Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

D

 

  Daka (skt.):
 tib.:  khandro, se under:  Vira.

  Dakini (skt.):
 tib.: khandroma, en ordret betydning er  ‘himmel-vandrer’. En kvindelig slags engel i  Mantrayana.  Som visdoms dakini betegnes flere kvindelige Buddha-aspekter (Yidam), for eksempel  Vadjrayogini.  Nogle  dakinier betegnes som verdslige ved at de behersker de fysiske elementer, vejret og andre fysiske samspil.

  Dalai Lama (tib.):
 Tibets exil-konge og store
 Tulku  fra  Gelug  traditionen. Bortset fra den 6. Dalai Lama  har de alle været munke. Den nuværende 14. inkarnation bliver ofte præsenteret som åndeligt overhoved for alle de tibetanske buddhistiske skoler,  hvilket ikke er korrekt - han er  Tibets landflygtige konge og dermed både en ganske særlig   Lama og en ganske speciel konge. Da han næppe bliver statsoverhoved igen, prøver man fra exil-regeringens side at promovere ham som en slags buddhistisk Pave. Det vil de øvrige tibetanske skoler dog ikke være med til. Den første  Dalai Lama var  
Tsongkhapa’s  hovedelev, hvilket også gør hans inkarnationer ganske specielle.  Tsongkhapa var grundlæggeren af  Gelug   traditionen, hvis leder, efter   Tsongkhapa’s instruks, vælges blandt traditionens   Geshe’er. Den 5. Dalai Lama, som var den første konge i  Tulku-linien, og den 13. Dalai Lama, som frigjorde  Tibet fra kinesisk overherredømme, kaldes begge for “den store”.Den 14. Dalai Lama, foto af Luca Galuzzi, 2007.
  Den nuværende 14. 
Tulku  kaldes af mange for nutidens Gandhi, da han fremstår som global eksponent for   ahimsa  - ikke-vold. På det seneste har den 14.  Dalai Lama  aflagt konge titlen og frasagt sig enhver - også fremtidig - rolle som stasoverhoved for   Tibet
. Imidlertid synes det at forblive uklart, om han også vil frasige sig ambitionen om at blive til en slags “Pave”. Da mange tror, at  Dalai Lama  allerede  er en sådan buddhistisk “Pave”, forbliver hans status ambivalent og ikke nærmere defineret. Da han også er ved at blive gammel, kunne der være lagt op til noget værre rod, når han dør.  Dalai Lama  er nemlig også  - indtil videre -  ganske uklar om sin fremtidige genfødsel, mens den ‘kommunistiske’ kinesiske regering påstår, at det skal de nok bestemme gennem deres egne politiske kanaler.

  Damaru  (skt.):
 er en håndholdt dobbelt tromme, som bruges i forbindelse med  pudja og  sadhana, når ritualet indeholder Damaru - en lille hånd holdt dobbelt tromme. Foto: Nick Høyer.en musik sektion. Det kan være lidt svært at holde korrekt på trommen, da man kun bruger to fingre til at styre de to sving hamre. På billedet ses den ene hammer ramme tromme skindet. Normalt holder man også en  vadjra i samme hånd  (det ses tydeligt på billedet), hvilket ikke gør øvelsen spor lettere.
  Læs også om:  vadjra  og  gantha.

  Dana  (skt.):
 - gavmildhed. Den første af  de 6 paramitas, Bodhisatva’ens  fuldstændige færdigheder. Se også under:  gavn.

  Darshan (skt.):
 egentlig betyder ordet en mesters præsentation og demonstration af sindets egentlige natur,   BodhicittaPradjñaparamita  og lignende emner på en direkte måde - nogle gange ved såkaldt sind-til-sind-transmission og den såkaldte “ord”  abhisheka  - hvorved eleverne modtager  Lama’ens egen erfaring om emnet og straks både forstår og optager den som deres egen.  Darshan  har derfor den overførte betydning, at møde og være sammen med  Lama’en, eller det at  Lama’en modtager en enkelt elev eller viser sig for en forsamling med henblik på at bibringe dem alle  velsignelse.

Click here to get to the top

  Dashabhumika Sutra  (skt.):
 - omhandler de 10  bhumi’er  og udgør en del af  Avatamsaka Sutra.

  Deduktion:
 logisk slutning fra almene regler til specielle tilfælde  (i følge Nudansk Ordbog. Modsætningen er  induktion, at generalisere udfra enkeltstående tilfælde.)

  Deva (skt.):
 en gud i  Kama-loka (se under:  Triloka). Der er mange  Deva’er, som bebor toppen af det mytiske bjerg   Meru  midt i verden samt 32 sfærer ovenover. Deres liv er meget langvarigt og kun fyldt med tilfredsstillelse og glæde, så de er de klassiske “hedenske” guder i deres himmelske boliger. Man kan ved en stor samling af dyder og kvaliteter, skt.:  punya, blive genfødt som sådan en gud, så pas på, fordi deres lykke ikke varer ved, skønt deres inkarnation som  Deva’er varer ufatteligt længe. De har det for godt til at søge    Nirvana,  så derfor er deres inkarnations form ikke befordrende for befrielsen. De er også grundlæggende underlagt  avidya, så skønt de i reglen selv besidder en god karakter og påskønner gode  dyder  og selvopofrelse hos mennesker, kan de ikke beskytte mod  samsara’s luner og  karma, som de ikke selv har erkendt og overstået.  Se også under:  Asura  og  Meru.

  Devadatta (skt.):
 Buddha Sakyamuni’s  fyrstelige fætter.  Devadatta blev Buddha Sakyamuni’s elev i  Magadha, men tilsyneladende for at opnå en magt position i   Sangha’en ved sit slægtskab med  Guru’en. Det blev der ikke noget af. Buddha Sakyamuni var meget krævende overfor sine familie medlemmer, som det sig hør og bør.  Devadatta indså, at han ikke ville blive til noget hos sin fætter, så han dannede sin egen Sangha. Han fik dog ikke mange tilhængere. Derpå arrangerede han flere attentater mod Buddha Sakyamuni’s liv. Han fik blandt andet kronprinsen i  Maghada til at fængsle sin far, Kong  Bimbisara, som var Buddha Sakyamuni meget hengiven. Med den nye konge som fælle, fik  Devadatta  Kong  Adjatasatru  til at ophidse en elefant og sende den mod Buddha Sakyamuni netop som han nærmede sig Rajaghriva’s byport. I stedet for at trampe Buddha og hans mange munke ned, lagde elefanten sig på knæ foran dem. Da blev også Kong Adjatasatru elev af Buddha Sakyamuni, og  Devadatta  måtte i hast forlade kongeriget. Han slog sig ned i  Vaishali, hvor han splittede den lokale  Sangha. Alle  Devadatta’s anslag mod sin fætter mislykkedes fuldstændigt.

Click here to get to the top

  Devata (skt.):
 se under:  Yidam.

  Dewatjen (tib.):
 se under:  Sukhavati.

  Dhagpo (tib.):
 et sted i det sydlige  Tibet,  hvor  Gampopa  stammer fra, og hvor han byggede sit kloster. Det er også blevet navnet på   Karmapa’s hovedsæde i Europa, som ligger i Dordogne i Frankrig:  Dhagpo Kagyü Ling.

  Dhampa Sangdje  (tib.):
 se under:  Phadampa Sangdje.

  Dharma (skt.):
 (tib.: tjø)  en  oplevet begivenhed  er den generelle betydning.Tibetanske Dharma bøger på hylder med små silke lapper, som dækker over bogens titel. Man kunne oversætte med ordet en ting, hvis begrebet også dækker åndelige ting eller psykiske ting. Imidlertid er alle ting oplevelser, og psykologisk betyder det begivenheder. Når vi tænker på den moderne kvante mekaniks paradoksale virkeligheds forståelse af subatomare ’tings’ eksistens, giver udtrykket begivenhed så meget mere mening.
  Dharma  betyder ellers  sandheden om noget - eller  begrebet om nogets sandhed og virkelighed. En 
dharma betyder derfor en enhed, størrelse eller et element  (i en vis forstand, se også under: elementer), som er noget specielt med sin egen karakter og egenskaber, som kan erkendes som en enkelt enhed, skønt   dharma’en indgår som en betinget del af en større gensidigt betinget helhed, som også består af andre  dharma’er. For eksempel  de 5 skandha’eroplysningens 64 elementer  eller blot en oplevelses enkeltdele. Man kan også sige det sådan her, at ‘ting’ kendes på deres egenskaber, så både den samlede ting er en  dharma såvel som  de enkelte egenskaber er dharma’er.  Dharma får således generelt to hovedbetydninger:
     1) Buddha’s sandhed eller sandheden om

           Buddha kaldes derfor  Buddha-Dharma, sanskrit ordet for buddhisme. Kristen-dom kaldes Jesus-Dharma (hvilket er det tibetanske begreb om Kristendom. Det gamle danske ord dom i denne sammenhæng har samme rod som sanskrit ordet  dharma).  Ofte benævnes buddhismen slet og ret som  Dharma, hvor 
Buddha er underforstået. Nogle oversætter  Buddha Dharma  som ‘Buddha’s lov’ eller ‘loven’ - hvilket jeg finder meget misvisende, med mindre vi taler om en slags ‘naturlov’ om sindets natur og virksomhed samt lovmæssigheden ved de  4 Ædle Sandheder.
  Buddha’s  Dharma er i høj grad ikke blot ‘buddhisme’ eller ‘Buddha’s Lære’, men  også ‘begivenheden’ Buddha.
   2) En anden betydning af   dharma  er  (begrebet

          angående) enhver nærmere defineret ting eller begivenhed, sandheden om hver enkelt enhed eller emne i livets mangfoldighed, som kendes, erkendes eller genkendes i bevidstheden  (skt.:  vidjñaña). Disse individuelle  dharma’er inddeles i forskellige typer:
  2A)   sansede former  (skt.:  rūpas),
  2B)   mentale indtryk  (skt.:  djñeyassamt
  2C)   sindstilstande med begreb  (skt.:  caitasikas)
            Disse 3 grupper er  de betingede  (skt.:  samskritas)   dharma’er.
 
Hertil kommer de ubetingede   dharma’er  (skt.:  asamskritas - de ubetingede dharma’er er  Dharmadhatu, alayaakasha, verdensrummet  og  Nirvana).
 
  Dharma’er oversættes også som oplevelsernes enkeltdele  i betydningen ‘oplevelser’ for  sanse bevidsthederne, herunder sinds-bevidstheden,    manovidjñaña . Som 'oplevelsernes enkeltdele’ oversættes dharma'erne også som 'begivenheder' – det at disse 'enkeltheder' opleves    (- de  fysiske  elementer kaldes  ellers specifikt for: bhuta og  mahabhuta - se underelementer, skønt de også i øvrigt må betegnes som dharma’er).  Forstået på denne måde, betegner  dharma  en enkelt  'begivenhed'  i strømmen af oplevelser (skt.:  santana, sindets strøm gennem tid), hvorved dharma'ernes momentane karakter, skt.:  kṣaṇekṣaṇā fremhæves.
   Forskellen på de to betydninger af    dharma  klarer de fleste oversættere ved at skrive ordet med et lille ‘d’  - når det betyder oplevelsers  begivenhed, og med stort  ‘D’ for 
Buddha
’s Lære.
 Læs også om:  dhatu - samt om:  dharmadhatu.
  Læs artiklen: Buddha’s Lære hedder Dharma.  Læs også om oplevelsernes enkeltdele og egenskaber  i artiklen:  Hvad er en oplevelse?

  Dharma’er  [8 verdslige -] (skt.):
 ros & skam, gevinst & tab, glæde & smerte, succes & nederlag.  Læs artiklen.

Click here to get to the top

  Dharma-beskyttere (skt.):
 se under:  Dharmapala.

  Dharma-chakra (skt.):
 se under:  Dharmahjulet.

  Dharma-dhatu (skt.):
 den generelle betydning er: dimensionernes dimension. Ordret betyder det egentlig  sandhedens område, sandheden om  [alle] områder. En dharma  betyder en begivenhed, enhed, størrelse eller et element  (i en vis forstand, se også under:  elementer), som noget særligt med sin egen karakter, kvalitet, aktivitet og position   (= relation), som kan erkendes som en enkelt enhed, skønt   dharma’en indgår som en betinget del af en større gensidigt betinget helhed, som også består af andre  dharma’er.  Dhatu  betyder område. Normalt tælles der 18 dhatus.  Dharma-dhatu  er således området for dhatus og  dharma’erne, og betyder derfor også grundlaget for alt. På denne måde er  dharmadhatu  næsten synonymt med   Buddha-naturen, absolut eller ubetinget   Bodhicitta,   Dharmakaya  (en Buddha’s  sande krop) og  Alaya  (sindets rummelighed)Dharmadhatu er dimensionernes dimension, grundlaget for alle dimensioner.   Således er  dharmadhatu også  'ikke-dimension'  for at kunne omfatte og indbefatte alle dharma'er, deres dimensionalitet og både deres 'manifestation' og deres 'ikke-manifeste' potentiale. Dharmadhatu omfatter og indbefatter også  'tid' ved  santana, strømmen af sind gennem de  bevidste øjeblikke, og 'ikke-tid' ved de indholdsløse mellemrum mellem de bevidste øjeblikke.   Læs mere på siden:  Hvad er en oplevelse?
 Vadjradhatu  er en betegnelse fra  Tantra, som groft sagt betyder det samme som  dharmadhatu. Forskellen i udtrykkene ligger i ordet   vadjra, som hentyder til kvaliteten ved en fuldt oplyst   Buddha, hvis bevidsthed er uadskillelig fra Buddha-tilstanden. Vadjra betyder 'urokkelig, uforgængelig og alt-gennemtrængende'  (som symbol i  Dharma'en)  så vadjra-dhatu er  'området'  for en Buddha's sind.    Læs artiklen.

 Dharma’ens 5 veje (skt.):
 se under  Fem veje.

Click here to get to the top

  Dharma-hjulet :
 skt.: Dharmachakra, et 8 egret hjul som symbol på den 8 foldige vej.  Dharmahjulet er også symbol på de 3 gange, hvor  Buddha Sakyamuni  drejede Dharmahjulet  for første gang.  Hinayana  blev første gang præsenteret i  Sarnath  (ved Varanasi)Mahayana på  Gribbebjerget  i  Rajgir (i Bihar). Det synes usikkert, hvor   Mantrayana  blev præsenteret første gang. Nogle mener det var på Gribbebjerget.
  Dharmahjulet symboliserer også Buddha’s tre kroppe (trikaya) og drejer symbolsk modsat af  Livshjulet,  hvorved det neutraliser  de 3 slør. Dharmahjulet, tegnet af Gerard Muguet.Dharmahjulet ser sådan her ud:
   I midten af  Dharmahjulet‘s nav ses tre sammenflydende dråber i tre farver, som kaldes for  anandachakra, det frydefulde hjul. Det er anandachakra, som symboliserer  de 3 fartøjer.

  Dharma-kaya (skt.):
 kroppen af sandhed.  Buddha’ens sind. Buddha's sind er  uforhindretkarakteriseret ved  sit enorme omfang og uendelige dybde samt Buddha's tilstand af   Vidya. Til forskel fra andre mennesker har Buddha uforhindret adgang til disse kvaliteter, selvom alle besidder den selv samme  Buddhanatur, som gør uforhindret adgang muligt. Denne forskel kaldes  Buddhatilstanden.  Se under:   Trikaya.

   Dharma-lærer (skt.):
 kan i princippet være  en hvilken som helst buddhist med   Tilflugt, som har modtaget en autorisation, en fuldmagt eller en licens til at undervise i formel  Dharma  fra en anerkendt  LamaAcharya  eller  Khenpo. Oftest er fuldmagten ikke  nedskrevet som et svendebrev,  hvilket ellers nu i moderne tid med global udfoldelse af  Dharma  kan forekomme ønskeligt. I stedet er den traditionelle fremgangs måde, at   Lama’en eller  Khenpo’en offentligt med vidner til stede udtaler udnævnelsen af   Dharma-læreren, som derfor efterfølgende er almindeligt kendt og anerkendt i de lokale buddhistiske samfund. I reglen gælder en sådan fuldmagt et nærmere defineret område i  Dharma’en, for eksempel emnet  Sutra   eller kun dele af  Sutra, for eksempel kun nogle af de akademiske discipliner, eller fuldmagten omhandler emner vedrørende   sadhana. En sådan fuldmagt kan man også opnå som følge af akademiske grader  (Acharya, “magister” og  Pandit, “doktor philosofikus - Dr. Phil.”) efter formel eksamen og udnævnelse fra en  Shedra (et formelt buddhistisk akademisk institut for højere studier). En  Dharma-lærer  er derfor oftest enten en Lama, som kender til  formel meditation   og  sadhana, eller en Lopøn  (Acharya), som har akademiske kundskaber. Den mest formidable  Dharma-lærer  er naturligvis en  Pandit, som også er  Mahamudra-mester eller lignende, men sådanne mennesker er yderst sjældne, og derfor er de, som findes, kostbare eller værdifulde for os alle. Nogle  Dharma-lærere besidder en meget begrænset fuldmagt til at undervise, for eksempel kun i emnet  Ngøndro, enten fordi de kun mestrer dette emne, eller fordi de befinder sig i lande eller på steder, hvor der ellers ingen  Dharma-lærere er. Uanset hvor omfattende en  Dharma-lærers fuldmagt er, så skal  Dharma-læreren have modtaget  transmission  til emnerne fra sin  Lama  eller sine mestre.

  Dharma-pala (skt.): Mahakala Dordje Bernagtjen, maleri i sort, rød og guld.
 Dharma  beskytter, som også fungerer som  Yidam  for eksempel  Mahakala  (se billedet)Dharmapala’ er er  ophidsede Buddha-aspekter. De beskytter  Bodhicitta, det åbne sind og hjerte, snarere end institutioner, fast ejendom og formue.  Hvis den håbefulde aspirant i  Bodhicitta på grund af   karma   gribes af stærke lidenskaber  (skt.:  kleshas), er det praktisk at have en beholder til lidenskaben, som forvandler den til visdomsind  (skt.:  djñana). Dharmapala’erne er sådanne beholdere til at få overstået stærke tilknytninger og usunde  (skt.:  akushala) identiteter. Se også nedenfor:  Dharmaraksya.

  Dharma-raksya (skt.):
 en klasse af  Dharma  beskyttere, som almindeligvis anses for uoplyste, men forpligtede til at beskytte Dharma’en. Det skyldes i reglen et løfte, de har givet  Buddha Sakyamuni  eller en  Mahasiddha. Når de har visdomsøjet midt på panden, anses de for Buddha-aspekter   (tib.:  Yidam), som er velegnede som praksis til forvandling af stærk negativitet til    djñana, visdomsind.   Læs for oven om:  Dharmapala.

  Dharma-ta (skt.):
 ordet har to led:  dharma og ta(alle)  dharma’ers natur  (-ta), tib.: tjø nyi.
  1)
Dharma  med lille “d” betyder en stor eller lille
         og isolerbar enhed eller begivenhed, som indgår i oplevelsernes bestanddele. I reglen hentyder  Dharma  med stort ”D” til  Buddha’s Dharma, hans Lære. Når man kan omtale en nærmere defineret begivenhed eller enhed i en eller anden sammenhæng, kaldes det for en  dharma på sanskrit.  Dharma  betyder ordret sandheden om en ting. Endelsen  -ta  i  dharma-ta betyder natur. Alle isolerbare enheder har den samme natur, karakteriseret ved relativ mangel på selvstændig eksistens, afhængig af noget andet eller andre, og ved mangel på virkelig  stoflighed eller substans.  Dharma’ernes natur,  dharmata  er tomhed  (se under:  sunyata).
  2) dharma-ta er ligesom '-hed' i udtrykket
         'en-hed'. Så betydningen er også denne eller hin dharma's potentiale, sanskrit:  vasana, som kan være mere omfattende end den umiddelbare oplevelse af en sådan dharma.
  3)  Dharmata  er også betegnelsen på

         efter-døds   bardo’en.

 

Click here to get to the top

  Dharani (skt.):
 et slags  mantra. Mens  mantra  udtrykker essensen, kvaliteten eller aktiviteten ved en   Yidam, udtrykker et  Dharani  essensen, kvaliteten eller aktiviteten ved en Læresætning. Ofte er et  Dharani  simpelthen en læresætning på sanskrit.  Se et eksempel her  - det såkaldte “je dharma” dharani.

  Dhatu (skt.):
 område eller dimension. Der omtales normalt 18  dhatus, nemlig  de 6 slags sanse genstande  (skt.:  rupas), de 6 slags sanse evner  (skt.:  indriyas) og de 6 sanse bevidstheder  (skt.:  vidjñanas). Der er dog også andet, som kaldes  dhatu, i betydningen et område for et eller andet.  Se også:  Dharmadhatudharmaayatanas   og  elementer.  Læs artiklen:  de 5 skandha’er.

  Dhyana (skt.):
   (tib.: samten; pali: jhana) betyder meditation som  fuldstændig færdighed , skt.:  paramita, efter fuldendt træning  i dyb meditation, hvor   samadhi  er velkendt og veletableret. Den femte af de   6 fuldstændige færdigheder eller fuldkommen-gørelser. Mesterskab i  shamatha  og  vipashyana  meditation og / eller den opbyggende, skt.:   utpattikrama,  og fuldendende, skt.:  utpannakrama,  fase ved   sadhana. Der omtales ofte 4  dhyana(skt.: catur-dhyana) i følge  Abhidharma. De karakteriseres som, at
1)  man hæver sig over fysisk opfattet smerte  -
2) man hæver sig over ulykkelige tilstande i sindet  -
3) man hæver sig over behagelige former for
     ophidselse  -
4) man hæver sig over fornøjelse ved verden

      i almindelighed.
Den detaljerede beskrivelse er således:
 1. dhyana: det fokuserede  bevidsthedens øjeblik
       har stadig diskursive tanker med  refleksioner,  fortolkninger,  glæde og behag. Imidlertid tæmmes og styres aktiviteten ved øjeblikkets årvågne åndsnærvær,  (skt.)
  smriti, og opmærksomme fokus,  så  identifikation  og  tilknytning  ikke forekommer.
 2. dhyana:  diskursive tanker er nu ophørt af
       sig selv, mens der stadig er glæde og behag. Fordi hovedvægt er flyttet til  'smriti',  stimuleres  den rummelige  bevidsthed  (skt.:   alayavidjñana, som opfatter sindets rum  [alaya]  og klarhed  og oplevelsernes elementers  [skt.:  dharmas] position og forhold til hinanden). Herved  ophører  'den indre samtale'  - de diskursive tanke strømme, skt.:  vikalpa, stopper.
 3.  dhyana:  glæden forsvinder fra fokus  - glæden

      forsvinder ikke -  den glider i baggrunden.
 4. dhyana:  behag forsvinder fra  fokus.  Ethvert

      fokus forsvinder også,  og  'sindet  hviler i sig selv'  - det  vil  sige,  at bevidstheden er klar over sindets øjeblikkelige eksistens uden at beskæftige sig med sindets oplevelser og uden at bearbejde dem. Al  navngivning, skt.:  namarupa, og mental reaktion er fraværende i   manovidjñana.
   Det japanske ord Zen og kinesisk Chan er oversættelser af  dhyanaDhyana som færdighed kontrasterer skt.  bhavana (tib.: gom)  som træning  - og skt.  sadhana (tib.: drub thab - “praksis”)  som udøvelse.
  Læs også om:  Mahamudra.  Læs remsen:  De Seks Fuldstændige Færdigheder.  Læs også artiklen:  Om buddhistisk meditation.

  Diamant-fartøjet:
 eller lidt ukorrekt, diamant-vejen -  se under:  Mantrayana.
 

Click here to get to the top

  Direkte erfaring:
 se under:  pratyaksha.

  Diskursive tanker:
 - se under:  vikalpa.

. Djñana (skt.):
 (kan også staves: jñana  - tib.: yeshe) betyder ‘sindet, som forstår’  - hvilket vil sige  visdomsindet,  lidenskabernes  (skt.:  kleshas)  intuitive kendskab, direkte indsigt i sindets virkemåde, intuitiv visdom som opstår ved   indsigt.  Sindet oplyser sig selv og belyser derved alle oplevelser med  Bodhicitta  (et andet udtryk for visdom,  Pradjna   (tib.: sherab), betyder  Klarhedens Visdom,  sindets iboende, enkle og skarpe skelneevne, som spontant forstår hvad, der skal afvikles, og hvad, der skal udvikles). Du vil finde oversættelser af  Pradjña  (staves også: Prajña)  som ‘relativ’ visdom, fordi den handler om relationer samt forskelle, og af  Djñana  som ‘transcendent’ visdom i betydningen, at   dualismen overskrides.
 De to slags visdom kan også forklares ved at Pradjña er sindets iboende klarhed i bevidsthedens øjeblik, mens   Djñana  er resultatet af denne sindets klarhed i afklaring af de lidenskabelige følelsers intuitive reaktioner på indtryk, som opstår sammen med indtrykkene og giver bevidstheden,  vidjñana, både indhold og fortolkning, hvilket kaldes for de 5 visdomme. Herved manifesterer bevidstheden sig  i skikkelse af disse visdomme, i stedet for  klistha-mano-vidjñana. Forstået på denne måde, handler   Djñana  om  den fjerde skandha,  mens Pradjña handler om den femte, bevidsthed.  De 5 visdomme er:
1)   spejl-lignende visdom  (i stedet for vrede)
2)  lighedens  visdom  (i stedet for stolthed)
3)  skarpt-skelnende visdom  (i stedet for begær)
4)  alt-udførende visdom  (i stedet for misundelse)
5)   alt-gennem-trængende visdom  (i stedet for
        forvirring).
 I klassisk sanskrit betyder stavelsen  djña, det at forstå noget i en meget generel mening som al slags forståelse. Det ses for eksempel i udtrykket: sam-djña, sanskrit navnet for opfattelses skandha’en. Stavelsen indgår i flere sammensætninger, som for eksempel djña-na, visdomsindet – og pra-djña, klarhedens visdom. Det ses også i ordet vi-djña-na, bevidsthed. Det er først ved Hindu bøgerne, kaldet Upanishaderne, og i den lidt senere buddhistisk hybrid sanskrit litteratur at stavelsen  djña får den specifikke betydning, at være i stand til visdom og indsigt, samt dette potentiales  aktualisering i bevidsthedens øjeblik, hvorved de sædvanlige tendenser til  samsara  ikke kan dominere sindet eller bevidstheden. Både  djñana og pradjña er således passive størrelser, mens vidjñana er den aktive bevidsthed, som har kimen til visdom i sig (-djña-), skønt bevidsthed almindeligvis manifesterer det modsatte af visdom. Så selvom vi generelt må opfatte visdommene som passive forståelses mønstre, mens det er bevidsthederne, som er aktive, ligger der jo noget aktivt i det at forstå. Visdommene er dog kun aktive i den forstand, at de er fri for samskaras dominans, hvorved bevidsthederne fremstår som befriede for sådan dominans, samtidigt med at visdommene er det, som fremstår i stedet for samsara.
 Der er altså grundlæggende noget aktivt over ord med stavelsem  djña – disse begreber bevirker noget befriende, skønt deres oprindelige betydning kun er noget med forståelse. Derimod betegner udtryk med stavelsen  vidj en viden, indsigt eller forståelse i en ægte ’passiv’ betydning, nemlig det som er årsag til manifestation af visdom – selv når visdommens manifestation netop blot består i, at det sædvanlige samsara ikke opstår i bevidsthedens øjeblik. Dette ses både i ordene  vidj-ñana, a-vid-ya og  vid-ya. Derfor er de danske ord viden og bevidsthed ganske glimrende oversættelser. Det gamle danske ord ’vid’ ville have været endnu bedre, men nu bruger vi altså det tyske fremmedord: bevidsthed på almindeligt dansk.
 Det danske ord visdom er lidt problematisk, fordi det ikke er ligeså snævert og præcist som de buddhistiske faglige begreber. Derfor må vi præcisere begreberne ved at kalde dem dels visdomsind og dels klarhedens visdom. Ordet visdom er som sådan ganske godt, fordi det har samme rod som ‘avidya’ og ‘vidya’ på sanskrit.
 Læs mere på siden:  Om opfattelsen 2, sindets processer, angående klistersindet og samsara.  Læs også:  Om opfattelsen 4, Tomhedsnaturen , angående vidomsindet.  Læs også Edward Henning’s  note om begrebet (d)jñana eller yeshe på tibetansk.

  Djñeya (skt.):
 tib.: shejæ  [shes-bya'i] mentale indtryk,  ordret:  'det der kendes'  [eller genkendes], genstande for viden, både noumenale  (eller mentale)  og fænomenale  (eller sansedegenstande. Det er ikke sanse-genstande som sådan, der menes, men den kvalificerede opfattelse af dem,  deres mentale form   (af nogle kaldet  'repræsentation'), som den opstår i den tredje  skandha.  Ved sansning  (skt.:  sparsa)  opfattes  'form'  (skt.:  rupa),  hvilket er den umiddelbart opfattede  sanse genstand.  Det foregår i den første skandha.  I den anden skandha, følelses skandha'en,  får denne 'form' tilkendt 'kvalitet' ved at blive opfattet som behagelig, ubehagelig eller neutral, hvorefter den opstår som en kvalificeret eller 'ladet' form i den tredje skandha som et 'mentalt indtryk', som kendes, genkendes eller får 'navn' i denne proces. Denne 'kendelse' eller ‘genkendelse’ betegnes som  vidjñapti,  fortolkning af  de 'mentale indtryk'.    Se også under  dharma, oplevelsers begivenhed eller bestanddele.  Se også under:  namarupa.
 

Click here to get to the top

  Djævel (skt.):
 der er to principielle  djævle  i Dharma’ens opfattelse af virkeligheden. De kaldes henholdsvis  Mara og  Rahu. I buddhismens lange historie er der tilkommet flere klassificeringer af alverdens  djævle fra både Indien og  Tibet  og al deres djævelskab, som imidlertid alle anses for underordnede enten  Mara  eller   Rahu. Disse sekundære djævle  optræder og beskrives i forbindelse med forskellige  sadhanas  med deres tilhørende manualer, som blandt meget andet også betvinger sådanne   djævle ved fred, ved tvang eller ved magisk at slå dem ihjel. Disse gamle klassificeringer er ret omfattende og ikke helt sammenhængende. Der er to hoved grupper.  Djævle fra Indien og dem fra Tibet.
  Machig Labdrøn giver den bedste tibetanske beskrivelse af  djævle  i sin selvbiografi. Hun rubricerer dem som udstrålinger eller projektioner  (skt.:  asravas) af sindets egne lidenskaber   (skt.:  kleshas) og som miljø baserede  djævle. Disse sidste kaldes  lha-dræ. De er guddommelige  (lha), når de gavner os, og djævelske  (dræ), når de skader os. Det danske bolig marked er et godt eksempel, men det gælder også den helt rigtige mængde regn for bonden, i stedet for for meget eller for lidt, og så videre. Aktiemarkedet, krig, held og ægteskab er lige så gode eksempler, hvor usynlige kræfter bestemmer over vores livs betingelser og årsager til lykke og ulykke.

  Dohā (skt.):
 en yogisk sang og melodi med en gammel tradition bag sig. Den stammer fra de 84  Mahasiddha’erSaraha’s og  Milarepa’s  dohas er nogle af de mest berømte.

  Dordje (tib.):
 (skt.: vadjra) betyder:  kongestenen, se under:  vadjra.

  Dordje Tjang (tib.):
 se under:  Vadjradhara.

  Dordje lopøn (tib.):
 se under:  Vadjracharya

  Dordje Naldjorma (tib.):
 se under:  Vadjrayogini.

  Dosa  (skt.):
 afsky eller vrede. Se under:  klesha.

  Drenpa (tib.):
 årvågent åndsnærvær, bevidst rummelig opmærksomhed, se under:  smriti

  Drikung Kadjy (tib.):
 en af de 8 senere  Kadjy  skoler. At de er senere betyder, at de stammer fra  Gampopa’s  elev  Pagmodupa, i stedet for direkte fra Gampopa.

  Drukpa Kadjy (tib.):
 en af de 4 ældre  Kadjy  skoler. At de er ældre betyder, at de stammer direkte fra  Gampopa.

  Drømmeyoga:
 tib.: milam, se under:  Naropas 6 doktriner.

  Dualisme :
  se under:  abhuta parika  - se også under:  avidya.

  Dyder:
 se under:  punya.

  Dzogtjen (tib.):
 eller Dzogchen  (skt: Maha-Ati og Mahasamdhi)  betyder ‘Den Store Fuldkommenhed’. Et sammensat meditations system med tilhørende helheds anskuelse ligesom  Mahamudra  (tib.: tjagtjen). Det er især anvendt af  Nyingma  traditionen, men er også vidt udbredt i  Kadjy  institutionerne.  Der findes også en  Bönpo  transmission  (uden  Buddha).
 Ganske særlige  sadhanas findes forbundet med  Dzogtjen, som ikke findes i andre traditioner, skønt anskuelsen følger den almindelige  Pradjñaparamita, som følges af mange forskellige skoler indenfor  Buddha’s Dharma.

  Dzogrim (tib.):
 fuldendende fase, se under   utpannakrama.

  Døden:
 se under:  Bardo.
 Læs også om hjernedøden på dette link.

 

Click here to get to the top

 

Klik her for den næste side
Klik her for den næste side

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

D

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk