Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

F

 

 

  Fakta  og  faktum:
 se under:  asunya;  og under:  vidj√Īapti.

  Fanden:
 se under:  dj√¶vel.

  Fart√łj:
 se under:  Tre Fart√łjer;  og under:  Ni Yanas.

  Fejl:
 se under:  Fire fejl.

  Feltet for goder og fortjeneste  (merit):
 skt.: punyakshetra  [puŠĻáyakŠĻ£etra]; tib.: tsog zing,  [ŗĹöŗĹľŗĹāŗŶŗľčŗĹěŗĹ≤ŗĹĄŗľčŗľć, tshogs zhing]; feltet for fortjeneste.
Oprindeligt var 
feltet for fortjeneste
den  hellige  Sangha, alts√• munkene og nonnerne. Da visualiserings praksis indenfor b√•de  Sutra  og  Tantra begyndte at blive udbredt, blev i stedet det visualiserede felt roden til samling af fortjeneste, men den oprindelige betydning eksisterer skam fortsat. Der er blot sket en vis forskydning, fordi kvaliteten ved Sangha'en er blevet ringere i tidens l√łb. Oprindeligt var disse mennesker virkeligt  hellige, s√• alle ville opfatte det, og der var kun f√• l√łftebrydere, hykleriske efterabere og d√•rligt motiverede. Men der kom efterh√•nden flere og flere, som gjorde Sangha'ens ry tvivlsomt. Derfor flyttede  feltet for fortjeneste til  Arya Sangha, den √¶dle Sangha, det vil sige  Bodhisatva'erne. I den tidlige Sangha var det  Arhats, som alene holdt denne position, men sidenhen har de s√• delt √¶ren med  Mahayana  helgenerne. I  Tantra er tilsvarende  Mahasiddha'erne og diverse  Lama'er blevet til feltet for fortjeneste. Ved  sadhana indenfor b√•de Sutra og Tantra  forestiller man sig et felt af  Buddha’er  og  Bodhisatva’er samt nogle gange ogs√• forskellige historiske  Lama’er. Buddha’erne kan ogs√• v√¶re  Yidam former eller fremragende  Mahasatva’er som Tilflugtstr√¶, et tangkha maleri med f√• repr√¶sentanter for  de 3 √Üdelsten og de 3 R√łdder. Nederst nogle ganske f√• mennesker og dyr, som repr√¶senterer de sansende v√¶sner.for eksempel  Avalokiteshvara.
Tilflugtstr√¶, et thangkha maleri med f√• repr√¶sentanter for  de 3 √Üdelsten og de 3 R√łdder. Det er det ene felt for goder og fortjeneste. Nederst nogle ganske f√• mennesker og dyr, som repr√¶senterer de sansende v√¶sner. Det er det andet felt for goder og fortjeneste.
Dette felt forestilles i himmel rummet lige foran en selv, og er det ene eksempel p√• et felt for goder og fortjeneste. Ved at forholde sig under meditationen til disse forestillede Buddha’er og s√• videre som eksempel og symbol p√• dels ens egen iboende  Buddhanatur, dels en repr√¶sentation af fortidens, nutidens og fremtidens Buddha’er og s√• videre  - vil man modtage transmissionens  velsignelse, l√¶re at give slip p√•  tilknytning og v√¶nne sig til at besidde Buddhanatur  - hvorved man samler p√• goder og fortjeneste, skt.:  punya.
 Den anden slags felt for goder og fortjeneste er lige omkring os, n√•r vi mediterer p√• omtalte m√•de for oven. Her befinder alle de  sansende v√¶sner sig nemlig, vil vi forestille os, og de udf√łrer den samme meditation som os. T√¶t p√• og omkring os er alle vores k√¶re og venner, foran vores fjender og s√• i √łvrigt alle andre rundt omkring i alle retninger. Ligesom os selv er alle disse  sansende v√¶sner travlt optaget af, at udf√łre meditationen helt perfekt og med fremragende  Bodhicitta, uanset hvordan vi ellers plejer at opfatte dem. Ved p√• denne m√•de at f√• alle med p√• forskelsl√łs Bodhicitta, giver du dem fred og anerkendelse som sansende v√¶sner p√• samme niveau som dig selv i en erkendelse af, at ogs√• de s√łger at opn√• ubetinget  lykke og samtidigt at undg√•  lidelse(Ogs√• dine fjender og dem, som du ikke kan lide, har potentiale til Bodhicitta, selvom de ikke lige nu er i gang med at udvikle det. M√•ske forekommer det, at de aldrig vil komme til at end sige pr√łve p√• det, men det er ikke pointen her. Du behandler dem som om de ogs√• er dine venner og som om, at ogs√• de s√łger  Nirvana. S√•dan skaber du en helt anden fort√¶lling, end den som du plejer at udvikle om dine medmennesker og alverdens dyr og v√¶sner af enhver slags.)  S√• herved tager du alle andre med ombord p√• dit eget fart√łj til  befrielse og  oplysning. Herved samler du en helts samling af goder og fortjeneste, skt.: punya.
 Disse to  felter for goder og fortjeneste forestiller man sig b√•de under  ng√łndro sadhana og Yidam sadhana. Ogs√• ved diverse  Pudja’er under Sutra klassen har vi de to felter.
 Ogs√• ved  lodjung praksis har vi de to felter, n√•r vi forestiller os en Buddha eller Lama ovenp√• vores hoveder, mens alle andre har en Avalokitesvara, som f√łlger dem sv√¶vende over deres hoveder. Ogs√• her samles der stor godhed og fortjeneste, skt.: punya.
L√¶s ogs√• artiklen om  buddhistisk meditaion. Samt ogs√•  Shamar Rinpotje’s artikel:   4 grundlag for ‘mindfulness’   (v√•gent n√¶rv√¶r, skt.: smriti).

  Fem skandha’er:
 se under:  skandha. L√¶s ogs√• artiklen:  De 5 skandha’er.

. Fem veje:
 (Dharma’ens  5 veje  - skt.: pa√Īca marga; tib.:  lam-√Īga)
 1)   opbygnings- eller samlings vejen (skt.: sambhara
       -marga;  der samles to slags samling:
      for det f√łrste gode menneskelige kvaliteter 
       eller  dyder  [skt.:  punya] opdyrkes, udvikles og g√łres
      til en  vane, skt.: samskara,
      og for det andet samles der p√•  erfaringer om de to slags
      visdom,  pradj√Īa  og  dj√Īana).
 2) forberedelses- eller anvendelses vejen
      (skt.:  prayoga-marga;  tilegnelse af l√¶reprocessen og
      tilv√¶nning til Dharma’en, b√•de hvad  ang√•r
       anskuelse og udf√łrelse).
 3) indsigts vejen (skt.:  darshan-marga;  indsigt som
       f√łlge af  samadhi  og eftersynet i  vipashyana - denne
       udviklings proces svarer til opn√•else af den f√łrste  bhumi)
 4) meditations vejen (skt.:  bhavana-marga;  vejen til
       fuldst√¶ndig f√¶rdighed eller mesterskab, sanskrit:
       dhyana  - denne udviklings  proces svarer til
         opn√•else af 2. til og med 7. bhumi).
 5) vejen, hvor der ikke er mere at l√¶re. Det vil sige
      den fulde modning af   pradj√Īa  og   upaya
      svarende til de sidste 3  Bodhisatva trin  (ud af 10
        niveauer, skt.: bhumis
)
.
I Dharma litteraturen henvises der ogs√• til Dharma’ens  fire  veje. De er de samme som de fem veje - blot uden den femte.
  L√¶s ogs√• om:  Oplysningens 37 faktorer.
L√¶s ogs√• artiklen:  De 6 fuldst√¶ndige f√¶rdigheder.   

. 35 Buddha’er (skt.):
 disse 35  Buddha’er er fra forskellige verdener og epoker, nogle af dem er stadig til stede. De beskrives i:  Arya Triskandham Nama Mahayana Sutra,  hvilket betyder  Mahayana  Sutra’en  om De 3 Hobe. De 3 hobe er:
35 Buddhaer - tangkha maleri i guld og r√łdt..  1)  hyldest til de
       35 Buddha’er,
 2)  fortrydelse
       over sine egne forvoldte
skader, som       man nu erkender, at man helst havde v√¶ret       foruden, og derfor ikke vil gentage i fremtiden,
 3)  tilegnelse af
       egne dyder, skt.: punya,
til andres
gavn.

   Billedet viser de 35
    Buddhaer

Det er netop punya, de gode medmenneskelige kvaliteter og velvillige vaner eller dyder, som man ophober  p√• 3 forskellige m√•der ved de 35 Buddha’er.
  Sutra’en  bruges som  ng√łndro  sadhana  i  Bodhi PathShamar Rinpotjes internationale netv√¶rk af l√¶gmands centre i verden. Ellers bruges denne Sutra generelt i Buddha’s Dharma som sadhana for at rense sig for brud p√• – og for at genetablere –  Bodhisatva l√łfter – i deres oprindelige hensigt og renhed.
 Bokar Rinpotje forklarer, at der engang var en flok p√• 35 Mahayana munke, som plejede at leve sammen. En dag, da de var ud at tigge, kom de ved et uheld til at for√•rsage et barns d√łd. I deres iver for at g√łre noget godt ved noget skidt, henvendte de sig til   Buddha Sakyamuni. Hvad kunne v√¶re remediet for den slags ulykker? Buddha Sakyamuni erkl√¶rede derp√• Mahayana Sutra’en om De 3 Hobe. Det siges, at da Buddha talte, str√łmmede der intense mangefarvede lys ud af hans krop, som samlede sig i himmel rummet omkring Buddha og blev til de √łvrige 34 Buddha’er. De 35 munke b√łjede sig da for denne forsamling, tillagde sig  Bodhicitta holdningen og s√łgte tilflugt hos de 35 Buddha’er. De fortr√łd deres skadelige handlinger og holdninger og opn√•ede herved de f√łrste Bodhisatva trin, skt.:  bhumi’er.
  I Bodhi Path netv√¶rket bruger man en overs√¶ttelse p√• engelsk af Tina Draszczyk og Karin Waibl, hvor den tibetanske tekst er blevet redigeret af Shamar Rinpotje med diverse tilf√łjelser med henblik p√•  Vadjrasatva meditation  og  Mandala ofring. Selve Sutra teksten bruges i √łvrigt ogs√• b√•de til  glidefalds praksis og  Guruyoga. Bogen findes via Bodhi Path centrene eller fra Bird of Paradise Press i USA.
 Bokar Rinpotje har skrevet ‘Le Voeu de Bodhisattva’  en bog om Bodhisatva l√łfter, hvor Sutra’en er tilf√łjet p√• tibetansk med billeder af de 35 Buddha’er og en fransk overs√¶ttelse af teksten. Der er desuden et essay om  lodjung.

. Fire adelsmærker på rigtig
 anskuelse:  er, at
  1)   al sammensat tilv√¶relse er forg√¶ngelig, og
  2)  al  forvr√¶nget  opfattelse er   lidelse, og
  3) alting er  sunya, tomt (for substantialitet) og

        savner  egen-natur (=enest√•ende selvst√¶ndighed,
        uafh√¶ngighed af omst√¶ndigheder, se under:

         essensl√łshed  og  sunyata),
  4)  Nirvana  (frig√łrelsen og oplysningen) er den sande

        fred. Det kaldes ogs√• for: de 4 segl, de 4
         anskuelser og de 4 axiomer.

  Fire Dhyanas  (skt.):
 se under:  dhyana.

  Fire erkendelser:
 se under:  dhyana.

  Fire fejl:
 sindets virkelige natur  genkendes ikke umiddelbart, fordi:
 1)  sindet er  for t√¶t p√•, ligesom vi ikke

        kan se vores eget ansigt -
 2)  sindet er  for omfattende til at vi kan

        overskue sindets omfang  -
 3)  det er  for nemt, for vi skal ikke rejse langt

        v√¶k for at genkende det eller l√¶re en hel masse f√łrst, vi skal blot hvile i det ubearbejdede og  uforhindrede  sind, som hele tiden er til stede.  Dette oprindelige, medf√łdte og uskabte sind er baggrund og basis for det h√•rdt arbejdende sind, der sanser, t√¶nker, f√łler og bevirker handling. Sindets uforhindrede rummelighed og klarhed opdages, n√•r sindet falder til ro i  samadhismriti og opm√¶rksomt fokus ved  shamatha meditation. Sindets  naturlige oprindelighed viser sig da helt tydeligt i de efterf√łlgende 2 faser af  vipashyana meditation.
 4)  oplysningen er  for fremragende, for det

       um√•delige potentiale ved at blive til en   Buddha  svarer slet ikke til vores s√¶dvanlige sn√¶vertsynede t√¶nkem√•de og  forvr√¶ngede opfattelser.

.  Fire gr√¶nsel√łse:
1)   ubegr√¶nset (ubetinget) medf√łlelse,  karuna,
2)  ubegr√¶nset (ubetinget) k√¶rlighed,  maitri,
3)  ubegr√¶nset (ubetinget) gl√¶de,  mudita, og
4)  ubegr√¶nset (ubetinget) ligelighed (ligev√¶gt

       og forst√•else for alles lighed),  upeksha. Se ogs√•  4  Brahmaviharas.  .

  Fire kr√¶fter:
1)   kraften ved at fortryde negative handlinger,
2)  kraften ved at bero p√• st√łtte  (fra  Tilflugten

       [De 3 √Üdelsten] -  Bodhicitta  eller sadhana
      -  meditativ praksis),
3)  kraften ved at anvende modgift, og
4)  kraften ved beslutning om ikke at gentage

        sine negative handlinger.

Click here to get to the top 
 .

  Fire overvejelser :
 er de forberedende (tib.:  ng√łndro) refleksioner, som retter opm√¶rksomheden mod  Dharma  i forbindelse med  Mahamudra i f√łlge traditionen fra  Gampopa. De 4 indg√•r i de fleste  sadhanas begyndelse sammen med  Tilflugt. Desuden anvendes  de 4 overvejelser  f√łr den s√¶rlige  ng√łndro’s 4 discipliner. Som s√•dan kaldes de 4 overvejelser for den almindelige  ng√łndro. De 4 er:
Amitabha Buddha fra Java 8 - 9 √•rhundrede. 1)  den kostbare menneske krop
       er ganske s√¶rligt v√¶rdifuld, fordi de andre  sansende v√¶sner i de andre inkarnations former udenfor menneskenes verden:  enten har det for godt  - eller for d√•rligt -  eller mangler forstand til at n√• befrielse og oplysning   (Nirvana).  Kun mennesker har tilsyneladende den rette blanding af gode og d√•rlige tilstande i livet, som de  kan forholde sig til og overkomme. De er almindeligvis ogs√• udstyret med tilstr√¶kkelig forstand, som jo  kan bruges, og evne til  maitri, venskabets k√¶rlighed samt evne til  karuna, indlevelsens medf√łlelse, som faktisk  kan anvendes, opdyrkes, udviddes og mestres gennem hele livet ved at forholde sig til andre sansende v√¶sner med  Bodhicitta. N√•r vi retter opm√¶rksomheden mod  Dharma, v√¶rds√¶tter og virkeligg√łr vi kroppens potentiale som et velegnet fart√łj til befrielse og oplysning  (Nirvana), samt som bolig for en Buddha.
forg√¶ngelighed visne blade. Fotograf ukendt.  2) forg√¶ngelighed, skt.:  anitya,
         i livet og verden spr√¶nger alle h√•b i sm√•stykker om at kunne vedblive med at nyde de forhold, som vi ellers plejer at s√¶tte pris p√•, og som vi almindeligvis s√łger at fastholde og berige. Forg√¶ngeligheden karakteriserer alle forhold og g√łr alt til midlertidige forbig√•ende begivenheder.
Til slut s√¶tter d√łden punktum for hele det livs historie. H√¶ng dig derfor ikke i de forg√¶ngelige forhold, men giv slip p√• dem og ret opm√¶rksomheden mod Buddha’s l√¶re.  Buddhadharma
virker som en modgift mod d√łdens - og reinkarnations  - opl√łsende og √łdel√¶ggende processer (tib.:  bardo), som ellers foreviger de  tre sl√łr. N√•r  Dharma  er blevet til   vane og begreb,  kan du virkelig v√¶rds√¶tte nu’et i nutiden og   bevidsthedens √łjeblik, som  opfatter og kan overskride forg√¶ngeligheden.
  3)  karma   str√łmmer som en flod igennem livet
        og skyller os rundt hid og did.   Karma bestemmer  alt for meget i livet ved at manifestere  √•rsager og betingelser  til begivenheder, som m√•ske nok er resultat af b√•de vores konkrete fortid og de tidligere livs handlinger, men som manifesterer sig tilsyneladende tilf√¶ldigt og kun forudsigeligt for en afbr√¶ndingsforbudastrolog. Hvordan kan vi tage ansvar for handlinger, som vi ikke er vidende om, at vi engang har udf√łrt? Handlinger, som synes at v√¶re udf√łrt af nogle helt andre personer, nemlig de ganske anderledes personer, som du var i dine tidligere liv. Du har selv bev√¶get dig v√¶k fra disse tidligere tilstande i dine tidligere liv, og alligevel indhentes du nu af f√łlgevirkningerne. Du kan derfor ikke siges at v√¶re personlig ansvarlig for din  karma, men du er ligesom alle andre simpelthen samspilsramt. S√• vores valg og bestr√¶belser indskr√¶nkes og kanaliseres i ofte ugunstige retninger. Ved at rette opm√¶rksomheden i retning af Dharma, skabes der meget god og befordrende  karma samtidigt med, at den skadelige og d√•rlige  karma uds√¶ttes og ultimativt bringes helt til oph√łr   (skt.:  nirodha) p√• grund af Dharma.
  4)  Samsara  er i det store perspektiv
        utilfredsstillende, og selv den lykke, som man m√•tte finde i  samsara, varer ikke ved. Ofte ender det gode liv med at blive r√•ddent.  Samsara  betyder at g√• P√•buds skilt rundk√łrsel.rundt i cirkler. Selvom alle s√łger  lykken og √łnsker at udng√•  lidelse, er elendighed alligevel resultatet og lykken, som er betinget af  samsara, er flygtig og omskiftelig. Fejl og mangler i sm√•t og stort karakteriserer  samsara. Verden er i en tilstand af konstant undergang og forvandling. Ved at vende opm√¶rksomheden i retning af  Dharma, som er den virkelige kilde til lykken, kan man b√•de overst√• og leve med  samsara’s utilstr√¶kkelighed og utilfredsstillende natur. Den varige lykke findes kun, n√•r man opgiver  samsara. Man kan opgive  samsara formelt ved at blive munk,  bhikshu, eller nonne,  bhikshuni, men i vore dage er det meget sv√¶rt at leve p√• den m√•de. Man kan dog ogs√• ganske enkelt og simpelt give slip p√• tilknytning og identifikation med  samsara - det er der s√•dan set ikke n√łdvendigvis noget formelt ved. Rent praktisk bliver man dog f√łrst i stand til det, n√•r man opn√•r den meditative trance,  samadhi, hvad enten man holder l√łfter eller ej. I en tilstand af   samadhi  klistrer emotionaliteten ikke, s√• det er nemt at give slip p√•  kleshacitta, n√•r den yogiske trance er etableret.  Samadhi  l√łser dog ikke op for   avidya.
 De  fire overvejelser ligge i forl√¶ngelse af remsen: de  tre kendetegn  p√•  livet.
L√¶s ogs√• om:  ng√łndro.

Click here to get to the top
 

  Fire retningers konger:
 var oprindeligt  guden  Indra's generaler, som beskytter Indra's himmel p√• toppen af  Meru bjerget mod invasion af  asuras, halvguderne. De fire konger bringer herved lidt uorden i antallet af himle i  Kamaloka  (se under: Triloka), for de fire befinder sig mellem  Trayastrimsha himlen og asura’ernes verden. Vi m√• derfor formode, at de befinder sig over asura’erne, men under Indra’s himmel et eller andet sted p√• Meru bjergets sider. Imidlertid hersker de over diverse natur√•nder og diverse tjenende guder, hvis lokalitet hermed bliver liges√• uvis og ambivalent. Men da vi taler om sagn og myter, skal vi nok ikke g√• for h√łjt op i geografi. I stedet b√łr vi bem√¶rke, at der er sammenh√¶ng og overlapning mellem de forskellige Dzambhala fra Rumtek. Et v√¶gmaleri fra Rumtek Kloster af Ridzin Lhadipa. Foto Lama Tendar Olaf H√łyer.niveauer i de seks verdener.
Billedet viser Vaishravana, et vægmaleri fra Rumtek Kloster af Ridzin Lhadipa.
 I  Buddhadharma er kongernes rolle lidt anderledes, men de er stadigv√¶k en slags beskyttere., skt.:  lokapalas. Vaishravana beskytter s√•ledes velf√¶rden, mens de √łvrige kongers rolle er lidt uklar. De hersker hver is√¶r over en h√¶r af forskellige slags natur√•nder, som adlyder dem.    Normalt dyrker man jo ikke guder i Buddhismen, men Vaishravana er undtagelsen. For familiens rigdom og velf√¶rd dyrkes han med daglig  Pudja  i  Mahayana traditionerne.   
 Vaishravana  [VaiŇõravaŠĻáa], tib.: Namt√łse, er i nord.
 Virudhaka  [VirŇꊳćhaka], tib.: Phakyepo, er i syd.
 Dritarastra  [DhŠĻõtarńĀŠĻ£ŠĻ≠ra], tib.: Y√ľlkhorsung, er i √łst.
 Virupaksha [VirŇępńĀkŠĻ£a], tib.: Tjenmizang, er i vest.
De optr√¶der i  Buddha Sakyamuni’s hagiografi, hvor de beskytter hans f√łdsel og andre begivenheder. Is√¶r er de kendte ved at ofre ham en tiggersk√•l hver, da han f√•r brug for en s√•dan til at modtage de  to f√łrste tilh√¶ngeres mad ofring. Buddha smelter de fire tiggersk√•le sammen til en, s√• han b√•de kan begr√¶nse sig til kun at have en sk√•l uden dog at afvise kongernes fire ofringer.
 L√¶s ogs√• om:  Dharmarakshasas;  samt om:  rakshasas;  og om:  lokapalas.

  Fire √¶dle sandheder:
 skt.: catur-arya-satyani;
  1)   alt f√łrer til  lidelse  (eller elendighed - f√łr eller siden),
         skt.:  duhkha.
  2)  Det er der en enkelt √•rsag til, nemlig uvidenhed
         og ubevidsthed, skt.:  avidya.
  3)  Lidelsens oph√łr, skt.:  nirodha, der findes en 
         tilstand helt uden lidelse.  Den
         kaldes  for  Buddhatilstanden.
  4)  Der findes en vej til den tilstand, skt.:
         Bodhi-marga, vejen til oplysning.
I udtrykket de 
fire √¶dle sandheder l√¶gger visse kommentatorer v√¶gt p√•, at sandhederne ikke i sig selv er specielt oph√łjede eller forfinede. Hvad oph√łjet kan der for eksempel v√¶re ved  lidelse  og lidelsernes √•rsag? Derimod virker de fire sandheder oph√łjende og forfinende p√• de, som praktiserer dem og forst√•r, hvad de betyder. Men hermed er de fire √¶dle sandheder jo s√• ogs√• faktisk oph√łjede, n√•r de kan have en s√•dan virkning p√• folk. Selv lidelse kan virke forfinende og oph√łjende, hvis ens egen lidelse bringer opm√¶rksomheden og det  v√•gne n√¶rv√¶r til at erkende den f√łrste og den anden √¶dle sandhed. Hvis tilsvarende en s√•dan erkendelse f√łrer til, at man anvender den fjerde √¶dle sandhed til at overvinde al lidelse, s√• kan vel selv  oplevelse af lidelse trods alt ogs√• betegnes som oph√łjet, selvom det bestemt ikke er noget forfinet ved at lide, hverken eksistentiel lidelse, lidelse ved forandring eller ved smerte. S√• igen kan man s√•ledes mene, at det ikke er de fire √¶dle sandheder som s√•dan, som er oph√łjede, men det er de, som tr√¶ner og indser  Buddhadharma, som bliver oph√łjede og forfinede ved deres engagement.
 L√¶s artiklen.

  Forbandelse:
 er en slem uskik. Det at √łnske ondt og  skade for andre har store negative f√łlger for udvikling af  karma. S√• husk det nu: lad v√¶re med s√•dan noget, og √łnsk i stedet  lykke, sundhed og alt godt for alle  sansende v√¶sner.

  Forg√¶ngelighed:
 skt.:  anityaForg√¶ngelighed er et af de  tre kendetegn  (p√•  livet). Se under:  Fire overvejelser.

  Forhindringer :
 (skt.: nivarana)    - tib.: geg [bgegs];  betyder  forhindringer i almindelighed for at gennemf√łre eller bygge noget. I  Buddhadharma er meningen det, som kommer i vejen for  befrielse  og  oplysning. Hovedbetydningen er s√•ledes: indre forvr√¶nget opfattelse  Gris, hane og slange symboliserer avidya, dosa og lobha.[skt:  avidya, uvidenhed],  beg√¶r, skt.:  lobha, og afsky, skt.:  dosa, er  de prim√¶re forhindringer  for  befrielse. Se mere under:  klesha. De sekund√¶re forhindringer er  de 3 sl√łr.
 I √łvrigt betegner forhindringer  for meditation de 5 d√•rlige kvaliteter eller udyder  (gl. dansk: lyder), som  forvr√¶nger  sindet, forhindrer  indsigt og afholder meditat√łren fra at indg√• i  samadhi:
1)  tilknytning(og  identifikation), at f√łle sig tung

      eller ophidset
2)  modvilje eller ondsind
3)  dovenskab, kedsomhed, s√łvnighed og sl√łvhed, 
4)  rastl√łshed og fortrydelse, 
5)  tvivl eller usikkerhed om sandhed, virkelighed og

      vigtighed.  (L√¶s her om: sikkerhed.)
   De 5 forhindringer m√• fjernes, f√łr man kan opn√•  dhyana  som  fuldst√¶ndig f√¶rdighed.
 (Bem√¶rk, at psykiske traumer kan forhindre samadhi i at indtr√¶ffe ved b√•de ophidselse [1] og sl√łvhed  [3], fordi hjertet er dybt s√•ret eksistentielt. I s√• fald er psykoterapi p√•kr√¶vet, som helst skal udf√łres af en professionel klinisk psykolog eller en psykoterapeut med lignende professionel ekspertise. Det kan v√¶re en hypnotis√łr eller en psykoanalytiker, men de b√łr have tilstr√¶kkelig professionel baggrund og indsigt.)
 Shamar Rinpotje skriver i sin artikel:
7 on meditation:    Forhindringerne for meditation modvirkes s√•ledes:
1)   ophidselse - overvej forg√¶ngelighed  (samsara)
2) 
fortrydelse  - giv slip p√• det; du kan alligevel ikke
      lave om p√• fortiden
3)  man f√łler sig tung - overvej  De 3 √Üdelsten's
      kvaliteter
4)  kedsomhed  - opmuntring til sig selv og fortsat
      anstrengelse
5)  tvivl - fokus og fortsat tr√¶ning
6)  ondsind - k√¶rlig velvilje, skt.:  maitri
7)  tilknytning - overvej  karma
8)  s√łvnighed - visualis√©r en efter√•rs himmels r√łde lys
      ved solnedgang. Desuden findes der:
De s√¶rlige  forhindringer for  shamatha
og  vipashyana, som forhindrer fremskridt og befrielse:
1)   engagementHinayana fremfor  Mahayana
2)  ydre forstyrrelser ved sanse nydelser og
      de 8 verdslige dharma'er
3)   indre forstyrrelser ved ophidselse og kedsomhed
      samt ved tilknytning til fred i sindet
      [alts√• tilknytning til  samadhi’s fred og lykke]
4)  forstyrrelse ved tilknytning til  mirakul√łse evner
     (siddhi)
5)  forstyrrelse ved en uoplyst selvopfattelses negative
      sindstilstand
. Den opstår, når man kun dyrker
      shamatha og samadhi uden vipashyana. Opn√•r man en dyb samadhi uden vipashyana, kan man genf√łdes i de forml√łse verdener, n√•r man d√łr, hvilket vil v√¶re en misforst√•else og  forhindring for  befrielse, sk√łnt en lykkelig tilstand, som varer meget l√¶nge (se under: triloka).
  Generelt er forhindringerne for meditation ophidselse og sl√łvhed. Remediet er generelt at dyrke √•rv√•gent √•ndsn√¶rv√¶r, skt.:  smriti, og huske p√• Dharma'ens forskellige pointer, hvorved man kan h√¶ve sig over forstyrrelserne.
  L√¶s Shamar Rinpotje’s artikel:  De 4 grundlag for √•rv√•gent √•ndsn√¶rv√¶r, hvor emnet s√¶ttes i sammenh√¶ng med tr√¶ning i  smriti og  shamatha.

  Forskolen:
 se under:  Ng√łndro.

  Forstand:
 se under:  buddhi;  og under:  mano-vidj√Īana.

  Fortjeneste:
 se under:  punya.

  Fortolkning:
 - der sker en ubevidst eller f√łr-bevidst fortolkning af oplevelserne ved  avidya,  som gennemtr√¶nger alt  ogs√•  rupa skandha. En tilsvarende ubevidst fortolkning sker i anden og tredje   skandha, hvor sansning bed√łmmes, vurderes, kendes eller genkendes med hensyn til form og indhold samt  v√¶rdi, virkelighed og vigtighed. Denne fortolkning eller  forvr√¶ngning  fortolkes derp√• i  samskara  skandha med hensyn til fortidens erfaringer og  √łjeblikkelig lidenskab  (skt.:  klesha). Denne f√łr-bevidste fortolkning i samskara skandha betegnes som mentale reaktionerAvalokiteswara, koreansk statue. Fotograf ukendt.
N√•r man bevidst fortolker noget, er det en kortere eller l√¶ngere varende proces, hvor der  reflekteres  over emnet, ved at sende det p√• mange genneml√łb  (skt.:  santana) igennem de 5 skandha'er. En bevidst fortolkning beror ikke blot p√•  manovidj√Īana,  sinds-bevidstheden eller forstanden, men i lige s√• h√łj grad p√•  behandlingen og bearbejdningen af  refleksionen  i de 4 f√łrste skandha'er ved de mange genneml√łb. Det er ved fortolkningens mange genneml√łb  af de 5 skandha'er,  at manovidj√Īana  f√•r noget at t√¶nke over.
  I princippet er enhver  fortolkning  forkert, forvr√¶ngende og misvisende.  Fortolkning bliver til en fordom, fordi  fortolkningen  altid er noget andet end det fortolkede. N√•r man jo  imidlertid  befinder sig i   samsara, hvilket i sig selv er resultatet af fortolket fordom, s√• kan  Buddha’s Dharma  bruges som en medicin mod samsara,  som en fordom  til at overst√•  fordomme med. N√•r s√•  Nirvana opn√•s,  er der ikke l√¶ngere brug for Dharma,  ligesom der ikke l√¶ngere er brug for medicin, n√•r man er blevet rask og  sund. 
  Hvordan  forholder  man  sig  s√•  til  fortolkningernes fordomme?  Det g√łr man ved korrekt analyse,  (skt.)  samyak  samkalpa,  det andet punkt p√•  den 8 foldige vej.  Det f√łrste punkt er naturligvis  (skt.samyak drishti, fuldst√¶ndig anskuelse (ordret: syn), hvilket vil sige  fortolkning. Anskuelse er noget andet end det anskuede.  Enhver fortolkning oph√¶ves af  (skt.)  pratyaksha, direkte erfaring  og  (skt.)  pramana,  gyldig erkendelse  af:  (skt.)  anatman,  manglen p√• et egentligt 'Selv',  og af:  sunyata, altings mangel p√• essens og  stoflighed,  samt basis for  Bodhicitta.  Absolut Bodhicitta er  ufortolkende  √•benhed og rummelighed,  mens  relativt  Bodhicitta  er fortolkende.
  Du mestrer at h√¶ve dig over  fortolkning  og virkeligg√łre pratyaksha ved det s√¶rlige t√•lmod, skt.:  kshanti som holdning, samt ved det s√¶rlige √•rv√•gne √•ndsn√¶rv√¶r, skt.:  smriti som handling.  Se ogs√• under:  namarupa, 'navn' og 'form' – og  l√¶s om:  forvr√¶ngning  nedenfor.

Click here to get to the top

  Forvirring:
 se under:  avidya, uvidenhed. Avidya betyder b√•de tilstanden af uvidenhed og ubevidsthed om sindets natur,  Buddhanaturen, og sindets virksomhed, de fem  skandha’er  - samt f√łlelsen ved s√•dan uvidenhed, som er  forvirring.

  Forvr√¶ngning:
 sindets strukturer og processer  (de 5  skandha'er) forvr√¶nger, farver og indskr√¶nker  helt naturligt alt, som vi oplever, ved deres m√•de at virke p√•. Den lidt komplekse forvr√¶ngnings proces forklares detaljeret i artiklen:  De 5 skandha'er.  Den grundl√¶ggende Advarsels tavle: Scam (bedrag).forvr√¶ngning finder sted, fordi den enkelte instinktivt og basalt antager sin identitet som det at v√¶re oplever af sine oplevelser  (l√¶s om det p√• siden: Om opfattelsen, kapitel 3 Selvets illusion). Derfor antages oplevelserne for at v√¶re forskellige fra sindet, som oplever disse oplevelser, og rumme-sindet (skt.:  alayavidj√Īana) misforst√•s som et fra verden adskilt  'Selv'  (skt.:  atman,  se under:  anatman).  Samtidigt vil den enkelte  instinktivt  antage,  at  sindet  er  noget vedkommende  har,  snarere end noget,  som man  er. Instinktivt vil der v√¶re en fornemmelse af  bevidsthedens  transcendens, som den franske filosof  Jean Paul Sartre formulerede det. Fordi der er denne grundl√¶ggende fordom om Selvet og oplevelserne, vil denne fortolkning spille med i b√•de den f√łrste, den anden og den tredje skandha, hvor der jo ellers ikke forekommer reaktioner p√• oplevelserne, men netop kun instinktiv fortolkning uden egentlig mental reaktion. Den kommer f√łrst i den fjerde skandha, som derfor m√• lide under, at  dualismens  fordom allerede er fast etableret i sindets str√łm gennem √łjeblikkene  (skt.:  santana).  P√• denne m√•de  bliver forvr√¶ngningen massiv og vedvarende.  Kun  indsigt  kan fjerne denne naturlige fordom.  Se ogs√• under:  fortolkning.    Se ogs√• under:  moha, selvbedrag,  samt:  ahamkara, indbildt identitet, samt endelig under:  rahu, form√łrkelse.  L√¶s artiklerne:  Om opfattelsen.

  Frelse:
 se under:  befrielse.

  Frig√łrelse:
 se under:  befrielse.

  Fuldst√¶ndig f√¶rdighed:
 se under:  paramita eller klik her for artiklen.

  Fysisk:
 se under:  dharma; og under:  stoflighed.

  F√łlelse:
 er ikke noget pr√¶cist  begreb p√• dansk. Indenfor  Buddhadharma er begreberne tydeligere.
1)  de positive f√łlelser underordnes  Bodhicitta, hvis
      kendetegn er den venskabelige k√¶rlighed, skt.: maitri, medf√łlelse, skt.:  karuna, samt forst√•else af betydningen tomhed, skt.:  sunya. Denne forst√•else kan dog ikke  betegnes som noget med  f√łlelse, selvom frav√¶ret af fordom godt kan betegnes som et udtryk for  f√łlelse. Bodhicitta’s √•benhed betyder, at der ikke samtidigt kan v√¶re fordomme eller andre  forhindringer, fordi der i s√• fald ikke er Bodhicitta. S√• uden at det n√łdvendigvis er det, som det handler om i situationen, er Bodhicitta naturligt empatisk og indf√łlende p√• andre  sansende v√¶sner som en f√łlge af denne sindets og hjertets  uforhindrede √•benhed.
 Derfor betegnes manifestationen af Bodhicitta som de  to slags gavn. At manifestere Bodhicitta er godt for dig selv, og at blive udsat for det er godt for andre. K√¶rlighed og medf√łlelse vil altid have noget med Bodhicitta at g√łre, men er du endnu ikke n√•et til et af  Bodhisatva’ernes  bhumi’er, kan b√•de k√¶rlighed og medf√łlelse fordufte i situationer, hvor de lidenskabelige f√łlelser, skt.:  kleshas, kommer til at dominere dig. K√¶rlighed og medf√łlelse betegnes som positive fordi, n√•r de er hensigten med dine handlinger, vil de bevirke sund, skt.:  kushalakarma.
2)  i den anden  skandha, skt.:  vedana, opst√•r der
      f√łlelse af tiltr√¶kning, afsky eller ligegyldighed ved de former, skt.:  rupa, som opst√•r i den f√łrste skandha ved sansning, skt.:  sparsa. Disse slags  f√łlelser er den umiddelbare  fortolkning, f√łr et egentligt indtryk dannes i  sindet i den tredje skandha. Disse r√• f√łlelser er fortolkninger, der h√¶fter sig p√• dine  oplevelser som en fordom. Denne type fordom vil forhindre Bodhicitta.
3)  I den fjerde skandha, skt.:  samskara, viser sindets
      reaktioner p√• indtrykkene sig i kraft af ens erfaringer og instinkter, skt.:  caitasikas. Her iblandt de lidenskabelige f√łlelser, skt.:  kleshas. Disse lidenskabelige f√łlelser vil farve dine oplevelser med deres fordomme, indtil din egen  indsigt hj√¶lper dig af med deres dominans. Hvor meget de lidenskabelige f√łlelser kommer til at dominere dine reaktioner, afh√¶nger af samspillet i dit  sind med de andre caitasikas, diverse karma-fr√ł, skt.:  bidjas, og din vilje, skt.:  cetana. Eller med andre ord: karma.
 L√¶s videre om emnet i artiklen:  De 5 skandha’er;  samt i artiklen:  Om opfattelsen 2, Sindets processer.

  F√¶nomen:
 se under:  dharma.
 

Click here to get to the top

 

 

Knap_sideskift_net_2_82px
Knap_sideskift_net_2_82px

 Mangler titel-bj√¶lken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

F

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din f√¶rden p√• netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf H√łyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               S√łger du bestemte emner, kan du indtaste dine s√łge ord i din brawsers s√łgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk