regnbue linje
Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tendar Olaf Høyers CV

Forsiden

sitemap

Tendar

L

 

 

  Laksana  (skt.):
  [lakṣaṇa]; tib.: tsæn nyi [mtshan-nyid];  se under:   karakteristika.

  Lama (tib.):
 1.) (skt.:  guru)  en  Sutra-  og  Tantra
         Dharma-lærer. En udlært svend eller sand mester i Sutra og Tantra (Læs  lidt mere her om:   Sutra og Tantra)Lama’en er instruktør, træner, troldmand og præst indenfor   Mantrayana. På grund af det farlige og  det hellige  ved Mantrafartøjet, også kendt som  Vadjrayana,  skal lærlingen adlyde  Lama’ens instruktioner. Det er forbundet med fare at udøve   Tantra, fordi forkert udførelse eller udøvelse af ritual og de hemmelige  yoga’er kan medføre både sygdom og vanvid. Ved korrekt udførelse, træning og forståelse er  Tantra naturligvis ikke farligt, men anses for en særlig hurtig vej til  oplysningen. Når den  lærevillige  elev følger den  dygtige Lama’s instruktioner, opstår der et særligt bånd mellem dem, som kaldes  Samaya. Samaya betyder også det bånd, der er mellem en udøver af   Tantra og vedkommendes  Yidam.  Den 16. Karmapa Rangdjung Rigpæ Dordje, den gode Lama, som demonstrerer din egen 'indre' Lama.
   Billedet viser den 16.
 
Karmapa, den gode
  Lama som demonstrerer
  din egen ‘indre’ Lama.
  Han sidder med 
  vadjra
  og  gantha krydset  i
  sine hænder på samme
  måde som

  Vadjradhara,
  symbolet på

  Buddha naturen.

En særlig betydning har  begrebet  Rod-lama, som generelt er den  Lama, som udpeger sindets iboende  Buddhanatur for eleven, så eleven, skt.: chela, på en meget direkte måde opnår  Lama’ens egen
erfaring ved  darshan, præsentation og demonstration. Som  Rodlama defineres også den  Lama, som tager eleven gennem et traditionelt 3 årigt meditations tilbagetræknings program, som indeholder   Yidam  meditation og de hemmelige  yoga’er  (læs om dem under:  Naropa’s 6 doktriner). En  Rodlama er altså ikke en  Dharma-lærer, som man selv “vælger”, eller som præsenterer sig som sådan for en elev. Det har man hørt om, at der er nogle  Lama’er, som gør. Det er yderst ukorrekt, når det sker.
  Indenfor den generelle  Bodhisatvayana  eller   Sutra  (i modsætning til  Tantra) er  Lama’en en såkaldt   Kalyanamitra, en åndelig ven eller vejleder, som respekteres for sin viden og indsigt alene, mens der ikke er tale om  Samaya, og  Sutra fartøjet som sådan er heller ikke farligt at benytte for sundheden og den mentale tilstand. Alex Berzin skriver på sit netsted: "Guru is translated as lama. La means unsurpassable or sublime, while ma means mother." Ordet Lama angiver således den ideelle lærer i anskuelse og meditation, som i kraft af sin egen indsigt, erkendelse og opnåelse af bhumi'erne, er i stand til at lede enhver lærevillig hele vejen til befrielse og oplysning. Imidlertid er denne betydning af ordet Lama den samme som en Bodhisatva eller en Buddha. I almindelighed er det ikke den slags Lama'er, som du møder som Dharmalærere.   Alex Berzin skriver videre: "--- lama signifies a ritual master. Although such lamas have trained in meditation, they have not necessarily achieved any spiritual attainments. Nor are they necessarily qualified to lead others through the Buddhist path. Nevertheless, they can perform the rituals correctly and can instruct others to do the same. Among the Tibetans, such lamas serve somewhat like village priests. They travel from village to village and perform rituals for people in their homes. These rituals help to bring prosperity, health, and good fortune to the families, and help to remove any obstacles to success." "Whether lamas are highly realized spiritual teachers or simply ritual masters, they may be monks, nuns, or laypeople." --- "People who are lamas by virtue simply of being ritual masters, monks, or lay performers of monastic rituals command respect. Even if their levels of spiritual development are not particularly advanced, their training, their vows, or the services they provide makes them worthy of esteem. Nevertheless, those who are lamas in merely one of these honorific senses are not the persons to whom the classical disciple-mentor relationship refers." Læs også om:  mesterlæren.
        Se også under:  Dharma-lærer.
 2.)  Et folk i Nordøst Australien kaldes for Lama-lama.
         Læs mere hos  Wikipedia.
 3.)  Et ganske særligt dyr i Sydamerika, som bliver
         brugt som pakdyr. Den korrekte stavemåde er
         dog ikke lama, men Llama. 
          Læs mere hos  Wikipedia
Læs også om:  præst.

  Lamdræ (tib.):
 Vej og frugt. En  Sutra  tradition hos   Sakyapa’erne.

  Lamrim (tib.):
 xxx.

  Leende Buddha:
 se under:  Pu-tai.

  LGBT:
 eller: LGBTQ  eller: LGBTQQIA+  er diverse forkortelser for lesbisk, bøsse, biseksuel, transkønnet, 'queer,' 'questioning,' intersex og aseksuel person. Nogle gange tilføjes et ’plus’ for at give mulighed for flere betegnelser. Det er jo en noget underlig betegnelse for usædvanlige køns identiteter. Så mange store bogstaver i række uden mulighed for at udtale dem som et ord eller et dækkende begreb er næppe holdbart på længere sigt. Men det er indtil videre således, at de mennesker, som identificerer sig som disse usædvanlige køn, gerne betegner sig selv. Derfor har den kluntede betegnelse fundet vid udbredelse. 
 Læs videre under:  køn.

 Lhagthong (tib.):
 ordret: lhag = øverste; thong: erfaring. Se under   vipashyana.

  Lhabrang  (tib.):
 en  Tulku’s organisation, som forvalter ejendom og formue på Tulku’ens vegne. Det er også  lhabrang’en, som eftersøger en Tulku’s  genfødsel, og som sådan er hovedansvarlig for at finde og udpege vedkommende.  Lhabrang'en ledes af en manager, direktør - eller som tibetanerne benævner positionen - generalsekretær, tib.:  chagzø.

  Lhakang (tib.):
 betyder  helligt hus. Skt.: Mandir. Normalt oversat som Tempel. I reglen en kvadratisk eller rektangulær sal i hvis ene ende et  alter er konstrueret langs hele væggen. Langs de øvrige vægge hænger der gerne malerier eller vægmalerier af  Buddha'erBodhisatva'er  og berømte  Lama'er. Resten af salen er til deltagere i undervisning eller  pudjas. Der er ofte også en trone eller flere troner til  Tulku’er. Salen kan befinde sig i et hus, som ikke har andre rum. Men normalt er der flere rum til dit og dat, som ofte bruges i salen. For eksempel madrasser til at sidde på i salen og lignende. Der er ofte også mindre  Lhakang'er bygget til huset til for eksempel pudja'er for Templets  Dharmapalas.

  Lidelse:
 [skt.:  duḥkha];  -  der er lidelse ved lidelse  (smerte), lidelse ved forandring og lidelse ved sammensathed. Lidelse ved at være sammensat kaldes også eksistentiel lidelse. Det er lidelse at blive adskilt fra det, man holder af, ikke at få det, man ønsker, og at få det, man ikke vil have. Kort sagt vil al tilknytning  til enhver  af   de 5  skandha'er indebære  lidelse.   Læs videre i Shamar Rinpotje’s artikel:  4 grundlag for vågent nærvær  (‘mindfulness’), hvor emnet diskuteres indgående.
 Den 21. juli 2018 skrev  Karmapa på sin hjemmeside:  "Anerkend at smerte er en naturlig del af livet. Fra tid til anden vil det ske, at vi gennemgår smerte, emotionelt virvar og krise. Ganske enkelt fordi alt dette er vores menneskelige tilværelses faste ledsagere. Vi må derfor forstå, at uanset hvor hårdt vi anstrenger os, kan vi faktisk ikke undgå sådanne  oplevelser. Vi kan lige så godt acceptere dem og lære noget fra dem. Uanset hvor meget vi prøver på at undgå det uundgåelige, når vi  [så alligevel]  anerkender og forsøger at forstå smertefulde oplevelser, vil vi lære og gro."
 Lidelse er et af de  tre kendetegn (på  livet). Læs også om:  lykke.  Se også under:   de  fire ædle sandheder

  Lidenskaber:
 skt.:  kleshas  
  1)  avidya  (uvidenhed, eller forvirring om, hvad
        der er virkeligt),  
  2) begær  - samt  
  3)  vrede eller had.
I en anden formulering tilføjes lidenskaberne:  misundelse og stolthed. I  Kalachakra Tantra  medregnes endnu en:  nærighed  eller  grådighed

 Se også under:  klesha.   Læs artiklen.

  Ligelighed og ligevægt.:
 se under:  upeksha.

  Ligfærd:
 Når nogen dør, må deres lig behandles med rettidig omhu og respekt. Når hjertet holder op med at slå, vil vedkommende normalt erklæres for død, men den afdøde er først ’rigtig’ død, når det såkaldte ’indre åndedræt stopper lidt tid efter. Læs om dette moment under:  bardo. Selv efter den afdøde er helt væk fra liget, kan det ske, at den afdødes bevidsthed bliver hængende lidt endnu omkring liget. Så det er bedst at lade liget ligge i fred på et godt sted i mindst tre dage efter døden er indtruffet. Det bedste vil være i 7 dage.
 Fra  Buddhadharma’s synspunkt er det ikke vigtigt om liget bliver brændt, begravet eller på anden vis opløst i sine molekylære bestanddele. Det almindelige blandt buddhister er dog ligbrænding.
  Læs også om:  genfødsel. Læs videre  i artiklen:  Død og ligfærd.

  Ling  (tib.):
       [gling] 
1.)  Et sted, indgår i navnet på et kloster, så ordet
        betegner begrebet kloster, mens resten af navnet betegner klosterets egentlige navn. Ling betyder således ikke skt.:  vihara, kloster, men er alligevel den almindelige betegnelse i  Tibet. Nu bruges  ling også i navne på  Buddhadharma centre i hele verden,
        når de har et tibetansk navn.
2.) Ling er også navnet på et legendarisk kongerige i 
        Dokham, muligvis Golok, hvor sagnkongen Gesar herskede engang.

  Liv:
 (skt.:  bhava) - det at være i live som et  sansende væsen  sammen med alle mulige andre sansende væsner i  samsara, som i øvrigt karakteriseres ved at bestå af døde ting   (elementerog levende  men sanseløse planter, fører nemt til at man beskæftiger sig med livets mysterium som det centrale tema i sit liv. Livets mysterium er bestemt et vigtigt emne, men i  Dharma’en  anser man livet som afhængigt af  sindet, selvom inkarnation naturligvis ikke ville være muligt uden liv.
   Uden sind ville man hverken opleve  lykke  eller  lidelse. Man ville slet ikke opleve noget.
   Abrahams religioner  beskæftiger sig med livets mysterium og negligerer  sindets mysterium  - det er som om at dette sidste emne slet ikke beskrives. Man kan derfor kalde disse religioner for  ‘eksistentielle’ - fordi de omhandler liv, død,  hellighed  og moral, skt.:  shila, mens emnerne  frigørelseoplysning  og   sindets natur  ikke omtales.
   Skønt Dharma bestemt også er ‘eksistentiel’  -  Buddha’s  Lære omhandler også liv, død, hellighed og moral -  er den i hovedsagen  yogisk  - meditation sat i system med henblik på frigørelse, oplysning og opdagelse af sindets natur -  og  psykologisk, fordi Dharma omhandler lykke og lidelse, som jo er  oplevelser, som  er mentale i deres  karakter  og natur.
  Karmapa  Thrinle Thaye Dordje skrev den 9. august 2018 på sin hjemmeside:
 “Medfølelse [skt.:  karuna]   rækker ud over logik og  livets love og overskrider således fødsel, alderdom, sygdom og død. Medfølelse er den eneste værdi, som kan hjælpe os med at forstå [og acceptere]  disse fire trin i  livet - ikke som noget rædsomt -  men som sandhed, forgængelighed og natur. Medfølelse hjælper os således til at finde modet til at leve meningsfulde liv. Ved at kende og acceptere livets forgængelighed kan vi pludselig opdage meget mere glæde og større formål i  livet."
 Læs også om:  de  tre kendetegn (på  livet).
Læs videre om:  meningen (med  livet)
Se også under:  bhavana, træning i meditation.
Læs også artiklen om:  Årsagskæden.
 

Click here to get to the top
 

  Livshjulet:
 (skt.:  bhavachakra)  symbolsk repræsentation
af de 6 verdener, hvor man kan genfødes, leve og dø.   Livshjulet står i modsætning til  Dharmahjulet.   Læs om det her og studer billedet.

  Livs-krise:
 Når begæret ikke når sit mål. Og når misundelsen ikke forhindrer de misundtes lykke og succes. Og når vreden eller angsten ikke ændrer uretfærdighed eller magter at vinde over fjendtlige forhold eller at undgå dem. Og når stolthed ikke finder bekræftelse i omgivelserne eller mindreværd ikke ophæves ved socialt samvær. Samt når forvirring om, hvad der foregår, ikke afklares men øges. Så kan der være en tendens til en slags kortslutning af følelseslivet. Disse forhold handler om  karmavedanas  og  kleshas.
Hop i - fotomontage af  © Frank Kunert. Men en  livskrise kan også opstå ved en ægtefælles død, som efterlader partneren alene, hvor tilværelsen ellers var baseret på tosomhed og fællesskab. Også både barndom og alderdom kan udløse en  livskrise, når man ikke kan klare sig selv. Også tiden mellem barndom og alderdom kan frembringe situationer, hvor man føler sig magtesløs, isoleret og uden muligheder. Problemet i alle disse tilfælde er, at man mister emotionel orientering eller styring i sit liv, hvorefter man føler sig desorienteret, fordi de lidenskabelige  (kleshas)  og de basale følelser  (vedanas)  hidtil har skaffet en orientering i verden og  livet. Men nu synes der ikke længere at være noget at orientere sig efter. Hjertet føles tomt på en negativ måde, ved at der mangler noget, og verden og folk forekommer skuffende. Man føler ikke, at hjælp er muligt, eller man ved ikke, hvor hjælpen skulle komme fra. Det er som om, at det emotionelle kompas er gået i stykker og ikke kan repareres. Sådan føles det, så alene herved kan du erkende, at der faktisk stadig er emotionalitet, som orienterer sig i verden og livet. Men det er som om, at alle muligheder for emotionel engagement i omgivelserne og verden i det hele taget ikke længere kan finde sted. Antagelsen er naturligvis forkert, men sådan  føles det nu engang.
 De lidenskabelige følelser  (kleshas)  gengiver ret nøjagtigt kvaliteten ved dit liv og inkarnation. Måske netop når du er ophidset eller forvirret. Så karma er det store problem her. Derfor er både  meditationpudja  og  lodjung  (Bodhicitta træning)  gavnligt for den enkelte. Den ultimative løsning på en   livskrise er selvfølgelig  Bodhicitta. Desværre vil de fleste søge løsningerne andre steder og på andre måder, fordi man føler sig dårligt tilpas og derfor ikke synes at have overskud til kærlighed og medfølelse. Ligesom de fattige er dårlige til at betale skat, i og med at de mangler penge. Pointen er, at ingen mangler Bodhicitta, hvis de ville være nysgerrige nok til at lede after det i deres eget  sind. Forekommer Bodhicitta fuldstændigt urealistisk, må man søge  terapi. Der findes både kloge og gode terapeuter. Så der er sikkert også en, som kan hjælpe dig. Men husk, at problemet er ikke følelserne i sig selv, men karma. Giv endelig karma skylden. Karma bliver ikke fornærmet. Problemet er at kunne leve med verden, som den nogen gange manifesterer sig særdeles ubehageligt. Eller  lykke synes at være noget andre oplever, mens man selv må nøjes med  lidelse.
 Læs videre i  artiklen:  Selvmord.
Læs også om:  Terapi og subkultur.

  Lo  (tib.):
 [blo] - forstand; se under:  buddhi.

 Lobha  (skt.):
 kaldes også:  raga;  begær, grådighed. Begærlighed eller lidenskab kaldes generelt for:  kama.  Læs videre under:  klesha.

  Lodjung (tib.):
 ordret: træning i forståelse eller intelligens,
ofte oversat som ‘sinds træning’ og 'mindfulness'.  ‘Lo’  (skt.:  buddhi) betyder forstand, forståelse, intelligens, læreevne og sans og evne for sandhed, vigtighed og virkelighed. ‘Djung’ betyder udvikling, træning eller tilblivelse  (skt.:  bhavana, at bringe til live). Der findes ikke et samlet sanskrit udtryk for denne slags træning, som også kendes som 'Tjangtjub semdjung'  –  Bodhicitta træning på tibetansk, ifølge  Lhalungpa i bogen Mahamudra. Det skyldes sikkert, at denne trænings form var  tibetaneren  Chekawa Yeshe Dordje’s formulering og sammensætning. Selvom emnet om træning i
Bodhicitta  var omfattende i Indien, både ved  formel træning i meditation og ved  kontemplation, er det Chekawa Rinpotje’s opsætning  med 7 punkter, som har givet navnet  lodjung til denne trænings form. Chekawa Rinpotje levede i elve hundrede tallet og var en fremtrædende  Lama  i  Kadam  traditionen. Han fik  transmission af  Domtøn, som havde den fra  Atisha, som igen havde fået den af  Dharmakirti   som ses på Dharmakirti, også kendt som Serligpa - manden fra Guldlandet (Sumatra).billedet,  fra Java og Sumatra i vore dages Indonesien.  Han kendes derfor også som ’Serlingpa’  – manden fra Guldlandet – hvilket var datidens navn for nutidens Sumatra. Dharmakirti er ellers den berømte kommentator til  Dinaga’s  afhandlinger om  Cittamatra. Dharmakirti omtales også som en tidligere inkarnation af  Karmapa.
 (Dharmakirti, som Atisha mødte på Sumatra var dog sandsynligvis en anden mand af samme navn, fordi Dinaga’s kommentator menes at have levet nogle hundrede år før Atisha.)
  Atisha opsøgte Dharmakirti på Sumatra efter en farefuld rejse over det indiske hav, fordi der ikke fandtes nogen i Indien, som var i besiddelse af begge  Bodhisatvayana  transmissioner samtidigt fra både  Nagardjuna og  Asanga.
   Lodjung er den særlige   Bodhisattva– eller Bodhicitta – træning, som er baseret på den almindelige  Buddha Dharma’s ‘vågne nærvær’  [“mindfulness”], som hedder  smriti  på sanskrit og drenpa på tibetansk. På denne basis trænes der i  Det Lyse Sind, det åbne sind eller hjerte, kaldet  Bodhicitta, hvor man udvikler  (og / eller opdager) eksistensen af  - eller muligheden for -  sin egen rummelighed, selvforglemmende kærlighed, skt.:  maitri, og dybt indfølende medfølelse, skt.:  karuna, overfor alle   sansende væsner  i hele verden.  Lodjung kan således karakteriseres som empatisk vågent nærvær.
  Lodjung tager sit udgangspunkt i  shamatha  meditation, som trænes som en forberedelse  (tib.:  ngøndro)  til  lodjungs  i øvrigt mere  kontemplative  karakter. Den forberedende praksis kan også være  Avalokiteshvara  sadhanaLodjung  anvendes både indenfor meditationens rammer og udenfor i hverdagen, hvor mange af dagliglivets store og små problemer, de 10.000 ting og så videre er glimrende anledning til empatisk vågent nærvær og kontemplation.
  Der trænes således Bodhicitta på fem måder med basis i shamatha eller sadhana:
 1)   ved vågent nærvær,
(skt.)  smriti,
 2)  ved spontan indlevelse, deltagelse, fokus på

       'den anden' eller 'de andre' på en nysgerrig,  perspektiverende og selvforglemmende måde; skt.:  par-atma-samata ‘at se andre som sig selv’  – kunsten at  genkende  alle  sansende væsners lighed, og at opfatte alle som ligeværdige og af samme værdi som en selv. Hermed også at se bort fra  tilknytning  og  identifikation med kærester, familie, venner, fællesskab, høvdinge, fjender og uinteressante mennesker og dyr.   (Ligegyldighed er også en form for tilknytning og fordom.)
 Der er også en anden disciplin i samme klasse, nemlig  ’at bytte selv,’  skt.:  par-atma-pari-vartana, kunsten at ’bytte sig selv ud med andre.’ Ved empati at sætte sig i andres sted. Ved sådan indlevelse forestiller man sig og   beder til, at disse andres ulykke, ophidselse, usunde  karma og deres   lidelser overføres til ens eget hjerte, hvor det alt sammen opløses og forsvinder. Tib.: tonglen [gtoñg len]. Denne sidste øvelse kræver en mere indgående og detaljeret instruktion fra en kvalificeret  Dharma-lærer for at du kan udføre træningen rigtigt.
 3)   ved 
(skt.) maitri, venskabelig kærlighed, samt
 4)   ved 
(skt.) karuna, medfølelse,  samt
 5)   en levende forståelse for  sunyata.

    Da Bodhicitta i sagens natur ikke kan fremtvinges, er træningen udtryk for at begive sig ud på en opdagelsesrejse. Bodhicitta er et potentiale i sindet, som skal opdages og udforskes, hvilket  lodjung derfor sigter på. Chekawa’s 7 punkter er:
1)  forberedende praksis
2)  opbyg forståelse for relativ og ultimativ Bodhicitta
3)  Vend modgang til  Bodhi-vejen
4)  Anvend træningen i praksis
5)  Gør træningen frugtbar og virknings fuld
6)  Overhold træningens hensigter
7)  Fjern alle forhindringer ved én metode.
     (Nemlig ved de to slags  gavn.)
 Der anvises flere virksomme midler, skt.:  upayas, i forbindelse med træningen, mens håndteringen af Bodhicitta holdningens relative aspekt anvises ved mange slogans. Den vigtigste form for  lodjung kaldes for tonglen [gtoñg len]  på tibetansk og skt.: 
paratma-parivartana. Det er den såkaldte ’tag og giv’ kontemplation, hvor alverdens  lidelse og ulykke overføres fra de lidende og berørte til ens eget hjerte, hvor det alt sammen opløses og forsvinder. Samtidigt overfører man alverdens  lykke og gunstige  karma inklusive ens egne kvaliteter og evner som en gave til de samspilsramte, som lider. Ved ganske enkelt at forestille sig en sådan begivenhed, hvor disse ting faktisk sker alene i ens eget  sind, vil du påvirke dine omgivelser på flere positive måder. Og som regel får folk det også bedre, når nogen udfører  lodjung omkring dem eller for dem, selvom de ikke befinder sig lige i nærheden. Denne type træning virker ligesom  bøn, men indeholder flere virksomme midler, skt.: upayas, end blot bøn.
 Husk at du har brug for både instruktion og transmission om  lodjung fra en kvalificeret  Dharmalærer.
 Læs Shamar Rinpotje’s bog om emnet:  The Path to Awakening.
 Læs videre om:  smriti.   Og om:  smriti-upasthana.
Læs også om:  Bodhicitta.
Lyt også til Elvis:  ‘Walk a mile in my shoes' en sang af Big Daddy Wilson.

  Lokapalas  (skt.):
 tib.: djigtenpæ sungma  ['jig rten pa'i srung ma], betyder 'beskyttere af stedet.' Betegnelsen er en hentydning til de  fire retningers konger.
 Betegnelsen  lokapala bruges også om alle mulige lokale  guder, som er blevet omvendte til  Buddhadharma eller er blevet betvunget af for eksempel  Guru Rinpotje, hvorefter de har afgivet et løfte om at beskytte for eksempel et kloster. Som sådan kaldes de for damtjen på tibetansk. Dam betyder løfte og tjen betyder stor.

  Lokeshvara  (skt.):
 ‘verdens hersker’  -  udtrykket bruges i betydningen af en  Bodhisatva, som behersker sin tilknytning og identifikation med sit eget   samsaraLokeshvara er et særligt aspekt af  Avalokitesvara. Han afbildes almindeligvis som stående op.

  Lopøn (tib.):
 se under:  Acharya.

  Losar (tib.):
 [lo gsar  ལོ་གསར་];  nytår.

 
Lyserød lotus, som stadig er lukket. Fotograf ukendt.

  Lotus  (blomsten):
 - er et meget brugt symbol for  Bodhicitta, det åbne sind og hjerte, som er helt uden fordomme og Lotus, Foto: David Hollingworth.karakteriseret ved venskabets kærlighed, skt.:  maitri, og medfølelse, skt.:  karuna. Lotus blomstens forskellige farver har specifik symbolik. Hvid  lotus peger på renhed og fuldkommenhed. Rød  lotus peger på kærlighed og medfølelse især. Den blå  lotus blomst kaldes for Utpala blomstutpala på sanskrit og symboliserer  klarhedens visdom, skt.:  pradjña. Utpala blomsten ses almindeligvis som halvåben, som for eksempel hos  Bodhisatva'erne  Avalokitesvara  og  Mandjusri. En gylden  lotus peger på den fuldstændige oplysning, skt.:  samyak sambodhi.
Læs også om:  Bodhicitta.
 Billedet for neden viser en åben lotus blomst, som en Buddha statue sidder på. Buddha statuen vil normalt symbolisere Buddha-naturen, som vi alle har. Lotus blomsten viser, at basis for at opdage sin Buddha-natur er et åbent hjerte og sind uden fordomme, som slet ikke kan lade være med at ønske alt godt for alle de sansende væsner og som bestræber sig på at hjælpe dem af med lidelse.
Lotus gylden fod udsnit fra bunden af en statue. Fotograf ukendt.

  Lotus Sutra:
  skt.: Saddharmapundarika, betyder ’Den  Fine  Dharma Tale, der er at lytte til ligesom en Lotus Blomst er at se på.’ En meget berømt  Mahayana  Sutra, som i Kina har dannet sin egen skole.  Lotus Sutra’en er især kendt for sin påpegning af helheden i  Buddha’ernes Dharma, hvilket kaldes ‘ekayana’ på sanskrit, det vil sige ‘ét fartøj.’ Også folk på de ‘begræsede’ fartøjer,   Sravakayana  og  Pratyekabuddhayana, vil nå til punktet, hvor de erkender  tomheds naturen, skt.:  sunyata, og dermed betræder  BodhisatvayanaLotus Sutra’ens andet kendetegn er læren om Buddha’ernes ubegrænsethed, som ikke kan  begribes, beskrives eller fattes. Ubegrænset i  tid, rum, udfoldelse og virksomhed.  Begivenheden  Nirvana forklares som præcist det samme som den efterfølgende  Buddha-tilstand.
 Lotus Sutra’en er oversat til engelsk:  Scripture of the Lotus Blossom of the Fine Dharma (The Lotus Sutra), translated from the Chinese of Kumarajiva by Leon Hurwitz. Forlag: Columbia University Press, New York, USA, 1976. ISBN: 0-231-03920-4.

  Lumbini (skt.): Lumbhini Tempel
 en lille by i Syd Nepal, hvor
Buddha Sakyamuni  blev født.
    Billedet viser
  fødesteds
  Templet
I dag er der mange Templer og klostre fra mange traditioner omkring  Lumbini. Man har for nylig udgravet, hvad der muligvis er selve det oprindelige Tempel for   Mahamaya Devi, Buddha Sakyamuni’s mor.
  Læs også om de 8 pilgrimsteder.

  Luner:
 xxx

  Lung  (tib.):
 se under:  vayu;  og under:  agama, betydning nr. 2 og således også under:  abhisheka.

  Lyder:
 [gl. dansk] se under:  udyder.

  Lykke:
 (skt.:  sukha). Læs mere herLæs også Karmapas artikel.  Læs også om:  de 8 lykkebringende symboler.

  Løfter:
 eller forpligtende retningslinjer at leve efter for at undgå dårlig  karma  og samtidigt fremme den gode, ved den hensigt som løfterne udtrykker. At leve med sådanne  løfters mening og virkeliggøre den bevirker, at du begynder at samle skt.:  punya, de gode menneskelige kvaliteter eller dyder, uden anstrengelse eller anden indsats end at følge meningen. På denne relative måde får livet faktisk en god mening, fordi du skaber den  gode mening ved dine holdninger og handlinger.  Der findes  løfter af 3 slags. De
      beskrives som ydre, indre og hemmelige.
1)  Løfter til personlig befrielse, skt.:  pratimoksha,
      Denne type løfter er negative ved at handle om at undlade skadelige handlinger – se under:  skade.  Derfor kaldes de også for ydre løfter.
      Denne holdning kaldes ikke-vold, skt.:  ahimsa.
2) Bodhisatva løfter  er positive ved at
      dreje sig om engagerende holdninger og handlinger, som fremmer  Bodhicitta eller er  følger af Bodhicitta hensigten eller holdningen.  Derfor kaldes de også for
      indre løfter. Se også under:  gavn.
3) Løfter eller forpligtelserne i  Tantra.  De kaldes
      også for  samayas. Disse løfter handler om  opfattelser af både sig selv, andre, verden og sindet. De kaldes hemmelige, fordi kun du selv  kan opfatte dem – som hovedregel. Andre vil ofte kunne se det, når du på en eller anden måde viser det. Men dine aller inderste opfattelser af dig selv og verden kan du egentlig ikke kommunikere, fordi de er så private. Samayas betyder dog egentlig forbindelse til  Buddhanaturen.  Ideen med Tantra løfter er, at det kun er når du opfører dig og opfatter dig selv som en  Buddha, at du kan holde forbindelsen. Så når du ligger under for fordomme og lidenskabelige følelser, skt.:  kleshas, mister du naturligt forbindelsen. Den forsvinder simpelthen, når misforstået identitet og opfattelse, skt.:  moha, dominerer sindet. Derfor kaldes Tantra  løfter for ’undergang.’  Det er som at surfe på havet, hvor surfer brættet pludselig bare er væk, og du falder i vandet. Der beskrives 14 sådanne slags undergang. Disse 14 kaldes rod løfterne.
 I øvrigt skal det nævnes, at forbindelsen ikke mistes fuldstændigt i de fleste situationer, hvor man ’glemmer’ at holde forbindelsen, fordi man bliver ophidset og selvoptaget. Når man bliver opmærksom på, at forbindelsen er væk, kan man da relativt nemt genoprette den. Den slags situationer handler de såkaldte gren løfter om.
 Læs artiklen:  De 3 Fartøjer til Befrielsen.
    Læs også artiklen om:  Bodhisatva løfter.
Samt den uddybende artikel:  Samaya.  
  Læs også:  Shamar Rinpotje’s artikel:  Samaya
(på engelsk om Tantra rod løfterne).
Click here to get to the top


 

 

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

L

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

 

 

 

 

L

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk