|
P
Padmasambhava (skt.):
og Padmakara, se under: Guru Rinpotje.
Pagmo Drupa Dordje Gyalpo (tib.):
var elev af Gampopa og grundlagde Pagmo Dru Kadjy, den ene af de 4 ‘ældre’ Kadjy traditioner. Han blev født i Kham og levede 1110 til 1170. Han fik navnet Pagmo Dru fra stedet, hvor han byggede sit kloster i Kham. Pagmo Dru traditionen blev mor til de 8 ‘yngre’ Kadjy traditioner. Pagmo Drupa Dordje Gyalpo blev først uddannet i Sakyapa traditionen. Senere bliver han anbefalet at opsøge Gampopa, som giver ham hele Mahamudra transmissionen – samt også virkelig indsigt i Lam Dre systemet, som Pagmo Drupa havde lært af Sakyapa’erne. Pagmo Drupa mestrer hurtigt alt, han lærer hos Gampopa, og bliver selv Mahamudra mester. Det siges, at han var særlig god til at udlægge ’sammenstrømningen af de to floder’ - Mahamudra fra Tilopa og Kadam fra Atisha – som Gampopa havde forenet og formuleret. Læs også om: Kadjy.
Pandit (skt.):
[paṇḍita] tib.: khepa [mkhas pa], er en meget traditionel doktor grad fra Indiens Oldtid. Den eneste tibetaner, som fik denne grad tildelt var Sakya Pandita, som resultat af hans ophold og akademiske studier i Kashmir, som dengang i tolv hundrede tallet stadig var et buddhistisk og hindu domineret land. I Tibet blev titlen ikke brugt. Sandsynligvis i respekt for Indien som ophav til Buddhadharma, hvorfor tibetanerne udviklede et andet system. Måske også for at undgå forvirring med 'pandit' som en meget brugt titel hos Hindu religionerne.
En buddhistisk pandit var mester i de 5 videns emner: pradjñaparamita [prajñāpāramitā]; madhyamaka; pramana [pramāṇa]; Abhidharma - og Vinaya. Så den tilsvarende doktor grad blev i Gelug skolen til: Geshe, som ellers betyder Kalyanamitra, en åndelig ven. Det er den almindelige og sidste betydning som de andre skoler bruger ordet til. Det vil sige en Dharmalærer i Sutra klassen – og ikke en akademisk titel. I stedet bruger man ordet Khenpo, som ligger tæt på betydningen af khepa (pandit).
Khenpo [མཁན་པོ་ mkhen po] betyder imidlertid på skt. upadhaya, abbed. Man har sandsynligvis valgt dette udtryk, fordi et klosters abbed normalt var en akademisk mester. Nogle gange bruges titlen: khenchen [མཁན་ཆེན་], dekan eller 'super doktor,' som synes at være en ærestitel. En khenpo er altid en eksamineret akademiker, som har studeret på en shedra, et buddhistisk akademisk institut.
Læs også om: shedra.
Papiyan (skt.):
et andet navn for: Mara.
Paradis (skt.):
se under: Sukhavati.
Paramartha (skt.):
absolut i betydningen absolut sandhed i dialektisk modsætning eller antitese til relativ sandhed, skt.: samvriti. Der er således to slags sandhed. Det at en størrelse, skt.: dharma, er afhængig af andre størrelser, og ikke er til kun i kraft af sig selv, kaldes for relativitet eller forholdsvished. Hvad som helst eksisterer kun i forhold til alt andet. Men alle dharma’er forløber eller udfolder sig på en baggrund af ubetingetheden eller det usammensatte ved Dharmadhatu. Det er det usammensatte (skt.: asamskrita), som udgør et grundlag for, at noget relativt (samvriti) kan udfolde sig. Det vil sige: Buddhanaturen, Dharmadhatu og Nirvana. Alaya, sindets rummelighed, samt akasha, verdensrummet, er også asamskritas, men de opfattes i reglen ved en nærmere undersøgelse som Dharmadhatu, dimensionernes dimension. Forstået på denne måde er der kun to usammensatte og dermed absolutte størrelser, nemlig dharmadhatu og Buddhanaturen. Det er den absolutte sandhed.
Paramartha er således helheden ved alting, altså alle oplevelser. Denne helhed er ikke en enhed, skt.: dharma, men fællesskabet af alle enheder eller begivenheder samt det sted, hvor alting udfolder sig. Derfor udtrykket Dharmadhatu.
Nirvana er også absolut i betydningen usammensat og ubegrundet. Det vil sige i betydningen af Buddhanatur. Nirvana som en oplevelse og erfaring er derimod relativ.
Således omtaler man normalt emnet indenfor Mahayana, men den korrekte opfattelse af paramartha som det forstås indenfor Pradjñaparamita går videre. Fordi absolut sandhed er et begreb, må absolut sandhed netop som begreb være en forholdsvis størrelse eller noget relativt. Begrebet om helheden forholder sig til gensidigt afhængig oprindelse (årsagskæden) og dermed alle dharma’er og dharmadhatu, som eksisterer eller måtte eksistere i kortere eller længere tid ad gangen. Men begrebet om noget må være abstrakt og dermed anderledes, end det som angiveligt begribes. Virkeligheden må derfor altid befinde sig hinsides ethvert begreb, hvorved erkendelse ikke handler om formulering, men om direkte indsigt hinsides begrebs dannelsen. I en sand buddhistisk forstand betyder det, at indsigten handler om alle 5 skandha’er og ikke kun den fjerde, hvor begrebs dannelsen foregår. Og ikke mindst handler det om indsigt og direkte erkendelse, skt.: pratyaksha, af Buddhanaturen. Hermed burde alle emner være udtømt, hvilket er betydningen af tomhed, skt.: sunya og tomhedsnaturen, skt.: sunyata. Dette er en anden måde at sige essensløshed på, hvilket er en beskrivelse af indsigt.
Læs også om: samvriti. Og om: to slags sandhed. Læs videre om: stoflighed eller substans. Læs endvidere om dharmadhatu i artiklen: Om opfattelsen 5. Læs også artiklen: Hvad er en oplevelse?
Paramita (skt.):
fra skt.: 'param' ordret: noget overgået eller overstået - betyder som fagligt udtryk: fuldstændig færdighed eller fuldkommenhed, mesterskab og fuldendt evne. Der er 6 fuldstændige færdigheder indenfor Mahayana. De 6 paramitas udtrykker både emnerne for Bodhisatva’ers træning samt - og især - resultaterne af træningen. De 6 paramita’er er: gavmildhed, skt.: dana - etik, skt.: shila - tålmod, skt.: ksanti - iver, skt.: virya - dhyana, mesterskab i meditation og pradjña, klarhedens visdom. De første 5 paramitas udtrykker Upaya, de virksomme midler som anvendes og mestres, og den sjette paramita udtrykker Bodhisattvaernes visdom ved sindets klarhed, som det er muligt at erkende, mestre og anvende.
Karmapa skrev på sit netsted den 25. december 2018: "Gavmildhed, tålmod, etisk disciplin, iver og meditation er alle fem ligesom gode venner. De er virksomme midler til at fremskaffe lykke [sukha], medfølelse [karuna], og venskabelig kærlighed [maitri]. Når de fem forbindes med visdom [pradjña], kan du fremkalde Bodhisatva'ens vidunderlige kvaliteter [Bodhicitta]."
Læs artiklen.
Parinirvana (skt.):
en Buddha’s død og bortgang, det endelige Nirvana,
hvor selv den sidste gnist af karmisk glød eller ekko er ophørt, udtømt, udbrændt og overstået. Buddha Sakyamuni’s parinirvana indtraf efter 45 års virke som en Buddha i Kushinagar.
Pawo (tib.):
se under: Vira.
Personlighed:
Der var engang i århundrederne omkring år nul en buddhistisk filosofisk skole, som mente, at personligheden, kaldet ’pudgala,’ var en slags fast størrelse, som både var den genfødte person og bæreren af karmas frø, skt.: bidjas. Det er en tilsyneladende nem anskuelse, som forekommer at beskrive, hvad der sker for den enkelte, når man lever, dør og genfødes. Men tankegangen er urealistisk, ligesom denne skole aldrig rigtig fik forklaret, hvad en sådan ’pudgala’ egentlig er for en størrelse. Uden filosofisk skoling er det imidlertid meget nemt at falde for denne misforståelse.
Som det fremgår af Tilogaards netsted, er karma frøene forbundet med begivenhederne og det, at begivenheder trækker spor i sindet. Så ikke mere om karma frø. Genfødsel finder sted, fordi man som oplever eller vidne til sine oplevelser, hele tiden befinder sig i den samme dialektiske situation, som giver anledning til oplevelsen af Selvets illusion, skt.: anatman, som om der virkeligt er et sådant Selv, som er transcendent i forhold til oplevelserne. (Læs om emnet i artiklen: Om opfattelsen 3, Selvets illusion.)
Personlighed er derimod noget meget mere begrænset, som kun eksisterer som et forhold til andre sansende væsner og verden generelt, skt.: samsara. Når du dør, falder også dine forhold til andre og den kendte verden fra hinanden i tilstanden mellem død og genfødsel, tib.: bardo. Så som en afdød person har du allerede en helt anden personlighed, end da du var i live, fordi forholdet er ændret. Faktisk allerede i levende live kan du ændre personlighed ganske drastisk, nemlig hvis dit forhold til andre og verden ændres radikalt, for eksempel ved ved at blive eneboer, ved fængsling, sygdom eller vanvid. Når du genfødes, får du et nyt forhold til andre og verden, så også din personlighed vil være noget nyt eller i hvert fald ny i den forstand, at der er opstået et nyt forhold. Så i alle andre buddhistiske skoler end lige netop ’pudgalavada,’ betragtes personlighed som noget forholdsvist, forbigående og omskifteligt. Det afgørende for udvikling af personlighed og karakter er dels samskaras – herunder kleshas – dels karma samt brugen af viljen, skt.: cetana.
Læs også om: identifikation.
Phadampa Sangye (skt.):
er den berømte Lama for Machig Labdrøn og stifter  af Zhidje Mahamudra traditionen. Han var en oplyst mester, men hans tradition er ikke blevet opretholdt, undtagen i forbindelse med Tjød sadhana. Han var kendt for at mestre Pradjñaparamita. Hans møde med Milarepa, som omtales i Milarepa's sange, er også meget berømt.
Phowa (tib.):
(skt.: samkranti). betyder ordret overførsel og forvandling. Betydningen af overførsel er, at bevidstheden i øjeblikket for dødens indtræffen og et kortere tidsrum umiddelbart efter, overføres til en bedre sindstilstand end den sædvanlige mellem-tilstand mellem død og genfødsel (se under: Bardo). Man bruger døds oplevelsens energi udløsning af livs-ernergien (skt.: prana) til formålet. I tidsrummet mellem ophøret af det såkaldte ‘ydre’ åndedræt og ophøret af det ‘indre’ åndedræt udøver man phowa kunsten. Det er den tid, hvor der stadig er liv rundt omkring i de indre organer lige efter hjertestop og hjernedød. I dette tidsrum er der i reglen (skønt ikke nødvendigvis) en meget behagelig, rummelig, afklaret og let sinds-tilstand med fuld bevidsthed og langsomt koncentreres livs-energien i hjerte regionen. Når livs-energien er helt koncentreret i hjertet, skydes bevidstheden ud af kroppen sammen med den sidste energi ved ophøret af det ‘indre’ åndedræt.
Betydningen af forvandling er den bedre kvalitet af sindstilstanden. Phowa er en Tantra sadhana, som tjener til at overføre bevidstheden til et såkaldt rent land, et paradis, eller direkte til erkendelse af Dharmakaya. Den sidste slags Phowa er én af Naropa’s 6 doktriner. Phowa til et paradis er i reglen Dewachen-phowa, overførsel til Sukhavati, Buddha Amitabha’s rene land. Denne form er den mest anvendte. Der er også andre rene lande eller paradiser, som man kan overføre sin bevidsthed til, når man dør, men det er sværere og mere krævende end den almindeligt brugte Dewachen-phowa.
Phowa anvendes også i Tjød sadhana, men ikke med henblik på døden. Metoden bruges her til at forvandle klesha’erne, lidenskab til djñana, visdomsind.
Alle disse former for Phowa kendetegnes ved, at bevidstheden nærmest skydes ud af en åbning på toppen af hovedet. Det er en imaginær åbning, et punkt som man blandt andet fokuserer sin opmærksomhed på. Phowa ved døden, når den lykkes, er en ud-af-kroppen oplevelse, ligesom mange mennesker har oplevet det i levende live. Det er typisk Tantra, at benytte sig af et sådant eksistentielt problem, som for eksempel døden, til at nå frem til selve befrielsen. Phowa er ikke uproblematisk. Det er Tantra, så Phowa bør KUN udøves, når man er traditionelt trænet i det indenfor mesterlæren med en kvalificeret og veldokumenteret Lama som mester. Ved at udføre Phowa forkert, kan man blive syg og dårlig, rent bortset fra at man mister muligheden for at benytte sig af teknikken, når det virkelig gælder.
Phurba (tib.):
er en rituel tresidet dolk, som bruges i visse Tantra sadhanas til symbolsk drab på ego’et, skt.: ahamkara, den misforståede identitet. I en vis forstand dræber phurba’en simpelthen dualisme. En sådan dolk med et trekantet blad ville være et frygteligt våben i kamp, fordi det efterlader et stort åbent sår, hvor dolken trænger igennem. I Tantra er den trekantede form symbolsk for Dharmadhatu, så det er erkendelsen af sindets natur, som slår ego illusionen ihjel. Ansigterne på håndtaget tilhører Yidam’men Dordje Phurba, skt.: Vadjrakilaya, som for eksempel bruges ved inledningen af et formelt retreat. Under selve vadjra-skaftet ses et garnnøgle, symbolsk for karma. Klingen kommer ud af munden på en krokodille.
Læs også om: vadjra; samt om: gantha; begge er også rituelle redskaber til brug under sadhana og pudja. Læs endvidere om: ‘substansløs abstraktion’ - skt.: abhutaparika; om Selvets illusion, skt.: anatman; samt om tomheds naturen: sunyata.
Pilgrims steder:
se under: de 8 pilgrimsteder.
Piprahwa Stupa (skt.):
se under: kapilavastu.
Posadha (skt.):
(tib.: sodjung) - Pratimoksha ceremonien, hvor munkene og nonnerne bekender brud på deres løfter overfor hinanden og fornyer dem. Den ene halvdel af forsamlingen bekender overfor den anden deres løftebrud, hvorefter disse løfter genoprettes, med mindre et af de 5 rodløfter er brudte. Hvis der er brud på rodløfterne, bliver disse mennesker udstødt af klostrene. Ved brud på andre grenløfter, kan de rettes ved forskellig slags bods handlinger, som Vinaya foreskriver og forsamlingen vedtager. Herefter er deres løfter genoprettede og rene igen. Denne renselses procedure har man anset for meget vigtig igennem hele Dharma’ens historie, for at opretholde en ’ren’ Sangha. Idéen er, at kun en ren Sangha kan bære traditionen og transmissionerne.
Da en sådan ren Sangha med tiden syntes mere og mere urealistisk, flyttede vægten til Arya Sangha, den ædle Sangha hvilket vil sige Arhats og Bodhisatva’er, som de eneste der på en ren måde kunne bære Dharma transmissionerne. Denne forskydning fandt sted i Indiens Oldtid, og var fuldbragt for cirka 1000 år siden. Posadha ceremonien blev således i Middelalderen til udelukkende et renselses ritual for de ordinerede, mens transmissionerne blev opretholdt af Pandit’ter, Mahasiddha’er og senere Tulku’er, de såkaldt ’bevidst’ genfødte Lama’er.
|
Pradjña (skt.):
(staves også Prajña, tib.: sherab) Klarhedens visdom, visdom i betydningen sindets iboende, enkle og skarpe skelneevne, som spontant forstår hvad, der skal afvikles, og hvad, der skal udvikles.
Et andet begreb for visdom er Djñana (eller Jñana - tib.: yeshe), som betyder “sindet, som ved” - hvilket vil sige visdomsindet, lidenskabernes intuitive kendskab. Du vil finde oversættelser af Pradjña som ‘relativ’ visdom, fordi den handler om relationer, og af Djñana som ‘transcendent’ visdom i betydningen, at dualismen overskrides.
 Billedet viser ‘vær dit eget lys’ - du har kun din egen klarhed at forlade dig på. Andres råd og vejledning er blot: råd og vejledning.
De to slags visdom kan også forklares ved at Pradjña er sindets iboende klarhed i bevidsthedens øjeblik, mens Djñana er resultatet af denne sindets klarhed i afklaring af de lidenskabelige følelsers intuitive reaktioner på indtryk, efter tilknytning og identifikation er opgivet, overståede og ophørte. Forstået på denne måde, handler Djñana om den fjerde skandha, mens Pradjña handler om den femte, bevidsthed, skt.: vidjñana. Pradjña er den klarhedens visdom, som omtales ved de 6 paramitas.
Klarhedens visdom udtrykkes ved sin evne til at skelne og afklare oplevelsernes enkeltdele, skt.: dharmas, deres relationer til hinanden og oplevelsernes helhed som indeholdt i sindet. Dette udtrykkes ved en Buddha’s 10 ’således-heder’ - skt.: tathata, som en Buddha erkender ved sin pradjña.
Det lyder i Lotus Sutra’en, at ’kun en Buddha kan fatte alle dharma’ers sande natur: at dharma’er har sådan en form [som de nu engang manifesterer], sådan en natur, sådan en skikkelse, sådan et potentiale, sådan en funktion, sådan en første årsag, sådan en anden årsag, sådan en virkning, [bevirker] sådan en reaktion og sådan en fuldstændigt grundlæggende helhed [skt.: Dharmadhatu].’
Pradjña under inddeles ved:
1) visdom ved afklaret lytten
2) visdom ved afklaret kontemplation
3) visdom ved afklaret meditation.
Læs mere i artiklen: Om opfattelsen 1 og Om opfattelsen 4. Læs også artiklen: De 6 Fuldstændige Færdigheder.
Se også under: tre slags træning.
Pradjña-paramita (skt.):
fuldstændig færdighed i klarhedens visdom, skt.: pradjña, fuldkommen visdom, fuldendt visdom. Paramita alene betyder fuld færdighed. Pradjñaparamita er én af de 6 paramitas, skelneevnen som er klarhedens visdom, hvor de 5 andre paramitas er upaya, virksomme midler.
Pradjñaparamita er også navnet på en Yidam. Se billedet foroven. Læs artiklen.
Pradjña-paramita-sutras (skt.):
Sutra’erne om fuldkommengørelse af klarhedens visdom, pradjña. Der findes flere sådanne sutra’er, så der er tale om en klasse of bøger fra den anden drejning af Lærens Hjul, som angiveligt fandt sted på Gribbebjerget ved Rajgir i Bihar. Den mest kendte er Den Store Pradjña-paramita-sutra, som er oversat til engelsk af Edward Conze (oversat som The Large Sutra on Perfect Wisdom).
Prahevadjra (skt.):
se under: Garab Dordje.
Praksis:
udtrykket anvendes almindeligvis for at udføre en anskuelse i praksis eller en instruktion, for eksempel i meditation. Det er en lidt bred forståelse af udtrykket sadhana. Sadhana er et mere præcist fagsprog med specifikke betydninger. Se under: sadhana.
Pramana (skt.):
[Pramāṇa ] tib.: tzæma [tshad ma]. Gyldig erkendelse, første-hånds-kendskab. Buddhistisk logik og epistemologi. Pramana er den disciplin, som undersøger og fastlægger, hvorledes erkendelse finder sted, hvad der er gyldigt, og hvad der tilsvarende kan fastslås som ugyldig erkendelse eller vrangforestilling. I sagens natur er pramana først og fremmest en akademisk disciplin, som udøves på Shedra’er, som for eksempel KIBI i New Delhi.
Imidlertid er gyldig erkendelse et både vigtigt og praktisk problem for den mediterende yogi, som ikke nødvendigvis har nogen akademisk baggrund. For at udføre vipashyana, må yogi’en kende til pramana. Så nød tvinger yogi’en til at søge instruktion fra sin Lama om pramana. Mesteren vil i reglen direkte demonstrere pramana for eleven, men der vil også blive givet formelle instruktioner - ikke for at gøre yogi’en til akademisk magister, men for at give yogi’en magt til at kunne forstå, hvad der er gyldig erkendelse og pratyaksha, (skt.) direkte erfaring, og hvad ikke er gyldigt. 
Gyldigheden i Dharma’en måles altid i forhold til de 4 Ædle Sandheder. Man bør altid stille spørgsmålstegn ved enhver slags erkendelse, når den indtræffer, for Rahu, indbildning, kan afspore hele Buddha Dharma projektet. Derfor anbefales det at være forsigtig og sindig. Gyldig erkendelse defineres ved sit resultat, nemlig (den positive virkning) Bodhicitta og Nirvana samt (den negative virkning) fraværet af indbildt identitet, ahaṃkāra. Til gengæld bør man acceptere den gyldige erkendelse, når enhver tvivl om den er blevet ordentligt og grundigt undersøgt og besvaret og dermed fjernet. Når tvivlen er væk, bliver man sikker i både anskuelse og udøvelse af Dharma.
Prana (skt.):
- tib.: roglung eller rogdzin [srog-lung / srog-’dzin] - den ‘livsbærende vind’ - livsenergi. Den kaldes også ’vinden, som følger med livet’ . Der er mange ‘indre vinde’ (skt.: vayu - tib.: lung) eller energier i kroppen, som sindet så at sige ridder på ved inkarnation, men der er kun en central livsenergi, som udfolder sig ved et ganske særligt spændingsfelt mellem hovedet og skridtet, og kun denne energi benævnes prana som Dharma fagsprog, skønt prana generelt kan betyde blot ånding. eller vejrtrækning. I Tantra udtrykkes dette ved de 2 ‘dråber’ (skt.: bindhu - tib.: tigle) , som befinder sig som en hvid bindhu på toppen af hovedet under den ‘brahmanske åbning’ - og som en rød ved sacrum. Imellem disse to punkter udfolder prana sig i den ’centrale kanal’ (skt.: nadi) med ’sæde’ i chakra’et ved hjertet. 
Billedet viser en rød bindhu,
den glødende energi kugle i hjertet.
I tibetansk medicin siges prana at være i ro i hjertets ’store bindhu’ – og i øvrigt at bevæge sig gennem særlige kanaler mellem lungerne og hjertet, ifølge Terry Clifford (i bogen: The Diamond Healing, side 133).
Prana ophører ved døden, når det ‘indre’ åndedræt stopper, fordi de 2 bindhu’er mødes i hjertet, efter gradvist at være begyndt at nærme sig hinanden efter det ‘ydre’ åndedræt, altså vejrtrækningen er ophørt (se også under: bardo). Ved undfangelsen forbindes mandens hvide bindhu og kvindens røde. Herefter vokser de to bindhu’er væk fra det ‘store bindhu’ i hjerte regionen og bort fra hinanden under kroppens tilblivelse. Prana er vores livs-gnist og er kun til låns.
I klassisk sanskrit kan prana blot betyde indånding, mens udånding betegnes apana. Denne udånding skal ikke forstås ordret som luft, der forlader kroppen gennem næse og mund, men mere i betydningen fordeling af energi i kroppen. Efter indtagelse af ’vind’ – fordeles vinden rundt i kroppen samtidigt med udåndingen. Indenfor Tantra betyder apana noget mere specifikt.
De andre vinde indenfor Tantra er:
2) vyana, vinden, som bevæger sig opad; det vil
sige, at den understøtter tale, skt.: vak.
3) apana, den gennemtrængende vind, som
bevæger muskler og understøtter sansning.
4) samana, vinden, som følger med ild; den
understøtter fordøjelse og optagelse af
nærings stoffer.
5) udana, vinden, som bevæger sig nedad; den
udstøder pis og lort samt diverse ekskreter rundt
omkring i kroppen.
Både in denfor Tantra og Ayurveda beskrives disse vinde mere indgående. Alt efter hvordan de direkte opfattes, er der tale om ’karma vinde’ eller ’visdoms vinde’. Hvordan de opfattes, er afhængig af bevidsthed, skt.: vidjñana og pradjña, klarhedens visdom. Uden erkendelse er der altid tale om karma vinde.
Pranidana (skt.):
[praṅidhāna] se under: Bodhisatva løfter.
Pratimoksha (skt.):
'individuel befrielse'. Betegnelsen på dels Hinayana, dels på løfter til individuel befrielse, som i hovedsagen går ud på ikke at skade nogen som helst, som man møder på sin vej i livet, ved praktiske foranstaltninger og ved at dyrke ahimsa, ikke-vold, ikke-skade i både hvile, holdning og handling. Pratimoksha udgør en særlig afdeling af Vinaya. Hvor Vinaya Sutra beskriver tilblivelsen af de forskellige løfter for munke og nonner, opremser Pratimoksha simpelthen disse løfter i Pratimokshasutra’en. Denne Sutra læses højt under Posada ceremonien, hvor munkene renser sig for brud på deres løfter. Nonnerne har deres egen Posada. Bikshu'ernes løfter er 263 i antal, bikshuni’ernes 380, novicernes 32 og lægmands løfterne 5. Disse sidste er:
1) undlade at slå ihjel -
2) undlade at stjæle -
3) undlade at lyve -
4) undlade at misbruge andre seksuelt -
5) undlade at drikke sig fuld.
Også munkene og nonnerne holder disse 5 løfter, dog er det første løfte begrænset til drab på mennesker (der er et særligt grenløfte om drab og skade på dyr), og det fjerde forstærkes til cølibat, mens de slet ikke må drikke alkohol. Disse 5 forpligtelser kaldes rodløfter og de øvrige for grenløfter. Man kan ikke forblive ordineret, hvis blot et af rodløfterne brydes, mens brud på grenløfternes kan renses for løftebruddets forurening af den rette holdning og handling og genoprettes i sin oprindelige renhed.
Se også under: løfter - og under: de 10 udyder - og under: Bodhisatvaløfter – samt under: samaya, om løfterne i Tantra.
Læs desuden artiklen: de 6 Fuldstændige Færdigheder. Læs også om: de 51 samskaras, som er en liste over både gavnlige og skadelige emotionelle holdninger, som naturligt vil vise sig i sindet som reaktion på situationens karma.
Pratimoksha Sutra (skt.):
en Sutra med regler og retningslinjer for munke og nonner er samlet i denne bog, mens begivenhederne for deres tilblivelse er beskrevet i Vinaya Sutra. Pratimoksha Sutra reciteres hver 14. dag af munkene og nonnerne ved Posadha ceremonien, ved hvilken lejlighed de så bekender brud på grenløfterne , renser dem og fornyer dem. Se også for oven om pratimoksha.
Pratyaksha (skt.):
direkte erfaring, korrekt opfattelse uden omsvøb eller indpakning i fordomme. Tib.: ñgønsun zæma [mngon sun tshad ma]. Det er meget svært at observere og tænke psykologisk om vores egne sansninger og reaktions-mønstre. Man skal vænne sig til det. De 5 skandha’er beskriver den direkte erfaring både af oplevelsers tilblivelse, forvrængning og virkelighed ved denne proces. Så den direkte erfaring handler om at erkende sit eget sind i arbejde Det gøres rent praktisk ved korrekt anvendelse af vågent nærvær (‘mindfulness’) skt.: smriti. Pratyaksha er vigtig, når man mediterer. Direkte erfaring betyder at genkende de 5 skandha’ers virksomhed i oplevelserne, uden at skulle udvikle eller benytte et begreb om det. Det sker rent praktisk ved samadhi, yoga trance eller fordybelse.
(Der findes tillært viden i form af kundskab og analyse. Når du har begrebet emnet og lader din bevidsthed dvæle ved det, får du direkte kendskab til emnet, direkte erfaring. De 5 skandha’er beskriver simpelthen den direkte erfaring - hvordan den finder sted. Pratyaksha er enkel, fordomsfri, naturlig, afklaret, vågen, nærværende og nøgen bevidsthed, som opfatter dharmas, dhatus og dharmadhatu.)
Læs om det i artiklen : Om opfattelsen, kapitel 2.
Læs også artiklerne: De 5 skandha'er & Hvad er en oplevelse?, hvor pratyaksha sættes i sammenhæng.
Pratyekabuddha (skt.):
tib.: Rang gyal eller Rangsangdjæ [rang rgyal / rang sangs rgyas]; De ensomme Buddha’er. Buddha Sakyamuni gav instruktioner til befrielse og oplysning, som visse folk derpå benyttede helt alene ude i skoven eller derhjemme og opnåede befrielse og oplysning (se under: Bodhi) ved deres sadhana, uden at nogen har hørt noget fra dem siden. Denne måde at gribe Dharma an på fik derfor sit eget navn: Pratyekabuddha-yana.
Pratyekabuddha-yana (skt.):
betyder fartøjet for de ’ensomme’ Buddha’er. Læs paragraffen for oven om Pratyekabuddha.
Se i øvrigt under: Hinayana.
Pratītyasamutpāda (skt.):
se under årsagskæden.
Prayoga (skt.):
se under ngøndro.
Pretas (skt.):
sultne spøgelser. Se under: triloka.
Profeti:
se under: vision.
Projektion:
se under: asravas.
Psykologisk realisme:
‘Realisme’ som filosofi handler i reglen om sansninger, målinger og afvejninger. Om det mulige og umulige ved vores oplevelser, som jo er sansninger af en eller anden slags, og vores reaktioner på vores oplevelser, skt.: caitasikas. Det gør den psykologiske realisme også, men den fokuserer på, hvad oplevelser virkelig er for noget. Oplevelser er jo af en vis psykisk karakter, så det kan virke som et problem at kvantificere noget lavet af sind. Det kan dog godt lade sig gøre indenfor et begrænset område af sindet.
Billedet viser et traditionelt metal spejl med silkebånd. Det symboliserer sindets karakter: sindet spejler verden. Verden som en oplevelse er en spejling ved sansning, skt.: sparsa.
‘Hvis vi skal sige noget virkelig kvantitativt om sindet, må det være, at hele verden er det mest tydelige udtryk for og den største virksomhed i sindet, nemlig fremkomsten i sindet af både konkrete og uhåndgribelige oplevelser af verden. Hvad der burde være en ydre verden, er i virkeligheden en indre sansning.’
‘Realistisk set, befinder du dig ikke i verden, men inde i din egen oplevelse af alting og ingenting med de begrænsninger, som dit eget sind sætter ved sin måde at være på og sin måde at virke på.’ (Citat fra: Om Opfattelsen 1).
Alt, som du oplever, er oplevelser, som selv er resultat af sindets virksomhed i sindets rummelighed. Så selv solid sansning består blot af sindets virksomhed. Du sanser ikke solide ting, men sanse processer. Ting er begivenheder under udvikling. Så ting er mere tilstande end noget fast og vedvarende. Sansning er i hvert fald kun momentan. Der er en ny sansning i det næste bevidste øjeblik og så videre. Sindets virkelighed er ikke blot som et spejl for noget tilsyneladende anderledes end sindet selv, men sindet er også sit eget rum til oplevelser. Sindet er en åbenbar begrænsning i forhold til verden, som der kun opleves en spejling af ved sindets klarheds karakter. Derfor er verden altid mystisk, snart smuk og tiltalende, snart afskyelig og til tider kedelig. Sindet er samtidigt ubegrænset ved sin rummeligheds natur. Takket være sindets klarhed i bevidsthederne kan der skelnes og defineres, hvilket danner grundlag for gyldig erkendelse, skt.: pramana. Uanset hvilken årsags sammenhæng, som man beskæftiger sig med, er betingelsen for at kunne beskæftige sig med det altid: bevidsthed (skt.: vidjñana). Det er den psykologiske realisme. Den peger på tomheds naturen ved alle oplevelser, skt.: sunyata. Erkendelse af sunyata fører naturligt til opdagelse af dit medfødte Bodhicitta, eller fordomsfrie sind, som erkendes, når intet forhindrer det. Læs også om emnet under: årsager og betingelser.
Læs mere på siden: Om opfattelsen, kapitel 4, sunyata. Læs også artiklen: Hvad er en oplevelse? Se også under: Abhuta-parika (substansløs abstraktion).
Pudgala (skt.):
se under: personlighed.
Pudja (skt.):
- skrives også: Puja, betyder ofrings ritual.
Pudja er en form for sadhana. Pudja kan udøves både som Sutra og Tantra. En Pudja udføres traditionelt i en opbyggende fase og en fuldendende fase. Den opbyggende fase (skt.: utpattikrama - tib.: kyerim) består almindeligvis af Tilflugt, udvikling af Bodhicitta, visualisering af Pudja’ens Buddha’er og Bodhisatva’er, ofringer, hyldest, hoved visualiserings fasen og Mantra. Den fuldendende fase (skt.: utpannakrama -tib.: dzogrim) består af sammensmeltning og Dharmadhatu. Til sidst 'spredes fortjenesten' ved ønskebønner (tib.: mønlam), hvor gavn og glæde tilegnes alle sansende væsner og 'lykke bønner' (tib.: tashi).
Billedet viser de traditionelle 8 ofringer på alteret i Tilogaard.
Buddha’erne og Bodhisatva’erne behøver ikke ofringer - slet ikke - det er os, som har brug for at åbne os for vores medfødte Buddhanatur, repræsenteret ved de forestillede og de eventuelt visionært opståede Buddha’er og Bodhisatva’er. Mens Mahamudra meditation bedst udføres alene, er Pudja særdeles velegnet til fælles udøvelse. Se også under: Ildpudja; og under: sadhana. Læs også om: vidhi.
Punya (skt.):
dyder eller fortjeneste (tib.: sønam). Dyder - i modsætning til gammel dansk: lyder, altså udyder - betyder medmenneskelig godhed, heroisk ansvars opfyldelse, selvoverskridende hjælp og gavn for andre eller samfundet og livet (miljøet) generelt. Dyder eller menneskelig fortjeneste sætter sig som samskaras og karma frø (skt.: bidja) i sindet, hvorfra de vil bevirke god karma i fremtiden og til dels også i nutiden, betinget af al den øvrige karma, som du har samlet på. Det er den store samling af gode samskaras og bidjas, som bevirker udsættelse af dårlig karma og fremelskelse af den gode.
Dyder er ikke blot godt for en selv og andre, fordi de muliggør samfund og fællesskab, men i en buddhistisk forstand er punyas en afgørende faktor til at stoppe usund eller ugunstig karma, mens ophobningen af punyas i sindet samtidigt fremmer den sunde, skt.: kushala, karma, så den hurtigt manifesterer sig. Samtidigt udsættes den dårlige eller usunde karma. Det er dog nogle gange afhængig af mere end blot samlingen af dyder, fordi der kan indtræffe provokationer, som er nye for dig, samt på grund af tilfældig karma. (Tilfældig karma betyder, at noget sker, blot fordi det er muligt. For eksempel trafik uheld. Du behøver ikke at besidde en dårlig karakter for at blive ramt af en tagsten i hovedet.)
Det buddhistiske land Bhutan burde derfor ikke måle så meget på 'samfundets lykke skala,' men udvikle en skala for samling af menneskelige dyder. Den enkelte vil naturligvis nyde godt af sine egne samlinger af dyder og samling af erfaringer om visdom, men i første omgang får det nære samfund gavn.
Der er også en hage ved al denne dyd og fortjeneste, nemlig at du risikerer at blive genfødt i en himmelsk eksistens, hvor du får det alt for godt til at blive motiveret til at søge Nirvana. Pas derfor på med, hvad du ønsker dig, og hvad du samler på.
Så du bør blive til en god samler. Jo større samling af punya, jo bedre muligheder, men husk at du også bør samle på erfaringer om visdom, både djñana og pradjña.
Punya består først og fremmest af de to slags gavn. Men det karakteriseres ved ikke-skade eller ikke-vold, skt.: ahimsa. Så det første punkt i at samle på punya består i ikke at skade noget sansende væsen, så vidt overhovedet muligt og i hvert fald ikke med overlæg. Det andet punkt angår etik og disciplin, skt.: shila, i sin personlige udvikling som medmenneske blandt de mennesker og dyr, som man rent faktisk møder og omgås i sit liv. Endelig, hvis man kan og orker det, så handler punya om at gavne andre. Alene hensigten om at gavne andre vil konstant føre til, at der samles punya.
Mere specifikt handler dette om at udøve venskabets kærlighed, skt.: maitri, og medfølelse, skt.: karuna, overfor alle.
Punya som en samling udtrykker, at der er opbygget vaner, skt.: samskaras, i sindet, som er uden skade virkning på andre og til gavn. Når først sådanne vaner er etableret, øges mulighederne for, at de forbliver. Herved vil man ikke kun undlade skade og udvirke gavn, men livet i det hele taget bliver meget nemmere og oven i købet meget enklere.
Karmapa Thaye Dordje skrev den 11. august på sin hjemmeside:
"Hvad enten jeg drikker [eller spiser] , sidder eller går omkring, er hensigten at gavne andre. Herved forvandles de [allerede] indsamlede dyder til tidløs og ubegrænset fortjeneste."
Læs også om: Feltet for goder og fortjeneste (skt.: punyakshetra). Læs også om: pradjña. Samt om: To samlinger.
Pu-tai (kinesisk):
også kendt som Budai, Bodai og Hotei. Den 'glade'  Buddha i Kina, afbildet som en smilende glad tyksak med en bylt, hvori han har sine ejendele. Han ses ofte med en dreng ved sin side, fordi børnene var kendt for at elske ham højt for hans legende væsen. Angiveligt er der tale om en kinesisk munk fra 900 tallet. I Kina anses han for en inkarnation af Maitreya.
Det fortælles om ham, at hvor han end kom hen, blev de syge raske, afgrøderne øgedes på markerne, held og lykke tilsmilede alle, så han blev selve symbolet på velsignelse og velfærd. Derfor er der statuer af ham overalt i Kina. I Tibet kaldes han ofte for blot Hosang, kineseren, og afbildes i reglen sammen med Dharmatala, en velkendt indisk prins, som var kendt for at støtte Sangha’en, samt de 16 Arhats.
|
