




	Forsiden



	sitemap



	Tendar

Ordbog & Dharma leksikon

Labrang (tib.):

[bla brang]; en Tulku’s organisation, som forvalter ejendom og formue på Tulku’ens vegne. Det er også labrang’en, som eftersøger en Tulku’s genfødsel, og som sådan er hovedansvarlig for at finde og udpege vedkommende. Labrang'en ledes af en manager, direktør - eller som tibetanerne benævner positionen - generalsekretær, tib.: chagzø.

Lakshana (skt.):

[lakṣaṇa]; tib.: tsæn nyi [mtshan-nyid]; se under: karakteristika.

Lalitavistara Sutra (skt.):

en Mahayana Sutra om Buddha Sakyamuni's liv frem til den første drejning af Dharmahjulet i Sarnath for de 5 asketer. Det er en typisk Bodhisatvayana Sutra, hvor alle Indiens guder og halvguder deltager, og hvor selv lidelse ikke ser så slem ud. Sutra'en er oversat til engelsk.
Læs også om: Abhiniskramana Sutra.

Lama (tib.)

1.) [bla ma]; den ordrette betydning er et højere
        menneske; skt.: guru; en Sutra- og Tantra- Dharmalærer. En udlært svend eller sand mester i Sutra og Tantra (Læs lidt mere her om:   Sutra og Tantra). Lama’en er instruktør, træner, troldmand og præst indenfor   Mantrayana. På grund af det farlige og det hellige ved Mantrafartøjet, også kendt som Vadjrayana, skal lærlingen adlyde Lama’ens instruktioner. Det er forbundet med fare at udøve Tantra, fordi forkert udførelse eller udøvelse af ritual og de hemmelige yoga’er kan medføre både sygdom og vanvid. Ved korrekt udførelse, træning og forståelse er Tantra naturligvis ikke farligt, men anses for en særlig hurtig vej til oplysningen. Når den lærevillige og tålmodige elev følger den dygtige og erfarne Lama’s instruktioner, opstår der et særligt bånd mellem dem, som kaldes Samaya. Samaya betyder også det bånd, der er mellem en udøver af Tantra og vedkommendes Yidam. Den 16. Karmapa Rangdjung Rigpæ Dordje, den gode Lama, som demonstrerer din egen 'indre' Lama.
Billedet viser Rangdjung
Rigpæ Dordje, den 16.
Karmapa, den gode
Lama som demonstrerer
din egen ‘indre’ Lama.
Han sidder med
vadjra og gantha
krydset i sine hænder
på samme måde som
Vadjradhara,
symbolet på
Buddhanaturen.
Samaya er også en tantrika's bånd og forhold til hele verden, sindet og alle sansende væsner. Kort sagt en forbindelse til vedkommendes egen Buddhanatur, som fastholdes i alle oplevelser og under alle omstændigheder. Da Lama'en formidler denne forbindelse og samtidigt giver sin egen erfaring eller transmission til sin elev, bliver Lama'en synonym med elevens Buddhanatur i et Tantra trænings forløb. En elevs samaya til sin lama er ikke forskellig fra de andre typer samayas; men der er et tæt og familiært forhold mellem dem, fordi Lama'en er mesteren i et mesterlære forhold. Derfor bliver båndet også emotionelt og personligt, præget af hengivenhed og taknemmelighed. Elevens egen Buddhanatur taler til ham / hende gennem Lama'en i et ideelt forhold.
Spejler eleven sig virkelig i Lama'en, vil Lama'en opleves som nærmest guddommelig, som en Buddha eller Mahasatva, fordi eleven ser sin egen Buddhanatur spejlet i Lama'en. Denne begivenhed af ubetinget hengivenhed er meget gavnlig for at opnå hurtige resultater. (Normalt er psykologisk projektion, skt.: asravas, et stort eksistentielt problem for alle mennesker, men i Tantra vendes situationen på hovedet, når eleven spejler sig i sin Lama. Så problemet bliver pludseligt til løsningen.) Men forudsætningen er naturligvis, at Lama'en lever op til de kvaliteter, som eleven med rette kan forvente i en sådan type forhold. Der er ikke særlig mange Lama'er i verden, som kan leve op til den rolle. Undlad derfor som hovedregel at forgude din Lama, indtil en rigtig og ægte sind til sind transmission, skt.: darshan, faktisk finder sted.
Indenfor Sutra praksis spiller Lama'en ikke denne rolle, og der er ikke noget samaya. Samaya er et Tantra begreb. I Sutra er der ingen mesterlære, så her er Lama'ens rolle at være en spirituel rådgiver, vejleder og coach eller træner, skt.: kalyanamitra. Der er ikke noget fare moment i Sutra træning, men det går normalt også lidt langsommere med udviklingen.
En særlig betydning har begrebet Rod-lama, tib.: tsawa lama [rtsaba blama], som generelt er den Lama, som udpeger sindets iboende Buddhanatur for eleven, så eleven, skt.: chela, på en meget direkte måde opnår Lama’ens egen erfaring ved darshan, præsentation og demonstration. Som Rodlama defineres også den Lama, som tager eleven gennem et traditionelt 3 årigt meditations tilbagetræknings program, som indeholder Yidam meditation og de hemmelige yoga’er (læs om dem under: Naropa’s 6 doktriner). En Rodlama er altså ikke nogen, som man selv 'vælger' - eller som præsenterer sig som sådan for en elev. Det har man hørt om, at der er nogle Lama’er, som gør. Det er yderst ukorrekt, når det sker. Det er almindeligt at bede en Lama om, at vedkommende Lama vil acceptere dig som elev, men en sådan Lama bliver først Rodlama senere, når de beskrevne betingelser indtræffer. Hvis de indtræffer. Af høflighed kalder mange tibetanere en sådan Lama for Rodlama, før betingelserne er indtruffet, men set i lyset af samaya - og de mange misforståelser af samaya - bør vi andre ikke bruge betegnelsen 'Rodlama' - før betingelserne faktisk er indtruffet.
Lama er ikke en beskyttet titel, så pas på med folk, som ikke er udnævnt til det af autoriserede Tulku'er eller institutioner. Der er flere eksempler på folk, som misbruger positionen som Lama til personlig berigelse, magtmisbrug og sex med eleverne. Den slags falske Guru'er er ofte også enerådende i deres organisationer, så der mangler social kontrol og gensidig respekt. Der er ingen garantier mod den slags, så undersøg Lama'ens gode ry eller blakkede rygte nøje, før du bliver elev.
Alex Berzin skriver på sit netsted: "Guru is translated as lama. 'La' means unsurpassable or sublime, while 'ma' means mother."
Ordet Lama angiver således den ideelle lærer i anskuelse og meditation, som i kraft af sin egen indsigt, erkendelse og opnåelse af bhumi'erne, er i stand til at lede enhver lærevillig og tålmodig elev hele vejen til befrielse og oplysning. Imidlertid er denne betydning af ordet Lama den samme som en Bodhisatva eller en Buddha. I almindelighed er det ikke den slags Lama'er, som du møder som Dharmalærere.
Alex Berzin skriver videre: "... lama signifies a ritual master. Although such lamas have trained in meditation, they have not necessarily achieved any spiritual attainments. Nor are they necessarily qualified to lead others through the Buddhist path. Nevertheless, they can perform the rituals correctly and can instruct others to do the same. Among the Tibetans, such lamas serve somewhat like village priests. They travel from village to village and perform rituals for people in their homes. These rituals help to bring prosperity, health, and good fortune to the families, and help to remove any obstacles to success." ... "Whether lamas are highly realized spiritual teachers or simply ritual masters, they may be monks, nuns, or laypeople." ... "People who are lamas by virtue simply of being ritual masters, monks, or lay performers of monastic rituals command respect. Even if their levels of spiritual development are not particularly advanced, their training, their vows, or the services they provide makes them worthy of esteem. Nevertheless, those who are lamas in merely one of these honorific senses, are not the persons to whom the classical disciple-mentor relationship refers."
I både Sutra og Tantra betegnes Buddhadharma arvefølgens mestre, skt.: guruparampara, tib.: Ladjy [bla brGyud] - som Lama'er, hvor vægten ligger på en arvefølge mesters kvalifikationer til at opretholde og videreføre transmissionen af Buddhadharma. Sådanne Lama'er oversættes ofte som 'Linje-lama'er' - engelsk: 'lineage Lamas' - hvilket er en lidt fattig oversættelse. Meningen er arvefølge Lama'er, uden hvilke ingen transmission ville have fundet sted i historiens løb. Arvefølgens mestre kan dog også have andre titler. For eksempel kaldes de tidlige mestre ofte for Arhats og Mahasiddhas. Arvefølgen begynder naturligvis med Buddha Sakyamuni som den ultimative Lama, men han kendes normalt ganske enkelt som Buddha.
Læs videre om: mesterlæren.
Se også under: Dharma-lærer.
        Og om: præst.
2.) Et folk i Nordøst Australien kaldes for Lama-lama.
         Læs mere hos Wikipedia.
3.) Et ganske særligt dyr i Sydamerika, som bliver
         brugt som pakdyr. Den korrekte stavemåde er
         dog ikke lama, men LLama.
         Læs mere hos Wikipedia.

Lamdræ (tib.):

Vej og frugt. En Sutra tradition hos Sakyapa’erne.

Lamrim (tib.):

xxx.

Leende Buddha:

se under: Pu-tai.

LGBT:

eller: LGBTQ eller: LGBTQQIA+ er diverse forkortelser for lesbisk, bøsse, biseksuel, transkønnet, 'queer,' 'questioning,' intersex og aseksuel person. Nogle gange tilføjes et ’plus’ for at give mulighed for flere betegnelser. Det er jo en noget underlig betegnelse for usædvanlige køns identiteter (UKI). Så mange store bogstaver i række uden mulighed for at udtale dem som et ord eller et dækkende begreb er næppe holdbart på længere sigt. Men det er indtil videre således, at de mennesker, som identificerer sig som disse usædvanlige køn, gerne betegner sig selv. Derfor har den kluntede betegnelse fundet vid udbredelse. Det ville være nemmere for os alle med for eksempel betegnelsen: AK - alternative kønsidentiteter.
Læs videre under: køn.

Lhagthong (tib.):

ordret: lhag = øverste; thong: erfaring. Se under vipashyana.

Lhakang (tib.):

betyder helligt hus. Skt.: Mandir. Normalt oversat som Tempel. I reglen en kvadratisk eller rektangulær sal i hvis ene ende et alter er konstrueret langs hele væggen.
(Billedet nedenfor er fra Dhagpo instituttet i Frankrig. I de tibetanske tempelrum er vægfarverne traditionelt bordeaux røde for neden og solskinsgule for oven, mens loftet er i blå farver. I Dhagpo har de 'moderniseret' farvevalget. Hele bygningen virker inspireret af japansk arkitektur snarere end tibetansk. Men først og fremmest er det en moderne arkitektur, som er lavet af træ for at opfylde lokale materiale krav i Dordogne distriktet, hvor instituttet befinder sig.) Lhakang i Dhagpo's institut i Dordogne i Frankrig; fotograf ukendt.
Langs de øvrige vægge hænger der gerne malerier eller vægmalerier af Buddha'er, Bodhisatva'er og berømte Lama'er. Resten af salen er til deltagere i undervisning eller pudjas. Der er ofte også en trone eller flere troner til Tulku’er. Salen kan befinde sig i et hus, som ikke har andre rum. Men normalt er der flere rum til dit og dat, som ofte bruges i salen. For eksempel madrasser til at sidde på i salen og lignende. Der er ofte også mindre Lhakang'er bygget til huset for eksempel til pudja'er for Templets Dharmapalas.
Det er typisk for alle de buddhistiske traditioner at bygge templer med Buddha statuer og så videre. Men hvornår man begyndte på det, er ikke helt klart. Buddha Sakyamuni byggede ikke templer og stupa'er. Man kan knap nok sige, at han byggede klostre, for klostrene på hans tid var mere lejre af spinkle græshytter med et samlingshus for sangha'en, lavet af tømmer og krumt stråtag i stil med vikingehusene i Lejre. I samme ånd brugte man ikke Buddha statuer på Buddha Sakyamuni's egen tid. I flere århundreder efter hans Parinirvana var et billede af hans fødder eller af Bodhitræet i Bodhgaya de kendte repræsentationer for ham. Der er dog legender om, at de første Buddha statuer blev lavet allerede i hans egen tid af kongen af Koshala. Men ingen statuer fra den tid har overlevet, muligvis fordi de angiveligt blev lavet af hårdt tropisk træ, som nemmere går til i tiden løb end statuer af sten og metal.

Lidelse:

[skt.: duḥkha]; - der er lidelse ved lidelse (smerte), lidelse ved forandring og lidelse ved sammensathed. Lidelse ved at være sammensat kaldes også eksistentiel lidelse. Det er lidelse at blive adskilt fra det, man holder af, ikke at få det, man ønsker, og at få det, man ikke vil have. Kort sagt vil al tilknytning til enhver af de 5 skandha'er indebære lidelse. Læs videre i Shamar Rinpotje’s artikel: 4 grundlag for vågent nærvær (‘mindfulness’), hvor emnet diskuteres indgående.
Den 21. juli 2018 skrev Karmapa på sin hjemmeside: "Anerkend at smerte er en naturlig del af livet. Fra tid til anden vil det ske, at vi gennemgår smerte, emotionelt virvar og krise. Ganske enkelt fordi alt dette er vores menneskelige tilværelses faste ledsagere. Vi må derfor forstå, at uanset hvor hårdt vi anstrenger os, kan vi faktisk ikke undgå sådanne oplevelser. Vi kan lige så godt acceptere dem og lære noget fra dem. Uanset hvor meget vi prøver på at undgå det uundgåelige, når vi [så alligevel] anerkender og forsøger at forstå smertefulde oplevelser, vil vi lære og gro."
En Buddha formår ved sit Nirvana at hæve sig over oplevelser af lidelse. Det betyder ikke, at en Buddha ikke kan opleve lidelse; det betyder at oplevelsen af lidelse ikke hæfter sig eller griber Buddha. Så smerte er en biting for en Buddha. Det skyldes, at en Buddha dvæler ved Buddhatilstanden, så alle oplevelser er sekundære. Så det kan skam godt gøre ondt, men det betyder ikke noget.
Lidelse er et af de tre kendetegn (på livet). Læs også om: lykke. Se også under: de fire ædle sandheder.

Lidenskaber:

skt.: kleshas
1) avidya (uvidenhed, eller forvirring om, hvad
der er virkeligt),
2) begær - samt
3) vrede eller had.
I en anden formulering tilføjes lidenskaberne: misundelse og stolthed. I Kalachakra Tantra medregnes endnu en: nærighed eller grådighed.
Se også under: klesha. Læs artiklen.

Ligelighed og ligevægt:

se under: upeksha.

Ligfærd [og dødsfald]:

Når nogen dør, må deres lig behandles med rettidig omhu og respekt. Når hjertet holder op med at slå, vil vedkommende normalt erklæres for død, men den afdøde er først ’rigtig’ død, når det såkaldte ’indre åndedræt stopper lidt tid efter. Læs om dette moment under: bardo. Selv efter den afdøde er helt væk fra liget, kan det ske, at den afdødes bevidsthed bliver hængende lidt endnu omkring liget. Så det er bedst at lade liget ligge i fred på et godt sted i mindst tre dage efter døden er indtruffet. Det bedste vil være i 7 dage.
Fra Buddhadharma’s synspunkt er det ikke vigtigt om liget bliver brændt, begravet eller på anden vis opløst i sine molekylære bestanddele. Det almindelige blandt buddhister er dog ligbrænding.
Læs også om: genfødsel. Læs videre i artiklen: Død og ligfærd.

Ling (tib.):

[gling]; sted, lokalitet.
1.) Et sted, indgår i navnet på et kloster, så ordet
        betegner begrebet kloster, mens resten af navnet betegner klosterets egentlige navn. Ling betyder således ikke skt.: vihara, kloster, men er alligevel den almindelige betegnelse i Tibet. Nu bruges ling også i navne på Buddhadharma centre i hele verden,
        når de har et tibetansk navn.
2.) Ling er også navnet på et legendarisk kongerige i
        Dokham, muligvis Golok, hvor sagnkongen Gesar herskede engang.

Linjelama (tib. & dansk):

se under: Lama.

Liv:

(skt.: bhava) - det at være i live som et sansende væsen sammen med alle mulige andre sansende væsner i samsara, som i øvrigt karakteriseres ved at bestå af døde ting   (elementer) og levende men sanseløse planter, fører nemt til at man beskæftiger sig med livets mysterium som det centrale tema i sit liv. Livets mysterium er bestemt et vigtigt emne, men i Dharma’en anser man livet som afhængigt af sindet, selvom inkarnation naturligvis ikke ville være muligt uden liv.
   Uden sind ville man hverken opleve lykke eller lidelse. Man ville slet ikke opleve noget.
   Abrahams religioner beskæftiger sig med livets mysterium og negligerer sindets mysterium - det er som om at dette sidste emne slet ikke beskrives. Man kan derfor kalde disse religioner for ‘eksistentielle’ - fordi de omhandler liv, død, hellighed og moral, skt.: shila, mens emnerne frigørelse, oplysning og   sindets natur ikke omtales.
   Skønt Dharma bestemt også er ‘eksistentiel’ - Buddha’s Lære omhandler også liv, død, hellighed og moral - er den i hovedsagen yogisk - meditation sat i system med henblik på frigørelse, oplysning og opdagelse af sindets natur - og psykologisk, fordi Dharma omhandler lykke og lidelse, som jo er oplevelser, som er mentale i deres karakter og natur.
Karmapa Thrinle Thaye Dordje skrev den 9. august 2018 på sin hjemmeside:
“Medfølelse [skt.: karuna]   rækker ud over logik og livets love og overskrider således fødsel, alderdom, sygdom og død. Medfølelse er den eneste værdi, som kan hjælpe os med at forstå [og acceptere] disse fire trin i livet - ikke som noget rædsomt - men som sandhed, forgængelighed og natur. Medfølelse hjælper os således til at finde modet til at leve meningsfulde liv. Ved at kende og acceptere livets forgængelighed kan vi pludselig opdage meget mere glæde og større formål i livet."
Læs også om: de tre kendetegn (på livet).
Læs videre om: meningen (med livet).
Se også under: bhavana, træning i meditation - 'at bringe [meditation] til live.'
Læs også artiklen om: Årsagskæden.

Livshjulet:

(skt.: bhavachakra) symbolsk repræsentation
af de 6 verdener, hvor man kan genfødes, leve og dø. Livshjulet står i modsætning til Dharmahjulet. Læs om det her og studer billedet.

Livs-krise:

Når begæret ikke når sit mål. Og når misundelsen ikke forhindrer de misundtes lykke og succes. Og når vreden eller angsten ikke ændrer uretfærdighed eller magter at vinde over fjendtlige forhold eller at undgå dem. Og når stolthed ikke finder bekræftelse i omgivelserne eller mindreværd ikke ophæves ved socialt samvær. Samt når forvirring om, hvad der foregår, ikke afklares men øges. Så kan der være en tendens til en slags kortslutning af følelseslivet. Disse forhold handler om karma, vedanas og kleshas.
Hop i - fotomontage af © Frank Kunert. Men en livskrise kan også opstå ved en ægtefælles død, som efterlader partneren alene, hvor tilværelsen ellers var baseret på tosomhed og fællesskab. Også både barndom og alderdom kan udløse en livskrise, når man ikke kan klare sig selv. Også tiden mellem barndom og alderdom kan frembringe situationer, hvor man føler sig magtesløs, isoleret og uden muligheder. Problemet i alle disse tilfælde er, at man mister emotionel orientering eller styring i sit liv, hvorefter man føler sig desorienteret, fordi de lidenskabelige (kleshas) og de basale følelser (vedanas) hidtil har skaffet en orientering i verden og livet. Men nu synes der ikke længere at være noget at orientere sig efter. Hjertet føles tomt på en negativ måde, ved at der mangler noget, og verden og folk forekommer skuffende. Man føler ikke, at hjælp er muligt, eller man ved ikke, hvor hjælpen skulle komme fra. Det er som om, at det emotionelle kompas er gået i stykker og ikke kan repareres. Sådan føles det, så alene herved kan du erkende, at der faktisk stadig er emotionalitet, som orienterer sig i verden og livet. Men det er som om, at alle muligheder for emotionel engagement i omgivelserne og verden i det hele taget ikke længere kan finde sted. Antagelsen er naturligvis forkert, men sådan føles det nu engang.
De lidenskabelige følelser (kleshas) gengiver ret nøjagtigt kvaliteten ved dit liv og inkarnation. Måske netop når du er ophidset eller forvirret. Så karma er det store problem her. Derfor er både meditation, pudja og lodjung (Bodhicitta træning) gavnligt for den enkelte. Den ultimative løsning på en livskrise er selvfølgelig Bodhicitta. Desværre vil de fleste søge løsningerne andre steder og på andre måder, fordi man føler sig dårligt tilpas og derfor ikke synes at have overskud til kærlighed og medfølelse. Ligesom de fattige er dårlige til at betale skat, i og med at de mangler penge. Pointen er, at ingen mangler Bodhicitta, hvis de ville være nysgerrige nok til at lede after det i deres eget sind. Forekommer Bodhicitta fuldstændigt urealistisk, må man søge terapi. Der findes både kloge og gode terapeuter. Så der er sikkert også en, som kan hjælpe dig. Men husk, at problemet er ikke følelserne i sig selv, men karma. Giv endelig karma skylden. Karma bliver ikke fornærmet. Problemet er at kunne leve med verden, som den nogen gange manifesterer sig særdeles ubehageligt. Eller lykke synes at være noget andre oplever, mens man selv må nøjes med lidelse.
Læs videre i artiklen: Selvmord.
Læs også om: Terapi og subkultur.

Lo (tib.):

[blo] - forstand; se under: buddhi.

Lobha (skt.):

kaldes også: raga; begær, grådighed. Begærlighed eller lidenskab kaldes generelt for: kama. Læs videre under: klesha.

Lodjung (tib.):

ordret: træning i forståelse eller intelligens,
ofte oversat som ‘sinds træning’ og 'mindfulness'. ‘Lo’ (skt.: buddhi) betyder forstand, forståelse, intelligens, læreevne og sans og evne for sandhed, vigtighed og virkelighed. ‘Djung’ betyder udvikling, træning eller tilblivelse (skt.: bhavana, at bringe til live). Der findes ikke et samlet sanskrit udtryk for denne slags træning, som også kendes som 'Tjangtjub semdjung' – Bodhicitta træning på tibetansk, ifølge Lhalungpa i bogen Mahamudra. Det skyldes sikkert, at denne trænings form var tibetaneren Chekawa Yeshe Dordje’s formulering og sammensætning. Selvom emnet om træning i Bodhicitta var omfattende i Indien, både ved formel træning i meditation og ved kontemplation, er det Chekawa Rinpotje’s opsætning med 7 punkter, som har givet navnet lodjung til denne trænings form. Chekawa Rinpotje levede i elve hundrede tallet og var en fremtrædende Lama i Kadam traditionen. Han fik transmission af Domtøn, som havde den fra Atisha, som igen havde fået den af Dharmakirti   som ses på Dharmakirti, også kendt som Serligpa - manden fra Guldlandet (Sumatra). billedet, fra Java og Sumatra i vore dages Indonesien. Han kendes derfor også som ’Serlingpa’ – manden fra Guldlandet – hvilket var datidens navn for nutidens Java og Sumatra. Dharmakirti er ellers den berømte kommentator til Dinaga’s afhandlinger om Cittamatra. Dharmakirti omtales også som en tidligere inkarnation af Karmapa.
(Dharmakirti, som Atisha mødte på Sumatra var dog sandsynligvis en anden mand af samme navn, fordi Dinaga’s kommentator menes at have levet nogle hundrede år før Atisha.)
Atisha opsøgte Dharmakirti på Sumatra efter en farefuld rejse over det indiske hav, fordi der ikke fandtes nogen i Indien, som var i besiddelse af begge Bodhisatvayana transmissioner samtidigt fra både Nagardjuna og Asanga.
   Lodjung er den særlige   Bodhisattva– eller Bodhicitta – træning, som er baseret på den almindelige Buddha Dharma’s ‘vågne nærvær’ [“mindfulness”], som hedder smriti på sanskrit og drenpa på tibetansk. På denne basis trænes der i Det Lyse Sind, det åbne sind eller hjerte, kaldet Bodhicitta, hvor man udvikler (og / eller opdager) eksistensen af - eller muligheden for - sin egen rummelighed, selvforglemmende kærlighed, skt.: maitri, og dybt indfølende medfølelse, skt.: karuna, overfor alle   sansende væsner i hele verden. Lodjung kan således karakteriseres som empatisk vågent nærvær.
Lodjung tager sit udgangspunkt i shamatha meditation, som trænes som en forberedelse (tib.: ngøndro) til lodjungs i øvrigt mere kontemplative karakter. Den forberedende praksis kan også være Avalokiteshvara sadhana. Lodjung anvendes både indenfor meditationens rammer og udenfor i hverdagen, hvor mange af dagliglivets store og små problemer, de 10.000 ting og så videre– er glimrende anledning til empatisk vågent nærvær og kontemplation.
Der trænes således Bodhicitta på syv måder med basis i shamatha eller sadhana:
1)   ved vågent nærvær, (skt.) smriti,
2) ved spontan indlevelse, deltagelse, fokus på
       'den anden' eller 'de andre' på en nysgerrig, perspektiverende og selvforglemmende måde; skt.: par-atma-samata ‘at se andre som sig selv’ – kunsten at genkende alle sansende væsners lighed, og at opfatte alle som ligeværdige og af samme værdi som en selv. Hermed også at se bort fra tilknytning og identifikation med kærester, familie, venner, fællesskab, høvdinge, fjender og uinteressante mennesker og dyr.   (Ligegyldighed er også en form for tilknytning og fordom.)
Der er også en anden disciplin i samme klasse, nemlig ’at bytte selv,’ skt.: par-atma-pari-vartana, kunsten at ’bytte sig selv ud med andre.’ Ved empati at sætte sig i andres sted. Ved sådan indlevelse forestiller man sig og   beder til, at disse andres ulykke, ophidselse, usunde karma og deres   lidelser overføres til ens eget hjerte, hvor det alt sammen opløses og forsvinder. Tib.: tonglen [gtoñg len]. Denne sidste øvelse kræver en mere indgående og detaljeret instruktion fra en kvalificeret Dharma-lærer for at du kan udføre træningen rigtigt. Disse to former for praksis er den positive form for skt.: upeksha, upartiskhed eller fordomsfrihed.
3)   ved (skt.) maitri, venskabelig kærlighed, samt
4)   ved (skt.) karuna, medfølelse, samt
5)   ved (skt.) mudita, glæde ved andres lykke, samt
6)   ved en række slogans, som løser op for eller
        befrier bestemte typiske situationer, og
7)   ved en levende forståelse for sunyata.
    Da Bodhicitta i sagens natur ikke kan fremtvinges, er træningen udtryk for at begive sig ud på en opdagelsesrejse. Bodhicitta er et potentiale i sindet, som skal opdages og udforskes, hvilket lodjung derfor sigter på. Chekawa’s 7 punkter er:
1)   forberedende praksis
2)   opbyg forståelse for relativ og ultimativ Bodhicitta
3)   Vend modgang til Bodhi-vejen
4)   Anvend træningen i praksis
5)   Gør træningen frugtbar og virknings fuld
6)   Overhold træningens hensigter
7)   Fjern alle forhindringer ved én metode.
     (Nemlig ved de to slags gavn.)
Der anvises flere virksomme midler, skt.: upayas, i forbindelse med træningen, mens håndteringen af Bodhicitta holdningens relative aspekt anvises ved mange slogans. Den vigtigste form for lodjung kaldes for tonglen [gtoñg len] på tibetansk og skt.: paratma-parivartana. Det er den såkaldte ’tag og giv’ kontemplation, hvor alverdens lidelse og ulykke overføres fra de lidende og berørte til ens eget hjerte, hvor det alt sammen opløses og forsvinder. Samtidigt overfører man alverdens lykke og gunstige karma inklusive ens egne kvaliteter og evner som en gave til de samspilsramte, som lider. Ved ganske enkelt at forestille sig en sådan begivenhed, hvor disse ting faktisk sker alene i ens eget sind, vil du påvirke dine omgivelser på flere positive måder. Og som regel får folk det også bedre, når nogen udfører lodjung omkring dem eller for dem, selvom de ikke befinder sig lige i nærheden. En af grundene til at sådan metode er virksom, skyldes en stor optagethed med selve praksis, så opmærksomheden ikke beskæftiger sig med sorg, bedrøvelse, savn, smerte og den truende død på de sædvanlige deprimerende måder, som gør alting trist og håbløst i atmosfæren omkring de lidende. I stedet inddrages den manifeste lidelse i en proces, som kulminerer i lidelsens symbolske ophør, skt.: nirodha. Denne type træning virker ligesom bøn, men indeholder flere virksomme midler, skt.: upayas, end blot bøn.
Den virkelighed, som gør lodjung virksom, er samtidigheden, skt.: sahadja, med alle oplevelser og Buddhanaturen.
Husk at du har brug for både instruktion og transmission om lodjung fra en kvalificeret Dharmalærer. Husk også på, at lodjung på ingen måde er et alternativ til medicinsk eller anden lægelig behandling for sygdom. Lodjung kan kun supplere og lindre.
Læs Shamar Rinpotje’s bog om emnet: The Path to Awakening.
Læs videre om: smriti.   Og om: smriti-upasthana.
Læs også om: Bodhicitta.
Lyt også til Elvis: ‘Walk a mile in my shoes' en sang af Big Daddy Wilson.

Lodrø (tib.):

kløgt, kløgtig eller klog. Se mere under: Mita.

Lokapalas (skt.):

tib.: djigtenpæ sungma ['jig rten pa'i srung ma], betyder 'beskyttere af stedet.' Betegnelsen lokapala bruges om alle mulige lokale guder, som er blevet omvendte til Buddhadharma eller er blevet betvunget af for eksempel Guru Rinpotje, hvorefter de har afgivet et løfte om at beskytte for eksempel et kloster. Som sådan kaldes de for damtjen på tibetansk. Dam betyder løfte og tjen betyder stor.

Lokeshvara (skt.):

‘verdens hersker’ - udtrykket bruges i betydningen af en Bodhisatva, som behersker sin tilknytning og identifikation med sit eget samsara. Lokeshvara er et særligt aspekt af Avalokitesvara. Han afbildes almindeligvis som stående op.

Lopøn (tib.):

se under: Acharya.

Lorig (tib.):

se under: Buddividya.

Losar (tib.):

[lo gsar ལོ་གསར་]; nytår. Det tibetanske nytår følger Måneåret, hvilket giver en 'skud-' måned en gang i mellem. Ellers befinder losar sig typisk omkring fastelavn. Det kinesiske nytår følger en lignende udregning, men er ikke altid sammenfaldende med det tibetanske. Hertil kommer, at man i Tsurphu Kloster i det centrale Tibet, Karmapas traditionelle hovedkloster i landet indtil den kinesiske besættelse, anvender en variant af den almindelige tibetanske kalender. Nytår efter Tsurphu kalenderen har derfor ikke den samme 'skud-' måned.

Lyserød lotus, som stadig er lukket. Fotograf ukendt.

Lotus [blomsten]:

- er et meget brugt symbol for Bodhicitta, det åbne sind og hjerte, som er helt uden fordomme og Lotus, Foto: David Hollingworth. karakteriseret ved venskabets kærlighed, skt.: maitri, og medfølelse, skt.: karuna. Lotus blomstens forskellige farver har specifik symbolik. Hvid lotus peger på renhed og fuldkommenhed. Rød lotus peger på kærlighed og medfølelse især. Den blå lotus blomst kaldes for utpala på sanskrit og symboliserer klarhedens visdom, skt.: pradjña. Utpala blomsten ses almindeligvis som halvåben, som for eksempel hos Bodhisatva'erne Avalokitesvara og Mandjusri. En gylden lotus peger på den fuldstændige oplysning, skt.: samyak sambodhi.
Læs også om: Bodhicitta.
Billedet for neden viser en åben lotus blomst, som en Buddha statue sidder på. Buddha statuen vil normalt symbolisere Buddha-naturen, som vi alle har. Lotus blomsten viser, at basis for at opdage sin Buddha-natur er et åbent hjerte og sind uden fordomme, som slet ikke kan lade være med at ønske alt godt for alle de sansende væsner og som bestræber sig på at hjælpe dem af med lidelse.

Lotus Sutra (dansk & skt.):

skt.: Saddharmapundarika, betyder ’Den Fine Dharma Tale, der er at lytte til ligesom en Lotus Blomst er at se på.’ En meget berømt Mahayana Sutra, som i Kina har dannet sin egen skole. Lotus Sutra’en er især kendt for sin påpegning af helheden i Buddha’ernes Dharma, hvilket kaldes ‘ekayana’ på sanskrit, det vil sige ‘ét fartøj.’ Også folk på de ‘begræsede’ fartøjer, Sravakayana og Pratyekabuddhayana, vil nå til punktet, hvor de erkender tomheds naturen, skt.: sunyata, og dermed betræder Bodhisatvayana. Lotus Sutra’ens andet kendetegn er læren om Buddha’ernes ubegrænsethed, som ikke kan begribes, beskrives eller fattes. Ubegrænset i tid, rum, udfoldelse og virksomhed. Begivenheden Nirvana forklares som præcist det samme som den efterfølgende Buddha-tilstand.
Lotus Sutra’en er oversat til engelsk: Scripture of the Lotus Blossom of the Fine Dharma (The Lotus Sutra), translated from the Chinese of Kumarajiva by Leon Hurwitz. Forlag: Columbia University Press, New York, USA, 1976. ISBN: 0-231-03920-4.

Lumbini (skt.):

Lumbhini Tempel
en lille by i Syd Nepal, hvor
Buddha Sakyamuni blev født.
Billedet viser
fødesteds
Templet
I dag er der mange Templer og klostre fra mange traditioner omkring Lumbini. Man har for nylig udgravet, hvad der muligvis er selve det oprindelige Tempel for Mahamaya Devi, Buddha Sakyamuni’s mor.
Læs også om de 8 pilgrimsteder.

Luner:

se under: Tridosha.

Lung (tib.):

1.) vind eller luft; se under: vayu;
         og under: vata;
         læs videre under: Tridosha.
2.) Autorisation ved oplæsning; læs videre under:
         agama, betydning nr. 2;
         og således også om: abhisheka.

Lyder:

[gl. dansk]; se under: udyder.

Lykke:

(skt.: sukha og / eller: ananda). Når al lidelse er ophørt, skt.: nirodha, og borte, bliver sindet spontant glad. Det er den naturlige baggrunds følelse i sindet, når det ikke forstyrres, formørkes eller gribes af lidenskabelige følelser, skt.: kleshas, og fordomme med negativ stemning.
Læs mere her.
Læs her om Mahasukha - den store lykke.
Læs også Karmapas artikel.
Læs også om: de 8 lykkebringende symboler.
Læs videre under: fire slags frydefuld glæde.

Lærling:

se under: Chela.

Løfter:

eller forpligtende retningslinjer at leve efter for at undgå dårlig karma og samtidigt fremme den gode, ved den hensigt som løfterne udtrykker. At leve med sådanne løfters mening og virkeliggøre den bevirker, at du begynder at samle skt.: punya, de gode menneskelige kvaliteter eller dyder, uden anstrengelse eller anden indsats end at følge meningen. På denne relative måde får livet faktisk en god mening, fordi du skaber den gode mening ved dine holdninger og handlinger. Der findes løfter af 3 slags. De
      beskrives som ydre, indre og hemmelige.
1) Løfter til personlig befrielse, skt.: pratimoksha,
      Denne type løfter er negative ved at handle om at undlade skadelige handlinger – se under: skade. Derfor kaldes de også for ydre løfter.
      Denne holdning kaldes ikke-vold, skt.: ahimsa.
2) Bodhisatva løfter er positive ved at
      dreje sig om engagerende holdninger og handlinger, som fremmer Bodhicitta eller er følger af Bodhicitta hensigten eller holdningen. Derfor kaldes de også for
      indre løfter. Se også under: gavn.
3) Løfter eller forpligtelserne i Tantra. De kaldes
      også for samayas. Disse løfter handler om opfattelser af både sig selv, andre, verden og sindet. De kaldes hemmelige, fordi kun du selv kan opfatte dem – som hovedregel. Andre vil ofte kunne se det, når du på en eller anden måde viser det. Men dine aller inderste opfattelser af dig selv og verden kan du egentlig ikke kommunikere, fordi de er så private. Samayas betyder dog egentlig forbindelse til Buddhanaturen. Ideen med Tantra løfter er, at det kun er når du opfører dig og opfatter dig selv som en Buddha, at du kan holde forbindelsen. Så når du ligger under for fordomme og lidenskabelige følelser, skt.: kleshas, mister du naturligt forbindelsen. Den forsvinder simpelthen, når misforstået identitet og opfattelse, skt.: moha, dominerer sindet. Derfor kaldes Tantra løfter for ’undergang.’ Det er som at surfe på havet, hvor surfer brættet pludselig bare er væk, og du falder i vandet. Der beskrives 14 sådanne slags undergang. Disse 14 kaldes rod løfterne.
I øvrigt skal det nævnes, at forbindelsen ikke mistes fuldstændigt i de fleste situationer, hvor man ’glemmer’ at holde forbindelsen, fordi man bliver ophidset og selvoptaget. Når man bliver opmærksom på, at forbindelsen er væk, kan man da relativt nemt genoprette den. Den slags situationer handler de såkaldte gren løfter om.
Læs artiklen: De 3 Fartøjer til Befrielsen.
    Læs også artiklen om: Bodhisatva løfter.
Samt den uddybende artikel: Samaya.
Læs også: Shamar Rinpotje’s artikel: Samaya
(på engelsk om Tantra rod løfterne).


	Mangler titel-bjælken foroven? Klik her.

Ordliste

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

Ligelighed og ligevægt

Ligfærd [og dødsfald]

Uendelig knude, traditionelt tibetansk design.

            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting. Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt. Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.
                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af: site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk