄr ikke fænomenet subkultur. Genkend det, nĂĄr du ser det og drag videre i dit liv. Der er meget, som skal overstĂĄs.  Støt de gode foreninger, men pas pĂĄ din egen integritet.Klik her for at komme øverst pĂĄ siden



 


4     Spiritual bypassing

  Buddha Sakyamuni designede Mahayana (det Store Fartøj til befrielsen), sĂĄ ens tilknytninger og identifikationer ville fremprovokeres og derfor være nemmere at fĂĄ øje pĂĄ og opgive.
 Sæt andre før dig selv, sĂĄ kan du virkelig mærke din egen tilknytning til din idĂ© om dig selv.
 Men hvis du er opdraget som en slave og har lært at stĂĄ til tjeneste for din familie og i øvrigt ikke være i vejen, sĂĄ vil Buddhas instruktion blive taget som en bekræftelse af, hvad du allerede gør. Det kaldes pĂĄ moderne dansk for  spiritual bypassing (ĂĄndelig bortforklaring). Instruktionen vil ikke virke befriende, fordi man trænger til terapi. Mahayana er til lidenskabelige menneskers store ego'er.

  Religion er i det hele taget meget velegnet som undskyldning for alt muligt. Man kan for eksempel synes, at Dharma'en er sĂĄ fantastisk, at alle skal høre om den. Derfor flytter man ind i et Dharma-center og bruger al sin tid pĂĄ at informere andre, arbejde pĂĄ centeret og sĂĄ videre - og fĂĄr ikke selv lejlighed til at studere, meditere og efterforske sit eget sind i nævneværdig grad. Det er det typiske missionær-syndrom. I sin iver efter at hjælpe andre, forsømmer man sin egen udvikling.
 Det mest almindelige fejltrin for religiøse mennesker er dog generelt, at søge sine egne fordomme bekræftet i religionen. Det er meget svært at designe et religiøst system, sĂĄ den slags undgĂĄs. I Dharma'en tjener  mesterlæren i høj grad som værn mod spiritual bypassing. Carl Georg Jung har ogsĂĄ været inde pĂĄ dette emne. Han skriver et sted, at folk er villige til at gøre hvad som helst for at undgĂĄ konfrontation med deres eget ubevidste sjæleliv.  De bliver bange for ikke at kunne genkende sig selv  og ikke at blive genkendt af andre, hvis nu de skulle gĂĄ hen og forandre sig.
 Vi mennesker er som sociale væsner bange for ikke at blive bekræftet af flokken. Vi vil helst følge en norm.
 Heldigvis er der en praksis-norm i Dharma'en og Lama'er til at vise den. Praksis-normen er de præcise anvisninger i anskuelse og formel meditation. Hvis folk blot vil følge instuktionerne, træne godt og give Dharma'en den nødvendige tid til at virke i, vil de blive frigjorte fra deres tilknytninger og identifikationer.
 Fordommene vil fordufte, men kun hvis du tør se tomheden, og det er svært, for der er ikke noget at se  - kun at  indse. Folk forandrer sig egentlig ikke, men alle udvikler hele tiden deres  begreber og vaner. Livskunst er et godt  (be-)greb om tingene og et sæt gode vaner.

  Bevæger man sig ud ad den ægte ĂĄndelige landevej, vil individuations-processen gĂĄ i gang af sig selv. Man vil blive til et ene-stĂĄende menneske, som ikke domineres af tids-ĂĄnden, diverse fælles-skaber og andres fordomme  (kort sagt: en original).
 Uden selv-kritik risikerer man, at processen gĂĄr i stĂĄ. Det er der mange eksempler pĂĄ. Man vil føle sig ret alene, og der vil være  en tendens til at skyde skylden for sine egne problemer over pĂĄ alle dem, som ikke forstĂĄr genvordighederne, som man gennemgĂĄr, ved at vandre ad stien, som ogsĂĄ alle fortidens helgener har betrĂĄdt. Problemet med den ĂĄndelige landevej er jo, at den har to retninger, som min mester  Gendjyn Rinpotje  en gang sagde. Det kan bĂĄde gĂĄ fremad og tilbage.
 Tilbagegang tror de fleste af os, at vi kan klare, men det er ikke en god udviklings-retning at starte, hvad angĂĄr   karma.  Virkelig fremgang er mĂĄske ogsĂĄ for meget, for hvem kunne egentlig tænke sig at blive til en rigtig helgen og mĂĄske en særling? Kan den indre svinehund virkelig bare fordampe og Janteloven afskaffes? Det er bestemt ikke problemfrit, og for nogle er det heller ikke ønskeligt, men vi kan jo ikke blive, hvor vi er.
 Der kommer hele tiden nye øjeblikke, som ændrer alt, efterhĂĄnden som livet og karma folder sig ud og meget ældes og lægges til side.

  Mesterlæren  sikrer den enlige vandrer, hvis man altsĂĄ er i lære hos nogen. Det siger næsten sig selv, at for at blive et ægte og frit menneske, mĂĄ man skaffe sig af med falskhed og afhængighed.
 Det kan være ret vanskeligt at fĂĄ øje pĂĄ, hvad der binder Ă©n, og hvor præget man egentlig er af tids-ĂĄnden, sin opdragelse, uddannelse, livs-historie og sine medmennesker. Dels efterligner man andre, og optager derved andres vaner og begreber, uden mĂĄske at have fuld forstĂĄelse for, hvad man har gang i. Dels kan man dĂĄrligt undgĂĄ tendensen til at tilegne andre sine egne begrænsninger. I den jungianske psykoanalyse kaldes det introjektion og projektion.
 I  Tantra  drager man aktivt disse processer med ind i anskuelsen og træningen for at fremme oplysnings-arbejdet. Det er ikke sĂĄ underligt. I Tantra benytter man sig af alt. Det helt afgørende er mesterlæren. Man har brug for nogen, som selv har vandret turen igennem, og som kan holde et spejl op, sĂĄ man kan fĂĄ øje pĂĄ problemerne, og som kan vejlede ud fra sin egen personlige erfaring og sit indgĂĄende kendskab til  transmissionen. Muligvis har man ogsĂĄ brug for professionel terapeutisk hjælp, hvis der har været for mange katastrofer i livet. Man er nødt til at kigge pĂĄ det, hvis man vil være fri for det.
Klik her for at komme øverst på siden

 

 

 


5      Farvel til stammen

  Fortidens stammer var bundne af tradition og ritual for alt. Da Buddha Sakyamuni forlod sit kongerige, var det en sen udgave af det almindelige stamme-samfund, som han lagde bag sig. Hans far blev valgt til konge pĂĄ tinget, ligesom de gamle danske konger i Vikingetiden. De almindelige stats-dannelser pĂĄ Buddha Sakyamunis tid var stamme-forbund med fælles krigs-høvding og nogle by-stater pĂĄ Ganges-sletten. I det meste af Indien var der regnskov. Der var ikke sĂĄ mange mennesker som i dag.
 Buddha Sakyamuni blev først rigtigt selvstændig, da han forlod sin stamme. Han formulerede Dharma'en og organiserede Sangha'en til mennesker, som pĂĄ tilsvarende mĂĄde forlader deres stamme.
 Det er der bare ingen, som gør mere. Der er ingen stammer at forlade for os danskere. De fleste af os har allerede forladt vores forældres standarder som følge af individualismen og den hurtigt skiftende tids-ĂĄnd.

  Et stamme-bestemt menneske, som forlader sin stamme, er eksistentielt pĂĄ spanden og mĂĄ pĂĄ en mĂĄde starte forfra emotionelt og socialt - ogsĂĄ selvom mennesket forlader stammen for at udføre oplysnings-arbejdet i sit eget liv.
 I det gamle Indien var der dog tradition for, hvordan man forlader stammen og lever udenfor i et parallel-samfund af spirituelle tiggere, yogier og asketer. Denne tradition eksisterede allerede før  Buddha Sakyamunis tid. Selvom man levede udenfor samfundet, var man en del af den indiske sociale virkelighed pĂĄ en respektabel og homogen mĂĄde.

  I  Tibet er der bĂĄde mange stammer, klostre og byer. NĂĄr tibetanere flytter i kloster, er som hovedregel hele familien engageret og fungerer ogsĂĄ som sponsorer.
 Man kan derfor tvivle lidt pĂĄ kvaliteten af dette arrangement, da disse munke og nonner pĂĄ en mĂĄde ikke forlader deres stamme og familie helt. Der er i hvert fald mange mennesker med et afslappet forhold til  oplysnings-arbejdet   i klostrene. I det gamle Tibet var en trediedel af befolkningen ordinerede som munke eller nonner. Det normale for buddhistiske lande er kun omkring   5%. Klostrene bliver dog drevet som i Indiens oldtid med den samme organisation som dengang og med samme formĂĄl.
Klik her for at komme øverst på siden

 

 

 


6   Fremmedgjort

  Det moderne menneske er pĂĄ spanden pĂĄ en lidt anden mĂĄde. Ud over den manglende stamme og det manglende parallel-samfund, har det moderne menneske flere problemer. For eksempel den teknologiske indpakning, som omgiver os næsten overalt og adskiller os fra den natur, der stadig mĂĄtte være. Vi omgives ogsĂĄ af en finansiel indpakning, som var ukendt i fortiden, og som bestemmer mange af vores aktiviteter og tager vores tid. Der er ogsĂĄ en hel del kunstig støj.
 Disse fremmedgørelser gør, at det faktisk er sværere at træne i dag, end da Buddha Sakyamuni levede. BĂĄde at finde tid til det og fĂĄ rĂĄd til det kan være problematisk.

  Den professionelle tilgang til oplysnings-arbejdet var dog lige sĂĄ individuel dengang som nu. Der er det samme at opgive og det samme at virkeliggøre.
 Der er blot flere slør over Buddha'en i dag og en ny social virkelighed.
 


Klassisk maleri af Buddha, da han opgiver sin askese


Maleri af Liang Ka'i: Buddha opgiver sin askese, Tokyo Nationalmuseum


   Man kan med god ret sige, at det er hele samfundet, som trænger til terapi, og at kuren hedder socialisme. Det kan man sige udfra etiske betragtninger og udfra Karl Marx' kritik af kapitalismen (herom mere længere nede pĂĄ siden). Der er flere slags socialisme og ikke kun marxisme. Imidlertid mangler socialismen fuldstændigt den  psykologiske realisme, som præsenteres her.
 Karl Marx brugte ganske vist det buddhistiske munkesamfund som eksempel pĂĄ kommunistisk forening, men Buddhas Lære fattede han ikke. Da religion jo er opium for folket (i følge Marx), er socialismen i Asien blevet en af Dharma'ens værste fjender, selvom Dharma'en har alt det, som socialismen mangler. Dalai Lama har været inde pĂĄ dette emne, da han jo oplevede at regere i Tibet sammen med de kinesiske kommunister og hele det gamle tibetanske magt-apparat før sin flugt i 1959.
 Socialismens djævel er ikke socialismen selv, men formynderiet og fanatismen som i reglen ledsager idealismen. Vold og magtkampe er dog ikke nødvendigvis et særkende ved ideologierne, men snarere ved al civilisation. De vilde mennesker er meget civile overfor deres egne. De er kun vilde overfor fremmede. 

  Den danske socialisme, Social-demokratiet, har gjort det ganske godt indtil videre, uden at undertrykke religion, men den har ikke skabt varige store fællesskaber bĂĄret af fælles-sind - og slet ikke fælles hjerte.  Syndikalisterne er forsvundet, selvom de var de mest progressive.
 Syndikalisme, socialisme eller kommunisme kræver ikke en revolution for at blive til virkelighed. Man kan gøre som folkene pĂĄ Svanholm Gods og andre steder med fælles ejendom, hvor ejendoms-andele ikke kan handles eller omsættes som værdipapirer. I stedet kan værdien af andelene udbetales som pensions-rater, hvilket bĂĄde sikrer foretagenets kapital-behov og deltagernes andele, sĂĄledes som de har gjort hos Mondragon i Spanien.
 Nye ejerskabs-former behøver ikke en politisk revolution med efterfølgende blodbad og alt for store muligheder for totalitært magtmisbrug. De sikres faktisk bedst ved en langsom evolution. Forskellige former for kollektiv ejendom af jord og produktionsmidler er ikke nogen dĂĄrlig idĂ©, men stamme-samfundet kommer ikke tilbage, hvis den nuværende historie-udvikling fortsætter. I vore dage mĂĄ vi forvente et moderne fællesskabs-sind af sĂĄdanne foretagender, hvor der er et større virke-rum for den enkelte end i det gamle stamme-samfund.
 


Anandachakra - logo for Tilogaard

  I en buddhistisk forstand mĂĄ man ogsĂĄ forlade et sĂĄdant moderne fællesskab for at udføre det ĂĄndelige arbejde pĂĄ en professionel mĂĄde, og det vil blive meget nemmere i et samfund, som er virkeligt demokratisk progressivt, socialt ansvarligt og miljø-regulerende. Der bliver brug for klostre, akademiske institutter, refugier og retreat-centre, hvor folk kan leve i kortere eller længere tid ad gangen, hvad enten de bliver ordinerede som munke og nonner eller ej. Der bliver ogsĂĄ brug for sponsorater, legater og fonde. Der er ikke ret meget af slagsen lige nu.
 


Klik her for at komme øverst på siden


  Som om alle disse problemer ikke er nok, har den globale aktie-selskabs- og andels-selskabs-kultur skabt moralsk uansvarlige juridiske persona'er med magt til at ødelægge alle folkeslags sociale liv og miljø,  fordi selskaberne som selvstændige juridiske personer er som rigtige djævle uden samvittighed, med mindre der findes ansvarlig-gørende lovgivning og regerings-indgreb, som selskaberne er tvunget til at underkaste sig. Det samme gælder de moderne sĂĄkaldte kapital-fonde.
 I reglen modsætter disse selskaber sig sĂĄdan lovgivning i sĂĄ vid udstrækning som muligt. Selskabernes formĂĄl er udelukkende at skabe overskud til ejer-kredsen og konsolidere sig selv. Moral og samvittighed er for selskaberne blot forretnings-parametre, som muligvis vil pĂĄvirke rentabiliteten. Ejer-kredsen er ikke selv retsligt ansvarlig for selskabernes gøren og laden.

 Da selskabs-formerne ikke er menneskelige (de har ikke et følelses-liv), skønt de er menneske-skabte, virker de ikke som mennesker. Logisk mĂĄ de derfor være umenneskelige. I gamle dage kaldtes disse djævle for Molok  (fremmedgørelse) og Mammon  (pengeguden), en menneskelig forvirring og grĂĄdighed, som forfører hjertet, gør folk falske, og fĂĄr dem til at droppe det hjerte-bestemte samfunds-sind, som er deres sidste rest af stamme-identitet. Hvis folk er nødt til det, vil de dog i reglen overholde samfundets love.
 Folkene, som arbejder for selskaberne fra ledelsen til fabriksgulvet, kan være gode og ansvarlige i enhver almindelig betydning, men det vil ikke ændre væsentligt pĂĄ selskabernes profitsøgning, ødelæggelser og forurening, skønt det kan give selskaberne et forførende menneskeligt ansigt.
 Da virksomheden ikke handler om  moral for selskaberne, kommer denne karma-forglemmelse til at spille en stor rolle for alle de mennesker, som arbejder for selskaberne, hvad enten de reagerer rigtigt eller forkert som medmennesker og vidner.
 Det er ikke nemt for os mennesker at leve anstændigt pĂĄ planeten, nĂĄr vi bĂĄde skal bøde for selskabernes forurening og ødelæggelser og samtidigt være ansatte lønmodtagere i de selv samme selskaber, skønt gode mennesker kan (heldigvis) moderere skaderne.

  Kapitalismen har bevirket de fleste kendte økonomiske teorier, som helt gennemført ser bort fra moral. For eksempel er ordet  grĂĄdighed  ikke at finde nogetsteds i de økonomiske teorier. GrĂĄdighed er et  non-word i økonomisk tænkning.
 Kapitalismen anser finansiel egen-interesse for en god ting, sĂĄ idĂ©en om for megen egen-interesse giver ikke mening i almindelig økonomisk tænkning.
 Det har fĂĄet psykologen Kenneth Lux, som senere i sit liv ogsĂĄ blev økonom til at skrive bogen: Adam Smith’s Mistake, How a Moral Philosopher invented Economics and ended Morality - (Shambhala Publications - ISBN 0-87773-593-X - udgivet 1990).


dekorativ detalje

  PĂĄ blot lidt længere sigt vil aktie- og andels-selskabs-kulturen undergrave demokratiet, hvis Jordens folk ikke opfinder nye sociale organisations-former for produktion, profit, ejerskab og samfunds-moral.
 Desuden mĂĄ verdens folk kræve økologisk planetarisk moral, som kan regulere verdenshandel og produktion efter vugge-til-vugge principperne (cradle to cradle) og forureningsfri transport.
 Selskabernes magt er blevet for stor, og fordi de konsoliderer sig, vil deres magt øges, men vækst-økonomien kan som bekendt ikke fortsætte. Vi er nødt til at undgĂĄ tømningen af Jorden for materielle ressourcer.
 International valuta-spekulation kan ødelægge hele national-økonomier, hvilket er yderst uetisk.
 Der er ogsĂĄ alt for mange mennesker pĂĄ Jorden. Der findes stadig slaveri rundt omkring.
 Planeten kan kun tĂĄle en vis forurening, udplyndring og opdyrkning og har sandsynligvis allerede lidt for meget overlast.
 En miliard mennesker i verden sulter.
 Arbejdstagere, skatteydere og forbrugere er de selvsamme mennesker, sĂĄ vi kan da hĂĄbe pĂĄ øget politisk bevidsthed og rigtig indsats. Den gamle græske filosof Platon sĂĄ dog ingen udvej pĂĄ denne problematik. Han mente, at ønsket om luksus ville fĂĄ staterne til at udplyndre nabostater, sĂĄledes som det diskuteres i dialogen:  Staten. Afrika kunne tyde pĂĄ, at han har ret.


Klik her for at komme øverst på siden

 Kapitalismens generelle moralske, økologiske og miljø-mæssige krise er demokratiets krise. Adam Smith, den teoretiske kapitalismes grundlægger, var professor i morallære. Hans anbefaling af kapitalismen var ledsaget af en formaning om samfundets nødvendige regulering af markedet.
 I dag ved vi, at det ikke er nok. Miljøet i enhver forstand kræver ogsĂĄ regulering. Den nuværende politiske organisering synes helt utilstrækkelig for at leve op til problemerne. I vore dage er problemerne globale, men der er ingen demokratiske institutioner med gobalt omfang.
 Faktisk er demokratierne stadig i mindretal blandt verdens nationer. De fleste mennesker kan ogsĂĄ se langt efter en rets-stat. Den store konfrontation i nutiden er mellem demokrati og kapitalisme. Kapitalismen synes at have den stærke hĂĄnd i denne duel, i hvert fald sĂĄ længe der er olie nok.
 Globaliseringen inviterer til globalt imperium, men hvem skal Imperiet tilhøre? Den nye kejser kunne blive et aktieselskab.
 Det mærkelige er, at de kristne kirker ikke reagerer mod kapitalismen som noget umoralsk. Dog har Pave Benedikt den 16. udgivet en bog,  Jesus af Nazareth, hvor kapitalismen kritiseres.
 Det er ogsĂĄ mærkeligt, at demokratiet som sĂĄdan ikke ser kapitalismen som noget udemokratisk, hvilket ellers er ret ĂĄbenbart. Kun andels-haverne har stemmeret i selskaberne.

  I denne situation føler mange afmagt og skuffelse. Det er bestemt heller ikke nemt, og skønt noget bør ske, er det ikke indlysende, hvad den enkelte bør foretage sig i den anledning.
 Man kan pĂĄstĂĄ, at lige siden det oprindelige stamme-samfund har djævelskab i forskellige afskygninger regeret pĂĄ Jorden. Diktatur, oligarki, kleptokrati, plutokrati og nepotisme har været de fremherskende politiske systemer, som alle har været enige om at udplyndre planeten.
 Det er faktisk sjældent i civilisationernes historie, at retfærdigheden hersker, skønt alle folk altid længes efter netop det. SĂĄdan er det ogsĂĄ i dag. Vi har love for alt, men ingen retfærdighed. Jura handler ikke om retfærdighed, men om lovenes betydning, retspraksis og den almindelige rets-tilstand. Det er det første, man lærer som jura-student.
 I de gamle love opfordres lovgiverne til at lave  gode og retfærdige love, men landets lov er resultatet af magtkampe, som alt for ofte ikke har med godhed og retfærdighed at gøre.
 I gamle dage var lovene fĂĄ, men generelle. Nu drukner sagerne i detaljer og procedurer. I mellemtiden hensygner planeten i forgiftning og gradvis nedbrydes biosfæren. Mange livsformer er allerede helt og aldeles forsvundet, fordi deres miljø er ødelagt. Flere kommer til hver dag.
   This is no technological breakdown. This is the road to Hell  (Chris Rhea).


dekorativ detalje

  Her og nu har næsten alle brug for terapi, for at kunne finde sig selv som moderne sociale mennesker i løse og sjældent dybe fællesskaber. Det er faktisk vores ægte menneskelighed, som er truet i dag, ligesom mange vilde dyrs livsformer. Det falske menneske kan ende med at blive tidens norm. En negativ tom skal uden medfølelse eller empati, men med det helt rigtige look. En maske, som ligner et socialt menneske.
  Du risikerer at blive til en zombie i stedet for et  dejligt og frit menneske.

 Det er ĂĄbenbart, at den moderne situation kræver politisk handling og stærkere fællesskab, men hvordan og hvorledes er pĂĄ ingen mĂĄde indlysende.
 De magtsyge gribbe stĂĄr i kø for at forføre masserne. SpørgsmĂĄlet er i høj grad ogsĂĄ, hvor længe væksten af produktions- og penge-værdier kan fortsætte, hvilket jo er nødvendigt for de nuværende samfunds-systemer, hvis de skal fortsætte. Det store mantra er vækst.
 Den naturlige tendens vil jo være at søge en økologisk balance, men fri os fra zombier, hykleri og stivsind, og giv os billig, rigelig og ren elektrisk strøm, som tappes direkte fra miljøernes egne kredsløb.
 Demokrati sikrer ikke den bedste styring, men gør det relativt nemt at skaffe sig af med de dĂĄrlige regeringer. Gode og retfærdige love er altid en mulighed. Den enkeltes karma spiller unægtelig ogsĂĄ ind.
Klik her for at komme øverst på siden

 

 

 


7         Terapi og ĂĄnd

  Dharma'en er bĂĄde for bønder og byboere, men den moderne situation, som ovenfor beskrevet, kendes ikke i Buddhas instruktioner, som synes at forudsætte et stamme-menneske eller stor-familie-medlem som lærling, fordi det var det almindelige pĂĄ Buddha Sakyamani's tid.
 Terapi stĂĄr derfor  ikke nødvendigvis i modsætning til oplysnings-arbejdet. Uheldigvis er mange terapeuter imod oplysnings-arbejdet ud fra en idĂ© om, at religion modvirker terapi. Det samme tænker mange buddhister, dog ikke om Dharma'en, men om terapi, hvilket er tilsvarende uheldigt.
 Nogle folk tror, at oplysnings-arbejdet   er  en slags terapi, sĂĄ det har man derfor ikke brug for. SĂĄ nemt slipper vi desværre ikke. MĂĄske kan det ses som en fordel, at det er en dansker, som starter pĂĄ oplysnings-arbejdet. SĂĄ mangler man bare at blive et  ægte og helt menneske, for at projektet skal lykkes.
 AccceptĂ©r dig selv - ogsĂĄ din egen negativitet, ellers har du ingen chance for at slippe af med den.  AcceptĂ©r dig selv - ogsĂĄ din egen evne til indlevelse, deltagelse, venskabelig kærlighed og medfølelse, ellers har du ingen chance for selv-overskridelse og ægte forening med andre. Du kan overstĂĄ alle problemer undtagen egentlige handicap, men dem kan du lære at leve med, nĂĄr du accepterer dem.
  AcceptĂ©r, at  verden er noget lort, og  forstĂĄ, at livet er vidunderligt og fantastisk i al sin uskyld.
 Der findes ikke et dĂĄrligt menneske-liv, som ikke kan opnĂĄ befrielse, men der er mærkelige hæmmede livsformer, begrænsede bevidstheder og masser af dĂĄrlig karma. Det vidunderlige og fantastiske ved livet kan synes at forsvinde, nĂĄr børn bliver voksne, men disse værdier ændrer sig egentlig ikke, vi ser blot bort fra dem, mens vi vokser fast i karma, følger karmas dunkle mĂĄl og opnĂĄr udsigt til blot endnu mere karma.

   Man er naturligvis selv ansvarlig for sin terapi. Selv om man kun er lettere ramt af moderniteten, ligger der en udfordring her. Med mindre du er født ind i en stamme, bliver du nødt til at gen-opdage dine medmennesker og dig selv som sociale deltagere i hverdagslivet og som lidenskabelige mennesker i en meget vanskelig historisk periode. Du mĂĄ give bĂĄde dig selv og hele verden en hĂĄnd og sige:
  jeg slutter fred med alt og alle. Krigen er slut. Verden er noget lort, sĂĄ det er ikke underligt, at den er fuld af røvhuller, men livet er vidunderligt og kostbart. Jeg vil bĂĄde være mig selv og være social. Jeg vil overstĂĄ ondskab og hensynsløshed, lægge det bag mig og alene herved inspirere andre og hjælpe til sundt og ligeværdigt fællesskab. MĂĄ alle sansende væsner finde lykken.

  De politiske og økologiske problemer mĂĄ hĂĄndteres kollektivt, men det er ikke ligetil.  Mulighederne for manipulation er enorme. Næsten ethvert politisk projekt, inklusive det nuværende, mĂĄ mislykkes pĂĄ grund af snævertsyn, lobbyisme og national-økonomisk nødvendighed. Vejen til Helvede er brolagt med gode hensigter.
 Selvom det er muligt at redde verden, synes den ikke at være særligt interesseret i det, eller ogsĂĄ har folk hverken rĂĄd eller tid til det.Klik her for at komme øverst pĂĄ siden

 

 


 

8    Hellige mennesker

  Hvis et individ blev en helgen i fortidens stamme-samfund, ville hele fællesskabet - inklusive helgenen - føle sig  velsignet. De  hellige mennesker i den moderne kultur har det ikke nemt. De bliver ikke opfattet som en social ressource af det danske samfund.

     (Hermed mener jeg ikke religiøse mennesker. Det religiøse menneske er et kompromis mellem  ideal og kultur.  Jeg mener rigtige helgener, som inkarnerer det hellige, og som dermed er blevet til tilstedeværelse af det hellige i livet for andre. (Hellighed mĂĄles efter en 10 grads skala, sanskrit: bhumis, i Dharma’en.) Beklageligvis er der ganske fĂĄ af dem i Danmark.)

 Den tibetanske helgen-tradition klarer sig indtil videre, blandt andet fordi de har sĂĄ mange helgener, sĂĄkaldte bevidst genfødte Lama’er (tibetansk: Tulku) og fordi veludbyggede institutioner med akademiske discipliner, klostre og retreat-centre understøtter dem, som for eksempel Dhagpo Kagyu Mandala  i Frankrig. PĂĄ mange mĂĄder forstĂĄs den tantriske buddhisme mĂĄske bedst som en helgen-religion.
 For den jævne buddhist i Asien er der beskyttelse og velsignelse at hente ved at udvikle de alment menneskelige dyder og stĂĄ i forbindelse med i hvert fald Ă©n helgen, uanset at man ikke selv har tænkt sig at blive Bodhisatva sĂĄdan lige med det samme. For den professionelle Buddha-Dharma-praktikant er mĂĄlet mere eller mindre selv at blive til en helgen ved at følge instruktionerne fra Ă©n, som allerede er blevet til det. Helgener mĂĄles pĂĄ deres intuition, beskyttelse, uselviskhed, visdom og kraft til velsignelse  (De 5 Buddhafamilier).
 

Lama Tendar Olaf Høyer

  Du mĂĄ meget gerne opfatte denne artikel som politisk, en personlig opfattelse og slet ikke et udtryk for, hvad buddhister almindeligvis tænker. Desværre.

  Shamarpa har skrevet en bog om demokratisk fornyelse: Creating a Transparent Democracy. Læs om den  HER.
 

Klik her for at komme øverst på siden

 

 

Klik her, så åbner den næste side...
Klik her, så åbner den næste side...

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

 

Links til artiklens kapitler

1.   Folk og stamme

2.   Subkultur

3.   Individuation

4.   Spiritual bypassing

5.   Farvel til stammen

6.   Fremmedgjort

    6.2.   Djævelen i aktien

7.   Terapi og ĂĄnd

8.   Hellige mennesker

 

 

Her gĂĄr stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden pĂĄ netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk