Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

K

 

  Kadam (tib.):
 en  Sutra  og  Tantra  tradition fra  Atisha Dipamkara. En af de såkaldte  Sarma - ‘nye’ -  transmissioner, ligesom  Kadjy  traditionerne.   Kadam findes ikke længere som en selvstændig transmission med egne klostre og så videre. Traditionen er blevet inkorporeret i både  Kadjy  traditionerne ved  Gampopa, samt  Gelug  ved Tsongkapa.  Kadam er især kendt for sin Sutra- og sin akademiske transmission. Også  lodjung  stammer fra  Kadam.

  Kadjy  (tib.):
 - [bka rgyud]  ‘de hemmelige transmissioners arvefølge’ eller ‘den mundtlige transmission’  - er de mest brugte oversættelser. Ordet Kadjy er en forkortelse  - derfor findes der to fortolkninger. Disse specielle ‘hemmelige  transmissioner’ stammer fra  Tilopa, som samlede dem fra flere forskellige kilder. Det nye, som Tilopa introducerede, var at i stedet for at dyrke hver eneste  Yidam  associeret med den enkelte hemmelige transmission, kunne man nu nøjes med   Chakrasamvara (tib.: Khorlo Demchok) eller  Vadjra-yogini  (tib.: Dordje Phagmo). De hemmelige transmissioner er i hovedsagen  yoga’er  uden nogen skriftlig dokumentation, som videreføres udelukkende ved mundtlig instruktion og praktisk demonstration. Så disse ting handler om   Mahamudra  efter  Tantra  metoden.  På grund af Tilopa’s sammensætning af Mahamudra og yoga blev han far til Kadjy traditionen.
  Mahamudra kan dog også udføres udelukkende på   Sutra  måden, hvilket blev formaliseret senere af  Gampopa. Så helt generelt er Kadjy en Mahamudra transmission baseret på  pradjñaparamita. Det var også Gampopa, som føjede hele  Kadam  transmissionen sammen med Mahamudra fra Tilopa, hvilket kaldes ‘sammenstrømningen af to floder’.
  Med Kadam tilføjet blev  Kadjy  også en kloster tradition, hvor yogi’er  med både  Pratimoksha  og  Bodhisatva løfter  befolkede tilbagetræknings centrene  (tib.:  drubkhang). På  Kadjy klostrene opstod der også akademiske institutter for højere akademiske studier  (tib.: Shedra), som alle havde rod i Gampopa’s kloster  Dhagpo  i det sydlige  Tibet.
 Der findes den ‘lange Mahamudra transmission’ og den ‘korte’  -  den lange stammer fra  Saraha - NagardjunaShavaripa - Tilopa. Den  korte  starter med Tilopa’s vison af  Vadjradhara  og  Vadjrayogini. Han gav begge videre til  Naropa, som formidlede dem til  Maitripa (som også havde den lange transmission)  -  Marpa  - Milarepa  og  Gampopa. Den første  Karmapa, Dysum Khyenpa, fik transmissionerne fra Gampopa, som også gav Kadam videre.
  Hermed starter Karma Kadjy. Gampopa’s andre hovedelever gav navn til deres egne  Kadjy traditioner: ‘Lama Zhang’ -  Zhang Tselpa Tsondru Dragpa grundlagde Tsalpa Kadjy. Dharma Wangtjuk grundlagde Barum  Kadjy. Khampa Dorgyal, også kendt som  Pagmodru Dordje Gyalpo, grundlagde Phagmodru  Kadjy, hvilken sidste blev kilden til de såkaldte 8  ‘yngre’  Kadjy  skoler, som hedder Drikung, Drukpa, Taklung, Yemsang, Shugseb, Martsang, Yelpa og Thropphu  Kadjy. Blandt alle disse arvefølgelinjer fra Gampopa er idag kun Barum-, Karma- , Drikung-, Drukpa- og Taklung  Kadjy stadig eksisterende som selvstændige institutioner. De andre transmissioner findes nu kun  i forbindelse med andre traditioner uden egne institutioner.
 Naropa’s ledsagerske, Niguma, stiftede sin egen tradition, som blev kendt som Shangpa  Kadjy. Den blev etableret i Tibet af Khyungpo Naldjor. Den findes ikke længere som en selvstændig tradition, men opretholdes blandt andet af   Kalu Rinpotje’s  elever. Det som adskiller disse forskellige  Kadjy  skoler er dels deres forskellige historiske arvefølge, dels de nye yoga’er, som de forskellige skolers mestre efterhånden tilføjede de oprindelige fra Tilopa. Desuden har hver eneste specifikke institution i reglen sin egen historie, hvor der også findes transmissioner, som ikke stammer fra Gampopa.  Se også under:  Karma Kadjy.

  Kailash  [bjerget]:
 se under:  Meru.

  Kalachakra Tantra (skt.): Kalachakra sædstavelse
 ‘tidens  hjul’. En på alle måder meget omfattende  Tantra til både kundskab og   Yidam   sadhana. Den centrale  Buddha Kalachakra’s  Mandala hedder også  Kalachakra, og betyder som sådan: ‘Manden-som-holder-Tidens-Hjul’.  Tantra‘en er den ‘nyeste’  blandt de kendte og nedskrevne bøger. Akademikere spekulerer over, om  Kalachakra’s kompleksitet i anskuelsen og kollosalt omfattende  sadhana  skyldes  Tantra’ens ‘sene’ fremkomst som kendt litteratur, fordi de ‘tidligere’  Tantra’er er mindre komplekse. Traditionen fastholder dog, at  Kalachakra er blevet hemmeligholdt i en mindre lukket kreds i århundreder, efter  Buddha Sakyamuni  gav  Tantra’en til kongen af   Shambhala. Den store oversætter Edward Henning har lavet et meget omfattende  netsted om  Kalachakrawww.kalacakra.org.

Click here to get to the top
 

  Kalpa:
 udtrykket er både sanskrit og tibetansk  [tib.: bskal pa]  og betyder en æon, et meget langstrakt tidsrum. En  Maha-kalpa  deles i følge  Abhidharma i 8 mellem-æoner eller faser, skt.:  antara-kalpa. I en anden udregning under-indeler man i 20 mellem-æoner. Et univers opstår, udfolder sig og bliver til slut ødelagt i løbet af en Maha-kalpa. Hvad er så de endelige tal i antal år for en Maha-kalpa og dens mellem-æoner? Det beskrives ikke med sikkerhed i hverken  Sutra,   Tantra  eller  Abhidharma. De lærde har i tidens løb givet mange og meget forskellige udregninger. I følge  Jamgong Kongtrul’s  bog: Myriad Worlds,  siger  Buddha Sakyamuni   (i   Kalachakra Tantra), at de forskellige udregninger af kosmisk tid ikke nødvendigvis er retvisende i forhold til objektiv tid, fordi de indgår i  Dharma instruktioner, som tjener et helt andet formål, end at bidrage til videnskabelig forståelse af Universet og Multiverset. De forskellige tids beregninger, som findes i   Abhidharma, er sådan set sande nok indenfor de relative sammenhænge, hvori de optræder. At udregne tiden for Universer og Multiverser har aldrig været en særlig buddhistisk beskæftigelse. Nutidens forvirring, lidelser og   karma   optager os til gengæld. De forskellige beregnings metoder for tid, som er beskrevet især i  Abhidharma, stammer i reglen fra astrofysisk tankegang, som den var almindeligt kendt og brugt i oldindisk kultur og videnskab, herunder  astrologi. Der er en helt speciel astrologi integreret i  Kalachakra Tantra (skt.: tidens hjul)  med ganske særlige måder at udregne tid på udfra antallet af åndedræt.

  Kalu Rinpotje (tib.): Mahamudra mesteren Kalu Rinpotje.
 Karma Rangjung Kunkhyab  [karma rang byung kun khyab] 1905-1989.  Han var en  Mahamudra-mester, som tilbragte mange år i meditativ tilbagetrækning. Han mestrede både Karma Kadjy- og Shangpa Kadjy traditionerne. Kalu Rinpotje blev befriet og oplyst i løbet af sit liv.  Karmapa mente, at  Kalu Rinpotje var endnu en inkarnation af  Jamgon Kongtrul Lodrø Taye, men han blev aldrig officielt udnævnt som  Tulku.  Den nye Tulku virker meget anderledes.  læs biografien.

  Kalyanamitra  (skt.):
 tib.:  geshe  (udtrykket ‘geshe’ på tibetansk bruges kun som en særlig  pandit  titel indenfor  Gelug traditionen - den almindelige betydning på sanskrit, som kan anvendes om de fleste Dharmalærere, blev ikke brugt i Tibet- en åndelig ven og vejleder. En moderne fortolkning ville være: coach. Kalyanamitra  er betegnelsen på en  Dharmalærer indenfor  Sutra  træningen, i modsætning til en egentlig   Lama  (skt.:  guru)  indenfor   Tantra,  hvor   mesterlæren spiller en afgørende rolle. Kalyanamitra’en er vejleder, rådgiver og instruktør i praktisk  Buddha Dharma. Mens man indenfor Tantra er nødt til at følge Lama’ens anvisninger, som om man beskæftiger sig med eksplosive materialer, er  kalyanamitra’ens anvisninger blot gode anbefalinger, som i deres karakter er  forslag. Det er op til dig, om du ønsker at følge sådanne anbefalinger. Lama’ens anvisninger indenfor Tantra har karakter af  befalinger, som skal udføres, for at det ønskede resultat fremkommer og utilsigtede virkninger forhindres  (læs mere om dette emne under:  samaya).

  Kama: (skt.):
 lidenskabeligt begær.  Udtrykket optræder ofte i sammensatte ord, for eksempel:  Kama-loka  (se under:  Triloka)  og  Kama-la-shila (se nedenfor), som betyder 'Manden, som elsker disciplin'.

  Kamalaśīla (skt.):
 en indisk  pandit  og meditations mester. Han levede år 740-795.  Kamalaśīla  var pandit fra  Nalanda kloster-universitetet i Bihar, Indien, og skønt han selv var mester, ledsagede han  Śāntarakṣita  som dennes elev eller “svend” - skt.:  chela - til  Tibet, hvor de grundlagde  Samye  Kloster sammen med  Guru RinpotjeKamalaśīla   er kendt for flere bøger. Bøgerne  Bhāvanākrama, Trin i meditations Træning, og  Madhyamakālaṃkāra, Belysning af Midten, er de mest berømte.  Kamalaśīla   vandt angiveligt en debat med Hosang Mohoyen fra Dunhuang i Kansu, Kina   (Hosang betyder munken på kinesisk)  omkring år 793 i  Samye  Kloster.  Kamalaśīla   postulerede den gradvise vej til den fulde oplysning, mens Hosang Mohoyen stod for den pludseligt indtrufne fulde oplysning.  På trods af debattens emne, handlede det egentlig om, hvilken  tradition, som kongen burde støtte og fremme. Det blev således  Nyingma skolen, som kom til at sprede sig over hele Tibet.  Kamalaśīla  var eksponent for både  Cittamatra  og  Madhyamaka.

  Kamaloka (skt.):
 ordret ‘de lidenskabelige begærs verden’.  Se under:  Triloka.

  Kandjur  (tib.):
 [bka’ gyur]  - ‘oversættelser’ af  [Buddha’s]   ord. Den tibetanske tekst samling af
 1)   Vinaya Sutra’erne  på 13 bind,
 2)  Agama  Sutra ‘er  på 30 bind,
 3)  Pradjñaparamita  Sutra’erne  på 21 bind,
 4)  Avatamskaka  Sutra’erne på 6 bind,
 5)  Ratnakhuta  Sutra’erne på 6 bind og
 6)  Tantra’erne  på 22 bind.
Se også under:  Tendjur, de autoritative kommentarer, og:   Tripitaka,  de 3 kurve.

  Kapala (skt.):
 kranieskål. Bruges i  Tantra  især i forbindelse med  ganachakra, mest som drikkekar. Ellers ved forskellige ofringer i Tantra ritualer, hvor  kapala’en forestilles at indeholde de befriede sanseglæder eller sansernes føde, uden at man har tilknytning til dem.  Kapala’en har en dobbelt betydning. På den ene side symboliserer en afdøds kranie som drikkeskål livets forgængelighed og  lidelse  ved døden, der omslutter alle sanse nydelser med lidelse ved forandring. På den anden side er  kapala’en en beholder, som symboliserer både kroppens og sindets rummelighed, som er basis for både tilknytning og nydelse, men som ikke selv er hverken tilknytning eller nydelse. I de fleste Tantra ritualer bruges et sæt på to små  kapala’er, som symboliserer de to sidekanaler, skt.:  nadi’er, omkring  yogi’ens  centrale kanal i ryggen. De anvendes til Kapala med et låg, som har et håndtag som en vadjra.renselse og velsignelse af de øvrige ofringer i ritualet.
 (Se billedet. Den lille  kapala  står på en fod af  ‘vind’, sanskrit: vayu, og en trekant af ild. Ilden ses slikke op ad  kapala’en, og midt i flammerne ses et dødninge hoved i sølv. Dødninge hovedet har to søstre, så kapala’en hviler på de tre som støtte, ligesom en gryde på et lejrbål kan hvile på tre sten omkring ilden. Den kunstneriske udformning af  kapala’en tjener til at minde udøveren af ritualet om visualiseringen af  kapala’en. Alt det guld og sølv, som genstanden her har på, er naturligvis helt unødvendigt. Det er blot pynt, fordi det er fortjenstfuldt at ofre den slags).
 Nogle lærde mener, at brugen af  kapala’er har sin oprindelse i meget tidligere shamanistiske kulturer. Det er dog langt mere sandsynligt, at traditionen opstod blandt  Mahasiddha’erne, der som omvandrende tiggere ofte manglede drikkekar. Samtidigt opholdt de sig tit på ligbrændings pladser, fordi folk, som afbrændte deres afdøde, var gavmilde overfor disse hellige mennesker. Når man så manglede en kop, var det ligefor at bruge en kranieskål fra pladsen. På samme måde opstod også brugen af lårbens trompeter. Sagen er, at folk i Oldtiden holdt sig langt væk fra disse pladser i skræk for spøgelser og kun besøgte dem, når der forgik ligbrændinger. Især når det blev mørkt, havde yogi’erne derfor pladsen for sig selv.
 Folk i Oldtiden havde ligeså stor afsky for skeletter og dødninge hoveder, som det er almindeligt i vores tid, fordi det minder om død og lidelse. Så brugen af  kapala’er handler i lige så høj grad om at overvinde sin afsky, se døden i øjnene og vænne sig til sin uundgåelige fremtid.

  Kapilavastu  (skt.):
 navnet på hovedstaden i  Sakya kongeriget, som lå i vore dages sydlige og midterste Nepal. Her var  Buddha Sakyamuni kronprins, og hans far  Suddhodana var konge. Her voksede han op, her lå hans fyrstelige slot med sine lysthaver og så videre.
  Kapilavastu lå, hvor vi i vore dage finder Tilaurakot, ikke langt fra  Lumbini, hvor Buddha blev født.

  Karakter og Karakteristika:
 skt.: laksana.

Click here to get to the top

  Karma (skt.):
 ordret handling, men det begynder som en tanke, hensigt eller vilje  (skt.:  cetana). Der er handling  med krop, sprog  (eller tale skt.:  vak  - som også står for alle mulige bevægelser med følelse, lidenskab og kraft)  og  sind. Det fulde sanskrit udtryk lyder:  karma phalam, handling og handlingens resultat.  Udtrykket   karma bliver ofte oversat som  'årsag og virkning'. Man kunne kalde  karma  for  'begrundet handling med potentiel virkning for fremtiden'  – fordi  karma  hentyder både til selve handlingen, dens årsag og dens virkning for fremtiden. Advarsels skilt rundkørsel, samsara.
  Karma opstår fra karma-frø  (skt.:   bidjas), som ligger på lager i sindet som følge af tidlige erfaringer med tilsvarende situationer, som ligner det nuværende øjeblik. Når et fortolket mentalt indtryk   (skt.: vidjñapti ankommer fra  den tredje skandha  til den fjerde,  vækkes de  
reaktive samskaras  (i den 4. skandha), som svarer til det opfattede indtryk. Fordi du allerede har en historie med disse samskaras, vækkes de tilsvarende  karma frø også. Tilsvarende vil den nuværende situation, som den umiddelbart opleves, trække spor  (skt.:  vasanas) i sindet. Disse spor er  ‘bidjas’  til fremtidig  karma. Disse nye spor er ofte en fortsættelse af den gamle historie med de samme samskaras. Derfor er skæbnen så forudsigelig. Ved   Nirvana  stopper alle historier, hvorved  karma nulstilles. Uden  karma er der ingen  genfødsel og   samsara  ophører. Karma virker i sindet gennem reaktionerne i den fjerde  skandha,   samskara  skandha.    Læs artiklen: Om karma, her.

  Karma Kadjy (tib.):
  - [karma bka rgyud - også stavet: kagyü]  en først og fremmest  Tantra  og  Mahamudra  tradition. Der er også en veludbygget akademisk tradition samt hele transmissionen fra  Kadam  (Sutra  og  Tantra).  På denne måde er  Karma Kadjy  ligesom de andre  Kadjy skoler. Det særlige ved Karma Kadjy  er  Karmapa  institutionen, hvor de andre Kadjy skoler har andre overhoveder og en anden arvefølge eller  transmissions linje  efter  Gampopa, som er forfader til alle Kadjy skolerne, bortset fraShangpa Kadjy. Karma Kadjy  skolen er også kendt for sine mange oplyste  yogi’er, som den i tidens løb har frembragt. Skolens vigtigste Lama’er er  Karmapa  og  ShamarpaDu finder en liste over de i øvrigt mest kendte Lama’er her.  Et andet navn for  Karma Kadjy  er  Karma Kamtsang.  Se også under:  Kadjy.

  Karma Kamtsang (tib.):
 se under:  Karma Kadjy for oven. Se også under:  Kadjy.

  Karmapa (tib.): Den første Karmapa, Dysum Khyenpa.
 ordret handlingens mand.  Lama’en med den sorte krone [tib.: zhwa nag]Karmapa er den formelle  leder eller det formelle overhoved for  Karma Kadjy traditionen. Den første  Karmapa  var Dysum Khyenpa (1110 - 1193), som ses på billedet. Han var elev af  Gampopa og forfader til Karma Kadjys arvefølge eller  transmissions linje, som i ubrudt rækkefølge fører til den nuværende 17.  Karmapa  Thrinle Thaye Dordje. Du kan læse om alle arvefølge linjens  Lama’er i:  The Kagyu Golden Rosary.   Karmapa’erne er de første Lama’er i  Tibet, som skaber en tradition og institution omkring deres gentagne  genfødsler  ved bevidst selv at vælge deres nye krop i deres nye liv, når de er i en tilstand uden krop mellem deres død og genfødsel.  Som små børn plejede de at bekendtgøre deres tidligere livs identitet, i reglen til alles store forundring. Også Thrinle Thaye Dordje har således som helt lille erklæret sig selv som den 16. Karmapa’s genfødsel eller  tulku. Shamarpa’erne er de næste tibetanske Lama’er, som gør det samme, lang tid før nogen har hørt om  Dalai Lama  eller andre berømte  tulku’er, som denne bevidste genfødsels form traditionelt benævnes. Den anden Karmapa Karma Pakshi  (1206 - 1283) er således den første  Karmapa  tulku og den første tulku i det hele taget i Tibet.
 I vore dage er der 2  Karmapa’er, efter der opstod en kontrovers i 1992, hvilket har   forgrenet traditionen i to med hver sin leder,  nemlig  den 17.  Karmapa  Thrinle Thaye Dordje, som er protektor for  Tilogaard,  og  Ogyen Dordje, som vi har det lidt mere vanskeligt med. Der er rejst tvivl om begges ægthed som virkelige reinkarnationer af den 16.  Karmapa  Rangdjung Rigpæ Dordje, som døde i 1981. Ud fra mine egne undersøgelser og viden må Karmapa Thrinle Taye Dordje anses for autentisk. Han både viste sig og blev fundet ligesom alle hans tidligere inkarnationer. Ogyen  Dordje ved vi derimod ikke så meget om, så jeg kan kun foretage et kvalificeret gæt om hans ægthed.  Det tror jeg imidlertid, jeg vil afholde mig fra.  Gætteri er ikke lige min virksomhed. De afgørende informationer mangler ganske enkelt om Ogyen Dordje, desværre.  Læs om sagen her. Der er derimod ingen tvivl om, at de begge har modtaget den fulde Karma Kadjy transmission. Karmapas sorte krone.
Billedet viser den ‘Sorte Krone,’ som Karmapa’erne har båret lige siden den 5. Karmapa, som fik den foræret af kejser Yongle fra Ming dynastiet i Kina. Denne antikke krone befinder sig fortsat i Rumtek Kloster.
Konflikten har rystet traditionen og rejst alvorlige betænkeligheder omkring hele   Tulku systemet i den tibetanske kulturkreds. Det er måske blot en forsmag på, hvad der vil ske, når Dalai Lama  dør. Der har hidtil været  17 Karmapa’er  Læs også om:  Karmapa og Shamarpa
 Læs også  Lama Karma Thrinley Rinpotje’s bog om Karmapa’erne.

  Karmapa [Institute]:
 et  Karma Kadjy center  ved Nice i Frenkrig. Den residerende Dharma-lærer er Lama  Trehor.

Click here to get to the top
 

. Karuna (skt.):
 medfølelse  (tib.: njingdje,  ordret: hjertemester), hudløs følsomhed, ind-følingsevne og medfølelse med andre  sansense væsner ved det naturlige, åbne, fordomsfrie,  uforhindrede  og uhæmmede  Bodhicitta, som er sådan, når  de 3 slags slør forsvinder og er overståede.  Karuna anses for roden til udvikling  eller opdagelse af Bodhicitta, fordi det er ved medfølelse at venskabets kærlighed, skt.:  maitri, manifesteres. Når denne venskabelige kærlighed og medfølelse retter sig mod alle  sansende væsner har vi fat i, hvad der menes med Bodhicitta på det relative plan. Til at begynde med er der  lidelse forbundet med  karuna. Det skyldes, at man  identificerer sig med de andre sansende væsner, når man endnu ikke har erkendt Selvets illusion, skt.:  anatman. På en måde gør det ondt, fordi man ligesom forestiller sig, at det er en selv, som har det dårligt, selvom det faktisk er en anden eller de andre, som lider. Derfor er denne type medfølelse ikke særligt gavnlig  i det store hele, skønt den er en nødvendig begyndelse på rejsen til Bodhicitta. Når så man opdager både  sindets natur  og  sindets virksomhed i denne sammenhæng, holder identifikationen op, og i stedet begynder en egentlig værdsættelse af den anden eller de andre. Således er karuna den afgørende faktor for både relativt og absolut Bodhicitta.  Læs også  Karmapa Thrinle Taye Dordje’s  artikel:  Compassion.

  Kashyapa:
1)  navnet på den forrige ’historiske’  Buddha
     Kashyapa: se nedenfor.
2) et ofte brugt navn for:  Mahakashyapa, en af
    Buddha Sakyamuni’s hovedelever.

  [Buddha]  Kashyapa  (skt.):Buddha Kashyapa, en af fortidens 'historiske' Buddha'er.
 navnet på en tidligere 'historisk'  Buddha, som startede den sidste formidling af  Buddhadharma før  Buddha Sakyamuni. Buddha  Kashyapa's  Dharma havde et historisk forløb fra han proklamerede den, til den forsvandt fra planeten Jorden i en fjern og ukendt fortid. Beretningerne om ham stammer fra Buddha Skyamuni’s  intuitive viden. Buddha Sakyamuni var i et tidligere liv elev af Buddha   Kashyapa.

  [Ajnata] Kaundinya  (skt.):
 en af  Buddha Sakyamuni’s første 5 elever, som praktiserede askese med Sakyamuni før dennes  Nirvana. De første elever, de 5 asketer, blev også de første munke og de første Arhats.  De øvrige asketer hed:  BhadrikaVashpaMahanaman og  Ashvadjit  (som også kendes som:  Upasena).
  Kaundinya stammede fra  Kapilavastu, hovedstaden i  Sakya landet, så efter han virkeliggjorde Arhat tilstanden, rejste han tilbage hertil og underviste, mens Buddha Sakyamuni besøgte kong  BimbisaraMaghadha. Det fortælles, at Kaundinya ofte var sammen med Buddha, men at han tilbragte de sidste 12 år af sit liv i Himalaya, fordi der var for mange mennesker omkring Buddha.   Læs mere under:  Buddha Sakyamuni’s første 5 elever.

  Kendelse:
 på dansk betyder en   'kendelse'  en bedømmelse eller en dom, som en myndighed foretager eller vedtager. Der foregår en tilsvarende proces i  sindet  ved den tredje  skandha. De mentale indtryk  (skt.:  djñeyas) bliver enten  'genkendt' eller der sker en vurdering af, hvad indtrykket ligner mest, hvilket så er 'kendelsen'. Processen betegnes også som  'navngivning' som i udtrykket:  (skt.namarupa. Se under:  vidjñapti, som er sanskrit udtrykket for kendelse og genkendelse.

  Kesaria  (skt.):
 eller Kesariya  Stupa i den indiske delstat Bihar, 55 km. nord for Vaisali. Ruinerne af Kesariya Stupa. Fotograf ukendt.Stupa'en formodes bygget først i soltørret lersten. Siden genopført i brændte mursten omkring år 750 EVT. Den enorme Stupa anses for den største i verden. Den var oven i købet endnu større i Oldtiden, fordi jordskælv har fået den til at synke ned i jorden.  Kesaria Stupa'en er endnu kun delvist udgravet, da arbejdet først blev påbegyndt i 1998.
  På Buddha Sakyamuni's sidste rejse fulgte mange fra Licchavi folket i  Vaisali med den hellige mand, så hans følge blev til en folkevandring. De må have fornemmet, at det var hans sidste tid. Det lykkes så Buddha Sakyamuni at overtale dem til at vende hjem til Vaisali, da de nåede til Kesaria, ved at forære Licchavi'erne sin tiggerskål, som de så hjembragte i triumf, mens Buddha forsætte sin rejse til  Kushinagar, hvor han døde. Efter Buddha Sakyamuni's  Parinirvana byggede Licchavi'erne så den gigantiske Stupa ved  Kesaria.
  Stupa'en er konstrueret ovenpå 5 stadigt højere terasser med indbyggede nicer. hvor der var Buddha statuer.

   Kham (tib.):
 1)   betyder dels et område, den tibetanske
        oversættelse af sanskrit udtrykket:  dhatu.
 2) er også navnet på et land, nemlig det østlige
        tibetanske kultur område, hvor de fleste tibetanere kaldet  khampa’er bor, og som i dag er delt i en vestlige del, som hører ind under TAR, det tibetanske selvstyre-område, og en østlig del, som udgør den vestlige halvdel af Sichuan provinsen i Kina. Grænsen ses på kortet som en tyk sort streg, som går nord-syd gennem  Kham. (Kortet viser de 3 kultur områder, hvor tibetanerne bor, Amdo, Ü-Tsang  og Kham. Grænserne mellem de 3 områder er markeret med røde streger. Kortet angiver også de tibetanske selvstyre områder i de kinesiske provinser Gansu og Yunnan.)
Det tibetanske kultur område fra Tibet Sun Kham Amdo korrekt transparent baggrund 350px
Denne kunstige grænse var resultatet af krigene mellem  Tibet og Kina i 1920’erne.  Khampa’erne opfatter sig som et selvstændigt folk, skønt   Kham for det meste af den historiske tid har bestået af flere mindre kongeriger. Det mest kendte og største af dem var Derge, som ligger i NV Sichuan provinsen i Kina. Det var sjældent, at Kina eller   Tibets konger i Lhasa kunne besætte og styre   KhamKham  er for det meste et skovklædt bjergrigt land, gennemskåret af Østasiens store floder, som alle begynder her. De store floder løber fra Nordvest til Sydsydøst. De fleste tibetanere bor i  Kham., mens der er væsentligt færre i både  Amdo  og det centrale Tibet  (Ü-Tsang).

. Khenpo (tib.):
 skt.:  pandit. En akademisk doktor titel.  Khenpo  kan også være titlen på et klosters valgte overhoved, som dog oftest vil være en ærværdig ældre pandit.

  Khyungpo Naldjor  (tib.):
 var grundlægger af  Shangpa  Kadjy  transmissionenTibet. Han levede 978 - 1079Khyungpo Naldjor.. Han tog til Indien, hvor han studerede Sutra  og  Tantra. Han havde mange lærere blandt andre Sukhasiddha, Rahulagupta og Niguma, som ellers er kendt som  Naropa’s ledsagerske.  Khyungpo Naldjor fik samlet transmission til flere vigtige Tantra’er samt  Mahamudra transmissionen fra Niguma og Sukhasiddha. Khyungpo Naldjor er også kendt for særlige måder at udføre diverse  sadhanas på.  Khyungpo Naldjor grundlagde Zang Zhong Kloster i Shang dalen - heraf navnet på traditionen.  Læs mere under:  Kadjy.

. Klesha (skt.):
 tib.: njønmong  [nyon mongs]  lidenskabelig tilknytning og identifikation, det at   klynge sig til   noget eller nogen med lidenskab.  Selvet er som bekendt en illusion,  men af gammel vane er der tilknytning til både Selv og verden. Tilknytningen er relativt virkelig, så længe den i varieret grad dominerer sindet. Derfor har vi disse lidenskabelige vaner, begreber og sindstilstande, som kaldes  klesha’erne. Klesha’erne er den faktiske kvalitet ved tilknytningerne.
 Overordnet er der 3  klesha’er: uvidenhed eller ubevidsthed   (skt.:  avidya), begær og vrede. Disse 3 betegnes også ved virkningen:  selvbedrag, skt.:  moha; begærlighed, skt.:  lobha - samt  en underliggende  utilpashed, irritabilitet eller afsky, skt.:  dosa.
  Der findes en anden klassificering med 5  klesha’er. De er avidya, begær, vrede, misundelse og stolthed. 
  Klesha’erne fungerer intuitivt - helt efter deres egen indre logik, uden at være underlagt viljen  (skt.:  cetana)Klesha’erne opstår spontant sammen med enhver oplevelse som emotionel  reaktion på indtryk, og de vil farve og i varieret grad dominere sindstilstanden på en yderst - skønt relativ - så meget både virkelig og  forvrængende  måde.  Klesha  betyder således simpelthen at være lidenskabeligt grebet og på en måde fastholdt eller fængslet i sindstilstanden.
 Klesha’erne er således ofte mere virkelige og fylder mere i sindet end både Selv og verden.  Bemærk, at  klesha’erne baserer sig på et begreb om Selv og verden. Fordi der er et sådant begreb, klynger man sig emotionelt til oplevelserne, hvilket er betydningen af   klesha. Derfor betegnes klesha’erne som sindsgifte og oversættes ofte som smuds eller snavs og tilsøling eller forurening (engelsk: defilement).
  Man kan også lejlighedsvis finde  klesha oversat som synd,  hvilket er helt misvisende. Skønt  klesha’erne ofte virker skadelige for både dig selv, andre og omgivelserne, når de virkelig dominerer sindet, så må du ikke overse eller glemme, men huske på at påskønne  klesha’ernes intuitive karakter.  (Daniel Goleman kalder intuitionen gemt i klesha'erne for 'følelsernes intelligens'.)
 Uden identifikation og tilknytning bliver   klesha’erne forvandlet til visdomsind  (skt.:  djñana  - tib.: yeshe). De er derfor ikke kun kilde til forgiftning af sindet, men også til intuitiv visdom. Logisk set bør vi derfor respektere  klesha’erne, selv når de er destruktive, men vi må i så fald  anvende mod-gift, for at forhindre negativ   karma i at udfolde sig og forøges.
 Klesha’erne rubriceres som  3, 5, 6  og flere overordnede inddelinger i klassisk  Dharma. Det siges, at der er i alt 84.000 forskellige  klesha’er. De udgør også to særlige grupper blandt   de 51 samskaras  (de 6 vigtige  klesha’er og  de 20 sekundære).
  Da  klesha’erne opstår af sig selv og ikke styres af viljen  (skt.:  cetana), kaldes den aktive sindstilstand for   klesha-cittaklistersindet  (ordret: klynge-sindet). Denne autonome funktion i sindet beskriver således i nogen grad, hvad vi traditionelt i Vesten vil betegne som  ‘underbevidsthed‘ og  ‘ubevidsthed’  - i hvert fald hvad angår  emotionalitet. Det ubevidste eller underbevidstheden som samlet størrelse svarer snarere til hele  samskara skandha  i buddhistisk anskuelse.    Læs her en uddybende artikel om klesha’erne.

  Klesha-citta (skt.):
 klistersindet, ordret:  klynge-sindet.
Se under:   klesha.

Click here to get to the top

  Klistersind:
 skt.: kleshacitta - se under:  klesha.

  Klisthamanovidjñana  (skt.):
 klynge-bevidstheden, klister-bevidstheden. En variant af  manovidjñana,  hvor sanse genstanden er  kleshacitta, som  klisthamanovidjñana  tager skikkelse af.  Se under:  klesha.
  Læs også siden:  Om opfattelsen, kapitel 2  - om emotionalitetens dans gennem sindets processer.

  Kontemplation:
 det at kontemplere-, reflektere over-, sætte sig ind i-  og overveje  Dharma, i modsætning til  meditation, som kræver, at man befinder sig i en mere eller mindre kontrolleret og disciplineret situation  - i reglen i en   yoga  stilling – hvor man yderligere er begrænset af meditationens formelle fokus og ivrige årvågne åndsnærvær  (skt.:  smriti). Udenfor træningen kan man næsten altid stoppe op og kontemplere. Derfor består meget  lodjung   træning i kontemplation og  årvågent åndsnærvær udenfor den formelle træning i meditation.

  Kosmologi:
 - er et meget omfattende emne i  Buddha’s Dharma, som mest er af akademisk interesse. Emnet beskrives i detaljer i  Vasubandhu’s  værk  Abhidharmakosha, kapitel 1. De forskellige udlægninger af universer og multiverser og deres sammenhæng med  samadhi  og  indsigt, forekommer forvirrende. Der er imidlertid en rød tråd i emnet. Den basale betragtning er det såkaldte ‘Meru bjerg system’, skt.:  Chakravala, ’ringen af jernbjerge’ som omgiver hele systemet. Det er et enkelt univers system, som indeholder de 6 eksistens former og  Triloka  med de 3 slags gudeverdener, som svarer til trinene i samadhi eller  de 4 dhyanas. Det er ikke eksakt videnskab, men en beskrivelse af, hvor og hvordan man kan inkarnere og leve på disse forskellige eksistens planer eller verdener. Sådanne universer kan der være mange af, beskrevet i to forskellige systemer.
  Udover disse to systemer har  Kalachakra (skt. Tidens Hjul) sin helt egen  kosmologi.  Desuden er der  Dzogtjen’s IKKE-kosmologi. Dem kommer vi ikke ind på i denne paragraf. De to systemer er:
  1) Tri-sahasra-maha-sahasra-loka-dhatu,  som er
      et vanskeligt begreb at oversætte. Sahasra betyder  tallet 1000, så oversættelsen burde lyde:  Området for de 3000 stor-tusind steder. Det betyder sansynligvis 3 trilioner ‘verdener’. Imidlertid kan det også betyde de verdener med 3 dimensioner, som der er tusinde stor-tusinde af. Så det er udtrykket ‘stor tusinde’ som volder besvær. Udtrykket oversættes ofte som ‘chiliocosm’ på engelsk, hvilket sandsynligvis er noget misvisende, rent bortset fra at ordet er en kunstig konstruktion lavet af akademiske oversættere af sanskrit, som ikke findes i ordbøgerne. Det er virkelig et akademisk emne. Begrebet ligner den moderne opfattelse af et meget stort univers eller multivers, men har sandsynligvis intet med den moderne opfattelse at gøre, fordi man i Oldtidens Indien dyrkede  kosmologi  og  astrologi  som vismænds (skt.: rishis)  åbenbaringer eller resultat af særlige evner (skt.:  siddhis), snarere end eksakt videnskab. Så meningen med 3000 stor-tusinde er et begreb om næsten grænseløs udfoldelse af mange verdener, som opstår, forløber og ophører i forskellige kredsløb, som beskrives i tid med udtrykket æoner, skt.:  kalpas. Så selvom dette system indeholder meget store tal, handler det egentligt om   tid  og om evigheder.
  2) Asañkhyeya,  som betyder de utallige. Det er
       for så vidt det samme univers eller multivers som de 3000 stor-tusinde, men denne kosmologi handler ikke så meget om samadhi eller dhyanas, men om antallet af  Buddha’er  og udfoldelsen af deres virksomhed. En Buddha’s virksomhed er paradoksal, fordi en Buddha ved sin definitionen har stoppet al virksomhed. Så denne  kosmologi forklarer dette paradoks samt på hvilken måde,  Bodhisatva’er  er til. Den forklarer også begrebet om  Buddha’ers udstrålinger af lys, som kan gavne alle og lægge frø til  at søge og nå  Nirvana i den enkeltes strøm af  sind, skt.:  santana.
  Så denne kosmologi handler egentlig om, hvad  sindet er begrænset til at kunne forstå og  begribe.
  Det ville være for meget i en ordforklaring at gå i flere detaljer om dette emne. I stedet henviser jeg til Vasubandhu’s bog:  Abhidharmakosha.
  Der findes en glimrende, skønt ikke helt retvisende,  lille bog af  Randy Kloetzli, som analyserer disse forskellige begreber i Dharma’en og Oldtidens Indien generelt. Den hedder: ‘Buddhist Cosmology’ og er udgivet 1983 af  Motilal Banarsidass i New Delhi, Indien  (ISBN: 0-98581-955-4). For de særligt interesserede og akademikere er denne bog en god begyndelse. Bogen indeholder visse fejltagelser, hvilket er normalt for akademiske bøger.  Dharmahjulet præsenteres som noget lig planeternes og stjernetegnenes bevægelser over tid. Det er naturligvis  livshjulet  (skt.: bhavachakra) som er lig sådan bevægelse, mens Dharmahjulet er en symbolsk henvisning til, hvordan dette hjul – symbolsk for Buddha’s Lære – neutraliserer livshjulets bevægelse. Bogen antyder også, at himmellegemernes bevægelser ikke interesserer buddhistisk kosmologi. Det er heller ikke korrekt. Grunden er, at disse bevægelser beskrives i en anden videnskab, nemlig  astrologi. Der er flere klassiske astrologier fra Indiens Oldtid, men de er ikke specielt buddhistiske, fordi de jo ikke handler om Nirvana. Ligesom lægevidenskaben i Oldtiden,  Ayurveda, heller ikke er specielt buddhistisk, uden at Dharma’en derfor har problemer med systemet.  Ayurveda handler jo om sundhed og heller ikke om Nirvana.
 Der er dog en speciel buddhistisk astrologi i forbindelse med  Kalachakra  Tantra.
 For alle andre kan det anbefales at læse  Jamgon Kongtrul’s  bog:  Myriad Worlds.
  Læs også om:  kalpa.

  Kriyayoga (skt.):
 - ‘yoga som renser’. En række krævende fysiske  yoga’er.

  Kṣaṇekṣaṇā(skt.):
 øjeblikkelighed, ordret ’øjeblik til øjeblik’.  Altings blot momentane virkelighed.  Se under:   bevidsthedens øjeblik.

  Kshanti  (skt.):Vigepligts skilt
 tålmod, at modstå ondskab. Tålmodighed betyder naturligvis at give sig god tid, men det betyder ikke at finde sig i alt muligt, selvom det nogle gange netop betyder det. Kshanti handler om, ikke at blive grebet af negativitet, men det er ondskaben, som man søger at gøre magtesløs. Når det handler om ens eget ondsind, sørger man for, at negativiteten ikke bliver til handling. Når det handler om andres ondsind, betyder  kshanti at gribe ind og forhindre onde handlinger, onde resultater og mere ondsind i at udvikle sig i situationen. Hvis du altså magter det. Hvis du ikke magter at gribe ind, bør du forsøge ikke at forværre situationen og om muligt at formindske elendigheden.   Kshanti  er beslægtet med  ahimsaKshanti som metode handler om at stoppe  asravas, projektioner. Man kunne derfor oversætte kshanti med ’at forblive fattet i holdning og handling’ i alle mulige situationer. Forstået på denne måde, aner man den følsomhed, som også er involveret i  kshanti, men tålmod er den overordnede betydning.  Se også under:  paramitas.  Læs artiklen:  6 fuldstændige færdigheder, hvor  kshanti er en af færdighederne.

  Kshitigarbha (skt.):
 ordret:  Jordens skød, en  Bodhisatva, som mest er kendt for at redde børn og folk i helvedes verdenerne, så han fremstår som beskytter mod ulykker. De fleste  Bodhisatva’er, som indgår i flere formelle  sadhanas, er afbildet som unge og friske indiske prinser og prinsesser, iklædt oldtidens fyrstelige silkedragter, guld diademer og besmykninger med mange kostbare ædelsten allevegne.  Kshitigarbha  er derimod normalt klædt som  Bikshu, selvom han også ses som prins på visse malerier. En  Sutra, oversat til engelsk som:  ‘Earth Store Bodhisattva’ i 1974, handler blandt andet om  Kshitigarbha.

  Kuanyin:
 er det kinesiske navn for  Avalokiteshvara. På et tidspunkt i den historiske udvikling, blev Kuanyin tillagt kvindelighed, fordi den venskabelige kærlighed, skt.:  maitri, og bundløse medfølelse, skt.:  karuna, i Kina blev anset for kvindelige menneskelige værdier.

Kuanyin statue Sung dynastiet cirka år 1125. Foto dallasobserver_com.Billedet viser Kuanyin statue fra Sung dynastiet omkring år 1125.
Der opstod derfor en forståelse af  Kuanyin som familiens beskytter, især da han også fik tillagt titlen ’den som giver sønner’ [tsung tzu] - en vigtig ting for fortidens kinesiske familier. Mange tror således, at  Kuanyin er en kvindelig  Bodhisatva, selvom det vides i Kina, at det ikke er tilfældet. I så fald skulle Kuanyin have været  Tara. Det er da også tilfældet, at et Tara aspekt blev kaldt Tuolo Guanyin, som betyder Tara Avalokitesvara. Hun kom således til at symbolisere den moderlige kærlighed, som Bodhisatva’en udvidder til at rette sig mod alle  sansende væsner. I 13 hundrede tallet opstod der således i Kina en særlig skole omkring  Kuanyin, som blev meget populær blandt almindelige mennesker.
  Kuanyin kendes med flere navne: Kuan-Tsu-Tsai; Kuan-shih-yin og ’Daci dabei jiuku guanshiyincizhang wang pusa’.
  På japansk blev det til: Kwanon og Kannon.
 Et lille studie i  Kuanyin er lavet af Piyasilo: Avalokitesvara, Origin, Manifestations and Meanings. Bogen er udgivet af: Dharmafarer Enterprises for The Community of Dharmafarers, 1991  (P.O. Box 388, Jalan Sultan, 46740 Petaling Jaya, Malaysia). ISBN 983-9030-00-0.

. Kushala  (skt.):
 ‘sund’  i modsætning til  akushala, usund. Holdninger og handlingers  gavnlige  eller skadelige karakter afgøres af, om de virker fremmende for emnerne i  de 4 ædle sandhederden 8 foldige vejde  6 paramitas  og så videre. Det er dette udtryk for sundhed, som almindeligvis findes oversat som ‘god’  karma - hvor modsætningen ‘dårlig’ karma hedder  akushala  på sanskrit. Desuden vurderes 'sundheden' ved, hvorvidt der er  skade virkning eller ej på en selv, andre eller miljøet generelt, som vi jo alle lever i, eller om der er   gavn.

  Kushinagar  (skt.):
 eller: Kushinārā  - er stedet, hvor Buddha Sakyamuni døde og indgik i Parinirvana. Kushinagar Parinirvana Stupa. Ukendt fotograf.I Oldtiden var stedet berømt og der blev opført en meget stor  Stupa  (se billedet), hvoraf kun den nederste del stadig eksisterer. Stupa’en indeholder relikvier fra Sakyamuni, skønt ikke dem alle. Relikvierne blev delt i 8 dele, som blev givet til de 8 riger, hvor han havde virket. I tidens løb blev flere klostre bygget på stedetBuddha Sakyamunis Parinirvana, Kushinagar. Fotograf ukendt.. En ret lang statue af den liggende Buddha Sakyamuni’s parinirvana, som er over 6 meter lang, blev udgravet af ruinerne i 18 hundrede tallet af den egelske arkæolog Alexander Cunningham, som også udgravede Bodhgaya. Statuen kan ses i Parinirvana Templet på stedet. Kushinagar Mahaparinirvana Tempel. Ukendt fotograf.Det er et nyt tempel bygget i antik stil.

   Billedet viser
  Parinirvana Templet
  med den nye japanske
  Stupa lige bagved.

Der ligger moderne templer og klostre rundt omkring ruinerne af den gamle Stupa og kloster ruiner. Kushinagar ligger ved Gandak floden nogle få kilometre fra Gorakpur i den indiske delstat Uttar Pradesh. I modsætning til Bodhgaya og  Lumbhini er  Kushinagar ikke en UNESCO verdensarv.
  Læs også om de 8 pilgrimsteder.

  Kyerim (tib.):
 - se under   utpattikrama.
 

Click here to get to the top

 

Klik her, så åbner næste side
Klik her, så åbner næste side

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

K

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

 

 

 

K

 

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk