Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

O

 

  Objektivitet:
 xxx

  Odantapuri [Mahavihara] (skt.):
 - også kendt som Udantapuri - er navnet på kloster universitetet stik syd for Patna i Bihar, det østlige Indien, ikke langt fra Nalanda
Ruinerne af Odantapuri Mahavihara.    Billedet viser
     kloster ruinerne.

Odantapuri var en del af et regulært netværk med de andre kloster universiteter i Bihar og Bengalen, hvor man ikke blot kunne blive munk og skaffe sig en akademisk uddannelse (shedra), men man kunne også uddanne sig i de klassiske dannelser, hvilket dannede grundlag for embedsmands standen i landene. Mange berømte   pandit’ter underviste skiftevis på disse klostre. De andre kloster universiteter var:
NalandaVikramashilaJagaddalaSomapura.

  Oddiyana (skt.):
 tib.: Ogyen eller Urgyen  [urgyan eller orgyan],  dakiniernes land i én betydning.  Guru Rinpotje’s rene land eller paradis. I en lidt anden forstand er det et gammelt kongerige i Swat dalen i Pakistan  (Pakistans Svejts), hvorfra  Guru Rinpotje  (skt.: Padmasambhava)  og  Mahasiddha Indrabhuti  stammer. Kongeriget var i Oldtiden også kendt under navnet Kapila.
  I visse tidlige  Tantra’er omtales  Oddiyana  som et sted i NØ Bengalen eller Orissa  (skt.: Oḍiviśa). Mange  Tantra’er har deres oprindelse i  Oddiyana.
  I følge beretningerne om  de 84 Mahasiddha’er, bestod   Oddiyana  af to fyrstedømmer, hvor det ene hed  Shambola, muligvis det legendariske  Shambhala. Det var dette fyrstedømme, som  kong Indrabhuti den store  herskede over. Imidlertid var Shambhala et meget stort kongerige i følge  Kalachakra Tantra med en ganske stor befolkning. Nu er overdrivelser ret almindeligt om disse legendariske lande, så Shambola kunne da være Shambhala. Så er spørgsmålet blot, hvor  Oddiyana  egentlig lå henne - eller om der fandtes flere kongeriger med dette navn
   De fleste lærde mener, at det lå i det nordlige nuværende Pakistan omkring Swat dalen.  Et nabo distrikt til Swat hedder: Shangla. Det kunne jo svare til Shambola. Området kaldes for ‘Pakistans Svejts’ på grund af landskabernes skønhed.  De to kinesiske  pandit’ter  Fashien og  Huangtsang omtaler begge deres besøg i  Oddiyana  som identisk med Swat.
   Oddiyana kunne dog have ligget flere andre steder i Centralasien. Hvis for eksempel Shambola virkelig er identisk med Shambhala, kunne Fergana dalen i det nuværende Tadjikistan, Uzbekistan og Kirgisien være en kandidat, fordi det er en relativ stor  rund dal, omgivet af bjerge til alle sider. Sådan beskrives Shambhala i hvert fald, skønt igen kunne der ikke have boet særlig mange mennesker her.
  Centralasien blev for det meste buddhistisk i tiden efter Kejser Ashoka omkring år 300 FVT. Området forblev buddhistisk indtil   Dharma’en  gradvist forsvinder, efter arabernes erobring af området omkring år 700 EVT. Hvis Oddiyana lå i Swat dalen, må landet have været underlagt  kongeriget  Gandhara, i hvert fald i perioder. Araberne erobrede aldrig Swat. Det gjorde nogle muslimske tyrkere til gengæld omkring år 1000, og de slog hårdt ned på Dharma’en i landet, så den forsvandt hurtigt herfra.

   Der var engang et land omkring Samarkand, som hed Sogdhiana. Hele  Tripitaka  blev oversat til sogdhian sproget, skønt de fleste sogdhianere dyrkede parser religionen. Sogdhianerne kom til at dominere ‘silkeruten’ fra Kina til Samarkand fra lidt før vores tidsregning til efter år 1000. Bortset fra at dette fra Indien fjerne land kunne være kandidat til  [S]oddiyana, kunne deres kultur være oprindelsen til  Bönpo religionen i  Tibet. Både landet, folket og kulturen forsvandt for små 1000 år siden og blev assimileret i det tyrkisk talende Tadjik folk, som stadig befolker regionen.
   Tilsyneladende var der flere steder med navnet Oddiyana  i Oldtidens Indien. ‘Odyana’ på sanskrit betyder en ‘kongelig have’ eller ‘park’. Guru Rinpotje kom tilsyneladende fra Swat, mens  Tilopa  sandsynligvis fik  transmission  i Orissa. Sogdhiana og Ferghana som  Oddiyana  er spekulation.

  Ondskab:
 al ondskab er relativ og skyldes i grunden  avidya, uvidenhed eller ubevidsthed, hvilket føles eller opleves som forvirring om, hvad der er rigtigt og vigtigt. Fordi avidya frembringer  dualismen, opstår de andre  klesha'er, som med deres iboende begreb om  gavn  for sig selv  - også gerne på andres bekostning -  nærmest inviterer til ondskab mod andre. Heldigvis har vi også sociale instinkter og bevidst tilegnet   etik, som dæmper og relativiserer det indre emotionelle tryk. De fleste mennesker regulerer trafikken med en  -  for dem selv åbenbar, eller også tillært -  etik  (skt.:  shila) i mere eller mindre grad. Kun  Bodhisatva'er  på syvende  bhumi er sikre på at være helt fri, også fra utilsigtet og uoverlagt ondskab, fordi de har den usædvanlige evne (skt.:  siddhi)  til at forudse  skade  virkninger. Omfanget af tendenser  (skt.:  samskaras)  til ondskab og tilsvarende tendenser  (skt.: samskaras)  til medmenneskelighed og høj etik, afgøres i reglen af  karma, men kan ligeså godt afgøres af pludseligt opstået eller bevidst overlagt og fremelsket   Bodhicitta (ved  lodjung   træning eller på grund af  indsigt).

  Ontologi:
 bevis for et væsen - i reglen  Guds væsen. I alle  Buddha Dharma’ens  mange skoler går man meget op i, at forklare ethvert fravær af et egentligt væsen ved både verden og sindet. Alt kan kort sagt reduceres til  de 5 skandha’er,  som kun eksisterer momentant, skt.:  kṣaṇekṣaṇā, i det  bevidste øjeblik. Denne opfattelse i   Dharma’en findes i et negativt udtryk , ved at der mangler essens eller et egentligt væsen, hvilket kaldes   essensløshed. Det positive udtryk findes i form af begrebet:   sunyata, som beskriver essensløshedens kvalitet af åbenhed og   uforhindrende  rummelighed. Buddha’s Lære modbeviser således enhver  ontologi. Samtidigt advarer Buddha’s Dharma mod tendensen til at prøve på at lokalisere et egentligt væsen, hvor der faktisk netop ikke er noget som helst. Mange opfatter   sunyata   som sindets væsen, men tomhedsnaturen er sindets  karakter. Sindet har ikke noget væsen. Det har netop  ikke  noget væsen. Hvor der burde være et væsen, observeres blot sindets rummelighed og klarhed. Til gengæld kan vi godt kalde  denne rummelighed og klarhed for væsentlige kvaliteter, nemlig ved at de netop  ikke har et egentligt væsen, samt at de slet ikke mangler et sådant væsen.
  Man finder derfor det lidt paradoksale begreb i Buddha’s Dharma: essensløsheden har på en måde en essens. Sindets essens er sunyata, som imidlertid selv mangler essens. Eller det samme sagt på en anden måde, som forklaret ovenfor: sindets essensløshed er sunyata, sindets karakter og kvalitet ved uforhindrede åbenhed, rummelighed og klarhed.  Netop fordi sindet ikke har noget egentligt væsen, kan de mangfoldige oplevelser af enhver slags udfolde sig med al deres  samsara. Netop fordi der ikke er noget egentligt væsen, er  Nirvana muligt.  Se også under:  transcendens.

  Ophidset Buddha-aspekt (skt.):
 også kaldet for “vredt” eller “vildt”  Buddha  aspekt  (tib.:  Yidam). Buddha’erne i  Tantra  kan have frygtindgydende former, som kaldes for  ophidsede. Sådanne aspekter formår at indeholde almindelige menneskers stærkeste lidenskaber  (skt.:  kleshas)    under Tantra meditation  og forvandle dem til  Bodhicitta  og visdomsind,  Djñana. En besættelse, forgiftning og begrænsning gøres således til en fordel og et fartøj til befrielse og oplysning.   Se også under:  Dharmapala.

Click here to get to the top

  Oplevelse:
 skt.: anubhu  - tib.: yoñgwa  [myoñ ba],  at opleve: anubhava
  1)  basis: en oplevelse baserer sig på  alaya
        sindets rummelighed,  og på sindets  klarhed, dets evne til viden, som er samtidigt med rummeligheden  (læs om emnet på siden : Om opfattelsen 1).
  2)  tilblivelse:  når sindet forstyrres af sansning
        (skt.:  sparsa)  i den første  skandha, som når en regndråbe falder i en sø,  folder de følgende  4   skandha'er  sig ud som ringe i vandet.
  3) omfang: oplevelser er alt, hvad  sindet  sanser,
        bemærker og reagerer på, bevidst eller ubevidst, for hvis der er noget, som vi ikke oplever, kender vi slet ikke til det. Bortset fra som  teori,  måske, en fortælling eller en erindring.
  4)   manifestation: verden er en oplevelse,
         kroppen er en oplevelse,  al slags bevægelse  (skt.:  vayu)  og sind  (skt.:  citta)  er også oplevelser.
  5)  bestanddele: enkelthederne i oplevelserne
        kaldes for  dharma'er  (= enheder og begivenheder).  En oplevelse er også i sig selv en dharma,  som består af disse andre dharma'er. Således betyder dharma  ikke blot en oplevet enhed, men også den 'begivenhed', at denne 'enhed' opleves.  Det hele foregår i  dharmadhatu, dharma'ernes område eller dimension. Dharmadhatu er således næsten synonymt med  'alaya'.  Alaya betyder simpelthen en  'beholder'  og  dharmadhatu 'dharma'ernes dimension'. 'Alaya'  er et psykologisk udtryk, dharmadhatu er filosofisk. Alt i forbindelse med  - og inklusive -  de 5 skandha'er er dharma'er.
  6)  vigtighed: da  Buddha Dharma
        Buddha's Lære,  handler om at bringe al slags  lidelse  til ophør og etablere vedvarende  lykke  (de  4 ædle sandheder),  er det vigtigt at bemærke, at  lidelse og lykke  er  oplevelser.  Derfor undersøger Dharma'en oplevelser  og stedet,  hvor de foregår, som altid er i sindet.
  7)  virkelighed: sind og oplevelser er to sider
        af det samme. Sindet er først og fremmest en beholder  (skt.: alaya)  for oplevelser,  men sindet er også  en virksomhed, en struktur  og  selve oplevelserne. En oplevelse bliver til i en fortløbende proces  - ligesom vævning.  Først er der ikke noget, så bygges oplevelsen gradvist op fra forstyrrelsen ved sansning og videre gennem de 4 andre grupper af mentale processer  (de 5 skandha'er),  som også er strukturen  for sindets virksomhed. Processen eller dannelsen af en enkelt sammensat oplevelse i et enkelt gennemløb af de 5 skandha'er finder sted i   det bevidste øjeblik. Udviklingen af oplevelser gennem serien af mange  - og til syvende og sidst alle -  bevidste øjeblikke, kaldes:  (skt.)  santana.  For flere detaljer, se siden:  Hvad er en oplevelse?

  Oplysning:
 se under:  Bodhi.  Eller under:  Nirvana.  Eller læs artiklen.

  Oplysningens 64 elementer (skt.):
 består af:
A)  Buddhas  10 kræfter  (skt.: dasabala),
B)    de 4 slags frygtløshed,
C)   Buddhas 18 kvaliteter,
D)  Buddhas 32 fysiske kendetegn  (der er

            også 80 mindre tegn på en Buddhas krop)
 
 A) De 10 kræfter er: viden om
  1) hvad der er muligt og umuligt, rigtigt

       og forkert i enhver situation,
  2) følgerne af handlinger  (skt.: 
karma),
  3) andres overbevisning,
  4) andres tendenser  (skt.: 
samskaras),
  5) alle sanse-områder  (skt.: 
ayatanas),
  6) diverse forløb, som fører til alle mål,
  7) hvad der afføder renhed og urenhed,

  8) tidligere liv  (inkarnationer),
  9) død og  genfødsel, og
10) afslutningen  (eller: udslukningen)  af alle  slør,

       som skjuler  Buddhanaturen.
 
 B) De 4 slags frygtløshed er:
       Buddha Sakyamunis uforfærdede og modige erklæring til hele verden, at han har
   1) opnået den altoverskridende   pradjña, klarhedens
      visdom, som direkte opfatter og gennemtrænger alle de forskellige trin af viden, hvorved al slags negativitet   (skade)  er fuldstændigt udslukket og
   2) har fuldstændigt bragt sindets slør og

        forstandens forvirring til ophør, og
   3) har opdaget, at den sikre vej til frigørelse er

       den forenede udvikling af visdom  [skt.: pradjña] og medfølelse  [skt.:  karuna],  og
   4) at indre forvrænget opfattelse   [skt:  avidya,
         uvidenhed],  begær, skt.:  lobha, og had, skt.:  dosa, er  forhindringerne  for befrielsen. De første 2 punkter repræsenterer  den ypperste opfyldelse af hans ønsker for sig selv, og de sidste 2 opfyldelsen af hans altomfattende ønsker for alle  sansende væsners  vedvarende gode  ( i følge Lhalungpa  i bogen: Mahamudra).

  C) De 18 kvaliteter er:  at Buddha:
   1) besidder umiskendelige kvaliteter ved sin krop,
  2) besidder ikke uvirksomme (= positive) talegaver
      [altså ‘sunde’ - skt.:  kushala  - tale evner],
  3) besidder uforfalden hukommelse,
  4) forbliver altid i meditativ ligevægt,
  5) erkender at udvikling og afvikling er ikke
       medfødt forskellige,
  6) besidder forskelsløs  ligelighed,
 
7) uformindsket stræben,
 
8) uformindsket  iver,
  9) uformindsket  åndsnærvær (se under:  smriti)
        som middel til at tæmme de  sansende væsner,
 10) uformindsket ét-punkts-koncentration eller fokus,
 11) uformindsket  visdom,
 12) uafvendelighed fra  frigørelsens  veje,
 13) dydig  (skt.:  punya  - fortjenestfuld, god og gavnlig

         uden skade)  virksomhed med kroppen,
 14) dydig virksomhed med talen,

 15) dydig virksomhed med sindet,
 16) uforhindret  indsigt  i fortiden,
 17) uforhindret indsigt i fremtiden,

 18) uforhindret indsigt i nutiden.

 D) De 32 kropslige kendetegn  - se under:  Chakravartin.

Læs også nedenfor om:   Oplysningens 37 faktorer.

  Oplysningens 37 faktorer:
 består af 7 sæt, som tilsammen udgør 37 omstændigheder, som er befordrende for  Nirvana.
1)  4 fæstelser for vågent nærvær, skt.:  smriti;
2)  4 gennemførte bestræbelser på at opgive, fremelske
     og pleje;
3)  4 særlige indre rigdomme;
4)  sindets 5 medfødte evner;
5)  5 slags styrke;
6)  Oplysningens 7 dele, og
7)  den 8 foldige vej.
 Læs også om:  Oplysningens 64 elementer  for oven.  Læs artiklen:  Oplysningens 37 faktorer.

  Opnåelser:
 se under:  samapattis.

Click here to get to the top

  Orakel:
 se under:  vision.

  Ord:
 se under:  vak.

  Otte Bodhisatva’er (skt.):
 er almindeligvis forbundet med  de 5 Buddhafamilier.  De 8 er de mest berømte, selvom mange flere kan nævnes.  Gruppen på otte er formuleret til symbolsk at udtrykke den kvalitative forvandling af bevidstheds formerne, skt.:  vidjñanas. De otte slags bevidstheders forvandling indtræffer, når  Bodhicitta bliver til det oplevede og manifeste sind i stedet for  kleshacitta.
  De otte Bodhisatva’er er:  Avalokitesvara, som forvandler krops bevidstheden til befriet eksistens;
Akashagarbha,   som forvandler tunge bevidstheden til blot skelnende smag;
Vadjrapani,  som forvandler klynge bevidstheden, skt.:  klistha-mano-vidjañana, til visdomsind, skt.:  djñana
Kshitigarbha,  som forvandler øje bevidstheden til klarsyn;
Sarva-nirvana-vishkambhin,   som forvandler rummeligheds bevidstheden, skt.:  alaya-vidjñana, til  Dharmadhatu
Maitreya,  som forvandler øre bevidstheden til Buddhadharma’ens rene lyd;
Samantabhadra, forvandler næse bevidstheden til blot klart skelnet lugt;   og 
Mandjusri,  forvandler sinds bevidstheden, skt.:  mano-vidjñana, til  Pradjña.
  Læs også om de 5  Buddhafamilier.
  Læs også artiklen:  De 5 Buddha Familier.
  Læs endelig også artiklen:  Om Opfattelsen -  om visdomsindet.

  Ottefoldige vej:
 1)   Rigtig anskuelse eller  opfattelse
        (skt.: samyak drishti, ordret: syn)
 2)  rigtig analyse  (samyak samkalpa, forståelse og hensigt)
 3)  rigtigt sprog  (samyak  vak)
 4)  rigtig handling (samyak  karmanta)
 5)  rigtig livsførelse  (samyak adjiva)
 6)  rigtig indsats  (samyak vayama)
 7)  rigtigt åndsnærvær  (samyak  smriti)
 8)  rigtig  samadhi (meditativ trance / fordybelse)
Dharmahjulet, symbol for den 8 foldige vej
   Billedet viser Dharmahjulet,
   symbol på den 8 foldige vej.

(Skt.samyak,  rigtig. Udtrykket betyder fuldstændig, udtømmende, gennemført, korrekt anvendt eller brugt, så det lovede resultat befrielse og oplysning - Nirvana  - indtræffer.  Rigtig  står i modsætning til forkert, ufuldstændig, mangelfuldt, forkert anvendt eller brugt, så det lovede resultat udebliver.
 Læs artiklen.

  Otte pilgrims steder:
 er nogle afgørende steder i Buddha Sakyamuni’s liv.
1)   Lumbhini
2)  Bodhgaya
3)  SarnathRishipatana
4)  Kushinagar  - Parinirvana
5)  Rajgir Gribbebjerget
6)  Shravasti  (Jetavana)
7)  Sankashya - nedstigningen fra Tushita
8)  Nalanda
   Buddha Sakyamuni har anbefalet folk at besøge de 4 første pilgrims steder som et middel til at neutralisere usund (skt.:  akushala)  karma. De sidste 4 er næsten lige så vigtige, fordi Buddha gjorde store ting der eller opholdt sig på disse steder i lang tid.

  Otte verdslige Dharma’er (skt.):
 Ros & skam, gevinst & tab, glæde & smerte, succes & nederlag.  Læs  artiklen.
 

Click here to get to the top

 

Klik her, så åbner næste side
Klik her, så åbner næste side

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

O

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk