Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

P

 

 

  Padmasambhava  (skt.):
 og Padmakara, se under:  Guru Rinpotje.

  Pagmo Drupa Dordje Gyalpo  (tib.):
 var elev af  Gampopa og grundlagde Pagmo Dru Kadjy, den ene af de 4 ‘ældre’  Kadjy traditioner. Han blev født i  Kham og levede 1110 til 1170.Billedet viser en tegning, som forestiller Pamo Drupa. Han fik navnet Pagmo Dru fra stedet, hvor han byggede sit kloster i Kham. Pagmo Dru traditionen blev mor til de 8 ‘yngre’ Kadjy traditioner. Pagmo Drupa Dordje Gyalpo blev først uddannet i  Sakyapa traditionen. Senere bliver han anbefalet at opsøge Gampopa, som giver ham hele  Mahamudra transmissionen – samt også virkelig indsigt  i  Lam Dre systemet, som  Pagmo Drupa havde lært af Sakyapa’erne. Pagmo Drupa mestrer hurtigt alt, han lærer hos Gampopa, og bliver selv Mahamudra mester. Det siges, at han var særlig god til at udlægge ’sammenstrømningen af de to floder’ - Mahamudra fra  Tilopa  og  Kadam fra  Atisha – som Gampopa havde forenet og formuleret.  Læs også om:  Kadjy.

  Pandit (skt.):
 [paṇḍita] tib.: khepa [mkhas pa], er en meget traditionel doktor grad fra Indiens Oldtid. Den eneste tibetaner, som fik denne grad tildelt var Sakya Pandita, som resultat af hans ophold og akademiske studier i Kashmir, som dengang i tolv hundrede tallet stadig var et buddhistisk og hindu domineret land. I  Tibet blev titlen ikke brugt. Sandsynligvis i respekt for Indien som ophav til  Buddhadharma, hvorfor tibetanerne udviklede et andet system. Måske også for at undgå forvirring med 'pandit' som en meget brugt titel hos Hindu religionerne.
 En buddhistisk  pandit var mester i de 5 videns emner:  pradjñaparamita  [prajñāpāramitā]madhyamakapramana  [pramāṇa]Abhidharma - og  Vinaya. Så den tilsvarende doktor grad blev i  Gelug skolen til:  Geshe, som ellers betyder  Kalyanamitra, en åndelig ven. Det er den almindelige og sidste betydning som de andre skoler bruger ordet til. Det vil sige en  Dharmalærer  i  Sutra klassen – og ikke en akademisk titel. I stedet bruger man ordet  Khenpo, som ligger tæt på betydningen af khepa  (pandit).
 Khenpo [མཁན་པོ་  mkhen po] betyder imidlertid på skt. upadhaya, abbed. Man har sandsynligvis valgt dette udtryk, fordi et klosters abbed normalt var en akademisk mester. Nogle gange bruges titlen: khenchen [མཁན་ཆེན་], dekan eller 'super doktor,' som synes at være en ærestitel. En khenpo er altid en eksamineret akademiker, som har studeret på en  shedra, et buddhistisk akademisk institut.
 Læs også om:  shedra.

  Papiyan  (skt.):
 et andet navn for:  Mara.

  Paradis (skt.):
 se under:  Sukhavati

   Paramartha (skt.):
 absolut  i betydningen absolut sandhed i dialektisk modsætning eller antitese til relativ sandhed, skt.:  samvriti.  Der er således  to slags sandhed. Det at en størrelse, skt.:  dharma, er afhængig af andre størrelser, og ikke er til kun i kraft af sig selv, kaldes for relativitet eller forholdsvished. Hvad som helst eksisterer kun i forhold til alt andet. Men alle dharma’er forløber eller udfolder sig på en baggrund af ubetingetheden eller det usammensatte ved  Dharmadhatu. Det er det usammensatte  (skt.:  asamskrita), som udgør et grundlag for, at noget  relativt  (samvriti) kan udfolde sig. Det vil sige:  Buddhanaturen,  Dharmadhatu og  NirvanaAlaya, sindets rummelighed, samt  akasha, verdensrummet, er også asamskritas, men de opfattes i reglen ved en nærmere undersøgelse som Dharmadhatu, dimensionernes dimension.  Forstået på denne måde er der kun to usammensatte og dermed absolutte størrelser, nemlig dharmadhatu og Buddhanaturen. Det er den absolutte sandhed.
  Paramartha er således  helheden ved alting, altså alle   oplevelser. Denne helhed er ikke en enhed, skt.: dharma, men fællesskabet af alle enheder eller begivenheder samt det sted, hvor alting udfolder sig.  Derfor udtrykket Dharmadhatu.
  Nirvana er også absolut i betydningen usammensat og ubegrundet. Det vil sige i betydningen af Buddhanatur. Nirvana som en oplevelse og  erfaring er derimod relativ.
 Således omtaler man normalt emnet indenfor  Mahayana, men den korrekte opfattelse af  paramartha som det forstås indenfor  Pradjñaparamita går videre. Fordi absolut sandhed er et  begreb,  må absolut sandhed netop som begreb være en forholdsvis størrelse eller noget relativt. Begrebet om helheden forholder sig til gensidigt afhængig oprindelse  (årsagskæden)  og dermed alle dharma’er og dharmadhatu, som eksisterer eller måtte eksistere i kortere eller længere  tid ad gangen. Men begrebet om noget må være abstrakt og dermed anderledes, end det som angiveligt begribes. Virkeligheden må derfor altid befinde sig hinsides ethvert begreb, hvorved erkendelse ikke handler om formulering, men  om direkte  indsigt hinsides begrebs dannelsen. I en sand buddhistisk forstand betyder det, at indsigten handler om alle 5  skandha’er og ikke kun den fjerde, hvor begrebs dannelsen foregår. Og ikke mindst handler det om indsigt og direkte erkendelse, skt.:  pratyaksha, af Buddhanaturen. Hermed burde alle emner være udtømt, hvilket er betydningen af tomhed, skt.:  sunya  og tomhedsnaturen, skt.:  sunyata. Dette er en anden måde at sige  essensløshed  på, hvilket er en beskrivelse af  indsigt.

  Læs også om:  samvriti.   Og om:  to slags sandhed. Læs videre om:  stoflighed eller substans.  Læs endvidere om dharmadhatu i artiklen:  Om opfattelsen 5.  Læs også artiklen:  Hvad er en oplevelse?

  Paramita (skt.):
 fra skt.: 'param' ordret: noget overgået eller overstået - betyder som fagligt udtryk: fuldstændig færdighed eller  fuldkommenhed, mesterskab og fuldendt evne. Der er 6 fuldstændige færdigheder indenfor  Mahayana. De 6  paramitas  udtrykker både emnerne for  Bodhisatva’ers træning samt - og især - resultaterne af træningen. De 6  paramita’er er: gavmildhed, skt.:  dana  -  etik, skt.:  shila - tålmod, skt.:  ksanti iver, skt.:  virya -  dhyana, mesterskab i meditation  og  pradjña,  klarhedens visdom. De første 5  paramitas udtrykker  Upaya, de virksomme midler som anvendes og mestres, og den sjette  paramita  udtrykker Bodhisattvaernes visdom ved sindets klarhed, som det er muligt at erkende, mestre og anvende.
 Karmapa skrev på sit netsted den 25. december 2018: "Gavmildhed, tålmod, etisk disciplin,  iver og meditation er alle fem ligesom gode venner. De er virksomme midler til at fremskaffe lykke  [sukha], medfølelse   [karuna],  og venskabelig kærlighed   [maitri]. Når de fem forbindes med visdom [pradjña], kan du fremkalde  Bodhisatva'ens vidunderlige kvaliteter   [Bodhicitta]."
  Læs  artiklen.

   Parinirvana (skt.):
 en  Buddha’s   død og bortgang,  det endelige Nirvana
Buddha Sakyamuni's Parinirvana
hvor selv den sidste gnist af karmisk glød eller ekko er ophørt, udtømt, udbrændt og  overstået.  Buddha Sakyamuni’s parinirvana indtraf efter 45 års virke som en Buddha i  Kushinagar.

  Pawo (tib.):
 se under:  Vira.

  Personlighed:
 Der var engang i århundrederne omkring år nul en buddhistisk filosofisk skole, som mente, at personligheden, kaldet ’pudgala,’ var en slags fast størrelse, som både var den  genfødte person og bæreren af  karmas frø, skt.:  bidjas. Det er en tilsyneladende nem anskuelse, som forekommer at beskrive, hvad der sker for den enkelte, når man lever, dør og genfødes. Men tankegangen er urealistisk, ligesom denne skole aldrig rigtig fik forklaret, hvad en sådan ’pudgala’ egentlig er for en størrelse. Uden filosofisk skoling er det imidlertid meget nemt at falde for denne misforståelse.
 Som det fremgår af Tilogaards netsted, er karma frøene forbundet med begivenhederne og det, at begivenheder trækker spor i sindet. Så ikke mere om karma frø. Genfødsel finder sted, fordi man som oplever eller vidne til sine  oplevelser, hele tiden befinder sig i den samme dialektiske situation, som giver anledning til oplevelsen af Selvets illusion, skt.:  anatman, som om der virkeligt er et sådant Selv, som er transcendent i forhold til  oplevelserne.  (Læs om emnet i artiklen: Om opfattelsen 3, Selvets illusion.)
 Personlighed er derimod noget meget mere begrænset, som kun eksisterer som et forhold til andre  sansende væsner og verden generelt, skt.:  samsara. Når du dør, falder også dine forhold til andre og den kendte verden fra hinanden i tilstanden mellem død og genfødsel, tib.:  bardo. Så som en afdød person har du allerede en helt anden personlighed, end da du var i live, fordi forholdet er ændret. Faktisk allerede i levende live kan du ændre personlighed ganske drastisk, nemlig hvis dit forhold til andre og verden ændres radikalt, for eksempel ved ved at blive eneboer, ved fængsling, sygdom eller vanvid. Når du genfødes, får du et nyt forhold til andre og verden, så også din personlighed vil være noget nyt eller i hvert fald ny i den forstand, at der er opstået et nyt forhold. Så i alle andre buddhistiske skoler end lige netop ’pudgalavada,’ betragtes  personlighed som noget forholdsvist, forbigående og omskifteligt. Det afgørende for udvikling af personlighed og  karakter er dels   samskaras – herunder  kleshas – dels karma samt brugen af viljen, skt.:  cetana.
 Læs også om:  identifikation.

Click here to get to the top

  Phadampa Sangye (skt.):
 er den berømte  Lama  for  Machig Labdrøn og stifter Mahasiddha Padampa Sangdje.af Zhidje  Mahamudra  traditionen. Han var en oplyst mester, men hans tradition er ikke blevet opretholdt, undtagen i forbindelse med  Tjød  sadhana. Han var kendt for at mestre  Pradjñaparamita. Hans møde med Milarepa, som omtales i Milarepa's sange, er også meget berømt.

  Phowa (tib.):
 (skt.: samkranti). betyder ordret  overførsel  og  forvandling. Betydningen af  overførsel  er, at bevidstheden i øjeblikket for dødens indtræffen og et kortere tidsrum umiddelbart efter, overføres til en bedre sindstilstand end den sædvanlige mellem-tilstand mellem død og genfødsel  (se under:  Bardo). Man bruger døds oplevelsens energi udløsning af livs-ernergien  (skt.:  prana) til formålet. I tidsrummet mellem ophøret af det såkaldte ‘ydre’ åndedræt og ophøret af det ‘indre’ åndedræt udøver man   phowa kunsten. Det er den tid, hvor der stadig er liv rundt omkring i de indre organer lige efter hjertestop og hjernedød. I dette tidsrum er der i reglen  (skønt ikke nødvendigvis) en meget behagelig, rummelig, afklaret og let sinds-tilstand med fuld bevidsthed og langsomt koncentreres livs-energien i hjerte regionen. Når livs-energien er helt koncentreret i hjertet, skydes bevidstheden ud af kroppen sammen med den sidste energi ved ophøret af det ‘indre’ åndedræt.
 Betydningen af  forvandling er den bedre kvalitet af sindstilstanden.   Phowa er en  Tantra  sadhana,  som tjener til at overføre bevidstheden til et såkaldt rent land, et paradis, eller direkte til erkendelse af  Dharmakaya. Den sidste slags  Phowa er én af  Naropa’s 6 doktriner.  Phowa til et paradis er i reglen Dewachen-phowa, overførsel til   Sukhavati, Buddha  Amitabha’s rene land. Denne form er den mest anvendte. Der er også andre rene lande eller paradiser, som man kan overføre sin bevidsthed til, når man dør, men det er sværere og mere krævende end den almindeligt brugte Dewachen-phowa.
 Phowa anvendes også i   Tjød  sadhana, men ikke med henblik på døden. Metoden bruges her til at forvandle  klesha’erne, lidenskab til  djñana,  visdomsind.
 Alle disse former for  Phowa  kendetegnes ved, at bevidstheden nærmest skydes ud af en åbning på toppen af hovedet. Det er en  imaginær  åbning, et punkt som man blandt andet fokuserer sin opmærksomhed på.  Phowa ved døden, når den lykkes, er en  ud-af-kroppen  oplevelse, ligesom mange mennesker har oplevet det i levende live. Det er typisk   Tantra, at benytte sig af et sådant eksistentielt problem, som for eksempel døden, til at nå frem til selve  befrielsenPhowa  er ikke uproblematisk. Det er   Tantra,  så  Phowa  bør  KUN udøves, når man er traditionelt trænet i det indenfor   mesterlæren med en kvalificeret og veldokumenteret Lama   som mester. Ved at udføre  Phowa  forkert, kan man blive syg og dårlig, rent bortset fra at man mister muligheden for at benytte sig af teknikken, når det virkelig gælder.

  Phurba (tib.):
 er en rituel tresidet dolk, som bruges i visse  Tantra  sadhanas til symbolsk drab på ego’et,Purbha, en rituel dolk med tre sider samt et håndtag som en vadjra. skt.:  ahamkara, den misforståede identitet. I en vis forstand dræber  phurba’en simpelthen  dualisme. En sådan dolk med et trekantet blad ville være et frygteligt våben i kamp, fordi det efterlader et stort åbent sår, hvor dolken trænger igennem. I Tantra er den trekantede form symbolsk for  Dharmadhatu, så det er erkendelsen af sindets natur, som slår ego illusionen ihjel. Ansigterne på håndtaget tilhører  Yidam’men Dordje Phurba, skt.: Vadjrakilaya, som for eksempel bruges ved inledningen af et formelt retreat. Under selve vadjra-skaftet ses et garnnøgle, symbolsk for  karma. Klingen kommer ud af munden på en krokodille.
  Læs også om:  vadjra; samt om:  gantha; begge er også rituelle redskaber til brug under sadhana og  pudja. Læs endvidere om: ‘substansløs abstraktion’ - skt.:  abhutaparika; om Selvets illusion, skt.:  anatman; samt om tomheds naturen:  sunyata.

  Pilgrims steder:
 se under: de 8 pilgrimsteder.

  Piprahwa Stupa  (skt.):
 se under:  kapilavastu.

  Posadha  (skt.):
 (tib.: sodjung)Pratimoksha  ceremonien, hvor munkene og nonnerne bekender brud på deres løfter  overfor hinanden og fornyer dem. Den ene halvdel af forsamlingen bekender overfor den anden deres løftebrud, hvorefter disse løfter genoprettes, med mindre et af de 5 rodløfter er brudte. Hvis der er brud på rodløfterne, bliver disse mennesker udstødt af klostrene. Ved brud på andre grenløfter, kan de rettes ved forskellig slags bods handlinger, som  Vinaya foreskriver og forsamlingen vedtager. Herefter er deres løfter genoprettede og rene igen. Denne renselses procedure har man anset for meget vigtig igennem hele  Dharma’ens historie, for at opretholde en ’ren’  Sangha. Idéen er, at kun en ren Sangha kan bære traditionen og  transmissionerne.
  Da en sådan ren Sangha med tiden syntes mere og mere urealistisk, flyttede vægten til  Arya Sangha, den ædle Sangha hvilket vil sige  Arhats og  Bodhisatva’er, som de eneste der på en ren måde kunne bære Dharma transmissionerne. Denne forskydning fandt sted i Indiens Oldtid, og var fuldbragt for cirka 1000 år siden.  Posadha ceremonien blev således i Middelalderen til udelukkende et renselses ritual for de ordinerede, mens transmissionerne blev opretholdt af  Pandit’terMahasiddha’er og senere  Tulku’er, de såkaldt ’bevidst’ genfødte  Lama’er.

 

Click here to get to the top

    Pradjña (skt.):
 (staves også  Prajña, tib.:  sherabKlarhedens visdom, visdom i betydningen sindets iboende, enkle og skarpe skelneevne, som spontant forstår hvad, der skal afvikles, og hvad, der skal udvikles.
  Et andet begreb for visdom er  Djñana (eller Jñana  - tib.:  yeshe), som betyder “sindet, som ved” - hvilket vil sige   visdomsindet,  lidenskabernes intuitive kendskab. Du vil finde oversættelser af  Pradjña som ‘relativ’ visdom, fordi den handler om relationer, og af Djñana   som ‘transcendent’ visdom i betydningen, at   dualismen  overskrides.
'Vær dit eget lys' - fotograf ukendt.  Billedet viser ‘vær dit eget lys’ - du har kun din egen klarhed at forlade dig på. Andres råd og vejledning er blot: råd og vejledning.
De to slags visdom kan også forklares ved at  Pradjña  er  sindets iboende klarhed i  bevidsthedens øjeblik,  mens  Djñana er resultatet af denne sindets klarhed i afklaring af de lidenskabelige følelsers intuitive reaktioner på indtryk,  efter   tilknytning  og   identifikation  er opgivet, overståede og ophørte. Forstået på denne måde, handler  Djñana om  den fjerde skandha, mens  Pradjña  handler om den femte, bevidsthed, skt.:  vidjñanaPradjña er den klarhedens visdom, som omtales ved de 6  paramitas
  Klarhedens visdom udtrykkes ved sin evne til at skelne og afklare oplevelsernes enkeltdele, skt.:  dharmas, deres relationer til hinanden og oplevelsernes helhed som indeholdt i sindet. Dette udtrykkes ved en  Buddha’s 10 ’således-heder’ - skt.:  tathata, som en Buddha erkender ved sin  pradjña.
  Det lyder i   Lotus  Sutra’en, at  ’kun en Buddha kan fatte alle dharma’ers sande natur:  at dharma’er har sådan en form  [som de nu engang manifesterer], sådan en natur, sådan en skikkelse, sådan et potentiale, sådan en funktion, sådan en første årsag, sådan en anden årsag, sådan en virkning,  [bevirker] sådan en reaktion og sådan en fuldstændigt grundlæggende helhed  [skt.:  Dharmadhatu].’
 Pradjña under inddeles ved:
        1)  visdom ved afklaret lytten
        2)  visdom ved afklaret kontemplation
        3)  visdom ved afklaret meditation.
 Læs mere i artiklen:  Om opfattelsen 1  og  Om opfattelsen 4.  Læs også artiklen: De 6 Fuldstændige Færdigheder.
 Se også under: tre slags træning.

  Pradjña-paramita (skt.):
 fuldstændig  færdighed i klarhedens visdom,  skt.:  pradjña,  fuldkommen visdom, fuldendt visdom.   Paramita  alene betyder fuld færdighed.  Pradjñaparamita  er én af de 6 paramitas, skelneevnen som er klarhedens visdom, hvor de 5 andre paramitas er  upaya, virksomme midler.
Pradjnaparamita med 4 arme
Pradjñaparamita er også navnet på en  Yidam. Se billedet foroven.  Læs  artiklen.

   Pradjña-paramita-sutras (skt.):
 Sutra’erne  om fuldkommengørelse af klarhedens visdom,  pradjña. Der findes flere sådanne sutra’er, så der er tale om en klasse of bøger fra den anden drejning af Lærens Hjul, som angiveligt fandt sted på  Gribbebjerget  ved  Rajgir i Bihar. Den mest kendte er Den Store Pradjña-paramita-sutra, som er oversat til engelsk af Edward Conze  (oversat som  The Large Sutra on Perfect Wisdom)

  Prahevadjra  (skt.):
 se under:  Garab Dordje.

  Praksis:
 udtrykket anvendes almindeligvis for at udføre en anskuelse i praksis eller en instruktion, for eksempel i meditation. Det er en lidt bred forståelse af udtrykket  sadhana. Sadhana er et mere præcist fagsprog med specifikke betydninger. Se under:  sadhana.

  Pramana (skt.):
 [Pramāṇa ]  tib.: tzæma [tshad ma]Gyldig erkendelse, første-hånds-kendskab. Buddhistisk logik og epistemologi. Pramana er den disciplin, som undersøger og fastlægger, hvorledes erkendelse finder sted, hvad der er gyldigt, og hvad der tilsvarende kan fastslås som ugyldig erkendelse eller vrangforestilling.  I sagens natur er  pramana først og fremmest en akademisk disciplin, som udøves på  Shedra’er, som for eksempel  KIBI i New Delhi.
  Imidlertid er gyldig erkendelse et både vigtigt og praktisk problem for den mediterende  yogi, som ikke nødvendigvis har nogen akademisk baggrund. For at udføre  vipashyana, må  yogi’en kende til pramana. Så nød tvinger   yogi’en til at søge instruktion fra sin  Lama om pramana. Mesteren vil i reglen direkte demonstrere pramana for eleven, men der vil også blive givet formelle instruktioner - ikke for at gøre   yogi’en til akademisk magister, men for at give  yogi’en magt til at kunne forstå, hvad der er  gyldig erkendelse  og  pratyaksha,  (skt.)  direkte erfaring,  og hvad ikke er gyldigt. advarsels skilt: trafik i to retninger. Pramana ændrer både sindstilstanden og opfattelsen.
  Gyldigheden i  Dharma’en måles altid i forhold til   de 4 Ædle Sandheder.  Man bør altid stille spørgsmålstegn ved enhver slags erkendelse, når den indtræffer, for  Rahu, indbildning, kan afspore hele   Buddha Dharma  projektet. Derfor anbefales det at være forsigtig og sindig. Gyldig erkendelse  defineres ved sit resultat, nemlig  (den positive virkning) Bodhicitta  og  Nirvana samt  (den negative virkning) fraværet af indbildt identitet,   ahaṃkāra. Til gengæld bør man acceptere den   gyldige erkendelse, når enhver tvivl om den er blevet ordentligt og grundigt undersøgt og besvaret og dermed fjernet. Når tvivlen er væk, bliver man sikker i både anskuelse og udøvelse af   Dharma.

Click here to get to the top
  

  Prana (skt.):
 - tib.: roglung eller rogdzin  [srog-lung / srog-’dzin] - den ‘livsbærende vind’ -  livsenergi. Den kaldes også ’vinden, som følger med livet’Advarselsskilt sidevind.. Der er mange ‘indre vinde’ (skt.: vayu  - tib.: lung) eller energier i kroppen, som sindet så at sige ridder på ved inkarnation, men der er kun en central livsenergi, som udfolder sig ved et ganske særligt spændingsfelt mellem hovedet og skridtet, og kun denne  energi benævnes  prana som Dharma fagsprog, skønt prana generelt kan betyde blot ånding. eller vejrtrækning. I  Tantra  udtrykkes dette ved de 2 ‘dråber’ (skt.:  bindhu  - tib.: tigle) , som befinder sig som en hvid  bindhu på toppen af hovedet under den ‘brahmanske åbning’ - og som en rød ved  sacrum. Imellem disse to punkter udfolder  prana sig i den ’centrale kanal’  (skt.: nadimed ’sæde’ i  chakra’et  ved hjertet. Rød bindhu eller thigle.
                                        Billedet viser en rød bindhu,
                              den glødende energi kugle i hjertet.
 I tibetansk medicin siges prana at være i ro i hjertets ’store bindhu’  – og i øvrigt at bevæge sig gennem særlige kanaler mellem lungerne og hjertet, ifølge Terry Clifford  (i bogen: The Diamond Healing, side 133).
 Prana  ophører ved døden, når det ‘indre’ åndedræt stopper, fordi de 2  bindhu’er mødes i hjertet, efter gradvist at være begyndt at nærme sig hinanden efter det ‘ydre’ åndedræt, altså vejrtrækningen er ophørt   (se også under:   bardo). Ved undfangelsen forbindes mandens hvide bindhu og kvindens røde. Herefter vokser de to bindhu’er  væk fra det ‘store bindhu’ i hjerte regionen og bort fra hinanden under kroppens tilblivelse.  Prana er vores livs-gnist og er kun til låns.
  I klassisk sanskrit kan prana blot betyde indånding, mens udånding betegnes  apana. Denne udånding skal ikke forstås ordret som luft, der forlader kroppen gennem næse og mund, men mere i betydningen fordeling af energi i kroppen. Efter indtagelse af ’vind’ – fordeles vinden rundt i kroppen samtidigt med udåndingen. Indenfor Tantra betyder apana noget mere specifikt.
 De andre vinde  indenfor Tantra er:
  2)  vyana, vinden, som bevæger sig opad; det vil
       sige, at den understøtter tale, skt.:  vak.
  3)  apana, den gennemtrængende vind, som
       bevæger muskler og understøtter sansning.
  4)  samana, vinden, som følger med ild; den
       understøtter fordøjelse og optagelse af
       nærings stoffer.
  5)  udana, vinden, som bevæger sig nedad; den
       udstøder pis og lort samt diverse ekskreter rundt
       omkring i kroppen.
 Både in denfor  Tantra og  Ayurveda beskrives disse vinde mere indgående. Alt efter hvordan de direkte opfattes, er der tale om ’karma  vinde’ eller ’visdoms vinde’. Hvordan de opfattes, er afhængig af bevidsthed, skt.:  vidjñana  og  pradjña, klarhedens visdom. Uden erkendelse er der altid tale om karma vinde.

  Pranidana  (skt.):
 [praṅidhāna]  se under:  Bodhisatva løfter.

   Pratimoksha  (skt.):
 'individuel befrielse'. Betegnelsen på dels   Hinayana, dels på  løfter  til individuel befrielse, som i hovedsagen går ud på ikke at skade nogen som helst, som man møder på sin vej i livet, ved praktiske foranstaltninger og ved at dyrke  ahimsa, ikke-vold, ikke-skade i både hvile, holdning og handling.   Pratimoksha udgør en særlig afdeling af  Vinaya.  Hvor Vinaya Sutra beskriver tilblivelsen af de forskellige løfter for munke og nonner, opremser  Pratimoksha simpelthen disse løfter i Pratimokshasutra’en. Denne Sutra læses højt under   Posada ceremonien, hvor munkene renser sig for brud på deres løfter. Nonnerne har deres egen Posada. Bikshu'ernes løfter er 263 i antal,  bikshuni’ernes  380, novicernes 32 og lægmands løfterne 5. Disse sidste er:
    1)  undlade at slå ihjel  -
    2)  undlade at stjæle  -
    3)  undlade at lyve  -
    4)  undlade at misbruge andre seksuelt  -
    5)  undlade at drikke sig fuld.
 Også munkene og nonnerne holder disse 5 løfter, dog er det første løfte begrænset til drab på mennesker  (der er et særligt grenløfte om drab og skade på dyr), og det fjerde forstærkes til cølibat, mens de slet ikke må drikke alkohol. Disse 5 forpligtelser kaldes rodløfter og de øvrige for grenløfter. Man kan ikke forblive ordineret, hvis blot et af rodløfterne brydes, mens brud på grenløfternes kan renses for løftebruddets forurening af den rette holdning og handling og genoprettes i sin oprindelige renhed.  
  Se også under:  løfter  - og under:  de 10 udyder  - og under:  Bodhisatvaløfter  – samt under:  samaya, om løfterne i   Tantra.
  Læs desuden artiklen:  de 6 Fuldstændige Færdigheder.  Læs også om:  de 51 samskaras, som er en liste over både gavnlige og skadelige emotionelle holdninger, som naturligt vil vise sig i sindet som reaktion på situationens  karma.

 Pratimoksha Sutra  (skt.):
 en  Sutra med  regler og retningslinjer for munke og nonner er samlet i denne bog, mens begivenhederne for deres tilblivelse er beskrevet i  Vinaya Sutra. Pratimoksha Sutra reciteres hver 14. dag af munkene og nonnerne ved  Posadha  ceremonien, ved hvilken lejlighed de så bekender brud på grenløfterne , renser dem og fornyer  dem.  Se også for oven om  pratimoksha.

  Pratyaksha (skt.):
 direkte erfaring, korrekt opfattelse uden omsvøb eller indpakning i fordomme. Tib.: ñgønsun zæma [mngon sun tshad ma]. Det er meget svært at observere og tænke psykologisk om vores egne sansninger og reaktions-mønstre. Man skal vænne sig til det. De 5  skandha’er beskriver den direkte erfaring både af  oplevelsers tilblivelse,  forvrængning og virkelighed ved denne proces. Så den direkte erfaring handler om at erkende sit eget sind i arbejde Det gøres rent praktisk ved korrekt anvendelse af vågent nærvær  (‘mindfulness’)  skt.:  smriti.  Pratyaksha er vigtig, når man mediterer. Direkte erfaring betyder at genkende de 5 skandha’ers virksomhed i oplevelserne, uden at skulle udvikle eller benytte et  begreb om det.  Det sker rent praktisk ved  samadhi, yoga trance eller fordybelse.
 (Der findes tillært viden i form af kundskab og analyse. Når du har begrebet emnet og lader din bevidsthed dvæle ved det, får du direkte kendskab til emnet, direkte erfaring. De 5 skandha’er beskriver simpelthen den direkte erfaring - hvordan den finder sted.  Pratyaksha er enkel, fordomsfri, naturlig, afklaret, vågen, nærværende  og nøgen bevidsthed, som opfatter  dharmasdhatus  og  dharmadhatu.)
 
Læs om det i artiklen :  Om opfattelsen, kapitel 2.
Læs også artiklerne:  De 5 skandha'er  &  Hvad er en oplevelse?, hvor pratyaksha  sættes i sammenhæng.

  Pratyekabuddha (skt.):
 tib.: Rang gyal eller Rangsangdjæ  [rang rgyal / rang sangs rgyas]; De ensomme  Buddha’er. Buddha  Sakyamuni  gav instruktioner til befrielse og oplysning, som visse folk derpå benyttede helt alene ude i skoven eller derhjemme og opnåede befrielse og oplysning  (se under:  Bodhi) ved deres  sadhana,  uden at nogen har hørt noget fra dem siden. Denne måde at gribe  Dharma an på fik derfor sit eget navn:  Pratyekabuddha-yana.

  Pratyekabuddha-yana (skt.):
 betyder fartøjet for de ’ensomme’  Buddha’er.  Læs paragraffen for oven om  Pratyekabuddha.
Se i øvrigt under:  Hinayana.

Click here to get to the top

 Pratītyasamutpāda (skt.):
 se under   årsagskæden.

  Prayoga (skt.):
 se under  ngøndro.

  Pretas  (skt.):
 sultne spøgelser. Se under:  triloka.

  Profeti:
 se under:  vision.

  Projektion:
 se under:  asravas.

  Psykologisk realisme:
 ‘Realisme’ som filosofi handler i reglen om sansninger, målinger og afvejninger. Om det mulige og umulige ved vores oplevelser, som jo er sansninger af en eller anden slags, og vores reaktioner på vores oplevelser, skt.:  caitasikas. Det gør den psykologiske realisme også, men den fokuserer på, hvad  oplevelser virkelig er for noget. Oplevelser er jo af en vis psykisk karakter, så det kan virke som et problem at kvantificere noget lavet af  sind. Det kan dog godt lade sig gøre indenfor et begrænset område af sindet.Tibetansk spejl, symbolsk for sindets karakter.
Billedet viser et traditionelt metal spejl med silkebånd. Det symboliserer sindets karakter: sindet spejler verden. Verden som en oplevelse er en spejling ved sansning,  skt.:   sparsa.
 ‘Hvis vi skal sige noget virkelig kvantitativt om  sindet, må det være, at hele verden er det mest tydelige udtryk for og den største virksomhed i sindet, nemlig fremkomsten i sindet af både konkrete og uhåndgribelige oplevelser af verden.  Hvad der burde være en ydre verden, er i virkeligheden en indre sansning.’
  ‘Realistisk set, befinder du dig ikke i verden, men inde i din egen oplevelse af alting og ingenting med de begrænsninger, som dit eget sind sætter ved sin måde at være på og sin måde at virke på.’  (Citat fra: Om Opfattelsen 1).
  Alt, som du oplever, er oplevelser, som selv er resultat af sindets virksomhed i  sindets rummelighed. Så selv solid sansning består blot af  sindets virksomhed.  Du sanser ikke solide ting, men sanse processer. Ting er begivenheder under udvikling. Så ting er mere tilstande end noget fast og vedvarende. Sansning er i hvert fald kun momentan. Der er en ny sansning i det næste  bevidste øjeblik og så videre. Sindets virkelighed er ikke blot som et spejl for noget tilsyneladende anderledes end sindet selv, men sindet er også sit eget rum til oplevelser. Sindet er en åbenbar begrænsning i forhold til verden, som der kun opleves en spejling af ved sindets klarheds karakter. Derfor er verden altid mystisk, snart smuk og tiltalende, snart afskyelig og til tider kedelig. Sindet er samtidigt ubegrænset ved sin rummeligheds natur. Takket være sindets klarhed i bevidsthederne kan der skelnes og defineres, hvilket danner grundlag for gyldig erkendelse, skt.:  pramana.  Uanset hvilken årsags sammenhæng, som man beskæftiger sig med, er betingelsen for at kunne beskæftige sig med det altid: bevidsthed  (skt.: vidjñana). Det er den  psykologiske realisme.  Den peger på tomheds naturen ved alle oplevelser, skt.:  sunyata. Erkendelse af sunyata fører naturligt til opdagelse af dit medfødte  Bodhicitta, eller fordomsfrie sind, som erkendes, når intet  forhindrer det. Læs også om emnet under:  årsager og betingelser.
 Læs mere på siden:  Om opfattelsen, kapitel 4, sunyata.  Læs også artiklen:  Hvad er en oplevelse?  Se også under:   Abhuta-parika (substansløs abstraktion).

  Pudgala  (skt.):
 se under:  personlighed.

  Pudja (skt.):
 - skrives også: Puja,  betyder ofrings ritual. 
Pudja er en form for  sadhanaPudja  kan udøves både som  Sutra  og  Tantra.  En  Pudja udføres traditionelt i   en opbyggende fase og en fuldendende fase.  Den opbyggende fase  (skt.:  utpattikrama  -  tib.: kyerim) består almindeligvis af  Tilflugt,  udvikling af  Bodhicitta, visualisering af  Pudja’ens  Buddha’er og  Bodhisatva’er, ofringer, hyldest, hoved visualiserings fasen og  Mantra. Den fuldendende fase   (skt.:  utpannakrama  -tib.: dzogrim) består af sammensmeltning og  Dharmadhatu. Til sidst 'spredes fortjenesten' ved ønskebønner  (tib.:  mønlam), hvor gavn og glæde tilegnes alle sansende væsner og 'lykke bønner'  (tib.: tashi)
Ofringer på alteret i Tilogaard. Foto af Lamaen.

              Billedet viser de traditionelle 8 ofringer på alteret i Tilogaard.
Buddha’erne og  Bodhisatva’erne behøver ikke ofringer  - slet ikke -  det er os, som har brug for at åbne os for vores medfødte  Buddhanatur,  repræsenteret ved de forestillede og de eventuelt visionært opståede  Buddha’er og  Bodhisatva’er. Mens  Mahamudra  meditation bedst udføres alene, er   Pudja særdeles velegnet til fælles udøvelse.  Se også under:  Ildpudja;  og under:  sadhana.  Læs også om:  vidhi.

  Punya (skt.):
 dyder eller fortjeneste (tib.:  sønam). Dyder  - i modsætning til gammel dansk: lyder, altså  udyder -  betyder medmenneskelig godhed, heroisk ansvars opfyldelse, selvoverskridende hjælp og gavn for andre eller samfundet og livet  (miljøet) generelt. Dyder eller menneskelig fortjeneste sætter sig som  samskaras  og  karma  frø  (skt.:  bidja)  i sindet, hvorfra de vil bevirke god karma i fremtiden og til dels også i nutiden, betinget af al den øvrige karma, som du har samlet på. Det er den store samling af gode samskaras og bidjas, som bevirker udsættelse af dårlig karma og fremelskelse af den gode.
 Dyder er ikke blot godt for en selv og andre, fordi de muliggør samfund og fællesskab, men i en buddhistisk forstand er  punyas en afgørende faktor til at stoppe usund eller ugunstig karma, mens ophobningen af  punyassindet samtidigt fremmer den sunde, skt.:  kushala, karma, så den hurtigt manifesterer sig. Samtidigt udsættes den dårlige eller usunde karma. Det er dog nogle gange afhængig af mere end blot samlingen af dyder, fordi der kan indtræffe provokationer, som er nye for dig, samt på grund af tilfældig karma. (Tilfældig karma betyder, at noget sker, blot fordi det er muligt. For eksempel trafik uheld. Du behøver ikke at besidde en dårlig karakter for at blive ramt af en tagsten i hovedet.)
 Det buddhistiske land Bhutan burde derfor ikke måle så meget på 'samfundets lykke skala,' men udvikle en skala for samling af menneskelige dyder. Den enkelte vil naturligvis nyde godt af sine egne samlinger af dyder og samling af erfaringer om  visdom, men i første omgang får det nære samfund gavn.
 Der er også en hage ved al denne dyd og fortjeneste, nemlig at du risikerer at blive genfødt i en himmelsk eksistens, hvor du får det alt for godt til at blive motiveret til at søge  Nirvana. Pas derfor på med, hvad du ønsker dig, og hvad du samler på.
 Så du bør blive til en god samler. Jo større samling af  punya, jo bedre muligheder, men husk at du også bør samle på  erfaringer om visdom, både  djñana  og  pradjña.
  Punya består først og fremmest af de to slags  gavn. Men det karakteriseres ved ikke-skade eller ikke-vold, skt.:  ahimsa. Så det første punkt i at samle på  punya består i ikke at skade noget  sansende væsen, så vidt overhovedet muligt og i hvert fald ikke med overlæg. Det andet punkt angår etik og disciplin, skt.:  shila, i sin personlige udvikling som medmenneske blandt de mennesker og dyr, som man rent faktisk møder og omgås i sit liv. Endelig, hvis man kan og orker det, så handler punya om at gavne andre. Alene hensigten om at gavne andre vil konstant føre til, at der samles  punya.
 Mere specifikt handler dette om at udøve venskabets kærlighed, skt.:  maitri, og medfølelse, skt.:  karuna, overfor alle.
 Punya som en samling udtrykker, at der er opbygget vaner, skt.:  samskaras, i  sindet, som er uden  skade virkning på andre og til gavn. Når først sådanne vaner er etableret, øges mulighederne for, at de forbliver. Herved vil man ikke kun undlade skade og udvirke gavn, men livet i det hele taget bliver meget nemmere og oven i købet meget enklere.
 Karmapa Thaye Dordje skrev den 11. august på sin hjemmeside:
"Hvad enten jeg drikker  [eller spiser]  , sidder eller går omkring, er hensigten at gavne andre. Herved  forvandles de  [allerede]  indsamlede dyder til tidløs og ubegrænset fortjeneste."
  Læs også om:  Feltet for goder og fortjeneste  (skt.: punyakshetra). Læs også om:  pradjña. Samt om:  To samlinger.

  Pu-tai (kinesisk):
 også kendt som Budai, Bodai og Hotei. Den 'glade'  Pu Tai eller Budai, gigant statue i Ving Trang Templet i Vietnam. Foto fra Wikipedia.Buddha i Kina, afbildet som en smilende glad tyksak med en bylt, hvori han har sine ejendele. Han ses ofte med en dreng ved sin side, fordi børnene var kendt for at elske ham højt for hans legende væsen. Angiveligt er der tale om en kinesisk munk fra 900 tallet. I Kina anses han for en inkarnation af   Maitreya.
 Det fortælles om ham, at hvor han end kom hen, blev de syge raske, afgrøderne øgedes på markerne, held og lykke tilsmilede alle, så han blev selve symbolet på  velsignelse og velfærd. Derfor er der statuer af ham overalt i Kina. I  Tibet kaldes han ofte for blot Hosang, kineseren, og afbildes i reglen sammen med  Dharmatala, en velkendt indisk prins, som var kendt for at støtte Sangha’en, samt de 16  Arhats.

Click here to get to the top

 

 

Klik her, så åbner næste side
Klik her, så åbner næste side

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

P

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk