regnbue linje
Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for befirelse og oplysning

Forsiden

sitemap

Tendar

Lama Tendar Olaf Høyer
  Forfatter  til  denne side
  Tendar Olaf Høyer  er en
  dansk  Lama  fra Karma
  Kadjy traditionen  siden
  1994,  hvis ekspertise er
  klassisk   meditation  og
  buddhistisk anskuelse.

 O 

 

 

Ordbog & Dharma leksikon

 

 
Regnbuefarvet linje

 

  Objektivitet  og objekt:

 se under:  stoflighed.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Odantapuri  [Mahavihara] (skt.):

 - også kendt som Udantapuri - er navnet på kloster universitetet stik syd for Patna i Bihar, det østlige Indien, ikke langt fra Nalanda
Ruinerne af Odantapuri Mahavihara.    Billedet viser
     kloster ruinerne.

Odantapuri var en del af et regulært netværk med de andre kloster universiteter i Bihar og Bengalen, hvor man ikke blot kunne blive munk og skaffe sig en akademisk uddannelse (shedra), men man kunne også uddanne sig i de klassiske dannelser, hvilket dannede grundlag for embedsmands standen i landene. Mange berømte   pandit’ter underviste skiftevis på disse klostre. De andre kloster universiteter var:
NalandaVikramashilaJagaddalaSomapura.
Odantapuri  blev ødelagt i 1193 ved samme lejlighed som Nalanda af den tyrkiske invasionshær fra Sultanatet i Delhi.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Oddiyana  (skt.):

 Oḍḍiyāna; også kendt som: Udiana, Uḍḍiyāna, Uḍḍāyāna, Udyāna eller blot landet Odi [Oḍi]; dette sidste navn skulle være navnet på folket i landet. Tib.: Ogyen eller Urgyen  (o rgyan [ཨོ་རྒྱན] eller: u rgyan [ཨུ་རྒྱན་])Dakiniernes land i en legendarisk betydning.
Oddiyana.
Guru Rinpotje’s  'rene land', skt.:  Buddhakshetra, eller  paradis  i en anden betydning, skønt til en vis grad sammenfaldende med betegnelsen Dakini'ernes land. I en tredje og lidt mere mondæn forstand er det et gammelt kongerige i Swat dalen i Pakistan  (Pakistans Svejts), hvorfra  Guru Rinpotje  (skt.: Padmasambhava)  og  Mahasiddha Indrabhuti  stammer. Kongeriget var i Oldtiden også kendt under navnet Kapila.
  I visse tidlige  Tantra’er omtales  Oddiyana  som et sted i NØ Bengalen eller Orissa  (skt.: Oḍiviśa). Mange  Tantra’er har deres oprindelse i  Oddiyana.
   I følge beretningerne om  de 84  Mahasiddha’er, bestod   Oddiyana  af to fyrstedømmer, hvor det ene hed  Shambola, muligvis det legendariske  Shambhala. Det var dette fyrstedømme, som  kong Indrabhuti den store  herskede over. Imidlertid var Shambhala et meget stort kongerige i følge  Kalachakra Tantra med en ganske stor befolkning. Nu er overdrivelser ret almindeligt om disse legendariske lande, så Shambola kunne da være Shambhala. Så er spørgsmålet blot, hvor  Oddiyana  egentlig lå henne – eller om der fandtes flere kongeriger med dette navn
Amlukdara Stupa i Swat dalen; Wikimedia foto.
Billedet viser Amlukdara Stupa i Swat.
 
De fleste lærde mener, at det lå i det nordlige nuværende Pakistan omkring Swat dalen.  Et nabo distrikt til Swat hedder: Shangla. Det kunne jo svare til Shambola. (Læs om Shangla distriktet her.) Området kaldes for ‘Pakistans Svejts’ på grund af landskabernes skønhed.  De to kinesiske  pandit’ter  Fashien og  Huangtsang omtaler begge deres besøg i  Oddiyana  som identisk med Swat.

  Oddiyana kunne dog også have befundet sig i Orissa.  Oddiyana på sanskrit betyder ’kongens have.’ Så mange steder og lande kunne have haft dette navn. Så  Oddiyana i Orissa må opfattes som et andet land end Swat, skønt Tantra også har sine rødder her.
  Centralasien blev for det meste buddhistisk i tiden efter Kejser  Ashoka omkring år 300 FVT. Området forblev buddhistisk indtil  Dharma’en  gradvist forsvinder, efter arabernes erobring af området omkring år 700 EVT. Hvis Oddiyana lå i Swat dalen, må landet have været underlagt  kongeriget  Gandhara, i hvert fald i perioder. Araberne erobrede aldrig Swat. Det gjorde nogle muslimske tyrkere til gengæld omkring år 1000, og de slog hårdt ned på Dharma’en i landet, så den forsvandt hurtigt herfra.
  Guru Rinpotje kom tilsyneladende fra Swat, mens  Tilopa  sandsynligvis fik  transmission  i Orissa.
 
Click here to get to the top

 
Regnbuefarvet linje

 

  [Lama]  Ole Nydahl:

 blev født i 1941. Ole Nydahl voksede op i Virum nord for København, hvor han også allerede som teenager mødte sin senere kone Hannah.Lama Ole Nydhal som gammel mand. Foto fra hans netsted. Fotograf ukendt.

Lama Ole Nydahl som gammel mand.

Efter studenter-eksamen flyttede de til det indre København. Her hærgede Ole Nydahl værtshusene og blev kendt som en værre bølle, som alle var bange for. I gamle dage kom han altid op at slås med folk, som han ikke kunne lide. Hvorfor han var så aggressiv dengang, vides ikke. Jan Poulsen citerer i sin bog 'Eik Skaløe' (ISBN: 978-87-02-16771-9; side 221) Ole Nydahl for følgende udtalelse: 'jeg var en kriger og kunne godt lide at slås, kunne godt lide at rydde værtshuse.' Der var angiveligt flere værtshuse som gentagne gange blev smadret af Ole Nydahl og hans lillebror Bjørn. Men det er meget påfaldende, at han fuldstændigt ændrede handlings mønster, efter sit møde med den 16. Karmapa Rangdjung Rigpæ Dordje ude i Nepal i slutningen af tresserne. Efter deres møde har Ole Nydahl aldrig overfaldt nogen, undtagen verbalt naturligvis. Men det var en radikalt anderledes indstillet ung mand, som kom hjem til Danmark med en mission om at sprede kendskabet til Buddhadharma i Vesten på Karmapa's opfordring. Man kan dog stadigvæk mærke hans aggressivitet, når han omtaler Islam i vore dage, men det er verbalt og med en fuldstændig afvisende mental holdning - mere om det længere fremme.
  Ole og Hannah Nydahl studerede buddhisme i Indien og Nepal i de sene tressere med glimrende Dharmalærere såsom den 16. Karmapa,  Kalu RinpotjeTenga Rinpotje  og flere andre tibetanske Lama'er over flere år. De modtag både vigtige  transmissioner  og instruktioner om buddhistisk anskuelse. Ind imellem trænede de meditation, især den forberedende praksis (ngøndro) til  Mahamudra  meditation. De fik aldrig tid og lejlighed til at gennemføre en formel   Yidam  meditativ tilbagetrækning i de år. Senere, da de kom tilbage til Europa blev de også for optagede af deres missions arbejde til at lave sådanne retreats. Man skal jo mindst bruge et år til det. Alligevel gav Karmapa dem fuldmagt til at undervise i buddhisme i Vesten og give formel  buddhistisk tilflugt, før de vendte tilbage til Europa.
 Ole Nydahl er på mange måder en vældig rar person, som det er nemt at omgås. Han virker sympatisk og besidder en skarp iagttagelses evne, så han for eksempel er god til at bedømme folks karakter og potentiale. Han ville være blevet den perfekte Bodhisatva, hvis han havde været i stand til at overstå sine skyggesider. Desværre har han ikke været så god til at bedømme sig selv. Det har medført, at nogle stærke begrænsninger og fordomme har sat sig fast i hans sind, så de på flere punkter overskygger hans mange kvaliteter og idealisme. Det er ærgerligt og synd for ham.
 Advarsels skilt: Missionr. Meget godt og noget knap så godt kan derfor siges om  Lama  Ole Nydahl. Først og fremmest er han en buddhistisk missionær. Som sådan har han haft stor succes med at sprede kendskab til Buddhadharma over hele Jorden. Han har oprettet meditations centre på alle kontinenter, bortset fra Afrika. Og formår at samle tusinder af mennesker til sine seminarer. Det er ret ekstraordinært. Han har faktisk nået at stifte omkring 600 centre af forskellig størrelse på denne måde. Ikke mange andre missionærer har haft tilsvarende succes med at komme ud og møde folk så mange steder og i så mange lande. Ole Nydahl har åbenbart en usædvanlig karma, hvad angår kunsten at missionere.
 Han opfører sig også som mange andre missionærer ved at opbygge sin organisation, Diamondway Buddhism, så han selv bevarer fuld kontrol. De mange vestlige Lama’er, som i tidens løb er blevet uddannet i Frankrig især, bliver ikke inviteret til at undervise i denne organisation. I stedet har  Ole Nydahl udviklet en model, hvor folk han stoler på og kender godt, bliver udnævnt til  Dharmalærere. Denne model rejser begrundet tvivl om disse menneskers kvalifikationer som lærere.
  Navnet 'Diamondway' angives ofte som oversættelse af udtrykket 'Vadjrayana' - men det betyder ikke en vej; det betyder et fartøj (skt.: yana). Vej hedder 'marga' på sanskrit. Det vides ikke helt, hvorfra denne begrebs forvirring stammer. Det er blot en underlig dertalje.
  Ole Nydahls læreplan inkluderer  ngøndro, introduktion til Mahamudra; som  anskuelse  og  Guruyoga. I ’gamle dage’ sendte  Ole Nydahl sine elever til  Tenga Rinpotje for videre uddannelse og instruktion i mere avancerede former for  meditation. Senere fik Lama Tjechu fra Bhutan og Nepal denne rolle. Senest er rollen gået til den  17. Karmapa Thaye Dordje og flere tibetanske Lama’er, som er tæt forbundet til Thaye Dordje.
Ole Nydahl foto Jonathan Wong_2_200px  Ole Nydahl   (se billedet)  begyndte sin karriere som missionær omkring 1970. Det var småt og hårdt. Sammen med sin kone Hannah Nydahl havde han et rengørings job for at tjene nogle penge. De rejste begge rundt først og fremmest i Danmark og Tyskland i et gammelt rustent folkevogns 'rugbrød' og fik venner til at gøre rent, mens de var væk. Efterhånden fik de nok donationer og indtægter fra salg af bøger til at finansiere virksomheden. I begyndelsen af firserne fik han en titel som 'Buddhist Master' af Shamar Rinpotje. Det var fordi Ole Nydahl ønskede at få titel af Lama, men Shamar Rinpotje mente ikke, at det var passende dengang. 'Buddhist Master' var tænkt som en titel på linje med en 'bachelor' grad fra et universitet. Der er ingen andre, som har fået denne titel. Men midt i firserne fik Ole Nydahl overtalt Tenga Rinpotje til at give ham titel af Lama. Både på grund af hans kendskab til buddhismen og for at understøtte hans missions arbejde. Herpå bekræftede Shamar Rinpotje titlen. Der går mange rygter om, at Ole Nydahl ikke er en 'rigtig' Lama, men det er ikke sandt. Normalt har en Lama gennemført en tre års meditativ tilbagetrækning med et stramt dagligt trænings program. Det fik Ole Nydahl aldrig lejlighed til, selvom han ønskede at deltage i den første 3 års retreat i Vesten, som Kalu Rinpotje startede i begyndelsen af firserne i Frankrig. Men Karmapa sagde nej. Ole Nydahl skulle sprede Dharma og skabe Dharma centre. Ole Nydahl havde det fint med at rejse rundt hele tiden som et cirkus. Og hans kalender var meget omfattende dengang, hvor han besøgte et nyt sted hver anden dag året rundt. Højest usædvanligt.
 Lama  Ole Nydahl har et lidt blakket ry på grund af hans promiskuitet og ‘oplyste’ enevælde. Han har aldrig lagt skjul på, at han dyrker erotiske forhold udenfor ægteskabet. Nogle bryder sig ikke om den slags, men Ole Nydahls erotiske partnere har altid været indforståede, så vidt det vides. Det må være besværligt med mange elskere, men det er jo ikke nødvendigvis umoralsk. Men nogle kritiserer, at han som Lama dominerer sine elever, når disse bliver elskere. Det har Ole Nydahl altid modsagt og mener, at disse erotiske forhold er jævnbyrdige. Det er de naturligvis ikke helt, men voksne mennesker burde kunne tage ansvar for deres erotiske levned, selvom de er hans elever. Intet tyder på misbrug eller tvang i disse forhold. Og de foregår åbenlyst.
 Ole Nydahls enevælde er heller ikke usædvanligt blandt missionær kulturer eller i Asien, men styreformen er nok ikke ligefrem gavnligt i den moderne tid, hvor gennemsigtighed og medlems demokrati anses for nødvendige kontrol foranstaltninger mod magt misbrug og finansielt bedrageri. Han kalder sit system for 'meritokratisk,' men det er ham som bestemmer. På trods af den manglende gennemsigtighed i Ole Nydahls enevælde, har der dog ikke været tegn på magtmisbrug eller bedrag.
 Så han har ikke lavet skandaler. Bortset fra hans ekstreme holdninger til Islam og muslimer i det hele taget.  Han siger ganske vist, at det er religionen Islam, som han tager afstand fra, men Islam er nogle menneskers religion, så det kan ikke være anderledes, end at hans afstands tagen må forstås som en afvisning af muslimer. Ole Nydahl undtager dog Sufi Islam. Han har endnu ikke formået at forklare, hvorledes afvisning af sine medmennesker kan forliges med  Bodhicitta indstillingen, som udtrykkes ved venskabelig kærlighed, medfølelse og forståelse af tomhed, skt.:  sunyata. Dette emne er en stor svaghed og mangel ved hans virke.    (Læs artiklen:  Buddha og Islam.)
 Jeg havde selv et godt samarbejde med Ole Nydahl, da jeg fungerede som manager af centeret i København Karma Drub Djy Ling (Karma Kadjy Skolen) fra 1985 til 1989. Måske fordi jeg aldrig har været hans elev, mens vi har en del Lama’er til fælles som lærere for os begge. Perioden var ikke uden problemer med  Ole Nydahl, men det ødelagde ikke samarbejdet. Dengang udtrykte han heller ikke så ekstreme holdninger i sine foredrag som nu. Jeg var  munk dengang, men det havde han tilsyneladende respekt for. I hvert fald dengang.
 Valgfri kørebane. I 1992 opstod splittelsen i Karma Kadjy traditionen mellem den højest rangerende Lama Shamar Rinpotje og den knapt så højtstående Situ Rinpotje og hans allierede, her i blandt det kinesiske kommunistiske imperiums regering. Situ Rinpotjes parti udpegede den tøvende Ogyen Dordje som den nye 17. inkarnation af Karmapa. Shamar Rinpotje, som havde undgået kinesisk indflydelse og ikke ønsket en politisk udnævnelse af så vigtig en Tulku som Karmapa, søgte samtidigt forsigtigt efter bekræftelse på hans egen formodede kandidat; året efter anerkendte han da med sikkerhed Thaye Dordje som den nye klassiske inkarnation af den 16. Karmapa. Thaye Dordje havde udnævnt sig selv, skal det understreges her. Faktisk i grel modsætning til Ogyen Dordje, som ikke kan huske sit tidligere liv. De første ord, som Thaye Dordje udtalte i dette liv, var ordret: 'Jeg er Karmapa.' Han var blot en purk på 3 år, som indtil da ikke havde udtalt rigtige ord.
  En sådan splittelse af den oldgamle Karma Kadjy tradition var aldrig set før, skønt der havde været nogen ballade omkring den 15. Karmapas Tulku, på grund af politisk intervention af den daværende tibetanske regering i nitten hundrede og tyverne. Den intervention blev dog hurtigt overstået. Den tibetanske regerings Karmapa kandidat døde ved en alvorlig ulykke på Tsurphu Kloster, hvorpå den 16. Karmapa Rangdjung Rigpæ Dordje blev anerkendt overalt. Rangdjung Rigpæ Dordje havde allerede udnævnt sig selv og var blevet anerkendt af den daværende Situ Rinpotje i det østlige Kham, som hørte direkte under Kina udenfor den dengang selvstændige tibetanske regerings territorium.
  Det var Rangdjung Rigpæ Dordje, som havde inspireret Ole Nydahl til at blive buddhist til at begynde med sidst i tresserne. Og det var denne Karmapa, som havde bedt Ole og hans kone Hannah Nydahl om at undervise i buddhismen i Vesten først i halvfjerdserne. Det må have været dette stærke bånd mellem dem, som fik Ole og Hannah Nydahl til at bakke op om Shamar Rinpotjes anerkendte 17. Karmapa, Thaye Dordje. De var ligeledes meget aktive i at skaffe opbakning til dokumentationen af de politiske rænkespil, som foregik i halvfemserne især blandt tibetanerne, men også hos os i Vesten. Denne indsats var meget vigtig på den tid til at konsolidere Thaye Dordjes position og organisation. Dette engagement var meget fortjenstfuldt og gavnligt.
  Shamar Rinpotje fik nogle problemer med  Ole Nydahl i juli 2010. Det kan du  læse om  i de gamle nyheder, 2010. I lyset af vores nuværende viden om hans alzheimer demens, kan det formodes at den aggressivitet, som Ole Nydahl udtrykte i denne konfrontation med Shamar Rinpotje, skyldtes den begyndende sygdom. Det vides selvfølgelig ikke. Det er blot en mulighed.
  I modsætning til hvad mange tror, kom de to aldrig godt ud af det med hinanden. Men de anerkendte begge, at de tilhørte den samme åndelige familie. Jeg var selv vidne til dette forhold, og talte ofte med Rinpotje om Ole Nydahl og hans holdninger. Shamar Rinpotje døde i 2014.
  Ole Nydahl og Islam
 Magnetfelt skilt.Ole Nydahl har en forunderlig evne til på den ene side at tiltrække mange mennesker til at praktisere  Buddhadharma, mens han samtidigt formår at frastøde en hel del mennesker fra buddhismen, så de ikke vil beskæftige sig med emnet i fremtiden. I hvert fald ikke i nogen forbindelse med ham eller Diamantvejs organisationen. Det er jo både godt og skidt. Det er måske et klassisk misionær syndrom.
 "Ole er gået fra at være en interessant og elskelig buddhist til en sekterisk og splittende kraft,” siger en tidligere elev om  Ole Nydahl. Citeret i artiklen 'Larm om Lama  Ole Nydahl' - i Weekendavisen den 19. juli 2019, skrevet af Kristian Lauritzen. Det er muligvis lidt misvisende at beskrive disse karaktertræk som en udvikling. Tilsyneladende har han manifesteret alle disse ting hele tiden. Kristian Lauritzens artikel omtaler de nyere problemer. I Tyskland har Lama Ole Nydahls anti-Islam holdninger og udtalelser bevirket, at hans organisation måtte forlade den tyske buddhistiske union, før de blev smidt ud – for ikke at tabe ansigt. Ole Nydahl sagde ved begivenheden, at der manglede ytringsfrihed i den tyske buddhistiske union, så derfor trak Diamantvejs organisationen sig. Det er en lidt mærkelig udtalelse, for den tyske union ønskede jo ikke at lukke munden på ham. De ville blot af med ham.
  I Tyskland og Østrig har Lama Ole Nydahl fået dom ved domstolene for at sprede had mod fremmede i nogle af hans foredrag. (Links:  1)  Allgäur Zeitung  -  2)  Tysk Radio  -  3)  Tysk blog: årsag / virkning.
  Ole Nydahl blev ved domfældelsen ikke straffet. Han havde selv anlagt injuriesag mod en tysk blogger for omtale af, at Ole Nydahl lagde fremmede for had. Sagen blev afvist af retten, og dommeren gjorde i dommen opmærksom på, at betegnelsen 'hate speech' om Ole Nydahls foredrag var berretiget.
  Et flertal var rede til at smide ham og hans organisation ud på grund af hans opfordring til had mod fremmede fra Mellemøsten og Afrika. Opfordring til had mod andre mennesker kan ikke være en buddhistisk holdning.  Buddha Sakyamuni opfordrede folk til at undlade at dyrke had mod andre og understregede alles  lighed og ligeværdighed. Men opfordrer Ole Nydahl virkelig til had mod muslimer? Kristian Lauritzen citerer ham for disse ord: "Det hele står i Koranen. At slå vantro ihjel. Stort problem, vi har skaffet os på halsen, ikke sandt? Folk skulle have læst Koranen. Så havde man måske heller ikke hentet så mange over grænsen? Eller hentet dem op af vandet endda." Citatet er oversat fra tysk af Kristian Lauritzen. Sådan en udtalelse er hadsk eller sår had hos folk mod muslimer. For logikken er og kan kun betyde, at muslimer har til hensigt at slå os andre ihjel, når de får mulighed for det og magt til det. Ole Nydahls udtalelse beror på en fejlfortolkning af Koranen.
  Citatet viser helt klart, at Ole Nydahl har en urealistisk opfattelse af Islam. Han plejer at påstå, at det er hans 'borgerpligt' i et frit og demokratisk land at advare mod Islam. Men forudsætningen for, at det kan opfattes som en pligt, er jo at muslimerne virkelig måtte ønske at slå os andre ihjel på sigt. Det er der faktisk ikke noget, som tyder på, at de har til hensigt. Eller måtte formodes at udvikle en hensigt om senere.
  Man kan citere Koranen for opfordring til at slå den jødiske stamme ihjel, som befandt sig i Medina samtidigt med profeten Muhammeds krig med Mekka. Det var fordi denne jødiske stamme havde givet et løfte til Muhammed om sammenhold og militær støtte. Men midt i slaget skiftede de side. Muhammeds beslutning om at slå disse svigefulde mennesker ihjel var naturligvis temmelig umoralsk udfra en almindelig humanistisk standard. Ligesom den engelske terror bombning af Dresden og Leipzig under anden verdenskrig. Men det var en militær beslutning, som gav mening på den tid i en sådan sammenhæng, hvor den samme skæbne truede muslimerne og deres allierede i Medina. Det var ikke fordi den jødiske stammes religion var anderledes.
  Det svarer til at anklage de kristne for at ville slå os andre ihjel, fordi deres Gud i Det Gamle Testamente forlangte af jøderne, at de skulle slå alle Kanaanæerne ihjel. (Kanaanæerne var fortidens palæstinensere, som boede i Palæstina før jøderne erobrede landet for 3000 år siden.) Og de kristne tror jo på Det Gamle Testamente, ikke? En sådan påstand er naturligvis urealistisk.
  Dette illustreres også ved Muhammeds senere erobring af Mekka, som han lige havde været i krig med. Mekka overgav sig, og ingen af Mekkas ikke-muslimske befolkning blev dræbt i modsætning til begivenhederne i Medina tidligere. Og flertallet i Mekka dengang var endnu ikke blevet muslimer. Ligesom rigtig mange mennesker fra Medina, som var muslimernes allierede - og ikke kun jøderne - var faktisk slet ikke muslimer på den tid.
  Der findes visse ekstreme mennesker, som mener, at alle ikke-muslimer burde fjernes fra Jordens overflade, men sådanne ekstremister mener jeg ikke kan betegnes som muslimer, fordi en sådan holdning er i strid med Islam - ganske enkelt. Buddhismen bliver blandt muslimske lærde normalt betegnet som en af 'bøgernes religioner,' som Muhammed respekterede. Sådanne religioner er normalt lovlige i de muslimske lande.
  Det var de vilde tyrkere, som invaderede Indien i Middelalderen, åbenbart ikke bevidste om, da de brændte Nalanda Kloster af og slog munkene ihjel. Men den opførsel var altså ikke spor normal for muslimer, heller ikke på den tid. Det var derimod meget normalt for både tyrkere og mongoler i den samme periode, når de erobrede nye lande og riger. Senere blev disse tyrkere og mongoler tolerante overfor deres nye undertrykte befolkninger med en anden religiøs tradition end Islam, hvilket er det normale i muslimske kulturer. Så Ole Nydahl har ganske enkelt misforstået noget, ligesom så mange andre, som også synes, at muslimerne ikke skal være i Europa. I øvrigt har der været muslimer i Europa i over 1000 år, uden at disse mennesker begik folkedrab på nogen andre.
  Så den tyske buddhistiske union ville ikke begrænse  Ole Nydahls ytringsfrihed. De ville blot ikke have ham med i unionen, når han dyrker holdninger, som er i strid med Buddhadharma's grundholdninger. Unionen mente således ikke, at han og Diamantvejs organisationen hørte hjemme i unionen, mens ingen lagde forhindringer for hans udtalelser eller Diamantvejs organisationens ytringer.
  Denne historie illustrerer, hvorledes han ikke blot er ganske stædig og ikke særlig modtagelig for kritik. Han er heller ikke så god til at lytte til ting, som han ikke bryder sig om at høre. I stedet kommer han med en bortforklaring, som ikke har med sagen at gøre.Ensrettet vejskilt. Faktisk er han ret enøjet og virker derfor også ensrettende på folk, som følger ham. Men især hans anti-Islam holdninger sår tvivl om, hvorvidt han har forstået Buddha’s Lære ordentligt, samtidigt med at det får ordentlige buddhister til at lægge afstand til ham. Derimod er der ingen, som søger at tage hans ytringsfrihed fra ham. Spørgsmålet er virkeligt, hvor han hører hjemme - åbenbart ikke i den tyske buddhistiske union.
         Læs artiklen fra Weekendavisen på dette link.
Læs også et interessant vidnesbyrd fra Tyskland:  Stephanie Mörchen's beretning
  (Artiklens forfatter Stephanie Mörchen voksede op i Diamonway Buddhism's kreds af tilhængere i Tyskland. I 2001 forlod hun organisationen på grund af de indre modsigelser. Der var angst for muslimer i organisationen, skrev hun i et indlæg på internettet. Hun havde opdaget  Bodhicitta.)
 Ole Nydahls alvorlige begrænsninger
  Det er også grunden til, at han ikke har engageret de Vestlige Lama'er fra Karmapa's hovedsæde og kloster, kaldet ‘Le Bost’ (Kundreul Ling)  en del af Dhagpo Mandala'en i Frankrig. Det er mennesker, som han ikke kan kontrollere, og som tænker anderledes bredt og uden selvmodsigelse,  så de skal ikke indenfor i varmen, synes logikken at være. Det har så medført, at den buddhisme, som Diamantvejs organisationen præsenterer virker forkortet, både hvad angår  anskuelse  og  meditationOle Nydahl omtaler til dels  Mahamudra som anskuelse, men underviser ikke i Mahamudra som et meditations system.
 Lama  Ole Nydahl underviser heller ikke i egentlig  Tantra eller giver indvielser, skt.:  abhisheka. Bortset fra  phowa  sadhana, som han faktisk har formidlet til rigtig mange mennesker i tidens løb. Men det er han ophørt med i de senere år, måske fordi de forpligtelser, som phowa indebærer, skt.  samaya, er for krævende for ham, og måske er han bange for, at hans elever ikke kan håndtere disse forpligtelser. Samaya inkluderer jo ’det rene syn,’ som betyder at anskue alle  sansende væsner  som  Buddha’er, inklusive muslimerne og afrikanere.
  Det må i hvert fald være svært at forklare, hvordan afstandtagen til den slags mennesker og opretholdelse af samaya undgår at være i modsætning til hinanden. Men det er jo netop denne selvmodsigelse, som han ikke selv kan få øje på af en eller anden grund. Eller også ignorerer han det bare. Det skal dog nævnes, at begrebet samaya faktisk er en længere og lidt indviklet diskussion.
 Lama  Ole Nydahl underviser heller ikke i erotisk Tantra, sanskrit:  karma-mudra. Imidlertid  opfordrer han ægtefolk til at opfatte og forestille sig hinanden som forskellige kendte  Yidam former, skønt de ikke har fået indvielser til det og udfører Yidam sadhana. Folk burde ikke lege den slags lege, men  Ole Nydahl synes åbenbart, at det er harmløst.
 Lama  Ole Nydahl er forfatter til adskillige bøger, hvoraf flere er ganske glimrende indføringer i Buddhadharma. De fleste af hans bøger er dog selvbiografiske og ikke særligt interessante.
 Så Lama  Ole Nydahl er en forbløffende blanding af godt og skidt.Glat vej vejskilt. Imidlertid fylder det dårlige og usunde alt for meget, og det er svært at forholde sig til Ole Nydahl uden at måtte acceptere de mange fejl og misforståelser i Diamantvejs organisationen og dens stifter. Derfor kommer han i kategori med  Trungpa Rinpotje, hvis bøger også er gode, mens hans organisation ikke kan anbefales på grund af alt for mange fejl, mangler, begrænsninger, misforståelser, selvmodsigelser, fordomme og problemer med etikken, skt.:  shila. Det er naturligvis blot min egen opfattelse.
 I 2015 rapporterede flere danske medier, at Ole Nydahl havde modtaget en FN pris for 'godhed og medfølelse.' Det var faktisk en lokal borger forening i Malaga (UNESCO Association for Intercultural and Inter-religious Dialogue in Malaga - eller: Asociacion UNESCO para el dialogo intercultural e interreligioso en Malaga), som uddelte denne pris; formodentlig fordi Ole Nydahls center havde bygget en meget stor Stupa ved Malaga, som tiltrak turister. Skrønen om en 'FN' pris skyldtes vistnok en pressemeddelelse, som undlod at nævne Malaga foreningens lokale væsen og fuldstændige mangel på at være en underafdeling af FN.
 Det er et omfattende emne at beskrive alt om  Ole Nydahl og Diamondway organisationen. Men der findes en artikel, som prøver på det. Den er forfattet af den tyske Bee Scherer, som både har oplevet at være elev af  Ole Nydahl og at have forladt organisationen på grund af dens begrænsninger. Hun prøver at fortælle hele historien – ikke om sig selv, men om  Ole Nydahl og Diamondway organisationen. Du kan læse den på engelsk på dette link:  den er akademisk i sin præsentation og veldokumenteret.
  (Bee Scherer synes at glemme at fortælle, at Diamondway organisationen først blev oprettet efter konflikten om de to Karmapa'er opstod.)
 Ole Nydahl havde en alvorlig ulykke med et faldskærms udspring i nullerne. Hans ryg brækkede flere steder. Lige siden har hans aktivitet været noget nedsat i forhold til de gamle dage. Han rejser stadig over hele kloden, men med meget større pauser imellem hvert engagement med offentligheden. Han er stadig både flink, kontroversiel og hæger om sine fordomme. Han giftede sig igen i 2014 og blev skilt i 2017. Han giftede sig atter engang i 2019 og er far til tre børn. Hans rejse aktivitet ophørte i 2022 på grund af kronisk sygdom.
                     Alzheimer
Nyere foto af Lama Ole Nydahl; fotograf ukendt.Lama Ole Nydahl er på det seneste blevet meget syg. I de sidste 10 år har Alzheimer demens gradvist brændt hans hjerne af, så han husker dårligt, glemmer hvor han er, mister tråden i samtaler og kan nu heller ikke læse en tekst mere. Det er meget sørgeligt.
  Lama Ole Nydahl har haft og fastholdt alvorlige fordomme, som har skubbet mange folk væk fra ham og hans centre. Men han har også været meget venlig og imødekommende for tusindvis af søgende mennesker, som har ledt efter en mening med deres liv. Hans virksomhed har derfor i mange år været centrum for et møde mellem meget forskellige mennesker og en inspiration for mange til at forstå og praktisere Buddha's Lære. Dette perspektiv har ændret sig i de sidste år, hvor hans sygdom er blevet slem og stadigt forværret. Hans foredrag er begyndt at ligne absurd teater. Han har det tilsyneladende godt, men folk, som har kendt ham i mange år, er chokerede over graden af demens, som de nu er vidne til. Den Ole Nydahl, som de kendte og holdt meget af, er forsvundet og væk. De, som ikke kunne lide ham, har intet at bebrejde ham længere. Det er virkeligt synd for ham. Og synd for alle, som føler sig forbundet med ham på en eller anden måde.
  Hans internationale organisation 'Diamondway Buddhism' har konsekvent opretholdt en linje om, at han ikke fejler noget. Selvom han har det rigtig slemt. Dette har især i den seneste tid (2021) ført til en splittelse af organisationens medlemmer. De 'rettroende' har fået kontrol med organisationen, så mennesker med omtanke og medmenneskeligt hensyn er blevet udelukket. Mange Dharmalærere indenfor organisationen har fået at vide, at de ikke skal undervise mere i organisationen, fordi de 'forestiller sig' at Ole Nydahl er syg. Diamondway organisationen synes åbenbart ikke, at der bør tages et særligt hensyn til den syge Lama. For eksempel bør han ikke prøve på at læse tekster op, når han nu ikke kan mere - eller svare på spørgsmål i forsamlinger, når han ikke kan huske spørgsmålet efter en ganske kort tid. Han bør i det hele taget slet ikke undervise. Han formår jo ikke at tale sammenhængende i blot et lille stykke tid. Så en underlig panik stemning har bredt sig overalt blandt Ole Nydahls tilhængere. Og rigtig mange bedrager sig selv med en ide om, at han ikke er syg, men udviser 'crazy wisdom'. Det er i sig selv en tragedie inde i tragedien. Samtidigt med, at mange mennesker bliver til grin.
  Kort sagt virker det som om, at han bliver misbrugt af de mennesker, som lige nu har kontrol med Diamonway organisationen (2022). Det er en tragedie, for han trænger givetvis til støtte, omsorg og medfølelse.
  Det kan også med rimelighed opfattes som krænkende hans  værdighed at udsætte ham for en masse mennesker som publikum, mens han opfordres til at gennemføre en undervisning, som han ganske åbenbart ikke er i stand til. Herved fremstår han jo som en nar og er til grin for alverden. Han fortjener virkeligt noget bedre.
Lama Ole Nydhal, august 2023. Klip: Tendar.Det holder ikke at foregive, at Lama Ole Nydahl stadig er i stand til - og at han faktisk også leder Diamondway organisationen. Det kan han ganske enkelt ikke. Så folk gør ting og beslutter alt muligt i hans navn og på hans vegne. (Ole Nydahl er ikke klar over disse beslutninger på grund af hans handikap.) Det er vel derfor ledelsen mener, at Ole Nydahl ikke må opfattes som dement, for så mister disse mennesker - for det meste tyskere - måske magten. Det er svært at finde andre forklaringer. Det er ikke troværdigt, at hele ledelsen af Diamondway skulle befinde sig i en tilstand af komplet benægtelse af Ole Nydahls sygdom. Den må være åbenbar også for dem, og de må vide, at der ikke er håb om bedring - og slet ikke helbredelse. Så når sandheden er ilde hørt hos hans 'hjælpere,' må det skyldes noget andet. Det er tilsyneladende et spil om magten. Resultatet er, at der kultiveres udtalt dårlig tænkning og løgne. I stedet burde de anbringe Ole Nydahl i centrum, tage sig af hans særlige behov og overlade den overordnede ledelse til Karmapa. Men det vil man tydeligvis ikke. Det er ikke kendt, hvad hans nye kone tænker om cirkusset.
  I følge en sædvanligvis pålidelig kilde, er det Lama Ole Nydahls eget ønske og initiativ, at han fortsat 'underviser'. Det kan meget vel være, men det hjælper ikke på situationen, hvor både han selv og hans tilhørere fremstår som fjolser. Men det fritager naturligvis til en vis grad Diamondway organisationen, men kun til dels. De burde gøre alt, hvad de kan, for at få ham til at undlade at stille sig selv til grin for alverden.
  Situationen ligner Titanic's forlis - i slow motion. Sådan beskriver en af Ole Nydahls tætte elever situationen. Spørgsmålet er, hvor mange, som hopper i redningsbådene, og hvor mange, som går ned med skuden. Lige nu ser det ud som, at organisationen vil brække midt over. Halvdelen vil følge Karmapa Thaye Dordje. Og resten vil gå ned med flaget og forsvinde med tiden. Det er meget sørgeligt, uanset Lama Ole Nydahl havde mange fordomme og begrænsninger. Han havde også mange kvaliteter og har gjort meget godt i tidens løb; men nu er han færdig som leder, missionær og Dharmalærer.
(Der er mange kilder til denne sidste paragraf om  Ole Nydahls sygdom. Jeg har i nogen tid været klar over, at der var noget galt, men kunne ikke finde noget konkret information eller noget officielt nogen steder. Men så har flere henvendt sig og jeg har kontaktet forskellige anonyme kilder indenfor Diamondway organisationen, som har bekræftet tingenes sørgelige tilstand og splittelsen af organisationen.)
  I 2022, 2023 og 2024 har der været stille om Lama Ole Nydahl. Han laver ikke fordrag længere og viser sig kun sjældent i store forsamlinger som for eksempel ved Karmapa Thaye Dordje's kursus i august 2023 i 'Europacenteret' i Sydtyskland. Der er endnu intet nyt om, hvad der skal blive af Diamondway organisationen.
 Du kan hente denne artikel om Lama Ole Nydahl som PDF fil her 
-  og:  du kan hente denne artikel om Lama Ole Nydahl som PDF fil på engelsk her


Click here to get to the top

 
Regnbuefarvet linje

 

  Ondsind og ondskab:

 skt.: matsarya – er overlagt at tilføje andre  skade – eller at forsøge på det. Desuden er det ondt at nære sådanne hensigter, selvom de ikke bliver til handling.  Ondskab forgifter  sindet og  forhindrer   BodhicittaOndskab bevirker usund  karma, selv når der blot er en ond hensigt eller et ondt ønske. Det samme gælder naturligvis for skadefryd, mens utilsigtet skade ikke nødvendigvis stammer fra onde hensigter. Det er dog ikke altid indlysende, fordi ondskab ofte ledsages af løgn og bortforklaringer.
 En ond handling siges at bevirke en helt igennem ond karma for en selv, når:
 1) der er hensigt om skade;
 2)  der er skade forvoldende handling; 
 3)  du lykkes med at bevirke skade;
 4)  den der skades er bevidst om det; 
 5)  og du glæder dig over skaden, som er sket.
 Mangler et af disse punkter, er din fremtidige karma ikke helt så slem, ondsindet og usund. Men lad være med at regne på det. Undgå i stedet  ondskab og opdyrk den ikke. Det bliver hurtigt til en dårlig vane.  Ondskab begynder i reglen som simpel hensynsløshed.  Nogle gange for blot personlig profit, som lokker, til tab eller skade for andre. 
  Karma formlen er enkel: skader du andre, skader du også dig selv, fordi din karakter lider skade og du vil lide fremtidig karma, hvor du selv skades tilsvarende. Desuden bliver du blind for Bodhicitta’s  velsignelser. Derfor kaldes den slags karma for usund. Derfor kan  ondskab simpelthen ikke betale sig, selvom man føler sig motiveret. Problemet for mange mennesker er naturligvis, at de kan føle sig så ophidsede, at de mister kontrol over deres eget sind, som det hedder. Når det sker, kan det gå meget galt. Og der er ikke noget enkelt godt medmenneskeligt råd, som kan forhindre skade. Men  Buddhadharma  indeholder mange virksomme midler, skt.:  upayas, som vil modvirke emotionel grebethed, og som med tiden vil føre til, at du kan styre dine reaktioner.
  På en af kejser  Ashoka’s formaninger til folket indhugget på sten søjler omkring år 240 FVT, beskrives et løfte. Det lyder:  ”En sådan slags handlinger som brutalitet, grusomhed, had og stolthed fordærver  [hjertet]. Jeg vil omhyggeligt sørge for, at jeg ikke bagtaler nogen som følge af misundelse. Det vil være til min fordel i denne verden, ligesom det virkelig vil gavne mig i den kommende verden.”  Så tydeligvis mente man også i den tidlige  Buddhadharma, at de såkaldte lægmands  løfter  (skt.:  upasaka) ikke blot vil højne samfundet og fjerne unødig konflikt i hverdagen mellem mennesker og mellem mennesker og dyr, men den enkelte upasaka vil nyde gavn af, at den usunde karma stoppes allerede ved ens holdning, og at den sunde karma næres. Herved har man taget fat på en af de store  forhindringer for  Nirvana. Det burde således være helt klart, at  ondskab direkte forhindrer  befrielse  og  oplysning.
  Al ondskab er relativ og skyldes i grunden  avidya, uvidenhed eller ubevidsthed, hvilket føles eller opleves som forvirring om, hvad der er rigtigt, godt og vigtigt. Fordi avidya frembringer  dualismen, opstår de andre  klesha'er, som med deres iboende begreb om gavn for sig selv  - også gerne på andres bekostning -  nærmest inviterer til  ondskab mod andre. Heldigvis har vi også sociale instinkter og bevidst tilegnet   etik, som dæmper og relativiserer det indre emotionelle tryk med sit instinktive   begreb om egen interesse, dominans og misundelse. Og endnu bedre, har vi et medfødt  Bodhicitta, et meget socialt instinkt og  sindets iboende evne til kærlig velvilje, skt.:  maitri, og medfølelse, skt.:  karuna. Din etik har på denne måde et naturligt grundlag med et meget stort potentiale til de to slags  gavn.
  De fleste mennesker regulerer trafikken med en  -  for dem selv åbenbar, eller også tillært -  etik  (skt.:  shila) i mere eller mindre grad. Kun  Bodhisatva'er  på syvende  bhumi er sikre på at være helt fri, også fra utilsigtet og uoverlagt  ondskab, fordi de har den usædvanlige evne (skt.:  siddhi)  til at forudse skade virkninger. Imidlertid kan selv en helgen bringes i forlegenhed ved omfanget af idioti, som nogle er vant til.  Som da nogle munke spurgte  Buddha Sakyamuni , hvad de skulle gøre, når de blev grebne af begær ved synet af smukke kvinder. Munke lever jo i cølibat, så de havde et problem her.   Buddha Sakyamuni gav så munkene instruktion om, hvorledes de kunne lære at give slip på  tilknytning  og  identifikation med deres egne kroppe og de smukke kvinders kroppe ved at påvise kroppens utiltrækkende indhold af diverse substanser, som ikke er spor tiltrækkende, når man oplever dem på nært hold. Altså blod, pus, pis og lort og så videre. Hvad der nu befinder sig under huden. Det fik nogle munke til at afsky kroppen og et par andre til at slå sig selv ihjel. Buddha måtte da skynde sig at påpege, at instruktionen var for folk med meget stor tilknytning og begær til deres egen krop eller til en andens. Det er ikke genvejen til  Nirvana.  Det er en form for modgift, som kun giver mening, når der også er en forgiftning. Når gift anfaldet er overstået, skal du heller ikke længere tage modgiften. Det var indlysende for Buddha Sakyamuni, men disse munke var måske tidligere blevet belært af  ajivika asketer eller andre gnostiske anskuelser, hvor kroppen ikke ses som et  fartøj, men som en  djævelsk besættelse. Kort sagt: utilsigtet skade kan ikke altid undgås.   (Denne episode omtales i  Vinaya  Sutra. Episoden omtales i forbindelse med emnet selvmord.)
 Omfanget af tendenser  (skt.:  samskaras)  til såvel  ondskab som positive  tendenser  (skt.: samskaras)  til medmenneskelighed og høj etik, afgøres i reglen af  karma, men kan ligeså godt afgøres  af pludseligt opstået eller bevidst overlagt og fremelsket  Bodhictta (ved  lodjung   træning eller på grund af  indsigt).
 Når både din egen og andres  ondsindethed har forvoldt skade, plantes samtidigt usunde karma frø, skt.:  bidjas, i dit  sind, som vil vækkes i fremtidige lignende situationer sammen med dine øvrige erfaringer (samskaras). Det er en vigtig pointe i Buddhadharma, at du ikke bør skade noget  sansende væsen – eller noget miljø. Fordi karma på denne måde vil forhindre  befrielse  og  oplysning. Så ondsindethed og  ondskab er karma problemer. Men både ond holdning og ond handling, som sigter på at skade, er i sin natur relativ, skt.:  samvriti, og handler således om forhold. En absolut ondskab giver absolut ingen mening.
 Den afgørende modgift mod  ondskab er derfor læren om  ahimsa, at træne i ikke-vold og ikke-skade. Og denne kunst handler om at fremme den sunde, skt.:  kushala, karma og stoppe den usunde.
 Indenfor  Hinayana sætter du ind ved ahimsa, så du i dine handlinger ikke skader nogen, selvom de måske er ret irriterende. Ved at mestre de fire  dhyanas, bliver det også nemt at dyrke ahimsa. Indenfor  Mahayana lægges vægten på holdningen, fordi den styrer handlingerne. Så her skærer du igennem alt ligesom Bodhisatva’en  Mandjusri, og fremelsker Bodhicitta, fordi så er der ikke plads til  ondskab.
 I krig, politik og slagsmål er ondskab et større problem, end de involverede vil indrømme. Derfor er der mange, som lærer kampsport, for at undgå at blive ond i kamp.
 En anden tilgang er at dyrke tålmod, skt.:  kshanti, på den kloge måde, som forstår at tålmod handler om at modsætte sig  ondskab, både sin egen og de andres  ondskab.
 Det er i forlængelse af alle disse punkter, at du kan lave  lodjung træning. De 7 discipliner i  lodjung er meget effektive modgifte mod  ondskab og formår at forvandle en ugunstig situation til sund karma og gunstige eller gode omstændigheder for udvikling af medmenneskelige kvaliteter eller dyder, skt.:  punyas. Desuden fører træningen til din private opdagelse af dit eget medfødte Bodhicitta, hvorved du får  erfaringer om klarhedens vished, skt.:  pradjña. For at opnå befrielse og oplysning har vi brug for store samlinger af ’indre rigdom’ eller punyas og pradjña. Ellers ville vi hurtigt blive bragt ud af kurs på grund af karma og usunde vaner (samskaras).
 Læs videre om:  lodjung.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Ontologi:

 bevis for et væsen  - i reglen Guds væsen. I alle  Buddha Dharma’ens mange skoler  går man meget op i, at forklare ethvert fravær af et egentligt væsen ved både verden og sindet. Alt kan kort sagt reduceres til  de 5 skandha’er,  som kun eksisterer momentant, skt.:  kṣaṇekṣaṇā, i det  bevidste øjeblik. Denne opfattelse i   Dharma’en findes i et negativt udtryk , ved at der mangler essens eller et egentligt væsen, hvilket kaldes   essensløshed. Det positive udtryk findes i form af begrebet:   sunyata, som beskriver essensløshedens kvalitet af åbenhed og   uforhindrende  rummelighed. Buddha’s Lære modbeviser således enhver  ontologi. Samtidigt advarer Buddha’s Dharma mod tendensen til at prøve på at lokalisere et egentligt væsen, hvor der faktisk netop ikke er noget som helst. Mange opfatter   sunyata   som   sindets væsen, men tomhedsnaturen er sindets  karakter. Sindet har ikke noget væsen. Det har netop  ikke  noget væsen. Hvor der burde være et væsen, observeres blot sindets rummelighed og klarhed.
 Til gengæld kan vi godt kalde  denne rummelighed og klarhed for væsentlige kvaliteter, nemlig ved at de netop  ikke har et egentligt væsen, samt at de slet ikke mangler et sådant væsen. Det er blot vores almindelige og helt normale  dualisme, som bevirker, at vi forventer et væsen. Hvis der faktisk eksisterede et sådant egentligt væsen ved  sindet, så må vi forvente rent logisk, at dette væsen omslutter sig selv i absolut grad, når det skal kunne eksistere uafhængigt af  årsager og betingelser. I så fald ville der ikke blive plads til  oplevelserne. For at  oplevelserne kan opstå, må sindet netop være uforhindrende og tomt, skt.:  sunya, i sig selv, for at kunne skaffe plads til oplevelserne i al deres forskellighed. Skønt tomheden i sig selv ikke er noget, er det faktisk betingelsen for, at netop 'noget' kan udfolde sig i sindets rum og klarhed. Hvis vi for eksempel har en krukke fuld af mel, nytter det ikke noget at ville opbevare vand i krukken. Den er allerede fuld af  'noget.' For at vi kan benytte krukken som beholder til vores formål  – vand eller andre oplevelser –  må den først være tom. Bemærk venligst, at selvom beholderen, skt.:  alaya, ikke er noget et eller andet, så formår den stadigvæk at indeholde alle dine oplevelser og give dem klarhed, hvorved deres forskelligartethed kan  kendes, eller med et andet ord: bevidsthed, skt.:  vidjñana, som er betingelsen for, at vi kan genkende sindets klarhed. Vi ender således med en uberegnelig størrelse, sindets beholder natur og klarhed, som betegnes  Buddhanaturen. Vi kan ikke beregne, måle eller veje denne størrelse, fordi den er basis for al målen, vejen og beregning.
 Husk også på, at det vi kalder sindet, er en oplevelse, som opfattes af bevidsthederne. Derfor siger de tidlige Buddhadharma traditioner, at den helt afgørende størrelse ikke er sindet, men det bevidste øjeblik. Kun det bevidste øjeblik kan virkeligt siges at eksistere, men det er overstået lige så snart det opstår, for at give plads til det næste bevidste øjeblik. Så ud over den flygtige bevidsthed, som egentlig ikke kan siges at være en ting eller oplevelse, fordi bevidsthed er det, som ting opleves ved hjælp af, og fordi bevidstheden ligesom 'tænder og slukker' hele  tiden – så ender vi selvfølgelig med at spørge, hvilken størrelse  opleveren eller observatøren er.
 Altså, oplevelserne opstår kun, når der er sanse genstande, sanseevner, skandha’er, herunder bevidsthed –  og nogen til at opleve det hele. (I Buddhadharma anses tanker og følelser også for en slags sansning, når de viser sig i den første skandha som 'form' - skt.:  rupa. De er nemlig de tanker og følelser, som i det forrige gennemløb af skandha'erne blev frembragt i den anden, tredje og fjerde skandha. Læs om dette buddhistiske synspunkt under:  Santana.) Det forekom derfor naturligt i Oldtidens Indien at postulere et  transcendent Selv, skt.:  atman, som fra en anden dimension så at sige, oplever oplevelserne. Det kunne jo være en gyldig  ontologisk størrelse ifølge  vedanta filosofien. Det synes for eksempel Søren Kierkegaard også at mene. Denne antagelse blev gentaget af filosoffen Jean Paul Sartre med 'bevidstheden' angivet som transcendent i stedet for et 'Selv.' Imidlertid svarer disse spekulationer ikke til det, som man faktisk erfarer. Som beskrevet i artiklen:  Om opfattelsen 3, er det praktisk umuligt at observere sig selv som observatør. For hvis Selvet eller opleveren blev til en oplevelse og  erfaring, så måtte en anden oplever eller observatør eksistere, som kunne foretage denne iagttagelse. I vores egen erfaring, er der kun én oplever af oplevelserne. Så selvom det giver mening at tale om en oplever, så skyldes det, at en oplevelse kræver en oplever, ligesom en oplever ikke giver mening uden oplevelser. Men så taler vi om et forhold –  og ikke om et  ontologisk transcendent væsen.
 Således giver det mening, at bruge betegnelsen oplever i en relativ, skt.:  samvriti, betydning, mens forestillingen om et transcendent Selv er netop det:  en forestilling, en tanke eller en ide –  altså en  samskara. Imidlertid er essensen af dig selv ikke en 'tanke'  – det giver faktisk 'sig selv.' I stedet er Buddhanaturen som basis mystisk og uforklarlig. Det kan vi godt fastslå, selvom der ikke er noget væsen eller egentlig egennatur, skt.:  svabhava.
  Man finder derfor det lidt paradoksale begreb i Buddha’s Dharma: essensløsheden har på en måde en essens. Sindets essens er sunyata, som imidlertid selv mangler essens. Eller det samme sagt på en anden måde, som forklaret ovenfor: sindets essensløshed er sunyata, sindets karakter og kvalitet ved uforhindrede åbenhed, rummelighed og klarhed.  Netop fordi sindet ikke har noget egentligt væsen, kan de mangfoldige oplevelser af enhver slags udfolde sig med al deres  samsara. Netop fordi der ikke er noget egentligt væsen, er  Nirvana muligt.
  I stedet for ontologi lægges der i Buddhadharma vægt på samtidighed, skt.:  sahadja, med alle oplevelser og Buddhanaturen. Det betyder, at  befrielsen altid er meget tæt på, fordi du ved blot at give slip, skt.:  naishkramya, på oplevelserne og holde fast ved Buddhanaturen vil opdage klarhedens  vished, skt.:  pradjña  og opnå  indsigt.
  Se også under:  transcendens.  Samt under:  dualisme. Læs også om:  Asunya.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Opfattelse:

1)  det at opfatte, se under:  samdjña.
2) den heraf opståede opfattelse: se under:  djñeya;
     det som opfattes, samt under:  vidjñapti,
     fortolkningen af det opfattede.     
3) opfattelse som det at have en mening eller et
     synspunkt om noget: læs artiklerne:  Om opfattelsen,  1 - 5, som omhandler buddhistisk anskuelse, filosofi og psykologi.
 Al  opfattelse er også en fortolket  anskuelse, på grund af de  tre slør, som  forvrænger  opfattelsen.
  Læs videre om substansløs abstraktion, skt.:  abhutaparikalpa.
Og om den basale uvidenhed om  sindet, skt.:  avidya, som gennemtrænger al  opfattelse, selv i den første  skandha. Samt om den  befriende mulighed for direkte erfaring, skt.:  pratyaksha, som sætter sig ud over både fordom og synsvinkel ved selvsyn.
Sådant selvsyn foretages under indsigts meditationen, skt.:  vipashyana; eller ved den fuldendende fase, skt.:  utpannakrama,  i   visualiserings praksis.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Ophidset Buddha-aspekt  (skt.):

 se under:  Dharmapala.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Oplevelse:

 skt.: anubhu  - tib.: yoñgwa  [myoñ ba],  at opleve: anubhava
  1)  basis: en oplevelse baserer sig på  alaya
        sindets rummelighed,  og på sindets  klarhed, dets evne til viden, som er samtidigt med rummeligheden. Uden denne basis kan oplevelser ikke finde sted. For det første skal der være plads til oplevelse; for det andet må  sindet  formå at vise oplevelser med en vis klarhed. Ellers kan oplevelse ikke lade sig gøre. Derfor defineres basis som rum og klarhed.  (Læs om emnet på siden : Om opfattelsen 1.)
  2)  tilblivelse:  når sindet forstyrres af sansning
        (skt.:  sparsa)  i den første  skandha, som når en regndråbe falder i en sø,  folder de følgende  4   skandha'er  sig ud som ringe i vandet.
  3) omfang: oplevelser er alt, hvad  sindet  sanser,
        bemærker og reagerer på, bevidst eller ubevidst, for hvis der er noget, som vi ikke oplever, kender vi slet ikke til det. Bortset fra som  teori,  måske, en fortælling eller en erindring.
  4)   manifestation: verden er en oplevelse,
         kroppen er en oplevelse,  al slags bevægelse  (skt.:  vayu)  og sind  (skt.:  citta)  er også oplevelser.
  5)  bestanddele: enkelthederne i oplevelserne
        kaldes for  dharma'er  (= enheder og begivenheder).  En oplevelse er også i sig selv en dharma,  som består af disse andre dharma'er. Således betyder dharma  ikke blot en oplevet enhed, men også den 'begivenhed', at denne 'enhed' opleves.  Det hele foregår i  dharmadhatu, dharma'ernes område eller dimension. Dharmadhatu er således næsten synonymt med  'alaya'.  Alaya betyder simpelthen en  'beholder'  og  dharmadhatu 'dharma'ernes dimension'. 'Alaya'  er et psykologisk udtryk, dharmadhatu er filosofisk. Alt i forbindelse med  - og inklusive -  de 5 skandha'er  er dharma'er.
  6)  vigtighed: da  Buddha Dharma
        Buddha's Lære,  handler om at bringe al slags  lidelse  til ophør og etablere vedvarende  lykke  (de  4 ædle sandheder),  er det vigtigt at bemærke, at  lidelse og lykke  er  oplevelser.  Derfor undersøger Dharma'en oplevelser  og stedet,  hvor de foregår, som altid er i sindet.
  7)  virkelighed: sind og oplevelser er to sider
        af det samme. Sindet er først og fremmest en beholder  (skt.: alaya)  for oplevelser,  men sindet er også  en virksomhed og en struktur, som frembringer oplevelser  - og  selve oplevelserne. En oplevelse bliver til i en fortløbende proces  - ligesom vævning.  Først er der ikke noget, så bygges oplevelsen gradvist op fra forstyrrelsen ved sansning og videre gennem de 4 andre grupper af mentale processer  (de 5 skandha'er),  som også er strukturen  for sindets virksomhed. Processen eller dannelsen af en enkelt sammensat oplevelse i et enkelt gennemløb af de 5 skandha'er finder sted i   det bevidste øjeblik. Udviklingen af oplevelser gennem serien af mange  - og til syvende og sidst alle -  bevidste øjeblikke, kaldes:  (skt.)  santana.  For flere detaljer, se siden:  Hvad er en oplevelse?.
Læs også om:  Sahadja, samtidighed.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Oplysning:

 se under:  Samyaksambodhi.  Eller under:  Bodhi.  Eller under:  Nirvana.  Eller læs artiklen.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Oplysningens 64 elementer  (skt.)

 består af:
A)  Buddhas  10 kræfter  (skt.: dasabala),
B)    de 4 slags frygtløshed,
C)   Buddhas 18 kvaliteter,
D)  Buddhas 32 fysiske kendetegn  (der er
            også 80 mindre tegn på en Buddhas krop)
A) De 10 kræfter er: viden om
  1) hvad der er muligt og umuligt, rigtigt

       og forkert i enhver situation,
  2) følgerne af handlinger  (skt.: 
karma),
  3) andres overbevisning,
  4) andres tendenser  (skt.: 
samskaras),
  5) alle sanse-områder  (skt.: 
ayatanas),
  6) diverse forløb, som fører til alle mål,
  7) hvad der afføder renhed og urenhed,

  8) tidligere liv  (inkarnationer),
  9) død og  genfødsel, og
10) afslutningen  (eller: udslukningen)  af alle  slør,

       som skjuler  Buddhanaturen.
B) De 4 slags frygtløshed er:
       Buddha Sakyamunis uforfærdede og modige erklæring til hele verden, at han har
   1) opnået den altoverskridende   pradjña, klarhedens
      vished, som direkte opfatter og gennemtrænger alle de forskellige trin af viden, hvorved al slags negativitet   (skade)  er fuldstændigt udslukket og
   2) har fuldstændigt bragt sindets slør og

        forstandens forvirring til ophør, og
   3) har opdaget, at den sikre vej til frigørelse er

       den forenede udvikling af afklaret vished  [skt.: pradjña] og medfølelse  [skt.:  karuna],  og
   4) at indre forvrænget opfattelse   [skt:  avidya,
         uvidenhed],  begær, skt.:  lobha, og had, skt.:  dosa, er  forhindringerne  for befrielsen. De første 2 punkter repræsenterer  den ypperste opfyldelse af hans ønsker for sig selv, og de sidste 2 opfyldelsen af hans altomfattende ønsker for alle  sansende væsners  vedvarende gode  ( i følge Lhalungpa  i bogen: Mahamudra).
C) De 18 kvaliteter er:  at Buddha:
   1) besidder umiskendelige kvaliteter ved sin krop,
  2) besidder ikke usunde (= positive) talegaver
      [altså ‘sunde’ - skt.:  kushala  - tale evner],
  3) besidder uforfalden hukommelse,

  4) forbliver altid i meditativ ligevægt,
  5) erkender at udvikling og afvikling er ikke
       medfødt forskellige,
  6) besidder forskelsløs  ligelighed,
  7) uformindsket stræben,
  8) uformindsket  iver,
  9) uformindsket  vågent  nærvær  (se under:  smriti)
       
som middel til at tæmme de  sansende væsner,
 10)
uformindsket ét-punkts-koncentration eller fokus,
        skt.:  ekagrata.
 11) uformindsket afklaret  vished  ('visdom'),
 12) uafvendelighed fra  frigørelsens  veje,
 13) dydig  (skt.:  punya  - fortjenestfuld, god og gavnlig

         uden skade)  virksomhed med kroppen,
 14) dydig virksomhed med talen,

 15) dydig virksomhed med  sindet,
 16) uforhindret  indsigt  i fortiden,
 17) uforhindret indsigt i fremtiden,
 18) uforhindret indsigt i nutiden.
D) De 32 kropslige kendetegn
- se under:  Chakravartin.

 Læs også nedenfor om:   Oplysningens 7 dele &  Oplysningens 37 faktorer. Samt om:  abhidjña, en Buddha’s ganske særlige evner.
Læs også artiklen:  Om Buddha 1 , om  Buddha Sakyamuni’s  fuldstændige oplysning,  samyaksambodhi.


Click here to get to the top

 
Regnbuefarvet linje

 

  Oplysningens 7 dele:

 Oplysningens syv bestanddele, skt.: bodhyanga
     1)  vågent nærvær, skt:  smriti  [smṛti]
     2)  efterforskning, skt.:  dharmapravicaya
     3)  inspiration eller  iver, skt.: virya
     4)  spontan glæde, fryd; skt.: priti   [prīti]
     5)  fred og ro, eller lethed; skt.: prashrabdhi  
           [praśrabdhi]  eller  smidighed
     6)  yoga trance eller meditativ fordybelse, skt.:
           samadhi  [samādhi]
     7)  ligelighed og lighed, skt.:  upeksha [upekṣā]
Disse 7 tælles med i den næste liste:  Oplysningens 37 faktorer  (se nedenfor) som et underpunkt. I øvrigt nævnes  Oplysningens 7 dele i Anapana-smriti Sutra  [Ānāpānasmṛti Sūtra]Sutra’en om fuld opmærksomhed på åndedrættet. Sutra’en forklarer sammenhængen mellem  Oplysningens 7 dele og ‘de fire grundlag for vågent nærvær,’  skt.:  smriti-upasthana, som  Shamar Rinpotje  har skrevet en  artikel om
 Sutra’en findes oversat til engelsk af  Thich Nhat Hanh med titlen: The Sutra on the Full Awareness of Breathing, Parallax Press,  ISBN: 0-938077-04-X.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Oplysningens 37 faktorer:

 består af 7 sæt, som tilsammen udgør 37 omstændigheder, som er befordrende for  Nirvana.
1)  4 fæstelser for vågent nærvær, skt.:  smriti;
     (læs  Shamar Rinpotje’s  artikel om det:
      
4 grundlag for vågent nærvær – smriti)
2)  4 gennemførte bestræbelser på at opgive (skt.:
      naishkramya), fremelske og pleje;
3)  4 særlige  indre rigdomme;
4)  sindets 5 medfødte evner;
5)  5 slags styrke;
6)  Oplysningens 7 dele, og
7)  den 8 foldige vej.
 Læs også om:  Oplysningens 64 elementer  for oven.  Læs artiklen:  Oplysningens 37 faktorer  for flere detaljer.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Opnåelser:

 se under:  samapattis.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Oprindelig:

 se under:  Prakrita.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Oprindelse:

 - se under:  Årsagskæden.
Læs også om:  Bhava.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Orakel:

 se under:  vision.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Ord  eller tale:

 se under:  vak.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Otte bevidstheder:

 se under:  vidjñana.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Otte Bodhisatva’er  (skt.):

 er almindeligvis forbundet med  de 5 Buddhafamilier.  De 8 er de mest berømte, selvom mange flere kan nævnes.  Gruppen på otte er formuleret til symbolsk at udtrykke den kvalitative forvandling af bevidstheds formerne, skt.:  vidjñanas. De otte slags bevidstheders forvandling indtræffer, når  Bodhicitta bliver til det oplevede og manifeste sind i stedet for  kleshacitta.
  De otte Bodhisatva’er er:  Avalokitesvara, som forvandler krops bevidstheden til befriet eksistens;
Akashagarbha,   som forvandler tunge bevidstheden til blot skelnende smag;
Vadjrapani  [eller:  Mahasthama],  som forvandler den klyngende bevidsthed (klistersindet), skt.:  klistha-mano-vidjañana, til intuitiv  vished, skt.:  djñana
Kshitigarbha,  som forvandler øje bevidstheden til klarsyn;
Sarva-nivarana-vishkambhin,   som forvandler rummeligheds bevidstheden, skt.:  alaya-vidjñana, til  Dharmadhatu
Maitreya,  som forvandler øre bevidstheden til Buddhadharma’ens rene lyd;
Samantabhadra, forvandler næse bevidstheden til blot klart skelnet lugt;   og 
Mandjusri,  forvandler sinds bevidstheden, skt.:  mano-vidjñana, til  pradjña.
  Læs også om de 5  Buddhafamilier.
  Læs også artiklen:  De 5 Buddha Familier.
  Læs endelig også artiklen:  Om Opfattelsen -  om visdomsindet.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Otte lykkebringende symboler:

 skt.: ashtamangalas; tib.: tjag tsen  [ཕྱག་མཚན - chak tsen]. Disse 8 ting blev ofret af  guderne  til  Buddha Sakyamuni, da han blev  befriet  og  oplyst. De er ikke blot buddhistiske symboler, men har fundet anvendelse lykkebringende konkylie.i flere indiske religiøse traditioner.
1)  Konkylien, symboliserer lyden af 
      Buddhadharma. Oprindeligt var symbolikken nok 'himmelsk musik' som  guderne kunne nyde i deres himmelske boliger, når de ønskede det.
2)  Den endeløse knude, symboliserer altings gensidige lykkebringende uendelig knude.
       afhængighed og helhed, både hvad angår  samsara  og  Nirvana. Så forbundethed er den generelle betydning. Der er således afledte betydninger som helheden af relativ og absolut, de  to slags sandhed og så videre.
3)  To fisk, betød oprindeligt de to floder  Ganges og lykkebringende fisk.
       Yamuna, men blev sidenhen overført i betydning til  nadi  og  vayu. Som lykke symboler synes disse to lidt mystiske, men den generelle betydning er, at to forskellige ting flyder sammen og bliver til en helhed. Nogle gange ses de i farver, mens de ellers præsenteres som gyldne.lykkebringende lotusblomst.
4)  Lotusblomst, symboliserer kroppen,
       talen og  sindets medfødte eller iboende renhed og godhed. Lotusblomsten har sine rødder i mørke og mudder, men bevarer sin renhed og godhed alligevel, hvilket synes, når den bryder søens overflade og udfolder sig.
5)  Den kongelige parasol, symboliserer beskyttelse lykkebringende parasol.
      mod sygdom og  skade. Typisk blev en sådan bred parasol båret over de kongelige for at give lidt skygge i Indiens skarpe sol, og derved blev parasollen også en markør for, at der er kongelige personer, hvor parasollen ses.
6)  Skattevasen, symboliserer sundhed, velfærd, lykkebringende vase.
       rigdom, klogskab og langt liv. Normalt forstås vasen som fyldt med ædelsten og skatte. Denne generelle betydning er både kroppen og sindet som beholdere for  oplevelser  og  liv, hvilket i sig selv er en sand skattekiste.
7)  Guden Brahma's hjul, symboliserer magt i - og Guden Brahma's lykkebringende hjul som magtsymbol eller forstået som Dharmahjul.
       indflydelse over - verden og dens beboere. Nogle misforstår dette hjul som  Dharmahjulet, symbol for Buddhadharma. I Nepal ses Brahma's hjul erstattet af en flue vifte lavet af yak hår, hvilket er et andet symbol for en magthaver eller betydningsfuld person.
8)  Sejrs baldakin, også kaldet sejrs banner, lykkebringende sejrsbanner.
       symboliserer sejr over ondskab , illusion og  tilknytning. Oprindeligt et militært flag, som muligvis angav generalens placering i fylken.  Denne cylinder runde baldakin ses ofte på templernes hjørner eller ovenpå deres portaler, lavet i forgyldt kobber. Disse sejrs baldakiner ses også i en lidt aflang udgave i silkebrokade med flere etager inde i tempelrummet, hvor de hænger fra kroge i loftet, hvorved de virker som var de ekstra søjler i rummet.
 Lykkesymbolerne bruges som ofringer på et alter eller omkring en  Mandala. De bruges også aftegnet med kridt på vejen, som fører hen til templet ved besøg af store  Lama’er.
 Læs også om:  lykke.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Otte pilgrims steder:

 er nogle afgørende steder i Buddha Sakyamuni’s liv.
1)   Lumbhini  (fødested)
2)  Bodhgaya  (Befrielse og Oplysning)
3)  SarnathRishipatana  (første undervisning)
4)  Kushinagar  - Parinirvana  (døds stedet)
5)  Rajgir Gribbebjerget  (Pradjñaparamita)
6)  Shravasti  (Djetavana  kloster, hvor Buddha
       boede i længst tid blandt alle klostre)

7)  Sankashya - nedstigningen fra Tushita
8)  Nalanda  (klosteruniversitetet)
   Buddha Sakyamuni har anbefalet folk at besøge de 4 første pilgrims steder som et middel til at neutralisere usund (skt.:  akushala)  karma. De sidste 4 er næsten lige så vigtige, fordi Buddha gjorde store ting der eller opholdt sig på disse steder i lang tid.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Otte Stupa‘er  (skt.):

   1.)  Stupa'en  til minde om  Buddha Sakyamuni's  sejr over  Mara.Oplysnings Stupaen
Tib.: Dydul Tjørten [bdud.'dul.mchod.rten]. Den kaldes også for Oplysnings Stupa'en, fordi  oplysningen  fulgte lige efter. Tib.: Yangtjub Tjørten [byang.chub.mchod.rten].
  Dette er den almindeligste Stupa med en firkantet basis som en en kasse formet traditionel  trone  med den egentlige Stupa ovenpå med fire firkantede trin som en terrasse pyramide, som gradvist snævrer ind mod et rundt klokkeformet (beholder eller vase) hvælv med en i reglen noget flad top flade øverst. Ovenpå alt dette hæver et tårn sig. Tårnets basis er en lille firkantet 'trone', hvorpå befinder sig en rund skål eller en åben  lotusblomst. Ovenpå alt dette rejser et cirkulært tårn sig, i reglen med forgyldte og fladt liggende  Dharmahjul  med tydelige mellemrum, som gradvist snævrer ind mod toppen ligesom en stige, så Dharmahjulene bliver gradvist mindre på vej mod toppen; symbolsk for vejen til  Nirvana. De 13 hjul symboliserer de 13  Bodhisatva  trin, skt.:  bhumis, indenfor  Tantra. Ovenpå hjulene befinder sig en paraply, en regnsky som en ring, og sol og måne symboler. Dette tårn er det samme på alle Stupa'erne.
  Alle billeder af Stupa'er i denne paragraf er fra Dhagpo Kagyu Ling i Dordogne i Frankrig, bortset fra Forsonings Stupa'en; jeg har valgt en tegning som bedre viser formen.Lotus Stupaen
  2.)  Stupa'en af ophobede  lotusblomster  til minde om Buddha's fødsel i  Lumbini. Tib.: Pedrung Tjørten [pad.sprungs.mchod.rten]; den kaldes også for Kutam Tjørten [sku.bltam.mchod.rten]. Denne Stupa har i stedet for fire trin, fire cirkelrunde etager med nedad vendte lotusblomst blade omkring hele Stupa'en.Stupaen med mange porte
  3.)  Stupa'en med de mange porte til minde om Buddha, da han drejede  Dharmahjulet  for første gang i  Sarnath  ved Varanassi for de  5 første munke. Tib.: Gomang Tjørten [sgo.mang.mchod.rten]. Denne Stupa har fire firkantede trin med mange døre, som åbner ud mod hvert trins terrasse.Tushita Stupa
  4.)  Tushita  Stupa'en til minde om, at Buddha kom tilbage til Ganges sletten ved  Sankashya  [Sankāsya] nær vore dages Farrukhabad, efter hans besøg hos sin biologiske mor i Tushita himlen. En magisk trappe manifesterede sig fra denne himmel og ned til Sankashya for Buddha. Trappen kunne ses i flere århundreder efter, mens den langsomt og gradvist forsvandt i jorden, indtil den var helt væk. Tib.: Lhabab Tjørten [lha.babs.mchod.rten]. Denne Stupa har fire firkantede trin med en mindre trappe fra tronen til 'vasen' på forsiden (Øst). Trappen slutter lige foran nichen i Stupa'en til en Buddha statue.Mirakel Stupa
  5.)  Mirakel Stupa'en til minde om Buddha's fremvisning af mirakuløse manifestationer ved Sravasti. En gruppe  brahminere  havde udfordret Buddha til en magisk konkurrence. Tib.: Tjøtrul Tjørten [cho.phrul.mchod.rten]. Denne Stupa ligner den første Oplysnings Stupa'en.Forsonings Stupa
  6.)  Forsonings Stupa'en til minde om Buddha's forbrødring af en splittet  Sangha  i Bambuslunden, det første kloster [Venavana] ved  Rajgir. Tib.: Djenlum Tjørten [bdyen.bzlum.mchod.rten]. Trinnene på denne Stupa går rundt om Stupa'en som en 8 kant.Nirvana Stupa
  7.)  Nirvana  Stupa'en til minde om Buddha's  Painirvana  ved  Kushinagar. Tib.: Yangdæ Tjørten ['myang.'das.mchod.rten]. Denne Stupa har rene runde former og ligner helt en klokke, som er meget rund på toppen. For neden breder klokken sig ud for at snævre ind ved foden oven på tronen. Nogle traditioner har ikke denne sidste indsnævring ved foden; i stedet breder klokken sig blot ud endnu fladere allernederst, hvor den møder tronen.Sejr Stupa
  8.)  Den Fuldstændige Sejr's Stupa til minde om Buddha's overlagte forlængelse af sit liv, som han foranstaltede ved bystaten  Vaishali  Nord for Ganges floden tæt på Patna i Bihar. Tib.: Namgyal Tjørten [rnam.rgyal.mchod.rten]. Denne Stupa er som nr. 1: Oplysnings Stupa'en, bortset fra at der kun er tre trin, som alle er cirkulære omkring hele Stupa'en.
Stupaen på toppen af Mahabodhitemplet i Bodhgaya med forgyldt spir  Disse otte Stupa'er udgør en traditionel samling, som ofte ses opført ved buddhistiske klostre. Der findes naturligvis flere traditionelle Stupa udformninger, for eksempel den noget anderledes  Kalachakra  Stupa; men også de klassiske Stupa'er ved  Swayambhu  og  Bodhanath  i Katmandu, Nepal - er lidt anderledes end de otte i samlingen. Billedet for oven viser Stupa'en på toppen af  Mahabodhitemplet  i  Bodhgaya, som jo også er lidt anderledes - og meget ældre end de tibetanske designs. Bemærk, at der er kun 8 hjul på denne Stupa's tårn, symbolsk for den  8 foldige vej.
  Læs vidre om:  Stupa.
Denne artikel  findes også som PDF fil  til print.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Otte verdslige Dharma’er  (skt.):

 Ros & skam, gevinst & tab, glæde & smerte, succes & nederlag.  Læs  artiklen.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Ottefoldige vej:

 skt.:  asthangika marga;  tib.: paglam lænlagjæ  [’phags lam yan lag brgyad].
 1)   Rigtig  anskuelse  eller  opfattelse
        (skt.: samyak  drishti, ordret: syn, altså: anskuelse)
        [Læs også om:  4 adelsmærker på rigtig anskuelse]

 2)  rigtig analyse  (samyak samkalpa, forståelse og hensigt)
 3)  rigtigt sprog  (samyak  vak)
 4)  rigtig handling (samyak  karmanta)
 5)  rigtig livsførelse  (samyak adjiva)
 6)  rigtig indsats  (samyak vayama)
 7)  rigtigt vågent nærvær  (samyak  smriti)
 8)  rigtig  samadhi (meditativ trance / fordybelse)
Dharmahjulet, symbolet på den 8 foldige vej. Design Gerard Muguet.
   Billedet viser Dharmahjulet,
   symbol på den 8 foldige vej.

(Skt.)  samyak,  rigtig. Udtrykket betyder fuldstændig, udtømmende, gennemført, korrekt anvendt eller brugt, så det lovede resultat befrielse og oplysning - Nirvana  - indtræffer.  Rigtig  står i modsætning til forkert, ufuldstændig, mangelfuldt, forkert anvendt eller brugt, så det lovede resultat udebliver.  Dette er naturligvis otte overskrifter for en meget mere detaljeret praksis. Punkterne et til tre handler om forståelse ved at lære, ved at  indse og ved konsekvens for dit udtryk.
 Punkterne fire til seks handler om konsekvenser for konkrete handlinger, etik, skt.:  shila, og hensigter, skt.:  cetana, med handling.
 Punkterne syv og otte handler om  meditation  og  lodjung  (eller træning af  sindet  i hverdagen). At det ottende punkt hedder samadhi betyder at det ikke kun handler om at opnå samadhi ved træning, skt.:  bhavana, men også graderne af fordybelse ved de fire  dhyanas.
 Læs artiklen.

 
Regnbuefarvet linje

 

Click here to get to the top

 

 

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordliste

 

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

O

 

 

        Objektivitet

        Odantapuri

        Oddiyana

        [Lama] Ole Nydahl

        Ondsind og ondskab

        Ontologi

        Opfattelse

        Ophidset Buddha-aspekt

        Oplevelse

        Oplysning

        Oplysningens 64 elementer

        Oplysningens 7 dele

        Oplysningens 37 faktorer

        Opnåelser

        Oprindelig

        Oprindelse

        Orakel

        Ord

        Otte bevidstheder

        Otte Bodhisatva'er

        Otte lykkebringende symboler

        Otte pilgrims steder

        Otte Stupa'er

        Otte verdslige Dharma’er

        Ottefoldige vej

 

 
Uendelig knude, traditionelt tibetansk design.

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

 

 

 

 

 

 

 

 

O

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk