regnbue linje
Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tendar Olaf Høyers CV

Forsiden

sitemap

Tendar

 E 

 

 

Ordbog & Dharma leksikon

 

 
Regnbuefarvet linje

 

  Egen-natur:

 skt.:  svabhava; et meget brugt filosofisk udtryk i Oldtidens Indien om tingen-i-sig-selv og om Selvet, skt.:  atman  (se under:  anatman), at vi selv og tingene i verden eksisterer i kraft af sig selv. Altså uden afhængighed af andre og andet end sig selv. Det påvises i  Buddhadharma, at hverken alverdens ting eller os selv har nogen egentlig  egennatur.
 Læs videre under:  svabhava. Læs også om:  nisvabhava.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Egenskaber:

 se under:  karakteristika.
For en videre udredning af egenskaber, læs om:   stoflighed.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Egoisme og selviskhed:

 kan ikke anbefales, fordi holdningen ikke er  gavnlig, men nødvendigvis vil  skade  de, som selviskheden ikke tager hensyn til. Kort sagt usund  karma - og dårlig etik, skt.:  shila.
  Læs videre under:  anatman, misforstået identitet.
Samt om:  avidya;  og om:  ahamkara..
Læs også om:  identitet;  og om:  klesha.
Samt om:  moha;  og om:  Rahu.
 

 
Regnbuefarvet linje

 

  Ekadjati  (skt.):

 (skrives også:  Ekajati)  Tantra  Yidam  og beskytterinde  [tib.: sngags srungma].

 
Regnbuefarvet linje

 

  Ekagrata  (skt.):Fokuserede lyspunkter med anandachakra øje; montage af Tendar Olaf Høyer.

 [ekāgratā]eka betyder 'et' og  agra betyder ‘punkt’ og  ta betyder tilstand, altså: en tilstand af ét punkt, det vil sige: et-punkts-koncentration. Bevidsthederne fyldes med opmærksomhed eller bevidst fokus koncentreret om et punkt eller felt. En vigtig disciplin i  shamatha meditation, som bevirker en meditativ trance, skt.:  samadhi, når kunsten mestres.
 Læs videre under:  koncentration.
Læs også om:  shamathabhavanasamadhi;  og:  dhyana.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Ekayana  (skt.):

 betyder ét fartøj, hvilket angiver helheden i
de  3 FartøjerEkayana er et begreb fra
Lotus Sutra’en, som beskriver hvorledes også  Hinayana fartøjerne leder frem til erkendelse af tomheds naturen, skt.:  sunyata som følge af  indsigt.  Hvis en sådan indsigt ikke indtræffer for  Hinayana praktikanten, er vedkommende simpelthen endnu ikke fuldstændigt  oplyst, skt.:  samyaksambodhi, men befinder sig stadig på Ekayana, det ene fartøj til  Nirvana. Meningen med dette kun-et-fartøj 
begreb peger direkte på betydningen af den  fjerde ædle sandhed, skt.:  bodhimarga. Et alternativt udtryk for  Ekayana  er formuleringen: Buddhayana, som blandt andet bruges i  Lotus Sutra’en.  Se også under:  de tre fartøjer.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Eksistentiel krise:

 se under:  Livskrise.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Elementer:

 skt.:  bhutas  (fysiske elementer) samt udtrykket  dharmas  (begivenheder - både i betydningen fysiske og mentale nærmere definerede hændelser, defineret ved sine egenskaber som  oplevelser). Bismuth krystal. Fotograf ukendt.  Desuden bruges udtrykket  maha-bhutas  (maha = stor)  om grund-elementerne, rum, vand, jord, ild og luft.
    Billedet viser elementet
   bismut som krystal.
I   Buddhadharma definerer man 5 fysiske grund-elementer, fordi man medregner verdens rummelighed som et særligt grund-element, rum-elementet. Ellers er det de sædvanlige 4 fysiske grund-elementer: det faste, det flydende, det luftige og det forvandlende  (ved forbrænding og kemisk reaktion).
  I nogle sammenhænge regnes der med 8 elementer. De 3 ekstra grund elementer er den hvide og den røde  bindhu, som indgår i  Tantra's  forestillings verden, samt bevidsthed, skt.:  vidjñana. Disse tre ekstra elementer er med andre ord af en mental karakter - og det hører naturligvis med til helheden, men almindeligvis omtales kun de fem, fordi de er af fysisk natur.
  I tidlige oversættelser af  Dharma til Vestlige sprog, vil du finde udtrykket:   æter - brugt om det rummelige grund-element. Der ligger en opfattelse fra det antikke Grækenland bag denne definition og oversættelse, som man brugte i Europa helt op til moderne tid, og som muligvis  (sandsynligvis)  oprindeligt stammer fra Indien. Det er en fejlagtig forståelse af indisk tankegang.
(De nye teorier om mørkt stof og mørk energi er på en måde måske udtryk for en ny teori om den kosmiske 'æter.'  Læs om det på dette link til 'Popular Mechanics.’  Men Einsteins ide om den struktur, som 'rum-tiden' er lavet af  [the 'fabric' of  'space-time']  er unægtelig ligeså mystisk og ligner middelalderens tanker om himmelsk 'æter.’)
  I   Samkhya  filosofien bruges begrebet   akasha  for det rummelige grund-element. Akasha betyder ganske enkelt rum, ubegrænset plads og rummelighed. Udtrykket  æter  giver indtryk af en uhåndgribelig  (eller subtil)  substans, hvilket slet ikke er betydningen. Meningen er  logisk nok og simpelthen:  verdens rummelighed og vældig god plads til alt og alle i verden.
  Det rummelige grund-element er basis for de 4 andre, for uden rummelighed er der ikke plads til dem.
  Dharma’en tilkender en symbolsk farve for det rummelige grund-element, som er hvid. For vand er den blå. For jord er den gul. For ild er den rød. For luft   (skt.:   vayu, betegnes også som  'vind’)  er den grøn   (i kinesisk tankegang kaldes luft elementet også for 'træ' elementet, fordi planternes  'indre'  vind  [vayu] sørger for vækst og bevægelighed i floraens træ strukturer).  (Bemærk venligst at grundelementerne ikke HAR disse farver. Farverne er symbolske FOR grundelementerne.)  Disse farver bruges blandt andet symbolsk for grund-elementerneSutra  og  Tantra  ved konstruktionen af   Mandala’er. Grund-elementerne er i   samklang med de 5 Buddha familier.
  Grund-elementerne  omtales også i visse sammenhænge som  dhātus.  Dhātu betyder område eller dimension, så betydningen i sådanne sammenhænge er grund-elementet’s rige eller udfoldelses område  (dimension).
  Et  element   kan betegnes som en  dharma, når det er en oplevet  størrelse, enhed eller begivenhed, som er bevidsthedernes  (vidjñañas)  sanse genstand eller en bestanddel af en sådan sansning. Forstået på denne flødeskum - elementernes blanding og forvandling.måde, er dharma'erne   ‘begivenheder'  snarere end elementer, som vi plejer at opfatte dem i Vesten. Altså som noget der eksisterer uafhængigt af, om der er nogen, som observerer det. Bhuta, mahabhuta,   dhātu  og  dharma  bruges således ofte synonymt, men ikke altid.
    Billedet viser flødeskum som
   eksempel på elementers
   sammenblanding og forvandling.
Ved helt korrekt oversættelse er  bhuta = fysisk element, atom, partikel eller molekyle  - mahabhuta = fysisk grund-element eller grund tilstand  (krystalliseret, flydende, gas, forbrænding eller rummet selv),  dhātu = område eller dimension,  samt  dharma = en 'begivenhed’ eller ‘hændelse’ som en oplevet mental eller fysisk sansning  eller en bestanddel af en oplevet sansning.
 (Ordet sansning hedder  sparsa på sanskrit. Ordet 'Dharma'  i udtrykket 'Buddha Dharma'  [buddhisme]  bruges som betegnelsen på   sandheden om  kvantemekanik. Men et fysisk element er ikke vedvarende - det befinder sig midlertidigt i en eller anden ‘tilstand’ - det er den dybere betydning af begreberne bhuta og mahabhuta).
 I Sutra'en 'Bhadrapala's spørgsmål' beskrives selve bevidstheden, skt.: vidjñana, som et 6. element. Det kan forekomme at forvirre den almindelige Abhidharma's brug af begrebet element. Men det er logisk, at der må være en særlig tilstands form for bevidstheden for at kunne opleve de andre 5 elementer. Ellers skulle bevidsthed være indeholdt i de andre elementer; men hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Bevidsthed og sind er jo ikke noget 'noget' på nogen måde. Sindet er hverken flydende, fast eller en af de andre tilstands former, selvom sindet kan forekomme tåget ind imellem - altså luftigt. Men den begrebsmæssige nemmere betegnelse for bevidsthed og sind er, at sindet er en særlig dimension i forhold til de andre dimensioner. Det udelukker dog ikke, at bevidsthed også kan betegnes som et element. Det kommer jo an på sammenhængen.
  I  Kalachakra  Tantra, hvor der er 6 Buddha-familier i stedet for blot 5, er der således også 6 elementer. Men det 6. element betegnes her som sindets rummelighed, skt.: alaya. Det er så en anden måde at sige sind på. I øvrigt betegnes bevidsthed almindeligvis i Buddhadharma som en 'betingelse' for oplevelser, snarere end et element.
 Læs også om:  Buddha-dharma og om:  dhatu.
Læs også om en tilstands betingelse ved:  tid
Læs videre om:  stoflighed.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Elev:

 se under:  Chela.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Én smag:

 skt.: samarasa; tib.: ro tjik / ro nyom  [ro gcig / ro nyoms]; hentyder til to ting som fagsprog i forbindelse
        med  Mahamudra.
 1.)  smagen af frihed; når  yogi'en  fuldstændigt
        mestrer  samadhi, det vil sige de 4 dhyanas og de 4 erkendelser (se under:  dhyana), er det nemt at opgive  tilknytning  og  identifikation  med alle sine  oplevelser, hvad disse så end måtte være af positiv, negativ eller neutral karakter. På grund af samadhi sker det af sig selv som en slags bivirkning. Derfor smager alle oplevelser nu pludselig af frihed.  Saraha  beskriver det som smagen af  Dharmata, populært sagt smagen af  Buddhanatur, fordi det er, hvad yogi'en hæfter sig ved i stedet for at blive grebet eller overvældet af sine oplevelser, som foregår i  sindets  rummelighed og klarhed. Denne færdighed at kun fastholde Buddhanaturen er både en medfødt evne, en tillært
         kunst og en meget svær vane at opdyrke.
 2.)  den store frydefulde glæde, skt.:  mahasukha;
         uden tilknytning og identifikation med alle oplevelser bevæges yogi'en ikke til opture, nedture eller kedsomhed. I stedet manifesterer sindets urnatur, skt.:  prakrita, sig som grænseløs frydefuld glæde, fordi glæde og sorg ikke længere er bundet til de umiddelbare primære følelser i den anden  skandha, skt.:  vedanas, eller de manifeste lidenskabelige følelser, skt.:  kleshas, i den fjerde skandha. Uden sådanne begrænsninger, er sindet spontant glad på en bundløs og altomfattende måde, som de færreste
                forstår, når de ikke selv har oplevet det.
 1 + 2.)  den store frydefulde glæde og frihed fra
                dominans af noget som helst og nogen overhovedet, opstår samtidigt ved den fjerde dhyana og den fjerde erkendelse. Samt ved den anden og egentlige fase af  indsigts  meditation, skt.:  vipashyana, når du vel at mærke lykkes med den. Den store frydefulde glæde er ikke skabt eller kultiveret ved  meditation. Den  anskues  som sindets egen naturlige tilstand af sine følelser, når disse ikke forstyrres af tilknytning og identifikation; så følelsernes klare intuitive karakter af  vished  erfares direkte, skt.:  pratyaksha. På denne måde er én smag et karaktertræk ved  pradjña-paramita, når denne fuldstændige færdighed i 'klarhedens vished' mestres, men omtales i reglen kun i forbindelse med Mahamudra og  Mahasiddha'erne.
  Én smag er den tredje yoga eller det tredje trin i Mahamudra parksis.
  Læs også om:  Ufødt.
Samt om:  Sahadja, samtidighed.
Og naturligvis om:  Mahamudra.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Engle:

 se under:  daka;  og  dakini.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Epistemologi:

 se under  pramana, gyldig erkendelse.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Erfaring:

 se under:  caitasikas  (sindstilstand med begreb),  manas  (sindelag),  pratyaksha  (direkte erfaring),  pramana  (gyldig erkendelse),  samskaras  (erfaringer fra fortiden)  og  vidjñapti  (viden om -  eller  fortolkning af  - djñeyas,  de mentale indtryk).  Erfaring er således flere ting, og ofte mangler vi erfaring. I  Buddhadharma opnår vi de  erfaringer, som vi har brug for, i forbindelse med meditation, anvendelse af vågent nærvær, skt.:  smriti, samt ved anvendelse af  Buddha’s anskuelser.
 Læs også om:  begreb; og om:  indsigt. Læs videre nedenfor om: erkendelse.

Click here to get to the top 

 
Regnbuefarvet linje

 

  Erkendelse:

 skt.:  djñana  (i betydning nr. 2);  næsten synonymt med  indsigt. Erkendelse er ikke kundskab eller møjsommeligt indsamlet viden, men  erfaring  fra  indsigt, som bliver hængende efter at indsigten er indtruffet. At indse betyder i almindelighed at forstå, hvordan noget fungerer ved at fatte sammenhængene i funktionen. Indenfor  Buddhadharma  betyder indsigt almindeligvis, at dit eget  sind  genkender  sig selv. Det betyder selvfølgeligt også, at sindet selv forstår, hvordan det selv fungerer, men her ligger vægten på genkendelse, som både indeholder  begreb  og direkte erkendelse, skt.:  pratyaksha.Elektrisk pære lyser op; fotograf ukendt.
  Indsigten er af øjeblikkelig natur, mens erkendelse er mere varig som erfaring. Da  erkendelse er af en anden karakter end indsigt, kan den blive ‘slidt.’ Det vil sige, at man godt nok kan huske, at der engang var indsigt, men den er så efterhånden blevet noget  fortolket og velformuleret, så den oprindelige friskhed og direkte indsigt er blevet udvandet og forvandlet til blot og bart begreb.  Buddha Sakyamuni  undgik dette syndrom ved når som helst, det var muligt, at indgå i en dyb  samadhi, hvorved hans indsigt og  oplysning blev gentaget.
 Se også under:   pramana,  gyldig  erkendelse - og under:  pratyaksha, direkte erkendelse  - og under:  vidjñapti,  viden om -  eller fortolkning af  -  djñeyas,  de mentale indtryk.
 Se også under:  kendelse.
Og om:  djñana.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Erotik:

 se under:  køn.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Essens og Essensløshed:

 skt.:  nairatmya;  da alt er relativt er der ingen essens, skt.:  nisvabhava, eller egentlig egen-natur, skt.:  svabhava, ved nogen enkelt  dharma  eller ved alle dharma’er i  dharmadhatu  eller ved dharmadhatu alene.Vandfald i Swartswald. Foto: Lama Olaf Høyer.
   Billedet viser et
   vandfald.   
   Fænomenet  er
   tilsyneladende
   konstant,
   men vandet er
   aldrig det samme
   som for
   et øjeblik siden.
   Foto: Tendar Olaf
   Høyer.

De enkelte dharma’ers  karaktertræk  gør dem unikke og til noget særligt, men disse egenskaber (engelsk: properties)  erkendes ved deres påvirkning af de andre dharma’er. Derimod er de ikke noget i kraft af sig selv alene. Farven rød kan for eksempel være en egenskab, men den kendes kun ved sin vekselvirkning med nabo fænomener og sanse evnerne. Der findes ingen evig og uafhængigt eksisterende ’rødhed,’ selvom rød er en særlig bølgelængde af lys. Lys er også en form for tilstand eller begivenhed  (dharma), som kræver en lyskilde og noget, som spejler lyset, syns evne og øje-bevidsthed eller krops-bevidsthed  (til at bemærke varmen fra lyset). De røde ting er sådan set heller ikke spor røde; faktisk har de ingen farve, men reflekterer blot kun det røde lys, når de beståles med lys. Denne tilstand ændrer sig hele  tiden, så der er en 'tilstand' for dharma’er, men ingen essens. Ting er ikke noget i sig selv  (nisvabhava), men kendes på deres egenskaber, når dharmas observeres. Det er deres forholdsvise eksistens, skt.:  samvritti. Eller relative virkelighed.
Læs videre under:  stoflighed.
 Essens-løshedens  karakter kaldes  sunyata, tomheds-naturen. Dharma'erne viser sig altid samtidigt, skt.:  sahadja, med tomheden.
  En anden måde at forstå  essensløshed på er ved sindets processer. De  dharma’er, som du oplever, viser sig ved   de 5 skandha’er,  og er ikke forskellig fra de 5. De 5 skandha’er   eksisterer kun momentant  samtidigt med oplevelserne (skt.:  kshanekshana,  læs om det under:  santana). Så er de der  - så er de der ikke. De ligesom tænder og slukker hele tiden, ligesom vekselstrøm og computer chips. De 5 skandha’er er helt uden egen essens, både hver især og samlet. Ofte tror vi, at der er en essens, når der er en funktion. Det er der ikke her, når sagen undersøges i detaljer. Derfor kaldes den  ‘ikke-eksisterende essens’ for  sunyata, tomhedsnaturen.  Der, hvor man måtte kunne forvente noget, er der tomt  (skt.:  sunya)  ved en nærmere undersøgelse. Et sådant nærmere eftersyn foretages ved  vipashyana,   indsigts  meditation, i den analytiske fase.  Essensløshedens karakter er ikke blot  sunyata, men også sunyatas kvaliteter: åbenhed, rummelighed, fordomsfrihed,  uforhindrethed, ikke-forhindrende kvalitet, grænseløshed og kvaliteten  Bodhicitta.  Der mangler ikke noget, og der er plads til alt. Sunyata karakteriseres ved ikke at blive   forhindret  af noget samt ved ikke at forhindre noget.
  Bemærk venligst sammenhængen i disse betragtninger. Det er ikke verden som en  objektiv  størrelse, som omtales. Det er din subjektive oplevelse og opfattelse af verden, skt.:  samsara, som behandles her. Verden som en oplevelse er ikke sansning af de 5  elementer, men de former, skt.:  rupas, som opstår i sindet som følge af sansning. Du oplever ikke verden direkte. Du oplever en oplevelse af verden, som også er udtryk for, hvad sindet er. Fordi det er sindet, som laver eller frembringer oplevelserne.
 En af  Buddha’s  kroppe  (se under:  Trikayakaldes for  Svabhavikakaya, hvilken oversættes som essens-kroppen. Begrebet peger ikke på en egentlig essens, som jo også mangler her, men på  Trikayas karakter, som er sunyata. Umiddelbart synes det modsigende, at kalde  essensløshed  for en essens. Pointen er, at  essensløsheden har kvalitet af   Buddhanatur  og karakter af sunyata. Desuden betyder Svabhavikakaya helheden ved Trikaya, at der egentlig ikke er forskel på de tre Buddha kroppe. Essensløsheden udtrykker den samlede helhed i både  sindet og verden, skt.:  samsara. Det er en fællesnævner for alt og alle.  Det er ved  indsigt i   essensløsheden, at vi finder  befrielse  og  oplysning, skt.:  Nirvana.
  Se også under:  santana;
samt under:  bevidsthedens øjeblik.
Læs også artiklen:  Angst for tomhed.
Læs videre om emnet under:  asunya.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Et-punkts-koncentration:

 se under:  Ekagrata; og under:  Koncentration.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Eternalisme:

  en type  anskuelse, som antager eksistensen af et  transcendent Selv, skt.:  atman. Atman eksisterer ifølge denne antagelse hinsides eller altså på et andet sted end den  oplevede virkelighed, og fortsætter sin inkarnation i verden, skt.:  samsara, i en uendelighed eller evighed. For eksempel anvender både  Samkhya  og  Vedanta filosofien denne anskuelse. Så dit egentlige Selv antages at være  metafysisk.
 Buddha Sakyamuni afviser denne opfattelse, dette synspunkt eller denne antagelse med læren om fraværet af et sådant Selv, skt.:  an-atman, ved en nærmere undersøgelse. Buddha Sakyamuni påpeger umuligheden af at kunne få en sådan  erkendelse, så  eternalisme er ikke en  erfaring, men spekulation og uvidenhed, skt.:  avidya. I stedet forklarer Buddha Sakyamuni sin holdning og anskuelse som middelvejen uden  eternalisme og  nihilisme. Det som jeg her på  Tilogaards netsted betegner som  psykologisk realisme.Xxxx
Billedet viser et advarsels skilt for rundkørsel. Samsara's uendelighed består i at køre rundt og rundt.
  Samsara vil fortsætte i en uendelighed, hvis ikke du selv sætter en stopper for det ved at opnå  Nirvana. Så samsara's uendelighed er ikke en  absolut  evighed. Og det er samlingen af alle dine vaner, forventninger, håb, frygt, vilje, lidenskab og forvirring om virkeligheden, som leder til din  genfødsel. Og reinkarnationerne vil fortsætte, indtil illusionen brister. Så du har da en  forholdsvis identitet  - men denne  indentitet  har  ingen essens. Der er ikke noget egentligt Selv, men der er  tilknytning  og identifikation. Så på trods af at alle illusioner jo er uvirkelige, er det nødvendigt at give afkald, skt.:  naishkramya  - at give slip på dem alle sammen - for at nå Nirvana. Nirvana fortsætter ikke til evig tid - Nirvana har ikke noget med 'tid' at gøre.
  Det samme gælder for  sindet. Sindet som potentiale - og sindet i den fjerde  dhyana  (højeste  samadhi) - kan både befinde sig i tiden - og uden tid. Det er så et  filosofisk  spørgsmål, om sindet uden tid og Nirvana udenfor tid kan siges at eksistere. Det spørgsmål afklarer  Nagardjuna  med sine fire benægtelser: de kan hverken siges at eksistere eller ikke-eksistere; de kan heller ikke skiftevis eksistere eller ikke - og de kan slet ikke både eksistere og ikke-eksistere. Fordi hverken sind eller Nirvana er  begreber  - i deres mening. Bortset fra, at de naturligvis er begreber som de meningsladede ord, som de er, men i så fald er det sprogbrug og ikke den virkelighed, som begreberne gerne skulle pege på. Og den virkelighed er ret mystisk - i betydningen ukendt, fordi der ikke er  genkendelige  egenskaber  eller en afgrænset  karakter.
  Sindet har dog den karakter, at det gør oplevelser mulige. Det er her de forgår eller forekommer og ingen andre steder. Det er naturligvis en egenskab, men denne egenskab fortæller ikke noget om, hvad sindet egentlig er for noget. Tilsvarende for de andre egenskaber, som vi kan tilkende sindet som for eksempel tomhed, skt.:  sunyata  og de 5  skandha'er. Nirvana er kendetegnet ved  befrielse  og  oplysning, men igen fortæller det jo ikke, hvad  Buddhanaturen  og  Buddhatilstanden  egentlig er for noget.
  Årsagen er naturligvis, at både Buddhanaturen og sindet som sådan er grundlaget for alt, som vi oplever, kender og kan vide noget om. Så skønt vi kender en masse til oplevelser, kendskab og viden - kan vi kun vide, at der er dette grundlag - denne basis - uden at kunne komme nærmere ind på, hvad Buddhanaturen, sindets rummelighed og klarhed, egentlig er for noget. Det er i hvert fald ikke blot et begreb og det virker ubegribeligt - bortset fra som basis for oplevelser - og som  betingelse  for dem. Men det gør ikke noget, hvad angår Nirvana. For at nå Nirvana, er det blot nødvendigt at  indse  sindets natur, Buddhanaturen, som jo kan genkendes, og sindets virksomhed, de 5 skandha'er, som det er nemt at få øje på, mens du befinder dig i samadhi. Men det er faktisk svært at opnå indsigt, fordi det afhænger af, om sindet genkender sig selv. Det er enten noget som sker af sig selv - eller også sker der ikke noget.
  Så når både sindet, Nirvana, Buddhanaturen og Buddhatilstanden kun til dels har noget med tid at gøre, er det misvisende at opfatte disse ting som evige - i og med at  evighed  normalt defineres som et tids forløb uden ende.
  Læs videre om:  abhutaparikalpa  (substansløs abstraktion).

 
Regnbuefarvet linje

 

  Etik:

 er at forhindre overlagt  skade  - og generelt at undgå skade og  lidelse, som rammer alle  sansende væsner  og deres miljø - og i almindelighed at fremme  gavn.
  Se under:  Shila, som både betyder  etik  og disciplin.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Evighed:

 begyndelsesløs  tid  uden ende er en  egenskab, som normalt tilkendes  samsara  i  Buddhadharma.
 Læs videre under:  Eternalisme; og under:  Tid.

 
Regnbuefarvet linje

 

Click here to get to the top

 

 

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordliste

 

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

 

Ord som begynder med:

 

E

 

 

        Egen natur

        Egenskaber

        Ekadjati

        Ekagrata

        Ekayana

        Eksistentiel krise

        Elementer

        Elev

        Elev

        Én smag

        Epistemologi

        Erfaring

        Erkendelse

        Erotik

        Essens & essensløshed

        Et punkts koncentration

        Eternalisme

        Etik

        Evighed

 

 
Uendelig knude, traditionelt tibetansk design.

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

 

 

 

 

E

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk