Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at ĂĄbne indholdslisten

Klik her for udskrift i god kvalitet (PDF)

Om udvikling

9 trin i shiné, vægmaleri fra Sakya klosteret i Lumbhini i Nepal. Foto Lama Olaf Høyer.

Vægmaleri af de 9 trin i shamatha.  Fra Sakya klosteret i Lumbhini, Nepal.
 Foto af Lama Tendar.


 

 Udvikling af fred og indsigt i sindet sker gradvist gennem træning og refleksion og varer en rum tid. Afvikling af dĂĄrlige vaner har sin egen karma tid. Den sande  befrielse sker derimod pludseligt. Den pludselige  indsigt gĂĄr ud over  ethvert begreb og er sĂĄledes væsens-forskellig fra bĂĄde anskuelser og træning. Udviklingen beskrives som en vej eller sti til  Bodhi  (lys pĂĄ sanskrit), som man følger gennem livet. Begrebet ‘bodhi’ stĂĄr bĂĄde for frigørelsen fra  de 3 slør og oplysningen af hele sit eget væsen. Derfor har  Shamarpa kaldt undervisningen og lære-planen i sit netværk for  Bodhi Path  (sanskrit: bodhi-marga).

 Det er egentlig en meget privat, intim og personlig proces. Man vil undervejs møde sine egne skyggesider i sin karakter (læs: dĂĄrlige vaner) og blive inviteret til at give slip pĂĄ sin tilknytning til dem. Der vil ogsĂĄ være pludselige glimt af indsigt  (hvilket ogsĂĄ kaldes Bodhi), som forsvinder lige sĂĄ pludseligt igen. EfterhĂĄnden bliver det bĂĄde nemmere at give slip pĂĄ tilknytningerne til de negative og  skadelige  vaner og nemmere at træne. De besværlige buddhistiske begreber vil efterhĂĄnden afklare lærlingenes misforstĂĄelser, hvis blot de bevarer deres naturlige nysgerrighed. NĂĄr man mestrer samadhi (den yogiske eller meditative fordybelse og trance), vil det virkeligt rykke.

  Samadhi viser os, at det faktisk er muligt ogsĂĄ for lille mig at give slip pĂĄ  tilknytninger og identifikation. I den yogiske trance synes det at være nemt nok. Det er sĂĄ op til os selv at mestre netop det, i resten af tiden bĂĄde til hverdag og fest. Det bliver lettere at skelne mellem intuition og fantasi, og gradvis vil man opdage, hvor nemt det er at opdyrke de almindelige menneskelige værdier, som alle elsker.
 Samadhi gør de 5 lidenskabelige følelsers, sanskrit:  klesha’ernes, dominans overflødig pĂĄ grund af sin henrykkelse. Men samadhi  kan ikke – pĂĄ trods af alle sine kvaliteter – overvinde den grundlæggende uvidenhed eller ubevidsthed,  sanskrit: avidya.  Hertil kræves sindets iboende medfødte klarhedens visdom,  sanskrit: pradjña, som gennemskuer  dualismen, afslører Selvets illusion, sanskrit: anatman, og skaffer direkte erkendelse,  sanskrit: pratyaksha, af sindets natur og virkemĂĄde og herved erkendelse af de to slags  Bodhicitta  og  sunyata,  altings karakter af tomhed for substans og egentlig uafhængig egennatur.

 Denne proces kaldes for de  tre slags træning. Træning i disciplin og etik,  sanskrit: shila, hvorved  karma reguleres – træning i samadhi – og træning i pradjña eller det at skaffe sig erfaringer om klarhedens visdom. 
 

Klik her for at komme øverst på siden

 Man vil afholde sig fra vold og drab, tyveri og rov, løgn og bedrag, overdrevent brug af rusmidler og dĂĄrlig erotik og sĂĄ videre - kort sagt hensynsløshed og skadelige  handlinger. NĂĄr vi opdager den omfattende elendighed, som ondsindethed og skadefryd pĂĄdrager alle - ogsĂĄ os selv - mister negativiteten sin tiltrækning. NĂĄr vi opdager, hvor fattigt og tungt et liv bliver pĂĄ grund af fordomme og hjertesorg, vil vi se pĂĄ vores vaner og begreber (samskaras) med fornyet interesse og bestræbe os pĂĄ at udvikle  Bodhicitta. NĂĄr man bliver træt af  karma  og verdslige sysler, vil der komme mere rummelighed, tolerance og medfølelse med de andre  sansende væsner pĂĄ planeten.

 Visdomsindet, sanskrit:  djñana, vil pludseligt vise sig til alles overraskelse. Til sidst bliver du til en  helgen  (sanskritBodhisatva), hvilket du sikkert vil finde ganske problematisk. Det er det ogsĂĄ, men mest pĂĄ grund af tidsĂĄnden. Det er ikke nogen lille udfordring, men til gengæld kan alle fĂĄ  gavn af det, oven i købet to slags gavn. Der er bĂĄde gavn for en selv, nĂĄr frigørelsen indtræffer, og gavn for andre, hvis bodhisatva’en er gavmild. Den moderne tidsĂĄnd er ikke vant til helgener, men forventer købmænd, politi eller banditter i det offentlige rum. Imidlertid er alle jo naboer i en eller anden forstand, og nĂĄr mennesker mødes er det nemmeste faktisk, at være et godt menneske i situationen. Man sparer en masse tid og besvær. SĂĄ mĂĄske er det ikke sĂĄ svært trods alt.

 Da al udvikling er baseret bĂĄde pĂĄ forstĂĄelse, følsomhed og gode forbindelser, burde du kunne hĂĄndtere alle disse udfordringer, fordi du allerede besidder disse kvaliteter. Gode forbindelser (tibetansk: tendrel) - bĂĄde til dit eget sinds kringelkroge og andre levende væsner - kræver naturligvis en indsats og lidt held, men med følsomhed, forstĂĄelse og meditations erfaring er det ikke sĂĄ svært at bevirke.

 Man besidder større følsomhed og forstĂĄelses evne, end man mĂĄske umiddelbart tror eller er vant til. Du mĂĄ blot  bĂĄde se at komme igang  og  dyrke stor tĂĄlmodighed, sanskrit:  kshanti. Slap af, mens du gør det. Giv slip, nĂĄr du har ro. Det er op til dig selv og din reaktion pĂĄ din egen karma.

 Uden din egen bevidste bestræbelse bliver det hele blot til bryderier i lange baner om følelser og bange anelser. Det er naturligvis takket være andre, bĂĄde at du har fĂĄet hjælp og er kommet i vanskeligheder, men det er din egen reaktion og indsats, som bevirker bĂĄde tilbageskridt og fremgang i din udvikling.
   Uden meditation bliver det naturligvis meget besværligt og sĂĄ tidskrævende, at livet næppe er langt nok. Ægte  bøn  er ogsĂĄ godt. GĂĄr det hele ad helvede til, bør man nok overveje at fokusere pĂĄ et paradis. Dem er der heldigvis mange af, og nogle af dem er nemme at komme til.
 

Klik her for at komme øverst på siden

 Man kan meget vanskeligt selv vurdere om det gĂĄr fremad eller tilbage pĂĄ udviklingsvejen uden en ĂĄndelige ven (sanskrit: kalyanamitra), som fungerer som spejl, coach og feed-back. Det vil være en  Lama  eller en akademisk Dharma-lærer, en sĂĄkaldt ‘lopøn’ (sanskrit: Acharya), som i klassisk Dharma kan fungere sĂĄledes.

 Selvom der ikke er nogen Gud i Dharma'en, vil man alligevel før eller siden finde det  hellige -  i sit eget og alle andres sind. Det er ikke personen eller ego’et, som oplyses, men hele det menneskelige væsen. Tror man, at det er den begrænsede og misforstĂĄede almindelige identitet, som bliver til en Buddha, har man uhjælpeligt misforstĂĄet det hele. Det er netop nĂĄr den fejl-anbragte identitet gennemskues  og naturligt opgives, at der er en virkelig chance for indsigt.

 De indgroede vaner og begreber gør det rigtigt svært at nĂĄ dertil, da de er  naturlige fordomme. Der er heller ikke nogen naturlig lyst (med tilhørende invitation til identifikation) til frigørelse i sindet.  Enhver lyst er baseret pĂĄ  dualisme, sĂĄ hvis du oplever lyst til  befrielse, er det ikke den ‘virkelige’ frigørelse, som din lyst sigter pĂĄ.

 Min mester  Gendjyn Rinpotje sagde altid:  jo mere lidenskab -  jo mere visdom. For visdommen gemmer sig i lidenskaben. Det er imidlertid svært at fĂĄ øje pĂĄ, indtil man faktisk opdager den hengemte visdom i sine egne lidenskabelige følelser. Indtil da anvender man  i stedet sĂĄkaldt modgift   for at holde pĂĄ den mentale balance og søge at bevirke, at sindets ĂĄbenhed bevares.  Lodjung træning   er et eksempel pĂĄ anvendelse af sĂĄdan modgift (der kommer en artikel om Lodjung senere).
 

 Man skal dog være opmærksom pĂĄ det moderne menneskes behov for psykoterapi, som er resultatet af formynderi og fremmedgørelse og som bestĂĄr i en nødvendighed af at finde sig selv som et frit og ægte menneske. Det bør man gøre noget ved, da det trækker i en anden retning end Dharma'en. Buddha Dharma handler i høj grad om at  glemme sig selv, hvad man jo kun kan, hvis man  kender  sig selv. Den normale indkapsling i den almindelige fremmedgørelse udgør et særligt problem for oplysnings-arbejdet  (læs mere om dette emne pĂĄ sidenOm terapi & subkultur).
 

Klik her for at komme øverst på siden

Næste sideMeditation om kærlighed og medfølelse

 

Klik her, så åbner den næste side...

Klik her, så åbner den næste side...

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

 

Bodhi vejen
 

 Billedet til venstre viser de 9 trin i shinĂ© eller shamatha træning. For neden forlader munken sit hjem (sine mentale vaner) og søger at fange elefanten og aben. Elefanten er sindets træghed, aben sindets legende natur. Da det op ad vejen lykkes ham at fĂĄ sin krog i elefanten, begynder begge dyr at rette sig lidt efter ham og fĂĄr en delvis hvid farve som tegn pĂĄ fredeliggørelse. Der dukker ogsĂĄ en hare op. Den er den ĂĄndelige stolthed, som opstĂĄr, nĂĄr man begynder at kunne noget, som andre ikke kan. EfterhĂĄnden bliver dyrene hvide, haren forsvinder, aben plukker roligt frugt pĂĄ træerne og elefanten ligger for munkens fødder. Nu opnĂĄr han resultater. Traditionelt vægmaleri fra det gamle Sakya kloster i Lumbhini, Nepal, hvor Buddha Sakyamuni blev født.

Statue af Saraswati fra Rumtek Kloster

   Statue af Saraswati, symbol for den vellykkede lære-proces. Buddhainden er fra Karmapas private samling i Rumtek klosteret i Sikkim. Foto: Nik Douglas ©, fra  bogen: Karmapa the Black Hat Lama of Tibet.

 

Dordje Sempa Bodhisattva 384px

 Dordje Sempa - sanskrit: Vadjrasattwa, i sit Bodhisattva aspekt. Han symboliserer sindets evne til at afklare sig selv og spontant fjerne alle slør. Han stĂĄr for den spontane virksomhed, hvor sindet bliver helt friskt, nærværende og i stand til at give slip pĂĄ fordomme, vaner og karma's forviklinger. SĂĄledes stĂĄr han for det helt rene sind - uplettet  af samsara.

 

Vase og bøjle - vasen står for sindets rummelighed og bøjlen for den lige ryg. Foto af Lama Olaf Høyer.

 

  En bøjle i en vase  - bøjlen stĂĄr for den lige ryg. NĂĄr ryggen holdes helt lige føles det som om den hænger pĂĄ skuldrenes og halsens ‘bøjle’, som igen føles som om at bøjlen er fastgjort til loftet med en snor  - der er en følelse næsten af vægtløshed. Den lige ryg er meget vigtig i shinĂ©, derfor bøjlen. Vasen kan du bĂĄde forstĂĄ som kroppens rum sĂĄvel som sindets rummelighed, klar, gennemsigtig, fri for stoflighed og uendelig rummelig og helt bevidst. Sindets rummelighed bør du holde fast i ved indsigts meditationen, derfor vasen. Vasen synes at svæve over Bodil Bojesens røde lotus blomst  - symbolsk for det ĂĄbne hjerte, Bodhicitta.  Prøv at træne og leve i en ĂĄnd af kærlig velvilje  - derfor en lotus.

 

Gendjyn Rinpotje, 1986. Fotograf ukendt.

 

Gendjyn Rinpotje

 

 

Her gĂĄr stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden pĂĄ netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk