Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

R

 

  Rahu (skt.):
 tib.:  dra tj√¶n [sgra chen] -  navnet p√• en principiel   dj√¶vel  i  Dharma’en, og et oldindisk illusorisk begreb om sol- og m√•ne form√łrkelser. I Oldtiden forestillede man sig, at der var en planet,  Rahu, som faktisk fandtes, sk√łnt den var usynlig.  Rahu bestod helt og holdent af m√łrke og udsendte aldrig lys, s√•dan som de andre planeter jo g√łr.  Rahu var derfor kun synlig, n√•r den passerede ind mellem jorden, solen og m√•nen, hvor den blev belyst bagfra. Ellers var den usynlig, mystisk og farlig.
   Derfor kom  Rahu til ogs√• at symbolisere form√łrkelse af sindet, is√¶r n√•r form√łrkelsen blev helt ekstrem. S√•ledes kom begrebet  Rahu  til at st√• for det modsatte af   befrielse og  oplysning.  Is√¶r bruges begrebet om folk, som ikke blot bryder, men fuldst√¶ndig √łdel√¶gger deres   samaya  i forbindelse med ud√łvelse af   Tantra. I stedet for at  opn√•  Buddha-tilstanden,  virkeligg√łr de tilstanden af  Rahu, en tilsyneladende evigt varende form√łrkelse, som effektivt forhindrer  Nirvana, fordi de tror, at  de selv som person  er blevet oplyst som f√łlge af deres  sadhana, hvorved de helt misforst√•r  Selvets illusion.  De tror derfor ikke, at der er nogen, som kan l√¶re dem noget, og de lukker efterf√łlgende af for   transmissionen  og g√•r i st√• for altid. D√©n tilstand kaldes ogs√• for   Vadjra  helvedet, fordi det er som en konstant   inkarnation  i intetheden uden udvikling og uden udsigt til nogen √¶ndring nogensinde  Rahu_Total_Solar_Eclipse,_9_March_2016_from_Balikpapan_East_Kalimantan_Indonesia
   I moderne tid er begrebet  Rahu  s√¶rlig interessant, fordi vi nu ved, at  Rahu  som planet jo slet ikke eksisterer. Eksistensen af planeten  Rahu  var i Indiens Oldtid en logisk slutning udfra den tilg√¶ngelige viden, som fandtes dengang. Sk√łnt planeten   Rahu  var ren indbildning   (se under:  AhaŠĻÉkńĀra,  selvbedrag  -   se ogs√• under: Moha,  selve bedraget og indbildningen, som bevirker f√łlelsen af forvirring),  s√• forklarede eksistensen af dette himmellegeme nemt et besv√¶rligt natur f√¶nomen.
  
(Ligesom  vore dages teori om ‘the big bang’ er  indbildning,  for teorien handler om, hvad der skete 10 sekunder bagefter. De f√łrste 10 sekunder er uberegnelige.  ‘Big Bang’  er en logisk slutning, sk√łnt helt indbildt uden basis i viden, som forklarer et besv√¶rligt natur f√¶nomen, som der ellers ikke er nogen forklaring p√•. Det burde kaldes for ‘the big mystery’).
   Sindets form√łrkelse er egentlig ogs√• en indbildning af samme karakter, men den kan virke s√• overbevisende, at den fuldst√¶ndigt dominerer sindet og bevidstheden. Begrebet  Rahu er s√•ledes en dobbelt advarsel mod alle former for  indbildning. Derfor er  Rahu  udtryk for noget afgjort dj√¶velsk i livet.  Mara  er det d√¶moniske symbol for tilknytning og identifikation.  Rahu er det d√¶moniske symbol for  indbildning  og selvbedrag. Tilsammen er disse to  Dharma’ens st√łrste, sk√łnt ikke absolutte,   dj√¶vle.
   De to  dj√¶vle  er ikke absolutte af natur, fordi ondskab altid er relativ, for√•rsaget af  avidya  (uvidenhed)lidenskab  (skt.:  klesha)  og  karma  (de 3 sl√łr).  Som begreb og symbol er de to uden personlighed og inkarneret eksistens. Som vision besidder de illusorisk og fantastisk eksistens og identitet   (indenfor visionens egen logik og udfoldelse).  N√•r deres illusoriske karakter og natur erkendes, forsvinder de, som n√•r t√•gen letter uden at efterlade en rest.  Rahu er  Buddha’s mods√¶tning. Buddha er den fuldst√¶ndigt oplyste  (skt.:  samyak sambodhi)Rahu  er den fuldst√¶ndigt form√łrkede. N√•r du virkeligg√łr det syvende  Bodhisatva  trin  (skt.:  bhumi), kan du ikke l√¶ngere blive forbl√¶ndet p√•   Rahu m√•den.
   (I moderne hindu astrologi betyder Rahu den tiltagende m√•ne, mens ‘Ketu’ er den aftagende)

  Rahula (skt.): Arhat Rahula, Buddha Sakyamunis s√łn
  (tib.: dra tjen dzin), Buddha Sakyamuni’s s√łn. Han var en vigtig arvtager og stamfader til  transmissionen af  Mulasarvastivada  Vinaya. Da Buddha Sakyamuni havde etableret sig som Buddha og startet p√• sin virksomhed, dukkede hans tidligere kone  Yusodhara og hans s√łn op. Yusodhara siger da til  Rahula, at han skal bede sin far om sin arv. Det g√łr  Rahula s√•, og Buddha svarer ham, at det eneste, som han har at give, er livet som munk.  Rahula  var kun 9 √•r gammel. Da  Rahula’s  motivation ikke er helt god, er han den f√łrste, som bliver ordineret som  novicemunk, den f√łrste   sramanera i verdenshistorien. Han blev oplyst allerede , da han var 20 √•r gammel. Han regnes blandt  de 10 hovedelever af Buddha Sakyamuni og blandt de 16  Arhats. Det er  Upali, som reciterer hele Vinaya  Sutra  ved det f√łrste koncil efter Buddha Sakyamuni’s  parinirvana, men det er  Rahula, som videregiver Vinaya i den form, som kendetegner  Mulasarvastivada, hele den nordlige  Dharma’s  transmission. Navnet Rahula er muligvis et √łgenavn, som hans far gav ham i betydningen, at s√łnnen forhindrede farmand i at forlade sin familie - i hvert fald for en tid. S√• betydningen er den k√¶re form√łrkende forhindring:  se under  Rahu for oven.

  Rajgir:
 skt.: RńĀjagŠĻõiha, betyder konge bjerget, en by i Bihar, Indien, som engang var hovedstad i kongeriget  Rajgir, Gribbebjerget eller Gridhkuta Peak. Man aner den skovkl√¶dte dal med randbjerge i baggrunden. Rajgir l√• oprindeligt i denne dal.Magadha. Byen er omgivet af en ring af klipper. Her oppe p√• toppen ligger  Gribbebjerget, hvor  Buddha Sakyamuni drejede Dharmahjulet anden og tredje gang. Buddha opholdt sig ofte ved  Rajgir i sit liv. (P√• billedet ses stedet p√• Gribbebjerget, hvor Buddha Sakyamuni underviste, mens dalen spreder sig ud nedenunder. I det fjerne anes ringbjergene. Rajgir fyldte oprindeligt hele dalen.)
  L√¶s ogs√• om de 8 pilgrimsteder.

  Ratnakhuta  (skt.):
 ‘Bjerget af √Üdelsten’- en samling  Mahayana  Sutra’er.

 Ratnasambhava  (skt.):
 er navnet p√• overhovedet for Juvel familien blandt de 5 Buddha familier. Hans tibetanske navn er Rintjen yungd√¶n [rinchen ’byung-ldan].  Hans ledsagerske hedder Mamaki. Ved  tilknytning til hvem, man selv er i forhold til andre, opst√•r spontant stolthed i sindet.  Ratnasambhava symboliserer stolthedens iboende  visdom, Ratnasambhava i sit Bodhisatva aspekt med fyrstelige smykker, silket√łj o. s. v. Bodhisatva aspektet symboliserer hans aktivitet. Ellers ses Ratnasambhava almindeligvis som munk med simpelt t√łj, symbolsk for hans befriede samadhi.som erkendes, n√•r en s√•dan tilknytning og  identifikation med stolthed opgives. Stolthed forvandles da til lighedens visdom, en af visdomsindets, skt.:  dj√Īana, 5 visdomme. Det er ogs√• denne lighedens visdom, som betegnes som √©n smag, smagen af frihed, ved erkendelse af alle sansende v√¶sners samme natur og ultimativt samme situation. Det er det, som lighedens visdom v√¶rds√¶tter   Ratnasambhava symboliserer f√łlelses  skandha’en, skt.:  vedana skandha. Det vil sige, at han befrier vedanas fra identifikation og tilknytning. Juvelen eller √¶delstenen i hans venstre h√•nd (som ganske vist mangler p√• billedet)  symboliserer denne v√¶rdi og v√¶rds√¶ttelse, som er grundlag for gavmildhed, skt.:   dana, Derfor er Ratnasambhava’s h√łjre h√•nd med den givende  mudra, symbolsk for dana. Nogle gange ses Ratnasambhava med tre √¶delsten i h√•nden, symbolsk for  Tilflugten og dermed hengivenhed, skt.:  sraddha – se under:  tro. Ratnasambhava er s√•ledes af st√łrre betydning end man m√•ske umiddelbart skulle mene. L√¶s videre om: de 5  Buddha familier.  L√¶s ogs√• om: de 6 paramitas.  L√¶s ogs√• artiklen:  De 5 Buddha Familier.

  Refleksion:
 se under:  kontemplation.

  Reinkarnation:
 se under:  genf√łdsel.

  Relativ:
se under:  samvriti.

  Rent land:
 se under:  Sukhavati.

  Rent syn:
 se under:  samaya.

  Rigpa (tib..):
 se under:  Vidya

  Rim√©  (tib.):
 udtales: ‘rim√¶’ [ris med]  betyder uden fordom -  en ’uden fagforening’ - normalt kaldet en Jamgon Kongtrul Lodr√ł Taye, en af de vigtigste rime Lama'er.’usekterisk’ - bev√¶gelse i 19 hundrede tallet i  Tibet, udformet af Jamgon Kongtrul Lodr√ł Taye, Khyentse Wangpo, Patrul Rinpotje, Mipham Rinpotje og flere andre.
        Billedet viser
           Jamgon
           Kongtrul
           Lodr√ł Taye

Bev√¶gelsen sigtede p√• at dyrke og fremelske alle de s√•kaldte 8 transmissioner fra  Buddha Sakyamuni, som tilsammen udg√łr Buddhadharma transmissionen til Tibet fra Indien. Dette gjorde de – og det g√łres stadig – og det var ogs√• gjort f√łrhen – p√• kryds og tv√¶rs af de officielle institutioner fra de officielle traditioner med deres traditionelle selv-centrerede klostre,  labrangs og s√• videre. Disse traditionelle institutioner havde i det gamle Tibet (f√łr 1959)  store jordbesiddelser med store indt√¶gter fra forpagtning af jorden til de lokale b√łnder, s√• de var optaget af at opretholde og styrke deres institutioner med deres s√¶rlige skoles karakter tr√¶k. Herved kom de til at udelukke andre traditionelle m√•der at dyrke Buddhadharma p√• og udviklede en ’fagforenings’ mentalitet, hvor man kun st√łttede sine egne, og kun konsoliderede sig selv.
  De 8 transmissioner er:
1)  den gamle instruktions arvef√łlge,
      Nyingma
2)  Buddha’s ord som instruktions arvef√łlge,
      Kadam
3)  vej og resultat instruktions arvef√łlgen,
      Lamdre
4)  Marpa’s mundtlige instruktions arvef√łlge,
      Marpa  Kadjy
5)  Shangpa instruktions arvef√łlgen,
      Shangpa Kadjy (se under: Kadjy)
6)  fredeliggjort lidelse,  Zhidje (se under:
      Padampa Sangdje) samt afsk√¶r instruktions
       arvef√łlgen, Tj√łd
7)  Vadjra  yoga instruktions arvef√łlgen,
      Dordje nyaldjor
8)  intensiv praksis af de 3 Vadjra’er instruktions
      arvef√łlgen, Dordje sum dji nyen drub.
Denne formulering er Jamgon Kongtrul Lodr√ł Taye’s.
  P√• flere m√•der var denne bev√¶gelse et opg√łr med  Gelug traditionens fors√łg p√• monopolisering af Buddha’s Dharma i Tibet, men Geluk var ikke de eneste en√łjede ‘fagforenings’ folk. Det er velkendt, at n√•r ‘sandheden’ bliver institutionaliseret, handler det ikke l√¶ngere om den, men om institutionen.

  [Sangyum] Rintjen Yangzom  (tib.):
 stammer fra Bhutan, hvor hun blev f√łdt i Timphu, landets hovedstad i 1981. Rintjen Yangzom. Fotografi fra brylluppet med Karmapa fra hans hjemmeside.Hun er uddannet i Thimphu, gik p√• gymnasium i Indien og har studeret i Tyskland.  Rintjen Yangzom giftede sig med den  17. Karmapa Thrinle Taye Dordje den 15. marts 2017. De havde v√¶ret venner siden barndommen.
Titlen ‘sangyum’ betyder ordret ‘hemmelig ledsagerske’ - et udtryk fra  Tantra. Imidlertid er Sangyum i vore dages tibetanske sprogbrug ganske enkelt den typiske betegnelse for en  Tulku’s hustru. Det er med andre ord en  traditionel h√łfligheds titel ligesom den engelske ‘lady’. Vi har ikke rigtig noget tilsvarende p√• dansk.
  En korrekt overs√¶ttelse ville jo v√¶re ‘Tantra-kone’ - men den g√•r ikke, fordi udtrykket mangler kvaliteten ved, at hun er en  Bodhisatva’s hustru. Det er un√¶gtelig en us√¶dvanlig  karma, s√• man m√• antage, at det har kvalitet i sig selv.
  I det gamle  Tibet, som eksisterede indtil for ikke s√¶rligt l√¶nge siden,  var en s√•dan titel i klasse med prinsesser og kvinde fyrster.
  Titlen er med andre ord middelalderlig, s√• jeg vil blot betegne hende som  Karmapa’s hustru p√• almindeligt dansk, hvor hun f√•r kvalitet ved sin egen m√•de at v√¶re p√• og ikke ved en fyrste titel og adelig status. Vi b√łr blot huske p√•, at for mange tibetanere betyder √•ndsfyrster og adelige stadig noget, selvom  fyrsternes status blandt tibetanere i dag nok mere ligner den engelske opfattelse af sin adel. P√• en gang noget smukt og en anakronisme. P√• Karmapa’s hjemmeside omtales  Rintjen Yangzom som Sangyum-la - dette ‘la’ p√• endelsen betyder ‘k√¶re’ - s√• hun er Karmapa’s k√¶re hustru. Det er ikke en selvf√łlge eller n√łdvendighed, at hun selv bliver til en  Lama.  Det er op til hende, hvor privat hun m√•tte √łnske sin tilv√¶relse.

  Rishipatana  (skt.):Rishipatana med den store Sarnath Stupa i baggrunden
 er det klassiske navn p√• dyreparken, skt.: mrigadava, i  Sarnath ved Varanassi (Benares) i Indien, hvor  Buddha Sakyamuni drejede  Dharmahjulet – eller underviste og demonstrerede  Buddhadharma – for f√łrste gang i verdenshistorien for sine 5 f√łrste elever (l√¶s om dem under: Buddhas 5 f√łrste elever).
  Tarthang Tulku  skriver, at i en fjern fortid var Buddha Sakyamuni en  Bodhisatva, som boede p√• disse √•bne vidder som leder af en flok hjorte. Bodhisatva’en var alts√• i den inkarnation en hjort.
Så en dag gik landets konge på jagt, forfulgte og fangede en gravid hind. Da Bodhisatva'en så hinden i vanskeligheder,Jataka Buddha som hjortenes leder i Sarnath, Calcutta Museum, Indien. Fotograf ukendt. nærmede han sig kongen og bukkede for ham. Han bad kongen om at skåne hindens liv og i stedet tage ham.

  Billedet viser Sakyamuni
  som hjortenes leder
  b√łnfalde kongen om at
  sk√•ne den stakkels hind. 

  Jataka fort√¶llingerne beretter, at Sarnath har f√•et sit navn fra denne √¶dle handling af  Saraganatha, som betyder hjortenes hersker. Kongen blev r√łrt og ydmyget ved denne uselviske d√•d, som blot et dyr form√•ede at ud√łve. Kongen erkl√¶rede derfor dette omr√•de for Dyreparken. Han udstedte en forordning, at parken skulle v√¶re et tilflugts sted, hvor jagt var forbudt, og at dyrene skulle frit kunne boltre sig uden at komme til skade.  S√•ledes beskyttet mod voldsomme gerninger og elsket for sin fredelige og dog spirituelt ladede stemning, blev Dyreparken et foretrukket sted for Rishi'er, Old Indiens eneboer helgener.
  Tidligt i vores nuv√¶rende √¶on, skt.:  kalpa, steg nogle guder, skt.:  devas, ned fra deres h√łjere himelske dimensioner og bekendtgjorde for de 500  Pratyekabuddha'er, som dengang opholdt sig i Dyreparken, at om 12 √•r ville en  Buddha blive f√łdt. Da de 500 Pratyekabuddha'er erkendte, at form√•let med deres tilstedev√¶relse nu var fuldbragt, rejste de sig samlet op, deres kroppe br√łd i flammer og asken faldt til jorden. Fordi denne store park s√•ledes blev velsignet, kaldes den for Rishipatana, stedet hvor Rishi'erne faldt  (p√• sproget Pali hedder det: Isipatana)
 Det er naturligvis p√•faldende, at en flok Pratyekabuddha’er bliver kaldt ’Rishi’er’. Rishi er en h√¶derstitel for en  Dharmal√¶rer med stor  indsigt, som det blev opfattet i Oldtidens Indien, hvor ‘Dharma’ blot bet√łd religion, det vil sige en hvilken som helst agtv√¶rdig religion, herunder Buddhadharma. Det er dog ualmindeligt, at titlen Rishi bliver brugt om Buddha’er, selv Pratyekabuddha’er.

  Samtidigt er det underligt, hvis der skulle have v√¶ret Pratyekabuddha’er allerede 12 √•r  f√łr  Buddha Sakyamuni’s f√łdsel. Det er faktisk en meget m√¶rkelig beretning, med mindre disse 500 Pratyekabuddha’er havde opholdt sig i  Rishipatana i dyb  samadhi lige siden den forrige historiske Buddha.
 Der findes en tilsvarende historie om  Mahakashyapa, som angiveligt lever den dag i dag i dyb samadhi inde i et bjerg, hvor han venter p√• den n√¶ste historiske Buddha,  Maitreya. N√•r s√• Maitreya kommer, vil han √•bne bjerget igen.

 Disse sagn synes at pege p√•, at der tilsyneladende altid er en eller 500  Arhats i dyb samadhi, s√• Buddhadharma s√• at sige altid er til stede og udstr√•ler  velsignelse. Dette tema gentages i mange  Mahayana  Sutra’er, hvor velsignelsen kan komme fra andre Buddha’er i fjerne Universer som en slags baggrunds str√•ling i vores verden.
  L√¶s ogs√• om de 8 pilgrimsteder.

  Rudraka (skt.):
 den anden af  Buddha Sakyamuni’s
meditations l√¶rere fra byen Rajagriha  (vore dages Rajgir)  i Bihar, dengang hovedstaden i kongeriget   Maghada. Han er ogs√• kendt som Ramaputra  UdrakaRudraka  er kun kendt som Buddha’s l√¶rer - ellers ved vi ikke meget om ham.  Lalitavistara Sutra  beretter, at  Rudraka  var en meget ber√łmt asket, som mestrede fred  (skt.:  shamatha)  og den  samadhi, hvor der ikke er forskel p√• skelnen og ikke-skelnen (l√¶s om denne tilstand i artiklen:  de 51 samskaras, 5 vedvarende tilstande, punkt 2 og 3. Denne evne kaldes ogs√• den fjerde  dhyana). Buddha Sakyamuni beskriver selv i Lalitavistara Sutra denne l√¶re som  'den essentielle meningsl√łshed ved en samadhi, som er begr√¶nset'. Begr√¶nsningen var, at den fjerde dhyana kun gav frihed, s√• l√¶nge  yogi'en befandt sig i samadhi.  Derfor spurgte Buddha s√•  Rudraka, om der findes en h√łjere form af samadhi, hvortil han svarede, at det gjorde der ikke. Derfor forlod Sakyamuni  Rudraka og fortsatte sin s√łgen efter den  vedvarende og ubetingede lykke andre steder. Buddha Sakyamuni’s f√łrste meditationsl√¶rer var   Arada Kalama fra  Vaisali. Buddha Skayamuni l√¶rte grundl√¶ggende  shamatha meditation, som resulterer i samadhi,  af sine to meditations l√¶rere.  L√¶s artiklen.
 

Click here to get to the top
  

  Rumtek (tib.): Rumtek Kloster
 Karmapa’s kloster i Sikkim, som
lider under, at   de to grene af Karma Kadjy  f√łrer retsag om ejerskabet, som endnu ikke er afsluttet  - hvilket i sig selv er en skandale, fordi sagen blev p√•begyndt allerede i 1997. I mellemtiden er begge 2   Karmapa’er ved lov forhindret i at blot n√¶rme sig   Rumtek.

  Rupa  (skt.):
 ordret 'form'  i betydningen  'opfattet sanse genstand' eller 'oplevet sanset form'.
Escher: h√¶nder som tegner hinanden. 'Rupa' er ikke en ekstern sanse genstand, men sindets  egen opfattede sansning af samme, best√•ende - ikke af atomer - men af sanse virksomhed i sindet. Form er tomhed, tomhed er form - tomhed og form uadskellelig; citat fra Hjertesutra’en. Billede af Escher.
Rupas findes i  'rupa  skandha', men de opleves ogs√• af sanse bevidsthederne, skt.:  vidj√Īanas, i den femte  skandha, sk√łnt de ikke st√•r alene. De vil for bevidstheden fremtr√¶de i en fortolket udgave ved den anden og tredje skandha's bearbejdning, som der ogs√• er reageret p√• ved den fjerde skandha's begrebs dannelse.
1) Rupa er ikke en 'objektiv' sanse genstand, men
      den mentale opfattelse af en sanse genstand, som opst√•r ved kontakt, skt.:  sparsa, mellem sanse evne og sanse genstand, skt.:  visayas. Rupa er ikke genstanden, som der opn√•s kontakt med, men resultatet af denne kontakt.
 En bedre overs√¶ttelse end 'form' – den traditionelle betegnelse – vil derfor v√¶re:  udseende, figur  eller  skikkelse.
 Rupas udg√łr en s√¶rlig gruppe  dharma'er. Det er de oplevede sansningers begivenhed, herunder tanker, f√łlelser og erfaringer, skt.:  manaskleshas  og  caitasikas  – de oplevede  mentale  sansninger. Manas er specifikt 'tanker' – hvor betegnelsen egentlig h√łrer hjemme i den femte skandha. Kleshas er specifikt lidenskaberne, som h√łrer hjemme i den fjerde skandha, ligesom caitasikas, erfaringer, kommer herfra. N√•r caitasikas og kleshas opfattes af sinds bevidstheden, skt.:  mano-vidj√Īana, i den femte skandha, f√•r de skikkelse af 'manas'. N√•r disse manas opst√•r bagefter i den f√łrste skandha ved det n√¶ste √łjebliks forl√łb, skt.:  santana, gennem de 5 skandha'er, opfattes disse 'manas' som 'rupas'. De optr√¶der som 'figurer' i den f√łrste skandha, som de efterf√łlgende skandha'er derefter kan bearbejde p√• hver deres specifikke m√•de.
 Rupa bruges ogs√• i betydningen 'ren form' (uden fysiske partikler) som i udtrykket: 'rupaloka'  (se under:  triloka). Formerne i rupaloka best√•r blot af 'mentale former'. Den f√łrste betydning er den almindeligste.
2)  Rupa er ogs√• betegnelsen p√• en Buddha statue.
       L√¶s ogs√• om: de 5 skandha'er
samt om:  santana.

  Rupaloka (skt.):
 de 18 stadigt h√łjere verdener med form (rupa), men uden  kleshas - se under:  Triloka.

  [tre] R√łdder:
 LamaYidam  og  Dharmaphala.
 

Click here to get to the top

 

 

Klik her, så åbner næste side
Klik her, så åbner næste side

 Mangler titel-bj√¶lken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

R

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

 

 

R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
R
 
 
 
R
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R

 

 

 

 

R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
R
 
 
 
R
 
 
 
 
R
 
 
 
R
 
 
 
 
R

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din f√¶rden p√• netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf H√łyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               S√łger du bestemte emner, kan du indtaste dine s√łge ord i din brawsers s√łgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk