Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

I

 

 

 Ibrahim:
 Jøders og araberes mytologiske stamfader. se under:   Abraham.

  Identifikation:
 På grund af  tilknytning til visse af vores  oplevelser opstår der identifikationsindet.  Identiteten handler om, hvem vi selv er, og hvad vores forhold til omverden er for noget. Identiteten opdages og ændres i forløbet af  tid. Så vores identitet er simpelthen vores historie eller livshistorie. Derfor er identiteten altid forholdsvis eller relativ, skt.:  samvriti.  (Den følgende tekst er fra artiklen:  Om opfattelsen  3, Forholdsvis identitet.)  
 Vores identitet som person er ikke kun vores egen historie, for vi er ikke alene i verden. Vores egen lille historie handler i høj grad om de andre. Som eventyret om den grimme ælling fortæller, kan vi blive uventet overrasket over noget, som bryder frem i os, og over vores omgivelsers reaktioner, historier og sædvane. Vi kan også blive ofre for andres krig eller forretninger og lide både små, store og forfærdelige tab. Det kalder jeg for den lille historie og den store historie.
 Den lille historie er beretningen om os selv, som vi fortæller til os selv hele tiden. Vi har vældig travlt med en fortælling om, hvad det er, som vi 
oplever, mens vi oplever det. Vi beretter også for os selv, hvem vi er og hvorfor, at vi er sådan, mens vi reagerer på oplevelserne. Det er nødvendigt at  begribe, hvad der sker, når der sker noget, hvis vi kan fatte det, men denne historie-fortælling får nemt  karakter af eventyr, når vi ikke er helt med i, hvad der foregår, og ikke helt forstår det hele. Det kan også være trættende sådan hele tiden at skulle forklare sig selv alting. Vi kan faktisk lære at lytte og blot lade alle vores oplevelser sive ind og bundfælde sig i sindet og forlade os på vores medfødte  Bodhicitta og vores følelsers intuitive fornemmelser uden at skulle brodere løs på vores spontane tanker. Vi kan også forlade os på, at vores samskaras altid er fordomme, hvilket ikke betyder at de nødvendigvis er forkerte, men at de er begrænsende, og vores medmennesker og verdens dyr fortjener mere opmærksomhed end ureflekterede reaktioner. Identiteten, som vi giver os selv ved at betragte vores eget sjæleliv som en biografi, er som regel ikke en helt korrekt beskrivelse. Som resultat af  shamatha træning holder denne historie-fortælling i reglen op af sig selv. Som følge af shamatha meditation opstår der et slags  helle, som man kan opholde sig uforstyrret i, så den lille historie mister sin relevans som en særlig form for selv-bekræftelse.
 Imidlertid får vi også identitet fra omverdenen. Det er det, som jeg kalder for ’den store historie.’ Vi lærer ikke kun sprog og sædvane af vores omgivelser, men også noget om hvem de andre tror, at vi er. Desværre er de andres fortælling om, hvem vi selv er i deres øjne, ikke nødvendigvis særlig udtalt eller nødvendigvis specielt ærlig, hvilket giver os noget besvær med at  fortolke, hvad andre tænker og føler om os. Da vores egen historie flettes sammen med de andres historier på flere niveauer, kan det nogle gange føles som at danse med skygger af ukendte oprindelser og med skjulte hensigter. Alligevel kan vi ikke undlade at fortælle os selv, hvad de andre sikkert tiltror os og hvilke historier, det er, som vi tror, at vi deltager i. Det betyder noget i vores liv, med mindre vi lever som eneboere fjernt fra alle  (det er vi naturligvis nogle, som gør). Den prægning, som vi har været udsat for af de andre, bliver en del af vores egen virkelige historie – også kaldet  karma. Ved vores deltagelse i samfundslivet og samtiden vil vi uundgåeligt udvikle fordomme  (samskaras)  om os selv og de andre og verden, som vi selv danner og lagrer, men som vi i hovedsagen har fået af de andre. Sådan indforståethed udvikles både for at være sociale deltagere, når det er det, som vi er, og for at finde sikker grund, som vi selv kan opholde os på, i en usikker verden. Den store historie er imidlertid både en  djævel  og en  gud. En djævel, når den skader os og en gud, når den gavner os. Vi får jo det meste af livets nødvendigheder fra andre. I reglen har andre bygget huset, som du bor i, og syet tøjet, som du har på, og så videre. Da vores omgivelser både  er mennesker og dyr, fortjener de vores medfølelse, for de er alle i samme situation som os selv. I stedet for uendelige fortolkninger af, hvor vi selv står i forhold til de andre, kan vi indleve os i, hvordan de har det, og deltage i deres liv  med følelse. Vi behøver ikke de andres bekræftelse, men vi vil få den forærende alligevel, når vi er tilstede med nærvær og hjerte, skt.:  smriti. Uden de andre kan vi slet ikke udvikle det kostbare Bodhicitta, som vil føre os til  befrielsen. Identiteten, som vi får fra de andre, vil vi i reglen overskride som resultat af   vipashyanaindsigts meditation. Vores egentlige identitet er hverken den lille eller den store historie, og  karma slipper vi ikke for, før  årsagen til karma er væk.  Karma og identitet er ikke helt det samme og alligevel ikke helt forskellig.
 Den lille og den store historie er gennemtrængt af lidenskabelige følelser, skt.:  kleshas. Så der er en særlig emotionel identitet. De lidenskabelige følelser kan være dominerende eller ligge nedenunder historien som en særlig fortælling. Den emotionelle identitet handler om, at begæret ikke når sit mål. Den handler om, at stoltheden ikke bliver bekræftet. Den handler om, at vreden brænder uden at ændre på noget, bortset fra at den skaber de periodiske  angst anfald. Den handler om, at misundelsen ikke lykkes med at sabotere det for de andre, som den retter sig imod. Samtidig føler man sig anbragt udenfor-, adskilt fra- og forvirret over - ikke rigtig at vide, hvad det er for noget, som man ikke forstår (skt: avidya – uvidenhed, som en følelse kaldes det forvirring). Eller også lykkes man med i hvert fald noget af det emotionelle liv. Måske når begæret sit mål. Eller måske benægter man overfor sig selv, hvad man virkelig føler. Alle disse lidenskaber opstår som  reaktion på situationen, sådan som man opfatter den. De lidenskabelige følelser begriber situationen på deres egen måde, mens måden at behandle den emotionelle respons på, styres af  cetana, viljen-som-vane. Det betyder naturligvis, at også din sædvanlige modvilje vil manifestere sig, hver gang den påkaldes eller opstår spontant som reaktion på et indtryk, skt.:  vidjnapti, i sindet.
 De lidenskabelige følelser styres af deres egne instinktive begreber, så cetana kan kun styre din reaktion på din emotionalitet. Den kan godt være sund, sanskrit:  kushala. Lidenskab er både instinktiv og intuitiv. Kun erkendelse og virkeliggørelse af  visdomsindet, skt.:  djñana, overskrider emotionaliteten. Indtil det sker, må man anvende såkaldt modgift – det vil sige træne i Bodhicitta. Det gøres rent praktisk ved  lodjung. Bodhicitta handler om kærlig velvilje, skt.:  maitri, i modsætning til modvilje, og om åbenhed i modsætning til emotionelt tunnelsyn.
 Læs også om:  anatman, Selvets illusion.

  Ildpudja (skt.):
Karmapa laver ildpudja, 2017.er en særlig type  sadhana  og  pudja, hvor man antænder et stort bål, hvori man ofrer diverse materialer, mest aromatisk træ og almindeligt eller klareret smør  (ghee) samt medicinske urter, myrra og lignende.  Ildpudja udføres for klienter, ved særlige begivenheder samt ved afslutningen af en  Yidam tilbagetrækning, som normalt tager et år. Typisk varer  ildpudja’en i en uge. Vore forfædre udførte ‘blot’ i Vikingetiden, hvilket må have været en dansk  ildpudja.   Billedet viser  Karmapa lave  Ildpudja i en stor skål. Almindeligvis er bålet større, anbragt i et lille hus eller en opmuret bålplads og med en lidt større afstand til  Lama’en. Ved en stor  ildpudja vil en ‘tjøpøn’ - en ofrings mester - betjene bålet og ofringerne, mens Lama’en som  Vadjracharya eller Vadjra mester leder ritualet.
 Læs også om:  pudja.

  Illusion:
 se under:  maya.

  Indra  (skt.):
 eller Shakra [Śakra], er navnet på  guden, som bor på toppen af  Meru bjerget, hvor  Trayastrimsha himlen Indra eller Shakra; ukendt fotograf fra Wikipedia.befinder sig, en Kamaloka himmel  (se under:  Triloka)Indra holder en  vadjra i sin hånd, hvormed han får lyn til at slå ned. Vadjra'en symboliserer også hans magiske evne til at beherske regn og floder, så han er en oldnordisk vejr gud ligesom den danske Thor. I gammel Vedisk tid i Indien var  Indra en betydningsfuld gud, men i de sidste 3000 år er hans betydning faldet, efterhånden som mere  yoga prægede religiøs praksis har vundet frem fulgt af  Samkhya filosofien, Upanishaderne, Bhakti og de hellige Hindu Purana skrifter, som i nogen grad omfortolker den oprindelige brahmanske religion fra Indiens Oldtid, hvor Veda'erne var de eneste religiøse kilder. Så i vore dages Hindu religioner er  Indra nærmest en beskytter gud i en gude forsamling, som har guden Brahma som det universelle princip og indbegrebet af alle de andre guder.
 I buddhismen har Indra blot betydning som en vigtig gud i en vigtig himmel, som er den nærmeste til vores egen verden. I øvrigt ses han som en beskytter af  Buddha Sakyamuni, og har dermed fået lidt af den samme rolle, som han har i Hindu religionerne.
 Læs også om:  Trayastrimsha himlen; og om:  guder.

  Indrabhuti (skt.):
 - eller  Indrabodhi, tre næsten mytiske Oldtids konger og  Mahasiddha’er  fra  Oddiyana,  tib.: Ogyen eller Urgyen  [u-rgyan  eller o-rgyan og Zahor  ( - der omtales 3 forskellige Indrabhuti’er i følge Keith Dowman's bog  'Masters of Mahamudra’ , side 232).   Indrabhuti optræder i flere  transmissions  linjer (arvefølge linjer).
 1)  Indrabhuti den Store  er angiveligt fader
       til  Tantra'erne  ved at være den første, som offentligt foretager  transmission  af Guyasamaya Tantra'en, en såkaldt 'fader Tantra'. Kongen fik transmissionen fra   Vadjrapani  eller fra  Buddha Sakyamuni. Der er disse to modstridende historier, som måske alligevel hænger sammen ved, at Vadjrapani fik sin transmission fra Buddha Sakyamuni.  Indrabhuti den Store videregav Tantra'en til nogle  naga'er  og nagini'er, og en af disse sidste gav transmissionen til Visukalpa, som gav den videre til  Saraha. Vadjrakila Tantra'en gav kongen til Dhanarakshita, som gav den videre til  Guru Rinpotje. Også  Hevadjra  Tantra'en, en 'moder Tantra', stammer tilsyneladende fra ham. Endvidere er han den første formidler af  Dzogtjen, til
        Kukuripa, som gav den videre til  Garab Dordje.
 2)  Indrabhuti den Anden var tilsyneladende
        konge over Kulu dalen i det nuværende Himachal Pradesh i det nordlige Indien med byen Mandi som hovedstad. Kongeriget hed Zahor. Nogle mener, at denne konge var far til prinsessen Mandarava, som blev en af Guru Rinpotje's elever og hans ledsager  (skt.:  Indrabhutimudra), da han boede ved Tso Pema, ikke så langt
       fra Mandi.
 3)  Indrabhuti
        den tredje  omtales som en af de 84  Maha-siddha'er. Han var konge i Oddiyana i 800 tallet.
 (Billedet viser Indra-bhuti 3.  Denne rubricering af de 3 konger med navnet Indrabhuti stammer fra Charles S. Prebish bog:  Historical Dictionary of Buddhism).

  Indre Rigdom:
 er et udtryk, som  Karmapa Thrinle Thaye Dordj  godt kan lide at bruge. På almindeligt dansk betyder det menneskelige værdier ved kærlighed og karakter, samt gode talenter. Men Karmapa har naturligvis noget mere specifikt i tankerne. Karmapa skrev på sit netsted den 1. januar 2019:
 "betegnelsen  indre rigdom bruger  [jeg]  for at beskrive dine medfødte  [indre]  værdier ved medfølelse  [skt.:  karuna]  og  visdom. Medfølelse og visdom kunne synes at høre hjemme hos spiritualitet og ikke at have noget med rigdomme at gøre. Men vi er så vant til at forbinde rigdom med fysiske ressourcer, at vi har tabt forståelse for dens forhold til andre ting, såsom venskabets kærlighed  [skt.:  maitri] og andre ikke fysiske værdier."
 Så den mere specifikke betydning af  indre rigdom, som Karmapa bruger begrebet, er at samle på dyder, skt.:  punyas, eller de gode medmenneskelige kvaliteter og visdom. Det kaldes for de  to samlinger, som er den nødvendige baggage til rejsen til  befrielse  og  oplysning.
 
Karmapa skrev videre og mere specifikt på sit netsted den 29. november 2018:
 ”Indre rigdom er vores  sind eller bevidsthed  [skt.:  vidjñana]. Jeg mener, at sindet er som en Cintamani, i Avalokitesvara's hænder. Udsnit af tangkha på Tilogaard. Foto Lama Tendar Olaf Høyer.'ønskeopfyldende ædelsten'  [skt.:  cintamani  -  se billedet]. Hvis vi forstår, hvordan man benytter sig af dette sind, kan det medføre de mest  gavnlige virkninger. Den bedste måde til at benytte sig af – og udvikle – dette sind, er at tilegne sig kendskab  [om sindet]. Og den vigtigste slags kendskab er sådant, som gør os til en venlig person, et redeligt individ, værdig til at nyde respekt.  [Det vil sige:  Bodhicitta.]
 Med udtrykket  indre rigdom henviser Karmapa således både til det åbne sind og hjerte, karakteriseret ved fordoms frihed, venskabets kærlighed, medfølelse samt den naturlige
visdom og  indsigt, som forårsager  opdagelse og aktualisering af Bodhicitta. Karmapa bruger således betegnelsen ‘indre rigdom’ for alle de kvaliteter, som ligger som potentiale i sindet til de to slags gavn, de  to samlinger samt befrielse og oplysning.
 Desuden omtales fire særlige  indre rigdomme - eller magiske evner, skt.: riddhipada,  [som du medfødt og helt ufortjent besidder som menneske]    
i remsen med 
    Oplysningens 37 faktorer:
1.  beslutsomhedens magt, skt.: chanda.
2.  magten fra inspiration eller  iver, skt.: virya.
3.  sindelagets magt, skt.:  citta.
4.  magten ved sin egen efterforskning, skt.:
mimāṃsā.
   Generelt kan man sige, at dette emne handler om de  6 fuldstændige færdigheder, skt.:  paramitas.  Læs også om:  Bodhi Path Læreplanen.

Click here to get to the top
 

. Indriya (skt.):
 (tib.: wangpo)  evner eller kræfter. Der er 22  indriyas. De første 6  indriyas er sanse-evnerne.  Læs om dem herIndriyas 7 og 8 er de mandlige og kvindelige evner og kræfter, som gør forskel på køn. Den 9.  indriya er den basale livs-kraft.  Indriya  10 til 14 er både evne og kraft til: nydelse, smerte, glæde, sorg og ligegyldighed.  Indriya  15 til 19 er de 5 mentale rødder, som er basis for tillid,  skt.:  sraddhaiversmriti  (årvågent åndsnærvær)samadhi  (yoga trance)  og  pradjna, klarhedens  [iboendevisdom.  Indriya 20 er evnen til at gøre alting forståeligt, hvilket handler om de foregående 9  indriyas.  Indriya  21 er evnen til at forstå alting  (som før nævnt, indriyas 10 til 19)Indriya  22 er evnen og kraften ved forståelsen af alting  (som før nævnt, indriyas 10 til 19).  Indriyas behandles indgående i bogen:  Gateway to Knowledge  af Mipham Rinpotje, bind 1, side 71.

  Indsigt:
 betyder, at et emne pludeseligt  bliver afklaret og gennemskueligt og derpå umiddelbart forstået.   Emnerne for buddhistisk  indsigt er  Selvets illusion, skt.:  anatman  og  samsara, som betyder ‘verden’ på en personlig måde, det vil sige den verden, som du faktisk oplever,  fortolker og dine reaktioner, skt.:  caitasikas. Sagt på en anden måde, kan du få  indsigt i dit eget sinds natur og virkemåde. En sådan indsigt fører til   befrielse og  oplysning, altså  Nirvana.
  Evne til indsigt beskrives i   Abhidharma som de sidste 4  af de 22  indriyas. Som fagligt udtryk betegner indsigt:  det at få øje på   de 5  skandha'ers  virksomhed  i sit eget sind  samt sindets  Buddhanatur.  Ved at få øje på de 5 skandha'er i virke midt i Buddhanaturen, afklares alle emner i Abhidharma, fordi der sker en pludselig genkendelse. Sindet  genkender  sig selv. I det øjeblik er der ingen begreber, tilknytning og  identifikation. På denne måde er  indsigt det samme som  pradjña, klarhedens visdom. Faktisk oversættes pradjña ofte som indsigt.
  Indsigt  betyder i  Dharma’en ikke formel kundskab og lærdom, men bliver helt bestemt til en  erfaring. Erfaringen fra  indsigt  er noget helt andet end  begivenheden  indsigt, ligesom dine ferie fotografier er forskellig fra din ferie.
   Indsigt  kan ikke skabes eller anskaffes. Det er noget som enten indtræffer af sig selv eller udebliver. Indsigt  er noget, som sker  - eller også sker der ikke noget. Enten kan du  indse  det, eller også kan du ikke få øje på det.
  Se også under:  bodhi,   vidya,   pratyakshapradjñadjñana, vipashyanapramana  og  manovidjñana.

  Indvielse:
 se under:  Abhisheka.

  Inkarnation:
 se under:  genfødsel.

  Irshya  (skt.):
 tib.: [phrag dog], misundelse. 
Læs videre under:  klesha.

  Istha-devata  (skt.):
 se under:  yidam.

  Iver:
 (skt.:  virya) – eller  vedholdenhed, en af de 6 fuldstændige færdigheder, skt.:  paramitas, som karakteriserer en  Bodhisatva’s træning og resultat af sin træning. Man kunne også kalde dette punkt for stædighed, men meningen er snarere stadighed eller en vedvarende indsats for at træne i  Bodhicitta. Så det er noget med bevaring af energi i en længere varende indsats uden udsigt til hurtige resultater og modsætningen til modløshed og opgiven. Denne vedholdenhed er nødvendig under belastning fra  klesha’erne og i situationer med   forhindringer. Så, giv ikke op. Opgiv  tilknytning. Det åbne sind og hjerte uden fordomme, altså Bodhicitta, er den eneste  psykologisk realistiske  løsning på de lidenskabelige følelsers dominans,  begrebernes tyranni,  karma’s tvang og  sindets uvidenhed om sig selv, skt.:  avidya.  Iver er den bedste betegnelse for resultatet af træningen, som Bodhisatva’en besidder som en ressource i bestræbelserne på at gavne andre.
 Læs også om:  paramitas.  Læs også artiklen:  De 6 fuldstændige Færdigheder.
 

Click here to get to the top

regnbue linie

 

 

 

J

 

 

 

  Jagaddala  [Mahavihara] (skt.):
Jagaddala Mahavihara var det sidste klosteruniversitet, som blev oprettet i 1000 tallet, men det blev allerede ødelagt af de vilde tyrkere, som erobrede Ganges sletten i antageligt 1204. Alligevel formåede klosteret at spille en vigtig rolle i udbredelsen af Buddhadharma ikke blot i Bengalen men også i Tibet.
  Jagaddala var en del af et regulært netværk med de andre kloster universiteter i Bihar og Bengalen, hvor man ikke blot kunne blive munk og skaffe sig en akademisk uddannelse (shedra), men man kunne også uddanne sig i de klassiske dannelser, hvilket dannede grundlag for embedsmands standen i landene. Mange berømte   pandit’ter underviste skiftevis på disse klostre. De andre kloster universiteter var  NalandaVikramashilaOdantapuriSomapura.

  Jamgon Kongtrul Rinpotje (tib.):Jamgon Kongtrul Rinpoche ved Kagyü Mönlam 2015. Foto Thule G. Jug.
 1)  billedet viser
       den nuværende  Tulku,  Karma Mingyur Dragpa Senge, som er søn af  Beru Khyentse Rinpotje.  Han blev født i 1995 og blev genkendt af den 17. Karmapa Thrinle Taye Dordje, Shamar Rinpotje og Sakya Tritjen Rinpotje, Skayapa traditionens overhoved. Jamgon Rinpotje lærte allerede at læse fem år gammel og lærte  Karma Kadjy traditionens klassiske tekster. Han kom på Skaya College (Shedra) som 14 årig, hvor han gennemførte omfattende studier i de følgende år. Han har været i Europa et par gange og undervise og give  abhishekas.
 2)  Den første Jamgon Kongtrul Lodrø Taye
        (1813 - 1901) var meget berømt for sit arbejde med ‘Rime’ bevægelsen i det 19. århundrede, hvori han var primær drivkraft sammen med  Khyentse Wangpo Rinpotje, Chokgyur Lingpa, Mipham Rinpotje, Patrul Rinpotje  og andre. Rime er et forsøg på frigørelse af de autentiske  transmissioner  fra deres officielle institutioner i en samlet lære bygning for   al Dharma  i  Tibet, samtidigt med at Rime var et projekt med at samle alle vigtige transmissioner fra alle skoler for at bevare dem for eftertiden i deres originale form. Dette sidste fik Lodro Taye gennemført i stor stil med sine tekst samlinger, kaldet ‘de 5 skatte’, som for eksempel Kadjy Nagtsø - samlingen af hele  Mantrayana  transmissionen fra  Marpa, som førhen havde været spredt vidt omkring med fare for at ‘uddø’.
 3)  Den anden Jamgon Kongtrul, Khentse
         Øser (1904 - 1953) blev genkendt af den 15.  Karmapa. Karmapa, som også var hans far, og den 10. Trungpa Rinpotje var hans vigtigste lærere. Han brugte meget af sit liv i meditative tilbagetrækninger og blev  Lama for den 16. Karmapa.
 4)  Den tredje   Jamgon Kongtrul, Lodrø
         Tjødji Senge Tenpæ Gocha (1954 - 1992) gav  abhisheka, indvielserne, indeholdt i Kadjy Nagtsø her på Lolland i 1989.  ‘Infinite Ocean of Knowledge’ i 10 bind  - en anden ‘skat’ - er blevet oversat til engelsk  (bind 1: ’Myriad Worlds’ - i Boglisten). Han var søn af den kendte Sadutshang familie, og hans mor var datter af den berygtede Sawang Ngawang Jigme Ngabo, en minister i den 14. Dalai Lama's regering, som overgav den tibetanske hær i  Kham til de kinesiske kommunister i 1950.  Denne Jigme Ngabo blev sidenhen generalsekretær i Tibets kommunistiske parti. Jamgon Rinpotje havde også betydnigsfulde onkler i både Chengdu og Kalimpong, så han havde gode forbindelser både i Sichuan provinsen i Kina, i det besatte Tibet og udenfor blandt eksil tibetanerne.  Jamgon Rinpotje blev uddannet af den 16. Karmapa og var altid sammen med ham. Efter Karmapa’s død tog Jamgon Rinpotje sig især af Rumtek Kloster og den tilknyttede Shedra. Han opførte det smukke kloster Pulahari i Kathmandu, Nepal, samt det større kloster ved Lava i nærheden af Kalimpong i Vest  Bengalen. Han led en tragisk og utidig død ved en trafikulykke i Siliguri, Vest Bengalen.
 5)   Der findes en ‘alternativ’ fjerde inkarnation
         af  Jamgon Kongtrul, Lodrø Tjødji Nyima, som imidlertid ikke længere ønsker at blive identificeret med sin titel. Han føler angiveligt ikke, at han er en inkarnation af den tredje Jamgon Rinpotje og vil hellere være læge. Han forsvandt derfor fra Pulahari Kloster i april 2016, opgav sine munke løfter og prøver nu at leve et almindeligt liv. Organisationen  Jamgon Kongtrul Labrang, hvis angivelige formål er at støtte ham, har ikke villet støtte ham som lægmand og heller ikke hans uddannelse som læge. Det er en skandale. Der er intet nyt om ham siden august 2016, mens Jamgon Kongtrul Lhabrang organisationen lader som om, at han slet ikke er væk - i hvert fald kan det fremstå sådan, når man læser hjemmesiden. Det er også en skandale. Jeg har derfor skrevet en artikel om emnet.  Læs om disse to inkarnationer her
 6)  Den første Jamgon Kongtrul reinkarnerede
         ifølge traditionen desuden i flere udgaver, som hermed stiftede deres egne arvefølge linjer. De kendes som Sechen Kongtrul og Dzigar Kongtrul. Den 16. Karmapa sagde, at den kendte forrige  Kalu Rinpotje var en udstråling af den første Jamgon Kongtrul, men Kalu Rinpotje blev aldrig sat på en trone som sådan en inkarnation. Når nogen kaldes for en udstråling af en anden person, skyldes det at de besidder den anden persons kvaliteter på en prik. Den nulevende Kalu Rinpotje præsenteres ofte som en Jamgong Kongtrul Tulku. Læs også:  den tredje Jamgon Rinpotje’s biografi her  (biografien er den sidste del af artiklen, som ellers handler om den 16. Karmapa).

  Jataka (skt.):
 er beretninger fra  Buddha Sakyamuni’s tidligere liv som  Bodhisatva. Det er angiveligt Buddha selv, som har fortalt disse beretninger.

  Jigme Rinpotje (tib.):
 Jigme Rinpotje.Shamar Rinpotje’s  storebror, som er  Karmapa’s manager eller direktør  (tibetanerne elsker at kalde en  Tulku’s manager for generalsekretær) og den residerende Lama i  Dhagpo Kagyü Ling   i Dordogne, Frankrig.  Jigme Rinpotje  har skrevet flere bøger og underviser jævnligt i Tyskland og Frankrig.

  Jñeya (skt.):
 se under:  djñeya.

  Jñana (skt.):
 (udtales djñanase under:  Djñana.

  Jñana-dakini  (skt.):
 visdoms-dakini; se under:  Vadjrayogini.

  [de tre] Juveler:
 se under  ’T’:  Tre Ædelsten.
 

Click here to get to the top

 

 

Klik her, så åbner næste side
Klik her, så åbner næste side

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

I - J
 

Scroll nedad til J

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

I

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

 

 

 

 

J

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk