Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

O

 

  Objektivitet:
 xxx

  Odantapuri [Mahavihara] (skt.):
 - ogs√• kendt som Udantapuri - er navnet p√• kloster universitetet stik syd for Patna i Bihar, det √łstlige Indien, ikke langt fra Nalanda
Ruinerne af Odantapuri Mahavihara.    Billedet viser
     kloster ruinerne.

Odantapuri var en del af et regul√¶rt netv√¶rk med de andre kloster universiteter i Bihar og Bengalen, hvor man ikke blot kunne blive munk og skaffe sig en akademisk uddannelse (shedra), men man kunne ogs√• uddanne sig i de klassiske dannelser, hvilket dannede grundlag for embedsmands standen i landene. Mange ber√łmte   pandit’ter underviste skiftevis p√• disse klostre. De andre kloster universiteter var:
NalandaVikramashilaJagaddalaSomapura.
Odantapuri  blev √łdelagt i 1193 ved samme lejlighed som Nalanda af den tyrkiske invasionsh√¶r fra Sultanatet i Delhi.

  Oddiyana (skt.):
 tib.: Ogyen eller Urgyen  [urgyan eller orgyan],  dakiniernes land i √©n betydning.  Guru Rinpotje’s rene land eller paradis. I en lidt anden forstand er det et gammelt kongerige i Swat dalen i Pakistan  (Pakistans Svejts), hvorfra  Guru Rinpotje  (skt.: Padmasambhava)  og  Mahasiddha Indrabhuti  stammer. Kongeriget var i Oldtiden ogs√• kendt under navnet Kapila.
  I visse tidlige  Tantra’er omtales  Oddiyana  som et sted i N√ė Bengalen eller Orissa  (skt.: OŠłćiviŇõa). Mange  Tantra’er har deres oprindelse i  Oddiyana.
  I f√łlge beretningerne om  de 84 Mahasiddha’er, bestod   Oddiyana  af to fyrsted√łmmer, hvor det ene hed  Shambola, muligvis det legendariske  Shambhala. Det var dette fyrsted√łmme, som  kong Indrabhuti den store  herskede over. Imidlertid var Shambhala et meget stort kongerige i f√łlge  Kalachakra Tantra med en ganske stor befolkning. Nu er overdrivelser ret almindeligt om disse legendariske lande, s√• Shambola kunne da v√¶re Shambhala. S√• er sp√łrgsm√•let blot, hvor  Oddiyana  egentlig l√• henne - eller om der fandtes flere kongeriger med dette navn
   De fleste l√¶rde mener, at det l√• i det nordlige nuv√¶rende Pakistan omkring Swat dalen.  Et nabo distrikt til Swat hedder: Shangla. Det kunne jo svare til Shambola. Omr√•det kaldes for ‘Pakistans Svejts’ p√• grund af landskabernes sk√łnhed.  De to kinesiske  pandit’ter  Fashien og  Huangtsang omtaler begge deres bes√łg i  Oddiyana  som identisk med Swat.
   Oddiyana kunne dog have ligget flere andre steder i Centralasien. Hvis for eksempel Shambola virkelig er identisk med Shambhala, kunne Fergana dalen i det nuv√¶rende Tadjikistan, Uzbekistan og Kirgisien v√¶re en kandidat, fordi det er en relativ stor  rund dal, omgivet af bjerge til alle sider. S√•dan beskrives Shambhala i hvert fald, sk√łnt igen kunne der ikke have boet s√¶rlig mange mennesker her.
  Centralasien blev for det meste buddhistisk i tiden efter Kejser Ashoka omkring √•r 300 FVT. Omr√•det forblev buddhistisk indtil   Dharma’en  gradvist forsvinder, efter arabernes erobring af omr√•det omkring √•r 700 EVT. Hvis Oddiyana l√• i Swat dalen, m√• landet have v√¶ret underlagt  kongeriget  Gandhara, i hvert fald i perioder. Araberne erobrede aldrig Swat. Det gjorde nogle muslimske tyrkere til geng√¶ld omkring √•r 1000, og de slog h√•rdt ned p√• Dharma’en i landet, s√• den forsvandt hurtigt herfra.

   Der var engang et land omkring Samarkand, som hed Sogdhiana. Hele  Tripitaka  blev oversat til sogdhian sproget, sk√łnt de fleste sogdhianere dyrkede parser religionen. Sogdhianerne kom til at dominere ‘silkeruten’ fra Kina til Samarkand fra lidt f√łr vores tidsregning til efter √•r 1000. Bortset fra at dette fra Indien fjerne land kunne v√¶re kandidat til  [S]oddiyana, kunne deres kultur v√¶re oprindelsen til  B√∂npo religionen i  Tibet. B√•de landet, folket og kulturen forsvandt for sm√• 1000 √•r siden og blev assimileret i det tyrkisk talende Tadjik folk, som stadig befolker regionen.
   Tilsyneladende var der flere steder med navnet Oddiyana  i Oldtidens Indien. ‘Odyana’ p√• sanskrit betyder en ‘kongelig have’ eller ‘park’. Guru Rinpotje kom tilsyneladende fra Swat, mens  Tilopa  sandsynligvis fik  transmission  i Orissa. Sogdhiana og Ferghana som  Oddiyana  er spekulation.

  Ondskab:
 al ondskab er relativ og skyldes i grunden  avidya, uvidenhed eller ubevidsthed, hvilket f√łles eller opleves som forvirring om, hvad der er rigtigt og vigtigt. Fordi avidya frembringer  dualismen, opst√•r de andre  klesha'er, som med deres iboende begreb om  gavn  for sig selv  - ogs√• gerne p√• andres bekostning -  n√¶rmest inviterer til ondskab mod andre. Heldigvis har vi ogs√• sociale instinkter og bevidst tilegnet   etik, som d√¶mper og relativiserer det indre emotionelle tryk. De fleste mennesker regulerer trafikken med en  -  for dem selv √•benbar, eller ogs√• till√¶rt -  etik  (skt.:  shila) i mere eller mindre grad. Kun  Bodhisatva'er  p√• syvende  bhumi er sikre p√• at v√¶re helt fri, ogs√• fra utilsigtet og uoverlagt ondskab, fordi de har den us√¶dvanlige evne (skt.:  siddhi)  til at forudse  skade  virkninger. Omfanget af tendenser  (skt.:  samskaras)  til ondskab og tilsvarende tendenser  (skt.: samskaras)  til medmenneskelighed og h√łj etik, afg√łres i reglen af  karma, men kan liges√• godt afg√łres af pludseligt opst√•et eller bevidst overlagt og fremelsket   Bodhicitta (ved  lodjung   tr√¶ning eller p√• grund af  indsigt).

  Ontologi:
 bevis for et v√¶sen - i reglen  Guds v√¶sen. I alle  Buddha Dharma’ens  mange skoler g√•r man meget op i, at forklare ethvert frav√¶r af et egentligt v√¶sen ved b√•de verden og sindet. Alt kan kort sagt reduceres til  de 5 skandha’er,  som kun eksisterer momentant, skt.:  kŠĻ£aŠĻáekŠĻ£aŠĻáńĀ, i det  bevidste √łjeblik. Denne opfattelse i   Dharma’en findes i et negativt udtryk , ved at der mangler essens eller et egentligt v√¶sen, hvilket kaldes   essensl√łshed. Det positive udtryk findes i form af begrebet:   sunyata, som beskriver essensl√łshedens kvalitet af √•benhed og   uforhindrende  rummelighed. Buddha’s L√¶re modbeviser s√•ledes enhver  ontologi. Samtidigt advarer Buddha’s Dharma mod tendensen til at pr√łve p√• at lokalisere et egentligt v√¶sen, hvor der faktisk netop ikke er noget som helst. Mange opfatter   sunyata   som sindets v√¶sen, men tomhedsnaturen er sindets  karakter. Sindet har ikke noget v√¶sen. Det har netop  ikke  noget v√¶sen. Hvor der burde v√¶re et v√¶sen, observeres blot sindets rummelighed og klarhed. Til geng√¶ld kan vi godt kalde  denne rummelighed og klarhed for v√¶sentlige kvaliteter, nemlig ved at de netop  ikke har et egentligt v√¶sen, samt at de slet ikke mangler et s√•dant v√¶sen.
  Man finder derfor det lidt paradoksale begreb i Buddha’s Dharma: essensl√łsheden har p√• en m√•de en essens. Sindets essens er sunyata, som imidlertid selv mangler essens. Eller det samme sagt p√• en anden m√•de, som forklaret ovenfor: sindets essensl√łshed er sunyata, sindets karakter og kvalitet ved uforhindrede √•benhed, rummelighed og klarhed.  Netop fordi sindet ikke har noget egentligt v√¶sen, kan de mangfoldige oplevelser af enhver slags udfolde sig med al deres  samsara. Netop fordi der ikke er noget egentligt v√¶sen, er  Nirvana muligt.  Se ogs√• under:  transcendens.

  Ophidset Buddha-aspekt (skt.):
 se under:  Dharmapala.

Click here to get to the top

  Oplevelse:
 skt.: anubhu  - tib.: yo√Īgwa  [myo√Ī ba],  at opleve: anubhava
  1)  basis: en oplevelse baserer sig p√•  alaya
        sindets rummelighed,  og p√• sindets  klarhed, dets evne til viden, som er samtidigt med rummeligheden  (l√¶s om emnet p√• siden : Om opfattelsen 1).
  2)  tilblivelse:  n√•r sindet forstyrres af sansning
        (skt.:  sparsa)  i den f√łrste  skandha, som n√•r en regndr√•be falder i en s√ł,  folder de f√łlgende  4   skandha'er  sig ud som ringe i vandet.
  3) omfang: oplevelser er alt, hvad  sindet  sanser,
        bem√¶rker og reagerer p√•, bevidst eller ubevidst, for hvis der er noget, som vi ikke oplever, kender vi slet ikke til det. Bortset fra som  teori,  m√•ske, en fort√¶lling eller en erindring.
  4)   manifestation: verden er en oplevelse,
         kroppen er en oplevelse,  al slags bev√¶gelse  (skt.:  vayu)  og sind  (skt.:  citta)  er ogs√• oplevelser.
  5)  bestanddele: enkelthederne i oplevelserne
        kaldes for  dharma'er  (= enheder og begivenheder).  En oplevelse er ogs√• i sig selv en dharma,  som best√•r af disse andre dharma'er. S√•ledes betyder dharma  ikke blot en oplevet enhed, men ogs√• den 'begivenhed', at denne 'enhed' opleves.  Det hele foreg√•r i  dharmadhatu, dharma'ernes omr√•de eller dimension. Dharmadhatu er s√•ledes n√¶sten synonymt med  'alaya'.  Alaya betyder simpelthen en  'beholder'  og  dharmadhatu 'dharma'ernes dimension'. 'Alaya'  er et psykologisk udtryk, dharmadhatu er filosofisk. Alt i forbindelse med  - og inklusive -  de 5 skandha'er er dharma'er.
  6)  vigtighed: da  Buddha Dharma
        Buddha's L√¶re,  handler om at bringe al slags  lidelse  til oph√łr og etablere vedvarende  lykke  (de  4 √¶dle sandheder),  er det vigtigt at bem√¶rke, at  lidelse og lykke  er  oplevelser.  Derfor unders√łger Dharma'en oplevelser  og stedet,  hvor de foreg√•r, som altid er i sindet.
  7)  virkelighed: sind og oplevelser er to sider
        af det samme. Sindet er f√łrst og fremmest en beholder  (skt.: alaya)  for oplevelser,  men sindet er ogs√•  en virksomhed, en struktur  og  selve oplevelserne. En oplevelse bliver til i en fortl√łbende proces  - ligesom v√¶vning.  F√łrst er der ikke noget, s√• bygges oplevelsen gradvist op fra forstyrrelsen ved sansning og videre gennem de 4 andre grupper af mentale processer  (de 5 skandha'er),  som ogs√• er strukturen  for sindets virksomhed. Processen eller dannelsen af en enkelt sammensat oplevelse i et enkelt genneml√łb af de 5 skandha'er finder sted i   det bevidste √łjeblik. Udviklingen af oplevelser gennem serien af mange  - og til syvende og sidst alle -  bevidste √łjeblikke, kaldes:  (skt.)  santana.  For flere detaljer, se siden:  Hvad er en oplevelse?

  Oplysning:
 se under:  Bodhi.  Eller under:  Nirvana.  Eller l√¶s artiklen.

  Oplysningens 64 elementer (skt.):
 best√•r af:
A)  Buddhas  10 kr√¶fter  (skt.: dasabala),
B)    de 4 slags frygtl√łshed,
C)   Buddhas 18 kvaliteter,
D)  Buddhas 32 fysiske kendetegn  (der er

            ogs√• 80 mindre tegn p√• en Buddhas krop)
A) De 10 kræfter er: viden om
  1) hvad der er muligt og umuligt, rigtigt

       og forkert i enhver situation,
  2) f√łlgerne af handlinger  (skt.: 
karma),
  3) andres overbevisning,
  4) andres tendenser  (skt.: 
samskaras),
  5) alle sanse-omr√•der  (skt.: 
ayatanas),
  6) diverse forl√łb, som f√łrer til alle m√•l,
  7) hvad der aff√łder renhed og urenhed,

  8) tidligere liv  (inkarnationer),
  9) d√łd og  genf√łdsel, og
10) afslutningen  (eller: udslukningen)  af alle  sl√łr,

       som skjuler  Buddhanaturen.
B) De 4 slags frygtl√łshed er:
       Buddha Sakyamunis uforf√¶rdede og modige erkl√¶ring til hele verden, at han har
   1) opn√•et den altoverskridende   pradj√Īa, klarhedens
      visdom, som direkte opfatter og gennemtr√¶nger alle de forskellige trin af viden, hvorved al slags negativitet   (skade)  er fuldst√¶ndigt udslukket og
   2) har fuldst√¶ndigt bragt sindets sl√łr og

        forstandens forvirring til oph√łr, og
   3) har opdaget, at den sikre vej til frig√łrelse er

       den forenede udvikling af visdom  [skt.: pradj√Īa] og medf√łlelse  [skt.:  karuna],  og
   4) at indre forvr√¶nget opfattelse   [skt:  avidya,
         uvidenhed],  beg√¶r, skt.:  lobha, og had, skt.:  dosa, er  forhindringerne  for befrielsen. De f√łrste 2 punkter repr√¶senterer  den ypperste opfyldelse af hans √łnsker for sig selv, og de sidste 2 opfyldelsen af hans altomfattende √łnsker for alle  sansende v√¶sners  vedvarende gode  ( i f√łlge Lhalungpa  i bogen: Mahamudra).
C) De 18 kvaliteter er:  at Buddha:
   1) besidder umiskendelige kvaliteter ved sin krop,
  2) besidder ikke uvirksomme (= positive) talegaver
      [alts√• ‘sunde’ - skt.:  kushala  - tale evner],
  3) besidder uforfalden hukommelse,
  4) forbliver altid i meditativ ligev√¶gt,
  5) erkender at udvikling og afvikling er ikke
       medf√łdt forskellige,
  6) besidder forskelsl√łs  ligelighed,
  7) uformindsket str√¶ben,
  8) uformindsket  iver,
  9) uformindsket  √•ndsn√¶rv√¶r (se under:  smriti)
        som middel til at t√¶mme de  sansende v√¶sner,
 10) uformindsket √©t-punkts-koncentration eller fokus,
 11) uformindsket  visdom,
 12) uafvendelighed fra  frig√łrelsens  veje,
 13) dydig  (skt.:  punya  - fortjenestfuld, god og gavnlig

         uden skade)  virksomhed med kroppen,
 14) dydig virksomhed med talen,

 15) dydig virksomhed med sindet,
 16) uforhindret  indsigt  i fortiden,
 17) uforhindret indsigt i fremtiden,

 18) uforhindret indsigt i nutiden.
D) De 32 kropslige kendetegn  - se under:  Chakravartin.

 L√¶s ogs√• nedenfor om:   Oplysningens 7 dele &  Oplysningens 37 faktorer.
L√¶s ogs√• artiklen:  Om Buddha 1 Buddha Sakyamuni’s  fuldst√¶ndige oplysning,  samyaksambodhi.

  Oplysningens 7 dele:
 Oplysningens syv bestanddele, skt.: bodhyanga
     1)  v√•gent n√¶rv√¶r, skt:  smriti  [smŠĻõti]
     2)  efterforskning, skt.:  dharmapravicaya
     3)  inspiration eller  iver, skt.: virya
     4)  spontan gl√¶de, fryd; skt.: priti   [prńęti]
     5)  fred og ro, eller lethed; skt.: prashrabdhi  
           [praŇõrabdhi]
     6)  yoga trance eller meditativ fordybelse, skt.:
           samadhi  [samńĀdhi]
     7)  ligelighed og lighed, skt.:  upeksha [upekŠĻ£ńĀ]
Disse 7 t√¶lles med i den n√¶ste liste:  Oplysningens 37 faktorer  (se nedenfor) som et underpunkt. I √łvrigt n√¶vnes  Oplysningens 7 dele i Anapana-smriti Sutra  [ńÄnńĀpńĀnasmŠĻõti SŇętra]Sutra’en om fuld opm√¶rksomhed p√• √•ndedr√¶ttet. Sutra’en forklarer sammenh√¶ngen mellem  Oplysningens 7 dele og ‘de fire grundlag for v√•gent n√¶rv√¶r,’ som  Shamar Rinpoje  har skrevet en  artikel om
 Sutra’en findes oversat til engelsk af  Thich Nhat Hanh med titlen: The Sutra on the Full Awareness of Breathing, Parallax Press,  ISBN: 0-938077-04-X.

  Oplysningens 37 faktorer:
 best√•r af 7 s√¶t, som tilsammen udg√łr 37 omst√¶ndigheder, som er befordrende for  Nirvana.
1)  4 f√¶stelser for v√•gent n√¶rv√¶r, skt.:  smriti;
     (l√¶s  Shamar Rinpotje’s  artikel om det:
      
4 grundlag for vågent nærvær Рsmiti)
2)  4 gennemf√łrte bestr√¶belser p√• at opgive, fremelske
      og pleje;
3)  4 s√¶rlige indre rigdomme;
4)  sindets 5 medf√łdte evner;
5)  5 slags styrke;
6)  Oplysningens 7 dele, og
7)  den 8 foldige vej.
 L√¶s ogs√• om:  Oplysningens 64 elementer  for oven.  L√¶s artiklen:  Oplysningens 37 faktorer  for flere detaljer.

  Opn√•elser:
 se under:  samapattis.

Click here to get to the top

  Orakel:
 se under:  vision.

  Ord:
 se under:  vak.

  Otte Bodhisatva’er (skt.):
 er almindeligvis forbundet med  de 5 Buddhafamilier.  De 8 er de mest ber√łmte, selvom mange flere kan n√¶vnes.  Gruppen p√• otte er formuleret til symbolsk at udtrykke den kvalitative forvandling af bevidstheds formerne, skt.:  vidj√Īanas. De otte slags bevidstheders forvandling indtr√¶ffer, n√•r  Bodhicitta bliver til det oplevede og manifeste sind i stedet for  kleshacitta.
  De otte Bodhisatva’er er:  Avalokitesvara, som forvandler krops bevidstheden til befriet eksistens;
Akashagarbha,   som forvandler tunge bevidstheden til blot skelnende smag;
Vadjrapani,  som forvandler klynge bevidstheden, skt.:  klistha-mano-vidja√Īana, til visdomsind, skt.:  dj√Īana
Kshitigarbha,  som forvandler √łje bevidstheden til klarsyn;
Sarva-nirvana-vishkambhin,   som forvandler rummeligheds bevidstheden, skt.:  alaya-vidj√Īana, til  Dharmadhatu
Maitreya,  som forvandler √łre bevidstheden til Buddhadharma’ens rene lyd;
Samantabhadra, forvandler n√¶se bevidstheden til blot klart skelnet lugt;   og 
Mandjusri,  forvandler sinds bevidstheden, skt.:  mano-vidj√Īana, til  Pradj√Īa.
  L√¶s ogs√• om de 5  Buddhafamilier.
  L√¶s ogs√• artiklen:  De 5 Buddha Familier.
  L√¶s endelig ogs√• artiklen:  Om Opfattelsen -  om visdomsindet.

  Ottefoldige vej:
 1)   Rigtig anskuelse eller  opfattelse
        (skt.: samyak drishti, ordret: syn)
 2)  rigtig analyse  (samyak samkalpa, forst√•else og hensigt)
 3)  rigtigt sprog  (samyak  vak)
 4)  rigtig handling (samyak  karmanta)
 5)  rigtig livsf√łrelse  (samyak adjiva)
 6)  rigtig indsats  (samyak vayama)
 7)  rigtigt √•ndsn√¶rv√¶r  (samyak  smriti)
 8)  rigtig  samadhi (meditativ trance / fordybelse)
Dharmahjulet, symbol for den 8 foldige vej
   Billedet viser Dharmahjulet,
   symbol p√• den 8 foldige vej.

(Skt.samyak,  rigtig. Udtrykket betyder fuldst√¶ndig, udt√łmmende, gennemf√łrt, korrekt anvendt eller brugt, s√• det lovede resultat befrielse og oplysning - Nirvana  - indtr√¶ffer.  Rigtig  st√•r i mods√¶tning til forkert, ufuldst√¶ndig, mangelfuldt, forkert anvendt eller brugt, s√• det lovede resultat udebliver.
 L√¶s artiklen.

  Otte pilgrims steder:
 er nogle afg√łrende steder i Buddha Sakyamuni’s liv.
1)   Lumbhini
2)  Bodhgaya
3)  SarnathRishipatana
4)  Kushinagar  - Parinirvana
5)  Rajgir Gribbebjerget
6)  Shravasti  (Jetavana)
7)  Sankashya - nedstigningen fra Tushita
8)  Nalanda
   Buddha Sakyamuni har anbefalet folk at bes√łge de 4 f√łrste pilgrims steder som et middel til at neutralisere usund (skt.:  akushala)  karma. De sidste 4 er n√¶sten lige s√• vigtige, fordi Buddha gjorde store ting der eller opholdt sig p√• disse steder i lang tid.

  Otte verdslige Dharma’er (skt.):
 Ros & skam, gevinst & tab, gl√¶de & smerte, succes & nederlag.  L√¶s  artiklen.
 

Click here to get to the top

 

Klik her, så åbner næste side
Klik her, så åbner næste side

 Mangler titel-bj√¶lken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

O

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din f√¶rden p√• netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf H√łyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               S√łger du bestemte emner, kan du indtaste dine s√łge ord i din brawsers s√łgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk