Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

B

 

 

  Baishadjyaguru Tathagata  (skt.):
 se under:  Bhaishadjyaguru.

  Bala  (skt.):
 kraft eller evne til at få noget til at ske. Se under:  Fire kræfter;  og under:  Oplysningens 64 elementer  (de ti kræfter)Bala nævnes også som en af de ekstra  paramitas. Den er nr. 9, den fuldstændige færdighed i at magte at  gavne.
 Læs også om:  indriya.

  Bali, balingha eller balingta (skt.):
 se under:  torma.

  Bardo (tib.):
 [བར་དོ]    skt.:  antarabhāva, mellemtilstand eller overgang.
  1)  Filosofisk betyder  bardo simpelthen tilstanden

        mellem det ene øjeblik og det næste –  samt ethvert øjeblik som en mellemtilstand  (se under: santana).
  2)  Almindeligvis bruges bardo begrebet til at

        betegne alene døds processen og den efterfølgende reinkarnations proces, før det næst følgende nye liv i en ny krop finder sted. Det er simpelthen almindeligt sprogbrug, skønt den egentlige mening med  begrebet  bardo er betydningerne nr. 1 og 3.
  3)  Traditionelt regnes der med flere slags
         overgange i  Dharma’en. I den tidlige buddhisme var der flere traditioner, som ikke mente, at der fandt en overgang sted fra død til  genfødsel – og derfor er der heller ingen mellem tilstand. I stedet bliver den afdøde øjeblikkeligt genfødt efter sin død. Denne antagelse forekommer for indskrænkende, for forudsætningen for antagelsen må jo være, at der straks tilbyder sig en mulighed for inkarnation, når man dør. Hvis vi til gengæld overvejer, at  tid er en illusion, så kan der jo godt gå to år fra dødsfald til genfødsel her på planeten Jorden, skønt den afdøde ikke bemærker det, men oplever øjeblikkelig genfødsel. Men dette forhold udelukker jo ikke en mellemtilstand, hvor den afdøde forholder sig til tilstanden uden krop, men med bevidsthed. Det skulle angiveligt være årsagen til, at man søger genfødsel, fordi man ikke kan udholde usikkerheden og udviklingerne i denne tilstand. Så det virker  som om, at disse skoler mangler noget viden. I hvert fald har disse traditioner ingen  transmission om emnet  bardo. Det har derimod de Nordlige skoler. En af disse ’ingen mellemtilstand’ skoler var  Theravada.
  I Nordindien mente  Sarvastivada og denne skoles beslægtede traditioner, at der nødvendigvis var en overgangs fase – og derfor også en eksistens tilstand mellem død og genfødsel. Det skyldes, at  sindet efterlader kroppen ved døden, og før sindet igen finder en mulighed for genfødsel, må sindet befinde sig i en tilstand uden fysisk krop. Uanset hvor hurtigt sindet ville kunne formå at hoppe fra den døde krop til en ny inkarnation, måtte der være både en afslutning på inkarnationen, en faktisk genfødsel og en forskel på de to tilstande. Mellem tilstanden befinder sig i forskellen. Spørgsmålet var, hvor længe denne mellem tilstand kunne vare, og hvor mange forvandlinger, der foregik i denne tilstand uden fysisk krop. Det var der flere bud på med forskellige begrundelser – enten fordi  Buddha Sakyamuni havde sagt noget, eller på grund af filosofiske overvejelser og argumenter.
  I  Karma Kadjy og de andre traditioner i Tibet opregner vi traditionelt disse følgende mellem tilstande: der er  livets  bardo, drømmens -, meditationens -, dødens -, efter-dødens  - og  genfødslens  bardo.
  Livets-, drømmens- og meditationens  bardo’er er mellemtilstandene, som varer fra undfangelse til død. Så alle tilstande er med denne synsvinkel også mellem tilstande, fordi intet varer ved, og alt ændrer sig hele  tiden i  samsara.
  Dødens  bardo er mellemtilstanden, som varer fra ophøret af det ydre åndedræt til tidspunktet, hvor det indre åndedræt stopper. Det er i reglen et tidsrum, som varer ligeså længe som den tid, det tager, at fortære et måltid mad. Det vil sige, at tidsrummet kan variere fra 5 minutter til omkring 2 timer. Det ydre åndedræt betyder simpelthen vejrtrækningen, mens det indre åndedræt er omsætningen af livsenergi, skt.:  prana, indenfor kroppen. Så længe det indre åndedræt ikke er ophørt, kan de indre organer i kroppen udtages og transplanteres til andre mennesker i nød for en sådan gave, netop fordi der stadig er liv i sagerne, skønt hjernen ikke giver livstegn og hjertet ikke længere slår. Du er ikke helt død, før det indre åndedræt eller altså alle livsprocesser ophører. Dødens  bardo er som regel en yderst behagelig og lettet tilstand, fordi man ikke længere mærker kroppens vægt, temperatur, smerter, lufttryk, spændinger i muskler og led, blodtryk og nerver.  (Læs mere om dette emne i artiklen:  Organdonation – det kan være en meget dårlig ide med organ donation og obduktion af dit lig, når du ikke er helt død. På den anden side er der også en enestående mulighed for stor gavmildhed, som jo bestemt er en god ting, for modige  Bodhisatva'er.)
 Denne i reglen behagelige tilstand afsluttes, når det indre åndedræt ophører i hjertet. Derpå vil den nu helt afdøde opleve det såkaldte ’klare lys,’ tib.:  øsal, som slår vedkommende bevidstløs. Når den afdøde bliver bevidst igen, hersker efter-døds-bardo’en.
  Efter-døds  bardo’en, som kaldes  dharmata,  er mellemtilstanden, som varer i højest 49 dage   (i psykologisk - eller oplevet - tid).  Det vil sige 7 gange 7 uger. Hvis man ikke har fundet en inkarnations mulighed i løbet af den første uge, gennemgår man endnu en død   (i døden)  og tager derpå en uge mere i efter-døds  bardo’en og så videre. I løbet af en sådan uge vil den afdøde opleve, at det faste  element, som benævnes ’jord,’ opløses i det flydende element, som benævnes ’vand,’ og så videre. Det vil sige, at den afdøde vil opleve, at hvad der er ’stofligt’ i drømmene og hallucinationerne flyder ud og opløses ligesom i vand. Disse elementernes opløsning i hinanden vil påvirke karakteren og begivenhederne i den afdødes  oplevelser. Opløsningernes rækkefølge er således: først opløser jord sig i vand; det udflydende opløser sig i luft, som opløses i ild og derpå det åbne rum, som omfatter alt, men selv ikke er noget. Disse fem typer opløsninger varer i de fire dage, hvor de jo så ender med opløsningen i det rummelige element, hvilket chokerer den afdøde, så den omtalte død i døden indtræffer i dette øjeblik, fordi det klare lys viser sig sammen med oplevelsen af rum elementet. Det er dette lys, tib.: øsal, som chokerer den afdøde, så en bevidstløs tilstand indtræffer, som varer i tre dage. Herpå gentages opløsningerne og så videre.
  Genfødslens  bardo  indtræffer, når begæret efter en ny krop bliver stærkere end efter-døds   bardo’ens forvirring, opløsninger samt raffinering af bevidstheden. Du vil i en vision se dine fremtidige forældre blandt mange elskende par. Nærmest magnetisk bliver du da på grund af  karma tiltrukket far og mor og undfanges  (indfanges).

  4) Dødens og efter-dødens  bardo’er kan dog
      foregå på mange flere måder, end det er angivet her, nemlig hvis der er  karma til genfødsel i enten helvederne eller himlene, eller karma for en  sravaka,  som er en kommer-kun-retur-en-enkelt-gang  (en  Aryapudgala, en næsten helt udviklet - Arhat),  eller der er uforhindret forbindelse til et rent land som   Sukhavati.  I så fald indtræffer ophøret af det indre åndedræt samtidigt med, at det ydre stopper. Døds-bardo’en varer altså i så fald ingen tid. Desuden kan ethvert   bardo  bringes til brat ophør ved spontan indsigt og gyldig erkendelse, når som helst. Der er faktisk rigtig mange variations muligheder, så man kun kan sige noget helt generelt som beskrevet for oven, mens vi må forstå, at alt er usikkert omkring  bardo’erne, også tids angivelserne.
  5) Bemærk, at disse i sagens natur  teoretiske
       beskrivelser af  bardo’erne er noget andet end den oplevede virkelighed, som du en skønne dag vil blive udsat for. Søren Brun og Nuser om døden.Det er ligesom at betragte en smuk kyst fra en båd ude på havet, mens det er noget ganske andet at spadsere rundt på den selvsamme kyst, som måske er knap så køn, når man er nået i land. Pointen med instruktioner om  bardo’erne er netop at give dig et kort eller en  orientering,  som du kan bruge til at  genkende   bardo’erne med, når du sidenhen tumler igennem dem, så du ikke behøver at lide af skræk, rædsel og desorientering undervejs. Så kodeordet her er  genkendelse, og ikke noget om at tro på genfødsel.  Det er ligegyldigt, hvad du tror.  Samsara  fortsætter ufortrødent. Derimod er det ikke ligegyldigt, om du er velorienteret, selvom du kun kan tilegne dig en viden, som svarer til en rejseguide, men ikke til selve oplevelsen af rejsen.
  6)  Hvordan håndterer man så disse overgange?
        Buddha Sakyamuni udtaler i   Sutra’en: Overgangens visdom (The Noble One called ’Point of Passage Wisdom’ - A Great Vehicle Sutra; oversat af Tony Duff & Sergey Dudko, forlag Pema Karpo Translating Commitee; ISBN 978-9937-572-58-3; side 3f):
  ”Dharma’erne  er naturligt fuldstændigt rene, så
  Bodhisatva’en  vil fremelske at opfatte fraværet af
  ting [= dharma’er – som andet end  oplevelser].
  De  [dharma’erne] er helt igennem indeholdt i
  Bodhicitta, så Bodhisatva’en vil fremelske  at
  opfatte stor medfølelse  [skt.:  karuna].
  Dharma’erne er naturligt afklarede, så
  Bodhisatva’en vil fremelske at opfatte i fravær af
  begrebsdannelse  [eller at tilegne ting egenskaber].
  Alle dharma’er er  forgængelige, så Bodhisatva’en
  vil fremelske fravær af  tilknytning.
  Sindet er årsag til fremkomst af  visdom, søg derfor
  ikke  Buddha andre steder.”

Dette citat viser den generelle håndtering af enhver  bardo. En mere praktisk tilgang til at håndtere de enkelte  bardo’er er  Naropa’s 6 doktriner. Hver enkelt ’doktrin’ eller  sadhana, er tilpasset en enkelt form for mellemtilstand. En tilsvarende berømt sadhana er den såkaldte ’Tibetanske dødebog,’ fra  Nyingma traditionen.
  Læs  også om:  gandharva.   Læs endvidere også om:  Organdonation.
Den bedste bog om emnet  bardo er:  The Mirror of Mindfulness  af Tsele Natsok Rangdrol, udgivet af Rangjung Yeshe Publications i Nepal.

  Bedrag:
 se under:  moha.

  Befrielse: Buddha Sakyamuni udsnit fra 35 Buddhaer tangkha.
  betyder, at de  3 slør  gennemskues og alle  forhindringer  for  Nirvana  ophører  på grund af 
indsigt. Når dette er sket, udfolder  oplysningen, skt.:  bodhi, sig. Befrielse og oplysning kaldes under et for Nirvana.
     Billedet viser
   øjeblikket for  Buddha
   Sakyamuni’s befrielse.

Rent praktisk er følgen af befrielse, at ingen oplevelser længere kan dominere  sindet. Årsagen til befrielse er indsigt i sindets natur og virkemåde. Denne indsigt bevirker, at sindet  genkender  sig selv. Det er denne genkendelse, som forårsager, at de 3 slør ikke længere kan tilsløre, og at forhindringerne ikke kan hindre den efterfølgende oplysning.    Læs artiklen:   Om Buddha 2.

  Begravelse:
 se under:  ligfærd.

  Begreb:
 der er to måder at begribe på i følge Buddha Dharma, dels som  vidjñaptis  -  dels som  samskaras.
 1)  Vidjñaptis er  kendelsen  eller  genkendelsen af  de mentale indtryk på sindet, skt.:  djñeyas, hvorved disse indtryk antager  fortolkede og opmålte skikkelser for bevidstheden, skt.:  vidjñana. Så uanset om fortolkningen  er korrekt eller ej, opstår der  begreb i sindet. Denne begrebsdannelse foregår i  den tredje skandha. Sådant  begreb handler blot om at forstå, hvad der foregår i situationen.
 2)  Samskaras er sindets reaktioner på den opfattede situation, som fortolket af de forud opståede vidjñaptis.Abstraktion - tre såkaldte 'Penrose' trekanter -  d.v.s. umulige konstruktioner. - fra bogen:  Can You Believe Your Eyes, Gardener Press Inc. 1989. Samskaras opstår i den fjerde  skandha. Når de mentale indtryk er opstået, kommer der straks mentale reaktioner, som både begriber situationens sammenhæng samt begriber mulige reaktions mønstre og samtidigt frembringer de lidenskabelige følelses reaktioner, skt.:  kleshas.
 3)  Man kan egentlig også godt kalde både de opfattede sansninger, skt.:  rupas, og  de følelser, som de fremkalder, skt.:  vedanas, for en slags begreb  (rupas forekommer i den første skandha, og vedanas følger straks efter i den anden skandha). Disse mentale størrelser er jo forskellige fra det, som giver anledning til sansningerne. Sansning, skt.:  sparsa, betyder ‘kontakt’ mellem sanse evne, skt.:  indriya, og sanse genstande, skt.:  visayas, hvilket bevirker, at der opstår opfattede sansninger i sindet, skt.:  rupas. Fordi rupas er forskellige fra visayas, er der tale om opfattelse og begreb. Begreb på dette niveau er enkel skelnen, så det er allerede her, at uvidenheden, skt.:  avidya, sætter sig igennem og dominerer oplevelsen ved sin dualisme. Man skulle jo ikke umiddelbart tro, at en opfattet sansning faktisk er en generel abstraktion. Imidlertid er det resultatet af en nærmere analyse. Så  fortolkning,  forvrængning og fordom følges ad i alle skandha’erne, men begrebsdannelse betyder noget forskelligt i hver enkelt skandha. 
 Læs mere i artiklerne:  Om opfattelsen 2 Hvad er en oplevelse? - og  De 5 skandha’er.

  Begær:
 skt.: lobha, se under:  klesha.

  Beru Khyentse Rinpotje  (tib.):
 xxx

  Beskyttelse:
 - se under:  Dharmapala.

  Bevidsthed:
 se under:  Vidjñana  og  manovidjñana.  Læs også om: alayavidjñanaklistahmanovidjñanavidjñapti  og  dharma.

Click here to get to the top 

  Bevidsthedens øjeblik:
 - er den eneste virkelige  tid, fordi fortiden er væk, og fremtiden er  uvirkelig,  så det nuværende øjeblik af bevidsthed  er det eneste,  som virkeligt eksisterer. Til gengæld kan man også sige, at et øjeblik er ingen tid, så hvis øjeblikket er det eneste virkelige, er tiden selv en illusion, skt.:  maya.
 Den 14. Shamar Mipham Tjødji Lodrø Rinpotje i Dhagpo 1987. Foto Lama Tendar Olaf Høyer.  Shamar Rinpotje  (se billedet)   skriver  i artiklen  Vaibhashika
  ”Ligesom den ultimative virkelighed ved de grovere former i den ydre verden er partiklen, således er det indre  sinds ultimative virkelighed  det mentale øjeblik, som kan kaldes det mentale atom, et uadskilleligt øjeblik af bevidsthed. Disse sindslige øjeblikke er virkelige, men  sindets fortsættelse [ud over det enkelte øjeblik] er ikke virkelig. Fortidens sind er borte, fremtidens sind er endnu ikke ankommet, så det eneste, som virkeligt kan siges at eksistere, er sindets nuværende øjeblik. Hvad der forekommer os at være et fortsat sind [i bevægelse gennem tid], er ganske enkelt summen af en serie af mentale øjeblikke  [sanskrit:  santana].  Således er forekomsten af sindet, ligesom den ydre verdens grovere formers ultimative virkelighed er partiklen, kun forholdsvist virkelig   [ved at være af sammensat natur med begyndelse, udvikling og ophør, skt.:  samvriti].
 Et 'bevidst øjeblik' er en enkelt sammensat  oplevelse  i et enkelt gennemløb af de 5  skandha'er  (at oplevelsen er  'sammensat'  betyder, at den bliver dannet i 5 trin ved skandha'erne). Det næste bevidste øjeblik er det næste gennemløb. Imellem sådanne to øjeblikke er der ingen skandha'er,  ingen bevidsthed  (skt.:  vidjñana) - ingenting, fordi  forskellen på to gennemløb af skandha'erne ikke kan bestå af skandha'er. Der er heller ingen tid, fordi der ikke er nogen bevægelse af noget som helst. Der er ingen dimensionalitet, fordi der ikke er nogen udfoldelse af noget. Der er således heller ikke noget i mellemrummet, som måtte kunne forårsage eller formidle det næste øjeblik.
 Man kan så argumentere, hvilket Vaibhashika filosofien gør, at sådanne to øjeblikke er så tæt på hinanden, at det ophørte øjeblik ‘parfumerer’ det efterfølgende. Imidlertid er der jo netop kategorisk forskel på to øjeblikke, og denne forskel er markant, fordi der ikke sker noget, som måtte kunne konstituere en egentlig forbindelse. Der er ingen duft af fortid i mellemrummet og intet til at transportere lugten. Så forbindelsen mangler  - eller udtrykt helt korrekt:  der observeres ikke nogen forbindelse.
   Dette indholdsløse mellemrum, som gentages utroligt mange gange på blot et enkelt sekund, er meget mystisk, fordi man ikke kan karakterisere dette  'ikke-øjeblik'  på nogen som helst måde.  Denne mystik har naturligvis heller ikke nogen  essens. Mellemrummets  'intethed'  er en  fortolkning  på grund af fraværet af   karakteristika.  Det er faktisk umuligt at vide noget om. Pandit  Yashomitra  skriver: ”Det, som er øjeblikkeligt [af natur], kan ikke bevæge sig fra et sted til et andet. Det, som [eksisterer] øjeblikkeligt, forsvinder på stedet, hvor det viste sig.”  (Citat fra Herbert Günther’s bog: Philosophy and Psychology in the  Abhidharma, side: 147).brændende bål
   Det klassiske  eksempel  fra  Abhidharma  på  ‘øjeblikkelighed’  -  skt.: kṣaṇekṣaṇā  - er flammerne fra et bål.
  Det vi kan sige  er, at  dharmadhatu er det eneste, vi kender, som kan række fra det ene øjeblik til det næste, fordi dharmadhatu omfatter alle dimensioner, inklusive 'tid',  så det forekommer logisk  (skt.:  pramana), at dharmadhatu også omfatter 'ikke-dimensionalitet'  og  'ikke-tid'. Det er ved det indholdsløse mellemrum, at  dharmadhatu overskrider tid  (- fordi der ikke er tid i mellemrummet,  se også under:  santana).  Så uden at være forbindelsen, gør  dharmadhatu den mulig.
   Det nuværende bevidste øjeblik har naturligvis sin årsag i det forrige og så videre  - der kan blot ikke fastslås eller erkendes nogen som helst  forbindelse  mellem øjeblikke, skønt der er en klar  sammenhæng. Det er som en perlekæde uden snor, hvor perlerne alligevel hænger sammen, som om en usynlig kraft får dem til at positionere sig i en 'serie'  (skt.: santana).
   Det er på denne måde, at de 5 skandha'er  både kan eksistere momentant  og i øvrigt  'ikke-være-til-stede'  som  'potentiale'   (- det samme gælder i øvrigt  samskaras og  'karma frø' - skt.:  bidjas). Det eneste sted vi kender, hvor samskaras kan befinde sig, er i dharmadhatu, men samskaras opleves kun, når de aktiveres som reaktion på de ‘fortolkede mentale indtryk'  (skt.:  vidjñaptis).  Så kaldes de for  caitasikas, manifeste samskaras. I øvrigt må de anses for  'passive samskaras', som ikke har nogen oplevet virkelighed. Derfor må de i sådanne øjeblikke være  'uvirkelige'.
 Hvor er de så henne i deres  'ikke-tilstedeværende potentiale'? Når vi ikke vil anerkende   ‘transcendens’  og spekulativt anbringe dem et andet sted, må de 'passive'  samskaras være i dharmadhatu på en  'potentiel'  og ubevidst måde.  Det kan de godt være, når dharmadhatu både omfatter  'tid'  og  'ikke-tid' - samt 'dimensionalitet'  og  'ikke-dimensionalitet'. Momentan eksistens  (tilstedeværelse)  og udefinerbar ikke-eksistens  (fravær)  veksler hele tiden i strømmen af oplevelser gennem de bevidste øjeblikke  (santana).
 Sindet synes at foretage et hop fra det ene øjeblik til det næste, uden at være tilstede i mellemrummet. Sindet tænder og slukker simpelthen, og skifter ligesom 'fase' fra 'potentiale' til 'eksistens' og tilbage igen. Når sindet har slukket ved ophøret af det bevidste øjeblik, tænder det igen ved sansning   (skt.:  sparsa - på  Asanga og  Vasubandhu's  tid for 1500 år siden, havde man ikke dette begreb om 'tænd og sluk', så udtrykket findes ikke på sanskrit. I stedet omtales 'forstyrrelse' af  'indriyas' ved 'sparsa', hvilket forudsætter forudgående 'ikke-forstyrrelse', som er vores nulpunkt). Så sansning er også meget mystisk, fordi sparsa kan 'tænde' for sindet. Mystikken består i:  avidya, uvidenhed.  
  Se også under:   cittasantanavidjñanamanovidjñanaalayavidjñana  samt  asunya.
 Læs også artiklen:  Hvad er en oplevelse?

Click here to get to the top

  Bhadrika  (skt.):
 en af   Buddha Sakyamuni’s  første  5 elever, som praktiserede askese med Sakyamuni før dennes  Nirvana. De første elever, de 5 asketer, blev også de første munke og de første Arhats.  De øvrige asketer hed: Ajnata KaundinyaVashpaMahanaman og  Ashvadjit (som også kendes som:  Upasena).    Læs mere under:  Buddha Sakyamuni’s første 5 elever.

  Bhagavan (skt.):
 [Bhagavān] betyder:  velsignet med særlige evner eller  indre rigdom; (skt.: bhaga betyder rigdom og / eller skatkammer; skattekiste - en beholder til rigdomme.  Bhagavan betyder således både Buddha som en rigdom og som en skattekiste). Både et menneske, som er velsignet og som giver velsignelse.
 Bhagavan er et af navnene på en  Buddha, ligesom  Tathagata  og  Sugata. Bhagavan ses tit oversat som: Den Velsignede. I en afledt betydning ses  Bhagavan også ofte oversat med ordet: herre, ligesom udtrykket 'Vorherre' bruges om Gud i Kristendommen. Udtrykket bruges også i Hindu religionerne om  guden  Brahma, hvor udtrykket 'herre' bedre giver mening.  Da der er tale om en organisation indenfor samfundene i Indien, giver det dog mening også for moderne mennesker at benævne 'Den Velsignede' som et overhoved for al slags buddhisme.
 Buddha hersker dog ikke over nogen, bortset fra sig selv. Så betydningen 'herre over sig selv' eller altså sine egne reaktioner og fordomme, kunne godt anvendes om en Buddha. Men i  Buddhadharma ligger betydningen mere på, at Buddha med sin fuldendte udvikling og tilegnelse af de  to samlinger, både magter sit eget  sind og bringer velsignelse til verdens  sansende væsner. Så ligesom der er to samlinger, er der også to slags velsignelse – for både selv og andre.
 På den anden side har mange mennesker sikkert brugt betydningen af ’hersker’ om  Buddha Sakyamuni, fordi han var grundlægger og øverste  Guru for den oprindelige  Sangha. Så Buddha Sakyamuni havde fuldstændig kontrol over, hvad Buddhadharma går ud på, hvordan folk bør opføre sig, hvordan der trænes i meditation og så videre. Så som Guru har han ikke blot tæmmet sit sind og så videre; han var også den buddhistiske bevægelses diktator, så længe han levede. Men hans elever og støtter var jo ikke hans slaver. Hvis de ikke brød sig om røgen i køkkenet, kune de blot tage et andet sted hen. For eksempel er der  Kaundinya, den anden person som nåede  oplysningen efter Buddha. Han havde praktiseret i 6 år sammen med Sakyamuni, før dennes  Nirvana. Da Buddha kom til  Rishipatana og mødtes med Kaundinya og de fire andre munke, var de alle seks fuldstændig på bølgelængde, fordi de havde kendt hinanden så længe og mediteret sammen. Men da den tidlige Sangha hurtigt bliver talrig, finder Kaundinya ikke den samme samhørighed længere. Der var for meget larm og ballade. Så det hedder sig, at Kaundinya trak sig tilbage og boede alene i bjergene resten af sit liv. 
 Buddha’s magt position står ellers i strid modsætning til det demokratiske og meritokratiske ideal, som han opstillede for sine tilhængere, støtter og det ordinerede personale. Men det kunne vel ikke være anderledes, fordi Buddha Sakyamuni havde gjort den store opdagelse af de  Fire Ædle Sandheder, og virkeliggjort  Nirvana. Efter Buddha Sakyamuni’s  parinirvana styrede Sangha’en sig selv på den foreskrevne demokratiske måde. Men det første  Dharma koncil blev ledet af  Mahakashyapa ud fra meritoriske principper, ligesom kun anerkendte  Arhats fik lov til at deltage.
 Derfor er der Østasiatiske traditioner, som anser Mahakashyapa for den anden Guru i Buddhadharma. Betegnelsen vi finder i oversættelse er: patriark. Sådan opfattede Buddha’s samtid imidlertid ikke Mahakashyapa. Han blev ikke til en ’pave,’ men var blot den højest respekterede munk og Arhat på sin tid. I de følgende århundreder er det svært at finde en tilsvarende markant person, som på nogen måde kan siges at beherske  hele Buddha’s arv. Faktisk begynder opsplitningen af  Sangha’en i 18 retninger eller skoler ret hurtigt, efter de 500 Arhats fra det første koncil er døde og borte.
 En anden måde at forstå den Østasiatiske opfattelse af Mahakashyapa som patriark, er ganske enkelt i forbindelse med  transmissionen af Buddhadharma, hvor han var nummer to i rækkefølgen af Guru’er, skønt han ikke var en Bhagavan ligesom Buddha Sakyamuni.
 Traditionen betegner kun Buddha Sakyamuni som en Buddha, og kun Buddha’s mange navne bruges om ham i respekt for hans enestående liv og virksomhed. De 500 Arhats må formodes at have været ligeså  befriede og oplyste som Sakyamuni, men kun den aller første Buddha i rækken bliver traditionelt benævnt som en Buddha.
 I de andre indiske religiøse traditioner, især i forbindelse med  yoga  og  Tantra, kaldes mestre i disse traditioner nogle gange for Bhagavan i samme betydning som for Sakyamuni, altså en virkelig mester. I de buddhistiske traditioner er det kun Buddha selv, som nyder dette navn.
 Læs videre om:  Buddha.

  Bhaishadjyaguru Tathagata (skt.):
 også: Bhaishajyaguru; tib.: Sangdje Menla,  [denSangdje Menla; fra Terry Clifford's bog: Tibetan Buddhist Medicine and Psychiatry.helbredende  Buddha, eller  [det] Helbredende middels Buddha. Også kendt som Vaiduryaprabha Buddha, Strålende Lapis Lazuli Buddha.
 Faktisk er der flere helbredende  Buddha'er, som optræder i forskellige  Mahayana  Sutra'er. I  Lotus Sutra'en omtales de to  Bodhisatva brødre: Bhaishadjya Radja, Helbredende Konge og Bhaishadjya Samudgata, Bedste Helbreder,  som også omtales i andre Sutra'er. Den 'helbredende konge' omtales også som en betegnelse for  Myrobalam frugt i tiggerskålBuddhadharma generelt, altså det er Buddha's lære, som helbreder alt ondt i en ultimativ løsning ved  Parinirvana.
Den Helbredende Buddha’s tiggerskål indeholder den vigtige lægeurt Myrobalam.
Hermed også sagt, at blot og bar  mantra recitation næppe heler kræft eller brækkede ben, mens mantra er særdeles effektivt til at stabilisere de 'indre vinde,’ skt.:  vayu eller energier, berolige dem eller sætte dem i sunde kredsløb i kroppen, hvorved sygdomme baseret på ubalance i 'vindene' godt kan helbredes ved mantra, skønt ikke altid, nemlig når der også er andre komplikationer. Det er der jo tit, så det er sjældent nok at søge en åndelig løsning på et fysisk problem.
 Den Helbredende Buddha findes både som  sadhana af  Sutra  og  Tantra klassen. I  Tibet er  Sangdje Menla typisk omgivet af 7 andre Buddha aspekter.  Læs også om:  ayurveda.

  Bhava  (skt.):
 - liv, ordret: tilblivelse.  Udtrykket bruges bredt om noget eller nogen, som opstår fra  årsager og betingelser, hvilket naturligvis også betyder: karma. Således bruges sanskrit udtrykket:  bhava-na  (læs om det nedenforom ’tilblivelse af’  – eller træning i –  meditation. Tilblivelse af et individ i verden, altså inkarnation, defineres efter stedet, området eller inkarnationens  karakteristika. Når man genfødes i de lidenskabelige følelsers verdener – så kaldes livsformen:  kama-bhava, efter Kama-loka  (se under:  Triloka). I forms-verdenerne kaldes livsformen: rupa-bhava efter  Rupa-loka, og i de formløse verdener kaldes de for: arupa-bhava, efter Arupa-loka.  Læs mere om emnet under:  liv.  Se også under:  bhavana.

  Bhavachakra (skt.):
 se under:  Livshjulet.

  Bhavana (skt.):
 (tib.: gom) ordret: ‘at bringe til live’  - udvikling af sindet i  betydningen meditations træning, hvor der i særlig grad hentydes til  shamatha og vipashyana  (tib.: shiné & lhagthong). Begrebet hentyder til udviklings-processen af et-punkts-koncentration som fører til   samadhi  (yogisk eller meditativ trance). Udviklingen foregår i 9 trin.  Læs om de 9 trin herBhavana betyder således først og fremmest meditativ træning, mens udtrykket  dhyana  betyder fuldstændig færdighed og mesterskab i meditation.  Bhavana betyder også at frembringe  Yidam’mens form og  Mandala  i den opbyggende fase  (skt.:  utpattikrama) af  Sutra  og især  Tantra. Se også under:  dhyana  og  sadhanaLæs artiklen om meditation.

  Bhikshu (skt.): Bhikshu kigger på sommerfugl, stregtegning af Gerard Muguet.
 [bhikśu], fuldt ordineret munk  (tib.: gelong). Roden til ordet er:  bhaj, at tigge. Der er oven i købet en betydning af ensom. Så oversættelsen kunne være ‘ensom tigger,’ men betydningen er også ‘hjemløs’ og meget hurtigt begyndte de første buddhistiske munke at bo og gå omkring i grupper, så ‘munk’ er den mest dækkende oversættelse. En fuldt ordineret munk indenfor  Mulasarvastivada  Vinaya, som begge  Karma Kadjy  skolerne opretholder som deres kloster-, munke- og nonne tradition, kaldes også for  sramana.  En  Bhikshu bliver også kaldt  Bhande. En  Bhikshu  opretholder og følger 252 forskellige løfter.  I Oldtidens Indien var det kun  Bikshus, som havde stemmeret og domsret indenfor munke samfundet. Det har de stadig, men deres reelle magt og indflydelse over deres eget munke samfund begrænses af de traditionelle klostres  Tulku’er, Tulku’erne har deres egen organisation kaldet ’lhabrang’ på tibetansk.  Lhabrang organisationen var ikke lige, hvad  Buddha Sakyamuni havde tænkt sig i forbindelse med munkenes selv organisering og kloster institutionerne. I Tibet blev Tulku’ernes fyrstelige magt og indflydelse større end munke samfundenes. Ofte betød munkenes samfund nærmest ingenting, fordi de var fuldstændig afhængige af Tulku’ens lhabrang. 
  Denne udvikling har kun fundet sted i den tibetanske kultur kreds og må anses for en kæmpe udfordring for klostrenes traditionelle demokratiske styreform, som stammer fra Buddha Sakyamuni. Med en ’religiøs fyrste’ som faktisk leder af et kloster, er de demokratiske institutioner udhulede og relativiserede. Da den tibetanske kultur i øvrigt sender nogle af deres børn i kloster som repræsentanter for familien, er meningen med at blive munk og nonne også udhulet og relativiseret, for meningen er jo, at en munk eller en nonne forlader sin familie af sin egen vilje og på grund af sin egen personlige overbevisning. Alt i alt er munkenes kvalitet således ikke, hvad den har været i Oldtidens Indien. Der er dog håb endnu, fordi den oprindelige organisations form for munkene stadig eksisterer og anvendes.
  Indenfor  Theravada  traditionen, som har  Pali  som kanoniseret sprog, kaldes en fuldt ordineret munk for: bikkhu, som følger Theravada Vinaya.
 En novice munk kaldes  sramanera.  Se også under:  sramanaVinaya  -  Pratimoksha og  løfter. Læs også nedenfor om:  bhikshuni.

  Bhikshu-ni (skt.):
 en fuldt ordineret nonne. En  Bhikshuni opretholder og følger 356 forskellige løfter. Denne  transmission  er gået tabt i både  Tibet og hos  Theravada, mens den stadig findes i Kina hos  Dharmaguptaka transmissionen. Læs også om:  sramaneri, novice nonner.  Se også under:  Vinaya, samt under:  Bhikshu.
 

Click here to get to the top

  Bhumi (skt.):
 A)  - ordret et land i betydningen et  sted.
        Det er dog ikke noget almindeligt sted, men en tilstand af  Bodhicitta,  resultatet af at træne i  - og virkeliggøre  BodhicittaDet Lyse Sind.  Der er 10 Bhumi’er  (Tantra dog 13, fordi der medregnes 3 slags Buddha-virksomhed), som hver især udtrykker forskellige stigende grader af  erkendelse og færdighed  hos en ægte  Bodhisatva. Denne inddeling i ti trin eller niveauer stammer fra  Dhashabhumika Sutra, som indgår i  Avatamsaka Sutra samlingen  (Asanga  formulerede en liste på 17 trin; se under ‘B.’)
 1.  Pramudita-bhumi  (det glade sted),
      fuldkommengørelsen af  gavmildhed  (skt.: dana).
 2. Vimala-bhumi  (det rene sted),

      fuldkommengørelsen af  disciplin og etik  (skt.: shila).
 3. Prabhakari-bhumi  (det lysende sted),

      fuldkommengørelsen af  tålmod  (skt.: kshanti).
 4. Archismati-bhumi  (det strålende sted),

      fuldkommengørelsen af  iver  (skt.: virya).
 5. Sudurdjaya-bhumi  (stedet som er meget svært

     at nå), fuldkommengørelsen af  meditation  (skt.:  dhyana),  hvorved der ikke er spor tvivl om  De fire Ædle Sandheder  og  de to slags sandhed.
 6. Abhimukhi-bhumi (stedet hvor visdommen øjnes),

     fuldkommen-gørelsen af   klarhedens visdom  (skt.:  pradjña), hvorved der opnås indsigt i   Årsagskædens 12 led  og   Tomhedsnaturen  (skt.: sunyata).
 7. Durangama-bhumi   (det langt-rækkende sted),

      fuldkommengørelsen af virksomme midler (skt.:  upaya). Når dette syvende trin er nået, falder  Bodhisatva’en ikke længere tilbage til lavere trin eller eksistensformer. Sådanne  hellige mennesker fra dette trin til det tiende, kaldes derfor ’storsindede,’ skt.:  Mahasatvas. Ved formel  Tilflugt er det denne slags Bodhisatva’er, som man søger tilflugt hos under benævnelsen  Sangha.
 8. Achala-bhumi (stedet uden rystelser),
      fuldkommengørelsen af ligevægt og karmisk fortjeneste  (kvaliteter eller dyder, skt.: punya), hvorved  Bodhisatva’en kan velsigne andre med sin egen fortjeneste  (kvalitet, dyd og gode, ordret: sunde, skt:  kushalakarma).
 9. Sadhumati-bhumi (stedet for god forståelse),

     fuldkommengørelsen af  indsigt  i alt, som kan erfares.
 10. Dharmamegha-bhumi  (dharmaskyernes sted),

        fuldkommengørelsen af både  djñana, visdomsindet og umådelig karmisk fortjeneste. Det eneste som nu adskiller  Bodhisatva’en fra at være en  egentlig Buddha, er løftet om at virke til gavn for alle levende væsner, som besidder sanser og følelser, hvorved der stadig er  karma  og dermed grund til genfødsel. Læs videre  (om hvorledes de 10 bhumi’er er indeholdt af 4 slags renhed i 11 dele) Sandhinirmochana Sutra, oversat som ‘Buddhist Yoga’  [- på side 69].
 B)  - I  Asanga's  bog 'Yogacara-bhumi' tælles der 17
         bhumi'er eller trin i Bodhisatva'ens træning. Det er en helt anden inddeling med henblik på træning, mens de 10  bhumi'er, som er beskrevet her, angiver 'frugt' eller resultat af træning. 

   Bhuta (skt.):
1) fysisk element, i betydningen en  enkelt enhed
      eller et 'atom' i ordets oprindelige betydning, som er del af en større materiel helhed.  Bhuta er således, hvad vi i Vesten kalder et fysisk partikel, molekyle eller atom. Udtrykket bruges nogle gange i samme betydning som Maha-bhuta, de fysiske grund-elementer. Andre gange bruges udtrykket  dharma  om det samme som bhuta, men generelt betegner udtrykket  dharma  en oplevet enhed, eller sagt på en anden måde: en begivenhed i sindet, mens  bhuta hentyder til materielle  (- de 5 typer fysisk sansede)  enheder, hvor vægten lægges på en bestanddels fysik, snarere end bestanddelens begivenhed.
       Se  også under:  elementer.
2)  Bhuta betyder desuden et spøgelse på sanskrit.

   Bidja (skt.):
 1)  tib.: sa bøn - betyder  ordret et frø, ligesom i
       et frø fra en plante  (staves også:  Bija). Betydningen i Dharma’en er ikke botanisk, men er et  karma  frø  (kaldes også skt.:  vasanas, hvilende potentiale). Alt, som vi oplever, trækker spor i sindet, som lagrer sig som frø til fremtidig  karma. Det er fordi begivenheder gør indtryk på sindet, at disse indtryk lagres og danner frø til fremtidige begivenheder. Disse bidjas lagres i  rumme-sindet, skt.:  alayavidjñana,   som derfor ofte betegnes som lager-bevidstheden.
 2)   tib.: yigdru  [yig ‘bru]  - sædstavelse, i betydning
         af et frø som en stavelse, altså både en lyd og en mentalt forestillet bogstavs sammensætning, hvorfra  Yidam’men opstår, som brugt i  sadhana.  Se under:  sædstavelse.

  Big Bang:
  - den astrofysiske teori om 'det store brag’  (DSB)  som angiveligt startede vores nuværende kendte univers. Teorien  har i hvert fald den svaghed, at den kun kan beregne tidspunktet for universets tilblivelse tilbage til en tiendedel af et sekund   bagefter det formodede   store brag, mens alt der går forud ikke lader sig beregne. Når dette en tiendedel sekund ikke kan beregnes, kan man ikke påstå hverken et brag eller en begyndelse. Det lader til, at teorien forudsætter, at Sprængstof; advarselsskilt.der er en absolut begyndelse  (skønt en fjer sandsynligvis er nok til en relativ begyndelse). Men hvad er en begyndelse, hvis den starter med ingenting? Hvordan skal den dog kunne komme i gang? Fra et absolut nulpunkt kommer der altså ikke noget univers. Et absolut nulpunkt må indeholde og omslutte sig selv i absolut grad, så intet kan opstå fra det. Selvom der måtte findes sådan et nulpunkt, ville ingen nogensinde opdage det, ligesom det naturligvis heller ikke ville fylde noget. Så, det lader også til, at teorien forudsætter, at vi starter med et umuligt ingenting. Alligevel beskriver man dette ingenting som en 'singularitet', som ikke kan defineres, men alligevel har en slags eksistens. Hvis singulariteten ikke kan defineres, er det sikkert fordi, der  ikke  kan være nogen singularitet. Man synes blot, at der burde være en. Dengang der kun eksisterede en sådan ’singularitet’ var der heller hverken tid eller verdensrum ifølge DSB teorien. Man kan derfor med rette spørge, hvorhenne monstro denne singularitet befandt sig? Uden verdensrum havde den jo intet opholds sted. Hvis den befandt sig ’intetsteds’ – måtte den jo i så fald være ingenting, men den går ikke, som før omtalt. Og uden tid ville den jo aldrig kunne starte et univers eller noget som helst andet. Den ville ikke kunne komme i gang. Singulariteten kunne ikke eksistere på forhånd før DSB, fordi både ’på forhånd’ og ’før’ er begreber om tid, men tiden eksisterede jo ikke ’på den tid’ – ifølge teorien.
 Vil man virkelig gøre noget ud af denne singularitet må man opfinde en ’alternativ’ før-tids og før-udfoldelses måde for tilstanden, som ikke må være ingenting. Men hvis der er sådanne ’før-noget-som-helst’ tilstande, mens udfoldelse og tid er en funktion af verdensrummet selv, så må der jo eksistere en mere grundlæggende form for opholds sted end det kendte verdensrum-plus-tid. Men et sådant opholds sted må i sagens natur være rummeligt, så teorien falder fra hinanden i begrebet singularitet. Selvom singulariteten nødvendigvis er en meget lille størrelse, så siger begrebet jo, at der er en størrelse. Det kan der ikke være, uden at der er plads til den. Hvis der ikke er noget verdensrum, er der heller ikke plads nok. Og hvis singulariteten i virkeligheden er ingenting, hvorved den jo ikke behøver at optage plads, kan den som før omtalt slet ikke komme i gang. Teorien er jo interessant, men forudsætningerne holder ikke. Alligevel er de fleste moderne mennesker tilhængere af denne teori.
 Hertil kommer, at man også mener, at hele universet i sin begyndende udfoldelse fra den hypotetiske singularitet udviste ’inflation.’ Inflations teorien påstår, at alting udvidede sig samtidigt – med en højere hastighed end lysets. Det skete ifølge teorien uden brug af ’hyperspace’ eller andre ’science fiction’ tiltag.  Så inflationen sker ikke med atomare partikler som sådan, men med selve verdensrummet, som om rummelighed er en hurtigere end lyset ting (?) - eller verdensrummet i sig selv er hurtigere end lyset?   Her er der indtruffet en begrebs forvirring i teorien. Sandsynligvis er det sket, for at lyset kan få lov til at være det fænomen, som bevæger sig med den højeste hastighed i vores Univers. Imidlertid påstår man altså, at det er selve verdensrummet selv, som udvidder sig. Hvis verdensrummet er uendeligt, kan det ikke udvidde sig. Hvis verdensrummet ikke er uendeligt, men godt kan udvidde sig – og åbenbart så måske også kan skrumpe – hvad er der så udenfor? En mur? Og absolut ingenting på den anden side? Det giver jo ikke mening. Så det eneste, som kan udvidde sig, er ikke selve rummet, men kun forholdene mellem tingene i rummet. Noget i forholdene fik tingene i verdensrummet til at fjerne sig fra hinanden med en højere hastighed end lysets. Hvorfor vi ikke kan nøjes med at forholdene, for eksempel ved simpel frastødning eller lignende, skaber enorme hastigheder relative til klyngerne af masse i det tidlige Univers, men at det absolut skal være en egenskab ved selve verdensrummet, har teoriens forkæmpere aldrig ordentligt forklaret. Sandsynligvis fordi de med denne definition på rum mener noget helt andet, end hvad vi almindelige mennesker forstår ved begrebet verdensrum. Det bliver tydeligt i detaljen.
 Den almindelige relativitets teori påstår, at der er noget, som betegnes som 'fabric of space-time.' I hvert fald er det sådan at disse begreber præsenteres for os. Som en god buddhist spekulerer jeg naturligvis straks over, hvad dette 'fabric' kan være for noget.  Er det et stykke silke vævning? Logisk set må det jo være en egenskab ved 'space-time,' men hvis det er en egenskab, burde vi jo kalde det 'property' og ikke 'fabric.' På dansk betyder ordet jo 'struktur,' som forudsætter, at der er 'noget' at strukturere. Men rummet og tiden er ikke noget i sig selv. Så strukturen angår de ting, som måtte befinde sig i verdensrummet. Det er således ikke rummet som sådan - eller tiden som sådan - som har struktur. Med andre ord er relativitets teorien baseret på en allegori. Det er som om, at rum og tid har krummede strukturer. Det er som om, fordi det er noget andet, som krummer lys i verdensrummet. Et usynligt kraftfelt. Hvorfor sagde Einstein så ikke bare ’et kraftfelt’ i stedet for ’rum-tid’ som krummer sig? Der er to måder at forstå rum og tid på.
 Enten er rummet basis for, at noget stofligt kan udfolde sig, mens tid beskriver udviklinger i forholdet mellem stoflige enheder eller begivenheder, skt.:  dharmas. Eller også er både rum og tid egenskaber ved noget stofligt, forstået således at noget stofligt nødvendigvis fylder noget, hvorved egenskaben 'rummelighed' kan erkendes, og tid er en egenskab ved relationerne mellem alt stofligt. Denne sidste betragtningsmåde kendetegner David Hume's filosofi eller 'bundt teori' om egenskaber  (‘bundle theory’). Denne filosofi er på mange måder stadig gyldig, selvom den stammer fra oplysnings tidens begyndelse. Fordi den omhandler erkendelses teori.
 Det er endnu en kompleksitet ved DSB teorien. Når verdensrummet forstås som en egenskab ved de atomare partikler. Med andre ord taler videnskaben om en egenskab, som er hurtigere end lysets hastighed. Imidlertid er denne egenskab vedhæftet ting og sager, som ikke kan bevæge sig hurtigere end lyset. Så dette begreb om verdens rummet som en egenskab er vrøvl, hvis ‘space-time’ skal bevæge sig hurtigere end lyset under visse omstændigheder. Man kan godt stadigvæk forstå verdensrummet som en egenskab, men så har det ikke direkte noget med tid at gøre, og slet ikke noget om hastighed, fordi hastighed kræver, at der er noget stofligt i bevægelse  - og ikke blot en egenskab ved noget stofligt.  Indenfor  Buddhadharma forstår vi rummelighed som basis, på grund af logikken i at for at noget kan udfolde sig, må der først og fremmest være plads til det.
 Verdensrummet, skt.:  akasha, betyder blot rigtig god plads til alt og alle. Hvad videnskabsfolkene nok i virkeligheden mener, er kraft felterne i de atomare partiklers indre orden og deres forhold til hinanden og alle andre. Så når Einstein og alle de andre fysikere taler om verdensrummet, tænk: kraftfelt. Problemet for videnskaben ved kraftfelter er, at man ganske vist godt kan beregne deres styrke og egenskaber ved deres påvirkninger, men man kan ikke vide, hvad feltet som sådan er for noget, fordi både kraft og felt synes at være ikke-stofligt. Men rummet er også ikke-stofligt. I stedet for at tale om rum og stof, burde videnskaben nok tale om stof, energi og kraftfelter alene.
 Hold verdensrummet udenfor, fordi disse tre størrelser er indeni rummet.  Det er kraftfelterne, som muligvis kan ekspandere hurtigere end lyset, og dermed også alle de atomare partikler som disse felter holder på.
 Men husk på, at det er på grund af DSB teorien, at man har brug for, at disse felter har 'inflation.' Man kan sikkert også formulere en teori, som ikke forudsætter 'inflation,' hvis den for eksempel forudsætter, at der heller ikke er en 'absolut' begyndelse på universet, men i stedet måske gensidig påvirkning fra andre universer i et multivers. Det pudsige ved denne mulighed er, at moderne videnskabs folk kalder en sådan oprindelse for ’evig inflation.’ Men det er ikke værre, end vi kan forstå ’eternal inflation’ som muligvis regelmæssige forskydninger i forholdene mellem mange universers kratfelter samt mulige kollisioner. Men før vi kaster os ud i endeløse spekulationer om multiverser, bør vi bide mærke i, at vi næppe nogensinde kan observere andre universer. Ligesom vi næppe kan overskue hele det univers, som vi befinder os i, hvis dele af det befinder sig længere væk end vi nogensinde vil blive i stand til at måle. 
 Verdensrummet behøver dog hverken noget univers eller multivers. Det har det ligeså godt tomt som fyldt uden at noget ændres i rummets natur eller karakter. Der er blot god plads. Der er netop så god plads, fordi rummet ikke er noget i sig selv. Rummet kan ikke blokeres af noget og forhindrer heller ikke noget, hverken stof, energi eller kraftfelter. Det er ikke rummet, som folder sig, men forholdene mellem ting og sager. Og felter.
 Vi bør nok bide mærke i, at alt dette kaldes for  teori af videnskaben. Videnskabs folkene spekulerer simpelthen løs – på grundlag af fakta, men deres spekulation er ikke fakta. Husk det nu. Begrebet om en singularitet er en umulighed. Rummelighed er ikke en ting eller en egenskab, men basis for alting. Og sindet er hurtigere end lyset. Og ikke mindst: vær dit eget lys. Prøv ikke på at blive hurtigere. Undgå inflation.  Tiden er en illusion.
 Se eventuelt en video med  Tim Maudlin, hvor han taler om tilstande før 'the big bang’  (Aeon Magazine video).
 Læs også om:  kosmologi.  Og om:  stoflighed.

  Bimbisara  (skt.):
 - en konge af  Magadha  på  Buddha Sakyamuni’s  tid for 2600 år siden. Han blev både elev og sponsor af Buddha. Han er kendt for at have givet  området ‘Bambushaven’ - skt.: Venuvana - ved  Rajgir i Bihar til Buddha Sakyamuni, så  Sangha’en  kunne have et sted til at gennemføre regntids tilbagetrækningen. Denne gave blev til det første buddhistiske kloster i verden. Bimbisara konge af Magadha, omgivet af tjenerinder. Oldgammelt vægmaleri fra Ajanta grotterne. Desværre er billedet ikke i farvar.

  Billedet viser
  Kong Bimbisara
  omgivet af tjenerinder.
  Vægmaleri fra Ajanta

Kong  Bimbisara var også sponsoren, som foreslog Buddha at indføre reglen om  ‘posada’ hver 14. dag for munke og nonner. I posada ceremonien bekender først den ene halvdel af forsamlingen overfor den anden, alle brud på løfter i de sidste to uger, hvorefter den anden gruppe gør det samme overfor den første halvdel. Posada blev indført for at gøre det ordinerede personale værdigt til at modtage lægfolkets støtte ved  således at forny deres løfter ret ofte.  Bimbisara blev afsat som konge af sin søn,  Adjatashatru, og endte tragisk sine dage i fængsel, hvor han døde af sult. Det siges, at han sad  dagen lang ved fængslets vindue, hvorfra han lejlighedsvis kunne se Buddha undervise på  Gribbebjerget.

Click here to get to the top

  Bindhu (skt.):
 tib.: thigle, en ganske særlig ‘dråbe’Bindhu, tibetansk: thigle. - som bevirker differentiering og udfoldelse af af kroppens cirkulation af energier, de såkaldte 'indre vinde' – skt.:  vayu.  Begrebet om  bindhu  stammer fra både  Tantra  og  AyurvedaBindhu er en uhåndgribelig størrelse, skønt mere end et blot og bart princip.
      Billedet viser en
     visualisering af en bindhu.
Der er en vældig koncentreret biologisk energi i ‘dråben’, som både udlades og oplades. I den almindelige forestilling om kroppens energi system i Dharma’en spiller især to  bindhu’er en afgørende rolle som modstående poler for livs-energien, skt.:  prana, den såkaldte 'livs-bærende vind'. De vigtigste  bindhu’er befinder sig i øvrigt i midten af de forskellige   chakra’er i kroppen. Indenfor  Tantra  forestiller man sig, at der er en lille  bindhu  i hver eneste af kroppens celler. Så  bindhu er både en energi 'dråbe', som betegner et fokus punkt for det levende energifelt i kroppen, og en kilde til energien i feltet. De vigtigste    bindhu’er er sammen med de karmiske ‘knuder’. Disse knuder udtrykker ikke blot psykiske blokeringer i chakra’erne, men især forhindringer for vindenes frie cirkulation i kroppen.  De karmiske knuder og vinde overvindes ved  samadhi.
  Da bindhu er energisk  - men ikke egentlig fysisk, betegner  bindhu'ernes energifelter den bro, hvorved  sindet kan inkarnere i en krop, som har en helt anden karakter end sindet, som inkarnerer.
  Energifeltet for den 'livsbærende vind'  (skt.: prana)  udfolder sig fra den 'hvide bindhu' på toppen af hovedet til den 'røde bindhu' i   sacrum regionen. Læs mere om det under:  bardo.
  Læs også om:  vayu; samt om:  chakra; samt også om: nadi.

  Bodai  (japansk):
 eller Budai, se under:  Pu-tai.

  Bodhanath (skt.):
Bodhnath Stupa, Kathmandu, Nepal. Den store  Stupa, som  Guru Rinpotje  fik bygget udenfor byen Kathmandu i Nepal. I dag ligger  Bodhanath tæt på lufthavnen.  Der ligger mange klostre i nærheden fra flere traditioner. Ikke at forveksle med  Swayambhu  Stupa’en, en ældre ligeledes meget stor  Stupa  på en lille bjergtop på den anden side af Kathmandu.

  Bodhgaya (skt.):
 er byen , som er stedet for  Buddha Sakyamunis nirvana,  med det stadigt levende  Bodhi  træ, Bodh Gaya, kort fra Wikipedia.hvorunder han sad.  Bodhgaya  ligger lidt uden for byen Gaya i Delstaten Bihar i Indien på Sydkanten af Ganges sletten på halvvejen mellem Delhi og Kalikota. Det er en ret speciel mindre by med det oldgamle Tempel område og  Mahabodhi  Tempelet  (se billedet), omgivet af nyere Templer fra næsten alle budhistiske traditioner, et forretnings kvarter og en bonde landsby. Der er hoteller, restauranter og gæstehuse overalt i denne blandede bebyggelse. Nu om dage er der oven i købet en international lufthavn lige i nærheden på vejen mod Gaya.
  Læs også om de 8 pilgrimsteder.

  Bodhi (skt.):
 ordret: Lys, i betydningen  klarhed, afklaret eller opklaret, skønt med en strålende kvalitet, som også får kroppen til  i nogen grad at stråle; tib.: tjang-tjub   (tjang = renset / tjub = virkeliggjort). En anden oversættelse er  ‘opvågning’, som at vågne op fra en drøm eller indbildning, hvor man erkender drømmens og indbildningens illusion samt  genkender  virkeligheden. Begge betydninger findes brugt af mange forskellige oversættere. Bodhi betegner både  oplysningen  selv samt den glimtvise  indsigt, man kan opnå undervejs i sin udvikling.
 Oplysning er klarhed om – eller afklaring af alt, som opleves. For at oplysningen kan finde sted, må der først være sket en  befrielse  fra de  3 slørs  forvrængning af den oplevede virkelighed og et ophør af alle forhindringer.
 En sådan befrielse medfører, at  sindet genkender sig selv. Når sindet har genkendt sig selv indtræffer oplysningen eller  bodhi. Betydningen  ligger ligesom i ordet  bodhi: det skjulte bliver oplyst og mørket, skt.:  moha, er væk. Hvor der er lys, er der intet mørke.
 Det er det samme sind, som enten er befriet fra dominans – eller er domineret af sine oplevelser. Så befrielsen ændrer ikke sindets væsen, men i stedet kvaliteten. Besat af det, som man oplever, eller befriet fra sådan dominans. Det genkendte og uhindrede sind har anderledes adgang til alle aspekter af sig selv, for der er en anderledes klarhed uden forhindringer og de 3 slør. Kodeordet for Bodhi er derfor: klarhed og afklarethed. Der er en række former for viden, skt.:  vidya, som et uhindret og afklaret sind får adgang til.   Læs om dem under:  oplysningens 64 elementer.  Læs også artiklen:  Oplysningens 37 faktorer, om hvad der skal til for at få  bodhi.
   Læs mere i artiklen:  Om Buddha 2.

  Bodhi-citta (skt.):
 Det Lyse Sind, tib.: tjang-tjub-sem  [byang chub kyi sems] også kaldet Det Gode Hjerte  (Dalai Lama) og Erkendelses-sindet  (Hannah Nydahl)
Lotus blomst, foto David Hollingworth.Billedet viser en lotus blomst som symbol for det åbne sind eller hjerte.
Bodhicitta betegner både sindet, som søger oplysning og derfor retter sig mod  Dharma’en og lader sig tæmme, samt  Bodhisatva’ens sindstilstand, som er kendetegnet ved mesterskab af   de 6 fuldstændige færdighederresultatet  af at udvikle dette Lyse Sind.  Især er færdighed i  de 4  dhyanas væsentlig.
  Bodhicitta kan således både være noget, som man søger at opdage og fremelske, en tilstand af åbenhedens udvikling, og en vedvarende og  uforhindret  naturlig tilstand. Advarsels skilt ingen fordomme
  Bodhicitta erkendes ikke uden forståelse for  sunyata. Bodhicitta er det fuldstændigt åbne og følsomme sind uden forhindringer og fordomme, som på grund af åbenheden karakteriseres af  (skt.)  maitri, ligefrem venskabelig kærlighed og  (skt.)  karuna, spontan hudløs medfølelse.
 Bodhicitta defineres også som to størrelser, nemlig absolut eller ultimativt, skt.:  paramarthaBodhicitta, hvilket er identisk med den fuldstændige oplysning, skt.:  samyak sambodhi, samt relativt. Det relative eller forholdsvise, skt.:  samvriti, Bodhicitta inddeles igen i to, nemlig ønsket eller hensigten om  Bodhicitta og aktualiseringen eller Det Lyse Sind ved handling. Det kan synes, at det absolutte Bodhicitta er det vigtigste, men faktisk er ønsket om Bodhicitta alt afgørende for, at det åbne sind og hjerte vil vise sig i både handling og erkendelse af sunyata, som fører til den fuldstændige oplysning, som omfatter fuldstændig færdighed i klarhedens visdom, skt.:  pradjñaparamita. Open, neon skilt.For at et åbent sind og hjerte overhovedet kan forekomme muligt, må vi anerkende forhindringernes styrke og dominans. Forhindringerne for  Bodhicitta er dels ved  begrebs dannelse, dels ved  tilknytning til de lidenskabelige følelser, skt.:  kleshas, samt endelig ved mangel på indsigt, skt.:  avidya. Desuden udgør  karma en særlig forhindring for virkeliggørelse af Det Lyse Sind på grund af afsporing af udviklingen ved begivenheder af mangfoldig art, som aktualiserer de ovenfor nævnte forhindringer.
 Under udvikling vil  Bodhicitta vise sig samtidigt med det vante  kleshacitta, hvilket i sagens natur er problematisk, udfordrende og krævende. Det er blandt andet på denne baggrund, at man både kan rejse frem og tilbage på den åndelige landevej i en uendelig lang fremtid, mens   Nirvana  fortoner sig. En  anden grund er angst for tomheden.  I første omgang vil sunyata virke skræmmende. De 6 fuldstændige færdigheder forklarer indgående, hvordan man udvikler  Det Lyse Sind som et trænings forløb, samt hvilken tilstand og hvilke fuldstændige færdigheder resultatet af træningen udgør. Træningen forløber gennem de  ti  bhumis eller niveauer for en Bodhisatva’s resultater i sådan træning. 
 I  Tantra forbindes  Bodhicitta med livs energierne i kroppen. Det siges derfor, at disse energier i kroppen  ER  Bodhicitta. Denne instruktion kan nemt misforstås.  Bodhicitta  er  Bodhicitta. Når man i Tantra ser Det Lyse Sind i kroppens livs energier eller vinde, skt.:  vayu, fjerner man  identifikationen med  kleshacitta ved energierne i kroppen, og identificerer i stedet alle vindene i kroppen med en åben rummelighed, kærlig velvilje og medfølelse. Så  Bodhicitta bliver ikke pludselig til noget helt andet i Tantra. Ved træning i Tantra tager man håndfast fat i sine  tilknytninger og identifikationer ved at forestille sig, at de forsvinder i kraft af ens meditation, skt.:  sadhana. I stedet manifesterer Bodhicitta sig i både emotionaliteten og kroppen ved forskellige  visualiseringer, hvor man opfatter sin egen krop som en  Buddha’s krop. Disse visualiseringer understøttes af for eksempel  mantra recitation.
 Læs artiklen: Det Lyse Sind
Læs også artiklen:  Angst for Tomhed
 Og husk på at værdsætte, at læren om  Bodhicitta er en udvikling af forståelsen af sunyata. Læs derfor også artiklen: Om opfattelsen 4 –  tomhedsnaturen.
Læs også om:  fortolkning.

Click here to get to the top
 

  Bodhi-marga  (skt.):
 oplysningsvejen, vejen  (marga) til  oplysning. Den fjerde ædle sandhed blandt  de 4 ædle sandheder  - se også nedenfor:  Bodhi Path.

  Bodhi Path:
 (skt.: bodhimarga) ‘vejen til oplysning’.  Den fjerde  ædle sandhedShamar Rinpotje har kaldt sit internationale netværk for   Bodhi Path. Det internationale Bodhi Path netværks LogoBladet fra  Bodhi-træet  bruges som symbol for  Bodhi Path  Læreplanen  (læs nedenfor), fordi dette blad symboliserer  befrielse og  oplysning. Se også under  bodhi. Symbolet ses på billedet. Mere info: www.bodhipath.org.

  Bodhi Path Foreningen:
 var en dansk forening, som blev oprettet i 2009 af en gruppe entusiastiske mennesker her på Tilogaard, som ville følge  Shamar Rinpotje’s læreplan  (læs om den nedenfor: Bodhi Path Læreplanen). Foreningen boede i København og var tænkt som en paraply organisation for flere grupper, som vi forventede ville opstå efterhånden rundt omkring i hele landet. Foreningen startede med en del undervisning i København, men på grund af få fremmødte deltagere til møderne blev aktiviteten efterhånden med større mellemrum. Man prøvede at få  Shamar Rinpotje til Danmark i foreningens regi i 2012, men han måtte aflyse af forskellige grunde.
 Herefter ebbede foreningens aktiviteter helt ud, og den er i dag så passiv, at den ikke kan finde ud af at nedlægge sig selv.  Der er vist ingen formand nu, og  foreningen varetages af sekretæren.  Foreningens netsted er nedlagt, og  foreningen findes ikke længere på Bodhi Path International’s liste over centre  (marts 2019). Det er alt sammen meget beklageligt, ikke mindst fordi der er et stort potentiale i  Bodhi Path Læreplanen  (læs om Læreplanen nedenfor).

  Bohi Path Læreplanen:
 (eng.:  Bodhi Path Curriculum) Shamar Rinpotje’s lære- og trænings-program for  Bodhi Path  netværket.  Sigtet med Bodhi Path Læreplanen er  indsigtens vej  (blandt  Dharmaen’s 5 veje)  og  Mahamudra i følge  Samadhiraj Sutra. Det vil sige Mahamudra som  Sutra metodeLæreplanens hovedtræk kan læses her.  Det er  Bodhi Path Læreplanen, som  Tilogaard Meditationskole har til fælles med  Bodhi Path  centrene. Bodhi Path som organisations form deltager Tilogaard ikke i.  Karmapa Thrinle Thaye Dordje har fulgt op på denne Læreplan med sine instruktioner om ‘indre rigdom’ og  ‘tidløs lykke.’

  Bodhi-satva (skt.):
 (skrives også: Bodhisatwa)  én, som HAR lys, eller ER lysende eller oplysende eller blot bevidst om  bodhi (tib.: tjang-tjub-sempa). Bodhi betyder lys og satva betyder et væsen med bevidsthed. På gammelt dansk er der tale om en helgen  (mange lærde staver Bodhisattwa  - med 2 gange 't'.  I følge Lama Tony Duff er dette forkert). Der er indenfor   Sutra  10 grader, trin eller planer (skt.:  bhumi) af stigende afklaring i  Bodhisatva’ens  sind. Indenfor   Tantra  er der 13 klasser, fordi man også indregner såkaldt  Buddha-virksomhed af 3 slags på toppen. En  Bodhisatva  kan være et ganske almindeligt jordnært menneske, som ikke engang er buddhist, når der er en ægte og virkelig  Bodhicitta  udvikling og manifestation.  Bodhisatva er enhver, som søger at fremelske Bodhicitta i sit sind og liv. Så i diverse tekster om  Bodhisatvaløfter omtales aspiranten som  Bodhisatva.  Almindeligvis omtaler man dog kun folk som  Bodhisatva’er, når de er nået til et af  bhumi’erne, skønt enhver, som bestæber sig på at nå dem, er teknisk set Bodhisatva’er. Man udvikler naturligvis ikke et åbent sind med en forventning om, at hele verden lader sig transformere til et paradis.  Samsara vil altid domineres af  klesha’erne, som hele tiden opstår og forsvinder i de  sansende væsner. At opdyrke Bodhicitta vil altid synes at være en håbløs ide.  Det er det imidlertid slet ikke, for på trods af samsara følger de  to slags gavn altid ved det åbne sind og hjerte.
  Selvom samsara fortsætter omkring  Bodhisatva’en, spreder Det Lyse Sind alligevel  velsignelse og fred i omgivelserne. Så der vil således på trods af verdens tilstand generelt, komme  befrielse og  oplysning til de berørte. Med indsigt i sindets natur og virkemåde, hvilket teknisk set er identisk med  sunyata, vil  Bodhisatva’en forstå, at samsara og  Nirvana er tilstande i sindet, som foregår på præcist det samme sted, nemlig i sindet. Paradis er derfor slet ikke et andet sted, men er identisk med samsara. Det er dog svært at erkende, når det gør ondt. Men det er derfor, at  befrielse i princippet er nemt. Den ønskede tilstand findes allerede. Den skal blot opdages.Bodhisattva Statue fra Gandhara kulturen, Kushan perioden.
  I sin bog: Words of my Perfect Teacher, skriver Patrul Rinpotje om tre måder til at fremelske Bodhicitta:
  1. Bodhisatva’en ’som en konge’ søger først og fremmest at gavne sig selv, men erkender at gavn for ham selv er afhængig af kongeriget og borgerne, så kongen må nødvendigvis også gavne dem.
  2. Bodhisatva’en ’som færgemand’ transporterer sine passagerer over floden til deres gavn, men sømanden sejler jo også selv med over vandet til den anden bred.
  3. Bodhisatva’en ’som hyrde’ sørger for, at hans flok når frem før ham selv og sætter deres velfærd over sin egen. Det er de tre måder at udføre ’de to slags gavn’ for både sig selv og andre.
  De fleste  Bodhisatva’er, som indgår i mange formelle    sadhanas, er afbildet som unge og friske indiske prinser og prinsesser, iklædt oldtidens fyrstelige silkedragter, guld diademer og besmykninger med mange kostbare ædelsten allevegne  (undtagen Bodhisatva  Kshitigarbha, som nogle gange ses som  Bikshu). Deres ungdom og friskhed symboliserer deres uforhindrede  Bodhicitta, og deres pragtfulde kongelige dragt og smykker viser deres magt  (som i denne forbindelse må forstås som  siddhi)  over deres eget sind og reaktioner. Når disse  hellige mennesker optræder i diverse   sadhanas, er det grundet i deres erkendelse og virkeliggørelse af både relativt og absolut Bodhicitta . De er således alle på det tiende  bhumi, som kaldes for ‘Dharma skyen’.
  De almindelige succesfulde Bodhisatva’er befinder sig på første til og med sjette bhumi. De risikerer dog stadigvæk at falde tilbage i de almindelige tilknytnings former og identiteter, så de kan miste deres samling af dyder, skt.:  punya, og erfaringer om  visdom, hvis det går galt. Fra og med det syvende bhumi kan der ikke længere ske tilbagefald. Derfor kaldes de  Maha-bodhisatva’er, store  Bodhisatva’er, eller  Maha-satvas - ’dem med storsind’ -  som man kan stole helt på. Det gælder alle de højeste bhumi’er. Det er derfor, at det er  Maha-bodhisatva’erne, som repræsenterer  Sangha’enMahayana  Tilflugten.
  Bodhisatva’erne kaldes for  Buddha’s  sønner og døtre. Se også under:  8 Bodhisatva’er;  og for oven om:  Bodhicitta.

  Bodhi-satva-løfter:
 skt.: pranidhana  [praṅidhāna]. Der findes to transmissioner for  Bodhisatva  løfter, som stammer fra henholdsvis  Nagardjuna  og   Asanga. De kaldes for Shantideva‘s transmission og Dharmakirti’s, fordi Shantideva formulerede Nagardjuna’s transmission og Dharmakirti formulerede Asanga’s.  Shantidevas transmission kaldes også for  [Nagardjunas]  ’Dybsindige Anskuelse’  – mens Dharmakirtis også kaldes for  [Asangas] ’Vidtrækkende Handling’.
  De to traditioner har lidt forskellige detaljerede løfter. Shantidevas transmission har 14 generelle rodløfter og 4 rodløfter for individer med middelmådig evne samt  kun  et løfte for folk med ringe evne. Dharmakirtis transmission har 4 rodløfter og 46 sekundære løfter.  Disse løfter karakteriseres ved at fokusere på din egen overlagte hensigt om  Bodhicitta  i hvile, holdning og handling. Det at virkeliggøre Bodhisatva  løfterne kaldes for   de 6 fuldstændige færdigheder eller   paramitas.
 Der findses også en tradition med 10 rodløfter og 48 gren-løfter fra  Sutra’enBrahmadjala Bodhisatva Shila Sutra.
  Læs artiklen:  Bodhisatva løfter.

  Bodhi-satva-yana (skt.):
 (skrives også: Bodhisatwa-yanaBodhisatva  Fartøjet, kaldes også  Mahayana,  'det store fartøj' i en alternativ opdeling af:  De Tre Fartøjer.  Bodhisatva fartøjet underinddeles i  1)   Sutra  - og   2)   Tantra.  Bodhisatvafartøjet indeholder således også  Mantrayana  eller Vadjrayana. Eller sagt på en anden måde, så findes der ikke Tantra uden  Bodhicitta.

   Bodhi-træet (skt.):
Bodhitræet spreder sine grene over Kadjy Mønlam 2013

 det latinske navn er  ficus religiosa,
pipal træet i Bodhgaya,  hvorunder   Buddha Sakyamuni   sad, da han opnåede  Nirvana, den fuldstændige befrielse og oplysning  (skt.:  samyak sambodhi). Der er pipal træer over hele Indien, og de anses i reglen af de lokale folk som hellige på en eller anden måde, og træerne befinder sig ofte ved landsbyens vandforsyning.  Bodhitræet har karakteriske blade, som ligner vores egen popel-pils blade meget. Siden Buddha Sakyamuni’s tid har man brugt et sådant blad som symbol for hans befrielse og oplysning, fordi han sad under  bodhitræet, da det skete.

  Bodhyanga  (skt.):
 se under:  oplysningens syv dele.
 

Click here to get to the top

  Brahma  (skt.):
 tib.: Tsangpa [tshangs pa].  skt. navnet på den højeste  gud  i  rupaloka, verdenerne af form. Læs mere om det Guden Brahma udsnit af et relief fra det 6. eller 7. århundrede fra Aihole Templet, nu i Mumbai Museumklassiske verdens billede i Oldtidens Indien under:  triloka.   Brahma’s himmel hedder  Akanishtha, tib.: Ogmin, hvorfra man ifølge visse traditioner kan nå  befrielse  og  oplysning, selvom det ikke er en menneske verden med en tilpas blanding af surt og sødt, af lidenskab og  lidelse samt utallige problemer og udfordringer. I Akanishtha himlen har du ingen problemer overhovedet, bortset fra, at du stadig ligger under for  begrebs dannelsens virkninger. Imidlertid har guderne på dette niveau ikke problemer med  kleshas eller klistersindet, skt.:  kleshacitta. Netop fordi denne himmel er et sådant  velsignet sted uden  lidelse, anses det almindeligvis ikke for muligt at nå  Nirvana herfra, fordi man vil mangle interessen for det. Der vil ikke være motivation. Imidlertid mener både  Theravada  og  Dzogtjen, at de som træner efter disse traditioners metoder og anskuelser, kan blive befriet og opnå virkeliggørelse af  Dharmakaya fra en inkarnation i Akanishtha, når de forinden har praktiseret som mennesker og opnået en vis grad af  indsigt  og  erkendelse. Det skulle bevirke tilstedevær af motivation på trods af ekstasen ved Akanishtha.

  Brahma-viharas  [de 4] (skt.):
 betyder guden Brahma’s 4 boliger og kaldes også for de 4 umådelige eller  4 grænseløse,  nemlig medfølelse, kærlighed, sympatisk eller deltagende glæde og ligelighed eller ligevægtighed.

  Brahmin  (skt.):
 betegner en person i indiske kultur kredse, som tilhører  brahmin kasten. Det er traditionelt den højeste kaste hos hindu’erne.  Brahmin’erne forestår og forestod de oldgamle  Veda ritualer, og var tidligere også de eneste, som forstod  sanskrit. På  Buddha Sakyamuni’s tid var Hindu kaste systemet endnu ikke fikseret, så man kun kunne blive født ind i en bestemt kaste. Derfor ses  Buddha tit omtale  Arhats og folk uden  tilknytning  og  identifikatonn, som træner helt korrekt i både anskuelse og  meditation, som  brahmin’er. Så betydningen her har ikke noget med kaste at gøre, men har den oprindelige betydning af ordet  brahmin som en helt ren person. Ren i udsyn, opførsel og handling. Renhed har her to betydninger. Dels betyder det, at denne person besidder  erkendelse i en eller anden grad, som fuldstændigt tæmmer usunde, skt.:  akushala, tilbøjeligheder og  karma, som ellers ville være noget skidt at slæbe rundt på som  skadelig bagage. Dels at vedkommende fremelsker  Bodhicitta i betydningen at søge og bestræbe sig på  befrielse  og  oplysning. I stedet for at opretholde fordomme om sin egen fortræffelighed på andres bekostning eller med ligegyldighed overfor andre for at fremme sine egne interesser. Denne brug af ordet  brahmin findes kun i  Hinayana  Sutra’erne, kaldet  Agamas.
 I  Mahayana Sutra’erne bruges betegnelsen brahmin ikke. I stedet kaldes den rene person for  Bodhisatva, som gør fremskridt i at fremelske Bodhicitta i ti udviklings trin, skt.:  bhumis.

  Buddha (skt.): Buddha Sakyamuni - malet af Lhadipa Lama.
 ordret: den oplyste. Nogle vælger oversættelsen: den opvågnede. Begrebet stammer fra ordet:  Bodhi.  Betegnelsen på et fuldstændigt oplyst  (skt.:  samyak sambodhi) menneske. Især som i  tilfældet Buddha Sakyamuni,  hvor han bliver befriet og oplyst på en tid, hvor der ikke fandtes noget som helst kendskab eller viden om  Dharma  (Buddhadharma).  I sådanne tilfælde bruges gerne betegnelsen: en ‘historisk’  Buddha. Der omtales mange  Buddha’er i  Dharma’ens mange traditioner. Nogle er tidligere ‘historiske’  - andre er fremtidige ‘historiske’  Buddha’er. Der er også mange nutidige  Buddha’er rundt omkring i andre verdener i Universet og Multiverset. For eksempel  de 35 Buddha’er. Der er også  Buddha’er, som befinder sig i paradiser, som de selv har skabt, for eksempel  Buddha Amitabha og hans paradis   Sukhavati.  Endelig er der i  Mahayana  traditionerne kosmiske og symbolske  Buddha’er, som vist i  begreberne om Buddha-familierne.
 Betegnelsen  Buddha angiver, at den således oplyste besidder de 6 højest usædvanlige evner, skt.:  abhidjñas.  Læs videre om:  Oplysningens 64 elementer; og om:  Oplysningens 37 faktorer. Samt nedenfor om: Buddha Sakyamuni.

  Buddha Sakyamuni (skt.):Skayamuni gylden statue
 levede cirka 620 – 543 FVT. Hans navn betyder den oplyste helgen fra   Sakya folket. Han var den sidste historiske  Buddha  i en hel række af historiske Buddha’er, født som prins  Siddhartha GotamaLumbhini, som ligger i vore dages sydlige Nepal. På hans tid fandtes der ikke nogen viden om  Nirvana. Prinsen blev led ved overklasselivet og forlod i en alder af blot 29 alting og blev hjemløs asket i stedet.  Han lærte meditation af    Arada Kalama  og  Rudraka og kom således til at mestre de 4  dhyanas. Imidlertid erkendte han, at  samadhi ikke bevirker en vedvarende  befrielse fra  lidelse, men blot gør dig glad, så længe samadhi varer. Derfor forlader han sine lærere, som ikke kan lære ham mere, og han søger derpå frihed fra lidelse alene. På grund af  Buddha Sakyamuni‘s yderst gode eller sunde, skt.:  kushalakarma, opnår han  Nirvana på en tid, hvor virkelig  oplysning var helt ukendt.  Buddha Sakyamuni er således en opdager af denne mulighed, hvilket han udtrykker med  de 4 Ædle Sandheder.  Læs også om  Buddha’s 12 bedrifter.
 Læs artiklen.

  Buddha Sakyamuni's første 5 elever:
 Ajnata KaundinyaVashpaBhadrikaMahanaman og  Ashvadjit  (som også kendes som: Upasena) er navnene på de 5 asketer, som fulgte med  Buddha Sakyamuni, da han forlod sin anden meditationslærer  Rudraka  i Rajagriva, vore dages  Rajgir. I 6 år levede alle 6 et strengt asketisk liv med megen meditation. De 5 forlader Buddha, da han opgiver sin askese, men bliver igen entusiastiske elever, da han møder dem i dyreparken  Rishipatana ved  Sarnath efter sit  Nirvana.Buddha Sakyamuni og de 5 asketer mødes ved Rishipatana i Sarnath, elfenbens udskæring. Ajnata Kaundinya er den første til at nå befrielsen og oplysningen af de 5, men de øvrige 4 følger hurtigt efter.

    Billedet viser Buddha
  nærme sig de 5 asketer
   ved Rishipatana.

Så Buddha Sakyamuni’s første elever når alle oplysningen på blot en enkelt eftermiddag. De bliver således de første  Arhats.
  De bliver også de første munke, skt.:  bhikshus, i verdenshistorien. De var således ret specielle – også som munke – for de holdt ingen løfter. På dette tidspunkt i historien var meningen med munke livet indforstået og indlysende for dem alle, så der var ingen grund til formaliteter. For eksempel ordineres Ajnata Kaundinya med de enkle ord: ”følg mig, munk”. Det er først senere, da folk med et uafklaret sind bliver munke, at Buddha Sakyamuni må formulere munke reglerne og løfterne. Hvordan de enkelte løfter opstår, forklares i Vinaya Sutra.
  Udover at være de første elever, hører vi ikke meget til dem efterfølgende. Ashvadjit er kendt for at have bragt  Maudgalyana  og  Sariputra  (se under næste paragraf)  til Buddha, men også han forsvinder herefter ud af historien, så de 5 blev åbenbart ikke specielt kendte  Lama'er, men overskygges  - i hvert fald i den officielle   Dharma  historie -  af  de 10 hovedelever (læs nedenfor om dem).  Ashvadjit har dog fået en fornem plads i historien ved at formulere det berømte  dharani   Ye Dharma (Dharma’en udtrykt i 4 linjer).
  Alligevel må de have været ganske usædvanlige mennesker, for de havde den enestående  karma, at blive Buddha Sakyamuni’s første elever og de første  Arhats  i verdenshistorien. Grunden til deres unikke oplysning og erfaring  sammen med Buddha Sakyamuni må findes i, at de alle var elever af   Rudraka, Buddha Sakyamuni’s anden meditations lærer. Rudraka lærte Sakyamuni den fjerde  dhyana, det sidste punkt i mesterskab i meditation  (Arada Kalama var den første meditationslærer, som lærte Buddha Sakyamuni de første 3 dhyanas). Hvis Rudraka ikke havde lært de 5 om den fjerde dhyana, så har Buddha Sakyamuni sikkert gjort det, mens de alle 6 praktiserede sammen i hele 6 år. Så de 5 asketer var allerede mestre i meditation og  samadhi, da Buddha Sakyamuni blev genforenet med dem i Sarnath efter sit  Nirvana  i  Bodhgaya.
  Det er kun Ajnata Kaundinya, som nævnes i  Lalitavistara Sutra. De andre navne er fra  Mulasarvastivada’s  Agamas., som rapporteret af Charles s. Prebish i sin bog:  Historical Dictionary of Buddhism.
  Visse beretninger gør Ajnata Kaundinya til formand for det første Buddhadharma koncil i stedet for  Mahakashyapa. Det forekommer dog at være en myte. Det er påfaldende, hvor lidt vi ved om disse 5 første munke. Det er min egen spekulation, at de fulgte Buddha’s første hensigt om livet som munk, nemlig at vandre frit omkring uden tilknytning til nogen eller noget som hjemløs, hvor man kun forbliver på det samme sted i regntiden, typisk 3 måneder om sommeren. Det er dog også påfaldende, at de ikke danner skole. Skønt de må formodes at have haft elever, hører vi intet om det.

  Buddha Sakyamuni’s første to tilhængere:
 Bahallika og Trapusa, er de to brødre og rejsende købmænd, som blev  Buddha Sakyamuni's første elever i  Bodhgaya 8 uger efter Buddha’s  Nirvana. De var ret specielle på flere måder. De kom ikke fra landene omkring og på Ganges sletten, men fra Baktria, et land som lå nogenlunde hvor staten Tadjikistan og provinsen Baldakshan i Afganistan ligger i dag. Bhallika betyder manden fra Balkh, som var hovedbyen i Baktria. Hvorfor så Trapusa hedder noget andet, vides ikke. Men det kunne jo være, at han boede i en anden by.
 Lalitavistara Sutra beretter, at Buddha Sakyamuni nød frugterne af sin  befrielse  og  oplysning i 7 uger efter  Nirvana var indtruffet. Det fortælles, at nogle af de lokale asketer fra forskellige traditioner spurgte til hans velbefindende, men selvom han fortalte dem om Nirvana, var ingen virkeligt interesseret i at høre mere om det. Men så ankom de to brødre fra Baktria med en stor karavane og en stor flok mennesker, trækdyr og vogne lastet med handelsvarer. Fordi Buddha strålede sådan, tiltrak han de rejsende, som tilbød ham et måltid mad. Derpå blev de  velsignet af Buddha og han profeterede, at også de ville opnå Nirvana i et fremtidigt liv. Herpå tog de to købmænd og deres følge  tilflugt. Der forlyder ikke, at Buddha egentlig lærte dem noget, skønt det har han vel. Men den historiske begivenhed er, at dette er de første mennesker, som søger tilflugt – ikke i de  tre Ædelsten, for på det tidspunkt er der kun to, nemlig Buddha selv og hans  Buddhadharma.

  Buddha Sakyamuni’s lærere:
 1)  Arada Kalama fra Vaisali, en bystat nord for
       Ganges floden i Bihar, Indien,  og
 2) Rudraka  eller Udraka Ramaputra fra Radjagriva,
       vore dages  Rajgir i Bihar, Indien.
Arada Kalama lærte  Buddha Sakyamuni de tre første  dhyanas – Rudraka lærte ham den fjerde dhyana. Så de var Buddha Sakyamuni’s  Lama’er, men de formåede ikke at føre ham til  Nirvana, som de ikke kendte til. Buddha Sakyamuni’s exceptionelle opdagelse er således de  4 ædle sandheder (læs artiklen) og indsigts meditation, skt.:  vipashyanaShamatha meditation har Buddha således i hovedsagen lært af sine meditations lærere. Ære være med dem.

  Buddha Sakyamuni’s 10 hovedelever:Maudgalyana, malet af Lhadipa Lama. Detalje fra Lhadipa's store tangkha af Buddha Sakyamuni og de 16 Arhats.
  1)   Sariputra
  2)  Maudgalyana
  3)  Mahakashyapa
  4)  Upali
  5)  Ananda
  6)  Anuruddha, Sakyamuni's
        fætter
  7)  Rahula, Sakyamuni's søn
  8) Kātyāyana
  9)  Subhuti
10)  Punya Mantaniputra.
 At disse 10  Arhats  skulle være mere fremragende end andre, er en senere konvention.  Buddha Sakyamuni  udnævnte aldrig nogen til at være af større kaliber end andre blandt hans elever, men fremhævede hver enkelts Sariputra, malet af Lhadipa Lama.  Detalje fra Lhadipa's store tangkha af Buddha Sakyamuni og de 16 Arhats.kvalitet. På Buddha Sakyamuni's tid sknelnede man blot mellem dem, som havde plukket frugten af træning og dem, som træner. Det vil sige, at der var  Arhats  og  sravakas.
  I  Mahayana  skelnes der mellem de 10  bhumis. I Hinayana er der 4 slags ‘næsten’ Arhats.
  Måske var Buddha Sakyamuni’s bedste elver  de første fem munke, men de dannede ikke skole. De 10 hovedelever var derimod af afgørende betydning for  Buddha Dharma’ens fortsættelse som organiseret foretagende.
(Billedet for oven viser Maudgalyana. For neden  Sariputra.)

  Buddha Sakyamuni's tolv bedrifter  (skt.):
 se under:  tolv bedrifter.

  Buddha-aktivitet (skt.):
 se under:  Buddhavirksomhed.

  Buddha-aspeker  eller
Buddha-former
(skt.):
 se under:  Yidam.

  Buddha-vatamsaka Sutra  (skt.):
 se under:  Avatamsaka Sutra.

  Buddha-dharma  (skt.):
Skilt Nirvana ripped from: Edward Johnston: wayout, 1916. - Buddha Sakyamuni's  'Lære' – ofte forkortet til blot  'Dharma' i den generelle betydning af 'dharma', nemlig 'enhederne' i Buddha's Lære samt denne Lære som en særlig enhed i forhold til andre anskuelser,  fremgangs måder  og trænings systemer. Dharma kan også forstås som Buddha's 'virkelighed' og 'sandhed', og omvendt: sandheden om Buddha samt Buddha's virkelighed. Endelig kan Dharma'en også forstås som  'begivenheden Buddha'. 

  Buddha Dharma  inddeles i 3  'kurve’ (skt.:)
Tripitakka.   Buddha’s Lære handler om  de 4 Ædle Sandheder.  De 4 Ædle Sandheder praktiseres ved  den 8 foldige vej.  Den 8 foldige vej mestres ved  de 6 fuldstændige færdigheder.  Disciplinen meditation mestres ved  de 4 dhyanas. Alle disse punkter  i  Buddha Dharma fører til  indsigt.  Indsigt handler først og fremmest om at gennemskue, erkende og hæve sig over uvidenhed som en sindstilstand, skt.:  avidya. Indsigt fører til  befrielse  og  oplysning

 Læs også om:  dharma
Læs artiklen:
Buddhismen, Buddha's Lære hedder Dharma.

  Buddha-dharma konciler:Første Buddhistiske koncil ved Saptaparni grotten.
 Det første koncil blev afholdt på  Gribbebjerget ved Rajgir af de 500  Arhats,  Buddha Sakyamuni's  elever, som havde opnået  Nirvana  'med en rest', efter Buddha's  Parinirvana. Koncilets formand var  Mahakashyapa. Mødet blev afholdt for at fastslå, hvad Buddha havde sagt i tiden løb. Koncilet konkluderede i enighed. Det første koncil fastlagde den korrekte formulering af de såkaldte  3 kurve, skt.:   tripitaka, som består af SutraVinaya  og 
AbhidharmaAnanda fremsagde Sutra’erne,  Upali fremsagde Vinaya og Mahakashyapa formulerede den tidlige Abhidharma. Dette historiske møde af de 500 Arhats siges at have varet i syv måneder.
 Abhidharma som vi kender emnet i dag, indeholder mange senere formuleringer, fordi Abhidharma består af sammenfatninger og analyser af Sutra og Vinaya. Dette møde fandt sted cirka år 483 FVT, ifølge  Charles S. Prebish i hans bog:  Historical History of Buddhism  (ISBN: 81-7030-418-0).
 Det andet koncil fandt angiveligt sted i  Vaisali omkring år 367 FVT. Mødet angiver den første kendte splittelse i  Sangha’en på grund af divergerende udlægninger af Vinaya.
 Det tredje koncil blev afholdt af Kejser Ashoka omkring år 250 FVT. Koncilet resulterede i landsforvisning af   Sarvastivada  traditionen til det vestlige Indien. På kejserens befaling. Men mødet forligede ikke de 18 skoler, som havde udviklet sig siden det første koncil – mest på grund af uoverenstemmelser omkring  Vinaya men også angående ’rigtig’ anskuelse.
 Det fjerde koncil blev afholdt af Kong Kanishka omkring år nul EVT, som heller ikke ændrede på noget, men blot skabte mere splittelse. Koncilet gav dog atter Sarvastivada en fremtrædende position.
 Der er uenighed blandt de buddhistiske traditioner om det fjerde koncil.  Theravada anser mødet for uægte, ikke mindst fordi denne tradition ikke deltog. Indenfor Theravada tæller man videre med en hel række konciler op gennem historien, hvor kun Theravada folk mødtes og fastlagde den ’rigtige’ udlægning af  Buddhadharma. Men de øvrige traditioner lavede ikke flere konciler. I stedet foregik der en nærmest konstant debat blandt dem. Ofte var sådanne debatter arrangeret af kongelige sponsorer, hvor der var strenge regler for debattens forløb. Ofte måtte den tabende debattant offentligt tilkende den vindendes synspunkt gyldighed, så samtale forpligter, kan man sige. Vinderen fik ofte også en ganske betragtelig belønning af kongen. Således blev  Vasubandhu meget rig, fordi han aldrig tabte en debat, men deltog i utallige sådanne i hele Indien.
 Det er min personlige mening, at kun det første koncil var afgørende, mens de følgende var af mere politisk karakter. Det første koncil var også det eneste, som endte i enighed og sammenhold.  Det var også det eneste møde, hvor alle deltagerne var oplyste Arhats.
 Resultatet af denne udvikling er, at der historisk er opstået en stærk og sund debat kultur  i alle traditionerne, som stadig eksisterer den dag i dag. Da traditionel Buddhadharma i vores tid også mødes med den kritiske akademiske universitets forskning, er der basis for fortsat udvikling af anskuelse og debat. Mange moderne akademikere indenfor feltet  Buddhologi er selv praktiserende buddhister. Men vi har meget få europæisk fødte meditations mestre i Vesten.

  Buddha-dharma’s ni dele:
 Buddha’s Dharma   (se ovenfor)  inddeles i de tre kurve, skt.:  Tripitaka, hvad angår emner og instruktionernes oprindelse. Hvad angår måden, hvorpå instruktionerne gives, inddeles  Buddhadharma i ni dele:
1) taler, skt.:  Sutra
2) digte, skt.: gatha
3) emner fra fortiden, skt.: itivrittaka
4) beretninger om Buddha’s tidligere liv,
    skt.: djataka [jataka]
5) eventyr, skt.: adbhuta
6) oprindelser, skt.: nidana
7) lignelser, skt.: aupamya
8) blandet prosa og  poesi, skt.: geya
9) traktater [Buddhadharma i sammenhæng],
    skt.: upadesha.
Hver af disse instruktions måder anses i sig selv for at være ’virksomme midler eller metoder’
- skt.:  upayas - ved at røre den enkelte og beskrive emnerne på forskellig måde og med særlig virkning som følge af den særlige metode i præsentationen. Denne opdeling er typisk i  Hinayana  Abhidharma, mens den spiller en underordnet rolle i Mahayana, hvor der i stedet lægges vægt på de 6 fuldstændige færdigheder  (skt.: paramitas)sunyata  og  Bodhicitta i inddelingerne af Buddhadharma.
 Læs mere i Michael Pye’s bog:  Skilful Means, side 29.

  [de 35]  Buddha'er:
 se under 'F':  35 Buddha'er.

  Buddha-familier:
 Skt.: Buddhakulas.  De 5  Buddha familier er formaliserede udtryk for  vision  af  Buddhanaturens mange aspekter, visdomme, skt.:  djñanas, og relationer til meget andet med tallet
De 5 Buddhaer, som er overhoveder for de 5 Buddha familier. Billedet er af statuerne på Tilogaard.
fem. For eksempel de fem  skandha'er, de fem  elementer, de fem slags lidenskabelige følelser, skt.:  kleshas, og flere af bevidstheds formerne, skt.:  vidjñanas. De fem familier repræsenterer således  sindets mange funktioner, niveauer og processer, som noget der foregår i Buddhanaturen eller sindet som en beholder for oplevelserne, skt.:  alaya. Både som  befriede  og  oplyste samt ikke-befriede eller uoplyste tilstande, skt.:  caitasikas.
 Familierne består af mange  Buddha-aspekter,  som hver har et familie-overhoved,  hvis navne er:  Akshobhya betyder Urokkelig (Vadjra-familien)
Ratnasambhava  betyder Juvelkilden (Ratna-familien)
Vairocana betyder Oplyseren (Buddha-familien)
Amitabha  betyder Lys-uden-grænse (Lotus-familien)
Amoghasiddhi  betyder Opnår Alt (Karma-familien).
                            Karma i denne forbindelse betyder simpelthen handling eller  Buddha-virksomhed, og den specifikke virksomhed er her den såkaldte kontrollerende aktivitet.
 Disse 5 Buddha’er ses for oven på billedet i samme orden, som nævnt, startende fra venstre.
  Læs også:  remsen med de 5 Buddhafamilier.

  Buddha-kshetra  (skt.):
 et  Buddha-land eller Buddha  paradis. Visse Buddha’er som for eksempel  Akshobya  og  Amitabha Buddha tog  løfter før deres  oplysning, at de ville frembringe et beskyttet og fuldstændigt rent sted i  Kosmos, hvor folk med en forbindelse til disse Buddha’er kan genfødes uden at opleve de sædvanlige begrænsninger og besvær ved  samsara. På et sådant eksistensplan er folks kroppe nærmest mentale, så det er ikke nødvendigt med metabolisme, altså mad, afføring og tis. Dette kendetegner Amitabha’s paradis  Sukhavati. Akshobya’s ’paradis’  (Abhirati)  er derimod en hel verden fuld af mange slags  sansende væsner, hvor det rene aspekt består i, at der ikke er  Meru bjerget og helvedes verdener, skønt der er himmelske verdener, mens det er fysisk muligt at møde Buddha Akshobya. Der er mange flere sådanne ‘rene lande.’
 Læs mere under:  Sukhavati; og:  paradis.

  Buddha-kula  (skt.):
 se under:  Buddha-familier.

  Buddha-natur:
 skt.:  Buddhata; sindets basale natur som rummelighed, den præcise og følsomme klarhed og den altoverskridende dimension ved at omfatte både væren og ikke-væren, tid og ikke-tid.  Buddhanaturen er således sindet som en beholder, skt.:  alaya, for sine oplevelser samt den klarhed, som meget præcist opfatter altings forskellighed i oplevelserne. Det er netop alaya, som ofte fejlagtigt forstås som et egentligt  essentielt og  transcendent Selv, skt.:  atmanBuddhanaturen benævnes også  Tathagata-garbha  og  Sugata-garbha  på  sanskrit.
 Læs artiklen
Læs også:  Hvad er en oplevelse?

  Buddha-ta  (skt.):
 se under:  Buddha-natur.

  Buddha-tilstanden  (skt.):
 når en  Buddha aspirant har opnået  Nirvana, og   oplysningen har udfoldet sig, indtræffer  Buddhatilstanden. Den har to naturlige kvaliteter:  befrielse og  oplysning forklaret i detaljer  ved remsen:  oplysningens 64 elementer.
 Buddha tilstanden  karakteriseres  i  Mahayana ved dels, at der er en række almindelige faktorer i de almindelige  sansende væsners almindelige tilstand, som er helt fraværende i en Buddha’s tilstand. Det vil sige alle  forhindringer er pist væk og borte,  de tre slør er forduftet og  sindet  har  genkendt sig selv. Dels bliver sindet naturligt afklaret, åbent, fordomsfrit, ubegrænset rummeligt og præget af klarhedens visdom, skt.:  pradjña, kærlig velvilje, skt.:  maitri og medfølelse, skt.:  karuna. Så selvom en Buddha ikke ligger under for de lidenskabelige følelsers, skt.:  kleshas, dominans, er der alligevel tale om en meget stor og næsten hudløs følsomhed i  Buddha tilstanden, netop fordi forhindringer og slør ikke forurener sindets oprindelige klarhed og rummelighed. Desuden karakteriseres Buddha tilstanden ved en Buddha’s ganske særlige evner, skt.:  abhidjña.
 Det er når klarhedens visdom slår igennem, at  det helt  uforhindrede   Bodhicitta bliver en Buddha’s sindelag. Når befrielsen er indtruffet, får ingen Buddha lyst til atter at blive fanget ind af den betingede verdens, skt.:  samsara’s,  dominans. Så en Buddha forbliver naturligt fri for  tilknytning  og  identifikation med alt og alle.
 Læs artiklen:  Om Buddha 3.

  Buddha-virksomhed (skt.):
 - en  Buddha’s  spontane aktivitet efter sit  Nirvana. Virksomheden klassificeres ved fire kvaliteter: som
1)   tæmning, 
2)  berigelse, 
3)  påvirkning  (af begivenheder),  samt 
4)  kraft til forvandling  (enhver forhindring
       bliver til et fartøj for befrielse  –  emotionalitet,  skt.:

     klesha,  bliver til visdomsind, skt.:  djñana). Derfor kaldes denne sidste virksomhed også for kontrollerende og betegnes som vild eller heftig.
Hvad angår dette sidste punkt, se under:  Dharmapala.

  Buddha-yana  (skt.):
 se under:  Ekayana.

  Buddhi  (skt.):
 tib: lo  [blo], forstand; evne til at opfatte, vide og overveje. Resultatet af sinds bevidsthedens, skt.:  mano-vidjñana, arbejde. Baggrunden for buddhi er  begrebs dannelsen i den tredje og den fjerde  skandha. Men der opstår først forståelse, når sinds bevidstheden vender og drejer disse begreber i den femte skandha. Derfor opstår der hele tiden nyt begreb og varierende  sinds tilstande. Forståelse handler ikke blot om logik og om at  genkende sammenhænge. Man forstår også med hjertet. I  Buddha-dharma er det vigtigt og afgørende at opdyrke såkaldt ’rigtig’ forståelse, den  otte foldige vejs første punkt, altså rigtig eller grundig og udtømmende anskuelse, synsvinkel eller opfattelse af alle sammenhænge. Rigtig hedder på sanskrit:  samyak. Herefter dyrkes rigtig analyse, den otte foldige vejs andet punkt. Analyse betyder at bruge sin forstand,  buddhi, til at undersøge virkeligheder holdt op mod den rigtige anskuelse.
 Sådan rigtig forståelse, hvor al misforståelse er overstået, er et afgørende grundlag for  befrielse  og  oplysning. De øvrige nødvendige faktorer for  Nirvana, beskrives ved den otte foldige vejs resterende seks punkter.
 Buddhi eller tibetansk ’lo’ indgår i ordet ‘lodjung,’ såkaldt ’sinds træning’ eller træning i forståelse med hjertet, hvilken betegnelse jeg selv foretrækker. Udtrykket betyder bogstaveligt blot ’træning i forståelse,’ men der trænes i  Bodhicitta. Derfor er betegnelsen træning i forståelse med hjertet et dækkende udtryk. Tibetansk ’djung’ betyder øvelse eller træning, så på sanskrit burde det hedde  buddhi-bhava, men udtrykket findes ikke på sanskrit. Vi har kun det tibetanske udtryk, som tilsyneladende blev udviklet i  Tibet for omkring 900 år siden af  Chekawa Yeshe Dordje. Læs videre under:  lodjung.
 Se nedenfor om:  buddh-indriya.   Se også under:  vidya, viden. Læs også artiklen:  Om opfattelsen 2, sindets processer.

  Buddh-indriya  (skt.):
 sanse evnen som sanser eller fatter abstraktion og  begreber. De 6 sanse evner, de 6 slags sanse genstande og de 6 sanse bevidstheder udgør tilsammen de 18  dhatus eller områder for  oplevelseSindets egne fortolkninger, abstraktioner og begreber opstår i første omgang som noget helt nyt i den anden, tredje, fjerde og femte  skandha ved en oplevelses tilblivelse i et enkelt forløb  af  de 5 skandha’er. Ved det næste gennemløb, skt.:  santana, af skandha'erne opstår så disse  fortolkninger, abstraktioner, begreber og følelser i den første skandha i en eller anden form, skt.:  rupa, som sindet derpå behandler i de efterfølgende skandha'er. Så rent praktisk behandler sindet i den første skandha alle tanker og følelser ligesom sansningerne.
  (Fordi sindet fungerer på denne måde, hvilket er hvad en  yogi observerer i sin meditation, betegnes dette stadie i den første skandha som sansning, skt.:  sparsa, hvorved rupas viser sig, uanset om sådan 'sansning' kommer fra omverdenen eller fra sindet selv som fantasi, tanker og følelser. Bemærk venligst, at det ikke er sådan, at vi almindeligvis beskriver disse ting i Europæisk psykologisk tradition. Så du må lære at tænke om dette emne på en ny måde. Så selv tanker er noget, som du 'sanser' på den første skandha's niveau.)
 Det er følgen af sådanne fantasier,  tanker og følelsers opståen i det foregående forløb af de 5 skandha’er. Fordi de blev dannet i det forrige forløb, opstår de nu i den første skandha som ’form.’ I det nye forløb vil denne ’form’ derpå blive ’følt’ i den anden skandha, opfattet og fortolket i den tredje, reageret på i den fjerde og atter blive forstået bevidst i den femte med et nyt perspektiv, som dette netop gennemførte gennemløb af skandha’erne har dannet.
 Herefter gentager processen sig igen og igen i det uendelige. Så selvom rent mentale forestillinger og størrelser, som i princippet består af fortolkning og mental reaktion, ikke direkte har en 'fysisk' oprindelse, behandler sindet dem alligevel som sansning, skt.: sparsa. I Vesten plejer vi ikke at tænke om sansning på denne måde, men i  Buddhadharma kategoriseres oplevelserne ikke efter, hvorvidt deres oprindelse er udenfor eller indenfor sindet, men i forhold til sindets generelle virksomhed, som er de 5 skandha'er.
 Blandt de 22 indriyas er  buddhindriya således den sanse evne, som ’sanser’  cetanamanasvedanaskleshascaittas, vaners og erfaringernes ’form’  (skt.:  rupa)  i den første skandha.
 Læs videre under:  indriya, sanse evne.  Læs også om:  skandha.  Samt om:  buddhi.
Læs også artiklen:  Om opfattelsen 2, Tanker er sansninger.

  Buddhisme:
 se under:  Buddha-dharma.

  Bundle theory  (eng.):
 se under:  stoflighed.

 Bumpa  (tib.):
 [བུམ་པ་],   skt.:  kumbha, betyder en 'vase' eller en potte, flaske alt efter formen. Flasken har hank og tud. Den grundlæggende symbolik er, at den er en beholder. Beholderen kan symbolisere en krop, som  sindet er indeni. Eller beholderen kan være sindet, som oplevelserne er indeni. Den første betydning findes ved 'vase' indvielsen, skt.:  abhisheka, i  Tantra. Normalt er Langtlivs vase med Amitayus på toppen; Museum der Kulturen Basel.der to flasker ved et Tantra ritual. Den ene udtrykker  Yidam'mens krop og placeres på  Mandala'en eller ved den, mens den anden flaske kaldet 'arbejds flasken' står udenfor og bruges til renselse og velsignelse af personer og genstande. 'Vasen' uden hank og tud er i reglen symbol på Yidam'mens krop i betydningen, at den indeholder nektar, skt.:  amrita, hvilket symboliserer  Buddha's livskraft, skt.:  prana. Amritvasen bruges ofte ved langtlivs indvielser.
Billedet viser en vase til langtlivs indvielse med Amitayus på toppen.
 Denne type 'vase' ses dog også som en skattekiste, som indeholder magisk rigdom, velfærd, held og  lykke. Den bruges til for eksempel at blive lagt i jorden under en  stupa, fuld af halvædelsten, guld og sølv, som en gave til de underjordiske  guder og ånder. Rigdomsvasen ses også brugt i andre sammenhænge for at bringe held og lykke til en husstand og så videre.

Click here to get to the top

   Bönpo (tib. - udtales: bhø’en po):
 [OBS: om begrebet bøn, se næste paragraf.] Ordet ‘Bön’ er en tibetansk oversættelse af  Zangzung  ordet ‘gyer’  i følge professor Snellgrove  [i bogen: 9 Ways of Bön]. Bön betød således oprindeligt ikke ‘religionen’ men  sang. I løbet af Middelalderen kom  Bön til at betyde  Tibet’s før-buddhistiske religion. Den findes stadig, men har det svært på grund af få medlemmer. Der findes såkaldte ‘hvide’ og såkaldt ‘sorte’  bönpo traditioner.
  1)  De ‘hvide’ er forskellige  Dzogtjen
         transmissioner og en omfattende  Tantra  tradition - dog helt uden   Buddha Sakyamuni. I stedet optræder mytiske personer i de ‘hvide’ transmissions linier fra Centralasien. De oversatte bøger til de ‘hvide’ bönpo’ers tradition, var ikke forfattet på   sanskrit, men på et andet og nu ukendt sprog. Der er muligvis tale om en buddhistisk transmission fra  Buddha Sakyamuni, som har rejst over længst glemte folk, riger og lande i Centralasien, hvor traditionen blev overført fra generation til generation i for længst uddøde kulturer på nu helt glemte sprog. Det mener de “hvide”  bönpo’er dog ikke selv.
   Grundlæggeren af  Bön, den hellige  Shenrab, levede 500 år før  Buddha Sakyamuni. Visse lærde mener, at  Bön  oprindeligt var den persiske ur-religion, som den eksisterede før  Zaratrustra’s  reformation. Via Sogdhiana, landet omkring Samarkand og Ferghana i Oldtiden,  kommer Bön så til  Zangzung  i form af sogdhian sproget, som blev oversat til zangzungsk.  I Sogdhiana eksisterede der mange religioner i Oldtiden, så det er bestemt muligt, at en oldpersisk religion blev videreudviklet her og fik buddhistiske karaktertræk. I vore dage findes  Bön’s hellige bøger kun på tibetansk.
  2)  De ‘sorte’ bönpo’er er beskrivelse af forskellige
          shamanske traditioner, hvis oprindelse er uvis og udokumenteret. Såkaldt ‘sort’  bön har intet med den ‘hvide’ tradition at gøre. I den forbindelse betyder  bön simpelthen, at den er før-buddhistisk. Den ‘sorte’ skole praktiserer alle de sædvanlige shamanske discipliner som for eksempel helbredelse og  orakler,  men også den sorte magi, som er karakteriseret ved at skade andre ved brug af trolddom. Sådant ondsind er ikke velset i  Mahayana. Derfor har de forskellige buddhistiske traditioner i  Tibet udviklet mod-magi, som skal beskytte folk og dyr mod den sorte heksekunst. Det har de ‘hvide’ Bönpo’er selvfølgelig også gjort.

   Bøn:   bruges meget i de fleste  sadhanas.
 Det ene aspekt  ved  bøn Dharma’en er, at  bøn retter sig indad. Når du beder til  Tilflugten,  sadhana’ens  Buddha  eller Buddha-aspekt  (tib.:  Yidam),  er det dit eget sind, som du beder til. Dit eget sind som den indre  Guru, dit eget potetiale for  Nirvana, og din egen  Buddhanatur.
 Det andet aspekt  ved  bøn retter sig udad til fortidens, nutidens og fremtidens   Buddha’er  og   Bodhisatva’er, som uophørligt udstråler   velsignelse. Ved at henvende sig til dem, vækkes de til virksomhed, som det hedder. I virkeligheden regner det altid med  velsignelse  overalt. Det er blot først, når vi henvender os, at vi bemærker det.
   Begge aspekter ved  bøn  bevirker fremkomst af  velsignelse i sindets strøm  (skt.:  santana).  Oprigtig  bøn i buddhistisk forstand handler ikke om ved ‘guddommelig’ indgriben at opnå fordele på andres bekostning, men altid om  Bodhicitta  på den ene eller andre måder. Derfor bevirker oprigtig  bøn,  at goder og dyder, skt.:   punya   - nogle gange kaldet ‘fortjeneste’   (merit) - fremelskes, samles, forøges og lagres som vaner og begreber  (skt.:  samskaras)  i sindet som frø, skt.:  bidjas, til fremtidig  karma. Når disse værdifulde    mentale tendenser  fremelskes i sindet, vil de dæmpe tendenserne til dårlig  karma, som du jo også slæber rundt på. Desuden får du dine   dyder med i dine fremtidige liv som karma-frø  (skt.:  bidja). Så  bøn i  Dharma’en har både kvalitet af en hjertets åbenhed, selvoverskridelse, hengivenhed, ihukommelse af meningen med  Dharma, samling af dyder, skt.:  punya,  og gode vaner, begrænsning af  udyder  og dårlige vaner - og ultimativt vil  Nirvana  uundgåeligt indtræffe.
 Så selvom man ultimativt  (i en  Madhyamaka betydning) ikke beder til nogen eller noget, ikke kan siges at være “nogen”, som beder, ej heller kan der egentlig være nogen virkelig  bøn  eller nogen virkelig bedende handling  -    er  bøn  alligevel en meget vigtig disciplin i  Dharma’en. Det er netop sådan, fordi  bøn  virker og har effekt i den relative eller konventionelle verden.  Bøn  hjælper med til at aflægge dårlige vaner og udvikle de gode  (læs her om de 51 samskaras, som er disse gode og dårlige vaner).   Tilflugt  og  bøn hjælper begge til, at man bliver opmærksom på  Buddhanaturen, åbner sig for  velsignelse  og får kraft og mulighed for både at hjælpe sig selv og de andre  sansende væsner, som man faktisk møder i løbet af livet  (de to slags  gavn).  Læs også om  bøn under: Cintāmaṇi.
 

Click here to get to the top

 

 

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

B

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

Her går stregen og slutter siden ...
Klik her for at åbne indholdslisten.            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk