Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

N

 

 

  Nadi (skt.):
 kanal. De forestillede indre  energi kanaler i kroppen, som  yogi’en  visualiserer dem i forbindelse med  Tantra, skønt de næppe findes ved evt. obduktion. Ved at forestille sig disse kanaler ledes kroppens energier til gavnlige cirkulationer, som kan fremkalde frigørelse af emotionelle spændinger, genkendelse af følelsernes inkarnation  i kroppen og stor glæde. Det øger også kroppens vitalitet. Udføres øvelserne forkert, kan det være farligt for sundheden. Derfor bør man følge en kvalificeret instruktør og træner, mens man lærer.

  Naga (skt.):
 [Nāga]; tib.: lu  [klu], ‘nøkke’  (på olddansk), et åndevæsen med sanser og selvbevidsthed, som lever i og omkring vandmiljøer. I dansk Oldtid blev nøkkerne, lindormene, dragerne, havmænd og havfruer anset for at være både negative kræfter  i naturen og ondsindede af væsen.  Nøkkerne blev associeret med vandløb, søer, moser og sygdom. Muligvis ofrede man til dem i Broncealderen. I Indien er der både gode og onde nøkker. Tilsyneladende var  naga dyrkelsen udbredt over hele Indien som natur-religion, også før de såkaldte ‘arier’ indvandrede og bosatte sig i Nordindien og medbragte deres egen religion baseret på   Veda’erne.  Men indoeuropæerne havde også nøkkerne med som en del af deres åndelige verden. Sandsynligvis er der sket en sammensmeltning af opfattelserne, ligesom det synes at være tilfældet med guden Shiva og andre. I det Oldindiske kosmologiske system med de 6 verdener, skt.:  Chakravala, er  naga’ernes placering uklar. Nogle gange opfattes de på linje med  asuras, andre gange befinder de sig på grænsen mellem menneskenes verden og dyrenes, men det er fordi de kan påtage sig sådanne former, mens de som nøkker har deres eget rige.
 Nøkkernes konge i Indien modtog  Pradjñaparamita Sutra’erne  fra  Buddha Sakyamuni.  Naga kongen levede længe og gav dem 1000 år senere til  Nāgardjuna, som med disse  Sutra’er fuldkommengjorde sin erkendelse og blev befriet og oplyst. Denne  Naga  konge må anses for at være en vision, som Nāgardjuna havde, men Naga kongen optræder også i visse  Sutra’er. For eksempel skærmede Naga kongen i form af en gigantisk kobraslange Buddha Sakyamuni mod en regnstorm ved at folde sit brystparti ud over Den Hellige Mand som en paraply, da Buddha Sakyamuni befandt sig i en overordentlig dyb   samadhi i dagene lige efter sit  Nirvana. I Kina blev nøkkerne opfattet som drager.
Kinesiske drage på blå fliser med lotus. Dragen i Kina er det samme som den indiske Naga og den danske nøkke.
Blandt  Abrahams religioner er der muligvis en parallel til  Naga’erne med  Serafim væsnerne – eller seraf’ferne – som omgiver Guds trone i profeternes  visioner. Serafim spiller dog en noget uklar rolle i Biblen, men ordret betyder Seraf en slange  (i følge Kirke-Leksikon for Norden ved Frederik Nielsen). På denne måde har Serafferne muligvis ligesom i Indien i nogle tilfælde haft en positiv og  dydig betydning, mens de i andre sammenhænge var negative, for eksempel slangen i  Paradiset, som forheksede Adam og Eva. I vore dages teologi synes Serafferne at have mistet en præcis betydning, skønt de må formodes at have haft velkendt funktion i Oldtiden.
 Læs også om:  guder.

.  Nagardjuna (skt.):
 Nagardjuna, den 'anden' Buddha.(skrives også: Nagarjuna), tib.: Ludrub  [klu grub]; navnet på  Mahasiddha,   Mahamudra  mester, grundlægger af  Madhyamaka  anskuelsen, reformator af  Ayurveda  (medicin), en alkymist, grundlægger af den ene  Bodhisatvayana transmission, Dekan på  Nalanda Klosteruniversitet, og opdager af visse hidtil hemmelige  Pradjñaparamita Sutra’er. Han var kort sagt et rigtigt renæscance menneske. Nagardjuna  kaldes også for den anden  Buddha. Det er svært at tidsfæste ham, men han er samtidig med visse konger i Sydindien, så det er rimeligt at antage, at han levede fra omkring år 120 til indi det næste århundrede. Hvor længe han levede er straks sværere at fastslå. I følge visse traditioner lever han i bedste velgående stadigvæk, fordi han er  vellykket alkymist.
 Akademikere mener almindeligvis ikke, at  Nagardjuna  har forbindelse med  Tantra. De mener, at først  Asanga  skaber forbindelse mellem  Pradjñaparamita og  Tantra. Traditionen opfatter derimod de to som uadskillelige, selvom man godt kan udøve  Pradjñaparamita  uden  Tantra.  Her er det igen på plads at huske på den mundtlige tradition. Der er sådan set intet til hinder for, at  Nagardjuna  holdt  Tantra  hemmeligt, mens han offentligt underviste i  Pradjñaparamita. Akademikere foreslår i stedet, at der kan have været flere med navnet  Nagardjuna.
  Han er forfatter til mange værker, hans mest kendte er   Mula-madhyamaka-karika, som findes oversat til dansk. Et andet berømt værk er ‘Juvelkæden', som også er oversat til dansk. Han er en af linieholderne i den lange   Mahamudra  transmission  (arvefølge)  indenfor  Karma Kadjy traditionen. Hans virksomhed er forbundet med  Nalanda  Kloster i Bihar, Amaravati og Nagarjunakhonda i Sydindien.   Nagardjuna er berømt for at have reformeret  Ayurveda. Han skal have indført brugen af halvædelsten og  metaller, hvor man førhen kun havde brugt urter.
  Han fik angiveligt  Pradjñaparamita Sutra’erne foræret af en  Naga  konge. Myten fortæller, at denne konge boede på bunden af den Bengalske Havbugt, hvor det må have været svært at holde blækket tørt.  Nagardjuna  boede det meste af sit liv i  Satavahana Imperiet. Lige nord for boede dengang et folk, som kaldtes   Naga  folket i skovene og bjergene  (dette folk havde næppe noget at gøre med det nuværende Nagaland i Nordøst Indien).  Muligvis fik Nagadjuna transmission til  Pradjñaparamita fra dette folks konge.  Hvor kongen så havde sin transmission fra, er ikke evident.
  Det er også muligt, at  Nagardjuna fik en  vision  af  Naga kongen i sit palads på havets bund. I en vision har blækket jo ikke problemer med at holde sig tørt. Det er svært at afgøre, hvad der måtte være tilfældet. Imidlertid er forklaringen med vision på linie med, hvad der skete for   Asanga godt 100 år senere. Asanga fik en vision af Buddha  Maitreya og  Tushita   himlen, hvorfra han hentede kanoniske   Dharma bøger.
  Hele  Mahayana  traditionen er fyldt med visioner, både når en mester modtager  transmission,  og når en mester visionært beskuer fjerne verdener, himelske beboelser og Buddha’ers paradiser. Det visionære i Dharma’en er ikke begrænset til Mahayana. I forbindelse med   Buddha Sakyamuni’s oplysning   hedder det sig, at  dels visdommens øje åbnede sig for Buddha, dels det guddommelige øje og Buddha-øjet. Hvor visdommens øje ganske enkelt betyder indsigt og sikker viden  (skt.:  vidya), er de to andre øjne tydeligvis visionære, for med det guddommelige øje kan Buddha se uendeligt langt væk, og med Buddha-øjet kan han se fortid, nutid, fremtid,   karma’s årsager og virkninger og så videre  (se under:   oplysningens 64 elementer).
  Nagardjuna  anses for grundlægger af  Mahayana  sammen med  Asanga i den forstand, at det er disse to, som skriver de første autoritative kommentarer til  Pradjñaparamita Sutra’erne. Mahayana Sutra’erne tilskrives naturligvis Buddha Sakyamuni, som skal have undervist i dem på  Gribbebjerget  ved Rajgir i Bihar.

Click here to get to the top

  Nairatmya  (skt.):
 1)  essensløshed
 2) navnet på Hevadjra’s ledsagerske i Hevadjra  Tantra’en.
   Se under:  essensløshed  og  Hevadjra.

  Nalanda i [Mahavihara]  (skt.):
 er navnet på kloster universitetet i  Maghada, ikke langt fra Rajgir i Bihar, Indien. I århundrederne efter  Buddha Sakyamuni’s  Parinirvana Nalanda Kloster og universitet - de sørgelige rester. groede klosteret til et megakloster.
   Billedet viser Nalanda’s
  ruiner med resterne af den
  store Stupa,med nogle af
  Sariputra’s relikvier indeni.
Fordi de akademiske fag blev dyrket efter højeste standard - og fordi der ikke fandtes andre universiteter på den tid - blev  Nalanda udklægnings stedet for Magadha Imperiets embedsmænd. Siden opstod de andre kloster universiteter  Vikramashila nord for Ganges floden samt  OdantapuriSomapura og  Jagaddala i Bengalen.  Nalanda  blev i 1193 angrebet og nedbrændt af de vilde og fanatiske tyrkere, som grundlagde Sultanatet i Delhi. Den persiske historiker Minhaj-i-Siraj skrev, at tusinder af munke blev brændt levende. Andre tusinder blev halshugget af den tyrkiske general Bakhtiar Khilji, angiveligt for at udrydde buddhismen helt.  Nalanda’s berømte og meget store bibliotek forsvandt også  i flammerne med alle sine sjældne bøger. En sand katastrofe for  Buddhadharma i Indien, skønt Nalanda’s ødelæggelse næppe var den væsentligste årsag til Dharma’ens forsvinden fra Indien i de følgende århundreder.
  Læs også om de 8 pilgrimsteder.

  Naldjorpa  (tib.):
 se under:  yogi.

  Nāmarūpa (skt.):
 navn og form, den fjerde ring i  Årsagskædens 12 led.  Det at være bevidst om sig selv, om de andre og alt muligt andet end  sig selv.  Nāma, navn, står for alt fra   den anden til den 5. skandhaRūpa, form, står for den første skandha, hvor sanse-evne  (skt.: indriya) mødes og får kontakt  (skt.:  sparsa)  med sanse genstande, hvorved sansning af alverdens sanselige genstande, sammensat af de 5 fysiske grund  elementer opstår i en sanset form  (skt.:  rūpa) i sindet og begynder deres gennemløb af de efterfølgende   skandha’er. De får så 'navn' i den tredje skandha og 'begreb' i den fjerde, så den færdige fremstilling præsenterer sig i bevidstheds skandha'en med 'navn' og 'form'.  Tilsvarende er de mentale sanse-genstande  (skt.:   manas) til stede i skandha'erne og bearbejdes tilsvarende. Ved oplevelsernes gentagne og lynhurtige strøm  (skt.:  santana)  gennem  de bevidste øjeblikke får også 'manas'  nāmarūpa   i de første skandha'er – selvom de er af lidenskabelig eller abstrakt karakter og hører hjemme i den fjerde skandha.  Se også under:  djñeya,  vidjñapti og  fortolkning.  Læs artiklen:  Hvad er en oplevelse.

  Namshe (tib.):
 bevidsthed, se under:   Vidjñana.

  Naropa (skt.):
 1016 – 1100 EVT.     MahasiddhaMahamudra mester og linjeholder  eller arving af den 'korte'  transmission af Mahasiddha og Mahamudra mester Naropa, tangkha fra Rumtek Kloster.Mahamudra fra  Tilopa. Han var  Marpa's  Lama. Han startede sit engagement i  Dharma’en  som  bikshu, fuldt ordineret munk og blev først  pandit, senere Dekan på  Nalanda Kloster Universitetet  i Bihar, Indien. Da han her hører om Tilopa, bliver han grebet af længsel efter at møde ham med en intuitiv fornemmelse af, at Tilopa måtte være hans Lama. Han fandt Tilopa og levede med ham i lang tid som  yogi. Naropa er berømt for hans 12 ‘prøvelser’ - forskellige begivenheder, som bragte ham til erkendelse og virkeliggørelse af Mahamudra. Han er også kendt for sine 6 Dharma’er, doktriner - se nedenfor. Naropa grundlagde det berømte Dharmacenter  Pulahari, som lå ikke så langt fra Nalanda.

  Naropas 6 doktriner [Dharma’er] (skt.):
 Naropa  formulerede   de hemmelige yoga’er  fra  Tilopa som 6 ’Dharma’er’ – ofte oversat som ’doktriner’.
1)   (skt.candika,  ‘den indre ilds yoga’
               (tib.:  tummo)
2)  (skt.)  mayakaya, ‘den illusoriske krop’
               (tib.:  djylu)
3)  (skt.svapana, ‘drømme yoga’
               (tib.:  milam)
4)  (skt.)  prabhasa, ‘lysets yoga’
               (tib.: øsal)
5) (skt.)  antarabhava, ‘mellemtilstandenes yoga’
               (tib.:  bardo)
6)  (skt.)  samkranti, ‘forvandlingens yoga’
               (tib.:  phowa)
 se også under:  Tilopa.

 Navngivning:
 Når folk tager  Tilflugt i de  Tre Ædelsten og når de tager  Bodhisatvaløfter, får de også et navn. I  Kadjy traditionen og de øvrige tibetanske skoler er dette navn i reglen på tibetansk, i  Theravada er navnet på sproget pali. Derfor er det de færreste, som herefter officielt tager navneforandring til for eksempel Tilflugts navnet. I stedet ses navnet som en velsignelse for fremtiden. Tilflugts navnet er angiveligt det navn, som du i fremtiden vil blive kendt under som en  Buddha, når du en skønne dag bliver  befriet  og  oplyst. Tilsvarende vil du blive kendt under dit  Bodhisatva navn, når du når det tiende  bhumi.
 Som traditionen i vores tid bliver videreført er der således ingen grund til at foretage en officiel navneforandring. Tilsvarende er det muligvis ikke en særlig god ide, at give børn buddhistiske navne, hvis sådanne navne kan gøre livet besværligt for børnene i skolegården.
 Det er typisk, at for eksempel jeg selv er kendt med mit munke navn, Tendar. Det gælder mange andre tidligere munke her i Vesten. Samt selvfølgelig alle de nuværende munke. Men det er nærmest undtagelsen, for alle, jeg kender, beholder deres oprindelige borgerlige navn ved forretninger med myndigheder, bank og så videre.

  Nerandjana:
 (skt.)  navnet på den forgrenede og lavvandede flod, som løber forbi  Bodhgaya. Det var her at  Siddhartha Gotama, som ganske snart skulle blive til  Buddha Sakyamuni, fik sig et bad i floden og havde besvær med at komme op på land igen på grund af svaghed i kroppen. Han havde i 6 år fastet sig til næsten hjælpeløshed. Han opgiver derfor sin askese, da den blot gør ham svag. Han møder også  hyrdinden Sudjata, som tilbyder ham et måltid mad med søde ris og mælk. Måltidet styrker ham straks, og han følger herefter midtvejen mellem luksus og afholdenhed. Han opnår kort tid efter sit  nirvana under  Bodhitræet ved Uruvela eller Bodhgaya, som det hedder i vore dage.

  Ngakpa  (tib.):
 [sngags pa]Tantra yogi; udøver af de hemmelige  yoga’er – se under:  yogi.

  Ngøndro (tib.):
 skt.: prayoga, forberedelse. Almindeligvis betyder betegnelsen indenfor  Kadjy  traditionerne forskolen til  Mahamudra  sadhana  (’praksis’). Der er den almindelige  ngøndro og den særlige  ngøndro. Den almindelige  ngøndro  er  De 4 Overvejelser. Den særlige  ngøndro har 4 discipliner:  glidefald  (tilflugt)Vadjrasatva  meditation,  mandala ofring og  guru-yoga.
 Den særlige Ngøndro’s fire discipliner består af mange mange gentagelser, hvilket kaldes for ‘samlinger.’ At akkumulere disse samlinger af gentagelser anses for særdeles gavnligt for at vænne sig til at udføre sadhana og for at opnå resultater af samlingerne. Generelt er der  to slags samling, som fører til to slags resultat, af dels menneskelig godhed eller dyder, skt.:  punya, og dels erfaringer om klarhedens visdom, skt.:  pradjñaNgøndro er således ikke blot noget, som skal overstås for at ankomme til noget virkeligt vigtigt, men gerne en praksis form, som man fortsætter med hele livet. Som begynder i buddhismen vil man værdsætte  ngøndro’ens disciplinerende indflydelse, hvorved meningen med både  Buddhadharma’s metode og anskuelse aktualiseres. Som gammel i gårde vil man værdsætte  ngøndro’ens stabiliserende indflydelse på dagligdagen, hvorved Buddha’s Lære integreres i alle livets aspekter.
 Den særlige  ngøndro  kan udføres på basis af  De 35 Buddha’er  sadhana, eller efter  Gampopa’s system, som er det mest almindelige. Efter forskolen indledes eventuelt  Yidam  meditation med lesagende hemmelige  yoga’er, hvis man udfører Mahamudra efter  Tantra  metoden. Efter  Sutra metoden vil man lægge hovedvægt på  lodjung  som støtte for meditation og refleksion for at opdage og udvikle ægte  Bodhicitta. Herefter påbegyndes den egentlige  Mahamudra  meditation  (Mahamudra som meditations system er noget andet end mahamudra som  mudra  indenfor Tantra.).  Mahamudra meditation præsenteres ofte som en Tantra tradition, men i følge Gampopa findes Mahamudra også som Sutra metode i  Samadhiraj Sutra.
  I øvrigt betyder  ngøndro  simpelthen forberedelse, så de indledende øvelser ved enhver sadhana kaldes for  ngøndro  sektionen.  Ngøndro til  lodjung er således  shamatha meditation. Der er også en særlig  ngøndro til  Dzogtjen.

 Læs også om: feltet for goder og fortjeneste.  Læs endvidere om:  sadhana.
 Se i boglisten om:  ngøndro bøger.

  Ni fartøjer:
 se under:  Ni yanas.

   Ni trin i shamatha (skt.):
 tib.: semnæ gu  [sems gnas dgu]; meditations formen  shiné  eller  shamatha trænes i 9 niveauer eller trin, som kaldes:
    1. fæstelse
   2. fortsat fæstelse
   3. fast fæstelse
   4. fuldstændig fæstelse
   5. tæmning
   6. rolighed
   7. fuldstændig ro
   8. vedvarenhed
   9. meditativ ligevægt.
 Denne liste stammer fra  Mahayana  Sutra’en  Mahayanasutralamkara.
 Læs artiklen.

  Ni Yanas  (skt.):
 I  Nyingma traditionen regner man med ni fartøjer til  befrielse, skønt den almindelige betegnelse er de  tre fartøjer. De  Ni Yanas er ligesom de tre fartøjer listen opdelt i:
1.)  Shravaka-yana,
2.)  Pratyeka-buddha-yana,
3.)  Bodhisatva-yana.
   Disse tre fartøjer betegnes som  Årsagsfartøj, fordi de angiver den præcise opfattelse af virkeligheden eller den ’rigtige,’ skt.:  samyak, anskuelse på ting og sager. Nemlig  begreberne om ikke-selv, skt.:  anatman, og tomhedsnaturen, skt.:  sunyata, ved alle  oplevelser. Så disse tre fartøjer er årsag til  erfaring om klarhedens visdom, skt.:  pradjña.
 De følgende seks fartøjer på denne liste, kaldes under et for  Virkningsfartøjet. Det skyldes, at man i  Tantra dyrker kunsten at plukke frugten af  sadhana,  skønt man kun lige har plantet et frø ved at komme i gang. Det kan gøres, fordi du allerede besidder  Buddhanatur. Så Tantra retter din opmærksomhed mod dit eget sinds rummelighed og klarhed og fastholder dette aspekt gennem alle sadhana’ens faser.
 De sidste seks fartøjer indeholder de seks  Tantra klasser. De første tre er de ’lavere’ klasser, mens de sidste tre er de ’højere.’ I den klassiske inddeling med tre fartøjer, regnes Virkningsfartøjet med til Bodhisatvayana, under betegnelsen: Tantra, mens erkendelse af tomhed, skt.:  sunya, ved fuldstændig færdighed i klarhedens visdom, skt.:   pradjña-paramita betegnes som:  Sutra.
4.)  Kriya Tantra,
5.)  Carya Tantra (eller: Ubhaya Tantra),
6.)  Yoga Tantra,
7.) Mahayoga,
8.)  Anuyoga,
9.)  Atiyoga (eller  Maha Ati, tib.: Dzogtjen).
     Læs artiklen:  Tantra, en særlig kunst.

  Nidana  (skt.):
 se under:  Årsagskæden.

  Nihilisme:
 betyder traditionelt i europæisk tradition en filosofi eller  anskuelse, som benægter eksistens af  objekiv sandhed.  (Nihilisme betyder også i en europæisk politisk tradition anarkisternes holdning til alle autoriteter både verdslige og religiøse - især i Tsar tidens Rusland. Anarkisterne ville blot frigøre folk uden at sætte et alternativt system i stedet.)
 Cittamatra anskuelsen kunne således antages at være nihilistisk, men i indisk tradition betyder  nihilisme ikke helt det samme som i Europa. At alt og alle i grunden er  oplevelser, så det derfor er umuligt at fastslå objektivt eksisterende sandhed, betyder ikke, at Cittamatra benægter, at der sker noget udover oplevelserne. Verden eksisterer formodentlig objektivt, men det er ganske enkelt ikke det, som opleves.
 Det lys, som vi ser med vores egne øjne, er på nethinden. Du ’ser’ ikke, hvad der er lige foran dine egne øjne. Alt, som du ser, er bag øjnene. Synsevnen er grænsefladen, men du ser ikke, hvad der er på den anden side af grænsen.
 Vi oplever kun vores eget  sinds indtryk, skt.:  djñeya,  fortolkning, skt.:  vidjñapti, og mentale reaktion, skt.:  caitasika. Disse ting, skt.:  dharmas, oplever vi til gengæld. Dharma’erne er momentant, skt.:  ksaneksana, virkelige, lige så længe  skandha’erne viser dem. Det er ganske vist et meget kort tidsrum, men når det klør, sker det også. Der er faktisk en relativ, skt.:  samvriti, virkelighed – den er blot slet ikke det, som vi antager. Vi vil nærmest instinktivt antage, at vi faktisk ser den objektive verden med vores egne øjne, skønt det er vores eget sind i arbejde, som vi faktisk ser med vores egne øjne. I buddhistisk forstand er verden et mysterium.
 Nihilisme i de indiske traditioner betyder, at anskue virkeligheden som uden  karmaårsagskæden  og  genfødselBuddha Sakyamuni’s korte kritik af sådan  nihilisme består i at forklare uvidenhed eller ubevidsthed, skt.:  avidya, om  Nirvanasamsara  og karma, som noget han selv har fjernet. Herved fik Buddha Sakyamuni  indsigt og personlig  erfaring om Nirvana, samsara og karma.
 Hvis der ikke var disse uvidenhedens tre faktorer, ville der heller ikke være noget eksistentielt problem. Det er netop fordi, der er karma, samsara, årsagskæden og genfødsel, at vi står overfor et stort problem. Buddha Sakyamuni fandt Nirvana, og opdagede således en vej til  befrielse  og  oplysning
 Nihilisternes forventning om at der kun leves dette nuværende  liv, og at alting ophører med døden, er spekulation. Man kunne oven i købet kalde det for en  tro.
 Bemærk venligst, at læren om tomheds naturen, skt.:  sunyata, ikke må misforstås som nihilisme. Karma og samsara er ganske alvorlige udfordringer, og Nirvana er løsningen. Selvom det handler om tomhed, er dette en lære med substans. Der er virkelige  forhindringer for Nirvana, selvom forhindringerne ikke har nogen egen natur, skt.:  svabhava.
 Læs også om:  eternalisme.
 

Click here to get to the top
   

  Nirmanakaya (skt.):
 Buddha’ens fysiske krop.  Nirmana = manifestation,  kaya = krop. Se under:  Trikaya.

   Nirodha  (skt.):
 - ophør. Det er  avidya, uvidenhed,  klesha, lidenskabelig tilknytning og   karma, som ophører ved   Nirvana. Nirodha  hedder på  tib.: gogpa, ophør uden rest, ligesom et udbrændt bål ikke længere har ild.  Først kan man ikke erkende sindets natur og virkemåde på grund af avidya, uvidenhedens tåge, men så forsvinder tågen, alt bliver  genkendeligt og tågen er  'ophørt' eller er 'væk'.

  Nirvana (skt.):
 [Nirvāṇa]; ordret: udslukning  (ligesom en ild brænder ud, når der ikke er mere brændstof). På tibetansk hedder  Nirvana   Jangdæ  [mya ngan las ‘das pa], hvilket betyder   tilstanden hinsides sorg.  (Theravada traditionen bruger sproget pali, hvor Nirvana hedder: Nibbana. Nibbana betyder ordret kølig i betydningen: uden feber, nemlig feberen fra  de 3 lidenskaber: forvirring, begær og vrede)Nirvana  kan ikke defineres, fordi der ikke er  karakteristika  som sådan. I stedet kan man sige, hvad der går forud, hvad forudsætningerne er, lidt om hvordan det opleves samt hvilke virkninger, det medfører, når  Nirvana  er indtruffet.  Læs artiklen(Læs også om:  Oplysningens 64 elementer)
Buddha Sakyamuni's øjeblik af Nirvana eller oplysning - Collection Guy van Rijn, Belgium Billedet viser Buddha Sakyamuni’s øjeblik af Nirvana eller oplysning.
Nirvana kan til dels også defineres ved, hvad begrebet ikke dækker og hvad, det er modsætning til.   Nirvana  betyder ikke, at når alt er udslukket, så sker der ikke mere, og at man ophører med at eksistere. Når  Nirvana er indtruffet, opstår der naturligt  Buddha-aktivitet.  Nirvana  overskrider sådan set både eksistens og ikke-eksistens ved at overskride et hvert begreb.  Nirvana er en kvalitativ ændring af både sindets virkemåde og sindstilstanden som sådan ved at de  3 slags slør  slukker, forsvinder, ophører og bliver virkningsløse.
  Desuden taler man om  Nirvana med en rest  og  Nirvana uden rest. ‘Nirvana med en rest’ er en almindelig  Mahayana  beskrivelse af en  Arhats  oplysning, som mangler erkendelsen af  pradjñaparamita. En sådan rest kan også være ønsket om at gavne andre, hvilket vil medføre en vis positiv  karma, som stadig vil være aktiv som såkaldt  Buddha aktivitet.
  Nirvana  uden rest er en mystisk tilstand, som ikke kan beskrives, bortset ved, hvad den ikke er. Den er uden forvirring, uden emotionelt tilknytning og uden karma  (avidya
klesha  og  karma).   Nirvana uden rest er synonymt med  samyak-sambodhi,  den fuldstændige oplysning,  som udover at være altoverskridende karakteriseres ved 3 kvaliteter:  SunyataVidjñana  og  Mahasukha  - tomhed  (essensløshed), bevidsthed og stor glæde.
  Nirvana kan siges at indeholde en progression. Først må der opstå  indsigt  i sindets natur og virkemåde. Når der er indsigt, vil der følge  befrielse. Når befrielsen er indtruffet, vil  oplysningen følge.  Buddha’s oplysning tog hele natten, før han var færdig med al den indsigt, skt.:  vidya – ordret: viden, som følger med oplysningen.
 (Nirvana er som tilstand ubetinget skt.:  asamskrita, mens begivenheden Nirvana er betinget, skt.:  samskrita, af ophøret af uvidenhed, skt.: avidya, og fremkomsten af viden, skt.: vidya, eller  indsigt.)

 I Wikipedia findes følgende interessante definitioner:   1)  Nir  = at forlade ;  Vana  = vejen til genfødsel;  Nirvana’s natur  =   det at have forladt vejen til genfødsel og alle muligheder for overgang til andre eksistens-former.   2)  Nir  = fri for;  Vana  = skov;   Nirvana’s natur  = at være i en tilstand, som for altid er fri for den tætte skov af de 3 ildebrande, som er begær, ondsindet vrede og forvirring  (uvidenhed).  3)  Nir  = fri for;  Vana  = vævning;  Nirvana’s natur  = fri for ærgelserne ved karmas knuder, hvorved nettet af fødsel og død ikke længere kan væves.   4) Nir  = fri for;  Vana  = stank;  Nirvana’s natur  = at være uden  - og at blive fri for stanken fra  - 
karma.
Læs også om:  bodhi og  samyaksambodhi.
   Læs artiklen: Om Buddha 1.

Click here to get to the top

  Nirvikalpa  (skt.):
 - uden diskursive tanker. Når  yogi'en  indgår  i  samadhi, holder den diskursive tanke proces op af sig selv, fordi opmærksomheden hviler i  alayavidjñana.  Se også under:  vikalpa.

  Nisvabhava (skt.):
 betyder ingen egen natur; eller: uden egen natur, skt.:  svabhava. Ved en nærmere undersøgelse finder du ikke noget, som er til  - udelukkende i kraft af sig selv. I stedet har ting og de  sansende væsner  blot  karaktertræk  eller egenskaber, som de kan  kendes på, og som opstår ved samspil med alt andet og alle andre. Men der er ingen egen natur eller essens.  Nisvabhava er således meget lig  begrebet  essensløshed, skt.:  nairatmya. Det er en anden måde at sige tomhed på, skt.:  sunyata. Der, hvor der burde være eller kunne forventes en essens, er der ikke noget, og alligevel manifesterer hele verden sig, skt.:  samsara, hele  tiden i konstant forandring og i en fortsat manifestation.
 En sådan nærmere undersøgelse af dit eget  sind  og  oplevelser foretages i den analytiske fase af indsigts meditation, skt.:  vipashyana. Eller i den indledende del af den fuldendende fase, skt.:  utpattikrama, ved  Sutra  og  Tantra træning, hvor den forestillede  Mandala forvandles til strålende lys, som gennemtrænger hele verden. Denne  visualisering symboliserer manglen på essens og tomhedsnaturen, skt.: sunyata.
 Læs videre under:  svabhava
læs også om:  stoflighed
samt om:  dharma (ting, sager og begivenheder).

  Nita  eller  niya  (skt.):
 betyder en forklaring. En  sadhana skal forklares, meningen skal tydeliggøres og meditationens faser påpeges, samt diverse variationer angives, før man kan udføre  Yidam sadhana. Dette kaldes for ’tri’ [khrid]  på tibetansk. De fleste mennesker kender kun det tibetanske udtryk ’tri.’  Denne forklaring findes almindeligvis i sadhana’ens manualer, som tidligere mestre har skrevet engang i fortiden.  Forklaringen gives almindeligvis i forbindelse med den formelle indvielse, skt.:  abhisheka.

  Nonne:
 se under:  bikshuni; og under:  sramaneri.

  Novice:
 se under:  sramanera;  og under:  sramaneri.

  Nyingma (skt.):
 den “gamle” transmission fra  Guru Rinpotje  og  Śāntarakṣita  med udgangspunkt i  Samye Kloster i det centrale  Tibet. Transmissionen fra Indien til Tibet fandt for det mestes vedkommende sted i syv hundrede tallet.  Nyingma  transmissionerne består dels af særlige  Tantra’er, dels af meditations systemet Maha-Ati  (tib.:  Dzogtjen)  med sin ledsagende anskuelse, som minder meget om  Mahamudra. Se også under:   Sarma, de  nye transmissioner. Læs også om:  terma.

  Nærvær:
 se under:  smriti.

  Nåde:
 indenfor  Abrahams religioner  har Guds  nåde  en afgørende betydning, som ikke forefindes i  Buddha Dharma. Dette religiøse begreb om Guds  nåde, som muslimer, kristne og jøder søger at opnå, giver ingen mening eller er udtryk for en misforståelse, set med buddhistiske øjne. En vred, nidkær og straffende faderlig Gud, som hersker absolut over hele verden, er egentlig en forestilling, som hører Oldtiden til. En sådan alfaderlig Gud blev anset for venligt stemt mod menneskene, når de ved ofringer, påkaldelser, hyldest og underkastelse fik samfund med Gud. Det kaldtes Guds  nåde i Oldtiden. Der er imidlertid ingen, som hersker absolut over hele verden. Der er heller ingen, som har ’skabt’ verden. Den er opstået helt af sig selv. Verden er resultatet af alle sansende væsners samlede  karma. Så det er karma, som er årsag og hersker. Karma er imidlertid et princip og ikke en person.
 Da Templet i Jerusalem blev ødelagt, ophørte jøderne med ofringer og blev ‘rabinske’. De kristne og muslimerne ofrer heller ikke. Hermed blev Guds  nåde opfattet på en ny måde.  Naturen har sin gang, men Gud, troede man, kunne gribe ind i begivenhederne på Jorden. Så ‘kontrakten’ eller pagten med Gud kom til at handle om at leve i en hellig ånd og kunne mærke Guds nærvær i livet. Ultimativt kom Guds  nåde til at betyde adgang til  paradis. Det positive er, at denne  nåde handler om tilgivelse, og det er en god ting. Det skaber en sund, skt.:  kushala,  karma.
  Med de buddhistiske briller på menes begrebet ’nåde’ at være misvisende, og det er aldrig blevet brugt i Dharma’en – det kan ikke bruges meningsfuldt i Dharma’en.
 Til gengæld bruges begrebet  velsignelse.
Buddha’erne  og  Bodhisatva’erne  udstråler konstant velsignelse, som gennemstrømmer alle universer og multiverset uophørligt. Ved at åbne sig for denne strøm af velsignelse, vil vi modtage den.
 Sandsynligvis er begrebet ’nåde’ et forsøg på at forklare fænomenet ’velsignelse’  ved hjælp af en guddommelig opskrift.
 Læs også om:  tro;  eller hengivenhed, skt.:  sraddha;  og om:  velsignelse.
Click here to get to the top


 

 

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

N

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

 

 

 

 

N

Her går stregen og slutter siden ...
Klik her for at åbne indholdslisten.            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk