Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

A

 

Abhidharma (skt.)
 (Tib.: tjø ngønpabetyder sandheds-mønstrene i flg.   Trungpa   Tulku [i bogen: Glimpses of Abhidharma].  Abhi betyder åbenbar eller kendt.   Dharma betyder sandheden om noget, nogets virkelighed eller  begivenhed.  (Dharma  betyder både en noumenal - eller mental - enhed, samt en fænomenal - eller sanset - enhed, med andre ord: en eller anden nærmere defineret begivenhed). Når noget kan fastslås som en  (mere eller mindre)  bestemt enhed, som adskiller sig fra andre enheder, kaldes det en  dharma. Således er  Buddha’s Dharma  sandheden om Buddha eller Buddhas sandhed, det vi oversætter som Buddhas Lære. Buddhadharma kan også forstås som begivenheden  Buddha.

  Abhidharma omhandler ikke kun Buddha’s Dharma, men alle dharma’er, skønt det er den buddhistiske opfattelse af dem, som vises. Så  Abhidharma er faktisk den ’kendte dharma’ - som en sammenfatning og beskrivelse af alle dharma’er, set i lyset af Buddhadharma.
  Abhidharma  er den ene af de 3 kurve,   Tripitaka
,  som  Buddha’s  Lære opdeles i.   Abhidharma  er den systematiserede lærebygning af  Buddhas  Dharma, men skønt den omhandler   Buddha Sakyamuni’s  anvisninger og instruktioner, er den ikke hans egne ord direkte, men forskellige mestres sammendrag og systematisering af  Buddha Sakyamuni’s egne ord, som findes i de 2 andre kurve, nemlig  Vinaya og  Sutra.  Abhidharma litteraturen er blevet kanoniseret - eller gjort til vedtaget ‘ægte’ buddhistiske og gyldige tekster af forskellige  (måske)  repræsentative forsamlinger, som i reglen blev kaldt til møde af forskellige storkonger i Indiens Oldtid. Kejser Ashoka   (se under:  Maghadha)  fik  Sarvastivada  traditionen landsforvist efter et sådant møde til det vestlige Indien, hvor skolen bevarede sin egen  Abhidharma, skønt den ikke er meget forskellig fra  Mulasarvastivada,  som er  Karma Kadjy  traditionens  transmission.  I  Tibet  blev sådanne konciler aldrig gennemført. Der var dog en debat i 700 tallet mellem Hosang og  Kamalaśīla,  som  Kamalaśīla  vandt, men den omhandlede strengt taget ikke  Abhidharma. Karma  Kadjy traditionen bruger mest fortolkningen fra   Vasubandhu’s   Abhidharmakosha  og  Asanga’s   Abhidharmasamuccaya.  Begge bøger er  oversat til franskAbhidharma er på mange måder selve den buddhistiske psykologi, da alle de forskellige områder, som skal efterses, undersøges og afklares står opregnet her og beskrives indgående. Der præsenteres således en samlet fremstilling af sindet, dets processer og de områder  (skt.:  dhatu), som beskæftiger sindet.
 

Click here to get to the top

  Abhidharma-kosha (skt.):
  ’Abhidharma’s skattekiste’  – den almindeligt brugte  Abhidharma bog i  Mahayana traditionerne (sammen med bogen Abhidharma-samuccaya). Bogen er skrevet af  Vasubandhu.  Den er en sammenfatning af  Vaibhasika  filosofien, en  Hinayana  skole, som især var fremherskende i Kashmir i Oldtiden.  Værket præsenterer samtidigt kritikken fra  Sautrantika filosofien, som videre udvikler Vaibhashika. Altings øjeblikkelighed eller blot momentane eksistens, skt.:  kṣaṇekṣaṇā, kendetegner begge filosofier.
  Bogen er oversat til fransk  (bogen findes også oversat fra fransk til engelsk).

  Abhidharma-samuccaya (skt.):
 den almindeligt brugte   Abhidharma  bog i Mahayana traditionerne   (sammen med bogen  Abhidharmakosha). Bogen er skrevet af  Asanga, angiveligt som diktat af   Bodhisatva   Maitreya  (Maitreya  Buddha,  også kaldet Maitreya-natha). I modsætning til  Vasubandhu’s  bog, fremstiller  Asanga  Cittamatra  skolens’s (også kaldet: Yogacara) opfattelse af  Abhidharma.  Bogen er oversat til fransk.

  Abhirati (skt.):
 Buddha   Aksobya’s  rene land
mod Øst, som det traditionelt forstås. Tib.: Ngønpargawa. Stedet er beskrevet i  Mahayana   Sutra’en,  Aksobhyavyuha.  Abhirati  betyder det glade sted. I modsætning til  SukhavatiAmitabha’s rene land, synes  Abhirati at være et helt verdens system, ligesom vores eget, som kaldes “saha” på sanskrit, udeholdenhedens sted. I   Abhirati  både fødes man og dør. De nedre verdener findes dog ikke, men de højere gør. Der er heller ikke noget  Meru  bjerg. Det rene ved dette sted er altså ikke et egentligt paradis, men muligheden for at leve og dø i en tid og på et sted, hvor en  Buddha er levende til stede og virksom.

  Abhisheka (skt.):
 (tib.: wangkur eller blot wangbetyder ordret magtoverdragelse, men oversættes mest som indvielse. I  Tantra   skal man modtage  Abhisheka før man kan udføre   Yidam-meditation. Nogle  Lama’er forklarer det som en introduktion mellem to, som ikke kender hinanden i forvejen. I de forskellige Tantra’er er  Abhisheka mere eller mindre omfattende. Den vigtigste indvielse kaldes  sind til sind indvielse, hvor Lama’en direkte manifesterer  djñana, visdoms-sindet   i lærlingens sind uden at gøre eller sige noget, når det er bedst.
 Nogle gange kaldes denne indvielse for ORD invielsen, og måske læser Lama’en en tekst højt eller knipser med fingrene under denne   Abhisheka, som formelt giver eleven samme magt og evne til at forbinde sig med sin egen   Buddhanatur , som  Lama’en besidder og mestrer.Karmapa abhishaka på KIBI marts 2017. Det er en 'vase' abhisheka. Foto : Thule Jug.

  
Billedet viser Karmapa
   give en indledende
   abhisheka ved en
   vase med et hvidt silke
   klæde med en sløjfe,
   som han holder i hånden,
   KIBI 2017. Det er en
   renselse før den
   egentlige indvielse.

Abhisheka   ved en flaske eller såkaldt vase er magt og evne til at forbinde sig med sin egen krop som en ægte  Buddhas  krop.   Abhisheka   ved  Lama’ens  malla  og  Mantra  recitation er magt og evne til at forbinde sig med sin egen tale  (skt.:  vak), indre energi og bevægelse som en ægte  Buddha’s tale, indre energi og bevægelse  (skt.:  vayu). Der kan også forekomme  abhisheka til  Buddha’s   kvalitet, aktivitet, og nogle gange er der endnu flere slags indvielse.
 Traditionelt gives   abhisheka   til eleven lige før denne starter en formel og lukket   Yidam tilbagetræknings periode på 3 måneder, 6 måneder eller et helt år. I en sådan lukket retreat mediterer man 12 timer om dagen i sessioner på 3 timer ad gangen. Ofte vil en af sessionerne bestå af nogle særlige   Kriyayoga  øvelser.  Abhisheka  betyder også ‘selv’ indvielse, som det forekommer i forbindelse med Tantra  Yidam  sadhanas, når den udføres alene eller i en gruppe.
   De fleste kender til   abhisheka  på en lidt anden måde, nemlig som et ritual, hvor man modtager  Buddha’ens  velsignelse, men hvor man ikke forventes at påbegynde en længere varende og intensiv praksis bagefter. Normalt vil man dog udføre en kort daglig  sadhana efter at have modtaget   abhisheka.  Udfører man en daglig  Yidam sadhana, vil den [i  Tantra’s  verden] substituere for alle andre  Yidam'mer, som man måtte have modtaget  abhisheka  til, og som man derfor muligvis har  samaya med, som involverer en kort daglig  sadhana.  Hvad samaya angår, kan man altså nøjes med blot en enkelt Yidam om dagen, uden at fornærme nogen.
 Det er som sagt nødvendigt med abhisheka for at udføre Yidam sadhana, og det betegnes som sagt som en introduktion til Buddha-aspektet. Det er imidlertid ikke det eneste, som skal til for at udføre sadhana. Den håbefulde elev må nødvendigvis også modtage sadhana’en i form af en oplæsning af sadhana’ens rituelle tekst - ord for ord - som den indviende Lama foretager. Ligesom med abhisheka, kan kun en dertil autoriseret person udføre en sådan oplæsning. Lama’en, som indvier, må nødvendigvis selv have modtaget transmission til pågældende Yidam sadhana, herunder den mundtlige oplæsning. På sanskrit hedder dette punkt  agama i betydningen en autoritativ udtalelse. Vi kender ellers til agama som en klasse af  Hinyana  Sutra’er, hvor  Buddha Sakyamuni udtaler sig (autoritativt) om forskellige emner  i  Dharma’en. De fleste elever får dette punkt forklaret med sit tibetanske navn, som er lung. Lung betyder ellers ’vind’ - skt.:  vayu – men i denne sammenhæng hentydes der til de udtalte ord, som jo kun kan udtales ved hjælp af luften i åndedrættet og stemme-læberne.
 Både indvielses procedurerne og den rituelle oplæsning er sammenfaldende med endnu et vigtigt princip i Tantra, nemlig ’tilladelse’ eller ’autorisation’ - skt.: anu-djña, tib.: dje nang [
rjes gnang]. Denne tilladelse gives af Yidam’men selv. Det er tilladelse til at betræde Buddha-aspektets slot (Mandala) og opfatte sig selv som identisk med Yidam’mens form. Rent praktisk foregår dette ved, at den indviende Lama opfattes som identisk med Yidam’men, når tilladelsen gives og indvielsen foretages.
 Man kan jo spørge, hvorfor der skal tilladelse og indvielse til for at kunne udføre Tantra. Det skal forstås i sammenhæng med middelalderlig magi, trolddoms kunst eller dybdepsykologisk adgang til ellers ubevidste arketyper,  samskaras eller ens eget sinds guddommelige karakter eller oprindelige natur. Der er altså tale om en slags  hellig forsikring, så dit eget sinds guddommelige karakter ikke ødelægger din ubeskyttede sjæl eller dybere selv opfattelse. (Læs om emnet i artiklen:  Angst for tomheden.)
 Så den meget formelle tilgang er begrundet i dels dit eget sinds hellighed ved sin oprindelige natur og dit behov for beskyttelse mod psykisk disintegration eller den emotionelle forvirring, skt.:  avidya, som karakteriserer din uoplyste bevidsthed. Det er altså ikke blot de hemmelige  yoga’er i forbindelse med Tantra, som er farlige for sundheden og det psykiske helbred. Det er også disse Tantra manipulationer af hverdags sindet, som kan føre til psykisk sammenbrud, hvis der ikke også er beskyttelse til stede og dygtig udførelse af ritualet med alle dets implikationer. Det er også derfor, at Tantra – i hvert fald i princippet
–  er hemmeligt. Tantra handler om virkelig hellighed og om at overvinde livets dæmoniske side ved hjælp af sindets oprindelige  Buddhanatur, som udtrykt i Yidam’men.
 De fleste mennesker er derfor slet ikke egnede til at dyrke Tantra. Det er alt for farligt uden virkeliggørelse af  indsigt, hvilket vil sige manifest  Bodhicitta.
 Indvielse og rituel oplæsning er imidlertid heller ikke tilstrækkeligt for at kunne udføre Yidam sadhana. Man skal også få sadhana’en forklaret, meningen skal tydeliggøres og meditationens faser påpeges samt diverse variationer angives. Dette kaldes for ’tri’ på tibetansk [khrid]. Sanskrit begrebet er: nita eller niya, men de fleste mennesker kender kun det tibetanske udtryk ’tri.’
 Denne forklaring findes almindeligvis i sadhana’ens manualer, som tidligere mestre har skrevet engang i fortiden. Så ofte vil en sådan ’tri’ bestå i, at Lama’en læser sådanne kommentarer op, analyserer dem og forklarer sadhana’en i detaljer ud fra sådanne manualer. I reglen vil Lama’en også give flere supplerende ’mundtlige instruktioner.’ Det vil sige, at de aldrig er blevet skrevet ned, men kun er overdraget i sin mundtlige form fra mester til elev, som derpå selv blev mester og videregav instruktionerne til sine elever og så videre.
 Den samlede effekt af den personlige kontakt med Lama’en, indvielsernes indviklethed, de formelle ’tilladelser’ og de kun mundtlige instruktioner er, at Tantra endnu ikke er gået til grunde.

 Tibetanerne har ikke været så hemmeligheds fulde som de indiske  Mahasiddha’er var i Oldtiden. Man kan derfor stille spørgsmål til, om  transmissionerne måske har taget skade af, at blive givet offentligt til store skarer af mennesker. Det var tydeligvis ikke hensigten hos Mahasiddha’erne. Tibetanerne har gjort Tantra meget offentligt som et værktøj til at sprede  velsignelse. Det vil sige, at mange indvielser gives uden egentlige  samayas, som først bliver aktuelle, når håbefulde aspiranter går i lukket meditativ tilbagetrækning og udfører Yidam’mens sadhana.
 De indiske Mahasiddha’er kunne ikke på samme måder give offentlige indvielser, fordi der var så mange andre religioner i Indien på deres tid, og fordi der også var flere slags  Buddhadharma, som ikke blot kritiserede Mahasiddha’erne, men lagde afstand til dem og ofte oveni mente, at Mahasiddha’erne ikke dyrkede Buddha’s Dharma. Så Mahasiddha’erne holdt simpelthen Tantra hemmeligt – så var der ikke noget for de andre at komme efter.
 I tidens løb er der sagt meget negativt om Tantra. Det skyldes uvidenhed om den ægte og uforfalskede tantriske tradition. For de mennesker, som er egnede og som formår at integrere Tantra i deres liv, er  Mantrayana den hurtige genvej til  Nirvana.
  Se også under:  Tantrasamaya  og  Yidam.          

  Abhuta-parika (skt.):
 substansløs abstraktion. En betegnelse fra  Cittamatra Skolen  om den grundlæggende  psykoklogisk urealistiske antagelse af eksistensen af subjekt Dualisme: 2 sammenvoksede Baobab træer på Madagaskar.og objekt i oplevelserne. 
 
    Billedet viser 
    to sammen 
    voksede baobab 
    træer. Det er
    ikke ét træ, der 
    er heller ikke to

    uafhængige
    - de udgør en 
    helhed, selvom der

   ikke er en enhed.

Denne antagelse påvises at være misvisende, tilslørende og illusorisk af  Vasubandhu  i hans bog  ‘Skelnen mellem Midten og Ekstremerne’.
   Abhutaparika er altså et begreb om tohed eller dualisme. Det betyder ikke, at der i stedet er en enhed, men blot at der  ikke er en tohed. Der er en mystisk helhed i mangfoldighederne af  oplevelser.  Denne helhed opdager man ved skt.:  dharma’ernes, altså: begivenhedernes fællesskab, skt.:  Dharmadhatu. Denne helhed kan man godt dvæle ved i sin meditation.  Det er  sindets mysterium. Læs mere om det her.

Click here to get to the top

  Abrahams religioner (skt.):
 jødedom, kristendom og islam, som alle stammer fra profeten Abraham  (Ibrahim  på arabisk).
   Tilsyneladende deler de alle 3 den samme opfattelse af Gud  (Allah  på arabisk skulle være det samme ord som Elohim  på hebraisk), skønt den tilsyneladende enighed forsvinder i teologi. Især den kristne lære om Guds tre-enighed (?) gør forskel på de 3. Både jøder og muselmænd synes, at denne lære er noget sludder. Jeg synes mildest talt også, at den lære er temmelig søgt. Den mangler dialektik og dyrker  psykologisk urealistisk  dualisme. I disse religioner ligger hovedvægten på  livets natur  og relationer samt på livets formodede ophav, som kaldes  'Gud'  - mens Dharma  handler om  sindet  og sindets natur,  Buddhanaturen. Alligevel synes de 3 religioner at være i enighed om  Bodhicitta, selvom deres tilgang er væsentligt anderledes end  Bodhisatva'ens. Det skyldes, at de ikke har hverken  indsigt eller forståelse for  Nirvanasunyataavidyakarma  og  klesha. Disse emner er svære at forstå for dem, fordi der ikke er nogen 'Gud' i disse sammenhænge.
   Høj etik  (skt.: shila) og storsind bliver prist i alle verdens religionerne. Det er dog kun storsind, som er selvevident for alle mennesker. Religiøs etik og almen lov prøver at leve sammen i mange lande med blandet resultat.  Læs mere om dette emne i  dialog artiklerne.   Læs også om personlig etik og  samfunds udviklingen her.

  Absolut: 
 se under:  paramartha.

  Acharya (skt.):
 tib.: lopøn, akademisk  Dharmalærer,  ligesom en akademisk kandidat grad eller ‘magister’ på danske universiteter.

   Adibuddha (skt.):
 betyder Ur-Buddha.  Adibuddha’erne symboliserer sindets medfødte iboende  Buddhanatur,  som den viser sig for yogi'en ved  vision  Statue af Adibuddha'en Vajradhara, Asian Art  Museum, fra 17 hundrede tallet.på grund af  yogi'ens samadhi. De mest kendte  Adibuddha'er  er  Vadjradhara  (se billedet)  og  Samantabhadra, skønt også  Vairocana Buddha  fra  Buddha Buddhafamilien  omtales som en  Adibuddha. Vision kan forekomme på grund af sindets intuitive karakter, som formår at udtrykke sindets natur og virkemåde i en symbolsk visionær form.  Adibuddha'erne peger direkte på yogi'ens egen Buddhanatur. Andre  Buddha visioner som for eksempel  Vadjrayogini  og Pradjñaparamita udtrykker visdomsindet (skt.: djñana) og klarhedens visdom  (skt.:  pradjña).

  Adhishthana (skt.):
 tib.: djinlab, se under:   velsignelse.

 Adjatashatru   (skt.):
en konge af landet   Magadha,  som lå syd for Ganges floden i det nuværende Bihar i Indien.  Adjatashatru regerede i de sidste 8 år af Buddha Sakyamuni’s liv. Adjatashatru tog magten i Magadha ved et kup, som Buddha Sakyamuni’s  fætter  Devadatta  tilrådede ham, mod hans far kong  Bimbisara, som var en af Buddha Sakyamuni’s faste støtter.  Som led i komplottet fik Devadatta kong  Adjatashatru til at forsøge at få Buddha Sakyamuni dræbt ved at sende en gal elefant mod ham, da den Hellige Mand nærmede sig Rajagriva’s byport. Imidlertid faldt elefanten på knæ foran Buddha, og kong Adjatashatru gjorde derpå det samme, mens Devadatta måtte flygte hurtigt ud af Magadha.  Adjatashatru blev således en af Buddha Sakyamuni’s faste støtter. Bimbisara døde imidlertid af sult i fængslet.  Adjatashatru turde ikke løslade ham. Taranatha fortæller, at  Adjatashatru ved sin død blev genfødt i en helvedes verden, hvor han imidlertid ikke opholdt sig særligt længe. Han blev derpå genfødt i en himelsk verden. Grunden var tilsyneladende, at han handlede umoralsk mod både Buddha Sakyamuni og sin far, mens hans senere støtte til Buddha og sangha’en medførte en lykkeligere genfødsel. Noget tilsvarende fortælles om den senere så berømte kejser Ashoka.

  Afsky:
 skt.: dosa; se under:  vedana; samt under:  klesha.

Click here to get to the top

  Agama (skt.): 
 ordret ‘den mundtlige tradition’, en samlet betegnelse for  en gruppe af  Sutra’erAgama transmissionen på sproget sanskrit fra  Mahayana  svarer til Nikaya transmissionen på sproget pali fra  Theravada.
1)   Dirgha  Agama, de ‘lange foredrag’  -
2)
  Madhyama  Agama, de ‘halv-lange foredrag’  - 
3)   Samyukta  Agama, de ’sammenføjede foredrag’
       [flere forskellige Sutra’er, som kædes sammen af
       fælles tema]
4)   Ekottarika  Agama, en samling af Sutra’er, som
       omhandler emner inddelt efter, hvorvidt der er  ét
       tema, to temaer og så videre op til elleve tema’er. 
5)  Kshudraka  Agama  er en samling af forskellige
      Sutra’er, som imidlertid ikke svarer til Theravada’s
      Khuddaka Nikaya.
 Der er ikke oversat ret meget af denne litteratur fra sanskrit til europæiske sprog. Til gengæld er der et stort udvalg af oversættelser fra Nikaya litteraturen fra Theravada, for eksempel via  The Pali Text Society.
 Se også under:  abhisheka – om rituel oplæsning (tib.: lung).

  Aham (skt.):
 ego, sanskrit for ‘jeg’. Læs videre nedenfor under:  ahamkara. Læs mere under:  anatman.

  Ahaṃkāra (skt.):
 illusionen om ego, sjæl og ånd.  Ved mentalt at fabrikere et billede om sig selv som individuelt væsen skaber man  Ahaṃkāra.  Når man herefter tror på dette mentalt konstruerede billede som sin  identitet, kommer man uundgåeligt til kort i konfrontation med virkeligheden, fordi man i så fald er urealistisk.  Ahaṃkāra  er et af resultaterne af  avidya’s virksomhed. Man burde hellere beskæftige sig med idéen om  karma og undersøge  de 5 skandha’er. Læs mere under:  antaman, Selvets illusion.  Læs også artiklen om Selvets illusion.  Læs også om  moha,  forvrængning.  Læs endelig også om:  rahu, det at indbilde sig noget.

  Ahimsa (skt.): Ahimsa: pistol med bøjet løb, skulptur i NewYork.
 ikke-vold og ikke-skade  (se under: skade). Den formidable evne til at holde sindet i ro, fattet at forblive rummelig med fokuseret bevidsthed og undlade at udføre skadelige handlinger, selvom der hersker konflikt og forvirring i situationen.  Ahimsa er den mentale holdning, man kultiverer og opøver både overfor andre og i sin omgang med sit eget sind.   Ahimsa er nært forbundet med årvågent åndsnærvær, skt.:  smriti. Denne moderlige omsorg se meget vigtig ved træning i meditation,  lodjung og ved regulering af  karma ved smriti.
  (Ahimsa  begrebet bruges nogle gange til at opnå politisk magt, for eksempel af Gandhi i hans friheds kampagner i Sydafrika og senere Indien. Det er dog kun hippierne som i 1968 virkelig har lykkedes med denne metode, fordi de samtidigt også manifesterede både kærlighed og medfølelse.)

  Akanishtha (skt.):
 den højeste himmel indenfor  Rupaloka (se under  Triloka), verdenerne med ’form’ – som er hævet over Kamaloka, lidenskabernes verdener. Tib.: Ogmin. Se også under:  Chakravala  og  Meru. Læs også om:  kosmologi.

  Akasha  (skt.): 
 verdensrummet  [sanskrit bogstavering:  Ākāśa] – udtales 'akashja' – betyder også et tomrum og et tomt mellemrum. Heri ligger implicit, at verdensrummet selvfølgelig er allevegne i den oplevede verden, både som hele verdensrummet og diverse mellemrum mellem genstandene i verdensrummet samt rummeligheden eller omfanget indeni disse genstande. Så  akasha betyder både et tomt rum og et fyldt rum, afhængig af sammenhængen, hvori udtrykket bliver brugt. Akasha betyder således hverken en form for ‘æter’ eller en ‘kosmisk krønike’ - hvilket udtrykket ellers er blevet udlagt som i forbindelse med oldtidig kosmologi og den nyere teosofi  (teosoffen og antroposoffen Rudolf Steiner bruger udtrykket på samme måde som begrebetalaya bruges indenfor   Cittamatra.  Alaya er blot opbevarings stedet eller måden, mens evnen til at kende til sine tidligere liv er en skt.: siddhi, en særlig evne, som opnås ved  indsigt).

  Akashagarbha  (skt.): 
 er navnet på en af  de 8 Bodhisatva’er  [Ākāśagarbha]. Det betyder: ham med rumnaturen.  Tib.: Namkhainyingpo, ‘Himlens Hjerte’. Han er meget populær især i Kina.  Akashagarbha omtales i to  Sutra’er og sammen med de andre 8 Maha-bodhisatva’er. Hans  mantra lyder: namo ākāśagarbhāya oṃ ali kalmali mauli svāhā.

  Akushala   (skt.):
 usund.  Se under:  kushala  (sund).

  Akshobhya Buddha (skt.): Akshobhya Buddha fra Kashmir 8. århundrede, fra Arthur and Margaret Glasgow Fund, VMFA, Virginia, USA
 tib.: Mitjøpa  [mi bskyod pa]Buddha’en, som er overhoved for   Vadjra Buddha-familien.  Højre hånd i den jord berørende  mudra, venstre i miditationens  mudra. Han er som regel klædt som en  Bikshu (munk) og hans krops farve er dybt mørkeblå.
  Billedet viser Akshobya
  i sit Bodhisatva aspekt
  med fyrstelige smykker
  og silketøj.
Han ligner således   Buddha Sakyamuni statuer, som viser hans øjeblik af  Nirvana. En almindelig forskel er naturligvis  Akshobya’s dybe lapis lasuli blå krops farve, men det er ikke altid, at denne farve ses. Til gengæld holder  Akshobya ofte en  vadjra inde i sin højre hånd, mens den rører jorden. I andre variationer er vadjra’en i den venstre hånd, hvor den står lodret af sig selv, som var den vægtløs. Billedet viser en meget sjælden statue fra Kashmir fra det 8. århundrede eller der omkring. Lidt usædvanligt er venstre hånd ikke i meditations   mudra. Det er ikke en vadjra, som han holder i hånden. Det er faktisk ikke lige til at genkende, hvad han holder i sin venstre hånd. Med i  Akshobya’s familie hører  Vadjrasatva  og  Vadjrapani. Se også under  Abhirati, som er  Akshobya’s univers eller ‘paradis’.

. Alaya (skt.):
 betyder ordret en 'beholder' brugt i betydningen af sindets rummelighed og uendelige gode plads. Sindet som en beholder for sine oplevelser, hvilket vil sige de  5 skandha'er. Endnu en betydning af  alaya  er stedet for lagring af inaktive  samskaras (vaner og begreber) og  bidjas, karmafrø eller  vasanas, potentialer. 

  Alaya-vidjñana (skt.):
 bevidstheden  (skt.:  vidjñana)  om sindets rummelighed  (skt.:  alaya). Jeg bruger oversættelsen 'rumme-sindet', fordi udtrykket er nemmere at huske end 'rummeligheds bevidstheden' – selvom den sidste oversættelse er mere korrekt. Det at være bevidst om sindets rummelighed, at være bevidst om at sindet rummer sine oplevelser, som var de anbragt i en beholder.  Alayavidjñana  er ikke bevidst om sanse genstande som sådan. Det sørger sanse-bevidsthederne  (skt.:  vidjñana) for.  Alayavidjñana  er bevidst om sanse genstandenes positioner og relationer til hinanden, afstande og omfang.  Nogle mennesker oversætter med udtrykket 'lager-bevidstheden' – fordi  karma's  frø, skt.:  bidjas  og diverse  samskaras  eller  vasanas  lagres her i  (det i sig selv tomme og åbne)  sindets rum (skt.: alaya). Det sker rent praktisk ved, at  alayavidjñana også eksisterer udenfor tid, hvorfra der er direkte adgang til fortiden uden brug af uendelige databaser og uden, at fortiden stadig eksisterer objektivt.  Alaya er der sådan set stadigvæk, skønt fortiden er pist væk og ophørt.  Alaya, rummeligheden og rummelighedens potentiale, må  teoretisk set, nødvendigvis eksistere også udenfor tid for at muliggøre sindets hop fra det ene  bevidsthedens øjeblik  til det efterfølgende  (skt.: santana).
   Alayavidjñana  er et specifikt  Cittamatra begreb, som har sin rod i oldindisk tænkning omkring begrebet  akasha   (verdensrummet), samt logikken omkring begrebet om   Buddhanaturen. Hos Cittamatra omtales alayavidjñana i 3 ‘lag’, nemlig i sit aspekt af rummelighed som sådan, som bevidsthed, og som beholder eller lager for  samskaras  og  bidjas.  Denne inddeling foretages, fordi kun lageret ikke er underlagt momentan ødelæggelse, ved  de 5 skandha’ers  konstante opståen og undergang i hvert eneste øjeblik, hvor bevidstheden og dens indhold jo forsvinder.  Læs:  her om de 8 slags bevidsthed.   Læs mere:  her om  ’lager-bevidsthedens’ særlige hukommelse.  Læs endvidere:  her om  santana, strømmen af sind gennem de afbrudte øjeblikke  - eller læs om  santana  her i ordforklaringen. Læs også den sammenfattende artikel:  Hvad er en oplevelse?
 

Click here to get to the top

  Amdo (tib.):
 det nordøstlige tibetanske kulturområde, nogenlunde svarende til den nuværende provins i Kina, som hedder Qinghai. (Kortet viser de 3 kultur områder, hvor tibetanerne bor,  Amdo,  Ü-Tsang  og  Kham. Grænserne mellem de 3 områder er markeret med røde streger. Kortet angiver også de tibetanske selvstyre områder i de kinesiske provinser Gansu og Yunnan.)
Det tibetanske kultur område fra Tibet Sun Kham Amdo korrekt transparent baggrund 350px
Kultur området ligger i NV Kina, nordøst for  Tibet  Autonome Region  (TAR), Nord for   Kham  området samt Sydøst for Xinkiang provinsen. Området er ret øde og mest beboet af tibetanere med mongolske og han-kinesiske mindretal. Kendt for Koko Nor søen. Den 14.  Dalai Lama  blev født i  AmdoTenga RinpotjeTrungpa Rinpotje  og  Thrangu Rinpotje  er alle fra   Amdo. Der bor ikke mange mennesker i  Amdo, måske en million. De fleste bor mod Øst, mens de Vestlige områder er højtliggende ørken og steppe, mange steder med permafrost.

  Amitabha (skt.): Amitabha Buddha
 tib.: Øpa’me  [øpagmed]. Den røde  Buddha  i den Vestlige retning  (for oven i en  Mandala)  blandt  de 5 Buddha familiers Buddha’er. Han er således i de fleste sammenhænge overhoved for  Lotus  Buddha-familienAmitabha ses iklædt munketøj ligesom Buddha Sakyamuni.  Legenden om  Amitabha  Buddha forklares i  Sukhavati Sutra.  I en fjern fortid som  Bodhisatva  aflægger han et løfte om, at han vil skabe et paradis, som det er nemt at komme til for alle, når han når oplysningen. Da han så lykkedes med det, gjorde han det.  Buddha   Amitabha’s rene land kaldes for  Sukhavati, stedet for lykke  (sukha), Dewatjen  (den store lykke) på tibetansk.

  Amitayus (skt.):
 Amitabha  Buddha’s  langt-livs aspekt.  Hvor Amitabha har sine hænder anbragt i meditations mudra'en, har Amitayus en gylden langt-livs vase anbragt ovenpå sine hænders meditations mudra. Amitayus symboliserer en Buddha aktivitet, og fordi der er en virksomhed, ses Amitayus som en Bodhisatva  iført den indiske oldtids prinselige tøj og besmykninger.  (Se billedet af Amitayus  under:  Sambhogakaya)

  Amoghasiddhi (skt.):
 den grønne Frygtløshedens  Buddha, som symboliserer den altudførende visdom, en af (skt.) djñana, visdomsindets 5 visdomme. Denne visdom forvandler almindelig misundelse til en enorm kraft til  gavnlig   (de to slags  gavnog sund  (skt.:  kushala)  handling -  meget ulig den ødelæggende lidenskabelige misundelse, som bestræber sig på at ødelægge det for dem, som misundelsen retter sig imod. Amoghasiddhi i sit Bodhisatva aspekt.
  Billedet viser
    Amoghasiddhi’s
    aspekt som
    Bodhisatva,
    symbolsk for
    hans aktivitet.


Visdommens kraft kommer fra misundelsens normalt store energi, som i stedet for negativitet mod andre bliver forvandlet til gavn for alle.
 Denne forvandling er i sagens natur ganske svær at manifestere, skønt processen i sig selv er helt naturlig og spontan, når  forhindringerne for den er fjernet. Når sådan djñana forekommer en fjern og teoretisk mulighed, bruger man i stedet  modgift.
 Læs mere i  artiklen:  Om opfattelsen 4.

  Ananda (skt.): Arhat Ananda
 en prins fra  Sakya og en af  Buddha Sakyamuni’s  hovedelever, som blev en meget vigtig person i transmissionen af  Sutra.
    Billedet viser Arhat
    Ananda med den
    usædvanlige
    hukommelse.
Han fungerede i mange år som Buddha’s personlige assistent. I øvrigt anses de vigtigste hovedelever for at være  Sariputra  og  Maudgalyana. Desuden kan nævnes  Mahakashyapa. Ved det første  Dharma koncil, som blev afholdt lige efter Buddha Sakyamuni’s  Parinirvana, siges Ananda at have reciteret alle  Agama Sutra’erne, som han kendte udenad, til forsamlingen.  I flere efterfølgende århundreder var udenadslære metoden til at opbevare Sutra’erne,  Vinaya  og senere også  Abhidharma. Da  Ananda døde, blev hans relikvier anbragt i en  Stupa  i  Vaisali.

  Anandachakra (skt.):
 tib.: gantjil  [dga' 'khyil].  Det glade hjul. Frydens hjul. Tre sammen strømmende dråber i tre farver indenfor en cirkel.  Anandachakra  symboliserer mange tre-delte punkter i  Dharma’en, men først og fremmest den store glæde, som opstår ved  samadhi. Symbolet Anandachakra, den store glædes hjul, symbol blandt andet for samadhi.bruges som Tilogaard’s logo:  
-  og optræder ofte  som midt partiet  af  Dharmachakra,  Dharmahjulet.  I den forbindelse symboliserer  anandachakra de  3 fartøjer  og  Buddha’s  trikaya.

  Anatman (skt.): Neil Cossby: Kend dig selv, fra Tricycle Magazine.
 almindeligvis oversat som  ikke-selv  - i betydningen, at hvor man måtte forvente at finde et egentligt Selv som essensen af sit eget væsen  (i en helt Kierkegaardsk betydning), er der ikke noget at finde, når man selv leder efter Selvet. Der er både noget  paradoksalt  og noget  psykologisk realistisk  i denne anvisning, for man skal   selv  opdage, at  Selvet  mangler. Hvem eller hvilken størrelse er det så, som undersøger, leder efter og når frem til en sådan konklusion?
   At kunne fastslå eksistensen af et essentielt Selv som kernen i sit eget væsen er i opgavens natur noget komplet u-lade-sig-gørligt. Derfor postulerer   Buddha Sakyamuni   ikke, at et  transcendent  Selv  ikke eksisterer, men simpelthen at et sådant postuleret essentielt Selv hverken kan fastslås eller erfares, samt at vores idéer om Selvet er blotte og bare tanker om emnet, som er både direkte forkerte og en væsentlig forhindring for egentlig  selv-erkendelse. Selvet er et begreb og en vane  (sanskrit:  samskara), som ikke hører hjemme i det hinsidigt åndelige eller  en på anden vis   transcendente virkelighed, men blot i  samskara skandha.   I  den analytiske indsigts meditation,  skt.:  vipashyana,  foretager man en nøje undersøgelse af disse forhold.
 Fraværet af et essentielt Selv er et kernebegreb i  Dharma’en.   An på sanskrit er en benægtelse og   atman  betyder Selv eller Ånd. I traditionel indisk tænkning fra  Samkhya  filosofien er   Atman det individuelle Selv eller Ånd, som kan forene sig med den universelle Gud eller Ånd,  Brahman. Atman ligner det tyske ord  atmen, at ånde. Som modvægt til denne misvisende  yoga  filosofi postulerede  
Buddha Sakyamuni   begrebet  An-atman. Bemærk, at hvor  Samkya   filosofien postulerer, at alle kan smelte sammen med Gud  (Brahma)  i en stor uadskellelig enhed  (filosofisk: en  monisme)  som livets mening og mål, så postulerer  Buddha Sakyamuni   med begrebet  Anatman, at en sådan sammensmeltning hverken kan finde sted, eller at der i virkeligheden findes en sådan Gud at smelte sammen med, eller en essentiel individualitet med en eksistens, som eksisterer uafhængigt af sindet  (og alt og alle, som er den begrebsmæssige modpol til Selvet)  på en eller anden  transcendent måde, og som er i stand til at smelte sammen med en sådan postuleret Gud.
   I stedet er der netop ingen hjemme, når man undersøger forholdet nærmere, og skønt man altid er opleveren af sine egne oplevelser, er både ‘opleveren’ og ‘oplevelser’ begreber fra den fjerde skandha.  Befrielsen, sindets  genkendelse  af sig selv, har intet med disse forhold at gøre, bortset fra at Selvets illusion forhindrer en sådan genkendelse.  Sindets konstante begrebs dannelse om alt og intet kan faktisk forhindre sindets genkendelse af sig selv, selv når man forsøger at fatte begrebet om sindets selv genkendelse.  Hvad man end kunne tænke sig måtte være ens eget virkelige selv, forbliver det altid af samme stof som tanken om det er lavet af.  Selvet er blot et begreb og  en tanke  om et forhold mellem selv og verden. Selvet hører hjemme i begrebernes verden (samskara skandha). Du er helt bestemt  ikke blot  en tanke, og hvor der  måske burde være et Selv, er der ingenting.  I stedet for et sådant essentielt Selv finder   yogi’en, som træner og udfører  vipashyana, både sin egen  relativitet og sin egen  essensløshed  eller  (den positive)  tomhed, skt.:  sunyata.  Det positive ved tomheden er, at den giver plads til – og forhindrer ikke – de oplevelser, som du har.
   Selvet er en illusion  - til gengæld har alle sansende væsner  Buddha-naturen - skønt ikke som et  kollektivt sind, men blot på præcis samme måde. Anatman kan både fastslås som en kendsgerning ved deduktion og erkendes ved din egen    direkte  erfaring  (skt.:  pratyaksha)  og   gyldige   erkendelse  (skt.:  pramana).
   I  Abhidharma  udpeges manglen på et egentligt Selv i de 5  skandha’er ved de 20 misforståelser om Selvet:
  Første skandha:  (1) misforståelse af form (rupa)
                             som Selvet, (2) misforståelse af Selvet som besiddende form, (3) misforståelse af Selvet som iboende form, (4) misforståelse af form som iboende i Selvet.
  Anden skandha:  (5) misforståelse af følelse
                             (vedana) som Selvet,  (6) misforståelse af Selvet som besiddende følelse, (7) misforståelse af  Selvet som iboende følelse, (8) misforståelse af følelse som iboende Selvet.
  Tredje skandha: (9) misforståelse af opfattelse
                             (samdjña) som Selvet, (10) misforståelse af Selvet som besiddende opfattelse, (11) misforståelse af Selvet som iboende opfattelse, (12) misforståelse af opfattelse som iboende i Selvet.
  Fjerde skandha: (13) misforståelse af  caitasikas
                             (de manifeste samskaras) som Selvet, (14) misforståelse af Selvet som besiddende caitasikas, (15) misforståelse af Selvet som iboende caitasikas, (16) misforståelse af caitasikas som iboende i Selvet.
  Femte skandha: (17) misforståelse af bevidsthed
                            (vidjñana) som Selvet, (18) misforståelse af Selvet som besiddende bevidsthed, (19) misforståelse af Selvet som iboende bevidsthed, (20) misforståelse af bevidsthed som iboende i Selvet.
  I  Cittamatra  anses Selvets illusion som resultatet ved misforståelse af, hvad  alayavidjñana er.
  Se også under:  ahamkara  -  moha  og  rahu.  Læs også artiklen:   Selvets Illusion.  Læs endelig også artiklen:  Angst for Tomhed.

.  Angst:
 kan være en forhindring for udvikling
af flere naturlige årsager. Det betyder ikke, at problemer med angst er uoverkommelige, men det kan være meget krævende og nødvendiggøre psykosomatisk terapi, som en  Dharma-lærer sjældent har fagligt kendskab til. Husk også på, at din  Dharma-lærer  aldrig bør være din terapeut, selvom det kan være en lise for dig, hvis  Dharma-læreren  kender til terapi. Terapiens formål er at få dig til at finde dig selv, styrke ego’et, reorganisere dit liv og finde en ny balance.  Dharma’ens formål er at få dig til at glemme dig selv,  indse ego’ets illusion,  opgive  de 8 verdslige dharma’er  og opnå  Nirvana.
 Så man må blive afklaret om, hvornår man har brug for hvad, fordi terapi og  Dharma på flere måder trækker i modsat retning. Faktorernes orden er simpelthen vigtig. Har du brug for terapi, bør du gennemgå et terapi forløb, før du virkelig udøver og træner  Dharma.
 Uanset hvad, kommer man altid til et punkt i træningen, hvor der opstår angst for tilintetgørelse, hvor ens egen dødsangst viser sig. Den ankommer, fordi man bliver bange for  sunyata,  tomhedsnaturen, som man erfarer i trænings forløbet. I denne situation er det  Dharma, som man har brug for, og  ikke terapi.  Læs artiklen  (Angst for Tomheden).  Læs også artiklen:  Terapi og subkultur.
 

Click here to get to the top

   Ani  (tib.):
 nonne, i reglen i betydningen ‘novice nonne’. En fuldt ordineret nonne hedder   (tib.) gelongma (skt.: bikshuni).

   Anuttarayogatantra (skt.):
 den højeste  Tantra klasse. Se under: tantra-klasser.

   Arada Kalama (skt.):
 den første af  Buddha Sakyamuni’s meditations-lærere. Han er også kendt som Alara Kalama.  Arada Kalama boede i   Kesaria ved  Vaisali på Ganges sletten, i Bihar nord for Ganges floden, og er kun kendt som historisk person, fordi han var  Buddha’s  lærer.  I følge  Lalitavistara Sutra  anviste  Arada Kalama  livet som asket i forbindelse med færdighed i de første  tre  dhyanas. Buddha Sakyamuni var utilfreds med, at frugten af den tredje dhyana ikke var vedvarende, men kun virksom i meditation, hvorfor han opsøgte sin anden meditationslærer,  Rudraka, som lærte ham den fjerde dhyana. Læs mere under:  Buddha’s lærereLæs artiklen.

   Arhat (skt.): Arhat - kinesisk statue. En Arhat hedder en 'Lohan' på kinesisk.
 (skrives også: Arhant)  tib.: dratjompa [dgra bcom pa] – en type oplyst menneske efter  Hinayana  traditionerne, som anses for - næsten - lige så oplyste som  Buddha Sakyamuni. Når en  Arhat dør, opnås  Parinirvana - ligesom for en  Buddha. Med tiden kom de lærde til at stille spørgsmålstegn ved en  Arhats erkendelse. I  Mahayana  traditionerne kommer en  Arhat  således til at betyde en ikke-fuldstændig oplysning, en oplysning ‘med en rest’ - fordi en  Arhat  mangler forståelse for  Pradjñaparamita. Man bør dog ikke kimse af en  Arhat’s erkendelse, for en  Arhat  har løftet  de 3 slør  og bragt  karma  til ophør.  Ordet oversættes traditionelt både som en ’ærværdig’ og som en ’fjende-fjerner’. Fjenden, som fjernes, er de mentale projektioner, skt.:  asravas.  Læs også nedenfor om de 16  Arhats, de  10 hovedelever  og de 500 Arhats.

  [de 16]  Arhats  (skt.):
 (tib.: næten)  – Ved  Buddha Sakyamuni's  Parinirvana  bad han de 16  Arhats  om at forblive på Jorden og tage vare på hans  Dharma, hvilket de så har gjort lige siden. Det er jo en pudsig legende. Der opstod en ikonografi og tradition omkring de 16  Arhats, som tilsyneladende først kom til Kina fra Indien. Herfra spredte den sig til  Tibet. Det er almindeligt i både Tibet og Kina at finde malerier af Buddha Sakyamuni omgivet af de 16  Arhats. Den berømte  Nyingma  Lama  Khyentse Wangpo har skrevet en bøn til dem, som mange beder på særlige dage. De 16  Arhats  hedder:
 1)   Pindola Bharadvadja - tib.: Baradadza Sonyomlen
 2)   Kanakavatsa - tib.: Serdji-be'u
 3)   Kanaka Bharadrādja - tib.: Baradza Sertjen
 4)   Subinda / Abhedya - tib.: Mithjepa
 5)   Nakula / Vakula - tib.: Bakula
 6)   Bhadra - tib.: Zangpo
 7)   Kālika - tib.: Duden
 8)   Vadriputa - tib.: Dordje Mobu
 9)   Djīvaka / Gopaka - tib.: Bedjepa
10)  Panthaka - tib.: Lamten
11)   Rāhula - tib.: Dratjendzin
12)  Nāgasena - tib.: Lude
13)  Añgadja - tib.: Yanlag Djung
14)  Vanavāsin - tib.: Nagnane
15)  Adjita - tib.: Mapampa
16) Cūdapanthaka - tib.: Lamtrenten.
   Der omtales både  Buddha Sakyamuni’s  10 hovedelever, de  16 Arhats  og de 500  Arhats.
   De 500 var deltagerne i det første  Buddha-Dharma koncil  efter Buddha Sakyamuni’s  Parinirvana. Det nævnes også ret tit i diverse  Sutra’er, at der er 500 Arhats, som ledsager Buddha Sakyamuni, når han rejser fra det ene sted til det andet. Dette tal varierer dog, men det kunne ligne en angivelse af ‘et stort antal’ elever og ledesagere.
   De  10 hovedelever har hver deres egen befrielses historie og mestrer hver især 10 aspekter ved Buddha’s Lære.
   De 10 hovedelever synes ikke at optræde på lister i  Tibet, men de er velkendte hver for sig. Faktisk er de mere kendte end de 16  Arhats.
   De 500  Arhats  spiller også en rolle indenfor  Tantra, for kong  Indrabhuti den Store  fik  transmission  fra en af dem til  Guyasamaya TantraArhats  besidder   siddhis, så de kunne blandt andet flyve uden vinger eller flyvemaskiner. Da de 500  Arhats således en dag kom flyvende over  Oddiyana, på vej til et andet sted, inviterede  Indrabhuti dem til at undervise i  Buddha Dharma. Da han havde hørt om livet som munk, bad han om instruktion i Dharma, hvor man også kunne dyrke erotik. De 500  Arhats  var ikke specielt villige til at give sådanne instruktioner, men da Indrabhuti plagede dem, gav de så Guyasamaya, ‘det Dybe Bånd’ - en Tantra og  Yidam  sadhana.
   Desværre fortæller legenden ikke, hvem denne  Arhat  var, eller hvad han hed. Han var åbenbart blot en af de 500  Arhats. Når man tænker på, hvor vigtig en rolle denne  Arhat  egentlig spiller i historien om transmissionen af Tantra, er det påfaldende, at vi ikke kender navnet. Det er også påfaldende, at Tantra stammer fra en  Arhat,  som er kulminationen på  Sravakayana, elevernes fartøj, skønt Tantra er en del af  Bodhisatvayana.
   Dette er dog ikke den eneste historie om oprindelsen til Tantra. Læs historien om kong  Indrabhuti den store, hvor  Vadjrapani  giver ham instruktion. Oprindelsen til Tantra er således ret mystisk og sandsynligvis simpelthen en  vision, som kong Indrabhuti havde. En vision af flyvende  Arhats og Yidam’men Vadjrapani, som er et visionære udtryk for sindets egen  Buddhanatur, hvoriblandt en eller flere af dem gav ham transmission til Guyasamaya Tantra’en midt i visionen.
   Det er dog også muligt, at  en omvandrende Arhat  - uden fast bopæl -  ved navnet Vadjrapani gav Tantra’en, hvorefter han vandrede videre og forsvandt fra verdenshistorien. Det er også muligt, at denne  Arhat Vadjrapani i virkeligheden var en  Bodhisatva, fordi folk i landet Oddiyana dengang for det meste dyrkede   Sarvastivada traditionen, som har en  Arhats erkendelse som mål og frugt. Folk ville derfor være tilbøjelige til at kalde en helgen for en   Arhat  på det sted og tidspunkt i Oddiyana’s historie.

  Arupaloka (skt.):
 ordret formsløse verden. Kaldes også arupa-dhatu. Se under:   Triloka.

  Arya (skt.): Opret stående statue af en Bodhisattva, Gandhara kulturen, Musee Guimet i Paris.
 ædel, ægte, ophøjet, i  betydningen: et godt, åbent og altruistisk menneske uden ondskab. Betegnelsen blev også brugt af det indoeuropæiske folk, som erobrede Nordindien for omkring 3000 år siden, om sig selv. Det er nok lidt misvisende overfor ordets betydning. I Dharma’en bruges udtrykket for eksempel om  Arya Sangha, den  ædle Sangha. Den  Ædle Sangha er  Bodhisatva’erne, som har høstet frugten af  Dharma  og fremelsket  Bodhicitta, og som man derfor kan regne med og stole på.
  Billedet viser en ‘arya’ Bodhisatva
       - statue fra Gandhara kulturen.

Brugen af dette ord i  Dharma’en har naturligvis på ingen måde noget at gøre med racistiske betragtninger om den såkaldte ariske race. Til sammenligning af sprogbrugen kan nævnes, at den danske Adel i Middelalderen sjældent var særlig ædel.  Det er simpelthen alt for nemt at stjæle positive ord fra positive sammenhænge og bruge dem til rendyrket ondskab. På tilsvarende vis stjal nazisterne  swastika symbolet fra  Dharma’en, hvor det står for glæde, lykke og henrykkelse. På mange måder kan vi derfor i vore dage oversætte udtrykket  ‘arya’  med ægthed i betydningen ‘et ægte menneske’, fordi dette udtryk er helt igennem positivt og i moderne betydning også helt uden ondskab. Der findes ingen arisk race, men der er stadig gode og ægte mennesker i verden.

  Asamskrita (skt.):
 usammensat. Dharma’erne kan være sammensatte  (skt.:  samskritas)  eller usammensatte,  asamskritas. De usammensatte  dharma’er er  DharmadhatuNirvanaalaya  og  akasha, verdensrummet. Alaya og akasha kan begge betegnes som Dharmadhatu, hvorved der kun er to usammensatte dharma'er.

  Asanga (skt.): Asanga, stifter af Cittamatra skolen, maleri af ukendt kunstner.
 (tib.: thog me’)  navnet betyder: ‘lænkefri’.  Asanga er den berømte grundlægger af  Cittamatra  - også kaldet Yogacara -  skolen indenfor   Mahayana  og forfader til den ene af de 2 transmissioner til  Bodhisatvaløfter.  Han stammer oprindeligt fra vore dages Peshawar og levede i det fjerde århundrede EVT, hvor byen var hovedstad i kongeriget  Gandhara  (som har givet navm til byen Khandahar i Afganistan)Asanga  var storebror til den ligeledes berømte  Vasubandhu. Han er også associeret med et kloster nær byen Ayodhya.
  Asanga var i meditativ tilbagetrækning i 12 år. Imidlertid forekom det ham, at der ikke skete noget fremskridt, og der blev ikke opnået resultater. Han opgav derfor sin retreat. Imidlertid, da han forlod sin klippehule, fik han medlidenhed med en meget syg hund, som var befængt med madikker i sine åbne sår på underkroppen.  Asanga ville da slikke disse madikker af hunden for at hjælpe uden at dræbe snylterne. I det øjeblik, hvor hans tunge rører såret på den stakkels hund, forvandles den til  Maitreya Buddha, som derefter instruerer  AsangaMahayana Dharma. Maitreya tager  Asanga med til  Tushita  himlen, hvor han modtager de 5 afhandlinger. De 5 afhandlinger kommer altså ifølge traditionen fra Maitreya, men det er  Asanga, som nedskriver dem. Nogle lærde mener derfor, at  Asanga er forfatteren, mens andre hælder til den anskuelse, at Maitreya var  en menneskelig Lama, som underviste  Asanga. Da sanselig virkelighed og  vision  ses sammenblandet i denne beretning, må Maitreya under alle omstændigheder forstås som  Asanga’s vision. Derfor må  Asanga opfattes som forfatteren, skønt hans inspiration var visionær.
 
  Asanga tilskrives følgende værker: Yogācāra-bhūmi-śāstra  (tib : sa sde lnga;  kendt som: Maitreya’s 5 afhandlinger),  det ene kapitel er oversat til engelsk i bogen:   On Knowing Reality   - Dharma-dharmata-vibhanga   (tib : chos dang chos nyid rnam par ‘byed pa)  -  Ornament of the Great Vehicle Sutras, skt.: Mahāyāna-sūtra-alaṃkāra-śāstra (tib : theg pa chen po mdo sde’i rgyan)  -  Madhyānta-vibhāga-śāstra  (tib : dbus dang mtha’ rnam par ‘byed pa)   - Mahayana-uttara-tantra-shastra,   som er oversat til: The Changeless Nature    [også kendt som: Ratna-gotra-vibhaga(tib : theg pa chen po rgyud bla ma’i bsten chos; det korte kendte navn: djy lama) -  Mahāyāna-samgraha  (tib : theg pa chen po bsdus pa) Abhidharma-samuccaya  (tib : chos mngon pa kun las btus pa)  - med flere.  Læs også om   Asanga   HER.

  Asañkhyeya  (skt.):
 ’de utalliges univers’- de utallige er  Buddha’erne  og de områder, som de  velsigner.
 Se under:  kosmologi

  [kejser]  Ashoka (skt.):
 se under:  Maghadha.

  Ashvadjit  (skt.):
 - også kendt som Upasena - en af   Buddha Sakyamuni’s første 5 elever, som praktiserede askese med Sakyamuni før dennes  Nirvana. De første elever, de 5 asketer, blev også de første munke og de første Arhats.  De øvrige asketer hed:  Ajnata KaundinyaBhadrikaVashpa  og  Mahanaman .   Ashvadjit blev kendt for at have bragt  Maudgalyana og  Sariputra til Buddha Sakyamuni, da han tilfældigt mødete dem i  Rajgir, hvor han befandt sig for at tigge.  Ashvadjit udtalte det berømte  dharani ’Ye Dharma’ til Sariputra, da han blev spurgt om sin Guru og denne Guru’s  Dharma. På denne måde blev Ashvadjit udødeliggjort. Dharani’et lyder således i oversættelse:
  ‘Lige meget hvilken   årsagsbetinget  begivenhed  [dharma],  har  Tathagata  [Buddha Sakyamuni]  vist årsagen  dertil   [årsagen er:  avidya] ,  og  den store munk  har  også demonstreret  dens   [avidya’s]  ophør.’
  (Dette siges at være  Buddhadharma udtrykt på 4 linier. Årsagen til alle begivenheder er avidya, uvidenhed. Buddha Sakyamuni bringer avidya til ophør ved sit   Nirvana, hvorved han i stedet opnår  vidya,viden om det, som man  kan  vide. Denne oversættelse fra sanskrit er foretaget af Stephan Beyer i hans bog:   Magic and Ritual in Tibet, The Cult of Tara,  som Lama Olaf Høyer så har oversat til dansk . Du kan se dharani’et på siden:  Om Buddha 3.)
 Læs mere under:  Buddha Sakyamuni’s første 5 elever.

  Asravas (skt.):
 projektion af  avidya -  uvidenhed,  samt begær og vrede. Asravas oversættes ofte som ‘udløb’ eller ‘afløb’. Den psykologiske benævnelse ‘projektion’ viser bedre, hvad der foregår. Man ser de tre stærke lidenskaber  (skt.: kleshas)  tilegne andre væsner og situationer sine egne hensigter, fordomme og begrænsninger. Hvor andre tilsyladende kommer i vejen for disse tre klesha’er, blusser de op i ens eget sind og forsøger at beherske situationen gennem ophidselse. For især munke og nonner er det derfor vigtigt at gennemskue sammenhængen og bringe disse processer til ophør.  I kraft af deres løfter får munkene og nonnerne nogenlunde ro for  asravas. For os andre må det ske hovedsageligt ved årvågent åndsnærvær  (skt.:  smriti), både i forbindelse med formel meditation og  lodjung,  træning i forståelse med hjertet, ved dagligdagens begivenheder. Enden på  asravas findes på de sidste 3 af  Dharma’ens 5 veje  på grund af  indsigt i sindets natur og virkemåde.

  Astrologi:
 er et meget omfattende emne - også indenfor  Buddha’s Dharma. Astrologisk thangka. Ukendt kunstner. Ukendt fotograf. For oven til venstre ses sædstavelsen til Kalachakra Tantra, derpå Avalokitesvara, Mandjusri, Vadjrapani og de magiske tal.  Besøg de anbefalede links i paragraffen for yderligere forklaringer.Tibet opstod der to traditioner.
   Billedet viser et
  traditionelt astrologisk
  diagram. Det flammende
  dyr, som holder det
  centrale hjul på billedet,
  er en skilpadde fra
  kinesisk astrologi. Den
  første ring er
  dyretegnene, den næste
  I  Ching tegnene og
  inderst de 9 magiske tal.
Der er en lidt blandet tradition med sine rødder i både  bönpo, kinesiske kilder samt traditionel indisk  astrologi.
Den anden stammer fra Kalachakra  Tantra. Det er ikke muligt at give flere detaljer her. Tjek selv emnet på disse links:
        Alex Berzin archives
    www.tibetan-astrology.net/
www.kalachakranet.org/ta_tibetan_astrology.html#

  Asura (skt.):
 ‘halvgud’  - en mytisk klasse af   misundelige guder, som ligger i konstant krig med  Deva’erne hvis magt, pragt og overflod  Asura’erne efterstræber. De bebor de nedre regioner af det mytiske bjerg  Meru, som er Verdens centrum i visse oldindiske mytologier, mens  Deva’erne bebor toppen. Det pudsige ved denne mytologi er, at forholdet mellem disse gude klasser er omvendt i det oldpersiske mytos. Her hedder den øverste gud   Ahura (= asura) Masdha på linie med den indiske gud  Indra, som imidlertid er en  Deva. I Oldtidens Danmark var tilsyneladende også   Asura’erne på toppen som  Asa (= asuraguderne. Vi har ingen  Deva’er - kun Vanerne, som vi kun har fragmentarisk kendskab til, og som derfor er en lidt ubekendt størrelse idag. Alligevel ligner Ahura Masdha, Indra og Thor hinanden til forveksling. Der ligger en ukendt historie og udvikling bag disse forestillinger og myter.

  Atisha Dipamkara (skt.): Pandit Atisha Dipamkara..
 980 – 1052 EVT. Han var  Pandit  fra  Vikramashila  Kloster i Bihar, Indien og stamfar til  Kadam  transmissionen, som med  Gampopa blev bragt sammen med  Mahamudra  fra Tilopa  og udgør en vigtig del af  Kadjy  traditionen. Også  lodjung ‘s  7 punkter menes at stamme fra ham. Atisha rejste til Sumatra  (tib.: Serling, Guldlandet - skt.: Suvarnadvipa) og fik transmission fra  Dharmakirti, som også kaldes Suvarnadvipa  (tib.: Serlingpa)  til begge  Bodhisatvayana transmissioner, som han efterfølgende bragte til  Tibet. Blandt disse transmissioner var også den kendte  lodjung træning. Han var  Tantra  mester og elev af mange berømte  Mahasiddha’er. Blandt andet fik han transmission til  Mahamudra fra 
Naropa.
   Atisha formidler Kadam  tansmissionen i Tibet, som både er en  Sutra  og  Tantra  samling.  Hans hovedelev i Tibet var Domtønpa.

  Atiyoga (skt.):
 se under  Dzogtjen.

  Atman (skt.):
 se under:  Anatman.

  Avalokiteshvara (skt.):
Avalokiteshvara, tibetansk:Tjenresig, tangkha fra Dhagpo Kagyü Ling i Frankrig. Foto Lama Olaf Høyer

 tib.: Tjenrezi’. En central  Bodhisatva  i det meste  Mahayana, symbol for  Bodhicitta, åbent sind, åbent hjerte, kærlighed og medfølelse.   Avalokiteshvara   findes i flere aspekter. Det mest almindelige aspekt er med 4 arme - i  sadhana’en Njungnæ har han tusinde arme. I aspektet som Lokeshsvara  (Verdens Herre)  har han to arme og står op.  Avalokiteshvara anses for en udstråling af   Amitabha  Buddha,  overhovedet for   Lotus Buddha-familien.  Se også under:  mani, Avalokiteshvara’s  mantra. Læs også om den ‘ønske opfyldende’ ædelsten, skt.:   Cintāmaṇi, som han holder i sine hænder over hjertet.

  āvaraṇa (skt.):
 tib.: dribpa  [sgrib pa] slør, tildækning. Der omtales almindeligvis 3 slags slør, nemlig  (avidya)  uvidenhedens-,  (klesha) lidenskabernes-  og  karma’s   slør. Der omtales også blot 2 slags slør, nemlig tildækning af befrielsens mulighed   (ved  klesha  &  karma)  og sløringen af muligheden for indsigt   (ved  avidya).  Se også under:   3 slags slør.

  Avatamsaka Sutra  (skt.):
 ‘Blomstersmykke Sutra’en’  - en omfangsrig Mahayana  Sutra,  som forklarer  Dharmadhatusunyata, ‘sådanhed’  (skt.: tathataog  Thatagata-garbha (Buddhanaturen). Indeholdt i teksten er de to berømte Sutra’er: Dashabhumika, som beskriver de ti  Bodhisatva  trin  (skt.:  bhumi), samt Gandavyuha  Sutra, som citeres i artiklen  om træning i meditationAvatamsaka Sutra er oversat til engelsk af Thomas Cleary:   The Flower Ornament Sutra – A Translation of the Avamtasaka Sutra, vol. 1 – 3,  [oversat af] Thomas Cleary. Forlag: Shambhala Publications, Boston, USA, 1984.
(Bind 1:) ISBN: 0-394-53690-8
(bind 2:) ISBN: 0-394-55252-0
(bind 3:) ISBN: 0-394-53690-8.
  Læs også:  Entry into the Realm of Reality – The Guide, [by] Li Tongxuan, translated by Thomas Cleary, A Commentary on the Gandavyuha, The Final Book of the Avatamsaka Sutra. Forlag: Shambhala Publications, Boston USA, 1989. ISBN: 0-87773-477-1.

Click here to get to the top

  Avidya (skt.):
 tib.: marigpa, uvidenhed  (den emotionelle tilstand af forvirring)  eller ubevidsthed om
1)   Nirvana,
2)  sindets og verdens  (skt.:  samsara’s) 

      virkelige natur og
3)  om  karma  -  (avidya er et af:  de 3 slør).

  Denne lidenskabelige  forvrængning   (skt.:  moha)  af den direkte opfattelse føles som forvirring eller sågar dumhed ved ikke at forstå, hvad der foregår med hensyn til sindets egen virkelighed. Derfor erkendes heller ikke alle oplevelsers både relative og absolutte eksistens eller måde at være til på og måde at virke på. På basis af denne uvidende og forvirrede  grundfølelse, som indeholder begrebet om - og samtidigt opretholder og nærer - den illusoriske  dualisme  om  Selv og verden, oplever og oplevelse, subjekt og objekt, nyder og nydelse og så videre, opstår de 4 andre basale  lidenskaber   (skt.:  kleshas   - nogle gange præsenteres  klesha’erne som kun i alt 3: avidyalobha  og  dosa). Modsætningen til  avidya er  vidya,  viden ved direkte,  uforhindret  og befriende indsigt i sindets natur og virkemåde.  Indsigt handler først og fremmest om at gennemskue, erkende og hæve sig over  avidya som en sindstilstand. Forvirringens kvalitet er ubevidsthed  (psykologiskeller uvidenhed  (filosofisk), som derfor betegnes som  avidya, hvilket ordret betyder: uden viden. Forvirringens  karakter  er illusorisk forvrænget opfattelse, som derfor betegnes som ‘moha.’    Læs artiklen.

  Avidjñapti  (skt.):
  - ved distraktion og åndsfravær kan man overse eller se bort fra manifeste  djñeyas, så  vidjñapti ikke forekommer. Avidjñapti kan også betyde 'potentiel viden', når en sådan viden ikke er umiddelbart tilgængelig, men skjuler sig i sammenhængen. Så  avidjñapti kan både betyde noget, som kunne vides, men som overses, samt en ubevidst   fortolkning, som ikke bemærkes eller ikke udtrykkes eller manifesteres.
 Hvis for eksempel en tyv deltager i et selskab for at finde ud af, hvad der er værd at stjæle, har tyven en overlagt hensigt – vidjñapti – mens de andre deltagere ikke ved noget om det, hvilket for dem derfor betegnes  avidjñapti. Tilsvarende hvis en munk eller nonne altid overholder sine  løfter, forvoldes der ingen skade på grund af denne skt.:  ahimsa, ikke-vold og ikke-skade, så er løfterne 
avidjñaptis, fordi de forbliver skjulte. Munken eller nonnen behøver ikke en gang at tænke på løfterne, når først de er blevet en vane at overholde og altid aktualisere. Disse to eksempler viser, at  avidjñaptis både kan være sunde, skt.:  kushala, og usunde, skt.:  akushala – hvilke bevirker  karma i begge tilfælde. Også selvom disse  avidjñaptis forløber ubevidste. De vil alligevel trække spor i sindet, skt.:  vasanas.

  Avyakkrita (skt.):
 neutral med hensyn til sundhed. Se under:   kushala.

  Ayatanas  [12]  (skt.):
 - de 12 sansefelter, det vil sige de 6 slags  opfattede sanse genstande  (skt.:  rupas) og de 6 sanse-evner  (skt.:  indriyas)
. Se også under: [de 18] dhatus.

  Ayurveda (skt.):
 [Āyurveda] oldindisk medicin system, som også ligger til grund for tibetansk medicin. Oprindeligt var  Ayurveda en klassisk naturmedicin baseret på kendskab til urter  og lignende.  Mahasiddha’en  Nagardjuna  reformerede  Ayurveda ved at indføre brugen af metaller  og halvædelsten.Haritaki, myrobalan, terminalia chebola - en grund ingrediens i ayurvedisk medicin.
    Billedet viser blomme
    frugten haritaki,
    myrobalan, terminalia
    chebola, tib.: arura,
   som er en grund
   ingrediens i Ayurveda.
Ayurveda er stadig vidt udbredt i Indien og anvendes i stigende grad også i resten af verden. Interessant nok er  Ayurveda’s grundsyn på det levende funderet i   Samkhya  filosofien, som ikke er buddhistisk. Det har man ikke fundet anledning til at ændre på,  fordi medicin ikke handler om  Nirvana. Den tibetanske medicinske tradition er anderledes, fordi de medicinske urter i Tibet er nogle helt andre planter end de indiske, som ikke kan gro i det tibetanske højland. Imidlertid kendes de medicinske egenskaber ved planter på deres udseende og diverse karakteristika.
  Især brugen af metaller i medicin er kontroversiel, fordi flere metaller er giftige. I  Ayurveda bruges både kviksølv, bly, arsenik, sølv og andre, som vides at forårsage forgiftning i deres rene form, i for store mængder. I  Ayurveda påstås det, at metallerne kan afgiftes ved renselses processer. Metoderne sigter på at rense metallerne for ’urenheder’. Imidlertid er metallerne også giftige i deres rene form. Det udgør et stort problem for anvendelse af disse sammensatte mediciner.
  For eksempel har kviksølv antibiotiske egenskaber, men i store mængder skaber det også sygdom i kroppen. I vore dage med en generel forurening af miljøerne – især af vandmiljøer – med kviksølv, kan det ikke anbefales at øge mængden i kroppen, som allerede er belastet for eksempel ved at spise fisk og ved amalgan i tandfyldninger.
  Sundheds myndighederne i Indien har krævet, at ayurvediske produkter skal deklarere metallerne på indpakningen, men de fører ikke nogen kontrol med, om påbuddet overholdes. Så selvom  Ayurveda utvivlsomt har gavnlige virkninger – for eksempel til behandling af leversygdomme – er der for lidt kontrol med medikamenterne. De ayurvediske læger siger, at problemerne med giftighed skyldes, at visse producenter ikke overholder de rette procedurer ved fremstillingen. Især ved masseproduktion af medicin.
  Så der er problemer, som det kan tage lang tid at klare. Hvorvidt noget tilsvarende gør sig gældende for tibetansk medicin, ved jeg ikke, men det må man jo formode, fordi basis er  Ayurveda.

Click here to get to the top

 

 

Klik her for den næste side

Klik her for den næste side

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

A

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

 

 

 

 

A

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk