Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

B

 

  Bardo (skt.):
 (skt.: antarabhava) mellemtilstand eller overgang.
  1)  Filosofisk betyder  bardo simpelthen tilstanden

        mellem det ene øjeblik og det næste - samt ethvert øjeblik som en mellemtilstand  (se under: santana).
  2)  Almindeligvis bruges bardo begrebet til at

        betegne alene dødsprocessen og den efterfølgende reinkarnations-proces, før det næst følgende nye liv i en ny krop finder sted.
  3)  Der regnes dog med flere slags overgange i

        Dharma’en: der er  livets  bardo, drømmens -, meditationens -, dødens -, efter-dødens  - og  genfødslens  bardo. Livets-, drømmens- og meditationens  bardo’er er mellemtilstandene, som varer fra undfangelse til død.  Dødens  bardo er mellemtilstanden, som varer fra ophøret af det ydre åndedræt til tidspunktet, hvor det indre åndedræt stopper. Det er i reglen et tidsrum, som varer ligeså længe som den tid, det tager, at fortære et måltid mad. Det vil sige, at tidsrummet kan variere fra 5 minutter til omkring 2 timer. Det ydre åndedræt betyder simpelthen vejrtrækningen, mens det indre åndedræt er omsætningen af livsenergi, skt.:  prana, indenfor kroppen.  Efter-døds  bardo’en, som kaldes  dharmata,  er mellemtilstanden, som varer i højest 49 dage   (i psykologisk - eller oplevet - tid).  Det vil sige 7 gange 7 uger. Hvis man ikke har fundet en inkarnations mulighed i løbet af den første uge, gennemgår man endnu en død   (i døden)  og tager derpå en uge mere i efter-døds  bardo’en og så videre.  Genfødslens  bardo  indtræffer, når begæret efter en ny krop bliver stærkere end efter-døds   bardo’ens forvirring, opløsninger samt raffinering af bevidstheden. Du vil i en vision se dine fremtidige forældre blandt mange elskende par. Nærmest magnetisk bliver du da på grund af  karma tiltrukket far og mor og undfanges  (indfanges).
 
4) Dødens og efter-dødens  bardo’er kan dog
      foregå på mange flere måder, end det er angivet her, nemlig hvis der er  karma til genfødsel i enten helvederne eller himlene, eller karma for en  sravaka,  som er en kommer-kun-retur-en-enkelt-gang  (en næsten helt udviklet - Arhat),  eller der er uforhindret forbindelse til et rent land som   Sukhavati.  I så fald indtræffer ophøret af det indre åndedræt samtidigt med, at det ydre stopper. Døds-bardo’en varer altså i så fald ingen tid. Desuden kan ethvert   bardo  bringes til brat ophør ved spontan indsigt og gyldig erkendelse, når som helst. Der er faktisk rigtig mange variations muligheder, så man kun kan sige noget helt generelt som beskrevet for oven, mens vi må forstå, at alt er usikkert omkring  bardo’erne, også tids angivelserne.
 
5) Bemærk, at disse i sagens natur  teoretiske
       beskrivelser af  bardo’erne er noget andet end den oplevede virkelighed, som du en skønne dag vil blive udsat for. Søren Brun og Nuser om døden.Det er ligesom at betragte en smuk kyst fra en båd ude på havet, mens det er noget ganske andet at spadsere rundt på den selvsamme kyst, som måske er knap så køn, når man er nået i land. Pointen med instruktioner om  bardo’erne er netop at give dig et kort eller en  orientering,  som du kan bruge til at  genkende   bardo’erne med, når du tumler igennem dem, så du ikke behøver at lide af skræk, rædsel og desorientering undervejs. Så kodeordet her er  genkendelse, og ikke noget om at tro på genfødsel.  Det er ligegyldigt, hvad du tror.  Samsara  fortsætter ufortrødent. Derimod er det ikke ligegyldigt, om du er velorienteret, selvom du kun kan tilegne dig en viden, som svarer til en rejseguide, men ikke til selve oplevelsen af rejsen.  Læs  også om:  gandharva.   Læs endvidere også om:  Organdonation.

  Bedrag:
 se under:  moha.

  Befrielse: Buddha Sakyamuni udsnit fra 35 Buddhaer tangkha.
  betyder, at de  3 slør  gennemskues og alle  forhindringer  for  Nirvana  ophører  på grund af 
indsigt. Når dette er sket, udfolder  oplysningen, skt.:  bodhi, sig. Befrielse og oplysning kaldes under et for Nirvana.
     Billedet viser Buddha
   Sakyamuni’s befrielse.
Rent praktisk er følgen af befrielse, at ingen oplevelser længere kan dominere  sindet. Årsagen til befrielse er indsigt i sindets natur og virkemåde. Denne indsigt bevirker, at sindet  genkender  sig selv. Det er denne genkendelse, som forårsager, at de 3 slør ikke længere kan tilsløre, og at forhindringerne ikke kan hindre den efterfølgende oplysning.    Læs artiklen:   Om Buddha 2.

  Begreb:
 der er to måder at begribe på i følge Buddha Dharma, dels som  vidjñaptis  -  dels som  samskaras.
 1)  Vidjñaptis er  kendelsen  eller  genkendelsen af  de mentale indtryk på sindet, skt.:  djñeyas, hvorved disse indtryk antager  fortolkede og opmålte skikkelser for bevidstheden, skt.:  vidjñana. Så uanset om fortolkningen  er korrekt eller ej, opstår der  begreb i sindet. Denne begrebsdannelse foregår i  den tredje skandha. Sådant  begreb handler blot om at forstå, hvad der foregår i situationen.
 2)  Samskaras er sindets reaktioner på den opfattede situation, som fortolket af de forud opståede vidjñaptis.Abstraktion - tre såkaldte 'Penrose' trekanter -  d.v.s. umulige konstruktioner. - fra bogen:  Can You Believe Your Eyes, Gardener Press Inc. 1989. Samskaras opstår i den fjerde  skandha. Når de mentale indtryk er opstået, kommer der straks mentale reaktioner, som både begriber situationens sammenhæng samt begriber mulige reaktions mønstre og samtidigt frembringer de lidenskabelige følelses reaktioner, skt.:  kleshas.
 3)  Man kan egentlig også godt kalde både de opfattede sansninger, skt.:  rupas, og  de følelser, som de fremkalder, skt.:  vedanas, for en slags begreb  (rupas forekommer i den første skandha, og vedanas følger straks efter i den anden skandha). Disse mentale størrelser er jo forskellige fra det, som giver anledning til sansningerne. Sansning, skt.:  sparsa, betyder ‘kontakt’ mellem sanse evne, skt.:  indriya, og sanse genstande, skt.:  visayas, hvilket bevirker, at der opstår opfattede sansninger i sindet, skt.:  rupas. Fordi rupas er forskellige fra visayas, er der tale om opfattelse og begreb. Begreb på dette niveau er enkel skelnen, så det er allerede her, at uvidenheden, skt.:  avidya, sætter sig igennem og dominerer oplevelsen ved sin dualisme. Man skulle jo ikke umiddelbart tro, at en opfattet sansning faktisk er en generel abstraktion. Imidlertid er det resultatet af en nærmere analyse. Så  fortolkning,  forvrængning og fordom følges ad i alle skandha’erne, men begrebsdannelse betyder noget forskelligt i hver enkelt skandha. 
 Læs mere i artiklerne:  Om opfattelsen 2 Hvad er en oplevelse? - og  De 5 skandha’er.

  Begær:
 skt.: lobha, se under:  klesha.

  Beru Khyentse Rinpotje  (tib.):
 xxx

  Beskyttelse:
 - se under:  Dharmapala.

  Bevidsthed:
 se under:  Vidjñana.
 

Click here to get to the top 

  Bevidsthedens øjeblik:
 - fortiden er væk, og fremtiden er  uvirkelig,  så det nuværende øjeblik af bevidsthed  er det eneste,  som virkeligt eksisterer.  Shamar Rinpotje skriver  i artiklen  Vaibhashika
  ”Ligesom den ultimative virkelighed ved de grovere former i den ydre verden er partiklen, således er det indre sinds ultimative virkelighed  det mentale øjeblik, som kan kaldes det mentale atom, et uadskilleligt øjeblik af bevidsthed. Disse sindslige øjeblikke er virkelige, men  sindets fortsættelse [ud over det enkelte øjeblik] er ikke virkelig. Fortidens sind er borte, fremtidens sind er endnu ikke ankommet, så det eneste, som virkeligt kan siges at eksistere, er sindets nuværende øjeblik. Hvad der forekommer os at være et fortsat sind [i bevægelse gennem tid], er ganske enkelt summen af en serie af mentale øjeblikke  [sanskrit:  santana].  Således er forekomsten af sindet, ligesom den ydre verdens grovere formers ultimative virkelighed er partiklen, kun forholdsvist virkelig   [ved at være af sammensat natur med begyndelse, udvikling og ophør].
 Et 'bevidst øjeblik' er en enkelt sammensat oplevelse i et enkelt gennemløb af de 5  skandha'er  (at oplevelsen er  'sammensat'  betyder, at den bliver dannet i 5 trin ved skandha'erne). Det næste bevidste øjeblik er det næste gennemløb. Imellem sådanne to øjeblikke er der ingen skandha'er,  ingen bevidsthed  (skt.:  vidjñana) - ingenting, fordi  forskellen på to gennemløb af skandha'erne ikke kan bestå af skandha'er. Der er heller ingen tid, fordi der ikke er nogen bevægelse af noget som helst. Der er ingen dimensionalitet, fordi der ikke er nogen udfoldelse af noget. Der er således heller ikke noget i mellemrummet, som måtte kunne forårsage det næste øjeblik.
 Man kan så argumentere, hvilket Vaibhasika filosofien gør, at sådanne to øjeblikke er så tæt på hinanden, at det ophørte øjeblik ‘parfumerer’ det efterfølgende. Imidlertid er der jo netop kategorisk forskel på to øjeblikke, og denne forskel er markant, fordi der ikke sker noget, som måtte kunne konstituere en egentlig forbindelse. Der er ingen duft af fortid i mellemrummet og intet til at transportere lugten. Så forbindelsen mangler  - eller udtrykt helt korrekt:  der observeres ikke nogen forbindelse.
   Dette indholdsløse mellemrum, som gentages utroligt mange gange på blot et enkelt sekund, er meget mystisk, fordi man ikke kan karakterisere dette  'ikke-øjeblik'  på nogen som helst måde.  Denne mystik har naturligvis heller ikke nogen  essens. Mellemrummets  'intethed'  er en  fortolkning  på grund af fraværet af   karakteristika.  Det er faktisk umuligt at vide noget om. Pandit  Yashomitra  skriver: ”Det, som er øjeblikkeligt [af natur], kan ikke bevæge sig fra et sted til et andet. Det, som [eksisterer] øjeblikkeligt, forsvinder på stedet, hvor det viste sig.”  (Citat fra Herbert Günther’s bog: Philosophy and Psychology in the  Abhidharma, side: 147).brændende bål
   Det klassiske  eksempel  fra  Abhidharma  på  ‘øjeblikkelighed’  -  skt.: kṣaṇekṣaṇā  - er flammerne fra et bål.
  Det vi kan sige  er, at  dharmadhatu er det eneste, vi kender, som kan række fra det ene øjeblik til det næste, fordi dharmadhatu omfatter alle dimensioner, inklusive 'tid',  så det forekommer logisk  (skt.:  pramana), at dharmadhatu også omfatter 'ikke-dimensionalitet'  og  'ikke-tid'. Det er ved det indholdsløse mellemrum, at  dharmadhatu overskrider tid  (- fordi der ikke er tid i mellemrummet,  se også under:  santana).  Så uden at være forbindelsen, gør  dharmadhatu den mulig.
   Det nuværende bevidste øjeblik har naturligvis sin årsag i det forrige og så videre  - der kan blot ikke fastslås eller erkendes nogen som helst  forbindelse  mellem øjeblikke, skønt der er en klar  sammenhæng. Det er som en perlekæde uden snor, hvor perlerne alligevel hænger sammen, som om en usynlig kraft får dem til at positionere sig i en 'serie'  (skt.: santana).
   Det er på denne måde, at de 5 skandha'er  både kan eksistere momentant  og i øvrigt  'ikke-være-til-stede'  som  'potentiale'   (- det samme gælder i øvrigt  samskaras og  'karma frø' - skt.:  bidjas). Det eneste sted vi kender, hvor samskaras kan befinde sig, er i dharmadhatu, men samskaras opleves kun, når de aktiveres som reaktion på de ‘fortolkede mentale indtryk'  (skt.: vidjñaptis).  Så kaldes de for  caitasikas, manifeste samskaras. I øvrigt må de anses for  'passive samskaras', som ikke har nogen oplevet virkelighed. Derfor må de i sådanne øjeblikke være  'uvirkelige'.
 Hvor er de så henne i deres  'ikke-tilstedeværende potentiale'? Når vi ikke vil anerkende   'transcendens'  og spekulativt anbringe dem et andet sted, må de 'passive'  samskaras være i dharmadhatu på en  'potentiel'  og ubevidst måde.  Det kan de godt være, når dharmadhatu både omfatter  'tid'  og  'ikke-tid' - samt 'dimensionalitet'  og  'ikke-dimensionalitet'. Momentan eksistens  (tilstedeværelse)  og udefinerbar ikke-eksistens  (fravær)  veksler hele tiden i strømmen af oplevelser gennem de bevidste øjeblikke  (santana).
 Sindet synes at foretage et hop fra det ene øjeblik til det næste, uden at være tilstede i mellemrummet. Sindet tænder og slukker simpelthen, og skifter ligesom 'fase' fra 'potentiale' til 'eksistens' og tilbage igen. Når sindet har slukket ved ophøret af det bevidste øjeblik, tænder det igen ved sansning   (skt.:  sparsa - på  Asanga og  Vasubandhu's  tid for 1500 år siden, havde man ikke dette begreb om 'tænd og sluk', så udtrykket findes ikke på sanskrit. I stedet omtales 'forstyrrelse' af  'indriyas' ved 'sparsa', hvilket forudsætter forudgående 'ikke-forstyrrelse', som er vores nulpunkt). Så sansning er også meget mystisk, fordi sparsa kan 'tænde' for sindet. Mystikken består i:  avidya, uvidenhed.   Se også under:   cittasantanavidjñanamanovidjñana  og  alayavidjñana.
 Læs også artiklen:  Hvad er en oplevelse?

Click here to get to the top

  Bhadrika  (skt.):
 en af   Buddha Sakyamuni’s første 5 elever, som praktiserede askese med Sakyamuni før dennes  Nirvana. De første elever, de 5 asketer, blev også de første munke og de første Arhats.  De øvrige asketer hed: Ajnata KaundinyaVashpaMahanaman og  Ashvadjit (som også kendes som:  Upasena).    Læs mere under:  Buddha Sakyamuni’s første 5 elever.

  Bhagavan (skt.):
 Den Opgåede, et af Buddhas
navne. Han er opgået i sin  Buddhanatur.

  Bhava  (skt.):
 - liv, ordret: tilblivelse.  Udtrykket bruges bredt om noget eller nogen, som opstår fra  årsager og betingelser, hvilket naturligvis også betyder: karma. Således bruges sanskrit udtrykket:  bhava-na  (læs om det nedenforom ’tilblivelse af’  – eller træning i –  meditation. Tilblivelse af et individ i verden, altså inkarnation, defineres efter stedet, området eller inkarnationens  karakteristika. Når man genfødes i de lidenskabelige følelsers verdener – så kaldes livsformen:  kama-bhava, efter Kama-loka  (se under:  Triloka). I forms-verdenerne kaldes livsformen: rupa-bhava efter  Rupa-loka, og i de formløse verdener kaldes de for: arupa-bhava, efter Arupa-loka.  Læs mere om emnet under:  liv.  Se også under:  bhavana.

  Bhavachakra (skt.):
 se under:  Livshjulet.

  Bhavana (skt.):
 (tib.: gom) ordret: ‘at bringe til live’  - udvikling af sindet i  betydningen meditations træning, hvor der i særlig grad hentydes til  shamatha og vipashyana  (tib.: shiné & lhagthong). Begrebet hentyder til udviklings-processen af et-punkts-koncentration som fører til   samadhi  (yogisk eller meditativ trance). Udviklingen foregår i 9 trin.  Læs om de 9 trin herBhavana betyder således først og fremmest meditativ træning, mens udtrykket  dhyana  betyder fuldstændig færdighed og mesterskab i meditation.  Bhavana betyder også at frembringe  Yidam’mens form og  Mandala  i den opbyggende fase  (skt.:  utpattikrama) af  Sutra  og især  Tantra. Se også under:  dhyana  og  sadhanaLæs artiklen om meditation.

  Bhikshu (skt.): Bhikshu kigger på sommerfugl, stregtegning af Gerard Muguet.
 fuldt ordineret munk  (tib.: gelong). En fuldt ordineret munk indenfor  Mulasarvastivada  Vinaya, som begge  Karma Kadjy  skolerne opretholder som deres kloster-, munke- og nonne tradition. En  Bhikshu  opretholder og følger 252 forskellige løfter. En  Bhikshu bliver også kaldt  Bhande.  Indenfor  Theravada  traditionen, som har  Pali  som kanoniseret sprog, kaldes en fuldt ordineret munk for: bikkhu, som følger Theravada Vinaya.  Se også under:  Vinaya  -  Pratimoksha og  løfter.

  Bhikshu-ni (skt.):
 en fuldt ordineret nonne. En  Bhikshuni opretholder og følger 356 forskellige løfter.  Se også under:  Bhikshu.
 

Click here to get to the top

  Bhumi (skt.):
 A)  - ordret et land i betydningen et  sted.
        Det er dog ikke noget almindeligt sted, men en tilstand af  Bodhicitta,  resultatet af at træne i  - og virkeliggøre  BodhicittaDet Lyse Sind.  Der er 10 Bhumi’er  (Tantra dog 13, fordi der medregnes 3 slags Buddha-virksomhed)
, som hver især udtrykker forskellige stigende grader af  erkendelse og færdighed  hos en ægte  Bodhisatva.
 1.  Pramudita-bhumi  (det glade sted),
      fuldkommengørelsen af  gavmildhed  (skt.: dana).
 2. Vimala-bhumi  (det rene sted),

      fuldkommengørelsen af  disciplin og etik  (skt.: shila).
 3. Prabhakari-bhumi  (det lysende sted),

      fuldkommengørelsen af  tålmod  (skt.: kshanti).
 4. Archismati-bhumi  (det strålende sted),

      fuldkommengørelsen af  iver  (skt.: virya).
 5. Sudurdjaya-bhumi  (stedet som er meget svært

     at nå), fuldkommengørelsen af  meditation  (skt.:  dhyana),  hvorved der ikke er spor tvivl om  De 4 Ædle Sandheder og  de to slags sandhed.
 6. Abhimukhi-bhumi (stedet hvor visdommen øjnes),

     fuldkommen-gørelsen af   klarhedens visdom  (skt.:  pradjña), hvorved der opnås indsigt i   Årsagskædens 12 led  og   Tomhedsnaturen  (skt.: sunyata).
 7. Durangama-bhumi   (det langt-rækkende sted),

      fuldkommengørelsen af virksomme midler (skt.:  upaya)
. Når dette syvende trin er nået, falder  Bodhisatva’en ikke længere tilbage til lavere trin eller eksistensformer.
 8. Achala-bhumi (stedet uden rystelser),
      fuldkommengørelsen af ligevægt og karmisk fortjeneste  (kvaliteter eller dyder, skt.: punya), hvorved  Bodhisatva’en kan velsigne andre med sin egen fortjeneste  (kvalitet, dyd eller gode karma). Bodhisatva’er på dette trin og opefter kaldes derfor Mahabodhisatvas, storslåede Bodhisatva’er.
 9. Sadhumati-bhumi (stedet for god forståelse),

     fuldkommengørelsen af 
indsigt  i alt, som kan erfares.
 10. Dharmamegha-bhumi  (dharmaskyernes sted),

        fuldkommengørelsen af både  djñana, visdomsindet og umådelig karmisk fortjeneste. Det eneste som nu adskiller  Bodhisatva’en fra at være en  egentlig Buddha, er løftet om at virke til gavn for alle levende væsner, som besidder sanser og følelser, hvorved der stadig er  karma  og dermed grund til genfødsel. Læs videre  (om hvorledes de 10 bhumi’er er indeholdt af 4 slags renhed i 11 dele) Sandhinirmochana Sutra, oversat som ‘Buddhist Yoga’  [- på side 69].
 B)  - I  Asanga's  bog 'Yogacara-bhumi' tælles der 17
         bhumi'er eller trin i Bodhisatva'ens træning. Det er en helt anden inddeling med henblik på træning, mens de 10 bhumi'er angiver 'frugt' eller resultat af træning.  

  Bhuta (skt.):
1) fysisk element, i betydningen en  enkelt enhed eller et 'atom' i ordets oprindelige betydning, som er del af en større materiel helhed.  Bhuta er således, hvad vi i Vesten kalder et fysisk partikel, molekyle eller atom. Udtrykket bruges nogle gange i samme betydning som Maha-bhuta, de fysiske grund-elementer. Andre gange bruges udtrykket  dharma  om det samme som bhuta, men generelt betegner udtrykket  dharma  en oplevet enhed, eller sagt på en anden måde: en begivenhed i sindet, mens  bhuta hentyder til materielle  (- de 5 typer fysisk sansede)  enheder, hvor vægten lægges på en bestanddels fysik, snarere end bestanddelens begivenhed. Se  også under:  elementer.
2)  Bhuta betyder desuden et spøgelse på sanskrit.

   Bidja (skt.):
 1)  tib.: sa bøn - betyder  ordret et frø, ligesom i
       et frø fra en plante  (staves også:  Bija). Betydningen i Dharma’en er ikke botanisk, men er et  karma  frø  (kaldes også skt.:  vasanas, hvilende potentiale). Alt, som vi oplever, trækker spor i sindet, som lagrer sig som frø til fremtidig  karma. Det er fordi begivenheder gør indtryk på sindet, at disse indtryk lagres og danner frø til fremtidige begivenheder. Disse bidjas lagres i  rumme-sindet, skt.:  alayavidjñana,   som derfor ofte betegnes som lager-bevidstheden.
 2)   tib.: yigdru  [yig ‘bru]  - sædstavelse, i betydning
         af et frø som en stavelse, altså både en lyd og en mentalt forestillet bogstavs sammensætning, hvorfra  Yidam’men opstår, som brugt i  sadhana.  Se under:  sædstavelse.

  Big Bang:
  - den astrofysiske teori om 'det store brag' som angiveligt startede vores nuværende kendte univers. Teorien  har i hvert fald den svaghed, at den kun kan beregne tidspunktet for universets tilblivelse tilbage til en tiendedel af et sekund  BAGEFTER  det formodede   store brag, mens alt der går forud ikke lader sig beregne. Når dette en tiendedel sekund ikke kan beregnes, kan man ikke påstå hverken et brag eller en begyndelse. Det lader til, at teorien forudsætter, at der er en absolut begyndelse  (skønt en fjer sandsynligvis er nok til en relativ begyndelse). Men hvad er en begyndelse, hvis den starter med ingenting? Hvordan skal den dog kunne komme i gang? Fra et absolut nulpunkt kommer der altså ikke noget univers. Et absolut nulpunkt må indeholde og omslutte sig selv i absolut grad, så intet kan opstå fra det. Selvom der måtte findes sådan et nulpunkt, ville ingen nogensinde opdage det, ligesom det naturligvis heller ikke ville fylde noget. Så, det lader også til, at teorien forudsætter, at vi starter med et umuligt ingenting. Alligevel beskriver man dette ingenting som en 'singularitet', som ikke kan defineres. Hvis singulariteten ikke kan defineres, er det sikkert fordi, der  ikke  kan være nogen singularitet. Man synes blot, at der burde være en. Teorien er jo interessant, men forudsætningerne holder ikke.

  Bimbisara  (skt.):
 - en konge af  Magadha  på  Buddha Sakyamuni’s  tid for 2600 år siden. Han blev både elev og sponsor af Buddha. Han er kendt for at have givet  området ‘Bambushaven’ - skt.: Venuvana - ved  Rajgir i Bihar til Buddha Sakyamuni, så  Sangha’en  kunne have et sted til at gennemføre regntids tilbagetrækningen. Denne gave blev til det første buddhistiske kloster i verden. Bimbisara konge af Magadha, omgivet af tjenerinder. Oldgammelt vægmaleri fra Ajanta grotterne. Desværre er billedet ikke i farvar.

  Billedet viser
  Kong Bimbisara
  omgivet af tjenerinder.
  Vægmaleri fra Ajanta

Kong  Bimbisara var også sponsoren, som foreslog Buddha at indføre reglen om  ‘posada’ hver 14. dag for munke og nonner. I posada ceremonien bekender først den ene halvdel af forsamlingen overfor den anden, alle brud på løfter i de sidste to uger, hvorefter den anden gruppe gør det samme overfor den første halvdel. Posada blev indført for at gøre det ordinerede personale værdigt til at modtage lægfolkets støtte ved  således at forny deres løfter ret ofte.  Bimbisara blev afsat som konge af sin søn,  Adjatashatru, og endte tragisk sine dage i fængsel, hvor han døde af sult. Det siges, at han sad  dagen lang ved fængslets vindue, hvorfra han lejlighedsvis kunne se Buddha undervise på  Gribbebjerget.

Click here to get to the top

  Bindhu (skt.):
 tib.: thigle, en ganske særlig ‘dråbe’Bindhu, tibetansk: thigle. - som bevirker differentiering og udfoldelse af af kroppens cirkulation af energier, de såkaldte 'indre vinde' – skt.:  vayu.  Begrebet om  bindhu  stammer fra både  Tantra  og  AyurvedaBindhu er en uhåndgribelig størrelse, skønt mere end et blot og bart princip.
      Billedet viser en
     visualisering af en bindhu.
Der er en vældig koncentreret biologisk energi i ‘dråben’, som både udlades og oplades. I den almindelige forestilling om kroppens energi system i Dharma’en spiller især to  bindhu’er en afgørende rolle som modstående poler for livs-energien, skt.:  prana, den såkaldte 'livs-bærende vind'. De vigtigste  bindhu’er befinder sig i øvrigt i midten af de forskellige   chakra’er i kroppen. Indenfor  Tantra  forestiller man sig, at der er en lille  bindhu  i hver eneste af kroppens celler. Så  bindhu er både en energi 'dråbe', som betegner et fokus punkt for det levende energifelt i kroppen, og en kilde til energien i feltet. De vigtigste    bindhu’er er sammen med de karmiske ‘knuder’. Disse knuder udtrykker ikke blot psykiske blokeringer i chakra’erne, men især forhindringer for vindenes frie cirkulation i kroppen.  De karmiske knuder og vinde overvindes ved  samadhi.
  Da bindhu er energisk  - men ikke egentlig fysisk, betegner  bindhu'ernes energifelter den bro, hvorved  sindet kan inkarnere i en krop, som har en helt anden karakter end sindet, som inkarnerer.
  Energifeltet for den 'livsbærende vind'  (skt.: prana)  udfolder sig fra den 'hvide bindhu' på toppen af hovedet til den 'røde bindhu' i   sacrum regionen. Læs mere om det under:  bardo.
  Læs også om:  vayu; samt om:  chakra; samt også om: nadi.

  Bodhanath (skt.):
Bodhnath Stupa, Kathmandu, Nepal. Den store  Stupa, som  Guru Rinpotje  fik bygget udenfor byen Kathmandu i Nepal. I dag ligger  Bodhanath tæt på lufthavnen.  Der ligger mange klostre i nærheden fra flere traditioner. Ikke at forveksle med  Swayambhu  Stupa’en, en ældre ligeledes meget stor  Stupa  på en lille bjergtop på den anden side af Kathmandu.

  Bodhgaya (skt.):
 er byen , som er stedet for  Buddha Sakyamunis nirvana,Mahabodhi Templet i Bodhgaya  med det stadigt levende  Bodhi  træ, hvorunder han sad.  Bodhgaya  ligger lidt uden for byen Gaya i Delstaten Bihar i Indien på Sydkanten af Ganges sletten på halvvejen mellem Delhi og Kalikota. Det er en ret speciel mindre by med det oldgamle Tempel område og  Mahabodhi  Tempelet  (se billedet), omgivet af nyere Templer fra næsten alle budhistiske traditioner, et forretnings kvarter og en bonde landsby. Der er hoteller, restauranter og gæstehuse overalt i denne blandede bebyggelse. Nu om dage er der oven i købet en international lufthavn lige i nærheden på vejen mod Gaya.
  Læs også om de 8 pilgrimsteder.

  Bodhi (skt.):
 ordret: Lys, i betydningen  klarhed, afklaret eller opklaret, skønt med en strålende kvalitet, som også får kroppen til  i nogen grad at stråle; tib.: tjang-tjub   (tjang = renset / tjub = virkeliggjort). En anden oversættelse er  ‘opvågning’, som at vågne op fra en drøm eller indbildning, hvor man erkender drømmens og indbildningens illusion samt  genkender  virkeligheden. Begge betydninger findes brugt af mange forskellige oversættere. Bodhi betegner både  oplysningen  selv samt den glimtvise  indsigt, man kan opnå undervejs i sin udvikling.
 Oplysning er klarhed om – eller afklaring af alt, som opleves. For at oplysningen kan finde sted, må der først være sket en  befrielse  fra de  3 slørs  forvrængning af den oplevede virkelighed og et ophør af alle forhindringer.
 En sådan befrielse medfører, at  sindet genkender sig selv. Når sindet har genkendt sig selv indtræffer oplysningen eller  bodhi. Betydningen  ligger ligesom i ordet  bodhi: det skjulte bliver oplyst og mørket, skt.:  moha, er væk. Hvor der er lys, er der intet mørke.
 Det er det samme sind, som enten er befriet fra dominans – eller er domineret af sine oplevelser. Så befrielsen ændrer ikke sindets væsen, men i stedet kvaliteten. Besat af det, som man oplever, eller befriet fra sådan dominans. Det genkendte og uhindrede sind har anderledes adgang til alle aspekter af sig selv, for der er en anderledes klarhed uden forhindringer og de 3 slør. Kodeordet for Bodhi er derfor: klarhed og afklarethed. Der er en række former for viden, skt.:  vidya, som et uhindret og afklaret sind får adgang til.   Læs om dem under:  oplysningens 64 elementer.  Læs også artiklen:  Oplysningens 37 faktorer, om hvad der skal til for at få  bodhi.
   Læs mere i artiklen:  Om Buddha 2.

  Bodhi-citta (skt.):
 Det Lyse Sind, tib.: tjang-tjub-sem  [byang chub kyi sems] også kaldet Det Gode Hjerte  (Dalai Lama) og Erkendelses-sindet  (Hannah Nydahl)  betegner både sindet, som søger oplysning og derfor retter sig mod  Dharma’en og lader sig tæmme, samt  Bodhisatva’ens sindstilstand, som er kendetegnet ved mesterskab af   de 6 fuldstændige færdighederresultatet  af at udvikle dette Lyse Sind.  Især er færdighed i  de 4  dhyanas væsentlig.
  Bodhicitta kan således både være noget, som man søger at opdage og fremelske, en tilstand af åbenhedens udvikling, og en vedvarende og  uforhindret  naturlig tilstand. Advarsels skilt ingen fordomme
  Bodhicitta erkendes ikke uden forståelse for  sunyata. Bodhicitta er det fuldstændigt åbne og følsomme sind uden forhindringer og fordomme, som på grund af åbenheden karakteriseres af  (skt.)  maitri, ligefrem kærlig venlighed og  (skt.)  karuna, spontan hudløs medfølelse.  Under udvikling vil  Bodhicitta vise sig samtidigt med det vante  kleshacitta
, hvilket i sagens natur er problematisk, udfordrende og krævende. Det er blandt andet på denne baggrund, at man både kan rejse frem og tilbage på den åndelige landevej i en uendelig lang fremtid, mens   Nirvana  fortoner sig. En  anden grund er angst for tomheden.  I første omgang vil sunyata virke skræmmende. Bodhicitta omtales både som absolut, nemlig som  sindets natur, og som relativt  ved at rette sig mod andre og verden som sådan i al sin foranderlighed med maitri og karuna.   Læs artiklen: Det Lyse Sind.  Læs også artiklen:  Angst for Tomhed.  Læs også om:  fortolkning.

Click here to get to the top
 

  Bodhi-marga  (skt.):
 oplysningsvejen, vejen  (marga) til  oplysning. Den fjerde ædle sandhed blandt  de 4 ædle sandheder  - se også nedenfor:  Bodhi Path.

  Bodhi Path:
 (skt.: bodhimarga) ‘vejen til oplysning’.  Den fjerde  ædle sandhedShamar Rinpotje har kaldt sit internationale netværk for   Bodhi Path. Det internationale Bodhi Path netværks LogoBladet fra  Bodhi-træet  bruges som symbol for  Bodhi Path  Læreplanen  (læs nedenfor), fordi dette blad symboliserer  befrielse og  oplysning. Se også under  bodhi. Symbolet ses på billedet. Mere info: www.bodhipath.org.

  Bodhi Path Foreningen:
 er en dansk forening, som blev oprettet i 2009 af en gruppe entusiastiske mennesker her på Tilogaard, som ville følge  Shamar Rinpotje’s læreplan  (læs om den nedenfor: Bodhi Path Læreplanen). Foreningen bor i København og var tænkt som en paraply organisation for flere grupper, som vi forventede ville opstå efterhånden rundt omkring i hele landet. Henrik Barchager blev valgt som formand, og det er han vist stadigvæk. Foreningen startede med en del undervisning i København, men på grund af få fremmødte deltagere til møderne blev aktiviteten efterhånden med større mellemrum. Man prøvede at få  Shamar Rinpotje til Danmark i foreningens regi i 2012, men han måtte aflyse af forskellige grunde.
 Herefter ebbede foreningens aktiviteter helt ud, og den er i dag så passiv, at den ikke kan finde ud af at nedlægge sig selv. Læs mere her: www.bodhipath.dk

  Bohi Path Læreplanen:
 (eng.:  Bodhi Path Curriculum) Shamar Rinpotje’s lære- og trænings-program for  Bodhi Path  netværket.  Sigtet med Bodhi Path Læreplanen er  indsigtens vej  (blandt  Dharmaen’s 5 veje)  og  Mahamudra i følge  Samadhiraj Sutra. Det vil sige Mahamudra som  Sutra metodeLæreplanens hovedtræk kan læses her.  Det er  Bodhi Path Læreplanen, som  Tilogaard Meditationskole har til fælles med  Bodhi Path  centrene. Bodhi Path som organisations form deltager Tilogaard ikke i.  Karmapa Thrinle Thaye Dordje har fulgt op på denne Læreplan med sine instruktioner om ‘indre rigdom’ og  ‘tidløs lykke.’

  Bodhi-satva (skt.):
 (skrives også: Bodhisatwa)  én, som HAR lys, eller ER lysende eller oplysende eller blot bevidst om  bodhi (tib.: tjang-tjub-sempa). En helgen  (mange lærde staver Bodhisattwa  - med 2 gange 't'.  I følge Lama Tony Duff er dette forkert). Der er indenfor   Sutra  10 grader, trin eller planer (skt.:  bhumi) af stigende afklaring. Indenfor   Tantra  er der 13 klasser, fordi man også indregner såkaldt  Buddha-virksomhed af 3 slags på toppen. En  Bodhisatva  kan være et ganske almindeligt jordnært menneske, når der er en ægte og virkelig  Bodhicitta  udvikling og manifestation. Almindeligvis omtaler man dog kun folk som  Bodhisatva’er, når de er nået til et af  bhumi’erne, skønt enhver, som bestæber sig på at nå dem, er teknisk set Bodhisatva’er. Således også, når man påtager sig  Bodhisatva løfter. Man udvikler naturligvis ikke et åbent sind med en forventning om, at hele verden lader sig transformere til et paradis.  Samsara vil altid domineres af  klesha’erne, som hele tiden opstår og forsvinder i de  sansende væsner. At opdyrke Bodhicitta vil altid synes at være en håbløs ide.  Det er det imidlertid slet ikke, for på trods af samsara følger de  to slags gavn altid ved det åbne sind og hjerte.
  Selvom samsara fortsætter omkring  Bodhisatva’en, spreder Det Lyse Sind alligevel  velsignelse og fred i omgivelserne. Så der vil således på trods af verdens tilstand generelt, komme  befrielse og  oplysning til de berørte.Bodhisattva Statue fra Gandhara kulturen, Kushan perioden.
  I sin bog: Words of my Perfect Teacher, skriver Patrul Rinpotje om tre måder til at fremelske Bodhicitta:
  1. Bodhisatva’en ’som en konge’ søger først og fremmest at gavne sig selv, men erkender at gavn for ham selv er afhængig af kongeriget og borgerne, så kongen må nødvendigvis også gavne dem.
  2. Bodhisatva’en ’som færgemand’ transporterer sine passagerer over floden til deres gavn, men sømanden sejler jo også selv med over vandet til den anden bred.
  3. Bodhisatva’en ’som hyrde’ sørger for, at hans flok når frem før ham selv og sætter deres velfærd over sin egen. Det er de tre måder at udføre ’de to slags gavn’ for både sig selv og andre.
  De fleste  Bodhisatva’er, som indgår i mange formelle    sadhanas, er afbildet som unge og friske indiske prinser og prinsesser, iklædt oldtidens fyrstelige silkedragter, guld diademer og besmykninger med mange kostbare ædelsten allevegne  (undtagen Bodhisatva  Kshitigarbha, som er  Bikshu). Deres ungdom og friskhed symboliserer deres uforhindrede  Bodhicitta, og deres pragtfulde kongelige dragt og smykker viser deres magt  (som i denne forbindelse må forstås som  siddhi)  over deres eget sind og reaktioner. Når disse  hellige mennesker optræder i diverse   sadhanas, er det grundet i deres erkendelse og virkeliggørelse af både relativt og absolut Bodhicitta . De er således alle på det tiende  bhumi, som kaldes for ‘Dharma skyen’.
  De almindelige succesfulde Bodhisatva’er befinder sig på første til og med sjette bhumi. De risikerer dog stadigvæk at falde tilbage i de almindelige tilknytnings former og identiteter, så de kan miste deres samling af dyder, skt.:  punya, og  visdom, hvis det går galt. Fra og med det syvende bhumi kan der ikke længere ske tilbagefald. Derfor kaldes de  Maha-bodhisatva’er, store  Bodhisatva’er, som man kan stole helt på. Det gælder alle de højeste bhumi’er. Det er derfor, at det er  Maha-bodhisatva’erne, som repræsenterer  Sangha’enMahayana  Tilflugten.
  Bodhisatva’erne kaldes for  Buddha’s  sønner og døtre. Se også under:  8 Bodhisatva’er.

  Bodhi-satva-løfter:
 skt.: pranidhana. Der findes to transmissioner for  Bodhisatva  løfter, som stammer fra henholdsvis  Nagardjuna  og   Asanga. De kaldes for Shantideva‘s transmission og Dharmakirti’s, fordi Shantideva formulerede Nagardjuna’s transmission og Dharmakirti formulerede Asanga’s.  Shantidevas transmission kaldes også for  [Nagardjunas]  ’Dybsindige Anskuelse’  – mens Dharmakirtis også kaldes for  [Asangas] ’Vidtrækkende Handling’.
  De to traditioner har lidt forskellige detaljerede løfter. Shantidevas transmission har 14 generelle rodløfter og 4 rodløfter for individer med middelmådig evne samt  kun  et løfte for folk med ringe evne. Dharmakirtis transmission har 4 rodløfter og 46 sekundære løfter.  Disse løfter karakteriseres ved at fokusere på din egen overlagte hensigt om  Bodhicitta  i hvile, holdning og handling. Det at virkeliggøre Bodhisatva  løfterne kaldes for   de 6 fuldstændige færdigheder eller   paramitas.
 Der findses også en tradition med 10 rodløfter og 48 gren-løfter fra  Sutra’enBrahmadjala Bodhisatva Shila Sutra.
  Læs artiklen:  Bodhisatva løfter.

  Bodhi-satva-yana (skt.):
 (skrives også: Bodhisatwa-yanaBodhisatva  Fartøjet, kaldes også  Mahayana,  'det store fartøj' i en alternativ opdeling af:  De Tre Fartøjer.  Bodhisatva fartøjet underinddeles i  1)   Sutra  - og   2)   Tantra.  Bodhisatvafartøjet indeholder således også  Mantrayana  eller Vadjrayana. Eller sagt på en anden måde, så findes der ikke Tantra uden  Bodhicitta.

   Bodhi-træet (skt.):
Bodhitræet spreder sine grene over Kadjy Mønlam 2013

 det latinske navn er  ficus religiosa,
pipal træet i Bodhgaya,  hvorunder   Buddha Sakyamuni   sad, da han opnåede  Nirvana, den fuldstændige befrielse og oplysning  (skt.:  samyak sambodhi). Der er pipal træer over hele Indien, og de anses i reglen af de lokale folk som hellige på en eller anden måde, og træerne befinder sig ofte ved landsbyens vandforsyning.  Bodhitræet har karakteriske blade, som ligner vores egen popel-pils blade meget. Siden Buddha Sakyamuni’s tid har man brugt et sådant blad som symbol for hans befrielse og oplysning, fordi han sad under  bodhitræet, da det skete.

Click here to get to the top

  Brahmaviharas  [de 4] (skt.):
 betyder guden Brahma’s 4 boliger og kaldes også for de 4 umådelige eller  4 grænseløse,  nemlig medfølelse, kærlighed, sympatisk eller deltagende glæde og ligelighed eller ligevægtighed.

  Buddha (skt.): Buddha Sakyamuni - malet af Lhadipa Lama.
 ordret: den oplyste. Nogle vælger oversættelsen: den opvågnede. Begrebet stammer fra ordet:  Bodhi.  Betegnelsen på et fuldstændigt oplyst  (skt.:  samyak sambodhi) menneske. Især som i  tilfældet Buddha Sakyamuni,  hvor han bliver befriet og oplyst på en tid, hvor der ikke fandtes noget som helst kendskab eller viden om  Dharma  (Buddhadharma).  I sådanne tilfælde bruges gerne betegnelsen: en ‘historisk’  Buddha. Der omtales mange  Buddha’er i  Dharma’ens mange traditioner. Nogle er tidligere ‘historiske’  - andre er fremtidige ‘historiske’  Buddha’er. Der er også mange nutidige  Buddha’er rundt omkring i andre verdener i Universet og Multiverset. For eksempel  de 35 Buddha’er. Der er også  Buddha’er, som befinder sig i paradiser, som de selv har skabt, for eksempel  Buddha Amitabha og hans paradis   Sukhavati.  Endelig er der i  Mahayana  traditionerne kosmiske og symbolske  Buddha’er, som vist i  begreberne om Buddha-familierne.

  Buddha-aktivitet (skt.):
 se under:  buddhavirksomhed.

  Buddha-aspeker  eller
Buddha-former (skt.):
 se under:  Yidam.

  Buddha Dharma  (skt.):
Skilt Nirvana ripped from: Edward Johnston: wayout, 1916. - Buddha Sakyamuni's  'Lære' – ofte forkortet til blot  'Dharma' i den generelle betydning af 'dharma', nemlig 'enhederne' i Buddha's Lære samt denne Lære som en særlig enhed i forhold til andre anskuelser,  fremgangs måder  og trænings systemer. Dharma kan også forstås som Buddha's 'virkelighed' og 'sandhed', og omvendt: sandheden om Buddha samt Buddha's virkelighed. Endelig kan Dharma'en også forstås som  'begivenheden Buddha'.  Buddha Dharma  inddeles i 3  'kurve’ (skt.:)

Tripitakka.   Buddha’s Lære handler om  de 4 Ædle Sandheder.  De 4 Ædle Sandheder praktiseres ved  den 8 foldige vej.  Den 8 foldige vej mestres ved  de 6 fuldstændige færdigheder.  Disciplinen meditation mestres ved  de 4 dhyanas. Alle disse punkter  i  Buddha Dharma fører til  indsigt.  Indsigt handler først og fremmest om at gennemskue, erkende og hæve sig over uvidenhed som en sindstilstand, skt.:  avidya. Indsigt fører til  befrielse  og  oplysning.  Læs også om:  dharma.  Læs artiklen:

 Buddhismen, Buddha's Lære hedder Dharma.

  Buddha-dharma’s ni dele:
 Buddha’s Dharma   (se ovenfor)  inddeles i de tre kurve, skt.:  Tripitaka, hvad angår emner og instruktionernes oprindelse. Hvad angår måden, hvorpå instruktionerne gives, inddeles  Buddhadharma i ni dele:
1) taler, skt.:  Sutra
2) digte, skt.: gatha
3) emner fra fortiden, skt.: itivrittaka
4) beretninger om Buddha’s tidligere liv,
    skt.: djataka [jataka]
5) eventyr, skt.: adbhuta
6) oprindelser, skt.: nidana
7) lignelser, skt.: aupamya
8) blandet prosa og  poesi, skt.: geya
9) traktater [Buddhadharma i sammenhæng],
    skt.: upadesha.
Hver af disse instruktions måder anses i sig selv for at være ’virksomme midler eller metoder’
- skt.:  upayas - ved at røre den enkelte og beskrive emnerne på forskellig måde og med særlig virkning som følge af den særlige metode i præsentationen. Denne opdeling er typisk i  Hinayana  Abhidharma, mens den spiller en underordnet rolle i Mahayana, hvor der i stedet lægges vægt på de 6 fuldstændige færdigheder  (skt.: paramitas)sunyata  og  Bodhicitta i inddelingerne af Buddhadharma.
 Læs mere i Michael Pye’s bog:  Skilful Means, side 29.

  Buddha-dharma konciler:Første Buddhistiske koncil ved Saptaparni grotten.
 Det første koncil blev afholdt på  Gribbebjerget ved Rajgir af de 500  Arhats,  Buddha Sakyamuni's  elever, som havde opnået  Nirvana  'med en rest', efter Buddha's  Parinirvana. Koncilets formand var  Mahakashyapa. Koncilet blev afholdt for at fastslå, hvad Buddha havde sagt i tiden løb. Koncilet konkluderede i enighed. Det første koncil fastlagde den korrekte formulering af de såkaldte  3 kurve, skt.:   tripitaka, som består af SutraVinaya  og 
AbhidharmaAnanda fremsagde Sutra’erne,  Upali fremsagde Vinaya og Mahakashyapa formulerede den tidlige Abhidharma.  Abhidharma som vi kender emnet i dag, indeholder mange senere formuleringer, fordi Abhidharma består af sammenfatninger og analyser af Sutra og Vinaya.
 Det andet koncil blev afholdt af Kejser Ashoka omkring år 300 FVT. Koncilet resulterede i landsforvisning af   Sarvastivada  traditionen til det vestlige Indien, men forligede ikke de 18 skoler, som havde udviklet sig siden det første koncil – mest på grund af uoverenstemmelser omkring  Vinaya.
 Det tredje koncil blev afholdt af Kong Kanishka omkring år nul EVT, som heller ikke ændrede på noget, men blot skabte mere splittelse. Koncilet gav dog atter Sarvastivada en fremtrædende position. Der er dog uenighed blandt de buddhistiske traditioner om det tredje koncil. Det er min personlige mening, at kun det første koncil var afgørende, mens de følgende var af mere politisk karakter. Det første koncil var også det eneste, som endte i enighed og sammenhold.

  Buddha-familier (skt.):
 
De 5 Buddhaer, som er overhoveder for de 5 Buddha familier.
- Familierne består af mange  Buddha-aspekter,  som hver har et familie-overhoved,  hvis navne er:  Akshobhya betyder Urokkelig (Vadjra-familien)
Ratnasambhava  betyder Juvelkilden (Ratna-familien)
Vairocana betyder Oplyseren (Buddha-familien)
Amitabha  betyder Lys-uden-grænse (Lotus-familien)
Amoghasiddhi  betyder Opnår Alt (Karma-familien).
                            Karma i denne forbindelse betyder simpelthen handling eller  Buddha-virksomhed, og den specifikke virksomhed er her den såkaldte kontrollerende aktivitet.
 Disse 5 Buddha’er ses for oven på billedet i samme orden, som nævnt, startende fra venstre.
  Læs også:  remsen med de 5 Buddhafamilier.

  Buddha-natur (skt.):
 sindets basale natur som rummelighed, den præcise og følsomme klarhed og den altoverskridende dimension ved at omfatte både væren og ikke-væren, tid og ikke-tid.  Buddhanaturen er således sindet som en beholder, skt.:  alaya, for sine oplevelser samt den klarhed, som meget præcist opfatter altings forskellighed i oplevelserne. Det er netop alaya, som ofte fejlagtigt forstås som et egentligt  essentielt og  transcendent Selv, skt.:  atmanBuddhanaturen kaldes på sanskrit for  Tathagata-garbha  og  Sugata-garbha
 Læs artiklen
Læs også:  Hvad er en oplevelse?

  Buddha Sakyamuni (skt.):Skayamuni gylden statue
 levede cirka 620 – 543 FVT. Hans navn betyder den oplyste helgen fra   Sakya folket. Han var den sidste historiske  Buddha  i en hel række af historiske Buddha’er, født som prins  Siddhartha GotamaLumbhini, som ligger i vore dages sydlige Nepal. På hans tid fandtes der ikke nogen viden om  Nirvana. Prinsen blev led ved overklasselivet og forlod i en alder af blot 29 alting og blev hjemløs asket i stedet.  Han lærte meditation af    Arada Kalama  og  Rudraka og kom således til at mestre de 4  dhyanas. Imidlertid erkendte han, at  samadhi ikke bevirker en vedvarende  befrielse fra  lidelse, men blot gør dig glad, så længe samadhi varer. Derfor forlader han sine lærere, som ikke kan lære ham mere, og han søger derpå frihed fra lidelse alene. På grund af  Buddha Sakyamuni‘s yderst gode eller sunde, skt.:  kushalakarma, opnår han  Nirvana på en tid, hvor virkelig  oplysning var helt ukendt.  Buddha Sakyamuni er således en opdager af denne mulighed, hvilket han udtrykker med  de 4 Ædle Sandheder.  Læs også om  Buddha’s 12 bedrifter.
 Læs artiklen.

  Buddha Sakyamuni's første 5 elever:
 Ajnata KaundinyaVashpaBhadrikaMahanaman og  Ashvadjit  (som også kendes som: Upasena) er navnene på de 5 asketer, som fulgte med  Buddha Sakyamuni, da han forlod sin anden meditationslærer  Rudraka  i Rajagriva, vore dages  Rajgir. I 6 år levede alle 6 et strengt asketisk liv med megen meditation. De 5 forlader Buddha, da han opgiver sin askese, men bliver igen entusiastiske elever, da han møder dem i dyreparken  Rishipatana ved  Sarnath efter sit  Nirvana.Buddha Sakyamuni og de 5 asketer mødes ved Rishipatana i Sarnath, elfenbens udskæring. Ajnata Kaundinya er den første til at nå befrielsen og oplysningen af de 5, men de øvrige 4 følger hurtigt efter.

    Billedet viser Buddha
  nærme sig de 5 asketer
   ved Rishipatana.

Så Buddha Sakyamuni’s første elever når alle oplysningen på blot en enkelt eftermiddag. De bliver således de første  Arhats.
  De bliver også de første munke, skt.:  bhikshus, i verdenshistorien. De var således ret specielle – også som munke – for de holdt ingen løfter. På dette tidspunkt i historien var meningen med munke livet indforstået og indlysende for dem alle, så der var ingen grund til formaliteter. For eksempel ordineres Ajnata Kaundinya med de enkle ord: ”følg mig, munk”. Det er først senere, da folk med et uafklaret sind bliver munke, at Buddha Sakyamuni må formulere munke reglerne og løfterne. Hvordan de enkelte løfter opstår, forklares i Vinaya Sutra.
  Udover at være de første elever, hører vi ikke meget til dem efterfølgende. Ashvadjit er kendt for at have bragt  Maudgalyana  og  Sariputra  (se under næste paragraf)  til Buddha, men også han forsvinder herefter ud af historien, så de 5 blev åbenbart ikke specielt kendte  Lama'er, men overskygges  - i hvert fald i den officielle  Dharma  historie -  af  de 10 hovedelever (læs nedenfor om dem).  Ashvadjit har dog fået en fornem plads i historien ved at formulere det berømte  dharani   Ye Dharma (Dharma’en udtrykt i 4 linjer).
  Alligevel må de have været ganske usædvanlige mennesker, for de havde den enestående  karma, at blive Buddha Sakyamuni’s første elever og de første  Arhats  i verdenshistorien. Grunden til deres unikke oplysning og erfaring  sammen med Buddha Sakyamuni må findes i, at de alle var elever af   Rudraka, Buddha Sakyamuni’s anden meditations lærer. Rudraka lærte Sakyamuni den fjerde  dhyana, det sidste punkt i mesterskab i meditation  (Arada Kalama var den første meditationslærer, som lærte Buddha Sakyamuni de første 3 dhyanas). Hvis Rudraka ikke havde lært de 5 om den fjerde dhyana, så har Buddha Sakyamuni sikkert gjort det, mens de alle 6 praktiserede sammen i hele 6 år. Så de 5 asketer var allerede mestre i meditation og  samadhi, da Buddha Sakyamuni blev genforenet med dem i Sarnath efter sit  Nirvana  i  Bodhgaya.
  Det er kun Ajnata Kaundinya, som nævnes i  Lalitavistara Sutra. De andre navne er fra  Mulasarvastivada’s  Agamas., som rapporteret af Charles s. Prebish i sin bog:  Historical Dictionary of Buddhism.
  Visse beretninger gør Ajnata Kaundinya til formand for det første Buddhadharma koncil i stedet for  Mahakashyapa. Det forekommer dog at være en myte. Det er påfaldende, hvor lidt vi ved om disse 5 første munke. Det er min egen spekulation, at de fulgte Buddha’s første hensigt om livet som munk, nemlig at vandre frit omkring uden tilknytning til nogen eller noget som hjemløs, hvor man kun forbliver på det samme sted i regntiden, typisk 3 måneder om sommeren. Det er dog også påfaldende, at de ikke danner skole. Skønt de må formodes at have haft elever, hører vi intet om det.

  Buddha Sakyamuni’s lærere:
 1)  Arada Kalama fra Vaisali, en bystat nord for
       Ganges floden i Bihar, Indien,  og
 2) Rudraka  fra Radjagriva, vore dages Rajgir i
       Bihar, Indien. Arada Kalama lærte  Buddha Sakyamuni de tre første  dhyanas – Rudraka lærte ham den fjerde dhyana. Så de var Buddha Sakyamuni’s  Lama’er, men de formåede ikke at føre ham til  Nirvana, som de ikke kendte til. Buddha Sakyamuni’s ekseptionelle opdagelse er således de  4 ædle sandheder (læs artiklen) og indsigts meditation, skt.:  vipashyanaShamatha meditation har Buddha således i hovedsagen lært af sine meditations lærere. Ære være med dem.

  Buddha Sakyamuni’s 10 hovedelever:Maudgalyana, malet af Lhadipa Lama. Detalje fra Lhadipa's store tangkha af Buddha Sakyamuni og de 16 Arhats.
  1)   Sariputra
  2)  Maudgalyana
  3)  Mahakashyapa
  4)  Upali
  5)  Ananda
  6)  Anuruddha, Sakyamuni's
        fætter
  7)  Rahula, Sakyamuni's søn
  8) Kātyāyana
  9)  Subhuti
10)  Punya Mantaniputra.
 At disse 10  Arhats  skulle være mere fremragende end andre, er en senere konvention.  Buddha Sakyamuni  udnævnte aldrig nogen til at være af større kaliber end andre blandt hans elever, men fremhævede hver enkelts Sariputra, malet af Lhadipa Lama.  Detalje fra Lhadipa's store tangkha af Buddha Sakyamuni og de 16 Arhats.kvalitet. På Buddha Sakyamuni's tid sknelnede man blot mellem dem, som havde plukket frugten af træning og dem, som træner. Det vil sige, at der var  Arhats  og  sravakas.
  I  Mahayana  skelnes der mellem de 10  bhumis. I Hinayana er der 4 slags ‘næsten’ Arhats.
  Måske var Buddha Sakyamuni’s bedste elver  de første fem munke, men de dannede ikke skole. De 10 hovedelever var derimod af afgørende betydning for  Buddha Dharma’ens fortsættelse som organiseret foretagende.
(Billedet for oven viser Maudgalyana. For neden  Sariputra.)

  Buddha-tilstanden  (skt.):
 når en  Buddha aspirant har opnået  Nirvana, og  oplysningen har udfoldet sig, indtræffer  Buddhatilstanden. Den har to naturlige kvaliteter:  befrielse og  oplysning  karakteriseret ved  oplysningens 64 elementer.
 Læs artiklen:  Om Buddha 3.

  Buddha-virksomhed (skt.):
 - en  Buddha’s  spontane aktivitet efter sit  Nirvana. Virksomheden klassificeres ved fire kvaliteter: som
1)   tæmning, 
2)  berigelse, 
3)  påvirkning  (af begivenheder),  samt 
4)  kraft til forvandling  (enhver forhindring
       bliver til et fartøj for befrielse  –  emotionalitet,  skt.:

     klesha,  bliver til visdomsind, skt.:  djñana). Derfor kaldes denne sidste virksomhed også for kontrollerende.

  Buddhisme:
 se under:  Buddha-dharma.

  Bundle theory  (eng.):
 se under:  stoflighed.

Click here to get to the top

   Bönpo (tib. - udtales: bhø’en po):
 [OBS: om begrebet bøn, se næste paragraf.] Ordet ‘Bön’ er en tibetansk oversættelse af  zangzung  ordet ‘gyer’  i følge professor Snellgrove  [i bogen: 9 Ways of Bön]. Bön betød således oprindeligt ikke ‘religionen’ men  sang. I løbet af Middelalderen kom  Bön til at betyde  Tibet’s før-buddhistiske religion. Den findes stadig, men har det svært på grund af få medlemmer. Der findes såkaldte ‘hvide’ og såkaldt ‘sorte’  bönpo traditioner.
  1)  De ‘hvide’ er forskellige  Dzogchen
         transmissioner og en omfattende  Tantra  tradition - dog helt uden   Buddha Sakyamuni. I stedet optræder mytiske personer i de ‘hvide’ transmissions linier fra Centralasien. De oversatte bøger til de ‘hvide’ bönpo’ers tradition, var ikke forfattet på   sanskrit, men på et andet og nu ukendt sprog. Der er muligvis tale om en buddhistisk transmission fra  Buddha Sakyamuni, som har rejst over længst glemte folk, riger og lande i Centralasien, hvor traditionen blev overført fra generation til generation i for længst uddøde kulturer på nu helt glemte sprog. Det mener de “hvide”  bönpo’er dog ikke selv.
   Grundlæggeren af  Bön, den hellige  Shenrab, levede 500 år før  Buddha Sakyamuni. Visse lærde mener, at  Bön  oprindeligt var den persiske ur-religion, som den eksisterede før  Zaratrustra’s  reformation. Via Sogdhiana, landet omkring Samarkand og Ferghana i Oldtiden,  kommer Bön så til  Zangzung  i form af sogdhian sproget, som blev oversat til zangzungsk.  I Sogdhiana eksisterede der mange religioner i Oldtiden, så det er bestemt muligt, at en oldpersisk religion blev videreudviklet her og fik buddhistiske karaktertræk. I vore dage findes  Bön’s hellige bøger kun på tibetansk.
  2)  De ‘sorte’ bönpo’er er beskrivelse af forskellige
          shamanske traditioner, hvis oprindelse er uvis og udokumenteret. Såkaldt ‘sort’  bön har intet med den ‘hvide’ tradition at gøre. I den forbindelse betyder  bön simpelthen, at den er før-buddhistisk. Den ‘sorte’ skole praktiserer alle de sædvanlige shamanske discipliner som for eksempel helbredelse og  orakler,  men også den sorte magi, som er karakteriseret ved at skade andre ved brug af trolddom. Sådant ondsind er ikke velset i  Mahayana. Derfor har de forskellige buddhistiske traditioner i  Tibet udviklet mod-magi, som skal beskytte folk og dyr mod den sorte heksekunst. Det har de ‘hvide’ Bönpo’er selvfølgelig også gjort.

   Bøn:   bruges meget i de fleste  sadhanas.
 Det ene aspekt  ved  bøn Dharma’en er, at  bøn retter sig indad. Når du beder til  Tilflugten,  sadhana’ens  Buddha  eller Buddha-aspekt  (tib.:  Yidam),  er det dit eget sind, som du beder til. Dit eget sind som den indre  Guru, dit eget potetiale for  Nirvana, og din egen  Buddhanatur.
 Det andet aspekt  ved  bøn retter sig udad til fortidens, nutidens og fremtidens   Buddha’er  og   Bodhisatva’er, som uophørligt udstråler   velsignelse. Ved at henvende sig til dem, vækkes de til virksomhed, som det hedder. I virkeligheden regner det altid med  velsignelse  overalt. Det er blot først, når vi henvender os, at vi bemærker det.
   Begge aspekter ved  bøn  bevirker fremkomst af  velsignelse i sindets strøm  (skt.:  santana).  Oprigtig  bøn i buddhistisk forstand handler ikke om ved ‘guddommelig’ indgriben at opnå fordele på andres bekostning, men altid om  Bodhicitta  på den ene eller andre måder. Derfor bevirker oprigtig  bøn,  at goder og dyder, skt.:   punya   - nogle gange kaldet ‘fortjeneste’   (merit) - fremelskes, samles, forøges og lagres som vaner og begreber  (skt.:  samskaras)  i sindet som frø, skt.:  bidjas, til fremtidig  karma. Når disse værdifulde    mentale tendenser  fremelskes i sindet, vil de dæmpe tendenserne til dårlig  karma, som du jo også slæber rundt på. Desuden får du dine   dyder med i dine fremtidige liv som karma-frø  (skt.:  bidja). Så  bøn i  Dharma’en har både kvalitet af en hjertets åbenhed, selvoverskridelse, hengivenhed, ihukommelse af meningen med  Dharma, samling af dyder, skt.:  punya,  og gode vaner, begrænsning af  udyder  og dårlige vaner - og ultimativt vil  Nirvana  uundgåeligt indtræffe.
 Så selvom man ultimativt  (i en  Madhyamaka betydning) ikke beder til nogen eller noget, ikke kan siges at være “nogen”, som beder, ej heller kan der egentlig være nogen virkelig  bøn  eller nogen virkelig bedende handling  -    er  bøn  alligevel en meget vigtig disciplin i  Dharma’en. Det er netop sådan, fordi  bøn  virker og har effekt i den relative eller konventionelle verden.  Bøn  hjælper med til at aflægge dårlige vaner og udvikle de gode  (læs her om de 51 samskaras, som er disse gode og dårlige vaner).   Tilflugt  og  bøn hjælper begge til, at man bliver opmærksom på  Buddhanaturen, åbner sig for  velsignelse  og får kraft og mulighed for både at hjælpe sig selv og de andre  sansende væsner, som man faktisk møder i løbet af livet  (de to slags  gavn).  Læs også om  bøn under: Cintāmaṇi.
 

Click here to get to the top

 

Klik her for den næste side
Klik her for den næste side

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

B

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk