




	Forsiden



	sitemap



	Tendar

Om Tilflugt

1 De 3 Ædelsten,

eller Juveler i betydningen:
de 3 kostbare skatte

Ud fra sin oplyste tilstand formulerede Buddha Sakyamuni sin lære, kaldet Buddha-dharma eller blot Dharma'en blandt venner. Buddhadharma er sanskrit-ordet for Buddhisme, og begrebet er i slægt med det danske ord dom som i benævnelsen kristen-dom.
Buddha Sakyamunis Lære viser vejen til Nirvana. Således begynder Dharma'en og slutter med De 4 Ædle Sandheder. Resten er nødvendige detaljer. Dem er der til gengæld mange af.

Dharma oversættes nogle gange som religion, men som den flittige læser vil bemærke, er der snarere tale om en lære eller et fag, færdighed i faget og faglighed. Dharma’en er bestemt en religion, en god religion og dermed et religiøst fag i en vis forstand, men Dharma er så meget mere. Religion handler om liv, død og hellighed, men Buddha Sakyamunis Lære handler også - og mest - om sindet, indsigt, befrielse, fred og afklaring, opklaring eller oplysning. Buddha-dharma betyder ordret Buddha’s sandhed, sandheden om Buddha eller begivenheden Buddha (på mange måder er den bedste oversættelse af ‘dharma’ begivenhed).

Hellig Dharma uden Gud

Da begrebet ‘Gud’ ikke findes i Dharma’en, kan man spørge, om den overhovedet er en religion. Teologen Wilhelm Grønbech skrev en glimrende lille bog ‘Buddha’ i trediverne, hvori han diskuterer spørgsmålet. Dharma’en beskæftiger sig med det hellige i livet, hvorfor han betegner den som religion.

Dharma’en er med andre ord en ateistisk religion. Alligevel er der forskellige meget hellige Buddha-former eller Buddha-aspekter, som er visioner af Det Hellige Bånd til Buddha-naturen. Det etablerer og opøver man indenfor Tantra på Bodhisatvafartøjet, også kaldet Mahayana og Bodhisatva-yana (læs også om de tre fartøjer her). Det Hellige Bånd til Buddha-naturen hedder Devatha (eller Isthadevata) på sanskrit og Yidam på tibetansk. ‘Yi’ betyder bånd og ‘Dam’ betyder hellig. Devatha kunne oversættes som guddomelighed, hvilket dog ikke betyder, at der er en gud eller Gud som sådan. Det betyder, at der er noget, som opleves som helligt. De mange Yidam former symboliserer mange måder at forholde sig til sindets egen Buddhanatur. Det 'hellige' opleves, når du forbinder dig indirekte med din Buddhanatur gennem din Yidam sadhana.

Måden man holder båndet på kaldes damtsig på tibetansk (sanskrit: samaya. Læs artiklen: Samaya - forbindelse), udtrykt i de tantriske løfter. Indenfor Hinayana er der ikke samaya, men det hellige findes forbundet med alt, som har med Buddha Sakyamuni at gøre. Løfter til individuel befrielse (sanskrit: pratimoksha) og Bodhisatva løfterne fra Mahayana anses således også for hellige, som ikke blot beskytter mod usund karma og ondsindethed men også velsigner livet direkte ved sit tilstedevær i strømmen af sind (sanskrit: santana).

Så det hellige forbindes i Dharma’en ikke med et guddommeligt væsen, men med din egen integration i Bodhicitta. Det er i den forbindelse, at du vil opleve hellighed. Det er følelsen af at have forbindelse med sin egen Buddhanatur. Tilflugt i Buddha betyder tilflugt i Buddhanaturen.

Sangha

Buddha Sakyamuni fik hurtigt mange elever, som han organiserede, hvilket blev til Sangha, sanskrit ordet for samfund. Sangha er først og fremmest munkene og nonnerne, i en ophøjet forstand er Sangha’en Bodhisatva’erne på de højeste trin, sanskrit: bhumi. Det er dem på syvende bhumi og opefter, som karakteriseres ved, at Bodhisatva’erne her ikke kan miste deres hidtidige fremgang, dyder (punyas) og erfaring med visdom. Så kaldes det Arya Sangha. Den Ædle Sangha. Pointen er, at munkene og nonnerne godt nok lever et helligt liv, hvor de bestræber sig på ikke at skade noget sansende væsen, men de er jo nødvendigvis på forskellige trin i udviklingen af Dharma. Nogle er begyndere, og kun få har plukket frugten af træning og indsigt. De fleste munke og nonner befinder sig et eller andet sted midt imellem.

Det kan derfor synes svært at identificere sådanne ikke-erkendte personer som tilflugt. Det synes logisk i stedet at søge tilflugt hos folk, som har plukket frugten af Dharma. Det er især vigtigt indenfor Mahayana, fordi vores Dharma-lærer helst skal besidde en levende forståelse af tomhedsnaturen, sanskrit: sunyata.

Med udtrykket ’den ædle Sangha’ menes der Bodhisatva’er, som har virkeliggjortd de vigtigste aspekter ved Bodhicitta. Der tælles almindeligvis 10 trin, sanskrit: bhumis, angående sådan virkeliggørelse. Tilflugtens Bodhisatva’er hører hjemme i de sidste fire bhumis og kaldes derfor Maha-satvas, de storsindede. Ved den formelle Tilflugt inden for Mahayana er det derfor den ædle Sangha, som vi søger tilflugt hos. Munkene og nonnerne er kun en del af Tilflugten på en symbolsk måde, fordi de har taget det på sig at passe godt på Dharma’en. Når de buddhistiske munke og nonner forsvandt fra et område, gik også Dharma’en langsomt til. Det er klostrene, som opretholder den store Lære samling i de buddhistiske kulturer.
Hvad dig selv angår, er Sangha’en de mennesker, som overdrager transmissionen til dig, instruerer dig og træner dig, samt de lærlinge, som også er i lære hos dine Lama’er. Husk denne eksistentielle betydning. Det buddhistiske samfund i en bredere forstand er ikke Sangha på samme måde.

De 3 skatte

Således etablerede Buddha Sakyamuni de 3 Ædelsten eller Juveler, nemlig Buddha, Dharma og Sangha. Ved både sit historiske eksempel og sin tilstedeværelse som inkarneret Buddha, demonstrerede han Buddha'en, som alle kan søge tilflugt hos, fordi vi alle har samme Buddha-natur som Buddha Sakyamuni.

(Vi har den samme Buddhanatur som Buddha Sakyamuni, ligesom Sjælland og Skåne har den samme natur, selvom Sjælland og Skåne er to forskellige landskaber. Man kan også sige, at to biler fra folkevogns fabrikken er ensartede, uden at der behøver at være en kæmpestor Moderfolkevogn, som indeholder alle folkevogne i verden, og som din egen folkevogn kun er en del af. På den anden side er din egen Buddhanatur ikke spor forskellig fra Buddha Sakyamuni’s. De to udgaver kan derfor godt siges at være identiske, men der er ikke ’mere’ Buddhanatur i Buddha Sakyamuni end i lille dig. Og udover det identiske giver det ikke mening, at tale om en ’fælles’ Buddhanatur, fordi det er ikke det, som erfares. Du vil finde din egen Buddhanatur på et eller andet tidspunkt, men når du overvejer, at alle andre også besidder Buddhanatur, har du en oplevelse i dit eget sind med dette sinds Buddhanatur. Du kommer aldrig til at opleve andres oplevelser, fordi du oplever ved dit eget sind. Undskyld denne filosofiske indskydelse i fortællingen, men det er vigtigt at forstå denne forskel på klassisk Buddhadharma og Hindu Vedanta.)

Buddha viste, at han selv havde virkeliggjort sin egen Buddha-natur, og at alle andre også besidder den selv samme og kan gøre det samme. Faktisk kan ingen få liv og inkarnation uden denne baggrund.
(Uden Buddha-naturen, kan man ikke opleve noget, fordi denne sindets grundlæggende natur er både basis og betingelse for enhver oplevelse. Grundlaget er sindets rummelighed, sanskrit: alaya, og betingelsen er bevidsthed, sanskrit: vidjñana, eller sindets klarhed. Sindets rum og klarhed er definitionen på Buddhanatur.)

Ved sin Dharma instruerer han i, hvad man må opgive, og hvad man må virkeliggøre for selv at blive befriet og oplyst. Ved sin Sangha viser Buddha Sakyamuni, hvordan man understøtter oplysnings-arbejdet, fremelsker resultater og formidler videreførslen af transmissionen.
(Med oplysnings-arbejdet mener jeg den indsats, som skal til for selv at blive oplyst ligesom Buddha Sakyamuni.)

Derfor søger man både tilflugt hos Buddha, i selve anskuelserne og træningen, altså Dharma’en, og i de betingede mennesker, som indehaver transmissionen og formidler den, altså Sangha’en.

Absolut og relativ

Tilflugten i Buddha kaldes absolut, sanskrit: paramartha, da alt så at sige foregår inde i Buddha'en, uden at Buddha essentielt ændres. Tilsyneladende befinder vi os jo alle midt inde i Buddha-naturen og naturen, som omgiver os, er såmænd også Buddha-naturen, når du undersøger det nærmere. Sådan er det, fordi uanset hvorhen, du glor, ser du kun dit eget sind, hvis essens er Buddha-naturen. Sådan er det, fordi det, som du oplever, er sansninger (sanskrit: sparsa). Sansninger er sindets virksomhed, og essensen af sindets virksomhed er Buddha-naturen. Med ordet Buddha-naturen menes der sindets rummelighed og klarhed.

Tilflugten i Dharma'en og Sangha’en er relativ, sanskrit.: samvriti, fordi de er relative størrelser, for eksempel kan Dharma misforstås, og der er naturligvis altid politik, når der er samfund (Sangha).
Både Dharma og Sangha befinder sig på kamp-pladsen, hvor alle udsættes for karma, hvilket vil sige i dagligdagen, så det er også derfor, at en vis faglighed er påkrævet, især da sansen for det hellige i livet alt for nemt mistes i kamp.

Dharma’en handler dog om konfrontation, men man skal gå til den med ahimsa - en ikke-voldelig indstilling præget af vågent nærvær (sanskrit: smriti - tibetansk: drenpa. Det er almindeligt at kalde ‘smriti’ for ‘mindfulness’ - skønt det er en dårlig oversættelse).

Der er mange modsætninger og udfordringer i livet, som må gennemgås og overstås med sindighed, selvom der er kræfter og idiosynkrasier, som man end ikke troede, at man havde på lager i sit sind, og som udspiller sig, når de stimuleres, så man bliver optændt, og karma-branden rigtig kan sprede sig, var det ikke for den fredelige og sindige Tilflugt, som man påkalder, før man bliver altfor grebet af sit eget karma cirkus. Buddha-vejen er fredens vej og visdommens. Hvis du selv vælger at ville søge den, vil den også være der i dagligdagen - i nu’et. Derfor påkalder man Tilflugten. Der er et element af hengivenhed, sanskrit: sraddha. Det er fordi man fastholder tilflugten frem for tilknytning og identifikation med oplevelserne af verden, sanskrit: samsara. Det føles godt, ikke mindst fordi du undgår problemer i verden, som ikke behøver at opstå, og fordi din hensigt bliver gavnlig og venlig.

"African yogi" - udsnit af maleri af Marianne Rydwal ©

2 Stol på værktøjet

- og brug det rigtigt ...

Dharma’en er ikke en tro, men et værktøjs-sæt til hjælp for dem, som ønsker at udføre det åndelige eller eksistentielle arbejde med at fjerne forhindringerne for befrielse og oplysning. Dharma’en er faktisk en systematisk måde at tvivle på, nemlig om man nu er, som man tror, at man er, og om verden virkelig er, hvad den udgiver sig for at være. Dharma’en er et fag om, hvordan man udfører oplysnings-arbejdet i sit eget liv på den rigtige og bedste måde.
Buddhas Lære er kun en trosretning for dem, som ikke kender tilstrækkeligt til den, herunder desværre mange buddhister.

Man tror ikke på noget utroligt som grundlag for Dharma’en. Man stoler på, at det rigtige ingen-ting, sindets grundlæggende natur, i bund og grund er godt, skønt på en måde - helt vildt. Det kan man gøre, fordi man selv undersøger det (man undersøger sindet indgående i den analytiske fase af ‘vipashyana’ meditation). Man forlader sig ikke på et tvivlsomt rygte. Eller en blind tro.
Det vilde er, at sindet er et hav af muligheder og derfor under visse omstændigheder er i stand til alt - også alt ondt, dårligt, usundt og skadeligt, rædsomt, forfærdeligt eller afskyeligt.
Man søger tilflugt i Buddha, Dharma og Sangha, fordi de 3 Ædelsten kan give en vis beskyttelse til - når man benytter sig af disse 3 skatte i sit liv - at man vælger de rigtige muligheder, indtil man selv bliver frigjort, og at de vil hjælpe under vejs i ens egen udvikling.

Tilflugten skal etableres og vedligeholdes for at virke. Den virker ved, at opmærksomheden retter sig i retning af Dharma, som det hedder, når man formelt søger Tilflugt og erklærer tilflugts formularen. Det er den enkle logik. Så, der er intet kunstigt ved tilflugten, undtagen for kunstige person typer. Imidlertid er vores tidsånd kunstig og vores kultur har i almindelighed mistet en uskyld og ligefremhed, hvormed tilflugten gerne skulle søges. Så for de fleste af os, er tilflugt noget nyt som en religiøs handling. Gør det derfor enkelt og med friskhed, forståelse og følelse. Gør det godt.

Transmission

Tilflugten er en del af transmissionen. Den giver således både velsignelse og beskyttelse, som var det Buddha Sakyamuni selv, som giver tilflugt. Det er ved Tilflugts-ceremonien, at man etablerer en direkte og levende forbindelse til Buddha Sakyamuni’s egen oplysning.

Al praksis, sanskrit: sadhana, starter med at træningens eller ritualets udøver søger tilflugt i Buddha, Dharma og Sangha. Det formelle er psykologisk vigtigt. Ved formel tilflugt forpligter man sig over for sig selv og de 3 Ædelsten. Man må derfor forinden have besluttet sig for at ønske sig Buddha-tilstanden, at ville gå i Buddha Sakyamuni’s spor og at søge de 3 Ædelstens sikring og støtte undervejs.
Søger du ikke tilflugt, før du starter en sadhana, tager du hverken dit sind, din karma eller Dharma’en alvorligt. Den formelle Tilflugt er et vigtigt virksomt middel, sanskrit: upaya, mod indbildning, sanskrit: ahamkara (se også under: rahu).

Indenfor Tantra søger man også tilflugt i De 3 Rødder. Det vil sige Lama, Yidam og Beskytter. Lama’en er indenfor Tantra en mester, hvis instruktioner må følges ubetinget, fordi denne kunst er farlig på flere måder. Yidam er en særlig metode til at forbinde sig med sin egen Buddhanatur. Beskytter, sanskrit: Dharmapala, er en anden praksis form, hvorved ’Det Lyse Sind’ – sanskrit: Bodhicitta – beskytter sig selv eller forbliver et åbent sind og hjerte, selv i vanskelige situationer. Det er faktisk ret vildt, så derfor ser Dharma beskytterne også ret heftige ud.
De skal kunne indeholde klistersindet og forvandle det til visdom. Derfor ser de så ophidsede ud med udspillede øjne og så videre midt i et flammehav. Ved identifikation med sådanne Dharmapalas er det nemt at forestille sig al sin egen lidenskabelige følsomhed i denne form, som synes velegnet til opbevaring af vildskab på grund af sit heftige udtryk. Dharmapala’ens kvalitet er at fjerne enhver tilknytning med disse lidenskabelige følelser, sanskrit: kleshas, og i stedet demonstrere deres karakter af visdomsind, sanskrit: djñana. Dharmapala praksis er noget ganske særligt indenfor Tantra. Metoden bruges ikke indenfor Sutra. (Læs artiklen: Tantra – en særlig kunst.)

Tillid

Man søger ikke tilflugt uden tillid, og i Dharma’en er netop det en stor udfordring og en del af træningen. Tillid opstår naturligt, når al tvivl er fjernet og blevet meningsløs ved din private undersøgelse af sindet, din egen træning og ved din modtagelse af transmissionens velsignelse. Man får ikke fuld tillid, før man selv har konstateret, at anskuelserne er rigtige og at træningen virker. Det er dumt at tro noget andet.

Man går heller ikke i lære uden tillid. Derfor må man sikre sig, at Lamaen er god. Det er en anden slags tillid. Der er heldigvis stadig mange gode Lamaer i verden, og i reglen har de også et ry, så check selv efter. Indenfor Mahayana efter Sutra metoden fungerer Dharmalæreren som træner eller coach, sanskrit: kalyanamitra, det vil sige som rådgiver. Kalyanamitra betyder en åndelig ven. Indenfor Mahayana efter Tantra metoden fungerer Lama’en som mester ifølge mesterlæren.

En tillid på trods af tvivl duer ikke. Et hvert tvivlsomt aspekt skal undersøges, indtil man er sikker på, at der ikke er grund til tvivl. Først da slapper sindet helt af.

Tvivl er en af de 51 samskaras, blandt de 6 vigtige kleshas. Tvivl er beslægtet med mistro. Et usikkert sind er et forgiftet sind. Man er nødt til at være sikker for at kunne gennemskue sine egne illusioner og tilknytnings-mønstre. Vished i betragtningsmåde, ritual og udøvelse er en af fagets færdigheder. Der skal ikke herske tvivl om noget i Dharma’en. Husk derfor at spørge.

Velsignelse

I reglen er det Lama’ens velsignelse, det vil sige velsignelsen fra transmissionen, som får folk til at søge tilflugt. Det er OK, da man må formode, at der er en vis intuition tilstede ved lejligheden. I så fald vil man bagefter opdage alt muligt, som virker tvivlsomt. Det er også OK, men derpå må man følge anvisningen ovenfor, om hvordan man fjerner tvivl ved sin egen undersøgelse eller efterforskning.

Tvivl er næsten vigtigere end tillid, for hvis du ikke fjerner den, vil den stadig virke i sindet og tilsløre muligheden for erkendelse. Hvis den undertrykkes, vil den virke alligevel fra samskara skandha (i betydningen: underbevidstheden). Det kan godt være, at tro kan flytte bjerge, men tro kan ikke fjerne tvivl – tro kan kun skubbe tvivlen i baggrunden. Når alt er undersøgt udtømmende, og der ikke er flere spørgsmål tilbage, er der heller ikke grund til tvivl.
Så hvis du i den situation stadig har tvivl, skyldes det din motivation. Enten søger du faktisk slet ikke Nirvana – eller måske trænger du i virkeligheden til terapi til at løse op for trauma’er og andet vraggods fra fortiden, som besværer dig og gør dig ked af det.

Hengivenhed

Religiøs tro eller hengivenhed skal der dog til for at nå frem til et paradis, når du dør. Udtrykket ‘tro’ er imidlertid ikke helt retvisende i sammenhæng med Buddha-Dharma. Hengivenhed viser bedre, hvad det handler om, sanskrit: sraddha. Et buddhistisk paradis, sanskrit: Buddhakshetra - som for eksempel Sukhavati - er blot et helle for en tid, men et meget givtigt helle, som ikke besværes af stofskifte, erotik og dårlig etik, men velsignes af Bodhicitta og Buddha's Dharma. Sukhavati er som en drøm eller vidunderlig vision, men dette sted er ikke blot en sindstilstand. Det er en hel verden med usædvanlige kvaliteter. Så selv paradis varer ikke ved, men varer blot utroligt længe. Sukhavati er ikke det endelige mål, men blot en pause i samsara. For mange mennesker er det dog en meget tiltrængt pause...

Læs også Shamar Rinpotje’s artikel: Refuge (Om Tilflugt, artiklen er på engelsk).

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

Kinesisk Vajradhara statue af lak; Asian Art Museum San Francisco.

Buddha Vadjradhara, kinesisk statue fra 17 hundrede tallet. Fra Asian Museum of Art, San Francisco i USA. Vadjradhara symboliserer Buddhanaturen, den ultimative Tilflugt. Baggrunds billedet er himlen over Tilogaard med en blomster regn af vandliljer. Buddha’erne for neden er statuen i Mahabodhitemplet i Bodhgaya, hvor Buddha blev oplyst. Men Bodhgaya er også stedet, hvor den første i verdenshistorien søgte Tilflugt. Det var købmanden Bahadrika. Det skete kort tid efter Sakyamuni’s Nirvana, så Bhadrika tog tilflugt i Buddha og Dharma, da der endnu ikke fandtes nogen Sangha.


	Jeg søger tilflugt hos Buddha, Dharma og Sangha, indtil den fuldstændige oplysning indtræffer, for at gavne alle sansende væsner, som har sans, følelse og en idé om sig selv.

		Karmapa om tilflugt "Vi behøver ikke at tilbede. Vi behøver ikke at idealisere Buddha. Det eneste vi behøver er, at lære fra hans eksempel. Det er den virkelige tilflugt, tror jeg nok, fordi der er intet bedre eksempel på, hvordan han fuldendte sin metode." Karmapa Thrinle Thaye Dordje, 15. december 2017.

            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting. Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt. Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.
                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af: site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk