|
Med udtrykket ’den ædle Sangha’ menes der Bodhisatva’er, som har virkeliggjortd de vigtigste aspekter ved Bodhicitta. Der tælles almindeligvis 10 trin, sanskrit: bhumis, angÃ¥ende sÃ¥dan virkeliggørelse. Tilflugtens Bodhisatva’er hører hjemme i de sidste fire bhumis og kaldes derfor Maha-satvas, de storsindede. Ved den formelle Tilflugt inden for Mahayana er det derfor den ædle Sangha, som vi søger tilflugt hos. Munkene og nonnerne er kun en del af Tilflugten pÃ¥ en symbolsk mÃ¥de, fordi de har taget det pÃ¥ sig at passe godt pÃ¥ Dharma’en. NÃ¥r de buddhistiske munke og nonner forsvandt fra et omrÃ¥de, gik ogsÃ¥ Dharma’en langsomt til. Det er klostrene, som opretholder den store Lære samling i de buddhistiske kulturer. De 3 skatteSÃ¥ledes etablerede Buddha Sakyamuni de 3 Ædelsten eller Juveler, nemlig Buddha, Dharma og Sangha. Ved bÃ¥de sit historiske eksempel og sin tilstedeværelse som inkarneret Buddha, demonstrerede han Buddha'en, som alle kan søge tilflugt hos, fordi vi alle har samme Buddha-natur som Buddha Sakyamuni. (Vi har den samme Buddhanatur som Buddha Sakyamuni, ligesom Sjælland og SkÃ¥ne har den samme natur, selvom Sjælland og SkÃ¥ne er to forskellige landskaber. Man kan ogsÃ¥ sige, at to biler fra folkevogns fabrikken er ensartede, uden at der behøver at være en kæmpestor Moderfolkevogn, som indeholder alle folkevogne i verden, og som din egen folkevogn kun er en del af. PÃ¥ den anden side er din egen Buddhanatur ikke spor forskellig fra Buddha Sakyamuni’s. De to udgaver kan derfor godt siges at være identiske, men der er ikke ’mere’ Buddhanatur i Buddha Sakyamuni end i lille dig. Og udover det identiske giver det ikke mening, at tale om en ’fælles’ Buddhanatur, fordi det er ikke det, som erfares. Du vil finde din egen Buddhanatur pÃ¥ et eller andet tidspunkt, men nÃ¥r du overvejer, at alle andre ogsÃ¥ besidder Buddhanatur, har du en oplevelse i dit eget sind med dette sinds Buddhanatur. Du kommer aldrig til at opleve andres oplevelser, fordi du oplever ved dit eget sind. Undskyld denne filosofiske indskydelse i fortællingen, men det er vigtigt at forstÃ¥ denne forskel pÃ¥ klassisk Buddhadharma og Hindu Vedanta.) Buddha viste, at han selv havde virkeliggjort sin egen Buddha-natur, og at alle andre ogsÃ¥ besidder den selv samme og kan gøre det samme. Faktisk kan ingen fÃ¥ liv og inkarnation uden denne baggrund. Ved sin Dharma instruerer han i, hvad man mÃ¥ opgive, og hvad man mÃ¥ virkeliggøre for selv at blive befriet og oplyst. Ved sin Sangha viser Buddha Sakyamuni, hvordan man understøtter oplysnings-arbejdet, fremelsker resultater og formidler videreførslen af transmissionen. Derfor søger man bÃ¥de tilflugt hos Buddha, i selve anskuelserne og træningen, altsÃ¥ Dharma’en, og i de betingede mennesker, som indehaver transmissionen og formidler den, altsÃ¥ Sangha’en.
Absolut og relativ Tilflugten i Buddha kaldes absolut, sanskrit: paramartha, da alt sÃ¥ at sige foregÃ¥r inde i Buddha'en, uden at Buddha essentielt ændres. Tilsyneladende befinder vi os jo alle midt inde i Buddha-naturen og naturen, som omgiver os, er sÃ¥mænd ogsÃ¥ Buddha-naturen, nÃ¥r du undersøger det nærmere. SÃ¥dan er det, fordi uanset hvorhen, du glor, ser du kun dit eget sind, hvis essens er Buddha-naturen. SÃ¥dan er det, fordi det, som du oplever, er sansninger (sanskrit: sparsa). Sansninger er sindets virksomhed, og essensen af sindets virksomhed er Buddha-naturen. Med ordet Buddha-naturen menes der sindets rummelighed og klarhed. Tilflugten i Dharma'en og Sangha’en er relativ, sanskrit.: samvriti, fordi de er relative størrelser, for eksempel kan Dharma misforstÃ¥s, og der er naturligvis altid politik, nÃ¥r der er samfund (Sangha). Dharma’en handler dog om konfrontation, men man skal gÃ¥ til den med ahimsa - en ikke-voldelig indstilling præget af vÃ¥gent nærvær (sanskrit: smriti - tibetansk: drenpa. Det er almindeligt at kalde ‘smriti’ for ‘mindfulness’ - skønt det er en dÃ¥rlig oversættelse). Der er mange modsætninger og udfordringer i livet, som mÃ¥ gennemgÃ¥s og overstÃ¥s med sindighed, selvom der er kræfter og idiosynkrasier, som man end ikke troede, at man havde pÃ¥ lager i sit sind, og som udspiller sig, nÃ¥r de stimuleres, sÃ¥ man bliver optændt, og karma-branden rigtig kan sprede sig, var det ikke for den fredelige og sindige Tilflugt, som man pÃ¥kalder, før man bliver altfor grebet af sit eget karma cirkus. Buddha-vejen er fredens vej og visdommens. Hvis du selv vælger at ville søge den, vil den ogsÃ¥ være der i dagligdagen - i nu’et. Derfor pÃ¥kalder man Tilflugten. Der er et element af hengivenhed, sanskrit: sraddha. Det er fordi man fastholder tilflugten frem for tilknytning og identifikation med oplevelserne af verden, sanskrit: samsara. Det føles godt, ikke mindst fordi du undgÃ¥r problemer i verden, som ikke behøver at opstÃ¥, og fordi din hensigt bliver gavnlig og venlig.
2 Stol pÃ¥ værktøjet- og brug det rigtigt ... Dharma’en er ikke en tro, men et værktøjs-sæt til hjælp for dem, som ønsker at udføre det Ã¥ndelige eller eksistentielle arbejde med at fjerne forhindringerne for befrielse og oplysning. Dharma’en er faktisk en systematisk mÃ¥de at tvivle pÃ¥, nemlig om man nu er, som man tror, at man er, og om verden virkelig er, hvad den udgiver sig for at være. Dharma’en er et fag om, hvordan man udfører oplysnings-arbejdet i sit eget liv pÃ¥ den rigtige og bedste mÃ¥de. Man tror ikke pÃ¥ noget utroligt som grundlag for Dharma’en. Man stoler pÃ¥, at det rigtige ingen-ting, sindets grundlæggende natur, i bund og grund er godt, skønt pÃ¥ en mÃ¥de - helt vildt. Det kan man gøre, fordi man selv undersøger det (man undersøger sindet indgÃ¥ende i den analytiske fase af ‘vipashyana’ meditation). Man forlader sig ikke pÃ¥ et tvivlsomt rygte. Eller en blind tro. Tilflugten skal etableres og vedligeholdes for at virke. Den virker ved, at opmærksomheden retter sig i retning af Dharma, som det hedder, nÃ¥r man formelt søger Tilflugt og erklærer tilflugts formularen. Det er den enkle logik. SÃ¥, der er intet kunstigt ved tilflugten, undtagen for kunstige person typer. Imidlertid er vores tidsÃ¥nd kunstig og vores kultur har i almindelighed mistet en uskyld og ligefremhed, hvormed tilflugten gerne skulle søges. SÃ¥ for de fleste af os, er tilflugt noget nyt som en religiøs handling. Gør det derfor enkelt og med friskhed, forstÃ¥else og følelse. Gør det godt.
Transmission Tilflugten er en del af transmissionen. Den giver sÃ¥ledes bÃ¥de velsignelse og beskyttelse, som var det Buddha Sakyamuni selv, som giver tilflugt. Det er ved Tilflugts-ceremonien, at man etablerer en direkte og levende forbindelse til Buddha Sakyamuni’s egen oplysning. Al praksis, sanskrit: sadhana, starter med at træningens eller ritualets udøver søger tilflugt i Buddha, Dharma og Sangha. Det formelle er psykologisk vigtigt. Ved formel tilflugt forpligter man sig over for sig selv og de 3 Ædelsten. Man mÃ¥ derfor forinden have besluttet sig for at ønske sig Buddha-tilstanden, at ville gÃ¥ i Buddha Sakyamuni’s spor og at søge de 3 Ædelstens sikring og støtte undervejs. Indenfor Tantra søger man ogsÃ¥ tilflugt i De 3 Rødder. Det vil sige Lama, Yidam og Beskytter. Lama’en er indenfor Tantra en mester, hvis instruktioner mÃ¥ følges ubetinget, fordi denne kunst er farlig pÃ¥ flere mÃ¥der. Yidam er en særlig metode til at forbinde sig med sin egen Buddhanatur. Beskytter, sanskrit: Dharmapala, er en anden praksis form, hvorved ’Det Lyse Sind’ – sanskrit: Bodhicitta – beskytter sig selv eller forbliver et Ã¥bent sind og hjerte, selv i vanskelige situationer. Det er faktisk ret vildt, sÃ¥ derfor ser Dharma beskytterne ogsÃ¥ ret heftige ud.
Tillid Man søger ikke tilflugt uden tillid, og i Dharma’en er netop det en stor udfordring og en del af træningen. Tillid opstÃ¥r naturligt, nÃ¥r al tvivl er fjernet og blevet meningsløs ved din private undersøgelse af sindet, din egen træning og ved din modtagelse af transmissionens velsignelse. Man fÃ¥r ikke fuld tillid, før man selv har konstateret, at anskuelserne er rigtige og at træningen virker. Det er dumt at tro noget andet. Man gÃ¥r heller ikke i lære uden tillid. Derfor mÃ¥ man sikre sig, at Lamaen er god. Det er en anden slags tillid. Der er heldigvis stadig mange gode Lamaer i verden, og i reglen har de ogsÃ¥ et ry, sÃ¥ check selv efter. Indenfor Mahayana efter Sutra metoden fungerer Dharmalæreren som træner eller coach, sanskrit: kalyanamitra, det vil sige som rÃ¥dgiver. Kalyanamitra betyder en Ã¥ndelig ven. Indenfor Mahayana efter Tantra metoden fungerer Lama’en som mester ifølge mesterlæren. En tillid pÃ¥ trods af tvivl duer ikke. Et hvert tvivlsomt aspekt skal undersøges, indtil man er sikker pÃ¥, at der ikke er grund til tvivl. Først da slapper sindet helt af. Tvivl er en af de 51 samskaras, blandt de 6 vigtige kleshas. Tvivl er beslægtet med mistro. Et usikkert sind er et forgiftet sind. Man er nødt til at være sikker for at kunne gennemskue sine egne illusioner og tilknytnings-mønstre. Vished i betragtningsmÃ¥de, ritual og udøvelse er en af fagets færdigheder. Der skal ikke herske tvivl om noget i Dharma’en. Husk derfor at spørge.
Velsignelse I reglen er det Lama’ens velsignelse, det vil sige velsignelsen fra transmissionen, som fÃ¥r folk til at søge tilflugt. Det er OK, da man mÃ¥ formode, at der er en vis intuition tilstede ved lejligheden. I sÃ¥ fald vil man bagefter opdage alt muligt, som virker tvivlsomt. Det er ogsÃ¥ OK, men derpÃ¥ mÃ¥ man følge anvisningen ovenfor, om hvordan man fjerner tvivl ved sin egen undersøgelse eller efterforskning. Tvivl er næsten vigtigere end tillid, for hvis du ikke fjerner den, vil den stadig virke i sindet og tilsløre muligheden for erkendelse. Hvis den undertrykkes, vil den virke alligevel fra samskara skandha (i betydningen: underbevidstheden). Det kan godt være, at tro kan flytte bjerge, men tro kan ikke fjerne tvivl – tro kan kun skubbe tvivlen i baggrunden. NÃ¥r alt er undersøgt udtømmende, og der ikke er flere spørgsmÃ¥l tilbage, er der heller ikke grund til tvivl.
HengivenhedReligiøs tro eller hengivenhed skal der dog til for at nÃ¥ frem til et paradis, nÃ¥r du dør. Udtrykket ‘tro’ er imidlertid ikke helt retvisende i sammenhæng med Buddha-Dharma. Hengivenhed viser bedre, hvad det handler om, sanskrit: sraddha. Et buddhistisk paradis, sanskrit: Buddhakshetra - som for eksempel Sukhavati - er blot et helle for en tid, men et meget givtigt helle, som ikke besværes af stofskifte, erotik og dÃ¥rlig etik, men velsignes af Bodhicitta og Buddha's Dharma. Sukhavati er som en drøm eller vidunderlig vision, men dette sted er ikke blot en sindstilstand. Det er en hel verden med usædvanlige kvaliteter. SÃ¥ selv paradis varer ikke ved, men varer blot utroligt længe. Sukhavati er ikke det endelige mÃ¥l, men blot en pause i samsara. For mange mennesker er det dog en meget tiltrængt pause...
|
|
|
![]()
| |
|