Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

E

 

 

  Egen-natur:
 skt.:  svabhava; et meget brugt filosofisk udtryk i Oldtidens Indien om tingen-i-sig-selv og om Selvet, skt.:  atman  (se under:  anatman), at vi selv og tingene i verden eksisterer i kraft af sig selv. Altså uden afhængighed af andre og andet end sig selv. Det påvises i  Buddhadharma, at hverken alverdens ting eller os selv har nogen egentlig  egennatur.
 Læs videre under:  svabhava. Læs også om:  nisvabhava.

  Egenskaber:
 se under:  karakteristika.

  Ekadjati (skt.):
 (skrives også:   Ekajati)  Tantra  Yidam  og beskytterinde  [tib.: sngags srungma].

  Ekagrata  (skt.):
 [ekāgratā]eka betyder 'et' og  agra betyder ‘punkt’ og  ta betyder tilstand, altså: en tilstand af ét punkt, det vil sige: et-punkts-koncentration. Bevidsthederne fyldes med opmærksomhed eller bevidst fokus koncentreret om et punkt eller felt. En vigtig disciplin i  shamatha meditation, som bevirker en meditativ trance, skt.:  samadhi, når kunsten mestres.
 Læs videre under:  koncentration.
Læs også om:  shamathabhavanasamadhi;  og:  dhyana.

  Ekayana  (skt.):
 betyder ét fartøj, hvilket angiver helheden i
de  3 FartøjerEkayana er et begreb fra
Lotus Sutra’en, som beskriver hvorledes også  Hinayana fartøjerne leder frem til erkendelse af tomheds naturen, skt.:  sunyata som følge af  indsigt.  Hvis en sådan indsigt ikke indtræffer for  Hinayana praktikanten, er vedkommende simpelthen endnu ikke fuldstændigt  oplyst, skt.:  samyaksambodhi, men befinder sig stadig på Ekayana, det ene fartøj til  Nirvana. Meningen med dette kun-et-fartøj 
begreb peger direkte på betydningen af den  fjerde ædle sandhed, skt.:  bodhimarga. Et alternativt udtryk for  Ekayana  er formuleringen: Buddhayana, som blandt andet bruges i  Lotus Sutra’en.  Se også under:  de tre fartøjer.

  Elementer :
 skt.:  bhutas  (fysiske elementer) samt udtrykket  dharmas  (begivenheder - både i betydningen fysiske og mentale nærmere definerede hændelser, defineret ved sine egenskaber som  oplevelser). Bismuth krystal. Fotografi: kulfoto.com.  Desuden bruges udtrykket  maha-bhutas  (maha = stor)  om grund-elementerne, rum, vand, jord, ild og luft.
    Billedet viser elementet
   bismut som krystal.
I   Buddhadharma definerer man 5 fysiske grund-elementer, fordi man medregner verdens rummelighed som et særligt grund-element, rum-elementet. Ellers er det de sædvanlige 4 fysiske grund-elementer: det faste, det flydende, det luftige og det forvandlende  (ved forbrænding og kemisk reaktion).
  I tidlige oversættelser af  Dharma til Vestlige sprog, vil du finde udtrykket:   æter - brugt om det rummelige grund-element. Der ligger en opfattelse fra det antikke Grækenland bag denne definition og oversættelse, som man brugte i Europa helt op til moderne tid, og som muligvis  (sandsynligvis)  oprindeligt stammer fra Indien. Det er en fejlagtig forståelse af indisk tankegang.
(De nye teorier om mørkt stof og mørk energi er på en måde måske udtryk for en ny teori om den kosmiske 'æter.'  Læs om det på dette link til 'Popular Mechanics.’  Men Einsteins ide om den struktur, som 'rum-tiden' er lavet af  [the 'fabric' of  'space-time']  er unægtelig ligeså mystisk og ligner middelalderens tanker om himmelsk 'æter.’)
  I   Samkhya  filosofien bruges begrebet   akasha  for det rummelige grund-element. Akasha betyder ganske enkelt rum, ubegrænset plads og rummelighed. Udtrykket  æter  giver indtryk af en uhåndgribelig  (eller subtil)  substans, hvilket slet ikke er betydningen. Meningen er  logisk nok og simpelthen:  verdens rummelighed og vældig god plads til alt og alle i verden.
  Det rummelige grund-element er basis for de 4 andre, for uden rummelighed er der ikke plads til dem.
  Dharma’en tilkender en symbolsk farve for det rummelige grund-element, som er hvid. For vand er den blå. For jord er den gul. For ild er den rød. For luft  (skt.:   vayu, betegnes også som  'vind’er den grøn   (i kinesisk tankegang kaldes luft elementet også for 'træ' elementet, fordi planternes  'indre'  vind  [vayu] sørger for vækst og bevægelighed i floraens træ strukturer).  (Bemærk venligst at grundelementerne ikke HAR disse farver. Farverne er symbolske FOR grundelementerne.Disse farver bruges blandt andet symbolsk for grund-elementerneSutra  og  Tantra  ved konstruktionen af   Mandala’er. Grund-elementerne er i   samklang med de 5 Buddha familier.
  Grund-elementerne  omtales også i visse sammenhænge som  dhātus.  Dhātu betyder område eller dimension, så betydningen i sådanne sammenhænge er grund-elementet’s rige eller udfoldelses område  (dimension).
  Et  element   kan betegnes som en  dharma, når det er en oplevet  størrelse, enhed eller begivenhed, som er bevidsthedernes  (vidjñañas)  sanse genstand eller en bestanddel af en sådan sansning. Forstået på denne flødeskum - elementernes blanding og forvandling.måde, er dharma'erne   ‘begivenheder'  snarere end elementer, som vi plejer at opfatte dem i Vesten. Altså som noget der eksisterer uafhængigt af, om der er nogen, som observerer det. Bhuta, mahabhuta,   dhātu  og  dharma  bruges således ofte synonymt, men ikke altid.
    Billedet viser flødeskum som
   eksempel på elementers
   sammenblanding og forvandling.
Ved helt korrekt oversættelse er  bhuta = fysisk element, atom, partikel eller molekyle  - mahabhuta = fysisk grund-element eller grund tilstand  (krystalliseret, flydende, gas, forbrænding eller rummet selv),  dhātu = område eller dimension,  samt  dharma = en 'begivenhed’ eller ‘hændelse’ som en oplevet mental eller fysisk sansning  eller en bestanddel af en oplevet sansning.
 (Ordet sansning hedder  sparsa på sanskrit. Ordet 'Dharma'  i udtrykket 'Buddha Dharma'  [buddhisme]  bruges som betegnelsen på   sandheden om  Buddha ,  'Buddha's sandhed' eller ‘begivenheden Buddha’, hvor oversættelsen  'element' ville være misvisende. Dharma betyder sandheden om noget eller nogets virkelighed, så når noget kan afgrænses og isoleres begrebsmæssigt eller sanseligt opfattet som en særlig enhed ved sine egenskaber og karaktertræk, kaldes det en dharma. En sådan dharma kan så være et  'element' i en større sammenhæng, som består af andre dharma’er. Som en oplevelse er en dharma altid en begivenhed, selvom vi vælger en anden betegnelse for at tydeliggøre meningen. De fleste vil jo ikke tænke på et fysisk element som en begivenhed eller hændelse, med mindre du er forgabet i   kvantemekanik. Men et fysisk element er ikke vedvarende - det befinder sig midlertidigt i en eller anden ‘tilstand’ - det er den dybere betydning af begreberne bhuta og mahabhuta).
  Læs også om:  Buddha-dharma og om:  dhatu.
Læs også om en tilstands betingelse ved:  tid
Læs videre om:  stoflighed.

  Engle:
 se under:  daka;  og  dakini.

  Epistemologi:
 se under  pramana, gyldig erkendelse.

  Erfaring:
 se under:  caitasikas  (sindstilstand med begreb),  manas  (sindelag),  pratyaksha  (direkte erfaring),  pramana  (gyldig erkendelse),  samskaras  (erfaringer fra fortiden)  og  vidjñapti  (viden om -  eller  fortolkning af  - djñeyas,  de mentale indtryk).  Erfaring er således flere ting, og ofte mangler vi erfaring. I  Buddhadharma finder vi de  erfaringer, som vi har brug for, i forbindelse med meditation, anvendelse af vågent nærvær, skt.:  smriti, samt ved anvendelse af  Buddha’s anskuelser.
 Læs også om:  begreb; og om:  indsigt. Læs videre nedenfor om: erkendelse.

Click here to get to the top 

  Erkendelse:
 næsten synonymt med  indsigtErkendelse er ikke kundskab eller møjsommeligt indsamlet viden, men erfaringen fra  indsigt, som bliver hængende efter at indsigten er indtruffet.  Indsigten er af øjeblikkelig natur, mens erkendelsen er af varig natur  som erfaring. Da  erkendelse er af en anden karakter end indsigt, kan den blive ‘slidt.’ Det vil sige, at man godt nok kan huske, at der engang var indsigt, men den er så efterhånden blevet noget  fortolket og velformuleret, så den oprindelige friskhed og direkte indsigt er blevet udvandet og forvandlet til blot og bart  begrebBuddha Sakyamuni undgik dette syndrom ved når som helst, det var muligt, at indgå i en dyb  samadhi, hvorved hans indsigt og  oplysning blev gentaget. Se også under:   pramana,  gyldig  erkendelse - og under:  pratyaksha, direkte erfaring  - og under:  vidjñapti,  viden om -  eller fortolkning af  -  djñeyas,  de mentale indtryk.

  Essensløshed:
  (skt.:  nairatmya)  - da alt er relativt er der ingen essens eller egentlig egen-natur, skt.:  svabhava, ved nogen enkelt  dharma  eller ved alle dharma’er i  Dharmadhatu  eller ved Dharmadhatu alene.Vandfald i Swartswald. Foto: Lama Olaf Høyer.
   Billedet viser et
   vandfald.   
   Fænomenet   er
   tilsyneladende
   konstant,
   men vandet er
   aldrig det samme
   som for
   et øjeblik siden.
   Foto: Lama Olaf Høyer.
De enkelte dharma’ers egenskaber gør dem unikke og til noget særligt, men disse egenskaber (engelsk: properties)  erkendes ved deres påvirkning af de andre dharma’er. Derimod er de ikke noget i kraft af sig selv alene. Farven rød kan for eksempel være en egenskab, men den kendes kun ved sin vekselvirkning med nabo fænomener og sanse evnerne. Der findes ingen evig og uafhængigt eksisterende ’rødhed,’ selvom rød er en særlig bølgelængde af lys. Lys er også en form for tilstand eller begivenhed (dharma), som kræver en lyskilde og noget, som spejler lyset og øje-bevidsthed eller krops-bevidsthed til at bemærke varmen fra lyset. Denne tilstand ændrer sig hele  tiden, så der er en tilstand for dharma’er, men ingen essens. Ting er ikke noget i sig selv  (svabhava), men kendes på deres egenskaber, når dharmas observeres.
Læs videre under:  stoflighed.
 Essens-løshedens  karakter kaldes  sunyata, tomheds-naturen. En anden måde at forstå  essensløshed på er ved sindets processer. De  dharma’er, som du oplever, viser sig ved   de 5 skandha’er,  og er ikke forskellig fra de 5. De 5 skandha’er   eksisterer kun momentant  samtidigt med oplevelserne (skt.:  ksanekshana, læs om det under:  santana). Så er de der  - så er de der ikke. De ligesom tænder og slukker hele tiden, ligesom vekselstrøm og computer chips. De 5 skandha’er er helt uden egen essens, både hver især og samlet. Ofte tror vi, at der er en essens, når der er en funktion. Det er der ikke her, når sagen undersøges i detaljer. Derfor kaldes den  ‘ikke-eksisterende essens’ for  sunyata, tomhedsnaturen.  Der, hvor man måtte kunne forvente noget, er der tomt  (sunya)  ved en nærmere undersøgelse. Et sådant nærmere eftersyn foretages ved  vipashyana,   indsigts  meditation, i den analytiske fase.  Essensløshedens karakter er ikke blot  sunyata, men også sunyatas kvaliteter: åbenhed, rummelighed fordomsfrihed,  uforhindrethed, ikke-forhindrende kvalitet, grænseløshed og kvaliteten  Bodhicitta.  Der mangler ikke noget, og der er plads til alt. Sunyata karakteriseres ved ikke at blive    forhindret  af noget samt ved ikke at forhindre noget.
 En af  Buddha’s  kroppe  (se under:  Trikayakaldes for  Svabhavikakaya, hvilken oversættes som essens-kroppen. Begrebet peger ikke på en egentlig essens, som jo også mangler her, men på  Trikayas karakter, som er sunyata. Umiddelbart synes det modsigende, at kalde  essensløshed  for en essens. Pointen er, at  essensløsheden har kvalitet af   Buddhanatur   og karakter af sunyata. Desuden betyder Svabhavikakaya helheden ved Trikaya, at der egentlig ikke er forskel på de tre Buddha kroppe. Essensløsheden udtrykker den samlede helhed i både  sindet og verden, skt.:  samsara. Det er en fællesnævner for alt og alle.  Det er ved  indsigt i   essensløsheden, at vi finder  befrielse  og  oplysning, skt.:  Nirvana. Se også under:  santana.; samt under:  bevidsthedens øjeblik.
 Læs også artiklen:  Angst for tomhed.

  Et-punkts-koncentration:
 se under:  koncentration.

  Eternalisme:
  en type  anskuelse, som antager eksistensen af et  transcendent Selv, skt.:  atman. Atman eksisterer ifølge denne antagelse hinsides eller altså på et andet sted end den  oplevede virkelighed, og fortsætter sin inkarnation i verden, skt.:  samsara, i en uendelighed eller evighed. For eksempel anvender både  Samkhya  og  Vedanta filosofien denne anskuelse. Så dit egentlige Selv antages at være  metafysisk.
 Buddha Sakyamuni afviser denne opfattelse, dette synspunkt eller denne antagelse med læren om fraværet af et sådant Selv, skt.:  an-atman, ved en nærmere undersøgelse. Buddha Sakyamuni påpeger umuligheden af at kunne få en sådan  erkendelse, så  eternalisme er ikke en  erfaring, men spekulation og uvidenhed, skt.:  avidya. I stedet forklarer Buddha Sakyamuni sin holdning og anskuelse som middelvejen uden  eternalisme og  nihilisme. Det som jeg her på  Tilogaards netsted betegner som  psykologisk realisme.

  Etik:
 se under:  Shila, som både betyder  etik  og disciplin.

Click here to get to the top

 

 

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

E

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

Her går stregen og slutter siden ...
Klik her for at åbne indholdslisten.            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk