Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

D

 

 

  Daka (skt.):
 tib.:  khandro, se under:  Vira.

  Dakini (skt.):
 tib.: khandroma, en ordret betydning er  ‘himmel-vandrer’. En kvindelig slags engel i  Mantrayana.  Som visdoms dakini betegnes flere kvindelige Buddha-aspekter (Yidam), for eksempel  Vadjrayogini.  Nogle  dakinier betegnes som verdslige ved at de behersker de fysiske elementer, vejret og andre fysiske samspil.

  Dalai Lama (tib.):
 Tibets exil-konge og store Tulku  fra  Gelug  traditionen. Bortset fra den 6. Dalai Lama  har de alle været munke. Den nuværende 14. inkarnation bliver ofte præsenteret som åndeligt overhoved for alle de tibetanske buddhistiske skoler,  hvilket ikke er korrekt - han er  Tibets landflygtige konge og dermed både en ganske særlig   Lama og en ganske speciel konge. Da han næppe bliver statsoverhoved igen, prøver man fra exil-regeringens side at promovere ham som en slags buddhistisk Pave. Det vil de øvrige tibetanske skoler dog ikke være med til. Den første  Dalai Lama var   Tsongkhapa’s  hovedelev, hvilket også gør hans inkarnationer ganske specielle.  Tsongkhapa var grundlæggeren af  Gelug   traditionen, hvis leder, efter   Tsongkhapa’s instruks, vælges blandt traditionens   Geshe’er. Den 5. Dalai Lama, som var den første konge i  Tulku-linjen, og den 13. Dalai Lama, som frigjorde  Tibet fra kinesisk overherredømme, kaldes begge for “den store”.
  Den nuværende 14. 
Tulku  kaldes af mange for nutidens Gandhi, da han fremstår som global eksponent for   ahimsa  - ikke-vold. På det seneste har den 14.  Dalai Lama  aflagt konge titlen og frasagt sig enhver - også fremtidig - rolle som statsoverhoved for   Tibet. Sandsynligvis til mange tibetaneres overraskelse er  Dalai Lama altså nu blevet republikaner.
 Imidlertid synes det at forblive uklart, om han også vil Dalai Lama i Holland september 2018. Foto Olivier Adams.frasige sig ambitionen om at blive til en slags “Pave”.
 Da mange tror, at  Dalai Lama  allerede  er en sådan buddhistisk “Pave”, forbliver hans status ambivalent og ikke nærmere defineret. Da han også er ved at blive gammel, kunne der være lagt op til noget værre rod, når han dør.  Dalai Lama  sagde om sin genfødsel den 19. marts 2011:
 "Når min tid er ved at være forbi om 20 eller 30 år, kan den 15. - den 16. og den 17. og så videre af Dalai Lamas vise sig, afhængig af om hovedsagelig den tibetanske befolkning, men også andre folk i Himalaya regionen og de andre buddhister, som har et forhold til Dalai Lama  [Tulku'erne] måtte ønske det. Så 'Ganden Phodrang'  ['Tronen i Ganden Kloster,' navnet på Dalai Lama institutionen]  vil forblive intakt.”
 Så selvom  Dalai Lama'erne ikke længere vil være konger af Tibet, er det næsten uundgåeligt, at tulku linjen fortsætter som en  transmissions linje eller traditions arvefølge, hvis karakter udelukkende vil være religiøs og handle om meditation og filosofi. Hvad angår tibetansk kultur, må man jo kalde denne forventning normal. Det problematiske vil bestå i, hvordan og hvem, som skal finde Dalai Lama's Tulku.
 Den kinesiske regering har allerede meddelt, at de har tænkt sig at finde ham ved hjælp af lodtrækning. De påstår oven i købet, at de har en åbenbar juridisk ret til denne fremgangs måde, fordi der er fortilfælde fra kejsertiden. Disse kejsere af Kina var ganske vist slet ikke kinesere, men de herskede over Kina og kontrollerede Tibet som en vassal stat. På en eller Vejskilt: Ensrettet mod højre.anden måde, mener dagens kommunistiske regering i det nuværende kinesiske imperium, at have arvet Manchu kejserrigets privilegier og hersker ret over Tibet. Denne lidt besynderlige holdning, at et angiveligt ateistisk og ikke-religiøst styre skulle kunne udpege religiøse ledere i et land, hvis grundlov sikrer 'religions frihed,' synes ret underlig og selvmodsigende. Man skal måske leve i nutidens Kina for at kunne acceptere den manglende logik og den dårlige tænkning.
 Så  Dalai Lama kontemplerer indgående og omhyggeligt, hvorledes Tulku linjen kan fortsætte uden kinesiske indblanding og manipulation. Derfor taler han så meget om, at tibetanske folk og andre buddhister med forbindelse til hans arvefølge må være forsigtige med deres ønsker for Tulku linjens fremtid. Han søger også at inddrage de vigtigste andre Tulku linjer fra Tibet i måder hvorpå, de sammen i fremtiden kan sikre deres arvefølge.
 Det kinesiske imperium prøvede under Mao Tsetung at udrydde al buddhisme overalt i imperiet. Da det ikke lykkedes, er den nye politik at prøve at overtage religionerne ved at bestemme over ledelsen og udnævnelsen af nye ledere hos alle de religiøse samfund i hele imperiet. Så det handler ikke blot om den næste  Dalai Lama. Det angår alle Tulku'er, hvordan de i fremtiden skal findes, anerkendes og udnævnes. Et passende alternativ til den kinesiske politik har man endnu ikke fået formuleret. Det bliver også svært at håndhæve et alternativ i de besatte tibetanske lande. I  marts måned 2019 meddelte  Dalai Lama, at han har til hensigt at lade sig genføde i Indien, fordi der er et totalitært styre i det kinesiske imperium.
 Læs også om:  tulku.

  Damaru  (skt.):
 er en håndholdt dobbelt tromme, som bruges i forbindelse med  pudja og  sadhana, når ritualet indeholder Damaru - en lille hånd holdt dobbelt tromme. Foto: Nick Høyer.en musik sektion. Det kan være lidt svært at holde korrekt på trommen, da man kun bruger to fingre til at styre de to sving hamre. På billedet ses den ene hammer ramme tromme skindet. Normalt holder man også en  vadjra i samme hånd  (det ses tydeligt på billedet), hvilket ikke gør øvelsen spor lettere.
  Læs også om:  vadjra  og  gantha.

  Dana  (skt.):
 - gavmildhed. Den første af  de 6 paramitas, Bodhisatva’ens  fuldstændige færdigheder. Se også under:  gavn.

  Darshan (skt.):
 -  'manifestation af  indsigt'  -  almindeligvis betyder ordet en mesters præsentation og demonstration af sindets egentlige natur,  Buddhanaturen, eller   BodhicittaPradjñaparamita  og lignende emner på en direkte måde  - nogle gange ved såkaldt sind-til-sind-transmission og den såkaldte “ord”  abhisheka.  Herved modtager eleverne  Lama’ens egen indsigt og  erfaring om emnet, så de straks både indser, forstår og optager den som deres egen.  Darshan  har derfor den overførte betydning, at møde og være sammen med  Lama’en, eller det at  Lama’en modtager en enkelt elev eller viser sig for en forsamling med henblik på at bibringe dem alle  velsignelse. Denne sidste betydning kendes også indenfor Hindu religionerne. Så den almindelige betydning handler om, at Guru’en eller Lama’en viser noget.
 Imidlertid er den egentlige mening, at ’noget’ viser sig, nemlig  indsigt. Således hedder det  Darshan-marga for indsigts-vejen blandt  Dharmaen’s fem veje.  Ligeledes kaldes den første afdeling indenfor hinduernes ’Upanishader’ for Darshan.
 Læs også om:  transmission.

Click here to get to the top

  Dashabhumika Sutra  (skt.):
 - omhandler de 10  bhumi’er  og udgør en del af  Avatamsaka Sutra.

  Deduktion:
 logisk slutning fra almene regler til specielle tilfælde  (i følge Nudansk Ordbog. Modsætningen er  induktion, at generalisere udfra enkeltstående tilfælde. Ordret betyder deduktion simpelthen: udledning, mens induktion ikke betyder indledning, men indføring.)

  Derge  (tib.):
 [ སྡེ་དགེ་    sde dge] Et berømt kongerige i  Kham. Hjemsted for mange kendte klostre, som for eksempel Gøntjen, Palpung, Dzogtjen og Dzongsar. Trykkeriet i Derge, Derge Parkhang, blev oprettet af kong Tenpa Tsering i det tidlige 17 hundrede tal. Trykkeriet er meget berømt of har utroligt mange trykplader af håndskårne rektangulære træstykker med alverdens bøger og tekster. Blandt andet den berømte Derge udgave af  Kandjur  og  Tendjur, men også mange lærde tibetanske  shastras og tekst samlinger.

  Deva (skt.):
 en gud i  Kama-loka (se under:  Triloka). Der er mange  deva’er, som bebor toppen af det mytiske bjerg   Meru  midt i verden samt 32 sfærer ovenover. Deres liv er meget langvarigt og kun fyldt med tilfredsstillelse og glæde, så de er de klassiske “hedenske” guder i deres himmelske boliger. Man kan ved en stor samling af dyder og gode medmenneskelige kvaliteter, skt.:  punya, blive genfødt som sådan en gud, så pas på, fordi deres lykke ikke varer ved, skønt deres inkarnation som  deva’er varer ufatteligt længe. De har det for godt til at søge    Nirvana,  så derfor er deres inkarnations form ikke befordrende for  befrielsen. De er også grundlæggende underlagt  avidya, så skønt de i reglen selv besidder en god karakter og påskønner gode  dyder  og selvopofrelse hos mennesker, kan de ikke beskytte mod  samsara’s luner og  karma, som de ikke selv har erkendt og overstået.  Se også under:  asura  og  guder  og  Meru.

  Devadatta (skt.):
 Buddha Sakyamuni’s  fyrstelige fætter.  Devadatta blev Buddha Sakyamuni’s elev i  Magadha, men tilsyneladende for at opnå en magt position i   Sangha’en ved sit slægtskab med  Guru’en. Det blev der ikke noget af. Buddha Sakyamuni var meget krævende overfor sine familie medlemmer, som det sig hør og bør.  Devadatta indså, at han ikke ville blive til noget hos sin fætter, så han dannede sin egen Sangha. Han fik dog ikke mange tilhængere. Derpå arrangerede han flere attentater mod Buddha Sakyamuni’s liv. Han fik blandt andet kronprinsen i  Maghada til at fængsle sin far, Kong  Bimbisara, som var Buddha Sakyamuni meget hengiven. Med den nye konge som fælle, fik  Devadatta  Kong  Adjatasatru  til at ophidse en elefant og sende den mod Buddha Sakyamuni netop som han nærmede sig Rajaghriva’s byport. I stedet for at trampe Buddha og hans mange munke ned, lagde elefanten sig på knæ foran dem. Da blev også Kong Adjatasatru elev af Buddha Sakyamuni, og  Devadatta  måtte i hast forlade kongeriget. Han slog sig ned i  Vaishali, hvor han splittede den lokale  Sangha. Alle  Devadatta’s anslag mod sin fætter mislykkedes fuldstændigt.

Click here to get to the top

  Devata (skt.):
 se under:  Yidam.

  Dewatjen (tib.):
 se under:  Sukhavati.

  Dhagpo (tib.):
 et sted i det sydlige  Tibet,  hvor  Gampopa  stammer fra, og hvor han byggede sit kloster. Det er også blevet
Dhagpo institut interieur. Fotograf ukendt.
navnet på   Karmapa’s hovedsæde i Europa, som ligger i Dordogne i Frankrig:  Dhagpo Kagyü Ling.

  Dhampa Sangdje  (tib.):
 se under:  Phadampa Sangdje.

  Dharani (skt.):
 et slags  mantra. Mens  mantra  udtrykker essensen, kvaliteten eller aktiviteten ved en   Yidam, udtrykker et  Dharani  essensen, kvaliteten eller aktiviteten ved en Læresætning. Ofte er et  Dharani  simpelthen en læresætning på sanskrit.  Se et eksempel her  - det såkaldte:  ye dharma.

  Dharma (skt.):
 Tib.: tjø  [choe; ཆོས་ ]    –  betyder ordret at fastholde noget eller det, hvorved man fastholder noget. Herfra er de afledte betydninger kommet, så  dharma betyder noget lidt forskelligt i de mange indiske religioner. Betydningerne har også ændret sig med tiden, og de lærde har lavet lister over flere af den slags klassiske  sanskrit  betydninger.  Disse meninger af ordet  dharma omtales ikke her.
 I  Buddhadharma er der to ret præcise betydninger, som kun til dels kan siges at stå for at holde fast i noget. En  oplevet begivenhed  er den generelle betydning. Det er jo det, som man får fat i, når man opfatter noget. Man kunne oversætte med ordet en ting, hvis begrebet også dækker åndelige ting eller psykiske ting. Imidlertid er alle ting  oplevelser, og psykologisk betyder det begivenheder og tilstande, hvilke sidste jo også er begivenheder. Når vi tænker på den moderne kvante mekaniks paradoksale virkeligheds forståelse af subatomare ’tings’ eksistens, giver udtrykket begivenhed så meget mere mening. I en psykologtisk forstand er alle oplevelser momentane, skt.:  ksaneksana, hvilket betyder i konstant forandring. Så tingene er slet ikke faste størrelser, når de forstås som  oplevelser, men må i stedet betegnes som enkelte begivenheder i en strøm af hændelser.  Dharma kan dog i visse sammenhænge bedre oversættes med udtrykket enhed, hvor en dharma indgår i en større helhed. Derfor ses ordet også oversat som ‘element,' skønt det ellers kaldes for   bhuta på sanskrit.
  Dharma  betyder i sin rod mening sandheden om noget - eller  begrebet om nogets sandhed,  egenskaber og virkelighed. En 
dharma betyder derfor en begivenhed, enhed, størrelse eller et element i en større situation, som er noget specielt med sin egen  karakter og egenskaber, som kan erkendes som en enkelt enhed, skønt   dharma’en indgår som en betinget del af en større gensidigt betinget helhed, som også består af andre  dharma’er. For eksempel  de 5 skandha’eroplysningens 64 elementer  eller blot en oplevelses enkeltdele eller faser. Man kan også sige, at ‘ting’ kendes på deres egenskaber, så både den samlede ting er en  dharma såvel som  de enkelte egenskaber er dharma’er.  Dharma får således generelt to
           hovedbetydninger:
     1) Buddha’s sandhed eller sandheden om

           Buddha kaldes således  Buddha-Dharma, sanskrit ordet for buddhisme..Tibetanske Dharma bøger på hylder med små silke lapper, som dækker over bogens titel.
Billedet viser en reol med tibetanske hellige bøger svøbt i silke brokader med bogtitlen under de firkantede brokade stykker. Bøgerne indeholder Buddha's ord eller taler, skt.:  Sutra, som er indbegrebet af Buddhadharma. Bøgerne består af lange rektangulære løs blade uden ryg, som pakkes ind i et stykke silke klæde. Bøgerne er anbragt på tværs af reolen, så du kun ser 'gavlen' af bøgerne på billedet.
Kristen-dom kaldes Jesus-Dharma (hvilket er det tibetanske begreb om Kristendom. Det gamle danske ord dom i denne sammenhæng har samme rod som sanskrit ordet  dharma).  Ofte benævnes buddhismen slet og ret som  Dharma, hvor  Buddha er underforstået. Nogle oversætter  Buddha Dharma  som ‘Buddha’s lov’ eller ‘loven’ - hvilket jeg finder meget misvisende, med mindre vi taler om en slags ‘naturlov’ om sindets natur og virksomhed samt lovmæssigheden ved de  4 Ædle Sandheder og  begreberne om  samsara  og  karma.
  Buddha’s  Dharma er i høj grad ikke blot ‘buddhisme’ eller ‘Buddha’s Lære’,  sandheden om Buddha eller Buddha’s sandhed, men  også ‘begivenheden’           Buddha. Dharma betyder i en sådan sammenhæng derfor også religion eller religiøs holdning
          (som sandhed man holder fast i).
   2) Den anden betydning af   dharma  er  (begrebet

          angående) enhver nærmere defineret ting eller begivenhed, sandheden om hver enkelt enhed eller emne i livets mangfoldighed, som kendes, erkendes eller  genkendes i bevidstheden  (skt.:  vidjñaña). Disse individuelle  dharma’er inddeles i forskellige typer:
  2A)   sansede former  (skt.:  rūpas),
  2B)   mentale indtryk  (skt.:  djñeyassamt
  2C)   sindstilstande med begreb  (skt.:  caitasikas)

            De mentale kendelser eller genkendelser, skt.:  vidjñaptis, og bevidstheder, skt.:  vidjñanas, må henføres til gruppe 2C, sindstilstande med begreb. Disse 3 grupper er  de betingede  (skt.:  samskritas)   dharma’er.   (Læs om betingelser under:  årsager og betingelser.)
  Hertil kommer de ubetingede   dharma’er, skt.:  asamskritas. De ubetingede dharma’er er  Dharmadhatu, alayaakasha (verdensrummet  eller  rummeligheds elementet),  og  Nirvana. Både alaya og akasha kan logisk henregnes til dharmadhatu’s egenskaber. Når man gør det, er der kun to asamskrita dharma’er: dharmadhatu og Nirvana.  (Nirvana er som tilstand ubetinget, mens begivenheden Nirvana er betinget af ophøret af uvidenhed, skt.:  avidya, og fremkomsten af viden, skt.:  vidya, eller  indsigt.)
   Dharma’er oversættes også som oplevelsernes enkeltdele  i betydningen ‘oplevelser’ for  sanse bevidsthederne, herunder sinds-bevidstheden,    manovidjñaña. Med andre ord bevidsthedernes indhold. Forstået på denne måde, betegner  dharma  en enkelt  'begivenhed'  i strømmen af oplevelser (skt.:  santana, sindets strøm gennem tid), hvorved dharma'ernes momentane karakter, skt.:  ksaneksana fremhæves - samt betingelsen: bevidsthed, skt.: vidjñana. 
 Man kan så diskutere, om  tid er en  dharma, for tid som sådan er jo ikke en begivenhed, men strømmen af   – og forandringerne i –  begivenheder, hvor udviklingen kan måles som ’tid.’ Dermed er tid et begreb. Men ‘begrebet tid’ må være en  dharma.
   Forskellen på de to betydninger af    dharma  klarer de fleste oversættere ved at skrive ordet med et lille ‘d  - når det betyder oplevelsers  begivenhed, og med stort  ‘D for  Buddha’s Lære.
 Karmapa   Thinle Thaye Dorje skrev på sit netsted den 26. juni 2019:
"De  [gensidigt]  betingede  fænomener [dharma’er]  kan forklares på basis af de 5 skandha'er. Dette emne præsenteres i detaljer i  Abhidharma. Sammensathed betyder, at et fænomen bliver til ved  årsager og betingelser. Denne dannelse [af et fænomen], denne opståen er i sig selv  [noget i]  forandring.
 Mens fænomenet synes at forblive i et  øjeblik, ændres det konstant, selv mens det  [tilsyneladende]  forbliver  [i øjeblikket]. Også dets ophør eller opløsning er tilsvarende  [en] forandring. Det er virkeligheden for de fem skandha'er, som udgør og frembringer vores oplevelser – med andre ord vores liv, vores   samsara eksistens: form, følelse, opfattelse,  samskaras og de forskellige slags bevidsthed  [hvilke er de 5 skandha'er]. "

 For eksempel opstår der først et 'indtryk,' skt.:  djñeya, og derpå en fortolkning, skt.:  vidjñapti, i den tredje skandha. Så selv i de enkelte skandha'er er der forandrende faser, udover skandha'erne selv som forandrende processer i oplevelsen.
 Læs også om:  dhatu - samt om:  dharmadhatu. Læs videre om:  santana  og om:  tid.
  Læs artiklen: Buddha’s Lære hedder Dharma.  Læs også om oplevelsernes enkeltdele og egenskaber  i artiklen:  Hvad er en oplevelse?

Click here to get to the top

  Dharma-beskyttere (skt.):
 se under:  Dharmapala.

  Dharma-chakra (skt.):
 se under:  Dharmahjulet.

  Dharma-dhatu (skt.):
 den generelle betydning er: dimensionernes dimension. Ordret betyder det egentlig  sandhedens område, sandheden om  [alle] områder. En dharma  betyder en begivenhed, enhed, størrelse eller et element  (i en vis forstand, se også under:  elementer), som noget særligt med sin egen karakter, kvalitet, aktivitet og position   (= relation), som kan erkendes som en enkelt enhed, skønt   dharma’en indgår som en betinget del af en større gensidigt betinget helhed, som også består af andre  dharma’er.  Dhatu  betyder område. Normalt tælles der 18 dhatus.  Dharma-dhatu  er således området for dhatus og  dharma’erne, og betyder derfor også grundlaget for alt. På denne måde er  dharmadhatu  næsten synonymt med   Buddha-naturen, absolut eller ubetinget   Bodhicitta,   Dharmakaya  (en Buddha’s  sande krop) og  Alaya  (sindets rummelighed)Dharmadhatu er dimensionernes dimension, basis for – eller helheden ved – alle dimensioner.   Således er  dharmadhatu også  'ikke-dimension'  for at kunne omfatte og indbefatte alle dharma'er, deres dimensionalitet og både deres 'manifestation' og deres 'ikke-manifeste' potentiale. Dharmadhatu omfatter og indbefatter også  ‘tid' ved   santana, strømmen af sind gennem de  bevidste øjeblikke, og 'ikke-tid' ved de indholdsløse mellemrum mellem de bevidste øjeblikke.   Læs mere på siden:  Hvad er en oplevelse?
 Vadjradhatu  er en betegnelse fra  Tantra, som groft sagt betyder det samme som  dharmadhatu. Forskellen i udtrykkene ligger i ordet   vadjra, som hentyder til kvaliteten ved en fuldt oplyst, skt.:  samyaksambodhi,   Buddha, hvis bevidsthed er uadskillelig fra  Buddha-tilstanden. Vadjra betyder 'urokkelig, uforgængelig og alt-gennemtrængende'  (som symbol i  Dharma'en)  så vadjra-dhatu er  'området'  for en Buddha's sind.    Læs artiklen.

 Dharma’ens 5 veje (skt.):
 se under  Fem veje.

  Dharma’er  [8 verdslige -] (skt.):
 ros & skam, gevinst & tab, glæde & smerte, succes & nederlag. Almindeligvis er folk stærkt  tilknyttet disse tilstande eller  oplevelser  i  samsara. Derfor er disse oplevelser vanedannende, skaber  karmaforhindrer  befrielse  og er i det hele taget problematiske. Du bør derfor undgå at blive grebet af tilstandene. Læs videre om:  lidelse.  Læs artiklen.

  Dharma-guptaka  (skt.):
 en  Vinaya tradition. Den er tilsyneladende en tradition, som udskildte sig fra  Sarvastivada. Denne traditions navn betyder ’de som følger Dharmagupta.’ Desværre ved vi ikke, hvem Dharmagupta var. De lærde mener, at han levede og underviste i det Vestlige Indien omkring Gujarat.   Angiveligt folder  Dharmaguptaka sig ud for alvor i  Gandhara længere mod Nord, men i vore dage findes den kun i Østasien.  Det er den eneste Vinaya tradition, som indeholder  Mahayana elementer blandt sine  bøger. Denne sammenblanding kunne tyde på, at traditionen opstod i buddhismens grænse egne længere vest, nord eller nordøst for Gandhara. Men vi kender ikke den præcise historie. Det er evident, at  Dharmaguptaka florerede omkring år nul i landene omkring Takla Makhan ørkenen i den nuværende Xinjiang provins, den mest vestlige del af det nuværende kinesiske imperium, hvor der dengang var en række kongeriger mellem bjergene og ørkenen. Det er derfor ikke underligt, at denne tradition kom først til Kina og resten af Østasien.  Interessant nok var det en græsk munk, som bragte traditionen til Kina til at begynde med.
 I vore dage er  Dharmaguptaka især kendt for sektionen om nonner, fordi den stadig er intakt. Derfor søger mange tibetanere, thailændere og vesterlændinge denne ordination. Hos både  Mulasarvastivada  og  Theravada er denne sektion gået tabt i tidens løb.  (Dette kan ske, når transmissionen af en eller anden grund ikke gives videre til næste generation. Uden egentlig transmission er en sådan lære tabt i en buddhistisk forstand, selvom vi stadig har teksterne.)
 Mens  bikshunis
i Vesten accepteres vidt og bredt, har nogle tibetanere svært ved at anerkende  transmissionen, fordi den jo ikke er fra Mulasarvastivada. Tilsvarende hos Theravada. I Thailand bliver flere og flere kvinder ordinerede efter  Dharmaguptaka traditionen af kinesiske munke, hvilket thailænderne accepterer som noget godt, men den officielle buddhisme vil ikke kendes ved dem, fordi landets love kun anerkender Theravada, og landets love er blevet blandet sammen med netop denne religiøse tradition.
 Måske er det på tide, at overføre kvindernes fulde ordination fra  Dharmaguptaka til de to andre transmissioner og inkorporere bikshuni’erne på ny. Imidlertid er der aldrig nogen, som har gjort noget lignende. Hidtil har vi kun set Vinaya traditioner udskille sig i Indiens Oldtid fra andre Vinaya transmissioner på grund af tolknings uoverensstemmelser i den tidlige  Sangha. Da buddhismen i Asien er domineret af ret konservative kræfter, går denne udvikling meget langsomt, selvom alle kan indse, at der må gøres noget for kvinderne, som ønsker fuld ordination.
 Bemærk også, at  Dharmaguptaka er en  sanskrit tradition ligesom Sarvastivada og Mulasarvastivada, i modsætning til Theravada som anvender sproget pali. Både sanskrit og pali er i dag såkaldte ’døde’ sprog, fordi kun de lærde forstår disse sprog, mens den levende dagligdags sprogbrug for længst er ophørt blandt folk i Indien.

 Læs mere under:  Vinaya.

Click here to get to the top

  Dharma-hjulet :
 skt.: Dharmachakra, et 8 egret hjul som symbol på den 8 foldige vej.  Dharmahjulet er også symbol på de 3 gange, hvor  Buddha Sakyamuni  drejede Dharmahjulet  for første gang.  Hinayana  blev første gang præsenteret i  Sarnath  (ved Varanasi)Mahayana på  Gribbebjerget  i  Rajgir (i Bihar). Det synes usikkert, hvor  Mantrayana  blev præsenteret første gang. Nogle mener det var på Gribbebjerget.
  Dharmahjulet symboliserer også Buddha’s tre kroppe (trikaya) og drejer symbolsk modsat af  Livshjulet,  hvorved det neutraliser  de 3 slør. Dharmahjulet på Tilogaard. Design Gerard Muguet.Dharmahjulet ser sådan her ud:
   I midten af  Dharmahjulet‘s nav ses tre sammenflydende dråber i tre farver, som kaldes for  anandachakra, det frydefulde hjul. Det er anandachakra, som symboliserer  de 3 fartøjer.

  Dharmakara  (skt.):
 [dharmakâra]Buddha  Amitabha's navn, da han var en  Bodhisatva, som aflagde sit store  løfte om at skabe et rent land eller  paradis, skt.:  Buddhaksetra, når han blev  befriet  og  oplyst.  Som sagt, så gjort.
 Læs videre under:  Amitabha.

  Dharma-kaya (skt.):
 kroppen af sandhed.  Buddha’ens sind. Buddha's sind er  uforhindretkarakteriseret ved  sit enorme omfang og uendelige dybde samt Buddha's tilstand af   vidya. Til forskel fra andre mennesker har Buddha uforhindret adgang til disse kvaliteter, selvom alle besidder den selv samme  Buddhanatur, som gør uforhindret adgang muligt. Denne forskel kaldes  Buddhatilstanden.  Se under:   Trikaya.

   Dharma-lærer (skt.):
 kan i princippet være  en hvilken som helst buddhist med   Tilflugt, som har modtaget en autorisation, en fuldmagt eller en licens til at undervise i formel  Dharma  fra en anerkendt  LamaAcharya  eller  Khenpo. Oftest er fuldmagten ikke  nedskrevet som et svendebrev,  hvilket ellers nu i moderne tid med global udfoldelse af  Dharma  kan forekomme ønskeligt. I stedet er den traditionelle fremgangs måde, at   Lama’en eller  Khenpo’en offentligt med vidner til stede udtaler udnævnelsen af   Dharma-læreren, som derfor efterfølgende er almindeligt kendt og anerkendt i de lokale buddhistiske samfund. I reglen gælder en sådan fuldmagt et nærmere defineret område i  Dharma’en, for eksempel emnet  Sutra   eller kun dele af  Sutra, for eksempel kun nogle af de akademiske discipliner, eller fuldmagten omhandler emner vedrørende   sadhana. En sådan fuldmagt kan man også opnå som følge af akademiske grader  (Acharya, “magister” og  Pandit, “doktor philosofikus - Dr. Phil.”) efter formel eksamen og udnævnelse fra en  Shedra (et formelt buddhistisk akademisk institut for højere studier). En  Dharma-lærer  er derfor oftest enten en Lama, som kender til  formel meditation   og  sadhana, eller en Lopøn  (Acharya), som har akademiske kundskaber. Den mest formidable  Dharma-lærer  er naturligvis en  Pandit, som også er  Mahamudra-mester eller lignende, men sådanne mennesker er yderst sjældne, og derfor er de, som findes, kostbare eller værdifulde for os alle. Nogle  Dharma-lærere besidder en meget begrænset fuldmagt til at undervise, for eksempel kun i emnet  Ngøndro, enten fordi de kun mestrer dette emne, eller fordi de befinder sig i lande eller på steder, hvor der ellers ingen  Dharma-lærere er. Uanset hvor omfattende en  Dharma-lærers fuldmagt er, så skal  Dharma-læreren have modtaget  transmission  til emnerne fra sin  Lama  eller sine mestre.
 Læs også om:  præst.

  Dharma-pala (skt.): Mahakala Dordje Bernagtjen, maleri i sort, rød og guld.
 Dharma  beskytter, som også fungerer som  Yidam  for eksempel  Mahakala  (se billedet)Dharmapala-er er  heftige eller vilde  Buddha aspekter. De virker ophidsede, fordi de har forvandlet  klistersindet, skt.:  kleshacitta til visdomsind, skt.:  djñana, mens de fremviser emotionalitetens vilde energi. De beskytter  Bodhicitta, det åbne sind og hjerte, snarere end institutioner, fast ejendom og formue.  Hvis den håbefulde aspirant i  Bodhicitta på grund af   karma   gribes af stærke lidenskaber  (skt.:  kleshas), er det praktisk at have en beholder til lidenskaben, som forvandler den til visdomsind  (skt.: djñana).  Dharmapala’erne er sådanne beholdere til at få overstået stærke  tilknytninger og usunde  (skt.:  akushala)   identiteter. Dharmapala’erne bliver også kaldt for ‘vrede’ eller ‘ophidsede’ Buddha-aspekter (tib.:  Yidam). Buddha’erne i  Tantra  kan have frygtindgydende former, som derfor kaldes for  heftige eller vilde. At kalde dem for ’vrede,’ er noget misvisende i forhold til djñana. En besættelse, forgiftning og begrænsning gøres således til en fordel og et fartøj til  befrielse  og  oplysning. Det er det almindelige princip indenfor Tantra, at alle  forhindringer bruges som midler til befrielse, hvorved de forvandles fra noget, som er i vejen, til noget, som befordrer.
 Se også nedenfor:  Dharmarakshasa.

  Dharma-rakshasa (skt.):
 en klasse af  Dharma  beskyttere, som almindeligvis anses for uoplyste, men forpligtede til at beskytte Dharma’en. Det skyldes i reglen et løfte, de har givet  Buddha Sakyamuni  eller en  Mahasiddha. Når de har visdomsøjet midt på panden, anses de for Buddha-aspekter   (tib.:  Yidam), som er velegnede som praksis til forvandling af stærk negativitet til    djñana, visdomsind.   Læs for oven om:  Dharmapala.
 Rakshasa (rākṣasa); den kvindelige form hedder: rakshasi – er ellers betegnelsen for ’kannibal djævle’ eller ondsindede væsner, som huserede i fordums tider i skove, bjerge og andre vilde steder. Ofte blandes denne betegnelse sammen med  yaksha, skt.: yakṣa, en ’jætte,’ som ligeledes er gudelignende væsner med et ambivalent forhold til mennesker. I Oldtidens Indien blev sådanne vilde væsner undertvunget af
Buddha Sakyamuni. Den mest berømte yaksha er Dzambhala  (skt.:  Vaishravana  - eller Kubera, eller Jambhala. Se billedet)  - Den sorte Vaishravana, tibetansk: Dzambhala. Ukendt fotograf.den Nordlige retnings konge.
Billedet viser den sorte Vaishravana eller Dzambhala på tibetansk, et særligt heftigt aspekt.
Dzambhala har lovet Buddha Sakyamuni at beskytte buddhisternes og klostrenes velfærd. Han er også kendt som Vaisharavana, skt.: Vaiśravaṇa , tib.: Namtøsé [rnam thos sras; རྣམ་ཐོས་སྲས].  Vaishravana betyder ellers Kubera's søn, men dette navn bruges også for Kubera selv. Traditionelt i før buddhistisk tid i Indien var Dzambhala  deva'ernes bekytter for den nordlige retning af  Meru bjerget, hvor deva'erne bebor toppen, mens   asura'erne bebor bjergets fod og nedre sider. Det var de  fire retningers kongers opgave at beskytte deva'erne mod de misundelige asura'er, som altid prøver at føre krig mod dem for selv at bemægtige sig Meru bjergets top. I buddhismen forsvinder denne funktion i baggrunden, og kongernes opgave bliver meget mere nærværende og lokalt orienteret.
 De tre andre konger er i  Buddhadharma'en ikke fået den samme betydning som Dzambhala, fordi han netop er blevet symbolet på verdslig velfærd og overflod. Dzambhala er ikke blot en  yaksha, men en yaksha konge, som har en stor hær under sig, som han kan befale over. I Danmarks Oldtid var jætterne også ambivalente, skønt som hovedregel dæmoniske. I Buddhadharma er disse ’jætter’ og ’kannibal djævle’ beskyttere, skønt de er uoplyste. De beskytter mod sådanne natur ånder, djævle og ’underjordiske,’ som buddhister måtte blive bange for – især om natten. Dzambhala spiller i denne sammenhæng en særlig rolle, fordi han var elev af Buddha og afgav sit løfte til ham og ikke til en eller anden senere  Lama. Imidlertid ses ham med et tredje øje på panden, hvilket symboliserer  befrielse  og  oplysning, og normalt vil buddhisten forestille sig, at Dzambhala er identisk med vedkommendes Lama. Men folk tænker på at få verdslig gavn, når de laver Dzambhala  Pudja. Derfor er Dzambhala ikke kun populær i det tibetanske kultur område, men i høj grad også hos kineserne.
 Der er flere forskellige Dzambhala’er med hver deres krops farve, hvilke svarer til  Buddha familierne.
 Læs også om:  yakshas;  og om:  rakshasas;  samt om: djævle. Læs også om  de fire retningers konger;  samt om:  lokapalas.

  Dharma-ta (skt.):
 ordet har to led:  dharma og ta(alle)  dharma’ers natur  (-ta), tib.: tjø nyi. Den danske  Dharmalærer og oversætter Erik Pema Kunsang  (Erik Hein) skriver i sit forord til bogen:  The Mirror of Mindfulness  (se:  boglisten), at  dharmata betyder ’det naturligt eksisterende.’ Betydningen er, at når vi afklæder  oplevelsernes enkeltdele, skt.: dharmas, og prøver at erfare disse dharma’ers egentlige væsen, er der ikke noget væsen at finde  – udover sindet, som viser oplevelserne.
  Sindet selv er imidlertid ikke noget substantielt eller stofligt. I sig selv er sindet ikke noget som helst. Så  dharmata hentyder til denne mangel på  essens, denne mangel på egen-natur, skt.:  svabhava. Og så alligevel er sindet særdeles virkeligt, for det viser jo oplevelserne i al deres forskellighed og mangfoldighed. Dette aspekt ved sindet kaldes sindets klarheds natur.  (Læs artiklen:  Om opfattelsen 1.)  Klarheds naturen er dog heller ikke noget som helst i sig selv, men en kvalitet, som manifesterer sig sammen med dharma’erne eller oplevelserne, når disse opstår, forløber og ophører igen.
  1)
Dharma  med lille “d” betyder en stor eller lille
         og isolerbar enhed eller begivenhed, som indgår i oplevelsernes bestanddele. I reglen hentyder  Dharma  med stort ”D” til  BuddhadharmaBuddha’s Lære.  Men  dharmata hentyder ikke til Buddha, men omhandler alle begivenheders  karakter eller natur. Når man altså kan omtale en nærmere defineret begivenhed eller enhed i en eller anden sammenhæng, kaldes det for en  dharma på sanskrit.  Dharma  betyder ordret sandheden om en ting. Endelsen  -ta  i  dharma-ta betyder natur. Alle isolerbare enheder har den samme natur, karakteriseret ved relativ mangel på selvstændig eksistens, afhængig af noget andet eller andre, og ved mangel på virkelig  stoflighed eller substans.  Dharma’ernes natur,  dharmata  er tomhed  (se under:  sunyata). I en anden forstand er dharmata Buddhanaturen, fordi alle oplevelser foregår i sindet som en beholder, skt.:  alaya, for oplevelser.
  2) Dharma-ta er ligesom '-hed' i udtrykket
         'en-hed'. Så betydningen er også denne eller hin dharma's potentiale, sanskrit:  vasana, som kan være mere omfattende end den umiddelbare oplevelse af en sådan dharma.
  3)  Dharmata  er også betegnelsen på

         efter-døds   bardo’en.
Læs også om:  Årsager og betingelser.

  Dharmatala  (skt.):
 en indisk prins, som var kendt som hengiven støtte for den tidlige  Sangha. Det fortælles, at  Dharmatala efter  Buddha Sakyamun’s  Parinirvana lovede at understøtte  hans munke og nonner. Hvilket land han kom fra vides ikke, men det kunne være ethvert af de lande, hvor Buddha Sakyamuni havde undervist på Ganges sletten. Han er næppe kommet længere væk fra, fordi det i så fald ville have været vanskeligt for ham at støtte Sangha'en, som jo endnu kun befandt sig i disse lande, da Buddha døde. Især associeres han med de  16 Arhats. I  Tibet ses han ofte afbildet sammen med  (tib.) Hosang eller  Pu-tai på kinesisk, samt de 16 Arhats.

  Dharmodaya  (skt.):
 tib.: tjø djung  [chos 'byung],  dharma'ers 'rene' oprindelses sted eller  Dharmadhatu som en ganske særlig  Mandala. Det er en hentydning til, at dit  sind allerede er en  Buddha's sind – eller dit sinds natur er  Buddhanaturen.
 

Click here to get to the top

  Dhatu (skt.):
 område eller dimension. Der omtales normalt 18  dhatus, nemlig  de 6 slags sanse genstande  (skt.:  rupas), de 6 slags sanse evner  (skt.:  indriyas) og de 6 sanse bevidstheder  (skt.:  vidjñanas). Der er dog også andet, som kaldes  dhatu, i betydningen et område for et eller andet.  Se også:  Dharmadhatudharmaayatanastid  og  elementer.  Læs artiklen:  de 5 skandha’er.

  Dhyana (skt.):
 [dhyāna];   (tib.: samten; pali: jhana) betyder meditation som  fuldstændig færdighed , skt.:  paramita, efter fuldendt træning  i dyb meditation, hvor   samadhi  er velkendt og veletableret. Den femte af de   6 fuldstændige færdigheder eller fuldkommen-gørelser. Mesterskab i  shamatha  og  vipashyana  meditation og / eller den opbyggende, skt.:   utpattikrama,  og fuldendende, skt.:  utpannakrama,  fase ved   sadhana. Der omtales ofte 4  dhyana(skt.: catur-dhyana) i følge  Abhidharma. De karakteriseres som, at
1)  man hæver sig over fysisk opfattet smerte  -
2) man hæver sig over ulykkelige tilstande i sindet  -
3) man hæver sig over behagelige former for

     ophidselse  -
4) man hæver sig over fornøjelse ved verden

      i almindelighed.
Den detaljerede beskrivelse er således:
 1.
dhyana: det fokuserede  bevidsthedens øjeblik
       har stadig diskursive tanker med  refleksioner,  fortolkninger,  glæde og behag. Imidlertid tæmmes og styres aktiviteten ved øjeblikkets årvågne åndsnærvær,  (skt.)  smriti, og opmærksomme  koncentration,  så  identifikation  og  tilknytning  ikke forekommer.
 2. dhyana:  diskursive tanker er nu ophørt af
       sig selv, mens der stadig er glæde og behag. Fordi hovedvægt er flyttet til  'smriti',  stimuleres  den rummelige  bevidsthed  (skt.:   alayavidjñana, som opfatter sindets rum  [alaya]  og klarhed  og oplevelsernes elementers  [skt.:  dharmas] position og forhold til hinanden). Herved  ophører  'den indre samtale'  - de diskursive tanke strømme, skt.:  vikalpa, stopper.
 3.
  dhyana:  glæden forsvinder fra fokus  - glæden
       forsvinder ikke helt og adeles -  den glider
       i baggrunden.
 4.
dhyana:  behag forsvinder fra  fokus.  Ethvert
       fokus forsvinder også,  og  'sindet  hviler i sig selv'  - det  vil  sige,  at bevidstheden er klar over sindets øjeblikkelige eksistens uden at beskæftige sig med sindets oplevelser og uden at bearbejde dem. Al  navngivning, skt.:  namarupa, og mental reaktion er fraværende i   manovidjñana.
   Det japanske ord Zen og kinesisk Chan er oversættelser af  dhyanaDhyana som færdighed kontrasterer skt.  bhavana (tib.: gom)  som træning  - og skt.  sadhana (tib.: drub thab - “praksis”)  som udøvelse.
  Indenfor  Theravada regnes der med yderligere 4  dhyanas, som kaldes  arupa dhyanas eller formløse  dhyanas, mens de foregående kaldes for  rupa dhyanas eller samadhi med form.
 Det betegnes ellers om de 4 erkendelser og forklares således:
1.)  Ved den første erkendelse opdager den
       mediterende, at det ikke er genstande, som  karakteriserer oplevelsen, men en uendelig rummelighed i sindet, som igen er karakteriseret ved tomhed, skt.:  sunya.
2.)  Ved den anden erkendelse bliver det klart for
       den mediterende, at rummeligheden ikke har nogen eksistens i sig selv. Hvad der i virkeligheden opleves er uendelig bevidsthed, skt.:  alayavidjñana.
3.)  Ved den tredje erkendelse bemærkes, at
       bevidsthed er et  begreb, så i virkeligheden opleves der ikke noget virkeligt eksisterende overhovedet.
4.)  Ved den fjerde erkendelse fattes det, at
        også opfattelse er et begreb, så når det begribes og opgives, indtræffer en tilstand med hverken opfattelse eller ikke-opfattelse.
 Disse arupa  dhyanas svarer til  Tilopa’s 6 instruktioner: undlad at reflektere; undlad et tænke; undlad at forvente; undlad meditation; undlad at analysere og hvil naturligt.
 Det skal igen understreges, at disse kategorier og instruktioner handler om den egentlige  vipashyana, hvor både disciplinen shamatha er mestret, den analytiske vipashyana overstået og en virkelig samadhi er indtruffet. Når det ikke er tilfældet, kan man ikke beskæftige sig med dhyanas undtagen som teori. I stedet bør man dyrke  bhavana, træning i meditation med henblik på at blive dygtig til samadhi og at sidde med helt lige ryg, især i skulder regionen og nakken, mens der slappes mere af i lænden. Helt lige ryg. For at få alt dette på plads er det nødvendigt at modtage instruktion fra en kvalificeret  Dharmalærer.
  Læs også om:  Mahamudra.  Læs remsen:  De Seks Fuldstændige Færdigheder.  Læs også artiklen:  Om buddhistisk meditation.

  Diamant-fartøjet:
 eller lidt ukorrekt, diamant-vejen -  se under:  Mantrayana.
 

Click here to get to the top

  Direkte erfaring:
 se under:  pratyaksha.

  Disciplin:
 se under:  shila.

  Diskursive tanker:
 - se under:  vikalpa.

. Djñana (skt.):
 (kan også staves: jñana  - tib.: yeshe) betyder ‘sindet, som forstår’  - hvilket vil sige  visdomsindet,  lidenskabernes  (skt.:  kleshas)  intuitive kendskab, direkte indsigt i sindets virkemåde, intuitiv visdom som opstår ved   indsigt.  Sindet oplyser sig selv og belyser derved alle oplevelser med  Bodhicitta  (et andet udtryk for visdom,  Pradjna   (tib.: sherab), betyder  Klarhedens Visdom,  sindets iboende, enkle og skarpe skelneevne, som spontant forstår hvad, der skal afvikles, og hvad, der skal udvikles). Du vil finde oversættelser af  Pradjña  (staves også: Prajña)  som ‘relativ’ visdom, fordi den handler om relationer samt forskelle, og af  Djñana  som ‘transcendent’ visdom i betydningen, at   dualismen overskrides.
 De to slags visdom kan også forklares ved at Pradjña er sindets iboende klarhed i bevidsthedens øjeblik, mens   Djñana  er resultatet af denne sindets klarhed i afklaring af de lidenskabelige følelsers intuitive reaktioner på indtryk, som opstår sammen med indtrykkene og giver bevidstheden,  vidjñana, både indhold og fortolkning, hvilket kaldes for de 5 visdomme. Herved manifesterer bevidstheden sig  i skikkelse af disse visdomme, i stedet for  klistha-mano-vidjñana. Forstået på denne måde, handler   Djñana  om  den fjerde skandha,  mens Pradjña handler om den femte, bevidsthed.  De 5 visdomme er:
1)   spejl-lignende visdom  (i stedet for vrede)
2)  lighedens  visdom  (i stedet for stolthed)
3)  skarpt-skelnende visdom  (i stedet for begær)
4)  alt-udførende visdom  (i stedet for misundelse)
5)   alt-gennem-trængende visdom  (i stedet for
        forvirring).
 I klassisk sanskrit betyder stavelsen  djña, det at forstå noget i en meget generel mening som al slags forståelse. Det ses for eksempel i udtrykket: sam-djña, sanskrit navnet for opfattelses skandha’en. Stavelsen indgår i flere sammensætninger, som for eksempel djña-na, visdomsindet – og pra-djña, klarhedens visdom. Det ses også i ordet vi-djña-na, bevidsthed. Det er først ved Hindu bøgerne, kaldet Upanishaderne, og i den lidt senere buddhistisk hybrid sanskrit litteratur at stavelsen  djña får den specifikke betydning, at være i stand til visdom og indsigt, samt dette potentiales  aktualisering i bevidsthedens øjeblik, hvorved de sædvanlige tendenser til  samsara  ikke kan dominere sindet eller bevidstheden. Både  djñana og pradjña er således passive størrelser, mens vidjñana er den aktive bevidsthed, som har kimen til visdom i sig (-djña-), skønt bevidsthed almindeligvis manifesterer det modsatte af visdom. Så selvom vi generelt må opfatte visdommene som passive forståelses mønstre, mens det er bevidsthederne, som er aktive, ligger der jo noget aktivt i det at forstå. Visdommene er dog kun aktive i den forstand, at de er fri for samskaras dominans, hvorved bevidsthederne fremstår som befriede for sådan dominans, samtidigt med at visdommene er det, som fremstår i stedet for samsara.
 Der er altså grundlæggende noget aktivt over ord med stavelsem  djña – disse begreber bevirker noget befriende, skønt deres oprindelige betydning kun er noget med forståelse. Derimod betegner udtryk med stavelsen  vidj en viden, indsigt eller forståelse i en ægte ’passiv’ betydning, nemlig det som er årsag til manifestation af visdom – selv når visdommens manifestation netop blot består i, at det sædvanlige samsara ikke opstår i bevidsthedens øjeblik. Dette ses både i ordene  vidj-ñana, a-vid-ya og  vid-ya. Derfor er de danske ord viden og bevidsthed ganske glimrende oversættelser. Det gamle danske ord ’vid’ ville have været endnu bedre, men nu bruger vi altså det tyske fremmedord: bevidsthed på almindeligt dansk.
 Det danske ord visdom er lidt problematisk, fordi det ikke er ligeså snævert og præcist som de buddhistiske faglige begreber. Derfor må vi præcisere begreberne ved at kalde dem dels visdomsind og dels klarhedens visdom. Ordet visdom er som sådan ganske godt, fordi det har samme rod som ‘avidya’ og ‘vidya’ på sanskrit.
 Læs mere på siden:  Om opfattelsen 2, sindets processer, angående klistersindet og samsara.  Læs også:  Om opfattelsen 4, Tomhedsnaturen , angående vidomsindet.  Læs også Edward Henning’s  note om begrebet (d)jñana eller yeshe på tibetansk.

  Djñana-dakini  (skt.):
 visdoms-dakini; se under:  Vadjrayogini.

  Djñeya (skt.):
 tib.: shedjæ  [shes-bya'i] mentale indtryk,  ordret:  'det der kendes'  [eller genkendes], genstande for viden, både noumenale  (eller mentale)  og fænomenale  (eller fysisk sanseligt opfattedegenstande. Det er ikke sanse-genstande som sådan, der menes, men den kvalificerede opfattelse af dem,  deres  bearbejdede og følte form   (af nogle kaldet  'repræsentation'), som den opstår i den tredje  skandha.  Ved sansning  (skt.:  sparsa)  opfattes  'form'  (skt.:  rupa),  hvilket er den umiddelbart opfattede  sanse genstand.  Det foregår i den første skandha.  I den anden skandha, følelses skandha'en, skt.:  vedana,  får denne 'form' tilkendt 'kvalitet' ved at blive opfattet som behagelig, ubehagelig eller ligegyldig. Herefter opstår den som en kvalificeret eller 'ladet' form i den tredje skandha som et 'mentalt indtryk.’ Indtrykket er ikke kun ladet med umiddelbar følelse, hvilket kan opfattes som fordom, men det er også ladet med den instinktive  dualisme, allerede i den første skandha. Så selv et ’råt’ og relativt ubearbejdet indtryk er allerede ladet med fordom og mening, før det fortolkes for, hvad det mon er for et indtryk. I den tredje skandha er det så alle disse  djñeyas, som kendes, genkendes eller får 'navn' i denne proces. Denne 'kendelse' eller ‘genkendelse’ betegnes som  vidjñapti,  en  fortolkning af  de 'mentale indtryk,’ som sansningerne skaber i  sindet. Både  djñeyas og vidjñaptis bliver således dele af bevidsthedens indhold i den femte skandha, udover reaktionerne fra den fjerde skandha, skt.:  caitasikas, de ‘aktive’  samskaras.
 Men  djñeyas alene er blot de ’rå’ sammensatte mentale indtryk, som er resultatet af de første to skandha’ers bearbejdning af sansning, før der foregår egentlig fortolkning  (vidjñapti). Fordi sansning både omfatter, hvad vi i Vesten plejer at benævne ’fysiske’ sanse genstande,’ og de følelser og tanker, som blev til i det forrige gennemløb, skt.:  santana, af de 5 skandha’er, så kommer  djñeya til både at betyde ’sanse indtryk’ og ’mening,’ når vi betænker hvilken form en tanke og en følelse har i den anden skandha. Bemærk venligst denne dobbelte betydning. Som ’fysiske sanse indtryk’ hedder det: parinishpanna-djñeyas, mens de mentale ’menings- indtryk’ kaldes:   parikalpita-djñeyas. Læs artiklen om:   De fem skandha’er, for at forstå betydningen af ’mentale sanse indtryk.’ Slå også op under:  santana, kæden eller serien af  bevidste øjeblikke.
   Se også under  dharma, oplevelsers begivenhed eller bestanddele.  Se også under:  namarupa.
 

Click here to get to the top

  Djævel (skt.):
 der er to principielle  djævle  i Dharma’ens opfattelse af virkeligheden. De kaldes henholdsvis  Mara og  Rahu. På grund af  tilknytning  og  identifikation med selv og verden, skt.:  samsara, domineres vi af Mara, selve symbolet på denne uvidenhed eller ubevidsthed, skt.:  avidya, om sindets natur og virksomhed. Selve tilstanden af sådan uvidenhed eller ubevidsthed er indbildning, skt.:  moha, som symboliseres ved Rahu, den mørke planet eller formørkelse, som føles som forvirring. Det er denne mangel på  indsigt og tilstanden af forvirring, som virker  djævelsk ved sin hensynsløse selvoptagethed og selvbekræftende  ondskab mod alt og alle. (Heldigvis indeholder vi mennesker også sociale evner og anlæg for forståelse.)
 I buddhismens lange historie er der tilkommet flere klassificeringer af alverdens  djævle fra både Indien og  Tibet  og al deres djævelskab, som imidlertid alle anses for underordnede enten  Mara  eller   Rahu. Disse sekundære  djævle  optræder og beskrives i forbindelse med forskellige  sadhanas  med deres tilhørende manualer, som blandt meget andet også betvinger sådanne   djævle ved fred, ved tvang eller ved magisk at slå dem ihjel. Disse gamle klassificeringer er ret omfattende og ikke helt sammenhængende. Der er to hoved grupper.  Djævle fra Indien og dem fra Tibet.
Machig Labdrøn, statue fra Bhutan. Mchigma var den berømte stifter af Tjød traditionen i Tibet og arvtager af Padampa Sangdje's Mahamudra transmission. Ukendt kunstner.  Machig Labdrøn  (se billedet) giver den bedste tibetanske beskrivelse af  djævle  i sin selvbiografi. Hun rubricerer dem som udstrålinger eller projektioner  (skt.:  asravas) af sindets egne lidenskaber   (skt.:  kleshas) og som miljø baserede  djævle. Disse sidste kaldes  lha-dræ. De er guddommelige  (lha), når de gavner os, og djævelske  (dræ), når de skader os. Det danske bolig marked er et godt eksempel, men det gælder også den helt rigtige mængde regn for bonden, i stedet for for meget eller for lidt, og så videre. Aktiemarkedet, krig, held og ægteskab er lige så gode eksempler, hvor usynlige kræfter bestemmer over vores livs betingelser og årsager til  lykke og  lidelse.
  Der er således ikke en absolut  djævel, som man kan få indtryk af fra  Abrahams religioner, altså den inkarnerede ondskab. Djævelskab i  Buddhadharma er altid relativ, skt.:  samvriti. Alligevel kan man godt sammenligne Satan og Mara, for til syvende og sidst handler de begge om misforståelse af hvad, der er  gavn, som derfor i stedet skaber  skade for både selv og andre. Satan betyder fristeren, og det er jo også Mara’s kunst, selvom han i hovedsagen symboliserer  tilknytning  og  identifikation. Biblen beskriver ikke Satan som tilknytning direkte, selvom man nok godt kunne aflede en sådan betydning.
 Machik Labdrøn skriver, at hvad som helst, som forhindrer  befrielse, er  djævle. Forstået på denne måde opremser hun følgende typer af 
       tilknytningens djævle  (maras):
1.)  de spærrende  djævle  er sansningerne, fordi vi
       ved tilknytning til dem ikke genkender 
       Buddhanaturen.
2.)  de ikke-spærrende djævle er  begreberne, som
        ved tilknytning til dem forårsager misforståelse og usunde, skt.:  akushala, handlinger. Begrebs dannelsen forhindrer den umiddelbare erkendelse af tomhedsnaturen, skt.:  sunyata. De kaldes ikke-spærrende, fordi de blot er mentale, så de fylder ikke
        noget fysisk.
3.)  opløftethedens djævle er tilknytning til glæden
       ved succes og  siddhis. En sådan selv
       bekræftende glæde er en forhindring for  indsigt
       i manglen på tohed eller  dualisme i alle 
       oplevelser.
4.)  overlegenhedens djævle er den grundlæggende
      tilknytning for de tre andre, fordi den opdyrker og foreviger Selvets illusion, skt.:  anatman. Selvets illusion overskygger sindets medfødte og iboende klarhedens visdom, skt.:  pradjña. Så når der er tilknytning til sig selv, er der også  djævle.
 De spærrende og de ikke-spærrende  djævle har med årsagen til lidelse at gøre, den anden  Ædle Sandhed. Overlegenhedens  djævel har med vejen til oplysningen at gøre, den fjerde Ædle Sandhed. Opløftethedens  djævel har med resultatet at gøre, den tredje Ædle Sandhed. Når man endnu ikke har opnået  Bodhisatva trinnene, skt.:  bhumis, har man ikke kapacitet til at modstå de spærrende og ikke-spærrende  djævle. Når bhumi’erne nås, vil man også være i stand til at opgive tilknytningen til disse to slags  djævle, hvorved de forsvinder. Derimod er glæden og selvbevidstheden det, som opgiver, skriver Machikma, så dem slipper man aldrig af med, men deres besættelse eller dominans eller folks grebethed forsvinder ved direkte erkendelse, skt.:  pratyaksha.
 Læs også om:  Mara;  og om:  Rahu.  Læs videre om:  rakshasas;  og om:  yakshas.  Læs også om:  Dharma-rakshasas. Læs videre om:  forhindringer.

  Dohā (skt.):
 en yogisk sang og melodi med en gammel tradition bag sig. Den stammer fra de 84  Mahasiddha’erSaraha’s og  Milarepa’s  dohas er nogle af de mest berømte.

  Dokham (tib.):
 en samlet betegnelse for de to tibetanske områder  Amdo  og  Kham. Disse to områder har mere til fælles, end de har med resten af de tibetanske lande og nationer.
 Engang var der flere kongeriger og selvstyrende stammer i disse områder. De mest kendte er  Derge,  Golok, Lithang, Bathang og Chamdo, men der var mange flere. Fra tid til anden dominerede nogle lande de andre, og nu og da var  Tibets konger i  Ü-Tsang, mongolerne eller kineserne de dominerende magter. Men for det meste passede de bare sig selv og styrede også sig selv.

  Dordje (tib.):
 (skt.: vadjra) betyder:  kongestenen, se under:  vadjra.

  Dordje Tjang (tib.):
 se under:  Vadjradhara.

  Dordje lopøn (tib.):
 se under:  Vadjracharya

  Dordje Naldjorma (tib.):
 se under:  Vadjrayogini.

  Dosa  (skt.):
 kaldes også:  dvesha; afsky eller vrede.
Se under:  afsky; samt under:  klesha.

  Drenpa (tib.):
 vågent nærvær, bevidst rummelig opmærksomhed i det  bevidste øjeblik, se under:  smriti

  Drikung Kadjy (tib.):
 en af de 8 senere  Kadjy  skoler. At de er senere betyder, at de stammer fra  Gampopa’s  elev  Pagmodupa, i stedet for direkte fra Gampopa.

  Drishti (skt.):
 ordret: syn; det vil sige anskuelse, synsvinkel eller synspunkt.  Samyak drishti, rigtig opfattelse, er det første punkt i den  Otte Foldige Vej.
 Se under:  fortolkning.
Og under:  buddhi, forstand.

  Drukpa Kadjy (tib.):
 en af de 8 senere  Kadjy  skoler. At de er senere betyder, at de stammer fra  Gampopa’s elev  Pagmodrupa, i stedet for direkte fra Gampopa.

  Drubkhang  (tib.):
 betyder et tilbagetræknings center. Et stort hus eller en lille samling af huse, hvor  yogi’er øver sig og udøver meditation og yoga på en aflukket område, som ikke forlades, og hvor ingen udefra har adgang. Bortset fra kokke,  Lama’er og centerets sekretær. Samt i vore dage også oversættere. Grænserne for tilbagetrækningens lukkethed sættes ved begyndelsen af sådan retreat.
 Sådanne meditative tilbagetrækninger foregår traditionelt i en uafbrudt tre år og tre måneders periode, hvor der trænes i  NgøndroshamathavipashyanaGuruyogaYidam og de hemmelige yoga’er  (– se under:  Naropas seks doktriner). I reglen følger alle yogi’erne på stedet det samme program og bruger den samme tid på hver enkelt disciplin. Det er den såkaldte ’tre års retreat.’
 I en særlig  drubkhang  kan der foregå individuelle tilbagetrækninger, hvor yogi’en følger sit eget program alene. For eksempel ved en traditionel Yidam retreat, som kan inddeles i tre perioder med en pause mellem hver. Den såkaldte ’ydre’  sadhana varer typisk i tre måneder; den ’indre’ i et halvt år, og den ’hemmelige’ i tre måneder. Et sådant et års tilbagetræknings program er det almindelige for de forskellige Yidam’mer.

  Drømmeyoga:
 tib.: milam, se under:  Naropas 6 doktriner.

  Dualisme :
   skt.:  dvaya, tohed eller par; det at skelne mellem subjekt og objekt. Se under:  abhuta parika  - se også under:  avidya.

  Duhkha  (skt.):
 [duḥkha]; se under:  lidelse.

  Dupseng Rinpotje  (tib.):
 se under:  https://dupseng.org/about/dupseng-rinpoche/.

  Dyder:
 eller gode medmenneskelige kvaliteter og talenter –  se under:  punya.

  Dvaya (skt.):
 dualisme,  tohed eller par; det at skelne mellem subjekt og objekt. Se under:  abhuta parika  - se også under:  avidya.

  Dvesha  (skt.):
 kaldes også:  dosa; afsky eller modvilje.
Se under:  afsky; samt under:  klesha.

  Dzambhala  (skt.):
 se under:  Dharmarakshasa.

  Dzogtjen (tib.):
 eller Dzogchen  (skt: Maha-Ati  eller  Mahasamdhi eller  Mahasandhi)  betyder ‘Den Store Fuldkommenhed’. Et sammensat meditations system med tilhørende helheds anskuelse ligesom  Mahamudra  (tib.: tjagtjen). Det er især anvendt af  Nyingma  traditionen, men er også vidt udbredt i  Kadjy  institutionerne.  Der findes også en  Bönpo  transmission  (uden  Buddha).
 Ganske særlige  sadhanas findes forbundet med  Dzogtjen, som ikke findes i andre traditioner, skønt anskuelsen følger den almindelige  Pradjñaparamita, som følges af mange forskellige skoler indenfor  Buddha’s Dharma. Almindeligvis laver man også  ngøndro  sadhana før den egentlige  Dzogtjen påbegyndes.

  Dzogrim (tib.):
 fuldendende fase, se under   utpannakrama.

  Dæmon:
 se under:  djævel.

  Døden:
 se under:  Bardo.   Læs også om:  genfødsel.
 Læs også om hjernedøden på dette link.

  Dåb:
 er en meget kristen tradition. Der findes ikke noget tilsvarende i  Buddhadharma. Men i stedet søger eller 'tager' man  tilflugt i de  Tre Ædelsten.

 

Click here to get to the top

 

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

D

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

D

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

Her går stregen og slutter siden ...
Klik her for at åbne indholdslisten.            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk