regnbue linje
Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tendar Olaf Høyers CV

Forsiden

sitemap

Tendar

 

Om Tilflugt
 

1       De 3 Ædelsten,

               eller Juveler i betydningen:          
  de 3 kostbare skatte           

 

Klik her for artiklen som PDF fil for optimal udskrift pÃ¥ din printer. PÃ¥ PDF filerne er der blandt andet side tal. Teksten er den samme som her pÃ¥ siden, men med et lidt andet design med henblik pÃ¥ udskrift pÃ¥ papir i A4 størrelse.Ud fra sin oplyste tilstand formulerede  Buddha Sakyamuni sin lære, kaldet  Buddha-dharma  eller blot  Dharma'en  blandt venner. Buddhadharma er sanskrit-ordet for Buddhisme, og begrebet er i slægt med det danske ord  dom som i benævnelsen kristen-dom.
 Buddha Sakyamunis Lære viser vejen til Nirvana. SÃ¥ledes begynder Dharma'en og slutter med De 4 Ædle Sandheder. Resten er nødvendige detaljer. Dem er der til gengæld mange af.

  Dharma oversættes nogle gange som religion, men som den flittige læser vil bemærke, er der snarere tale om en lære eller et  fag, færdighed i faget og faglighed. Dharma’en er bestemt en religion, en god religion og dermed et religiøst fag i en vis forstand, men Dharma er sÃ¥ meget mere. Religion handler om livdød og hellighed, men Buddha Sakyamunis Lære handler ogsÃ¥ - og mest - om sindet,   indsigt, befrielse, fred og afklaring, opklaring eller  oplysning. Buddha-dharma betyder ordret Buddha’s  sandhed,  sandheden om  Buddha eller begivenheden  Buddha  (pÃ¥ mange mÃ¥der er den bedste oversættelse af  ‘dharma’  begivenhed).
 

 

Hellig Dharma uden Gud

  Dbegrebet  ‘Gud’ ikke findes i Dharma’en, kan man spørge, om den overhovedet er en religion. Teologen  Wilhelm Grønbech skrev en glimrende lille bog ‘Buddha’  i trediverne, hvori han diskuterer spørgsmÃ¥let. Dharma’en beskæftiger sig med det hellige i livet, hvorfor han betegner den som religion.
 

 Dharma’en er med andre ord en  ateistisk religion. Alligevel er der forskellige meget hellige Buddha-former eller  Buddha-aspekter, som er visioner af Det Hellige BÃ¥nd til Buddha-naturen. Det etablerer og opøver man indenfor Tantra pÃ¥ Bodhisatvafartøjet, ogsÃ¥ kaldet Mahayana og  Bodhisatva-yana  (læs ogsÃ¥ om  de tre fartøjer her). Det Hellige BÃ¥nd til Buddha-naturen  hedder Devatha  (eller Isthadevata)   pÃ¥ sanskrit og  Yidam  pÃ¥ tibetansk. ‘Yi’ betyder bÃ¥nd og ‘Dam’ betyder  hellig. Devatha kunne oversættes som guddomelighed, hvilket dog ikke betyder, at der er en gud eller Gud som sÃ¥dan. Det betyder, at der er noget, som  opleves som helligt. De mange Yidam former symboliserer mange mÃ¥der at forholde sig til sindets egen  Buddhanatur. Det 'hellige' opleves, nÃ¥r du forbinder dig indirekte med din Buddhanatur gennem din Yidam  sadhana.
 

 MÃ¥den man holder bÃ¥ndet pÃ¥ kaldes damtsig pÃ¥ tibetansk  (sanskrit: samaya.  Læs artiklen: Samaya - forbindelse), udtrykt i de tantriske løfter. Indenfor  Hinayana  er der ikke samaya, men det hellige findes forbundet med alt, som har med Buddha Sakyamuni at gøre. Løfter til individuel befrielse (sanskrit: pratimoksha) og  Bodhisatva  løfterne  fra  Mahayana anses sÃ¥ledes ogsÃ¥ for hellige, som ikke blot beskytter mod usund  karma  og  ondsindethed men ogsÃ¥  velsigner  livet  direkte ved sit tilstedevær i strømmen af sind  (sanskrit:  santana).
 

 SÃ¥ det hellige forbindes i Dharma’en ikke med et guddommeligt væsen, men med din egen integration i  Bodhicitta. Det er i den forbindelse, at du vil opleve hellighed. Det er følelsen af at have forbindelse med sin egen Buddhanatur. Tilflugt i Buddha betyder tilflugt i Buddhanaturen.

 

Sangha

  Buddha Sakyamuni fik hurtigt mange elever, som han organiserede, hvilket blev til   Sangha,  sanskrit ordet for samfund. Sangha er først og fremmest  munkene  og  nonnerne, i en ophøjet forstand er  Sangha’en  Bodhisatva’erne pÃ¥ de højeste trin, sanskrit:  bhumi. Det er dem pÃ¥ syvende bhumi og opefter, som karakteriseres ved, at Bodhisatva’erne her ikke kan miste deres hidtidige fremgang, dyder (punyas) og erfaring med  visdom. SÃ¥ kaldes det Arya Sangha. Den Ædle Sangha. Pointen er, at munkene og nonnerne godt nok lever et helligt liv, hvor de bestræber sig pÃ¥ ikke at skade noget  sansende væsen, men de er jo nødvendigvis pÃ¥ forskellige trin i udviklingen af Dharma. Nogle er begyndere, og kun fÃ¥ har plukket frugten af træning og  indsigt. De fleste munke og nonner befinder sig et eller andet sted midt imellem.
 

 Det kan derfor synes svært at identificere sÃ¥danne ikke-erkendte personer som tilflugt. Det synes logisk i stedet at søge tilflugt hos folk, som har plukket frugten af Dharma. Det er især vigtigt indenfor Mahayana, fordi vores  Dharma-lærer helst skal besidde en levende forstÃ¥else af tomhedsnaturen, sanskrit:  sunyata.

Klik her for at komme øverst på siden

 Med udtrykket ’den ædle  Sangha’ menes der  Bodhisatva’er, som har virkeliggjortd de vigtigste aspekter ved  Bodhicitta. Der tælles almindeligvis 10 trin, sanskrit: bhumis, angÃ¥ende sÃ¥dan virkeliggørelse. Tilflugtens Bodhisatva’er hører hjemme i de sidste fire bhumis og kaldes derfor  Maha-satvas, de storsindede. Ved den formelle Tilflugt inden for Mahayana er det derfor den ædle Sangha, som vi søger tilflugt hos. Munkene og nonnerne er kun en del af Tilflugten pÃ¥ en symbolsk mÃ¥de, fordi de har taget det pÃ¥ sig at passe godt pÃ¥ Dharma’en. NÃ¥r de buddhistiske munke og nonner forsvandt fra et omrÃ¥de, gik ogsÃ¥ Dharma’en langsomt til. Det er klostrene, som opretholder den store Lære samling i de buddhistiske kulturer.
 Hvad dig selv angÃ¥r, er Sangha’en de mennesker, som overdrager  transmissionen til dig, instruerer dig og træner dig, samt de lærlinge, som ogsÃ¥ er i lære hos dine Lama’er. Husk denne eksistentielle betydning. Det buddhistiske samfund i en bredere forstand er ikke Sangha pÃ¥ samme mÃ¥de.

 
 

De 3 skatte

  SÃ¥ledes etablerede Buddha Sakyamuni de 3 Ædelsten eller Juveler, nemlig Buddha, Dharma og Sangha.  Ved bÃ¥de sit historiske eksempel og sin tilstedeværelse som inkarneret Buddha, demonstrerede han Buddha'en, som alle kan søge tilflugt hos, fordi vi alle har samme Buddha-natur som Buddha Sakyamuni.

    (Vi har den samme Buddhanatur som Buddha Sakyamuni, ligesom Sjælland og SkÃ¥ne har den samme natur, selvom Sjælland og SkÃ¥ne er to forskellige landskaber. Man kan ogsÃ¥ sige, at to biler fra folkevogns fabrikken er ensartede, uden at der behøver at være en kæmpestor Moderfolkevogn, som indeholder alle folkevogne i verden, og som din egen folkevogn kun er en del af. PÃ¥ den anden side er din egen Buddhanatur ikke spor forskellig fra Buddha Sakyamuni’s. De to udgaver kan derfor godt siges at være identiske, men der er ikke ’mere’ Buddhanatur i Buddha Sakyamuni end i lille dig. Og udover det identiske giver det ikke mening, at tale om en ’fælles’ Buddhanatur, fordi det er ikke det, som erfares. Du vil finde din egen Buddhanatur pÃ¥ et eller andet tidspunkt, men nÃ¥r du overvejer, at alle andre ogsÃ¥ besidder Buddhanatur, har du en oplevelse i dit eget sind med dette sinds Buddhanatur. Du kommer aldrig til at opleve andres oplevelser, fordi du oplever ved dit eget sind. Undskyld denne filosofiske indskydelse i fortællingen, men det er vigtigt at forstÃ¥ denne forskel pÃ¥ klassisk Buddhadharma og Hindu   Vedanta.)
     

 Buddha viste, at han selv havde virkeliggjort sin egen Buddha-natur, og at alle andre ogsÃ¥ besidder den selv samme og kan gøre det samme. Faktisk kan ingen fÃ¥ liv og inkarnation uden denne baggrund.
 (Uden  Buddha-naturen, kan man ikke opleve noget, fordi denne sindets grundlæggende natur er bÃ¥de basis og betingelse for enhver oplevelse. Grundlaget er sindets rummelighed, sanskrit:  alaya, og betingelsen er bevidsthed, sanskrit:  vidjñana, eller sindets klarhed. Sindets rum og klarhed er definitionen pÃ¥ Buddhanatur.)
 

 Ved sin Dharma instruerer han i, hvad man mÃ¥ opgive, og hvad man mÃ¥ virkeliggøre for selv at blive befriet og oplyst. Ved sin Sangha viser Buddha Sakyamuni, hvordan man understøtter oplysnings-arbejdet, fremelsker resultater og formidler videreførslen af transmissionen.
 (Med oplysnings-arbejdet mener jeg den indsats, som skal til for selv at blive oplyst ligesom Buddha Sakyamuni.)
 

 Derfor søger man bÃ¥de tilflugt hos  Buddha, i selve  anskuelserne og træningen, altsÃ¥  Dharma’en, og i de betingede mennesker, som indehaver transmissionen og formidler den, altsÃ¥  Sangha’en.
 

 

Absolut og relativ

  Tilflugten i  Buddha  kaldes  absolut, sanskrit:  paramartha, da alt sÃ¥ at sige foregÃ¥r inde i Buddha'en, uden at Buddha  essentielt ændres. Tilsyneladende befinder vi os jo alle midt inde i  Buddha-naturen og naturen, som omgiver os, er sÃ¥mænd ogsÃ¥ Buddha-naturen, nÃ¥r du undersøger det nærmere. SÃ¥dan er det, fordi uanset hvorhen, du glor, ser du kun dit eget sind, hvis essens er  Buddha-naturen. SÃ¥dan er det, fordi det, som du oplever, er sansninger  (sanskrit:  sparsa). Sansninger er sindets virksomhed, og essensen af sindets virksomhed er Buddha-naturen. Med ordet Buddha-naturen menes der  sindets rummelighed og klarhed.
 

  Tilflugten i Dharma'en og Sangha’en er relativ, sanskrit.:  samvriti, fordi de er relative størrelser, for eksempel kan Dharma misforstÃ¥s, og der er naturligvis altid politik, nÃ¥r der er samfund  (Sangha).
 BÃ¥de Dharma og Sangha befinder sig pÃ¥ kamp-pladsen, hvor alle udsættes for  karma, hvilket vil sige i dagligdagen, sÃ¥ det er ogsÃ¥ derfor, at en vis faglighed er pÃ¥krævet, især da sansen for det hellige i livet alt for nemt mistes i kamp.
 

 Dharma’en handler dog om konfrontation, men man skal gÃ¥ til den med ahimsa -  en ikke-voldelig indstilling præget af vÃ¥gent nærvær (sanskrit: smriti - tibetansk: drenpa. Det er almindeligt at kalde ‘smriti’ for ‘mindfulness’ - skønt det er en dÃ¥rlig oversættelse).

Klik her for at komme øverst på siden

 Der er mange modsætninger og udfordringer i livet, som mÃ¥ gennemgÃ¥s og overstÃ¥s med sindighed, selvom der er kræfter og idiosynkrasier, som man end ikke troede, at man havde pÃ¥ lager i sit sind, og som udspiller sig, nÃ¥r de stimuleres, sÃ¥ man bliver optændt, og karma-branden rigtig kan sprede sig, var det ikke for den fredelige og sindige Tilflugt, som man pÃ¥kalder, før man bliver altfor grebet af sit eget karma  cirkus. Buddha-vejen er fredens vej og visdommens. Hvis du selv vælger at ville søge den, vil den ogsÃ¥ være der i dagligdagen - i nu’et. Derfor pÃ¥kalder man Tilflugten. Der er et element af hengivenhed, sanskrit:  sraddha.   Det er fordi man fastholder tilflugten frem for  tilknytning  og  identifikation med oplevelserne af verden, sanskrit:  samsara. Det føles godt, ikke mindst fordi du undgÃ¥r problemer i verden, som ikke behøver at opstÃ¥, og fordi din hensigt bliver  gavnlig  og venlig.

 

"African yogi" - udsnit af maleri af Marianne Rydwal ©

2       Stol pÃ¥ værktøjet

- og brug det rigtigt ...

  Dharma’en er  ikke  en tro, men et værktøjs-sæt til hjælp for dem, som ønsker at udføre det Ã¥ndelige eller eksistentielle arbejde med at fjerne  forhindringerne  for befrielse og oplysning. Dharma’en er faktisk en systematisk mÃ¥de at   tvivle pÃ¥, nemlig om man nu er, som man tror, at man er, og om verden virkelig er, hvad den udgiver sig for at være. Dharma’en er et fag om, hvordan man udfører oplysnings-arbejdet i sit eget liv pÃ¥ den rigtige og bedste mÃ¥de.
 Buddhas Lære er kun en trosretning for dem, som ikke kender tilstrækkeligt til den, herunder desværre mange buddhister. 
 

  Man tror ikke pÃ¥ noget utroligt som grundlag for Dharma’en. Man stoler pÃ¥, at det rigtige ingen-ting,  sindets grundlæggende natur, i bund og grund er godt, skønt pÃ¥ en mÃ¥de  - helt vildt. Det kan man gøre, fordi man selv undersøger det (man undersøger sindet indgÃ¥ende i den analytiske fase af ‘vipashyana’ meditation). Man forlader sig ikke pÃ¥ et tvivlsomt rygte.  Eller en blind  tro.
  Det vilde er, at sindet er et hav af muligheder og derfor under visse omstændigheder er i stand til alt  - ogsÃ¥ alt ondt, dÃ¥rligt, usundt og skadeligt, rædsomt, forfærdeligt eller afskyeligt.
  Man søger  tilflugt  i  Buddha, Dharma og Sangha, fordi de 3 Ædelsten  kan give en vis beskyttelse til - nÃ¥r man benytter sig af disse 3 skatte i sit liv - at man vælger de rigtige muligheder, indtil man selv bliver frigjort, og at de vil hjælpe under vejs i ens egen udvikling. 
 

 Tilflugten skal etableres og vedligeholdes for at virke.  Den virker ved, at opmærksomheden retter sig i retning af Dharma, som det hedder, nÃ¥r man formelt søger Tilflugt og erklærer tilflugts formularen. Det er den enkle logik. SÃ¥, der er intet kunstigt ved tilflugten, undtagen for kunstige person typer. Imidlertid er vores tidsÃ¥nd kunstig og vores kultur har i almindelighed mistet en uskyld og ligefremhed, hvormed tilflugten gerne skulle søges. SÃ¥ for de fleste af os, er tilflugt noget nyt som en religiøs handling. Gør det derfor enkelt og med friskhed, forstÃ¥else og følelse. Gør det godt.

 

Transmission

 Tilflugten er en del af  transmissionen. Den giver sÃ¥ledes bÃ¥de velsignelse og beskyttelse, som var det Buddha Sakyamuni selv, som giver tilflugt. Det er ved Tilflugts-ceremonien, at man etablerer en direkte og levende forbindelse  til Buddha Sakyamuni’s egen oplysning.
 

 Al praksis, sanskrit:  sadhana, starter med at træningens eller ritualets udøver  søger tilflugt i Buddha, Dharma og Sangha. Det  formelle  er psykologisk vigtigt. Ved formel tilflugt forpligter man sig over for sig selv og de 3 Ædelsten. Man mÃ¥ derfor forinden have besluttet sig for at ønske sig Buddha-tilstanden, at ville gÃ¥ i Buddha Sakyamuni’s spor og at søge de 3 Ædelstens sikring og støtte undervejs.
  Søger du ikke tilflugt, før du starter en  sadhana, tager du hverken dit sind, din karma eller Dharma’en alvorligt. Den formelle Tilflugt er et vigtigt virksomt middel, sanskrit:  upaya, mod indbildning, sanskrit: ahamkara  (se ogsÃ¥ under:  rahu).
 

 Indenfor Tantra søger man ogsÃ¥ tilflugt i  De 3 Rødder. Det vil sige  LamaYidam og Beskytter. Lama’en er indenfor Tantra en mester, hvis instruktioner mÃ¥ følges ubetinget, fordi denne kunst er farlig pÃ¥ flere mÃ¥der. Yidam er en særlig metode til at forbinde sig med sin egen Buddhanatur. Beskytter, sanskrit:  Dharmapala, er en anden praksis form, hvorved ’Det Lyse Sind’ – sanskrit: Bodhicitta – beskytter sig selv eller forbliver et Ã¥bent sind og hjerte, selv i vanskelige situationer. Det er faktisk ret vildt, sÃ¥ derfor ser Dharma beskytterne ogsÃ¥ ret heftige ud.
 De skal kunne indeholde klistersindet og forvandle det til  visdom. Derfor ser de sÃ¥ ophidsede ud med udspillede øjne og sÃ¥ videre midt i et flammehav. Ved identifikation med sÃ¥danne Dharmapalas er det nemt at forestille sig al sin egen lidenskabelige følsomhed i denne form, som synes velegnet til opbevaring af vildskab pÃ¥ grund af sit heftige udtryk. Dharmapala’ens kvalitet er at fjerne enhver tilknytning med disse lidenskabelige følelser, sanskrit:  kleshas, og i stedet demonstrere deres karakter af visdomsind, sanskrit:  djñana. Dharmapala praksis er noget ganske særligt indenfor Tantra. Metoden bruges ikke indenfor Sutra.  (Læs artiklen:  Tantra – en særlig kunst.)
 

 

Tillid

  Man søger ikke tilflugt uden  tillid, og i Dharma’en er netop det en stor udfordring og en del af træningen. Tillid opstÃ¥r naturligt, nÃ¥r al tvivl er fjernet og blevet meningsløs ved din private  undersøgelse  af sindet, din egen  træning  og ved din modtagelse af transmissionens velsignelse.  Man fÃ¥r ikke fuld tillid, før man selv har konstateret, at anskuelserne er rigtige og at træningen virker. Det er dumt at tro noget andet.
 

 Man gÃ¥r heller ikke i lære uden tillid. Derfor mÃ¥ man sikre sig, at  Lamaen er god. Det er en anden slags tillid. Der er heldigvis stadig mange gode Lamaer i verden, og i reglen har de ogsÃ¥ et ry, sÃ¥ check selv efter. Indenfor Mahayana efter Sutra metoden fungerer  Dharmalæreren som træner eller coach, sanskrit:  kalyanamitra, det vil sige som rÃ¥dgiver. Kalyanamitra betyder en Ã¥ndelig ven. Indenfor Mahayana efter Tantra metoden fungerer Lama’en som mester ifølge  mesterlæren.
 

 En tillid pÃ¥ trods af tvivl duer ikke. Et hvert tvivlsomt aspekt skal undersøges, indtil man er  sikker pÃ¥, at der ikke er grund til tvivl. Først da slapper sindet helt af.
 

 Tvivl er en af  de 51 samskaras, blandt de  6 vigtige kleshas. Tvivl er beslægtet med mistro. Et usikkert sind er et forgiftet sind. Man er nødt til at være  sikker for at kunne gennemskue sine egne illusioner og  tilknytnings-mønstre.   Vished i betragtningsmÃ¥de, ritual og udøvelse er en af fagets færdigheder. Der skal ikke herske tvivl om noget i Dharma’en. Husk derfor at spørge.
 

 

Velsignelse

  I reglen er det  Lama’ens velsignelse, det vil sige velsignelsen fra transmissionen, som fÃ¥r folk til at søge tilflugt. Det er OK, da man mÃ¥ formode, at der er en vis intuition  tilstede ved lejligheden. I sÃ¥ fald vil man bagefter opdage alt muligt, som virker tvivlsomt. Det er ogsÃ¥ OK, men derpÃ¥ mÃ¥ man følge anvisningen ovenfor, om hvordan man fjerner tvivl ved sin egen undersøgelse eller efterforskning.
 

  Tvivl er næsten vigtigere end tillid, for hvis du ikke fjerner den, vil den stadig virke i sindet og tilsløre muligheden for erkendelse. Hvis den undertrykkes, vil den virke alligevel fra samskara skandha (i betydningen:  underbevidstheden).  Det kan godt være, at tro kan flytte bjerge, men tro kan ikke fjerne tvivl – tro kan kun skubbe tvivlen i baggrunden. NÃ¥r alt er undersøgt udtømmende, og der ikke er flere spørgsmÃ¥l tilbage, er der heller ikke grund til tvivl.
 SÃ¥ hvis du i den situation stadig har tvivl, skyldes det din motivation. Enten søger du faktisk slet ikke Nirvana – eller mÃ¥ske trænger du i virkeligheden til terapi til at løse op for trauma’er og andet vraggods fra fortiden, som besværer dig og gør dig ked af det.
 

 

Hengivenhed

  Religiøs tro eller hengivenhed skal der dog til for at nÃ¥ frem til  et paradis, nÃ¥r du dør.  Udtrykket ‘tro’ er imidlertid ikke helt retvisende i sammenhæng med Buddha-Dharma. Hengivenhed viser bedre, hvad det handler om, sanskrit:  sraddha.  Et buddhistisk paradis, sanskrit:  Buddhakshetrasom for eksempel  Sukhavati  - er blot et helle for en tid, men et meget givtigt helle, som ikke besværes af stofskifte, erotik og dÃ¥rlig etik, men velsignes af  Bodhicitta  og  Buddha's  Dharma. Sukhavati er som en drøm eller vidunderlig vision, men dette sted er ikke blot en sindstilstand. Det er en hel verden med usædvanlige kvaliteter. SÃ¥ selv paradis varer ikke ved, men varer blot utroligt længe. Sukhavati er ikke det endelige mÃ¥l, men blot en pause  i   samsara. For mange mennesker er det dog en meget tiltrængt pause...


Klik her for at komme øverst på siden


Læs ogsÃ¥  Shamar Rinpotje’s  artikel:  Refuge  (Om Tilflugt, artiklen er pÃ¥ engelsk).
 

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

                   
Kinesisk Vajradhara statue af lak; Asian Art Museum San Francisco.

 

Buddha Vadjradhara, kinesisk statue fra 17 hundrede tallet. Fra Asian Museum of Art, San Francisco i USA.  Vadjradhara symboliserer Buddhanaturen, den ultimative Tilflugt. Baggrunds billedet er himlen over Tilogaard med en blomster regn af vandliljer. Buddha’erne for neden er statuen i Mahabodhitemplet i Bodhgaya, hvor Buddha blev oplyst. Men Bodhgaya er ogsÃ¥ stedet, hvor den første i verdenshistorien søgte Tilflugt. Det var købmanden  Bahadrika. Det skete kort tid efter Sakyamuni’s Nirvana, sÃ¥ Bhadrika tog tilflugt i Buddha og Dharma, da der endnu ikke fandtes nogen Sangha.

 

 

Jeg søger tilflugt hos Buddha, Dharma og Sangha,  indtil den fuldstændige oplysning  indtræffer, for at  gavne  alle  sansende  væsner, som har sans, følelse og en idé om sig selv.

 

17 Karmapa Thrinle Taye Dordje Grenoble 2017_2_transparent_baggrund_TJ-170814-01-102_250px
Karmapa om tilflugt

 "Vi behøver ikke at tilbede. Vi behøver ikke at idealisere Buddha. Det eneste vi behøver er, at lære fra hans eksempel. Det er den virkelige tilflugt, tror jeg nok, fordi der er intet bedre eksempel pÃ¥, hvordan han fuldendte sin metode." 
 Karmapa Thrinle Thaye Dordje, 15. december 2017.

 

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden pÃ¥ netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk