regnbue linje
Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tendar Olaf H√łyers CV

Forsiden

sitemap

Tendar

O

 

 

  Objektivitet  og objekt:
 se under:  stoflighed.

  Odantapuri [Mahavihara] (skt.):
 - ogs√• kendt som Udantapuri - er navnet p√• kloster universitetet stik syd for Patna i Bihar, det √łstlige Indien, ikke langt fra Nalanda
Ruinerne af Odantapuri Mahavihara.    Billedet viser
     kloster ruinerne.

Odantapuri var en del af et regul√¶rt netv√¶rk med de andre kloster universiteter i Bihar og Bengalen, hvor man ikke blot kunne blive munk og skaffe sig en akademisk uddannelse (shedra), men man kunne ogs√• uddanne sig i de klassiske dannelser, hvilket dannede grundlag for embedsmands standen i landene. Mange ber√łmte   pandit’ter underviste skiftevis p√• disse klostre. De andre kloster universiteter var:
NalandaVikramashilaJagaddalaSomapura.
Odantapuri  blev √łdelagt i 1193 ved samme lejlighed som Nalanda af den tyrkiske invasionsh√¶r fra Sultanatet i Delhi.

  Oddiyana (skt.):
 tib.: Ogyen eller Urgyen  [urgyan eller orgyan]dakiniernes land i √©n betydning.  Guru Rinpotje’s rene
Oddiyana.
land, skt.:  Buddhakshetra, eller  paradis. I en lidt anden forstand er det et gammelt kongerige i Swat dalen i Pakistan  (Pakistans Svejts), hvorfra  Guru Rinpotje  (skt.: Padmasambhava)  og  Mahasiddha Indrabhuti  stammer. Kongeriget var i Oldtiden ogs√• kendt under navnet Kapila.
  I visse tidlige  Tantra’er omtales  Oddiyana  som et sted i N√ė Bengalen eller Orissa  (skt.: OŠłćiviŇõa). Mange  Tantra’er har deres oprindelse i  Oddiyana.
   I f√łlge beretningerne om  de 84  Mahasiddha’er, bestod   Oddiyana  af to fyrsted√łmmer, hvor det ene hed  Shambola, muligvis det legendariske  Shambhala. Det var dette fyrsted√łmme, som  kong Indrabhuti den store  herskede over. Imidlertid var Shambhala et meget stort kongerige i f√łlge  Kalachakra Tantra med en ganske stor befolkning. Nu er overdrivelser ret almindeligt om disse legendariske lande, s√• Shambola kunne da v√¶re Shambhala. S√• er sp√łrgsm√•let blot, hvor  Oddiyana  egentlig l√• henne - eller om der fandtes flere kongeriger med dette navn
   De fleste l√¶rde mener, at det l√• i det nordlige nuv√¶rende Pakistan omkring Swat dalen.  Et nabo distrikt til Swat hedder: Shangla. Det kunne jo svare til Shambola. Omr√•det kaldes for ‘Pakistans Svejts’ p√• grund af landskabernes sk√łnhed.  De to kinesiske  pandit’ter  Fashien og  Huangtsang omtaler begge deres bes√łg i  Oddiyana  som identisk med Swat.
   Oddiyana kunne dog ogs√• have befundet sig i Orissa.  Oddiyana p√• sanskrit betyder ’kongens have.’ S√• mange steder og lande kunne have haft dette navn. S√•  Oddiyana i Orissa m√• opfattes som et andet land end Swat, sk√łnt Tantra ogs√• har sine r√łdder her.
   Centralasien blev for det meste buddhistisk i tiden efter Kejser  Ashoka omkring √•r 300 FVT. Omr√•det forblev buddhistisk indtil   Dharma’en  gradvist forsvinder, efter arabernes erobring af omr√•det omkring √•r 700 EVT. Hvis Oddiyana l√• i Swat dalen, m√• landet have v√¶ret underlagt  kongeriget  Gandhara, i hvert fald i perioder. Araberne erobrede aldrig Swat. Det gjorde nogle muslimske tyrkere til geng√¶ld omkring √•r 1000, og de slog h√•rdt ned p√• Dharma’en i landet, s√• den forsvandt hurtigt herfra.
  Guru Rinpotje kom tilsyneladende fra Swat, mens  Tilopa  sandsynligvis fik  transmission  i Orissa.

  [Lama]  Ole Nydahl:
 blev f√łdt i 1941. Han er p√• mange m√•der en v√¶ldig rar person, som det er nemt at omg√•s. Han virker sympatisk og besidder en skarp iagttagelses evne, s√• han for eksempel er god til at bed√łmme folks karakter og potentiale. Han ville v√¶re blevet den perfekte Bodhisatva, hvis han havde v√¶ret i stand til at overst√• sine skyggesider. Desv√¶rre har han ikke v√¶ret s√• god til at bed√łmme sig selv. Det har medf√łrt, at nogle st√¶rke begr√¶nsninger og fordomme har sat sig fast i hans sind, s√• de p√• flere punkter overskygger hans mange kvaliteter og idealisme. Det er √¶rgerligt og synd for ham.
  Meget godt og noget knap s√• godt kan derfor siges om  Lama Ole Nydahl. F√łrst og fremmest er han en buddhistisk mission√¶r. Som s√•dan har han haft stor succes med at sprede kendskab til  Buddhadharma over hele Jorden. Han har oprettet meditations centre p√• alle kontinenter, bortset fra Afrika. Og form√•r at samle tusinder af mennesker til sine seminarer. Han opf√łrer sig ogs√• som mange andre mission√¶rer ved at opbygge sin organisation, Diamondway Buddhism, s√• han selv bevarer fuld kontrol. De mange vestlige Lama’er, som i tidens l√łb er blevet uddannet i Frankrig is√¶r, bliver ikke inviteret til at undervise i denne organisation. I stedet har  Ole Nydahl udviklet en model, hvor folk han stoler p√• og kender godt, bliver udn√¶vnt til  Dharmal√¶rere. Denne model rejser tvivl om disse menneskers kvalifikationer som l√¶rere.
  Ole Nydahls l√¶replan inkluderer  ng√łndro, introduktion til  Mahamudra  som  anskuelse  og  Guruyoga. I ’gamle dage’ sendte  Ole Nydahl sine elever til  Tenga Rinpotje for videre uddannelse og instruktion i mere avancerede former for  meditation. Senere fik Lama Tjechu fra Bhutan og Nepal denne rolle. Senest er rollen g√•et til den  17. Karmapa Thaye Dordje og flere tibetanske Lama’er, som er t√¶t forbundet til Thaye Dordje.
Ole Nydahl foto Jonathan Wong_2_200px       Lama  Ole Nydahl  (se billedet)  har et lidt blakket ry p√• grund af hans promiskuitet og ‘oplyste’ enev√¶lde. Han har aldrig lagt skjul p√•, at han dyrker erotiske forhold udenfor √¶gteskabet. Nogle bryder sig ikke om den slags, men Ole Nydahls erotiske partnere har altid v√¶ret indforst√•ede, s√• vidt det vides. Det m√• v√¶re besv√¶rligt med mange elskere, men det er jo ikke n√łdvendigvis umoralsk. Men nogle kritiserer, at han som Lama dominerer sine elever, n√•r disse bliver elskere. Det har Ole Nydahl altid modsagt og mener, at disse erotiske forhold er j√¶vnbyrdige. Det er de naturligvis ikke helt, men voksne mennesker burde kunne tage ansvar for deres erotiske levned, selvom de er hans elever. Intet tyder p√• misbrug eller tvang i disse forhold. Og de foreg√•r √•benlyst.
 Ole Nydahls enev√¶lde er heller ikke us√¶dvanligt blandt mission√¶r kulturer eller i Asien, men styreformen er nok ikke ligefrem gavnligt i den moderne tid, hvor gennemsigtighed og medlems demokrati anses for n√łdvendige kontrol foranstaltninger mod magt misbrug og finansielt bedrageri. Han kalder sit system for 'meritokratisk,' men det er ham som bestemmer. P√• trods af den manglende gennemsigtighed i Ole Nydahls enev√¶lde, har der dog ikke v√¶ret tegn p√• magtmisbrug eller bedrag.
 S√• han har ikke lavet skandaler. Bortset fra hans ekstreme holdninger til Islam og muslimer i det hele taget.  Han siger ganske vist, at det er religionen Islam, som han tager afstand fra, men Islam er nogle menneskers religion, s√• det kan ikke v√¶re anderledes, end at hans afstands tagen m√• forst√•s som en afvisning af muslimer. Ole Nydahl undtager dog Sufi Islam. Han har endnu ikke form√•et at forklare, hvorledes afvisning af sine medmennesker kan forliges med  Bodhicitta indstillingen, som udtrykkes ved venskabelig k√¶rlighed, medf√łlelse og forst√•else af tomhed, skt.:  sunyata. Dette emne er en stor svaghed og mangel ved hans virke.    (L√¶s artiklen:  Buddha og Islam.)
 Jeg havde selv et godt samarbejde med Ole Nydahl, da jeg fungerede som manager af centeret i K√łbenhavn Karma Drub Djy Ling (Karma Kadjy Skolen) fra 1985 til 1989. M√•ske fordi jeg aldrig har v√¶ret hans elev, mens vi har en del Lama’er til f√¶lles som l√¶rere for os begge. Perioden var ikke uden problemer med  Ole Nydahl, men det √łdelagde ikke samarbejdet. Dengang udtrykte han heller ikke s√• ekstreme holdninger i sine foredrag som nu. Jeg var  munk dengang, men det havde han tilsyneladende respekt for. I hvert fald dengang.
  I 1992 opstod splittelsen i Karma Kadjy traditionen mellem den h√łjest rangerende Lama Shamar Rinpotje og den knapt s√• h√łjtst√•ende Situ Rinpotje og hans allierede, her i blandt det kinesiske kommunistiske imperiums regering. Situ Rinpotjes parti udpegede den t√łvende Ogyen Dordje som den nye 17. inkarnation af Karmapa. Shamar Rinpotje, som havde undg√•et kinesisk indflydelse og ikke √łnsket en politisk udn√¶vnelse af s√• vigtig en Tulku som Karmapa, s√łgte samtidigt forsigtigt efter bekr√¶ftelse p√• hans egen formodede kandidat; √•ret efter anerkendte han da med sikkerhed Thaye Dordje som den nye klassiske inkarnation af den 16. Karmapa. Thaye Dordje havde udn√¶vnt sig selv, skal det understreges her. Faktisk i grel mods√¶tning til Ogyen Dordje, som ikke kan huske sit tidligere liv. De f√łrste ord, som Thaye Dordje udtalte i dette liv, var ordret: 'Jeg er Karmapa.' Han var blot en purk p√• 3 √•r, som indtil da ikke havde udtalt rigtige ord.
  En s√•dan splittelse af den oldgamle Karma Kadjy tradition var aldrig set f√łr, sk√łnt der havde v√¶ret nogen ballade omkring den 15. Karmapas Tulku, p√• grund af politisk intervention af den dav√¶rende tibetanske regering i nitten hundrede og tyverne. Den intervention blev dog hurtigt overst√•et. Den tibetanske regerings Karmapa kandidat d√łde ved en alvorlig ulykke p√• Tsurphu Kloster, hvorp√• den 16. Karmapa Rangdjung Rigp√¶ Dordje blev anerkendt overalt. Rangdjung Rigp√¶ Dordje havde allerede udn√¶vnt sig selv og var blevet anerkendt af den dav√¶rende Situ Rinpotje i det √łstlige Kham, som h√łrte direkte under Kina udenfor den dengang selvst√¶ndige tibetanske regerings territorium.
  Det var Rangdjung Rigp√¶ Dordje, som havde inspireret Ole Nydahl til at blive buddhist til at begynde med sidst i tresserne. Og det var denne Karmapa, som havde bedt Ole og hans kone Hannah Nydahl om at undervise i buddhismen i Vesten f√łrst i halvfjerdserne. Det m√• have v√¶ret dette st√¶rke b√•nd mellem dem, som fik Ole og Hannah Nydahl til at bakke op om Shamar Rinpotjes anerkendte 17. Karmapa, Thaye Dordje. De var ligeledes meget aktive i at skaffe opbakning til dokumentationen af de politiske r√¶nkespil, som foregik i halvfemserne is√¶r blandt tibetanerne, men ogs√• hos os i Vesten. Denne indsats var meget vigtig p√• den tid til at konsolidere Thaye Dordjes position og organisation. Dette engagement var meget fortjenstfuldt og gavnligt.
  Shamar Rinpotje fik nogle problemer med  Ole Nydahl i juli 2010. Det kan du  l√¶se om  i de gamle nyheder, 2010. I mods√¶tning til hvad mange tror, kom de to aldrig godt ud af det med hinanden. Men de anerkendte begge, at de tilh√łrte den samme √•ndelige familie. Jeg var selv vidne til dette forhold, og talte ofte med Rinpotje om Ole Nydahl og hans holdninger. Shamar Rinpotje d√łde i 2014.
 Ole Nydahl har en forunderlig evne til p√• den ene side at tiltr√¶kke mange mennesker til at praktisere  Buddhadharma, mens han samtidigt form√•r at frast√łde en hel del mennesker fra buddhismen, s√• de ikke vil besk√¶ftige sig med emnet i fremtiden. I hvert fald ikke i nogen forbindelse med ham eller Diamantvejs organisationen. Det er jo b√•de godt og skidt. Det er m√•ske et klassisk mision√¶r syndrom.
 "Ole er g√•et fra at v√¶re en interessant og elskelig buddhist til en sekterisk og splittende kraft,” siger en tidligere elev om  Ole Nydahl. Citeret i artiklen 'Larm om Lama  Ole Nydahl' - i Weekendavisen den 19. juli 2019, skrevet af Kristian Lauritzen. Det er muligvis lidt misvisende at beskrive disse karaktertr√¶k som en udvikling. Tilsyneladende har han manifesteret alle disse ting hele tiden. Kristian Lauritzens artikel omtaler de nyere problemer. I Tyskland har Lama Ole Nydahls anti-Islam holdninger og udtalelser bevirket, at hans organisation m√•tte forlade den tyske buddhistiske union, f√łr de blev smidt ud – for ikke at tabe ansigt. Ole Nydahl sagde ved begivenheden, at der manglede ytringsfrihed i den tyske buddhistiske union, s√• derfor trak Diamantvejs organisationen sig. Det er en lidt m√¶rkelig udtalelse, for den tyske union √łnskede jo ikke at lukke munden p√• ham. De ville blot af med ham.
  Et flertal var rede til at smide ham og hans organisation ud p√• grund af hans opfordring til had mod fremmede fra Mellem√łsten og Afrika. Opfordring til had mod andre mennesker kan ikke v√¶re en buddhistisk holdning.  Buddha Sakyamuni opfordrede folk til at undlade at dyrke had mod andre og understregede alles  lighed og ligev√¶rdighed. Men opfordrer Ole Nydahl virkelig til had mod muslimer? Kristian Lauritzen citerer ham for disse ord: "Det hele st√•r i Koranen. At sl√• vantro ihjel. Stort problem, vi har skaffet os p√• halsen, ikke sandt? Folk skulle have l√¶st Koranen. S√• havde man m√•ske heller ikke hentet s√• mange over gr√¶nsen? Eller hentet dem op af vandet endda." Citatet er oversat fra tysk af Kristian Lauritzen. S√•dan en udtalelse er hadsk eller s√•r had hos folk mod muslimer. For logikken er og kan kun betyde, at muslimer har til hensigt at sl√• os andre ihjel, n√•r de f√•r mulighed for det og magt til det. Ole Nydahls udtalelse beror p√• en fejlfortolkning af Koranen.
  Citatet viser helt klart, at Ole Nydahl har en urealistisk opfattelse af Islam. Han plejer at p√•st√•, at det er hans 'borgerpligt' i et frit og demokratisk land at advare mod Islam. Men foruds√¶tningen for, at det kan opfattes som en pligt, er jo at muslimerne virkelig m√•tte √łnske at sl√• os andre ihjel p√• sigt. Det er der faktisk ikke noget, som tyder p√•, at de har til hensigt. Eller m√•tte formodes at udvikle en hensigt om senere.
  Man kan citere Koranen for opfordring til at sl√• den j√łdiske stamme ihjel, som befandt sig i Medina samtidigt med profeten Muhammeds krig med Mekka. Det var fordi denne j√łdiske stamme havde givet et l√łfte til Muhammed om sammenhold og milit√¶r st√łtte. Men midt i slaget skiftede de side. Muhammeds beslutning om at sl√• disse svigefulde mennesker ihjel var naturligvis temmelig umoralsk udfra en almindelig humanistisk standard. Ligesom den engelske terror bombning af Dresden og Leipzig under anden verdenskrig. Men det var en milit√¶r beslutning, som gav mening p√• den tid i en s√•dan sammenh√¶ng, hvor den samme sk√¶bne truede muslimerne og deres allierede i Medina. Det var ikke fordi den j√łdiske stammes religion var anderledes.
  Det svarer til at anklage de kristne for at ville sl√• os andre ihjel, fordi deres Gud i Det Gamle Testamente forlangte af j√łderne, at de skulle sl√• alle Kanaan√¶erne ihjel. (Kanaan√¶erne var fortidens pal√¶stinensere, som boede i Pal√¶stina f√łr j√łderne erobrede landet for 3000 √•r siden.) Og de kristne tror jo p√• Det Gamle Testamente, ikke? En s√•dan p√•stand er naturligvis urealistisk.
  Dette illustreres ogs√• ved Muhammeds senere erobring af Mekka, som han lige havde v√¶ret i krig med. Mekka overgav sig, og ingen af Mekkas ikke-muslimske befolkning blev dr√¶bt i mods√¶tning til begivenhederne i Medina tidligere. Og flertallet i Mekka dengang var endnu ikke blevet muslimer. Ligesom rigtig mange mennesker fra Medina, som var muslimernes allierede - og ikke kun j√łderne - var faktisk slet ikke muslimer p√• den tid.
  Der findes visse ekstreme mennesker, som mener, at alle ikke-muslimer burde fjernes fra Jordens overflade, men s√•danne ekstremister mener jeg ikke kan betegnes som muslimer, fordi en s√•dan holdning er i strid med Islam - ganske enkelt. Buddhismen bliver blandt muslimske l√¶rde normalt betegnet som en af 'b√łgernes religioner,' som Muhammed respekterede. S√•danne religioner er normalt lovlige i de muslimske lande.
  Det var de vilde tyrkere, som invaderede Indien i Middelalderen, √•benbart ikke bevidste om, da de br√¶ndte Nalanda Kloster af og slog munkene ihjel. Men den opf√łrsel var alts√• ikke spor normal for muslimer, heller ikke p√• den tid. Det var derimod meget normalt for b√•de tyrkere og mongoler i den samme periode, n√•r de erobrede nye lande og riger. Senere blev disse tyrkere og mongoler tolerante overfor deres nye undertrykte befolkninger med en anden religi√łs tradition end Islam, hvilket er det normale i muslimske kulturer. S√• Ole Nydahl har ganske enkelt misforst√•et noget, ligesom s√• mange andre, som ogs√• synes, at muslimerne ikke skal v√¶re i Europa. I √łvrigt har der v√¶ret muslimer i Europa i over 1000 √•r, uden at disse mennesker begik folkedrab p√• nogen andre.
  S√• den tyske buddhistiske union ville ikke begr√¶nse  Ole Nydahls ytringsfrihed. De ville blot ikke have ham med i unionen, n√•r han dyrker holdninger, som er i strid med Buddhadharma's grundholdninger. Unionen mente s√•ledes ikke, at han og Diamantvejs organisationen h√łrte hjemme i unionen, mens ingen lagde forhindringer for hans udtalelser eller Diamantvejs organisationens ytringer.
  Denne historie illustrerer, hvorledes han ikke blot er ganske st√¶dig og ikke s√¶rlig modtagelig for kritik. Han er heller ikke s√• god til at lytte til ting, som han ikke bryder sig om at h√łre. I stedet kommer han med en bortforklaring, som ikke har med sagen at g√łre. Faktisk er han ret en√łjet og virker derfor ogs√• ensrettende p√• folk, som f√łlger ham. Men is√¶r hans anti-Islam holdninger s√•r tvivl om, hvorvidt han har forst√•et Buddha’s L√¶re ordentligt, samtidigt med at det f√•r ordentlige buddhister til at l√¶gge afstand til ham. Derimod er der ingen, som s√łger at tage hans ytringsfrihed fra ham. Sp√łrgsm√•let er virkeligt, hvor han h√łrer hjemme. √Öbenbart ikke i den tyske buddhistiske union.
 L√¶s artiklen fra Weekendavisen p√• dette link.
  Det er ogs√• grunden til, at han ikke har engageret de Vestlige Lama'er fra Karmapa's hoveds√¶de og kloster, kaldet ‘Le Bost’ (Kundreul Ling)  en del af Dhagpo Mandala'en i Frankrig. Det er mennesker, som han ikke kan kontrollere, og som t√¶nker anderledes bredt og uden selvmodsigelse,  s√• de skal ikke indenfor i varmen, synes logikken at v√¶re. Det har s√• medf√łrt, at den buddhisme, som Diamantvejs organisationen pr√¶senterer virker forkortet, b√•de hvad ang√•r  anskuelse  og  meditationOle Nydahl omtaler til dels  Mahamudra som anskuelse, men underviser ikke i Mahamudra som et meditations system.
 Lama  Ole Nydahl underviser heller ikke i egentlig  Tantra eller giver indvielser, skt.:  abhisheka. Bortset fra  phowa  sadhana, som han faktisk har formidlet til rigtig mange mennesker i tidens l√łb. Men det er han oph√łrt med i de senere √•r, m√•ske fordi de forpligtelser, som phowa indeb√¶rer, skt.  samaya, er for kr√¶vende for ham, og m√•ske er han bange for, at hans elever ikke kan h√•ndtere disse forpligtelser. Samaya inkluderer jo ’det rene syn,’ som betyder at anskue alle  sansende v√¶sner  som  Buddha’er, inklusive muslimerne og afrikanere.
  Det m√• i hvert fald v√¶re sv√¶rt at forklare, hvordan afstandtagen til den slags mennesker og opretholdelse af samaya undg√•r at v√¶re i mods√¶tning til hinanden. Men det er jo netop denne selvmodsigelse, som han ikke selv kan f√• √łje p√• af en eller anden grund. Eller ogs√• ignorerer han det bare. Det skal dog n√¶vnes, at begrebet samaya faktisk er en l√¶ngere og lidt indviklet diskussion.
 Lama  Ole Nydahl underviser heller ikke i erotisk Tantra, sanskrit:  karma-mudra. Imidlertid  opfordrer han √¶gtefolk til at opfatte og forestille sig hinanden som forskellige kendte  Yidam former, sk√łnt de ikke har f√•et indvielser til det og udf√łrer Yidam sadhana. Folk burde ikke lege den slags lege, men  Ole Nydahl synes √•benbart, at det er harml√łst.
 Lama  Ole Nydahl er forfatter til adskillige b√łger, hvoraf flere er ganske glimrende indf√łringer i Buddhadharma. De fleste af hans b√łger er dog selvbiografiske og ikke s√¶rligt interessante.
 S√• Lama  Ole Nydahl er en forbl√łffende blanding af godt og skidt. Imidlertid fylder det d√•rlige og usunde alt for meget, og det er sv√¶rt at forholde sig til Ole Nydahl uden at m√•tte acceptere de mange fejl og misforst√•elser i Diamantvejs organisationen og dens stifter. Derfor kommer han i kategori med  Trungpa Rinpotje, hvis b√łger ogs√• er gode, mens hans organisation ikke kan anbefales p√• grund af alt for mange fejl, mangler, begr√¶nsninger, misforst√•elser, selvmodsigelser, fordomme og problemer med etikken, skt.:  shila. Det er naturligvis blot min egen opfattelse.
 Det er et omfattende emne at beskrive alt om  Ole Nydahl og Diamondway organisationen. Men der findes en artikel, som pr√łver p√• det. Den er forfattet af den tyske Bee Scherer, som b√•de har oplevet at v√¶re elev af  Ole Nydahl og at have forladt organisationen p√• grund af dens begr√¶nsninger. Hun pr√łver at fort√¶lle hele historien – ikke om sig selv, men om  Ole Nydahl og Diamondway organisationen. Du kan l√¶se den p√• engelsk p√• dette link:  den er akademisk i sin pr√¶sentation og veldokumenteret.
 Ole Nydahl havde en alvorlig ulykke med et faldsk√¶rms udspring i nullerne. Hans ryg br√¶kkede flere steder. Lige siden har hans aktivitet v√¶ret noget nedsat i forhold til de gamle dage. Han rejser stadig over hele kloden, men med meget st√łrre pauser imellem hvert engagement med offentligheden. Han er stadig b√•de flink, kontroversiel og h√¶ger om sine fordomme.
 Du kan hente denne artikel om Lama Ole Nydahl som PDF fil her

  Ondsind og ondskab:
 – er overlagt at tilf√łje andre  skade – eller at fors√łge p√• det. Desuden er det ondt at n√¶re s√•danne hensigter, selvom de ikke bliver til handling.  Ondskab forgifter  sindet og  forhindrer   BodhicittaOndskab bevirker usund  karma, selv n√•r der blot er en ond hensigt eller et ondt √łnske. Det samme g√¶lder naturligvis for skadefryd, mens utilsigtet skade ikke n√łdvendigvis stammer fra onde hensigter. Det er dog ikke altid indlysende, fordi ondskab ofte ledsages af l√łgn og bortforklaringer.
 En ond handling siges at bevirke en helt igennem ond karma for en selv, n√•r 1) der er hensigt om skade; 2)  der er skade forvoldende handling;  3) du lykkes med at bevirke skade  4)  den der skades er bevidst om det;  5)  og du gl√¶der dig over skaden, som er sket. Mangler et af disse punkter, er din fremtidige karma ikke helt s√• slem, ondsindet og usund. Men lad v√¶re med at regne p√• det. Undg√• i stedet  ondskab og opdyrk den ikke. Det bliver hurtigt til en d√•rlig vane.  Ondskab begynder i reglen som simpel hensynsl√łshed.  Nogle gange for blot personlig profit, som lokker, til tab eller skade for andre. 
  Karma formlen er enkel: skader du andre, skader du ogs√• dig selv, fordi din karakter lider skade og du vil lide fremtidig karma, hvor du selv skades tilsvarende. Desuden bliver du blind for Bodhicitta’s  velsignelser. Derfor kaldes den slags karma for usund. Derfor kan  ondskab simpelthen ikke betale sig, selvom man f√łler sig motiveret.
  P√• en af kejser  Ashoka’s formaninger til folket indhugget p√• sten s√łjler omkring √•r 240 FVT, beskrives et l√łfte. Det lyder:  ”En s√•dan slags handlinger som brutalitet, grusomhed, had og stolthed ford√¶rver  [hjertet]. Jeg vil omhyggeligt s√łrge for, at jeg ikke bagtaler nogen som f√łlge af misundelse. Det vil v√¶re til min fordel i denne verden, ligesom det virkelig vil gavne mig i den kommende verden.”  S√• tydeligvis mente man ogs√• i den tidlige  Buddhadharma, at de s√•kaldte l√¶gmands  l√łfter  (skt.:  upasaka) ikke blot vil h√łjne samfundet og fjerne un√łdig konflikt i hverdagen mellem mennesker og mellem mennesker og dyr, men den enkelte upasaka vil nyde gavn af, at den usunde karma stoppes allerede ved ens holdning, og at den sunde karma n√¶res. Herved har man taget fat p√• en af de store  forhindringer for  Nirvana. Det burde s√•ledes v√¶re helt klart, at  ondskab direkte forhindrer  befrielse  og  oplysning.
  Al ondskab er relativ og skyldes i grunden  avidya, uvidenhed eller ubevidsthed, hvilket f√łles eller opleves som forvirring om, hvad der er rigtigt, godt og vigtigt. Fordi avidya frembringer  dualismen, opst√•r de andre  klesha'er, som med deres iboende begreb om  gavn  for sig selv  - ogs√• gerne p√• andres bekostning -  n√¶rmest inviterer til  ondskab mod andre. Heldigvis har vi ogs√• sociale instinkter og bevidst tilegnet   etik, som d√¶mper og relativiserer det indre emotionelle tryk med sit instinktive   begreb om egen interesse, dominans og misundelse. Og endnu bedre, har vi et medf√łdt  Bodhicitta, et meget socialt instinkt og  sindets iboende evne til k√¶rlig velvilje, skt.:  maitri, og medf√łlelse, skt.:  karuna. Din etik har p√• denne m√•de et naturligt grundlag med et meget stort potentiale til de to slags  gavn.
 De fleste mennesker regulerer trafikken med en  -  for dem selv √•benbar, eller ogs√• till√¶rt -  etik  (skt.:  shila) i mere eller mindre grad. Kun  Bodhisatva'er  p√• syvende  bhumi er sikre p√• at v√¶re helt fri, ogs√• fra utilsigtet og uoverlagt  ondskab, fordi de har den us√¶dvanlige evne (skt.:  siddhi)  til at forudse  skade virkninger. Imidlertid kan selv en helgen bringes i forlegenhed ved omfanget af idioti, som nogle er vant til.  Som da nogle munke spurgte  Buddha Sakyamuni , hvad de skulle g√łre, n√•r de blev grebne af beg√¶r ved synet af smukke kvinder. Munke lever jo i c√łlibat, s√• de havde et problem her.   Buddha Sakyamuni gav s√• munkene instruktion om, hvorledes de kunne l√¶re at give slip p√•  tilknytning  og  identifikation med deres egne kroppe og de smukke kvinders kroppe ved at p√•vise kroppens utiltr√¶kkende indhold af diverse substanser, som ikke er spor tiltr√¶kkende, n√•r man oplever dem p√• n√¶rt hold. Alts√• blod, pus, pis og lort og s√• videre. Hvad der nu befinder sig under huden. Det fik nogle munke til at afsky kroppen og et par andre til at sl√• sig selv ihjel. Buddha m√•tte da skynde sig at p√•pege, at instruktionen var for folk med meget stor tilknytning og beg√¶r til deres egen krop eller til en andens. Det er ikke genvejen til  Nirvana.  Det er en form for modgift, som kun giver mening, n√•r der ogs√• er en forgiftning. N√•r gift anfaldet er overst√•et, skal du heller ikke l√¶ngere tage modgiften. Det var indlysende for Buddha Sakyamuni, men disse munke var m√•ske tidligere blevet bel√¶rt af  ajivika asketer eller andre gnostiske anskuelser, hvor kroppen ikke ses som et  fart√łj, men som en  dj√¶velsk bes√¶ttelse. Kort sagt: utilsigtet skade kan ikke altid undg√•s.   (Denne episode omtales i  Vinaya  Sutra. Episoden omtales i forbindelse med emnet selvmord.)
 Omfanget af tendenser  (skt.:  samskaras)  til s√•vel  ondskab som positive  tendenser  (skt.: samskaras)  til medmenneskelighed og h√łj etik, afg√łres i reglen af  karma, men kan liges√• godt afg√łres  af pludseligt opst√•et eller bevidst overlagt og fremelsket  Bodhictta (ved  lodjung   tr√¶ning eller p√• grund af  indsigt).
 N√•r b√•de din egen og andres  ondsindethed har forvoldt skade, plantes samtidigt usunde karma fr√ł, skt.:  bidjas, i dit  sind, som vil v√¶kkes i fremtidige lignende situationer sammen med dine √łvrige erfaringer (samskaras). Det er en vigtig pointe i  Buddhadharma, at du ikke b√łr skade noget  sansende v√¶sen – eller noget milj√ł. Fordi karma p√• denne m√•de vil forhindre  befrielse  og  oplysning. S√• ondsindethed og  ondskab er karma problemer. Men b√•de ond holdning og ond handling, som sigter p√• at skade, er i sin natur relativ, skt.:  samvriti, og handler s√•ledes om forhold. En absolut ondskab giver ingen mening.
 Den afg√łrende modgift mod  ondskab er derfor l√¶ren om  ahimsa, at tr√¶ne i ikke-vold og ikke-skade. Og denne kunst handler om at fremme den sunde, skt.:  kushala, karma og stoppe den usunde.
 Indenfor  Hinayana s√¶tter du ind ved ahimsa, s√• du i dine handlinger ikke skader nogen, selvom de m√•ske er ret irriterende. Ved at mestre de fire  dhyanas, bliver det ogs√• nemt at dyrke ahimsa. Indenfor  Mahayana l√¶gges v√¶gten p√• holdningen, fordi den styrer handlingerne. S√• her sk√¶rer du igennem alt ligesom Bodhisatva’en  Mandjusri, og fremelsker Bodhicitta, fordi s√• er der ikke plads til  ondskab.
 I krig, politik og slagsm√•l er ondskab et st√łrre problem, end de involverede vil indr√łmme. Derfor er der mange, som l√¶rer kampsport, for at undg√• at blive ond i kamp.
 En anden tilgang er at dyrke t√•lmod, skt.:  kshanti, p√• den kloge m√•de, som forst√•r at t√•lmod handler om at mods√¶tte sig  ondskab, b√•de sin egen og de andres  ondskab.
 Det er i forl√¶ngelse af alle disse punkter, at du kan lave  lodjung tr√¶ning. De 7 discipliner i  lodjung er meget effektive modgifte mod  ondskab og form√•r at forvandle en ugunstig situation til sund karma og gunstige eller gode omst√¶ndigheder for udvikling af medmenneskelige kvaliteter eller dyder, skt.:  punyas. Desuden f√łrer tr√¶ningen til din private opdagelse af dit eget medf√łdte Bodhicitta, hvorved du f√•r  erfaringer om klarhedens visdom, skt.:  pradj√Īa. For at opn√• befrielse og oplysning har vi brug for store samlinger af ’indre rigdom’ eller punyas og pradj√Īa. Ellers ville vi hurtigt blive bragt ud af kurs p√• grund af karma og usunde vaner (samskaras).
 L√¶s videre om:  lodjung.

  Ontologi:
 bevis for et v√¶sen  - i reglen Guds v√¶sen. I alle  Buddha Dharma’ens mange skoler  g√•r man meget op i, at forklare ethvert frav√¶r af et egentligt v√¶sen ved b√•de verden og sindet. Alt kan kort sagt reduceres til  de 5 skandha’er,  som kun eksisterer momentant, skt.:  kŠĻ£aŠĻáekŠĻ£aŠĻáńĀ, i det  bevidste √łjeblik. Denne opfattelse i   Dharma’en findes i et negativt udtryk , ved at der mangler essens eller et egentligt v√¶sen, hvilket kaldes   essensl√łshed. Det positive udtryk findes i form af begrebet:   sunyata, som beskriver essensl√łshedens kvalitet af √•benhed og   uforhindrende  rummelighed. Buddha’s L√¶re modbeviser s√•ledes enhver  ontologi. Samtidigt advarer Buddha’s Dharma mod tendensen til at pr√łve p√• at lokalisere et egentligt v√¶sen, hvor der faktisk netop ikke er noget som helst. Mange opfatter   sunyata   som   sindets v√¶sen, men tomhedsnaturen er sindets  karakter. Sindet har ikke noget v√¶sen. Det har netop  ikke  noget v√¶sen. Hvor der burde v√¶re et v√¶sen, observeres blot sindets rummelighed og klarhed.
 Til geng√¶ld kan vi godt kalde  denne rummelighed og klarhed for v√¶sentlige kvaliteter, nemlig ved at de netop  ikke har et egentligt v√¶sen, samt at de slet ikke mangler et s√•dant v√¶sen. Det er blot vores almindelige og helt normale  dualisme, som bevirker, at vi forventer et v√¶sen. Hvis der faktisk eksisterede et s√•dant egentligt v√¶sen ved  sindet, s√• m√• vi forvente rent logisk, at dette v√¶sen omslutter sig selv i absolut grad, n√•r det skal kunne eksistere uafh√¶ngigt af  √•rsager og betingelser. I s√• fald ville der ikke blive plads til  oplevelserne. For at  oplevelserne kan opst√•, m√• sindet netop v√¶re uforhindrende og tomt, skt.:  sunya, i sig selv, for at kunne skaffe plads til oplevelserne i al deres forskellighed. Sk√łnt tomheden i sig selv ikke er noget, er det faktisk betingelsen for, at netop 'noget' kan udfolde sig i sindets rum og klarhed. Hvis vi for eksempel har en krukke fuld af mel, nytter det ikke noget at ville opbevare vand i krukken. Den er allerede fuld af  'noget.' For at vi kan benytte krukken som beholder til vores form√•l  – vand eller andre oplevelser –  m√• den f√łrst v√¶re tom. Bem√¶rk venligst, at selvom beholderen, skt.:  alaya, ikke er noget et eller andet, s√• form√•r den stadigv√¶k at indeholde alle dine oplevelser og give dem klarhed, hvorved deres forskelligartethed kan  kendes, eller med et andet ord: bevidsthed, skt.:  vidj√Īana, som er betingelsen for, at vi kan genkende sindets klarhed. Vi ender s√•ledes med en uberegnelig st√łrrelse, sindets beholder natur og klarhed, som betegnes  Buddhanaturen. Vi kan ikke beregne, m√•le eller veje denne st√łrrelse, fordi den er basis for al m√•len, vejen og beregning.
 Husk ogs√• p√•, at det vi kalder sindet, er en oplevelse, som opfattes af bevidsthederne. Derfor siger de tidlige Buddhadharma traditioner, at den helt afg√łrende st√łrrelse ikke er sindet, men det bevidste √łjeblik. Kun det bevidste √łjeblik kan virkeligt siges at eksistere, men det er overst√•et lige s√• snart det opst√•r, for at give plads til det n√¶ste bevidste √łjeblik. S√• ud over den flygtige bevidsthed, som egentlig ikke kan siges at v√¶re en ting eller oplevelse, fordi bevidsthed er det, som ting opleves ved hj√¶lp af, og fordi bevidstheden ligesom 't√¶nder og slukker' hele  tiden – s√• ender vi selvf√łlgelig med at sp√łrge, hvilken st√łrrelse  opleveren eller observat√łren er.
 Alts√•, oplevelserne opst√•r kun, n√•r der er sanse genstande, sanseevner, skandha’er, herunder bevidsthed –  og nogen til at opleve det hele. Det forekom derfor naturligt i Oldtidens Indien at postulere et  transcendent Selv, skt.:  atman, som fra en anden dimension s√• at sige, oplever oplevelserne. Det kunne jo v√¶re en gyldig  ontologisk st√łrrelse if√łlge  vedanta filosofien. Det synes for eksempel S√łren Kierkegaard ogs√• at mene. Denne antagelse blev gentaget af filosoffen Jean Paul Sartre med 'bevidstheden' angivet som transcendent i stedet for et 'Selv.' Imidlertid svarer disse spekulationer ikke til det, som man faktisk erfarer. Som beskrevet i artiklen:  Om opfattelsen 3, er det praktisk umuligt at observere sig selv som observat√łr. For hvis Selvet eller opleveren blev til en oplevelse og  erfaring, s√• m√•tte en anden oplever eller observat√łr eksistere, som kunne foretage denne iagttagelse. I vores egen erfaring, er der kun √©n oplever af oplevelserne. S√• selvom det giver mening at tale om en oplever, s√• skyldes det, at en oplevelse kr√¶ver en oplever, ligesom en oplever ikke giver mening uden oplevelser. Men s√• taler vi om et forhold –  og ikke om et  ontologisk transcendent v√¶sen.
 S√•ledes giver det mening, at bruge betegnelsen oplever i en relativ, skt.:  samvriti, betydning, mens forestillingen om et transcendent Selv er netop det:  en forestilling, en tanke eller en ide –  alts√• en  samskara. Imidlertid er essensen af dig selv ikke en 'tanke'  – det giver faktisk 'sig selv.' I stedet er Buddhanaturen som basis mystisk og uforklarlig. Det kan vi godt fastsl√•, selvom der ikke er noget v√¶sen eller egentlig egennatur, skt.:  svabhava.
  Man finder derfor det lidt paradoksale begreb i Buddha’s Dharma: essensl√łsheden har p√• en m√•de en essens. Sindets essens er sunyata, som imidlertid selv mangler essens. Eller det samme sagt p√• en anden m√•de, som forklaret ovenfor: sindets essensl√łshed er sunyata, sindets karakter og kvalitet ved uforhindrede √•benhed, rummelighed og klarhed.  Netop fordi sindet ikke har noget egentligt v√¶sen, kan de mangfoldige oplevelser af enhver slags udfolde sig med al deres  samsara. Netop fordi der ikke er noget egentligt v√¶sen, er  Nirvana muligt.  Se ogs√• under:  transcendens.  Samt under:  dualisme.

  Opfattelse:
1)  det at opfatte, se under:  samdj√Īa.
2) den heraf opst√•ede opfattelse: se under:  dj√Īeya;
     det som opfattes, samt under:  vidj√Īapti,
     fortolkningen af det opfattede.     
3) opfattelse som det at have en mening eller et
     synspunkt om noget: l√¶s artiklerne:  Om opfattelsen,  1 - 5, som omhandler buddhistisk anskuelse, filosofi og psykologi.
 Al  opfattelse er ogs√• en fortolket  anskuelse, p√• grund af de  tre sl√łr, som  forvr√¶nger  opfattelsen.
  L√¶s videre om substansl√łs abstraktion, skt.:  abhutaparikalpa.
Og om den basale uvidenhed om  sindet, skt.:  avidya, som gennemtr√¶nger al  opfattelse, selv i den f√łrste  skandha. Samt om den  befriende mulighed for direkte erfaring, skt.:  pratyaksha, som s√¶tter sig ud over b√•de fordom og synsvinkel ved selvsyn.
S√•dant selvsyn foretages under indsigts meditationen, skt.:  vipashyana; eller ved den fuldendende fase, skt.:  utpannakrama,  i   visualiserings praksis.

  Ophidset Buddha-aspekt (skt.):
 se under:  Dharmapala.

Click here to get to the top

  Oplevelse:
 skt.: anubhu  - tib.: yo√Īgwa  [myo√Ī ba],  at opleve: anubhava
  1)  basis: en oplevelse baserer sig p√•  alaya
        sindets rummelighed,  og p√• sindets  klarhed, dets evne til viden, som er samtidigt med rummeligheden  (l√¶s om emnet p√• siden : Om opfattelsen 1).
  2)  tilblivelse:  n√•r sindet forstyrres af sansning
        (skt.:  sparsa)  i den f√łrste  skandha, som n√•r en regndr√•be falder i en s√ł,  folder de f√łlgende  4   skandha'er  sig ud som ringe i vandet.
  3) omfang: oplevelser er alt, hvad  sindet  sanser,
        bem√¶rker og reagerer p√•, bevidst eller ubevidst, for hvis der er noget, som vi ikke oplever, kender vi slet ikke til det. Bortset fra som  teori,  m√•ske, en fort√¶lling eller en erindring.
  4)   manifestation: verden er en oplevelse,
         kroppen er en oplevelse,  al slags bev√¶gelse  (skt.:  vayu)  og sind  (skt.:  citta)  er ogs√• oplevelser.
  5)  bestanddele: enkelthederne i oplevelserne
        kaldes for  dharma'er  (= enheder og begivenheder).  En oplevelse er ogs√• i sig selv en dharma,  som best√•r af disse andre dharma'er. S√•ledes betyder dharma  ikke blot en oplevet enhed, men ogs√• den 'begivenhed', at denne 'enhed' opleves.  Det hele foreg√•r i  dharmadhatu, dharma'ernes omr√•de eller dimension. Dharmadhatu er s√•ledes n√¶sten synonymt med  'alaya'.  Alaya betyder simpelthen en  'beholder'  og  dharmadhatu 'dharma'ernes dimension'. 'Alaya'  er et psykologisk udtryk, dharmadhatu er filosofisk. Alt i forbindelse med  - og inklusive -  de 5 skandha'er er dharma'er.
  6)  vigtighed: da  Buddha Dharma
        Buddha's L√¶re,  handler om at bringe al slags  lidelse  til oph√łr og etablere vedvarende  lykke  (de  4 √¶dle sandheder),  er det vigtigt at bem√¶rke, at  lidelse og lykke  er  oplevelser.  Derfor unders√łger Dharma'en oplevelser  og stedet,  hvor de foreg√•r, som altid er i sindet.
  7)  virkelighed: sind og oplevelser er to sider
        af det samme. Sindet er f√łrst og fremmest en beholder  (skt.: alaya)  for oplevelser,  men sindet er ogs√•  en virksomhed, en struktur  og  selve oplevelserne. En oplevelse bliver til i en fortl√łbende proces  - ligesom v√¶vning.  F√łrst er der ikke noget, s√• bygges oplevelsen gradvist op fra forstyrrelsen ved sansning og videre gennem de 4 andre grupper af mentale processer  (de 5 skandha'er),  som ogs√• er strukturen  for sindets virksomhed. Processen eller dannelsen af en enkelt sammensat oplevelse i et enkelt genneml√łb af de 5 skandha'er finder sted i   det bevidste √łjeblik. Udviklingen af oplevelser gennem serien af mange  - og til syvende og sidst alle -  bevidste √łjeblikke, kaldes:  (skt.)  santana.  For flere detaljer, se siden:  Hvad er en oplevelse?

  Oplysning:
 se under:  Bodhi.  Eller under:  Nirvana.  Eller l√¶s artiklen.

  Oplysningens 64 elementer (skt.):
 best√•r af:
A)  Buddhas  10 kr√¶fter  (skt.: dasabala),
B)    de 4 slags frygtl√łshed,
C)   Buddhas 18 kvaliteter,
D)  Buddhas 32 fysiske kendetegn  (der er

            ogs√• 80 mindre tegn p√• en Buddhas krop)
A) De 10 kræfter er: viden om
  1) hvad der er muligt og umuligt, rigtigt

       og forkert i enhver situation,
  2) f√łlgerne af handlinger  (skt.: 
karma),
  3) andres overbevisning,
  4) andres tendenser  (skt.: 
samskaras),
  5) alle sanse-omr√•der  (skt.: 
ayatanas),
  6) diverse forl√łb, som f√łrer til alle m√•l,
  7) hvad der aff√łder renhed og urenhed,

  8) tidligere liv  (inkarnationer),
  9) d√łd og  genf√łdsel, og
10) afslutningen  (eller: udslukningen)  af alle  sl√łr,

       som skjuler  Buddhanaturen.
B) De 4 slags frygtl√łshed er:
       Buddha Sakyamunis uforf√¶rdede og modige erkl√¶ring til hele verden, at han har
   1) opn√•et den altoverskridende   pradj√Īa, klarhedens
      visdom, som direkte opfatter og gennemtr√¶nger alle de forskellige trin af viden, hvorved al slags negativitet   (skade)  er fuldst√¶ndigt udslukket og
   2) har fuldst√¶ndigt bragt sindets sl√łr og

        forstandens forvirring til oph√łr, og
   3) har opdaget, at den sikre vej til frig√łrelse er

       den forenede udvikling af visdom  [skt.: pradj√Īa] og medf√łlelse  [skt.:  karuna],  og
   4) at indre forvr√¶nget opfattelse   [skt:  avidya,
         uvidenhed],  beg√¶r, skt.:  lobha, og had, skt.:  dosa, er  forhindringerne  for befrielsen. De f√łrste 2 punkter repr√¶senterer  den ypperste opfyldelse af hans √łnsker for sig selv, og de sidste 2 opfyldelsen af hans altomfattende √łnsker for alle  sansende v√¶sners  vedvarende gode  ( i f√łlge Lhalungpa  i bogen: Mahamudra).
C) De 18 kvaliteter er:  at Buddha:
   1) besidder umiskendelige kvaliteter ved sin krop,
  2) besidder ikke usunde (= positive) talegaver
      [alts√• ‘sunde’ - skt.:  kushala  - tale evner],
  3) besidder uforfalden hukommelse,

  4) forbliver altid i meditativ ligev√¶gt,
  5) erkender at udvikling og afvikling er ikke
       medf√łdt forskellige,
  6) besidder forskelsl√łs  ligelighed,
  7) uformindsket str√¶ben,
  8) uformindsket  iver,
  9) uformindsket  v√•gent  n√¶rv√¶r  (se under:  smriti)
       
som middel til at t√¶mme de  sansende v√¶sner,
 10)
uformindsket ét-punkts-koncentration eller fokus,
        skt.:  ekagrata.
 11) uformindsket  visdom,
 12) uafvendelighed fra  frig√łrelsens  veje,
 13) dydig  (skt.:  punya  - fortjenestfuld, god og gavnlig

         uden skade)  virksomhed med kroppen,
 14) dydig virksomhed med talen,

 15) dydig virksomhed med  sindet,
 16) uforhindret  indsigt  i fortiden,
 17) uforhindret indsigt i fremtiden,
 18) uforhindret indsigt i nutiden.
D) De 32 kropslige kendetegn  - se under:  Chakravartin.

 L√¶s ogs√• nedenfor om:   Oplysningens 7 dele &  Oplysningens 37 faktorer. Samt om:  abhidj√Īa, en Buddha’s ganske s√¶rlige evner.
L√¶s ogs√• artiklen:  Om Buddha 1 , om  Buddha Sakyamuni’s  fuldst√¶ndige oplysning,  samyaksambodhi.

  Oplysningens 7 dele:
 Oplysningens syv bestanddele, skt.: bodhyanga
     1)  v√•gent n√¶rv√¶r, skt:  smriti  [smŠĻõti]
     2)  efterforskning, skt.:  dharmapravicaya
     3)  inspiration eller  iver, skt.: virya
     4)  spontan gl√¶de, fryd; skt.: priti   [prńęti]
     5)  fred og ro, eller lethed; skt.: prashrabdhi  
           [praŇõrabdhi]  eller  smidighed
     6)  yoga trance eller meditativ fordybelse, skt.:
           samadhi  [samńĀdhi]
     7)  ligelighed og lighed, skt.:  upeksha [upekŠĻ£ńĀ]
Disse 7 t√¶lles med i den n√¶ste liste:  Oplysningens 37 faktorer  (se nedenfor) som et underpunkt. I √łvrigt n√¶vnes  Oplysningens 7 dele i Anapana-smriti Sutra  [ńÄnńĀpńĀnasmŠĻõti SŇętra]Sutra’en om fuld opm√¶rksomhed p√• √•ndedr√¶ttet. Sutra’en forklarer sammenh√¶ngen mellem  Oplysningens 7 dele og ‘de fire grundlag for v√•gent n√¶rv√¶r,’  skt.:  smriti-upasthana, som  Shamar Rinpotje  har skrevet en  artikel om
 Sutra’en findes oversat til engelsk af  Thich Nhat Hanh med titlen: The Sutra on the Full Awareness of Breathing, Parallax Press,  ISBN: 0-938077-04-X.

  Oplysningens 37 faktorer:
 best√•r af 7 s√¶t, som tilsammen udg√łr 37 omst√¶ndigheder, som er befordrende for  Nirvana.
1)  4 f√¶stelser for v√•gent n√¶rv√¶r, skt.:  smriti;
     (l√¶s  Shamar Rinpotje’s  artikel om det:
      
4 grundlag for vågent nærvær Рsmriti)
2)  4 gennemf√łrte bestr√¶belser p√• at opgive, fremelske
      og pleje;
3)  4 s√¶rlige  indre rigdomme;
4)  sindets 5 medf√łdte evner;
5)  5 slags styrke;
6)  Oplysningens 7 dele, og
7)  den 8 foldige vej.
 L√¶s ogs√• om:  Oplysningens 64 elementer  for oven.  L√¶s artiklen:  Oplysningens 37 faktorer  for flere detaljer.

  Opn√•elser:
 se under:  samapattis.

Click here to get to the top

  Orakel:
 se under:  vision.

  Ord   eller tale:
 se under:  vak.

  Otte bevidstheder:
 se under:  vidj√Īana.

  Otte Bodhisatva’er (skt.):
 er almindeligvis forbundet med  de 5 Buddhafamilier.  De 8 er de mest ber√łmte, selvom mange flere kan n√¶vnes.  Gruppen p√• otte er formuleret til symbolsk at udtrykke den kvalitative forvandling af bevidstheds formerne, skt.:  vidj√Īanas. De otte slags bevidstheders forvandling indtr√¶ffer, n√•r  Bodhicitta bliver til det oplevede og manifeste sind i stedet for  kleshacitta.
  De otte Bodhisatva’er er:  Avalokitesvara, som forvandler krops bevidstheden til befriet eksistens;
Akashagarbha,   som forvandler tunge bevidstheden til blot skelnende smag;
Vadjrapani,  som forvandler klynge bevidstheden, skt.:  klistha-mano-vidja√Īana, til visdomsind, skt.:  dj√Īana
Kshitigarbha,  som forvandler √łje bevidstheden til klarsyn;
Sarva-nivarana-vishkambhin,   som forvandler rummeligheds bevidstheden, skt.:  alaya-vidj√Īana, til  Dharmadhatu
Maitreya,  som forvandler √łre bevidstheden til Buddhadharma’ens rene lyd;
Samantabhadra, forvandler n√¶se bevidstheden til blot klart skelnet lugt;   og 
Mandjusri,  forvandler sinds bevidstheden, skt.:  mano-vidj√Īana, til  Pradj√Īa.
  L√¶s ogs√• om de 5  Buddhafamilier.
  L√¶s ogs√• artiklen:  De 5 Buddha Familier.
  L√¶s endelig ogs√• artiklen:  Om Opfattelsen -  om visdomsindet.

  Ottefoldige vej:
 skt.:  asthangika marga;  tib.: paglam l√¶nlagj√¶  [’phags lam yan lag brgyad].
 1)   Rigtig  anskuelse  eller  opfattelse
        (skt.: samyak  drishti, ordret: syn, alts√•: anskuelse)
        [L√¶s ogs√• om:  4 adelsm√¶rker p√• rigtig anskuelse]

 2)  rigtig analyse  (samyak samkalpa, forst√•else og hensigt)
 3)  rigtigt sprog  (samyak  vak)
 4)  rigtig handling (samyak  karmanta)
 5)  rigtig livsf√łrelse  (samyak adjiva)
 6)  rigtig indsats  (samyak vayama)
 7)  rigtigt v√•gent n√¶rv√¶r  (samyak  smriti)
 8)  rigtig  samadhi (meditativ trance / fordybelse)
Dharmahjulet, symbolet på den 8 foldige vej. Design Gerard Muguet.
   Billedet viser Dharmahjulet,
   symbol p√• den 8 foldige vej.

(Skt.)  samyak,  rigtig. Udtrykket betyder fuldst√¶ndig, udt√łmmende, gennemf√łrt, korrekt anvendt eller brugt, s√• det lovede resultat befrielse og oplysning - Nirvana  - indtr√¶ffer.  Rigtig  st√•r i mods√¶tning til forkert, ufuldst√¶ndig, mangelfuldt, forkert anvendt eller brugt, s√• det lovede resultat udebliver.  Dette er naturligvis otte overskrifter for en meget mere detaljeret praksis. Punkterne et til tre handler om forst√•else ved at l√¶re, ved at  indse og ved konsekvens for dit udtryk.
 Punkterne fire til seks handler om konsekvenser for konkrete handlinger, etik, skt.:  shila, og hensigter, skt.:  cetana, med handling.
 Punkterne syv og otte handler om  meditation  og  lodjung  (eller tr√¶ning af  sindet  i hverdagen). At det ottende punkt hedder samadhi betyder at det ikke kun handler om at opn√• samadhi ved tr√¶ning, skt.:  bhavana, men ogs√• graderne af fordybelse ved de fire  dhyanas.
 L√¶s artiklen.

  Otte lykkebringende symboler:
 skt.: ashtamangalas; tib.: tjag tsen  [ŗĹēŗĺĪŗĹāŗľčŗĹėŗĹöŗĹď - chak tsen]. Disse 8 ting blev ofret af  guderne  til  Buddha Sakyamuni, da han blev  befriet  og  oplyst. De er ikke blot buddhistiske symboler, men har fundet anvendelse lykkebringende konkylie.i flere indiske religi√łse traditioner.
1)  Konkylien, symboliserer lyden af 
      Buddhadharma. Oprindeligt var symbolikken nok 'himmelsk musik' som  guderne kunne nyde i deres himmelske boliger, n√•r de √łnskede det.
2)  Den endel√łse knude, symboliserer altings gensidige lykkebringende uendelig knude.
       afh√¶ngighed og helhed, b√•de hvad ang√•r  samsara  og  Nirvana. S√• forbundethed er den generelle betydning. Der er s√•ledes afledte betydninger som helheden af relativ og absolut, de  to slags sandhed og s√• videre.
3)  To fisk, bet√łd oprindeligt de to floder  Ganges og lykkebringende fisk.
       Yamuna, men blev sidenhen overf√łrt i betydning til  nadi  og  vayu. Som lykke symboler synes disse to lidt mystiske, men den generelle betydning er, at to forskellige ting flyder sammen og bliver til en helhed. Nogle gange ses de i farver, mens de ellers pr√¶senteres som gyldne.lykkebringende lotusblomst.
4)  Lotusblomst, symboliserer kroppen,
       talen og  sindets medf√łdte eller iboende renhed og godhed. Lotusblomsten har sine r√łdder i m√łrke og mudder, men bevarer sin renhed og godhed alligevel, hvilket synes, n√•r den bryder s√łens overflade og udfolder sig.
5)  Den kongelige parasol, symboliserer beskyttelse lykkebringende parasol.
      mod sygdom og  skade. Typisk blev en s√•dan bred parasol b√•ret over de kongelige for at give lidt skygge i Indiens skarpe sol, og derved blev parasollen ogs√• en mark√łr for, at der er kongelige personer, hvor parasollen ses.
6)  Skattevasen, symboliserer sundhed, velf√¶rd, lykkebringende vase.
       rigdom, klogskab og langt liv. Normalt forst√•s vasen som fyldt med √¶delsten og skatte. Denne generelle betydning er b√•de kroppen og sindet som beholdere for  oplevelser  og  liv, hvilket i sig selv er en sand skattekiste.
7)  Guden Brahma's hjul, symboliserer magt i - og Guden Brahma's lykkebringende hjul som magtsymbol eller forst√•et som Dharmahjul.
       indflydelse over - verden og dens beboere. Nogle misforst√•r dette hjul som  Dharmahjulet, symbol for Buddhadharma. I Nepal ses Brahma's hjul erstattet af en flue vifte lavet af yak h√•r, hvilket er et andet symbol for en magthaver eller betydningsfuld person.
8)  Sejrs baldakin, ogs√• kaldet sejrs banner, lykkebringende sejrsbanner.
       symboliserer sejr over ondskab , illusion og  tilknytning. Oprindeligt et milit√¶rt flag, som muligvis angav generalens placering i fylken.  Denne cylinder runde baldakin ses ofte p√• templernes hj√łrner eller ovenp√• deres portaler, lavet i forgyldt kobber. Disse sejrs baldakiner ses ogs√• i en lidt aflang udgave i silkebrokade med flere etager inde i tempelrummet, hvor de h√¶nger fra kroge i loftet, hvorved de virker som var de ekstra s√łjler i rummet.
 Lykkesymbolerne bruges som ofringer p√• et alter eller omkring en  Mandala. De bruges ogs√• aftegnet med kridt p√• vejen, som f√łrer hen til templet ved bes√łg af store  Lama’er.
 L√¶s ogs√• om:  lykke.

  Otte pilgrims steder:
 er nogle afg√łrende steder i Buddha Sakyamuni’s liv.

1)
   Lumbhini  (f√łdested)
2)  Bodhgaya  (Befrielse og Oplysning)
3)  SarnathRishipatana  (f√łrste undervisning)
4)  Kushinagar  - Parinirvana  (d√łds stedet)
5)  Rajgir Gribbebjerget  (Pradj√Īaparamita)
6)  Shravasti  (Jetavana, hvor Buddha boede l√¶ngst tid)
7)  Sankashya - nedstigningen fra Tushita
8)  Nalanda  (klosteruniversitetet)
   Buddha Sakyamuni har anbefalet folk at bes√łge de 4 f√łrste pilgrims steder som et middel til at neutralisere usund (skt.:  akushala)  karma. De sidste 4 er n√¶sten lige s√• vigtige, fordi Buddha gjorde store ting der eller opholdt sig p√• disse steder i lang tid.

  Otte verdslige Dharma’er (skt.):
 Ros & skam, gevinst & tab, gl√¶de & smerte, succes & nederlag.  L√¶s  artiklen.
Click here to get to the top


 

 

 

 Mangler titel-bj√¶lken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

O

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din f√¶rden p√• netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               S√łger du bestemte emner, kan du indtaste dine s√łge ord i din brawsers s√łgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk