Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

L

 

  Lama (tib.):
 (skt.:  guru)  en  Sutra-  og  TantraDharma-lærer  indenfor  mesterlæren. En udlært svend eller sand mester i   Sutra og TantraLama’en er instruktør, træner, troldmand og præst indenfor   Mantrayana. På grund af det farlige og  det hellige  ved Mantrafartøjet, også kendt som  Vadjrayana,  skal lærlingen adlyde  Lama’ens instruktioner. Det er forbundet med fare at udøve   Tantra, fordi forkert udførelse eller udøvelse af ritual og de hemmelige  yoga’er kan medføre både sygdom og vanvid. Ved korrekt udførelse, træning og forståelse er  Tantra naturligvis ikke farligt, men anses for en særlig hurtig vej til  oplysningen. Når den  lærevillige  elev følger den  dygtige Lama’s instruktioner, opstår der et særligt bånd mellem dem, som kaldes  Samaya. Samaya betyder også det bånd, der er mellem en udøver af   Tantra  og vedkommendes  Yidam.
  Den 16. Karmapa Rangdjung Rigpæ Dordje, den gode Lama, som demonstrerer din egen 'indre' Lama.
   Billedet viser den 16.
  Karmapa, den gode
  Lama som demonstrerer
  din egen ‘indre’ Lama.
  Han sidder med 
  vadjra
  og  gantha krydset  i
  sine hænder på samme
  måde som
  Vadjradhara,
  symbolet på
  Buddha naturen.

En særlig betydning har  begrebet  Rod-lama, som generelt er den  Lama, som udpeger sindets iboende  Buddhanatur for eleven, så eleven, skt.: chela, på en meget direkte måde opnår  Lama’ens egen
erfaring ved  darshan, præsentation og demonstration. Som  Rodlama defineres også den  Lama, som tager eleven gennem et traditionelt 3 årigt meditations tilbagetræknings program, som indeholder   Yidam  meditation og de hemmelige  yoga’er  (læs om dem under:  Naropa’s 6 doktriner). En  Rodlama er altså ikke en  Dharma-lærer, som man selv “vælger”, eller som præsenterer sig som sådan for en elev. Det har man hørt om, at der er nogle  Lama’er, som gør. Det er yderst ukorrekt, når det sker.
  Indenfor den generelle  Bodhisatvayana  eller   Sutra  (i modsætning til  Tantra) er  Lama’en en såkaldt   Kalyanamitra, en åndelig ven eller vejleder, som respekteres for sin viden og indsigt alene, mens der ikke er tale om  Samaya, og  Sutra fartøjet som sådan er heller ikke farligt at benytte for sundheden og den mentale tilstand. Se også under:  Dharma-lærer.

  Lamdræ (tib.):
 Vej og frugt. En  Sutra  tradition hos   Sakyapa’erne.

  Lamrim (tib.):
 xxx.

 Lhagthong (tib.):
 ordret: lhag = øverste; thong: erfaring. Se under   vipashyana.

  Lidelse:
 -  der er lidelse ved lidelse  (smerte), lidelse ved forandring og lidelse ved sammensathed. Lidelse ved at være sammensat kaldes også eksistentiel lidelse. Det er lidelse at blive adskilt fra det, man holder af, ikke at få det, man ønsker, og at få det, man ikke vil have. Kort sagt vil al tilknytning  til enhver  af   de 5  skandha'er indebære  lidelse.   Læs videre i Shamar Rinpotje’s artikel:  4 grundlag for vågent nærvær  (‘mindfulness’), hvor emnet diskuteres indgående.
 Den 21. juli 2018 skrev  Karmapa på sin hjemmeside:  "Anerkend at smerte er en naturlig del af livet. Fra tid til anden vil det ske, at vi gennemgår smerte, emotionelt virvar og krise. Ganske enkelt fordi alt dette er vores menneskelige tilværelses faste ledsagere. Vi må derfor forstå, at uanset hvor hårdt vi anstrenger os, kan vi faktisk ikke undgå sådanne  oplevelser. Vi kan lige så godt acceptere dem og lære noget fra dem. Uanset hvor meget vi prøver på at undgå det uundgåelige, når vi  [så alligevel]  anerkender og forsøger at forstå smertefulde oplevelser, vil vi lære og gro."
 Læs også om:  lykke.  Se også under:   de  fire ædle sandheder

  Lidenskaber:
 (skt.:  klesha)   1)  avidya  (uvidenhed, eller forvirring om, hvad der er virkeligt),   2) begær  - samt   3)  vrede eller had. I en anden formulering tilføjes lidenskaberne:  misundelse og stolthed. I  Kalachakra Tantra  medregnes endnu en:  nærighed  eller  grådighed.  Se også under:  klesha.   Læs artiklen.

  Ligelighed og ligevægt.:
 se under:  upeksha.

  Liv:
 (skt.:  bhava) - det at være i live som et  sansende væsen  sammen med alle mulige andre sansende væsner i  samsara, som i øvrigt karakteriseres ved at bestå af døde ting   (elementerog levende  men sanseløse planter, fører nemt til at man beskæftiger sig med livets mysterium som det centrale tema i sit liv. Livets mysterium er bestemt et vigtigt emne, men i  Dharma’en  anser man livet som afhængigt af  sindet, selvom inkarnation naturligvis ikke ville være muligt uden liv.
   Uden sind ville man hverken opleve  lykke  eller  lidelse. Man ville slet ikke opleve noget.
   Abrahams religioner  beskæftiger sig med livets mysterium og negligerer  sindets mysterium  - det er som om at dette sidste emne slet ikke beskrives. Man kan derfor kalde disse religioner for  ‘eksistentielle’ - fordi de omhandler liv, død,  hellighed  og moral, skt.:  shila, mens emnerne  frigørelseoplysning  og   sindets natur  ikke omtales.
   Skønt Dharma bestemt også er ‘eksistentiel’  -  Buddha’s  Lære omhandler også liv, død, hellighed og moral -  er den i hovedsagen  yogisk  - meditation sat i system med henblik på frigørelse, oplysning og opdagelse af sindets natur -  og  psykologisk, fordi Dharma omhandler lykke og lidelse, som jo er  oplevelser, som  er mentale i deres  karakter  og natur.
  Karmapa  Thrinle Thaye Dordje skrev den 9. august 2018 på sin hjemmeside:
 “Medfølelse [skt.:  karuna]   rækker ud over logik og  livets love og overskrider således fødsel, alderdom, sygdom og død. Medfølelse er den eneste værdi, som kan hjælpe os med at forstå [og acceptere]  disse fire trin i  livet - ikke som noget rædsomt -  men som sandhed, forgængelighed og natur. Medfølelse hjælper os således til at finde modet til at leve meningsfulde liv. Ved at kende og acceptere livets forgængelighed kan vi pludselig opdage meget mere glæde og større formål i  livet."
 Læs også artiklen om:  Årsagskæden. Se også under:  bhavana, træning i meditation.
 

Click here to get to the top
 

  Livshjulet:
 (skt.:  bhavachakra)  symbolsk repræsentation
af de 6 verdener, hvor man kan genfødes, leve og dø.   Livshjulet står i modsætning til  Dharmahjulet.   Læs om det her og studer billedet.

 Lobha  (skt.):
  begær. Begærlighed eller lidenskab kaldes:  kama.  Læs videre under:  klesha.

  Lodjung (tib.):
 ordret: træning i forståelse eller intelligens,
ofte oversat som ‘sinds træning’ og 'mindfulness'.  ‘Lo’  (skt.: buddhi) betyder forståelse, læreevne og sans og evne for sandhed, vigtighed og virkelighed. ‘Djung’ betyder udvikling, træning eller tilblivelse  (skt.:  bhavana, at bringe til live). Der findes ikke et samlet sanskrit udtryk for denne slags træning, som også kendes som 'Tjangtjub semdjung' – Bodhicitta træning på tibetansk, ifølge  Lhalungpa i bogen Mahamudra. Det skyldes sikkert, at denne trænings form var  tibetaneren  Chekawa Yeshe Dordje’s formulering og sammensætning. Selvom emnet om træning i  Bodhicitta  var omfattende i Indien, både ved  formel træning i meditation og ved  kontemplation, er det Chekawa Rinpotje’s opsætning  med 7 punkter, som har givet navnet  lodjung til denne trænings form. Chekawa Rinpotje levede i elve hundrede tallet og var en fremtrædende  Lama  i  Kadam  traditionen. Han fik  transmission af  Domtøn, som havde den fra  Atisha, som igen havde fået den af  Dharmakirti   som ses på billedet,  fra Java og Sumatra i vore dages Indonesien.  Han kendes derfor også som ’Serlingpa’  – manden fra Guldlandet – hvilket var datidens navn for nutidens Sumatra. Dharmakirti er ellers den berømte kommentator til  Dinaga’s  afhandlinger om  Cittamatra. Dharmakirti omtales også som en tidligere inkarnation af Karmapa. Dharmakirti, også kendt som Serligpa - manden fra Guldlandet (Sumatra).
  Atisha opsøgte Dharmakirti på Sumatra efter en farefuld rejse over det indiske hav, fordi der ikke fandtes nogen i Indien, som var i besiddelse af begge  Bodhisatvayana transmissioner samtidigt fra både  Nagardjuna og  Asanga.

   Lodjung er den særlige   Bodhisattva- eller  Bodhicitta- træning, som er baseret på den almindelige  Buddha Dharma’s årvågne åndsnærvær  [“mindfulness”], som hedder  smriti  på sanskrit og drenpa på tibetansk. På denne basis trænes der i  Det Lyse Sind, det åbne sind eller hjerte, kaldet  Bodhicitta
, hvor man udvikler  (og / eller opdager) eksistensen af  - eller muligheden for -  sin egen rummelighed, selvforglemmende kærlighed, skt.:  maitri, og dybt indfølende medfølelse, skt.:  karuna, overfor alle   sansende væsner  i hele verden.  Lodjung kan således karakteriseres som empatisk årvågent åndsnærvær.
  Lodjung tager sit udgangspunkt i  shamatha  meditation, som trænes som en forberedelse  (tib.:  ngøndro)  til  lodjungs  i øvrigt mere  kontemplative  karakter. Den forberedende praksis kan også være  Avalokiteshvara  sadhanaLodjung  anvendes både indenfor meditationens rammer og udenfor i hverdagen, hvor mange af dagliglivets store og små problemer, de 10.000 ting og så videre  - er glimrende anledning til empatisk årvågent åndsnærvær og kontemplation.
  Der trænes således Bodhicitta på fem måder med basis i shamatha eller sadhana:
 1)   ved årvågent åndsnærvær,
(skt.)  smriti,
 2)  ved spontan indlevelse, deltagelse, fokus på

       'den anden' eller 'de andre' på en nysgerrig, 
        perspektiverende og selvforglemmende måde,
        samt
 3)   ved 
(skt.) maitri, venskabelig kærlighed, samt
 4)   ved 
(skt.) karuna, medfølelse,  samt
 5)   en levende forståelse for  sunyata.


 Da Bodhicitta i sagens natur ikke kan fremtvinges, er træningen udtryk for at begive sig ud på en opdagelsesrejse. Bodhicitta er et potentiale i sindet, som skal opdages og udforskes, hvilket  lodjung derfor sigter på. Chekawa’s 7 punkter er:
1)  forberedende praksis
2)  opbyg forståelse for relativ og ultimativ Bodhicitta
3)  Vend modgang til  Bodhi-vejen
4)  Anvend træningen i praksis
5)  Gør træningen frugtbar og virknings fuld
6)  Overhold træningens hensigter
7)  Fjern alle forhindringer ved én metode.


 Der anvises flere virksomme midler, skt.:  upayas, i forbindelse med træningen, mens håndteringen af Bodhicitta holdningens relative aspekt anvises ved mange slogans.
 Læs Shamar Rinpotje’s bog om emnet:  The Path to Awakening.
 Læs videre om:  smriti
Læs også om:  Bodhicitta.

  Lokeshvara  (skt.):
 ‘verdens hersker’  -  udtrykket bruges i betydningen af en  Bodhisatva, som behersker sin tilknytning og identifikation med sit eget   samsaraLokeshvara er et særligt aspekt af  Avalokitesvara. Han afbildes almindeligvis som stående op.

  Lopøn (tib.):
 se under:  Acharya.

 
Lyserød lotus, som stadig er lukket. Fotograf ukendt.

  Lotus  (blomsten):
 - er et meget brugt symbol for  Bodhicitta, det åbne sind og hjerte, som er helt uden fordomme og Lotus, Foto: David Hollingworth.karakteriseret ved venskabets kærlighed, skt.:  maitri, og medfølelse, skt.:  karuna. Lotus blomstens forskellige farver har specifik symbolik. Hvid  lotus peger på renhed og fuldkommenhed. Rød  lotus peger på kærlighed og medfølelse især. Den blå  lotus blomst kaldes for Utpala blomstutpala på sanskrit og symboliserer  klarhedens visdom, skt.:  pradjña. Utpala blomsten ses almindeligvis som halvåben, som for eksempel hos  Bodhisatva'erne  Avalokitesvara  og  Mandjusri. En gylden  lotus peger på den fuldstændige oplysning, skt.:  samyak sambodhi.
Læs også om:  Bodhicitta.
 Billedet for neden viser en åben lotus blomst, som en Buddha statue sidder på. Buddha statuen vil normalt symbolisere Buddha-naturen, som vi alle har. Lotus blomsten viser, at basis for at opdage sin Buddha-natur er et åbent hjerte og sind uden fordomme, som slet ikke kan lade være med at ønske alt godt for alle de sansende væsner og som bestræber sig på at hjælpe dem af med lidelse.
Lotus gylden fod udsnit fra bunden af en statue. Fotograf ukendt.

  Lotus Sutra:
  skt.: Saddharmapundarika, betyder ’Den  Fine  Dharma Tale, der er at lytte til ligesom en Lotus Blomst er at se på.’ En meget berømt  Mahayana  Sutra, som i Kina har dannet sin egen skole.  Lotus Sutra’en er især kendt for sin påpegning af helheden i  Buddha’ernes Dharma, hvilket kaldes ‘ekayana’ på sanskrit, det vil sige ‘ét fartøj.’ Også folk på de ‘begræsede’ fartøjer,   Sravakayana  og  Pratyekabuddhayana, vil nå til punktet, hvor de erkender  tomheds naturen, skt.:  sunyata, og dermed betræder  BodhisatvayanaLotus Sutra’ens andet kendetegn er læren om Buddha’ernes ubegrænsethed, som ikke kan  begribes, beskrives eller fattes. Ubegrænset i  tid, rum, udfoldelse og virksomhed.  Begivenheden  Nirvana forklares som præcist det samme som den efterfølgende  Buddha-tilstand.
 Lotus Sutra’en er oversat til engelsk:  Scripture of the Lotus Blossom of the Fine Dharma (The Lotus Sutra), translated from the Chinese of Kumarajiva by Leon Hurwitz. Forlag: Columbia University Press, New York, USA, 1976. ISBN: 0-231-03920-4.

  Lumbini (skt.): Lumbhini Tempel
 en lille by i Syd Nepal, hvor
Buddha Sakyamuni  blev født.
    Billedet viser
  fødesteds
  Templet
I dag er der mange Templer og klostre fra mange traditioner omkring  Lumbini. Man har for nylig udgravet, hvad der muligvis er selve det oprindelige Tempel for   Mahamaya Devi, Buddha Sakyamuni’s mor.
  Læs også om de 8 pilgrimsteder.

  Luner:
 xxx

  Lyder:
 [gl. dansk] se under:  udyder.

  Lykke:
 (skt.:  sukha). Læs mere herLæs også Karmapas artikel.

  Løfter:
 eller forpligtende retningslinjer at leve efter for at undgå dårlig  karma  og samtidigt fremme den gode, ved den hensigt som løfterne udtrykker. At leve med sådanne  løfters mening og virkeliggøre den bevirker, at du begynder at samle skt.:  punya, de gode menneskelige kvaliteter, uden anstrengelse eller anden indsats end at følge meningen. På denne relative måde får livet faktisk en god mening, fordi du skaber den  gode mening ved dine holdninger og handlinger.  Der findes  løfter af 3 slags.
 1) Løfter til personlig befrielse, skt.:  pratimoksha,
     Denne type løfter er negative ved at handle om at
     undlade skadelige handlinger – se under:  skade.
     Denne holdning kaldes ikke-vold, skt.:  ahimsa.
 2) Bodhisatva løfter  er positive ved at
     dreje sig om engagerende holdninger og
     handlinger, som fremmer  Bodhicitta eller er
     følger af Bodhicitta hensigten eller holdningen.
     Se også under:  gavn.
 3) Løfter eller forpligtelserne i  Tantra.  De kaldes
     også for  samayas. Disse løfter handler om
     opfattelser af både sig selv, andre, verden og
     sindet. De kaldes hemmelige, fordi kun du selv
     kan opfatte dem.
 Læs artiklen:  De 3 Fartøjer til Befrielsen -  læs også artiklen om:  Bodhisatva løfter.   Læs også:  Shamar Rinpotje’s artikel:  Samaya (på engelsk om Tantra løfterne).
 

Click here to get to the top

 

Klik her, så åbner næste side
Klik her, så åbner næste side

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

L

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk