Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie.

Tilogaard
Meditationskole

sitemap

H

 

 

  Had:
 er vrede som vane. Se under:  vrede.

  Hagekors:
 se under:  svastika.

  Haritaki  (skt.):
 tib.: arura; latin: terminalia chebula, myrobalam frugten. Den ligner en oliven frugt og er fuld af vitaminer, sjældne aminosyrer, sporstoffer og antioxidanter. En hoved ingrediens i ayurveda medicin. Se under:  ayurveda.

Hayagriva Lokeshvara, statue af den 10. Karmapa Tjøying Dordje.  Hayagriva (skt.):
tib.: Tamdrim; betyder ‘Hestehoved’ - navnet på en  Tantra  Yidam. Billedet viser en statue lavet af den 10. Karmapa Tjøying Dorde. De fleste afbildninger af ham viser det vilde, ophidsede eller heftige aspekt, hvor han er mere fedladen,  yaksha agtig, og omgivet af et hav af flammer.

  Heftige Buddhaer:
 se under:  Dharmapala.

  Helgen:
 se under  Bodhisatva.  Læs også om:  hellighed.

  Helle:
 xxx

  Hellig og hellighed:
  - omtales mest i samme betydning som  velsignelse. Helligheden knytter sig til for eksempel en  Buddha  eller en  Bodhisatva, hvorved denne tilstedeværelse udelukkende bevirker godhed, ikke-skade  (ahimsa), hjertets åbenhed og masser af plads til al den godhed og alt, som gør ondt i livet  - uden negativitet overhovedet. På gammelt dansk havde ordet 'helle' den samme betydning.  Så  hellighed er både en sindstilstand og en følelse.
  Hellighed er den fattede sindstilstand, hvor ondskab er fraværende, godhed nærværende, og man ikke kan lade være med at acceptere alt og alle med kærlighed, medfølelse - samt erkende Buddha'ernes og Bodhisatva'ernes konstante udfoldelse af velsignelse.   Misforstår man oplevelsen, kan den fortolkes som det guddommeliges nærvær. Så i begrebet  hellig   ligger der både storsind og det at lade sig integrere i helheden i sin egen oplevelse af livet uden selviskhed eller ondsind.  Hellighed er resultatet af selv-overskridelse. Når tilknytning og identitet er opgivet, dukker  helligheden  op, helt af sig selv. Helligheden  viser sig sammen med følelsen af  'herlighed'  - hvilket kort og godt betyder, at der er en stor følelse af vitalitet, evne, overskud og handlekraft, som uden anstrengelse dukker op i kølvandet på  hellighed. Så  hellighed, herlighed,  gavn  og glæde er  Bodhicitta's  følgesvende.

  Helvede:
 I følge klassisk  Buddhadharma er der 8 meget varme og 8 meget kølige helveder. Hertil kommer nogle stykker, som er midt imellem. Traditionelt overalt på Jorden, hvor man har haft forestillinger om  helvede, er disse typer af verdener nede under jordoverfladen. Når vi betænker, at der bor milliarder og endnu flere  sansende væsner under jordoverfladen og i havets dybeste dybder, ligger det for at tænke, det er nok i sådanne meget fremmede biosfærer, helvede findes. I dybderne kan der blive vældig varmt. Og visse steder meget koldt. Og der er hverken sol, måne, stjerner eller himmel. Nogle meget mørke steder. Pointen er, at disse biosfærer faktisk findes, der er også sansende væsner i dem, og det må antages, at det må være ret skræmmende at leve i de miljøer. Med andre ord ikke steder, hvor man i en sund og fattet tilstand måtte ønske sig  genfødsel.
 Traditionelt siges det, at det er ondsindethed og  skade forvoldelse i enormt uhyggelig grad, som er årsag til genfødsel i helvedes verdenerne.
 Endelig kan man også forstå  helvede som en tilstand i  sindet, hvor man drives til skade på både andre, en selv og miljøet. Så laver man helvede for andre, laver man det også for sig selv.  Karma frugten af at udøve overlagt skade virkning, er mere skade; herunder at man selv udsættes for skade i fremtiden, fordi man ligesom fisker efter det.
 Læs videre under:  triloka.

  Herlighed:
 se under:  hellighed ovenfor.

  Hetu-pratyaya (skt.):
 se under  årsager og betingelser.

  Hetu-yana  (skt.):
 se under:  Årsags-fartøjet;  samt under:  Tre fartøjer.

Click here to get to the top
 

  Hevadjra (skt.):
 ’Den Leende Vadjra’  - en  Tantra  Yidam  og en særlig  Tantra.  Se også under:  Nairatmya.

  Himmel:
 se under:  triloka. Læs også om:  Shuddhavasa, de 5 højeste himle i  rupaloka.

  Himmelfart:
 Jesus Kristus’ himmelfart - se under:  genopstandelse.

  Hinayana (skt.):
 Det Lille Fartøj. Fartøjet til individuel befrielse    (skt.:  pratimoksha)  og et ikke helt ubegrænset  Nirvana,  fordi  Hinayana ikke indeholder  PradjñaparamitaSravaka-yana betyder elevernes fartøj, og tilhører en anden slags inddeling af de tre fartøjer, men det dækker til dels det samme som  Hinayana. Tilsvarende er  Pratyeka-buddha-yana et andet fartaøj end   Sravakayana, men det dækker også noget af det samme som  Hinayana (se også under:  de 3 fartøjer)Hinayana  er først og fremmest  Læren om Selvets illusion  - det er emnet for dette fartøj  - og derfor også for alle buddhister. I  Mahayana er emnet kort fortalt  1) relativt  - og  2) absolut -  Bodhicitta. I Indiens oldtid så man derfor ofte begge fartøjer til stede i klostrene samtidigt, hvilket med tiden medførte en sammensmeltning af  Mahayana  og  Mula-sarvastivada  (en af de 18 skoler), som eksisterer den dag i dag i de Nordlige  Dharma traditioner fra  Tibet  til Mongoliet. I de første 3 århundreder efter  Buddha Sakyamuni’s  Nirvana delte  Hinayana  sig efterhånden i 18 forskellige skoler eller traditioner. De mest kendte  Hinayana  traditioner er  Mulasarvastivada,  TheravadaSarvastivadaDharmaguptaka   og  Mahāsāṃghika  (Sarvastivada og Mahasamghika eksisterer ikke mere som selvstændige traditioner). I de Nordlige  Dharma traditioner er  Hinayana en integreret, skønt underordnet del af   Mahayana. I den Sydlige  Dharma  hedder traditionen  Theravada  (en af de 18 skoler), som indeholder dele af   Mahayana, skønt hovedvægten tydeligt er på   Hinayana.  Oprindeligt kendtes forskellen på de to fartøjer slet ikke i  Theravada. Begrebet  Hinayana  stammer selvfølgelig fra  Mahayana.
 Det fælles synspunkt om  bevidsthedens øjeblik, og dermed også om nul punktet, som opstår imellem hvert øjeblik, skt.:  sunya, danner overgang og bro for anskuelserne omkring  Dharmadhatu. Så man kan sige, at Mahayana blot går i dybden om emnet tomhed, skt.:  sunyata. Men der er den vigtige forskel, at kun hos Mahayana finder vi læren om pradjñaparamita og  Pradjñaparamita Sutra’erne. Desuden er de  hellige  Arhats hos Mahayana for en stor del erstattet med  Bodhisatva’er, som  uforhindret udfolder Bodhicitta.  Læs artiklen.

Click here to get to the top
 

  Hjerne:
 Hjernens arbejde er sansning, skt.:  sparsa, og  fortolkning eller ‘oversættelse’ af sanseindtryk på fysisk niveau til psykisk stof, som  sindet kan opfatte. Så hjerne aktivitet er ikke bevidsthed. skt.:  vidjñana, som sådan, men en oversættelse, som kan opfattes bevidst.  Hjernens arbejde går således forud for fremkomsten i den første  skandha, af former for opfattede sansegenstande, skt.:  rupas. En  oplevelses tilblivelse ved de 5 skandha’ers processer foregår således strengt taget slet ikke i hjernen.
 Hjernen er på denne måde et meget mystisk fænomen. Hvordan kan noget fysisk ’oversættes’ til noget psykisk? Ligger ’oversættelsen’ så i hjernens celler, eller i hjernens aktivitet? Det sidste synes at være tilfældet, hvilket gør hjernen endnu mere mystisk.
 Men sindets ’sæde’ er  hjernen ikke.  Hjernens aktivitet gør det muligt for sindet at opleve ’de levendes verden,’ skt.:  samsara, og inkarnere i den.
 Sindets evne til at kunne ’læse’ hjernens aktivitet som en ’oversættelse’ er mindst lige så mystisk som  hjernen som sanse organ. Der er en grænseflade, som vi hverken kan erkende som mediterende  yogi’er eller som iagttagende observatører, fordi grænsefladen befinder sig i  hjernens signaler og aktivitet og i sindets evne til at opleve disse sanseindtryk. Når du  mediterer, oplever du blot oplevelser og ikke nogen  hjerne aktivitet. Når du observerer en levende  hjerne i aktivitet ved forskellige videnskabelige måle instrumenter, oplever du ikke nogen bevidsthed udover din egen som observatør. Så det hele er en stadig stor mystik.
 At tro hjernen skaber sindet, er overtro. Det er tilsvarende åbenbart, at sindet ikke har skabt  hjernen. Oprindeligt må der være sket en spontan vekselvirkning, hvorved et sind inkarnerede i en eller anden slags krop og begyndte at opleve sansninger. Det er sidenhen blevet vældigt populært.
 En sådan ’oversættelse’ og vekselvirkning må betyde noget for både  hjernen og sindet. Det må være noget ganske andet, når  hjernen dør, og sindet mister både ’oversættelse’ og vekselvirkning med sanse organerne. Biologer spekulerer i, at brugen og udviklingen af sprog har fået  hjernen til at blive større. I udviklings historien er menneskers evne til sproglig abstraktion og  begrebs dannelse blevet meget usædvanlig for  sansende væsner. Når kroppen dør, bliver sindet med andre ord noget dummere, fordi vi ikke længere kan bruge  hjernen til abstraktion, sprog og  begreb. Denne mangel må nødvendigvis påvirke, hvorledes vi oplever mellem tilstandene, tib.:  bardo’erne. Vi vil stadig kunne tænke over, hvad vi oplever, men  også mærke, at der mangler noget. Vores evne til at orientere os vil føles nedsat. Det normale vil være, at den afdøde ikke  erkender, at døden er indtruffet. Almindeligvis går der nogle dage, før en sådan erkendelse indtræffer.
 Det er derfor en god ide, at sætte sig ind i  teorierne om bardo’erne, så der er noget viden på lager om, hvad der typisk vil ske i sådanne tilstande.
 Man kan også forberede sig ved at tæmme sindet gennem meditation. Hvis fattethed og ro er blevet til en vane, mens vi stadig er i live, vil det også hjælpe os i døden og mellemtilstandene, hvor forvirring og ophidselse nemt bliver dominerende. Jeg tror, at det vil virke meget overraskende for de fleste, sådan pludselig at miste kroppen. Den har vi jo vænnet os til gennem mange år.
 Så måske er det vigtigste, at vi ikke bliver bange for begivenheden på forhånd. Det burde hjælpe at  kontemplere, hvordan det mon måtte føles. Ikke selve døden, men hvordan det vil være uden  hjerne, altså: uden sanseorganer men med sanse bevidsthederne, skt.:  vidjñanas, virksomme. At sanse uden sanseorganer virker måske selvmodsigende, men virkeligheden er desværre lidt indviklet på dette punkt. Vi kan godt sanse uden sanseorganer, men i mellemtilstandene vil sådan sansning ofte blive blandet sammen med hallucinationer, så det bliver særdeles svært at skelne mellem, hvad der er fantasi og hvad, som er sansning af omgivelserne. Det er også på den måde, at vi bliver lidt dummere i situationen. Det bliver svært at forstå, hvad der er virkeligt og hvor, man befinder sig.
 Hertil kommer, at døden virker skræmmende.  Så vi har også brug for at forholde os i levende live til døds  angsten. Det er en instinktiv angst  (samskara ), så man kan ikke ville den væk. Frygtløshed betyder at kunne tåle angstens nærvær og alligevel kunne handle. Så det at håndtere angst er i sig selv en stor kunst.  (Læs artiklen:  Angst for tomhed.)
 Vi ved dog stadigvæk ikke, hvad  hjernen er for noget. Vi ved heller ikke helt, hvad sindet er for en størrelse. Måske fordi det slet ikke er en størrelse, men noget større.

  Hjernedød  - og hjernedøds kriteriet:
 den danske stat anser officielt hjernedød for den egentlige død af personen eller det enkelte menneske. I   Dharma’en  anses døden først for   påbegyndt,  når åndedrættet ophører og hjertedøden indtræffer. Døden er først egentlig   afsluttet,  når det ‘indre’ åndedræt stopper. Det betyder ikke nødvendigvis, at den afdøde dermed er helt væk og borte.  Se også under:  bardo.   Læs også artiklen:  ‘Organdonor eller ej’.

  Hotai  (kinesisk):
 se under:  Pu-tai.

  Huang Tsang (kinesisk):
 - berømt kinesisk  pandit  og oversætter, som levede år 600 – 664. Han kendes også under navnene: San-tsangHuang Zang, nyere kinesisk statue, Sentsang og T’ang-seng. Hans rejse beskrivelser fra Indiens Oldtid er i vore dage blevet en vigtig dokumentation for denne epoke i både Indien, Centralasien og Kina. Han rejste vidt omkring i Centralasien før han kom til Indien.  Huang Tsang fik 520  Sutra’er, både  Hinayana  og  Mahayana, med sig tilbage til Kina.   I Chang An, fortidens kejserby i Kina, står stadig den  pagode, som han byggede til  Dharma  bøgerne, han havde medbragt fra Indien, skønt resten af hans kloster er forsvundet. Det er også Huang Tsang’s rejse gennem Centralasien, som gav anledning til det berømte eventyr om abekongen.
 Huang Tsang oversatte  Cittamatra’s vigtigste bøger fra sanskrit til kinesisk. Og skrev også en kommentar og udlægning af de store Cittamatra mestre fra Oldtidens Indien.

  Hæder:
 xxx

Click here to get to the top

 

 

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Ord som begynder med:

 

H

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

H

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

 

 

 

 

H

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk