|
R
Ordbog & Dharma leksikon
Rabnæ:
indvielse eller helliggørelse (af statuer og så videre); se under: , Pratishtha.
Racisme:
en fordom mod andre mennesker, som blot er anderledes, end man er vant til. Når en sådan person har en anderledes kultur, overbevisning eller opførsel, og dette tilskrives vedkommendes hudfarve, religion eller udenlandske oprindelse, er der tale om racistisk fordom. For det meste anses racisme for en kriminel forskels behandling - eller i hvert fald for temmelig umoralsk eller uetisk. Nogle gange er folk opdraget med sådanne fordomme fra barnsben, hvilket ikke er en undskyldning men en forklaring. Emotionelt skyldes racisme instinktiv vrede eller misundelse. Fordommen overvindes ved: upeksha.
Raga (skt.):
tib.: do tjag [’dod chags] kaldes også: lobha; betyder begær.
Raga betyder specifikt følelsen af det skønne, smukke, dejlige, behagelige, tiltrækkende, fortryllende eller tiltalende. Derfor er ordet også navnet på en type klassisk indisk musik. Nogle gange oversættes ordet med ’tilknytning’ eller ’lidenskabelig tilknytning’ – men det korrekte skt. ord for tilknytning er: upadana. Raga er en af de tre lidenskabelige følelser, skt.: kleshas, men ordet hentyder også til det basale begær, som opstår i skt.: vedana skandha, når noget umiddelbart opfattes som tiltrækkende.
Se også under: afsky; samt under: moha. Læs videre under: klesha.
Rahu (skt.):
tib.: dra tjæn [sgra chen] - navnet på en principiel djævel i Dharma’en, og et oldindisk illusorisk begreb om sol- og måne formørkelser (se billedet).
 I Oldtiden forestillede man sig, at der var en planet, Rahu, som faktisk fandtes, skønt den var usynlig. Rahu bestod helt og holdent af mørke og udsendte aldrig lys, sådan som de andre planeter jo gør. Rahu var derfor kun synlig, når den passerede ind mellem jorden, solen og månen, hvor den blev belyst bagfra. Ellers var den usynlig, mystisk og farlig.
Derfor kom Rahu til også at symbolisere formørkelse af sindet, især når formørkelsen blev helt ekstrem. Således kom begrebet Rahu til at stå for det modsatte af befrielse og oplysning. Især bruges begrebet om folk, som ikke blot bryder, men fuldstændig ødelægger deres samaya i forbindelse med udøvelse af Tantra. I stedet for at opnå Buddha-tilstanden, virkeliggør de tilstanden af Rahu, en tilsyneladende evigt varende formørkelse, som effektivt forhindrer Nirvana, fordi de tror, at de selv som person er blevet oplyst som følge af deres sadhana, hvorved de helt misforstår Selvets illusion, skt.: anatman. De tror derfor ikke, at der er nogen, som kan lære dem noget, og de lukker efterfølgende af for transmissionen og går i stå for altid. Dén tilstand kaldes også for Vadjra-helvedet, fordi det er som en konstant inkarnation i intetheden uden udvikling og uden udsigt til nogen ændring nogensinde
I moderne tid er begrebet Rahu særlig interessant, fordi vi nu ved, at Rahu som planet jo slet ikke eksisterer. Eksistensen af planeten Rahu var i Indiens Oldtid en logisk slutning udfra den tilgængelige viden, som fandtes dengang. Skønt planeten Rahu var ren indbildning (se under: Ahaṃkāra, selvbedrag - se også under: Moha, selve bedraget og indbildningen, som bevirker følelsen af forvirring), så forklarede eksistensen af dette himmellegeme nemt et besværligt natur fænomen.
(Ligesom vore dages teori om ‘the big bang’ er indbildning, for teorien handler om, hvad der skete 10 sekunder bagefter. De første 10 sekunder er uberegnelige. ‘Big Bang’ er en logisk slutning, skønt helt indbildt uden basis i viden, som forklarer et besværligt natur fænomen, som der ellers ikke er nogen forklaring på. Det burde kaldes for ‘the big mystery’).
Sindets formørkelse er egentlig også en indbildning af samme karakter, men den kan virke så overbevisende, at den fuldstændigt dominerer sindet og bevidstheden. Begrebet Rahu er således en dobbelt advarsel mod alle former for indbildning. Derfor er Rahu udtryk for noget afgjort djævelsk i livet. Mara er det dæmoniske symbol for tilknytning og identifikation. Rahu er det dæmoniske symbol for indbildning og selvbedrag. Tilsammen er disse to Dharma’ens største, skønt ikke absolutte, djævle.
De to djævle er ikke absolutte af natur, fordi ondskab altid er relativ, forårsaget af avidya (uvidenhed), lidenskab (skt.: klesha) og karma (de 3 slør). Som begreb og symbol er de to uden personlighed og inkarneret eksistens. Som vision besidder de illusorisk og fantastisk eksistens og identitet (indenfor visionens egen logik og udfoldelse). Når deres illusoriske karakter og natur erkendes, forsvinder de, som når tågen letter uden at efterlade en rest. Rahu er Buddha’s modsætning. Buddha er den fuldstændigt oplyste (skt.: samyak sambodhi), Rahu er den fuldstændigt formørkede. Når du virkeliggør det syvende Bodhisatva trin (skt.: bhumi), kan du ikke længere blive forblændet på Rahu måden.
(I moderne hindu astrologi betyder Rahu den tiltagende måne, mens ‘Ketu’ er den aftagende)
Læs også om: djævle.
Rahula (skt.):
(tib.: dra tjen dzin), Buddha Sakyamuni’s søn. Han var en vigtig arvtager og stamfader til transmissionen af Mulasarvastivada Vinaya. Da Buddha Sakyamuni havde etableret sig som Buddha og startet på sin virksomhed, dukkede hans tidligere kone Yusodhara og hans søn op. Yusodhara siger da til Rahula, at han skal bede sin far om sin arv. Det gør Rahula så, og Buddha svarer ham, at det eneste, som han har at give, er livet som munk. Rahula var kun 9 år gammel. Da Rahula’s motivation ikke er helt god, er han den første, som bliver ordineret som novicemunk, den første sramanera i verdenshistorien. Han blev oplyst allerede , da han var 20 år gammel. Han regnes blandt de 10 hovedelever af Buddha Sakyamuni og blandt de 16 Arhats. Det er Upali, som reciterer hele Vinaya Sutra ved det første koncil efter Buddha Sakyamuni’s parinirvana, men det er Rahula, som videregiver Vinaya i den form, som kendetegner Mulasarvastivada, hele den nordlige Dharma’s transmission. Navnet Rahula er muligvis et øgenavn, som hans far gav ham i betydningen, at sønnen forhindrede farmand i at forlade sin familie - i hvert fald for en tid. Så betydningen er den kære formørkende forhindring: se under Rahu for oven.
Rajgir:
skt.: Rājagṛiha, betyder konge bjerget, en by i Bihar, Indien, som engang var hovedstad i kongeriget  Magadha. Byen er omgivet af en ring af klipper. Her oppe på toppen ligger Gribbebjerget, hvor Buddha Sakyamuni drejede Dharmahjulet anden og tredje gang. Buddha opholdt sig ofte ved Rajgir i sit liv. (På billedet ses stedet på Gribbebjerget, hvor Buddha Sakyamuni underviste, mens dalen spreder sig ud nedenunder. I det fjerne anes ringbjergene. Rajgir fyldte oprindeligt hele dalen, hvor der nu er grønt over det hele.)
Læs også om de 8 pilgrimsteder.
Rakshasas (skt.):
[rākṣasa]; tib.: sinpo [srin po; སྲིན་པོ།]; trolde eller underjordisk ånder, kannibal djævle. Muligvis af samme slags som de oldnordiske 'riser.' Riserne anses ofte som synonyme med jætterne, hvor rakshasas tilsvarende gøres lig med yakshas, de oldindiske jætter. Rakshasas kan flyve, ændre form eller blive usynlige. Der er både gode og ondsindede rakshasas. De beskrives som regel som noget større end mennesker med dobbelt så tykke arme. De har store hugtænder og klør i stedet for negle. De er fysisk set meget stærke og elsker slagsmål. Desuden fremstilles de ofte som fedladne. Betegnelsen rakshasa gives traditionelt i Indien til sådanne djævle, som hjemsøger lig pladser og lig afbrændings steder, spiser menneskekød og drikker køerne tomme for mælk som ved magi.
Læs videre om: Dharma-rakshasas.
Læs også om: yakshas.
Læs også om: djævle.
Ramaputra, Udraka (skt.):
se under: Rudraka.
Ratna (skt.):
ædelsten eller juvel. Tib.: norbu. Er også navnet på en Buddhafamilie.
Ratna-khuta (skt.):
‘Bjerget af Ædelsten’- en samling Mahayana Sutra’er.
Ratna-sambhava (skt.):
er navnet på overhovedet for Juvel familien blandt de 5 Buddha familier. Hans tibetanske navn er Rintjen yungdæn [rinchen ’byung-ldan]. Hans ledsagerske hedder Mamaki. Ved tilknytning til hvem, man selv er i forhold til andre, opstår spontant stolthed i sindet. Ratnasambhava symboliserer stolthedens iboende vished,  som erkendes, når en sådan tilknytning og identifikation med stolthed opgives. Stolthed forvandles da til lighedens vished, en intuitive vished (visdomsindet), skt.: djñana, blandt 5 slags vished. Det er også denne lighedens visdom, som betegnes som én smag, smagen af frihed, ved erkendelse af alle sansende væsners samme natur og ultimativt samme situation. Det er det, som lighedens visdom værdsætter Ratnasambhava symboliserer følelses skandha’en, skt.: vedana skandha. Det vil sige, at han befrier vedanas fra identifikation og tilknytning. Juvelen eller ædelstenen i hans venstre hånd (som ganske vist mangler på billedet) symboliserer denne værdi og værdsættelse, som er grundlag for gavmildhed, skt.: dana, Derfor er Ratnasambhava’s højre hånd med den givende mudra, symbolsk for dana. Nogle gange ses Ratnasambhava med tre ædelsten i hånden, symbolsk for Tilflugten og dermed hengivenhed, skt.: sraddha – se under: tro. Ratnasambhava er således af større betydning end man måske umiddelbart skulle mene. Læs videre om: de 5 Buddha familier. Læs også om: de 6 paramitas. Læs også artiklen: De 5 Buddha Familier.
Ratna-traya (skt.):
se under: : Tre ædelsten.
Realisme:
se under: Vaibhasika; samt under: Psykologisk realisme.
Rechungpa (tib.):
var Milarepa's elev. Han videreførte dele af Tilopa's Mahamudra tradition; men han blev også forfar til sin helt egen transmissions linje, som blev kendt som Rechung Kadjy eller Rechung Nyendjy. Han havde blandt andre også Niguma, som Lama, udover Milarepa.
Refleksion:
se under: Kontemplation.
Reinkarnation:
se under: Genfødsel.
Relativ:
se under: Samvriti.
Religion:
se under: Dharma.
Renhed:
har i en spirituel og religiøs forstand 3 betydninger.
1) Dels betyder det, at en ren person besidder
erkendelse i en eller anden grad, som fuldstændigt tæmmer usunde, skt.: akushala, tilbøjeligheder og karma, som ellers ville være noget skidt at slæbe rundt på som skadelig bagage. Det rene består her i, at der er en erkendelse af sindets natur og virksomhed; så sindet i sin rene form er åbenbar og forstået.
2) Dels at vedkommende fremelsker Bodhicitta
i betydningen at søge og bestræbe sig på befrielse og oplysning. I stedet for at opretholde fordomme om sin egen fortræffelighed på andres bekostning - eller med ligegyldighed overfor andre for at fremme sine egne interesser. Så renhed betyder således i disse sammenhænge: selverkendelse, ikke-vold (skt.: ahimsa), perfekt disciplin (plus etik, skt.: shila) og uselviskhed. Det rene i den anden betydning er derfor fraværet af dominans af de lidenskabelige følelser, skt.:
klesha'erne, hvis dominans altså er renset væk.
3.) Desuden er verden helt 'ren,' fordi verden er verden en oplevelse. Alle oplevelser består kun af sindets virksomhed (5 skandha'er) i sindets rummelighed (alaya). Der kan ikke være noget 'rigtigt' snavs, men kun en 'ren' oplevelse af noget. Sindet kan ikke være andet end sind. Du kan ikke rengøre noget helt rent. Sindet viser et spejl billede af verden, så selvom verden kan virke snavset, er spejl billedet af den helt rent og består ikke af snavsede partikler.
OBS: Der er også to betydninger af renhed i en
spirituel og religiøs forstand, som ikke er rigtig
eller gyldig indenfor Buddhadharma.
A) I visse spirituelle traditioner ses udtrykket renhed
brugt om nogle fødevarer frem for andre, om hvor tit man bør vaske sig, og hvordan man bør indrette både sit liv og sin bolig - på en måde, som fjerner snavs. Der er tydeligvis tale om noget alment menneskeligt i den slags. Ikke mindst fordi det kan forhindre sygdom. Derfor ses den slags renlighed også anbefalet som metode i de lavere Tantra klasser, herunder vegetarisk føde. Men det er for at folk kan bruge de fordomme, som de allerede har, til noget fornuftigt. Ved at kultivere renlighed på en lidt overdrevet måde bliver folk i stand til at opgive tilknytning og identifikation med renlighed. I de højere Tantra klasser spiller renlighed bestemt ingen rolle og deltagere i Tantra på disse niveauer skal spise kød. (Det er så for at overvinde andre former for tilknytning og identifikation.) Renhed i en buddhistisk forstand har ikke noget at gøre med renlighed og hygiejne eller vegetarisk kost - heller ikke veganske fødevarer. Det er skam glimrende med renlighed og boligen fri for snavs, men Buddhadharma handler om noget andet, nemlig indsigt, befrielse og oplysning.
B) Kvinders ‘renhed‘ ved at være kyske og jomfruer før
ægteskab er noget sludder. Det har intet med renhed at gøre, hverken i en spirituel forstand eller på andre måder. Men det er naturligvis fornuftigt for kvinder, som er i stand til at føde børn, at de tænker sig om i deres erotiske liv, så de undgår at skade nogen - herunder eventuelle uønskede børn. Men denne type ‘renhed‘ er generelt ganske enkelt en kulturel fordom. I tidligere tider, hvor der ikke fandtes prævention og så videre, var erotisk tilbageholdenhed fornuftigt. Og generelt var det kun anbefalelsesværdigt at få børn indenfor et ægteskab på grund af de sociale og medicinske forhold i fortiden. Man kan så sige, at sådanne forhold stadigvæk findes rundt omkring på kloden, hvor folk fortsat synes at leve i en Middelalder kultur. Det er ikke helt korrekt, men det er heller ikke helt forkert. Den type fordom er en kvinde undertrykkende foranstaltning, som ikke er nødvendig mere, fordi der jo findes prævention. Men i sådanne kulturer føler mange mennesker, at de taber jordforbindelsen, når man bliver ‘moderne‘ og lader kvinderne frigøre sig. Sådan var det også i Danmark i 1930‘verne. Så det er ingen undskyldning. Men det er stadig et kæmpe problem for disse kvinder. De har brug for at vide, at de ikke er ‘urene‘ - selvom de mister deres jomfrudom. Eller får børn udenfor ægteskab.
Læs også om: Brahmin; samt om: Arya.
Rent land:
se under: Buddhakshetra; eller under: Paradis; se også under: Sukhavati.
Rent syn:
se under: Samaya.
Resultat-fartøjet:
skt.: Phala-yana; det at træne i frugten af træning - se under: Virknings-fartøjet.
Læs også om: Mantrayana.
Og om: Årsags-fartøjet (Hetuyana).
Retreat:
se under: Drubkhang.
Riddhi (skt.):
ordret rigdom og velfærd i betydningen ‘Indre rigdom.' En Buddha og en Arhat har stærkt usædvanlige evner, skt.: Abhidjña. Riddhi er evnen til at bevirke mirakler og til at kunne forstå alt og alle i dybden på grund af indsigt. Læs videre under: Oplysningens 37 faktorer; og under: Indre rigdom.
Læs også om: Siddhi.
Rigpa (tib..):
se under: Vidya.
Rimé (tib.):
udtales: ‘rimæ’ [ris med] betyder uden fordom - en ’uden fagforening’ - normalt kaldet en  ’usekterisk’ - bevægelse i 19 hundrede tallet i Tibet, udformet af Jamgon Kongtrul Lodrø Thaye, Khyentse Wangpo, Patrul Rinpotje, Mipham Rinpotje og flere andre.
Billedet viser
Jamgon
Kongtrul
Lodrø Taye
Bevægelsen sigtede på at dyrke og fremelske alle de såkaldte 8 transmissioner fra Buddha Sakyamuni, som tilsammen udgør Buddhadharma transmissionen til Tibet fra Indien. Dette gjorde de – og det gøres stadig – og det var også gjort førhen – på kryds og tværs af de officielle institutioner fra de officielle traditioner med deres traditionelle selv-centrerede klostre, lhabrangs og så videre. Disse traditionelle institutioner havde i det gamle Tibet (før 1959) store jordbesiddelser med store indtægter fra forpagtning af jorden til de lokale bønder, så de var optaget af at opretholde og styrke deres institutioner med deres særlige skoles karakter træk. Herved kom de til at udelukke andre traditionelle måder at dyrke Buddhadharma på og udviklede en ’fagforenings’ mentalitet, hvor man kun støttede sine egne, og kun konsoliderede sig selv.
De 8 transmissioner er:
1) den gamle instruktions arvefølge,
Nyingma
2) Buddha’s ord som instruktions arvefølge,
Kadam
3) vej og resultat instruktions arvefølgen,
Lamdre
4) Marpa’s mundtlige instruktions arvefølge,
Marpa Kadjy
5) Shangpa instruktions arvefølgen,
Shangpa Kadjy (se under: Kadjy)
6) fredeliggjort lidelse, Zhidje (se under:
Padampa Sangdje) samt afskær instruktions
arvefølgen, Tjød
7) Vadjra yoga instruktions arvefølgen,
Dordje nyaldjor
8) intensiv praksis af de 3 Vadjra’er instruktions
arvefølgen, Dordje sum dji nyen drub.
Denne formulering er Jamgon Kongtrul Lodrø Thaye’s.
På flere måder var denne bevægelse et opgør med Gelug traditionens forsøg på monopolisering af Buddha’s Dharma i Tibet, men Geluk var ikke de eneste enøjede ‘fagforenings’ folk. Det er velkendt, at når ‘sandheden’ bliver institutionaliseret, handler det ikke længere om den, men om institutionen.
Rinpotje (tib.):
den værdifulde; en hæders betegnelse for en Tulku. Eller en højt respekteret Lama ved vedkemmendes mesterskab.
[Sangyum] Rintjen Yangzom (tib.):
stammer fra Bhutan, hvor hun blev født i Timphu, landets hovedstad i 1981.  Hun er uddannet i Thimphu, gik på gymnasium i Indien og har studeret i Tyskland. Rintjen Yangzom giftede sig med den 17. Karmapa Thrinle Thaye Dordje den 15. marts 2017. De havde været venner siden barndommen.
Titlen ‘sangyum’ betyder ordret ‘hemmelig ledsagerske’ - et udtryk fra Tantra. Imidlertid er Sangyum i vore dages tibetanske sprogbrug ganske enkelt den typiske betegnelse for en Tulku’s hustru. Det er med andre ord en traditionel høfligheds titel ligesom den engelske ‘lady’. Vi har ikke rigtig noget tilsvarende på dansk.
En korrekt oversættelse ville jo være ‘Tantra-kone’ - men den går ikke, fordi udtrykket mangler kvaliteten ved, at hun er en Bodhisatva’s hustru. Det er unægtelig en usædvanlig karma, så man må antage, at det har kvalitet i sig selv.
I det gamle Tibet, som eksisterede indtil for ikke særligt længe siden, var en sådan titel i klasse med prinsesser og kvinde fyrster.
Titlen er med andre ord middelalderlig, så jeg vil blot betegne hende som Karmapa’s hustru på almindeligt dansk, hvor hun får kvalitet ved sin egen måde at være på og ikke ved en fyrste titel og adelig status. Vi bør blot huske på, at for mange tibetanere betyder åndsfyrster og adelige stadig noget, selvom fyrsternes status blandt tibetanere i dag nok mere ligner den engelske opfattelse af sin adel. På en gang noget smukt og en anakronisme. På Karmapa’s hjemmeside omtales Rintjen Yangzom som Sangyum-la - dette ‘la’ på endelsen betyder ‘kære’ - så hun er Karmapa’s kære hustru. Det er ikke en selvfølge eller nødvendighed, at hun selv bliver til en Lama. Det er op til hende, hvor privat hun måtte ønske sin tilværelse.
Rishi (skt.):
den traditionelle betegnelse på et sansende væsen, som ved hjælp af samadhi har opnået visionær erkendelse af alle verdener og eksistens former. Betegnelsen stammer fra Veda’erne og er brugt i alle former for Hindu religioner. I buddhismen optræder betegnelsen i flere sammenhænge, hvor der nogle gange hentydes til Pratyekabuddha’er (læs nedenfor om Rishipatana).
Rishipatana (skt.):
[pali: Isipatana]; er det klassiske navn på dyreparken, skt.: mrigadava, i Sarnath ved Varanassi (Benares) i Indien, hvor Buddha Sakyamuni drejede Dharmahjulet – eller underviste og demonstrerede Buddhadharma – for første gang i verdenshistorien for sine 5 første elever (læs om dem under: Buddhas 5 første elever).
Tarthang Tulku skriver, at i en fjern fortid var Buddha Sakyamuni en Bodhisatva, som boede på disse åbne vidder som leder af en flok hjorte. Bodhisatva’en var altså i den inkarnation en hjort.
Så en dag gik landets konge på jagt, forfulgte og fangede en gravid hind. Da Bodhisatva'en så hinden i vanskeligheder, nærmede han sig kongen og bukkede for ham. Han bad kongen om at skåne hindens liv og i stedet tage ham.
Billedet viser Sakyamuni
som hjortenes leder
bønfalde kongen om at
skåne den stakkels hind.
Jataka fortællingerne beretter, at Sarnath har fået sit navn fra denne ædle handling af Saraganatha, som betyder hjortenes hersker. Kongen blev rørt og ydmyget ved denne uselviske dåd, som blot et dyr formåede at udøve. Kongen erklærede derfor dette område for Dyreparken. Han udstedte en forordning, at parken skulle være et tilflugts sted, hvor jagt var forbudt, og at dyrene skulle frit kunne boltre sig uden at komme til skade. Således beskyttet mod voldsomme gerninger og elsket for sin fredelige og dog spirituelt ladede stemning, blev Dyreparken et foretrukket sted for Rishi'er, Old Indiens eneboer helgener.
Tidligt i vores nuværende æon, skt.: kalpa, steg nogle guder, skt.: devas, ned fra deres højere himelske dimensioner og bekendtgjorde for de 500 Pratyekabuddha'er, som dengang opholdt sig i Dyreparken, at om 12 år ville en Buddha blive født. Da de 500 Pratyekabuddha'er erkendte, at formålet med deres tilstedeværelse nu var fuldbragt, rejste de sig samlet op, deres kroppe brød i flammer og asken faldt til jorden. Fordi denne store park således blev velsignet, kaldes den for Rishipatana, stedet hvor Rishi'erne faldt (på sproget Pali hedder det: Isipatana).
Det er naturligvis påfaldende, at en flok Pratyekabuddha’er bliver kaldt ’Rishi’er’. Rishi er en hæderstitel for en Dharmalærer med stor indsigt, som det blev opfattet i Oldtidens Indien, hvor ‘Dharma’ blot betød religion, det vil sige en hvilken som helst agtværdig religion, herunder Buddhadharma. Det er dog ualmindeligt, at titlen Rishi bliver brugt om Buddha’er, selv Pratyekabuddha’er.
Samtidigt er det underligt, hvis der skulle have været Pratyekabuddha’er allerede 12 år før Buddha Sakyamuni’s fødsel. Det er faktisk en meget mærkelig beretning, med mindre disse 500 Pratyekabuddha’er havde opholdt sig i Rishipatana i dyb samadhi lige siden den forrige historiske Buddha.
Der findes en tilsvarende historie om Mahakashyapa, som angiveligt lever den dag i dag i dyb samadhi inde i et bjerg, hvor han venter på den næste historiske Buddha, Maitreya. Når så Maitreya kommer, vil han åbne bjerget igen.
Disse sagn synes at pege på, at der tilsyneladende altid er en eller 500 Arhats i dyb samadhi, så Buddhadharma så at sige altid er til stede og udstråler velsignelse. Dette tema gentages i mange Mahayana Sutra’er, hvor velsignelsen kan komme fra andre Buddha’er i fjerne Universer som en slags baggrunds stråling i vores verden.
Læs også om de 8 pilgrimsteder.
Ritual:
se under: Vidhi.
Ro nyom (tib.):
eller ro tjik [ro snyoms / ro chig]; skt.: samarasa; se under: Én smag.
Rodlama (dansk & tib.):
se under: Lama.
Rudraka (skt.):
eller Udraka Ramaputra den anden af Buddha Sakyamuni’s meditations lærere fra byen Rajagriha (vore dages Rajgir) i Bihar, dengang hovedstaden i kongeriget Maghada. Rudraka er kun kendt som Buddha’s lærer - ellers ved vi ikke meget om ham. Lalitavistara Sutra beretter, at Rudraka var en meget berømt asket, som mestrede fred (skt.: shamatha) og den samadhi, hvor der ikke er forskel på skelnen og ikke-skelnen (læs om denne tilstand i artiklen: de 51 samskaras, 5 vedvarende tilstande, punkt 2 og 3. Denne evne kaldes også den fjerde dhyana). Buddha Sakyamuni beskriver selv i Lalitavistara Sutra denne lære som 'den essentielle meningsløshed ved en samadhi, som er begrænset'. Begrænsningen var, at den fjerde dhyana kun gav frihed, så længe yogi'en befandt sig i samadhi. Derfor spurgte Buddha så Rudraka, om der findes en højere form af samadhi, hvortil han svarede, at det gjorde der ikke. Derfor forlod Sakyamuni Rudraka og fortsatte sin søgen efter den vedvarende og ubetingede lykke andre steder. Buddha Sakyamuni’s første meditationslærer var Arada Kalama fra Vaisali. Buddha Skayamuni lærte grundlæggende shamatha meditation, som resulterer i samadhi, af sine to meditations lærere. Læs artiklen.
Rumtek (tib.):
Karmapa’s kloster i Sikkim, som
lider under, at de to grene af Karma Kadjy fører retsag om ejerskabet, som endnu ikke er afsluttet - hvilket i sig selv er en skandale, fordi sagen blev påbegyndt allerede i 1997. I mellemtiden er begge 2 Karmapa’er ved lov forhindret i at blot nærme sig Rumtek.
Det gamle Rumtek kloster blev oprettet af Karmapa for flere hundrede år siden. Det er ikke så stort og ligger lidt nedenfor det nye Kloster, som den 16. Karmapa byggede efter sin flugt fra Tibet i 1959. Ud over selve Klosteret er der også en stor Shedra. Mellem det nye og det gamle kloster befinder sig en lægmands landsby, hvor mange tibetanske tilhængere af den 16. Karmapa, som oprindeligt stammede fra Tsurphu Kloster i Tibet. Her har Shamarpa et privat hus, som nu tjener som residens for Rumtek Klosters oprindelige munke, som blev smidt ud af de invaderende fremmede munke og lokale bøller fra Gangtok, som Situpa og Gyaltsabpa havde organiseret for at overtage Klosteret i 1994. På trods af denne ulovlige og voldelige overtagelse er Klosteret stadig kontrolleret af disse fremmede munke, som kommer fra Situpa's og Gyaltsabpa's klostre i eksil. Udsmidningen af Karmapa's munke kunne finde sted, fordi både regeringen og politiet i Sikkim dengang var dybt korrupt og modtog betaling for at tillade begivenheden.
Læs mere i artiklen: Hvorfor er der to Karmapa'er?
Rupa (skt.):
ordret 'form' i betydningen 'opfattet sanse genstand' eller 'oplevet sanset form'.
 Form er tomhed, tomhed er form - tomhed og form uadskellelig; citat fra Hjertesutra’en. Billede af Escher.
Rupas findes i 'rupa skandha', men de opleves også af sanse bevidsthederne, skt.: vidjñanas, i den femte skandha, skønt de ikke står alene. De vil for bevidstheden fremtræde i en fortolket udgave ved den anden og tredje skandha's bearbejdning, som der også er reageret på ved den fjerde skandha's begrebs dannelse.
1) Rupa er ikke en 'objektiv' sanse genstand, men
den mentale opfattelse af en sanse genstand, som opstår ved kontakt, skt.: sparsa, mellem sanse evne og sanse genstand, skt.: visayas. Rupa er ikke genstanden, som der opnås kontakt med, men resultatet af denne kontakt.
En bedre oversættelse end 'form' – den traditionelle betegnelse – vil derfor være: udseende, figur eller skikkelse.
Rupas udgør en særlig gruppe dharma'er. Det er de oplevede sansningers begivenhed, herunder tanker, følelser og erfaringer, skt.: manas, kleshas og caitasikas – de oplevede mentale sansninger. Manas er specifikt 'tanker' – hvor betegnelsen egentlig hører hjemme i den femte skandha. Kleshas er specifikt lidenskaberne, som hører hjemme i den fjerde skandha, ligesom caitasikas, erfaringer, kommer herfra. Når caitasikas og kleshas opfattes af sinds bevidstheden, skt.: mano-vidjñana, i den femte skandha, får de skikkelse af 'manas'. Når disse manas opstår bagefter i den første skandha ved det næste øjebliks forløb, skt.: santana, gennem de 5 skandha'er, opfattes disse 'manas' som 'rupas'. De optræder som 'figurer' i den første skandha, som de efterfølgende skandha'er derefter kan bearbejde på hver deres specifikke måde.
Rupa bruges også i betydningen 'ren form' (uden fysiske partikler) som i udtrykket: 'rupaloka' (se under: triloka). Formerne i rupaloka består blot af 'mentale former'. Den første betydning er den almindeligste.
2) Rupa er også betegnelsen på en Buddha statue.
Læs også om: de 5 skandha'er
samt om: Santana.
Rupaloka (skt.):
de 18 stadigt højere verdener med form (rupa), men uden kleshas - se under: Triloka.
[tre] Rødder:
Lama, Yidam og Dharmaphala (eller dakini hos Nyingma). Se under 'T': Tre Rødder.
|
