 |
|||||||||
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|||||||||
 |
|||||||||
|
Forsiden |
|||||||||
 |
|||||||||
|
sitemap |
|||||||||
 |
|||||||||
|
Tendar |
|||||||||
|
|
|
|||||
|
Om Tilflugt
1 De 3 Ædelsten, eller Juveler i betydningen:
Buddha Sakyamunis Lære viser vejen til Nirvana. SÃ¥ledes begynder Dharma'en og slutter med De 4 Ædle Sandheder. Resten er nødvendige detaljer. Dem er der til gengæld mange af. Derfor mistes overblikket nemt. SÃ¥ husk nu pÃ¥, at der ogsÃ¥ er de De 4 Ædle Sandheders enkelhed, som er ophavet til alt det indviklede: 1) alt fører til lidelse; 2) det er der en grund til (avidya); 3) der er en tilstand helt uden lidelse (Buddha tilstanden), og: 4) der er en vej (marga - eller proces som fører) derhen. Alt i Buddha's Lære skal ses i lyset af disse fire. I de 4 Ædle Sandheder findes Ã¥rsagen til Buddha's Lære samt hensigten. At alt fører til lidelse, vil sige at alle, selv lykkelige, tilstande og situationer vil forvandle eller forandre sig over tid til lidelse - bortset fra Buddha tilstanden. Derfor søger vi Nirvana. Der er rigtig mange, som ikke fatter denne enkelhed; fordi de ønsker og forventer noget helt andet af livet. Det er da trist med al den lidelse, men godt at den kan stoppes. Den gode nyhed er, at lidelse ikke behøver at blive resultatet af livet. Den svære nyhed er, at det begynder med afkald, sanskrit: naishkramya. Farvel til tilknytning. Dharma oversættes nogle gange som religion, men som den flittige læser vil bemærke, er der snarere tale om en lære eller et fag, færdighed i faget og faglighed. Dharma’en er bestemt en religion, en god religion og dermed et religiøst fag i en vis forstand, men Dharma er sÃ¥ meget mere. Religion handler om liv, død og hellighed, men Buddha Sakyamunis Lære handler ogsÃ¥ - og mest - om sindet, indsigt, befrielse, fred og afklaring, opklaring eller oplysning. Buddha-dharma betyder ordret Buddha’s sandhed, sandheden om Buddha eller begivenheden Buddha (pÃ¥ mange mÃ¥der er den bedste oversættelse af ‘dharma’ begivenhed).
Hellig Dharma uden Gud Da begrebet ‘Gud’ ikke findes i Dharma’en, kan man spørge, om den overhovedet er en religion. Teologen Wilhelm Grønbech skrev en glimrende lille bog ‘Buddha’ i 1930'erne, hvori han diskuterer spørgsmÃ¥let. Dharma’en beskæftiger sig med det hellige i livet, hvorfor han betegner den som religion. Dharma’en er med andre ord en ateistisk religion. Alligevel er der forskellige meget hellige Buddha-former eller Buddha-aspekter, som er visioner af Det Hellige BÃ¥nd (sanskrit: samaya) til Buddha-naturen. Det etablerer og opøver man indenfor Tantra pÃ¥ Bodhisatvafartøjet, ogsÃ¥ kaldet Mahayana og Bodhisatva-yana (læs ogsÃ¥ om de tre fartøjer her). Det Hellige BÃ¥nd til Buddha-naturen manifesterer og udtrykker sig som Devata (eller: Istadevata) pÃ¥ sanskrit og Yidam pÃ¥ tibetansk. ‘Yi’ betyder bÃ¥nd og ‘Dam’ betyder hellig. Devatha kunne oversættes som guddomelighed, hvilket dog ikke betyder, at der er en gud eller Gud som sÃ¥dan. Det betyder, at der er noget, som opleves som helligt. De mange Yidam former symboliserer mange mÃ¥der at forholde sig til sindets egen Buddhanatur. Det 'hellige' opleves, nÃ¥r du forbinder dig indirekte med din Buddhanatur gennem din Yidam sadhana. Hellighed er en følelse - og ikke noget absolut. NÃ¥r du fÃ¥r succes med din sadhana, vil du opleve en vision af vedkommende Yidam eller Buddha-aspekt. Ved denne hellige vision bliver din forbindelse til din Buddhanatur nu direkte. Men selvom der er tale om hellige visioner, er der bestemt ikke tale om Gud for de, som praktiserer buddhistisk Tantra. Uheldigvis for forstÃ¥elsen af emnet, oversætter mange lærde 'det hellige bÃ¥nd' som 'guddomme' - engelsk: deities. Det er blevet til endnu en misvisende oversætter tradition. Det giver desværre anledning til en vis begrebs forvirring. MÃ¥den man holder bÃ¥ndet pÃ¥ kaldes damtsig pÃ¥ tibetansk (sanskrit: samaya. Læs artiklen: Samaya - forbindelse), udtrykt i de tantriske løfter. Indenfor Hinayana er der ikke samaya, men det hellige findes forbundet med alt, som har med Buddha Sakyamuni at gøre. Løfter til individuel befrielse (sanskrit: pratimoksha) og Bodhisatva løfterne fra Mahayana anses sÃ¥ledes ogsÃ¥ for hellige, som ikke blot beskytter mod usund (sanskrit: akushala) karma og ondsindethed men ogsÃ¥ velsigner livet direkte ved sit tilstedevær i strømmen af sind (sanskrit: santana). Den usunde karma fjernes ikke, men udsættes til senere. SÃ¥ det hellige forbindes i Dharma’en ikke med et guddommeligt væsen, men med din egen integration i Bodhicitta. Bodhicitta (det lyse sind) er betegnelsen pÃ¥ den funktion sindet fÃ¥r, nÃ¥r der ingen tilknytning er til oplevelserne - eller nogen som helst slags identifikation med dem. Det vil sige at kunne lide oplevelserne - eller føle afsky for dem - eller være ligeglad. Det sidste kan for eksempel betyde at være ligeglad med andre sansende væsners lidelser, hvorfor ogsÃ¥ ligegyldighed betegnes som tilknytning og identifikation, selvom det ligner en form for ikke-tilknytning. Disse tre tilknytnings former viser hvor fanget vi er i vores oplevelser. Bemærk, at disse basale tilknytninger foregÃ¥r allerede i den anden skandha, sanskrit: vedana. Vi hænger instinktivt fast i vores oplevelser. Det er skam ikke spor nemt at give slip. Men det er i den forbindelse, at du vil opleve hellighed. Det er følelsen af at have forbindelse med sin egen Buddhanatur. En følelse af integration. Tilflugt i Buddha betyder tilflugt i Buddhanaturen. Det vil sige grundlaget for dit sind; eller din evne til at kunne opleve, føle og fÃ¥ viden. Og til at kunne rumme alt og alle.
Tilknytning og identifikationTilknytning og identifikation gør din følelse for andre selektiv. Det er en instinktiv overlevelses strategi, kan man sige. Men først og fremmest er det en alvorlig indskrænkning af din medfødte følsomhed og åbenhed. Derfor siges det, at Bodhicitta er hudløs følsom og grænseløst medfølende. Det kan faktisk virke lidt skræmmende - eller meget skræmmende - med al den rummelighed, åbenhed og følsomhed, så man er nødt til at vænne sig til det. Ellers er det en meget lang vej til Nirvana. Eller man flygter langt væk i angst for personlig tilintetgørelse (angst for tomheden). En instinktiv eksistentiel angst, som nødvendigvis vil vise sig, når man overskrider sin instinktive selektive tilknytning og identifikation med folk, ting og ejendom, som man plejer at føle sig tryg ved. Så Bodhicitta er en medfødt gave, men du er adskildt fra den ved din ligeså medfødte angst for tomheden. Det er derfor, at der er så få helgener i verden. Det vidunderlige Bodhicitta er i første omgang skræmmende og får folk til at stikke af i angst for tomhed. Så det er virkeligt svært at vænne sig til Bodhicitta. Tilflugten i Buddha beskytter dig mod denne eksistentielle frygt og muliggør, at du kan identificere dig med Bodhicitta i stedet for den instinktive opfattelse af dig selv som adskilt fra verden og i fare. Husk, at du er alligevel altid i fare, levende eller død, og har brug for Tilflugtens beskyttelse og en retvisende erkendelse af Bodhicitta. Husk også på, at det er et helt personligt problem, du har. Du kan ikke gemme dig i en gruppe af mennesker og undslippe den vej. Der er ingen anden udvej end Bodhicitta. Men du kan glæde dig over, at du kan identificere dig med dit Lyse Sind. Identifikation er ellers et stort problem og en forhindring for befrielse, men i forbindelse med Bodhicitta bliver problemet til en løsning. Men ikke en nem løsning. Det kan ikke undre, at vi må overvinde noget instinktivt, og at det i sagens natur er svært. Bemærk, at det ikke er svært at få øje på problemet. Også løsningen forekommer indlysende. Ved at søge tilflugt i Buddha, din egen Buddhanatur, dit medfødte og altid tilstedeværende Bodhicitta, skabes en bro, en beskyttelse og en forbindelse mellem din nuværende situation og dit basale sind, hvis karakter er Buddhanatur. Nirvana er utroligt tæt på (læs videre under: de 4 fejl). Ved at søge tilflugt i Buddhadharma får du adgang til den befriende anskuelse og mulighed for at bruge de frigørende metoder - især meditation - som vil bringe dig til en situation, hvor virkelig indsigt i dit sind og dets virksomhed vil vise sig, så befrielse og oplysning følger. Det kan alt sammen godt tage meget lang tid, men ved at søge tilflugt opstår en forbindelse, både med den historiske Buddha Sakyamuni, som levede for så længe siden, og med din egen Buddhanatur, som opleves som velsignelse og virker som beskyttelse mod de eksistentielle problemer eller udfordringer, som uundgåeligt vil følge i hælene på udvikling af uselviskhed og medmenneskelighed. Men husk på, at du skal ikke tro på Buddha's Lære; du skal helst forstå den. Tilflugt i Buddha og hans Dharma er således afgørende, men der er også traditionelt en tilflugt i Sangha'en.
Sangha Buddha Sakyamuni fik hurtigt mange elever, som han organiserede, hvilket blev til Sangha, sanskrit ordet for samfund. Sangha er først og fremmest munkene og nonnerne, i en ophøjet forstand er Sangha’en Bodhisatva’erne pÃ¥ de højeste trin, sanskrit: bhumi. Det er dem pÃ¥ syvende bhumi og opefter, som karakteriseres ved, at Bodhisatva’erne her ikke kan miste deres hidtidige fremgang, dyder (punyas) og erfaring med vished, sanskrit: pradjña. SÃ¥ kaldes det Arya Sangha. Den Ædle Sangha. Pointen er, at munkene og nonnerne godt nok lever et helligt liv, hvor de bestræber sig pÃ¥ ikke at skade noget sansende væsen, men de er jo nødvendigvis pÃ¥ forskellige trin i udviklingen af Dharma. Nogle er begyndere, og kun fÃ¥ har plukket frugten af træning og indsigt. De fleste munke og nonner befinder sig et eller andet sted midt imellem. Det kan derfor synes svært at identificere sÃ¥danne ikke-erkendte personer som tilflugt. Det synes logisk i stedet at søge tilflugt hos folk, som har plukket frugten af Dharma. Det er især vigtigt indenfor Mahayana, fordi vores Dharma-lærer helst skal besidde en levende forstÃ¥else af tomhedsnaturen, sanskrit: sunyata.
De 3 skatteSÃ¥ledes etablerede Buddha Sakyamuni de 3 Ædelsten eller Juveler, nemlig Buddha, Dharma og Sangha. Ved bÃ¥de sit historiske eksempel og sin tilstedeværelse som inkarneret Buddha, demonstrerede han Buddha'en, som alle kan søge tilflugt hos, fordi vi alle har samme Buddha-natur som Buddha Sakyamuni. (Vi har den samme Buddhanatur som Buddha Sakyamuni, ligesom Sjælland og SkÃ¥ne har den samme natur, selvom Sjælland og SkÃ¥ne er to forskellige landskaber. Man kan ogsÃ¥ sige, at to biler fra folkevogns fabrikken er ensartede, uden at der behøver at være en kæmpestor Moderfolkevogn, som indeholder alle folkevogne i verden, og som din egen folkevogn kun er en del af. PÃ¥ den anden side er din egen Buddhanatur ikke spor forskellig fra Buddha Sakyamuni’s. De to udgaver kan derfor godt siges at være identiske, men der er ikke ’mere’ Buddhanatur i Buddha Sakyamuni end i lille dig. Og udover det identiske giver det ikke mening, at tale om en ’fælles’ Buddhanatur, fordi det er ikke det, som erfares. Du vil finde din egen Buddhanatur pÃ¥ et eller andet tidspunkt, men nÃ¥r du overvejer, at alle andre ogsÃ¥ besidder Buddhanatur, har du en oplevelse i dit eget sind med dette sinds Buddhanatur. Du kommer aldrig til at opleve andres oplevelser, fordi du oplever ved dit eget sind. Undskyld denne psykologiske og filosofiske indskydelse i fortællingen, men det er vigtigt at forstÃ¥ denne forskel pÃ¥ klassisk Buddhadharma og Hindu Vedanta.) Buddha viste, at han selv havde virkeliggjort sin egen Buddha-natur, og at alle andre ogsÃ¥ besidder den selv samme og kan gøre det samme. Faktisk kan ingen fÃ¥ liv og inkarnation uden denne baggrund. Ligesom kosmos ikke kan udfolde sig uden et verdensrum. Ved sin Dharma instruerer han i, hvad man mÃ¥ opgive, og hvad man mÃ¥ virkeliggøre for selv at blive befriet og oplyst. Ved sin Sangha viser Buddha Sakyamuni, hvordan man understøtter oplysnings-arbejdet, fremelsker resultater og formidler videreførslen af transmissionen. Derfor søger man bÃ¥de tilflugt hos Buddha, i selve anskuelserne og træningen, altsÃ¥ Dharma’en, og i de betingede mennesker, som indehaver transmissionen og formidler den, altsÃ¥ Sangha’en.
Absolut og relativ Tilflugten i Buddha kaldes absolut, sanskrit: paramartha, da alt sÃ¥ at sige foregÃ¥r inde i Buddha'en, uden at Buddha essentielt ændres. Tilsyneladende befinder vi os jo alle midt inde i Buddha-naturen og naturen, som omgiver os, er sÃ¥mænd ogsÃ¥ Buddha-naturen, nÃ¥r du undersøger det nærmere. SÃ¥dan er det, fordi uanset hvorhen, du glor, ser du kun dit eget sind, hvis essens er Buddha-naturen. SÃ¥dan er det, fordi det, som du oplever, er sansninger (sanskrit: sparsa). Sansninger er sindets virksomhed, og essensen af sindets virksomhed er Buddha-naturen. Med ordet Buddha-naturen menes der som sagt sindets rummelighed og klarhed. Dette er ikke stedet til at diskutere, om dine oplevelser er 'virkelige' eller ej i en traditionel forstand. Dine oplevelsers virkelighed er først og fremmest en virksomhed i sindet, som defineres som de 5 skandha'er i klassisk Dharma. Dine oplevelser opstÃ¥r pÃ¥ grund af denne virksomhed. Denne virksomhed foregÃ¥r et sted. Ikke inde i dit hoved, men inde i dit sinds rummelighed og klarhed. Inde i Buddhanaturen. SÃ¥ selv hele verden - sÃ¥dan som du faktisk oplever den - foregÃ¥r i dit sind. Om din oplevelse af verden i dit sind sÃ¥ er retvisende, hvad angÃ¥r at gengive verden udenfor dit sind og sanser korrekt i dit sind, er i denne sammenhæng underordnet. Pointen er, at din egen Buddhanatur omfavner hele din oplevelse og alle dine oplevelser, uanset deres form og kvalitet. Uanset om sindets gengivelse af verden er realistisk. Tilflugten i Dharma'en og Sangha’en er relativ, sanskrit.: samvriti, fordi de er relative størrelser, for eksempel kan Dharma misforstÃ¥s, og der er naturligvis altid politik, nÃ¥r der er samfund (Sangha). Dharma’en handler dog om konfrontation, men man skal gÃ¥ til den med ahimsa - en ikke-voldelig indstilling præget af vÃ¥gent nærvær (sanskrit: smriti - tibetansk: drenpa. Det er almindeligt at kalde ‘smriti’ for ‘mindfulness’ - skønt det er en dÃ¥rlig oversættelse).
2 Stol pÃ¥ værktøjet- og brug det rigtigt ... Dharma’en er ikke en tro, men et værktøjs-sæt til hjælp for dem, som ønsker at udføre det Ã¥ndelige eller eksistentielle arbejde med at fjerne forhindringerne for befrielse og oplysning. Dharma’en er faktisk en systematisk mÃ¥de at tvivle pÃ¥, nemlig om man nu er, som man tror, at man er, og om verden virkelig er, hvad den udgiver sig for at være. Dharma’en er et fag om, hvordan man udfører oplysnings-arbejdet i sit eget liv pÃ¥ den rigtige og bedste mÃ¥de. Man tror ikke pÃ¥ noget utroligt som grundlag for Dharma’en. Man stoler pÃ¥, at det rigtige ingen-ting, sindets grundlæggende natur, i bund og grund er godt, skønt pÃ¥ en mÃ¥de - helt vildt. Det kan man gøre, fordi man selv undersøger det (man undersøger sindet indgÃ¥ende i den analytiske fase af ‘vipashyana’ meditation). Man forlader sig ikke pÃ¥ et tvivlsomt rygte. Eller en blind tro. Tilflugten skal etableres og vedligeholdes for at virke. Den virker ved, at opmærksomheden retter sig i retning af Dharma, som det hedder, nÃ¥r man formelt søger Tilflugt og erklærer tilflugts formularen. Det er den enkle logik. SÃ¥, der er intet kunstigt ved tilflugten, undtagen for kunstige person typer. Imidlertid er vores tidsÃ¥nd kunstig og vores kultur har i almindelighed mistet en uskyld og ligefremhed, hvormed tilflugten gerne skulle søges. SÃ¥ for de fleste af os, er tilflugt noget nyt som en religiøs handling. Gør det derfor enkelt og med friskhed, forstÃ¥else og følelse. Gør det godt.
Transmission Tilflugten er en del af transmissionen. Den giver sÃ¥ledes bÃ¥de velsignelse og beskyttelse, som var det Buddha Sakyamuni selv, som giver tilflugt. Det er ved Tilflugts-ceremonien, at man etablerer en direkte og levende forbindelse til Buddha Sakyamuni’s egen oplysning. Al praksis, sanskrit: sadhana, starter med at træningens eller ritualets udøver søger tilflugt i Buddha, Dharma og Sangha. Det formelle er psykologisk vigtigt. Ved formel tilflugt forpligter man sig over for sig selv og de 3 Ædelsten. Man mÃ¥ derfor forinden have besluttet sig for at ønske sig Buddha-tilstanden, at ville gÃ¥ i Buddha Sakyamuni’s spor og at søge de 3 Ædelstens sikring og støtte undervejs. Indenfor Tantra søger man ogsÃ¥ tilflugt i De 3 Rødder. Det vil sige Lama, Yidam og Beskytter, sanskrit: Dharmapala. (Indenfor Nyingma traditionen er det Dakini'en, som er den tredje rod.) Lama’en er indenfor Tantra en mester, hvis instruktioner mÃ¥ følges ubetinget, fordi denne kunst er farlig pÃ¥ flere mÃ¥der. Yidam er en særlig metode til at forbinde sig med sin egen Buddhanatur. Beskytter er en anden praksis form, hvorved ’Det Lyse Sind’ – sanskrit: Bodhicitta – beskytter sig selv eller forbliver et Ã¥bent sind og hjerte, selv i ekstremt vanskelige situationer. Det er faktisk ret vildt, sÃ¥ derfor ser Dharma beskytterne ogsÃ¥ ret heftige ud.
Tillid Man søger ikke tilflugt uden tillid, og i Dharma’en er netop det en stor udfordring og en del af træningen. Tillid opstÃ¥r naturligt, nÃ¥r al tvivl er fjernet og blevet meningsløs ved din private undersøgelse af sindet, din egen træning og ved din modtagelse af transmissionens velsignelse. Man fÃ¥r ikke fuld tillid, før man selv har konstateret, at anskuelserne er rigtige og at træningen virker. Det er dumt at tro noget andet. Man gÃ¥r heller ikke i lære uden tillid. Derfor mÃ¥ man sikre sig, at Lamaen er god. Det er en anden slags tillid. Der er heldigvis stadig mange gode Lamaer i verden, og i reglen har de ogsÃ¥ et ry, sÃ¥ check selv efter. Indenfor Mahayana efter Sutra metoden fungerer Dharmalæreren som træner eller coach, sanskrit: kalyanamitra, det vil sige som rÃ¥dgiver. Kalyanamitra betyder en Ã¥ndelig ven. Indenfor Mahayana efter Tantra metoden fungerer Lama’en som mester ifølge mesterlæren. En tillid pÃ¥ trods af tvivl duer ikke. Et hvert tvivlsomt aspekt skal undersøges, indtil man er sikker pÃ¥, at der ikke er grund til tvivl. Først da slapper sindet helt af. Tvivl er en af de 51 samskaras, blandt de 6 vigtige kleshas. Tvivl er beslægtet med mistro. Et usikkert sind er et forgiftet sind. Man er nødt til at være sikker for at kunne gennemskue sine egne illusioner og tilknytnings-mønstre. Vished i betragtningsmÃ¥de, ritual og udøvelse er en af fagets færdigheder. Der skal ikke herske tvivl om noget i Dharma’en. Husk derfor at spørge.
Velsignelse I reglen er det Lama’ens velsignelse, det vil sige velsignelsen fra transmissionen, som fÃ¥r folk til at søge tilflugt. Det er OK, da man mÃ¥ formode, at der er en vis intuition tilstede ved lejligheden. I sÃ¥ fald vil man bagefter opdage alt muligt, som virker tvivlsomt. Det er ogsÃ¥ OK, men derpÃ¥ mÃ¥ man følge anvisningen ovenfor, om hvordan man fjerner tvivl ved sin egen undersøgelse eller efterforskning. Tvivl er næsten vigtigere end tillid, for hvis du ikke fjerner den, vil den stadig virke i sindet og tilsløre muligheden for erkendelse. Hvis den undertrykkes, vil den virke alligevel fra samskara skandha (i betydningen: underbevidstheden). Det kan godt være, at tro kan flytte bjerge, men tro kan ikke fjerne tvivl – tro kan kun skubbe tvivlen i baggrunden. NÃ¥r alt er undersøgt udtømmende, og der ikke er flere spørgsmÃ¥l tilbage, er der heller ikke grund til tvivl.
HengivenhedReligiøs tro eller hengivenhed skal der dog til for at nÃ¥ frem til et paradis, nÃ¥r du dør. Udtrykket ‘tro’ er imidlertid ikke helt retvisende i sammenhæng med Buddha-Dharma. Hengivenhed viser bedre, hvad det handler om, sanskrit: sraddha. Et buddhistisk paradis, sanskrit: Buddhakshetra - som for eksempel Sukhavati - er blot et helle for en tid, men et meget givtigt helle, som ikke besværes af stofskifte, erotik og dÃ¥rlig etik, men velsignes af Bodhicitta og Buddha's Dharma. Sukhavati er som en drøm eller vidunderlig vision, men dette sted er ikke blot en sindstilstand. Det er en hel verden med usædvanlige kvaliteter. SÃ¥ selv paradis varer ikke ved, men varer blot utroligt længe. Sukhavati er ikke det endelige mÃ¥l, men blot en pause i samsara. For mange mennesker er det dog en meget tiltrængt pause...
|
|||||||
 |
|||||||
|
|
|
|
|||||
|
|
|
|
|
Jeg søger tilflugt hos Buddha, Dharma og Sangha, indtil den fuldstændige oplysning indtræffer, for at gavne alle sansende væsner, som har sans, følelse og en idé om sig selv.
|
|||
|
|||
