Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

S

 

 

  Sacrum  (medicinsk latin):
 l√¶nde regionen med rygs√łjlens f√¶ste i l√•rbens knoglerne og haleben.  ved at sidde i Vadjra stillingen, vil disse knogler forskydes en smule med tiden, hvorved tr√¶ningen bliver nemmere. Der skal slappes af i sacrum  regionen og rettes ud i skulder regionen for at opn√• den lige ryg, som underst√łtter samadhi. Den dybe afslapning i  sacrum  omr√•det hj√¶lper ogs√• til et godt blodoml√łb i benene, n√•r man sidder i lang tid p√• puden.
Sacrum regionen

  Sadhana (skt.):
 
(tib.: drub thab)  metode til opn√•else af f√¶rdighed. En meget almindelig overs√¶ttelse er ‘praksis’. Dels betyder det at optr√¶ne sig i et meditations-system indenfor   Sutra  eller  Tantra, dels at f√łlge en direkte instruktion, som man f√•r af sin  Lama. Instruktionerne vil dels handle om, hvordan man helt generelt f√łlger et s√•dant meditations-system  (de samme anvisninger for alle),  dels den individuelle vejledning, som ogs√• kan have karakter af en demonstration eller udpegning af  Buddhanaturen  p√• ganske s√¶rlige m√•der. S√•ledes blev  Naropa  oplyst, da  Tilopa  slog ham i hovedet med sin sandal. L√¶s i √łvrigt om de 84  Mahasiddha’ers liv, hvorfra der er mange andre skildringer  (i bogen:  Masters of Mahamudra).
 L√¶s ogs√• om:  feltet for goder og fortjeneste.  L√¶s endvidere om:  ng√łndro, den forberedende praksis.

  Saddharmapundarika  (skt.):
 se under:  Lotus Sutra.

. Sakya (skt.):
 navnet p√• et folk, som boede ved  Himalayas forbjerge i det sydlige Nepal p√•  Buddha Sakyamuni’s tid, og som han stammer fra.  Sakya-muni betyder helgenen  (skt.: muni) fra  Sakya. Kort over Sakyalandet.
   Billedet viser et NASA kort
  med det sydlige Tibet,
  noget af Nepal og Ganges
  sletten. Her et sted l√•
  Skaya landet syd for
  Himalayas forbjerge.

Ulykkeligvis blev folket n√¶sten udryddet af Kong Virudhaka fra Koshala og hans h√¶r, endnu mens Buddha Sakyamuni levede. Det skete dog efter  Buddha’s  oplysning og starten p√• hans virksomhed, s√• Buddha opholdt sig et andet sted under krigen. Mange  sakya’er flygtede herp√• til nabo landene og slog sig ned der. Nogle af dem blev munke og nonner og fulgte Buddha Sakyamuni. Ikke alle   Skaya’er blev dr√¶bt under krigen, men   Skaya  landets hovedstad,  Kapilavasthu blev √łdelagt. Der findes en legende om, at 4   Sakya prinser m√•tte forlade landet efter denne krig, hvorefter de slog sig ned i fremmede lande og blev konger der. Et af disse kongeriger var  Oddiyana, hvis kongesl√¶gt nedstammer fra en af disse  Sakya prinser. En anden blev konge af Bamyan  (i Afganistan). En tredie blev konge i en del af nuv√¶rende Kashmir. Den fjerde i et land, som kaldtes Shambi, muligvis den del af Oddiyana, som kendtes som Shambhola, som sansdsynligvis ikke har noget at g√łre med  Shambhala Flere senere ber√łmtheder stammer fra konge sl√¶gten i  Oddiyana, og mange familier har sidenhen p√•st√•et, at de nedstammer fra  Sakya prinser. Hvad der blev af  Sakya  folket vides ikke. De forsvinder fra Indiens historie i forbindelse med det enev√¶ldige kongerige  Magadha’s erobring af hele Ganges sletten og Punjab i Nordindien. I √•rhundrederne efter Buddha Sakyamuni’s  parinirvana  underlagde  Maghada  sig alle de antikke kongeriger og republikker i omr√•det, en efter en, og skaber Indiens f√łrste multi-etniske imperium.  Sakya folkets land blev efterh√•nden forladt af mennesker og sprang i skov. Landet blev til et malaria plaget jungle omr√•de helt op til moderne tid. Ark√¶ologer har lokaliseret og udgravet  Lumbini, hvor Buddha Sakyamuni blev f√łdt, og den gamle hovedstad Kapilavasthu. 

  Sakyamuni (skt.):
 ordret  Sakya  helgenen  (muni). Et tilnavn til   Buddha Sakyamuni, ellers kendt som Prins  Siddhartha Gotama f√łr sit  Nirvana.

Click here to get to the top
 

  Sakyapa (skt.):
 en af Tibets 4 store skoler  med hoveds√¶de i   Sakya  Kloster Tsang. Den kaldes for  Sakya, fordi skolens overhoveder gennem tiden p√•st√•r at nedstamme fra dette folk.  Sakya Trizin er skolens overhoved.  Sakyapa’ernes overhoved er gennem 900 √•r altid kommet fra Kh√∂n familiens s√łnner, i stedet for at udvikle en   Tulku  tradition for arvef√łlge som de andre skoler i  Tibet. Hoveds√¶det for  Sakyapa’erne er nu i Mussoorie i Indien.  Sakyapa  er b√•de en  Mahamudra tradition  og en   Sutra tradition, som er kendt som   Lamdr√¶ p√• tibetansk, ‘Vej og Frugt’.   Sakyapa b√¶rer ogs√• p√• en omfattende akademisk tradition og har frembragt mange kendte   yogi’er.  Kublai Khan udn√¶vnte den dav√¶rende Sakya Trizin, Sakya Pandita, til konge over det meste af  Tibet. Familien beholdt kongemagten gennem nogle √•rhundreder i Midelalderen. Deres regeringstid var generelt en god tid for  Tibet  (Sakyapa'erne var s√•ledes  'Lama-konger' i Tibet lang tid f√łr den femte Dalai Lama, som blev den f√łrste konge i den linje i 1642). Siden overtog deres vasal fyrster magten, og det blev en noget mere turbulent tid for landet, og kongeriget blev en hel del formindsket. Det har dog ikke sl√•et sk√•r i  Sakyapa’ernes fyrstelige status i  Tibet, selv i vore dage.

  Samadhi  (skt.):
 (SamńĀdhi) - (tib.: ting√Īgedzin)  yogisk eller meditativ trance, som karakteriseres ved frav√¶r af tanker  (som er oph√łrt af sig selv), bes√¶ttende lidenskaber og begreber. Ordret betyder 
samadhi
forening, integritet   eller  sammenh√¶ng. Det tibetanske begreb betyder, at ‘fastholde hvad der er dybt og afg√łrende’.
  Samadhi’s vigtigste kvalitet er, at trancen sk√¶rer igennem alle vrangforestillinger, un√łjagtigheder og misforst√•elser  (i flg.  Thrangu Tulku)Samadhi  er ikke dualistisk med en meditat√łr, som koncentrerer sig om en genstand, som er noget andet. Trancen opst√•r, fordi sindet fordyber sig i sig selv, fordi der er uforstyrret og  uforhindret  et-punkts-koncentration, og  fordi man opfatter ved  pratyaksha, direkte erfaring,  sindets rum og klarhed uden en fort√¶lling om, at det er det, som foreg√•r  - hvis det er det, som foreg√•r.
  En s√•dan opm√¶rksom et-punkts koncentration om blot et enkelt objekt eller et felt  - som for eksempel √•ndedr√¶ttet -  kombineret med det rummelige √•rv√•gne √•ndsn√¶rv√¶r, skt.:  smriti - kan perfektioneres i 4 grader af mesterskab, skt.:  dhyanas. Det er denne enkle √łvelse, som f√•r trancen til at indtr√¶ffe. Trancen kan blive stadig dybere, som udtrykt i de 4 dhyanas, hvorved tilknytning og identifikation med dit og dat, alt og alle, gradvist oph√łrer, n√•r deres overfl√łdighed erkendes.  Samadhi g√łr det let at give slip. Det at give slip p√• tilknytning og identifikation h√łrer dog sammen med  indsigt, mens  samadhi blot er en trance tilstand.
  Samadhi  bevirker ikke i sig selv en s√•dan erfaring. Derfor er det meget vigtigt at tr√¶ne i den buddhistiske forst√•else af sindet. Der er naturligvis forskel p√•, om   yogi’en udvikler en  samadhi  med denne forst√•else, eller blot falder i trance. Ananda chakra - symbol for den glade samadhi.
             Billedet viser  anandachakra,
             symbol for samadhi’s henrykkelse.
Fordybelsen indtr√¶ffer p√• grund af  shamatha  √łvelsen eller   sadhana, visualiserings-praksis.  Den bevirker, at der  opst√•r et mentalt helle eller nul-punkt i bevidstheden, hvilket bevirker en s√¶rlig cirkulation af mentale energier i kroppen, som giver fred i sindet, gl√¶de og opl√łftethed, hvilket igen bevirker en legende lethed i √łvelsen. N√•r  samadhi  indtr√¶ffer, er det umuligt at blive besat  eller grebet af noget som helst. Alle vaner, begreber, fordomme og idiosynkrasier er pludseligt blevet til blot og bart landskab at betragte. Det er dog ikke det samme som  indsigt, sk√łnt det er den optimale situation for at indsigten indtr√¶ffer. Indsigt  har ikke noget med  samadhi  at g√łre.  Samadhi  fjerner v√¶sentlige  forhindringer  for   indsigt, men ikke  avidya, uvidenhed eller ubevidsthed. Selvom  kleshacitta.  i hovedsagen er neutraliseret, vil der stadig v√¶re  avidya, ubevidsthed eller uvidenhed.  Kun direkte  indsigt vil f√•  avidya til at fordampe.
  Der er flere grader af  samadhi. G√•r man i yogisk trance uden forst√•else for   Selvets frav√¶r   og   f√¶nomenernes tomhed,   kaldes det en verdslig  samadhi, som kan f√łre til genf√łdsel i Rupaloka  (se under: Triloka) nogle af gude-verdenerne, bestemt nogle  meget dejlige steder, men ikke velegnet til at n√•  befrielsen og  oplysningen. Opn√•s   vadjra  samadhi, den h√łjeste form, er denne  samadhi netop karakteriseret ved, at der ogs√• er en forst√•else af  Selvets illusion  og  sunyata,  hvilket bevirker en ganske s√¶rlig kvalitet ved   vadjra  samadhi, som g√łr den dybere eller mere omfattende end alle de andre.   L√¶s artiklen.   L√¶s Shamar Rinpotje’s artikel.
 Se ogs√• under:  tre slags tr√¶ning.

  Samadhi-raja-sutra  (skt.):
 (SamńĀdhi¬≠rńĀja¬≠sŇętra) - (tib.: ting√Īgedzin gyalp√ł do;  ŗĹŹŗĹ≤ŗĹĄŗľčŗĹĄŗĹļŗľčŗņŗĹõŗĹ≤ŗĹďŗľčŗĹĘŗĺíŗĺĪŗĹ£ŗľčŗĹĒŗĹľŗņŗĹ≤ŗľčŗĹėŗĹĎŗĹľŗľć)  Konge samadhi Sutra’en. En s√¶rlig  Sutra, som g√•r i dybden med betydningen af  sunyata, tomhed. Sutra’en ligger ogs√• til grund for  Mahamudra efter Sutra metoden, som forklaret af  Gampopa
Samadhirajasutra
  er netop blevet oversat til engelsk af Dzongsar Khyentse’s overs√¶ttelses projekt:  84.000.  Du kan ogs√• l√¶se Samadhirajasutra  her som PDF fil. Mahamudra referencen er til Sutra’ens kapitel 4 og 13.
 L√¶s ogs√• om:  Mahamudra.

Click here to get to the top
 

    Samantabhadra  (skt.): Samanthabhadra som Adhibudha. Stregtegning af Gerard Muguet.
 tib.: kynto sangpo   [kun-tu bzang-po].
    
1)  Et vision√¶rt
           udtryk for  Buddhanaturen. Som    s√•dan indg√•r han i mange sammenh√¶nge, is√¶r indenfor  Nyingma traditionen.   Samantabhadra  findes s√•ledes ogs√• som  Yidam  sadhana. Som  Yidam  er  Samantabhadra udtryk for  Dharmakaya, hvilket kaldes for en  Adibuddha.  Se ogs√•:  Vadjradhara.
    2)  Ellers er  Samantabhadra  kendt som en
           muligvis historisk person og ber√łmt  Bodhisatva. Som Bodhisatva omtales han som hjemme hos  Buddha  Vairocana’s  familie, Buddhafamilien. Hele vejen rundt og opad p√• den store  Mandala  i Borobudur   (beliggenhed p√• Java i Indonesien), er  Samantabhadra’s befrielses historie som  Bodhisatva  beskrevet i relieffer, som er blevet restaureret i nyere tid.  Samantabhadra  er s√•ledes den arketypiske  Bodhisatva, hvis vej til  oplysningen  ogs√• er en vejledning for os andre, og hans oplysning er i sig selv et udtryk for  Buddhanaturen. L√¶s ogs√• om de  8 Bodhisatva’er.

  Samapattis (skt.):
 opn√•elser. Frugt eller resultat af tr√¶ning ved  upaya  og  pradj√Īa  under meditation  (shamatha  og  sadhana)yogi’en  hviler ved  alayavidj√Īana  i
  1)  rummets uendelighed  -
  2)  bevidstheden selv  -
  3) overhovedet intet som helst  -
  4) hverken ved eller uden begreb. 
Se også under: dhyana, mesterskab i meditation.

  Samaya  (skt.):
 (1) betyder forbindelse ved en pagt; tib.: damtzig
       (ŗĹĎŗĹėŗľčŗĹöŗĹ≤ŗĹā dam tshig). Den afledte betydning er:  Tantra  l√łfter. Den dybere betydning er at kunne fastholde en forbindelse til ens egen  Buddhanatur. Det er et  helligt  b√•nd til tr√¶ningen,  alt og alle.  Samaya giver kun mening i forbindelse med indvielse, skt.:  abhisheka, til  Yidam  sadhana. Herved formidler den indviende  Lama forbindelsen.
 S√• hvis Lama’en ikke er en sand mester, kan Lama’en ikke formidle forbindelsen. I s√• fald er indvielsen meningsl√łs og det er  samaya s√•ledes ogs√•. Der opst√•r alts√• ikke samaya blot ved et ritual, fordi der skal skabes forbindelse til noget vision√¶rt, s√• hvis Lama'en ikke kender visionen fra sin egen erkendelse, kan Lama'en heller ikke formidle forbindelsen.
  Samaya er forbindelsen til Buddhanaturen og s√•ledes ogs√• en beskyttelse mod sygdom og vanvid. Den, som praktiserer Tantra har brug for b√•de forbindelsen og beskyttelsen. Derfor s√łger man  tilflugt ikke blot i de  tre √Üdelsten, men ogs√• i de  tre R√łdder, n√•r man dyrker Yidam sadhana.
 (2)  Der er 14 r√łdder til fald eller brud p√• forbindelsen.
 (3)  Der er mange misforst√•elser af samayas.
 (4)  Samaya  betyder ogs√• system eller sammenh√¶ng 
        som  begreb (I en tredje betydning:  rette tid.)
Da emnet  samaya er meget stort og misforst√•et, har jeg skrevet en artikel om det med de 4 kapitler, som ses her som overskrifter.  L√¶s artiklen her.
 L√¶s ogs√• om:  abhisheka  -  om:  Tantra  -  samt om:  Mantrayana  -  og:  Lama. L√¶s ogs√• om:  abhisamaya.

  Sambhogakaya (skt.): Amitayus Buddha - et langt livs aspekt af Buddha Amitabha
 
kroppen som er stor  gl√¶de -  Buddha’ens oplevede krop af f√łlelser og mentale energier i sin fysiske krop,  som ellers specifikt kaldes  Nirmanakaya, 'manifestations kroppen'   (se under:  Trikaya). Mens Nirmanakaya Buddha’er almindeligvis afbildes som munke, som for eksempel Buddha  Amitabha, ses  Sambhogakaya Buddha’erne afbildet som  Bodhisatva’er  med deres fyrstelige silket√łj, guld smykker med √¶delsten og en prinse krone p√• hovedet med 5 juveler for de 5 Buddha familier  (se for eksempel billedet af Buddha Amitayus for oven, som er Buddha Amitabha’s  Sambhogakaya aspekt).

  Samdj√Īa  (skt.):
 sanskrit stavelsen ‘dj√Īa’ betyder at opfatte og stavelsen ‘sam’ betyder ‘samlet’. De forskellige sansninger bliver samlet i et hele ved opfattelses  skandha'en, den  tredje skandha. Den hedder derfor  samdj√Īa skandha, hvor du opfatter de mentale indtryk, skt.:  dje√Īyas, og deres fortolkning, skt.:  vidj√Īaptis. De mentale indtryk opst√•r p√• grund af de foreg√•ende to skandha’ers aktivitet, som skaber (skt.) rupas og  vedanas. Rupas og vedanas opst√•r som enkeltst√•ende begivenheder i forbindelse med de forskellige slags sansning, skt.:  sparsa. Disse separate sanse oplevelser sammens√¶ttes til et helheds indtryk i  samdj√Īa skandha, som s√• straks sammenlignes med den individuelle erfaring, s√• en  fortolkning opst√•r.
  L√¶s artiklen:  De 5 skandha'er.  L√¶s ogs√• artiklen:  Hvad er en oplevelse?  - samt Shamar Rinpotje’s artikel:  De 4 grundlag for √•rv√•gent √•ndsn√¶rv√¶r.

  Samkhya (skt.):
 egentlig betyder ordet  opremsning.  
Samkhya er et oldindisk filosofisk system, systematiseret af Kapila for ca. 3000 √•r siden.   Samkhya er den f√łrste s√•kaldte ‘Darshan’ af Upanishaderne blandt hinduernes hellige skrifter  (udtrykket:  darshan  i  Dharma’en  har en lidt anden betydning). I en buddhistisk sammenh√¶ng er det vigtigste i  Samkhya, at der tales om  Atman, det dybere Selv, som transcendent og virkeligt, hvilket  Buddha Sakyamuni  afviser, idet han p√•viser det   absolutte frav√¶r af et s√•dant Selv i erfaringen. I stedet postulerer Buddha Sakyamuni  an-atman, ‘Selvets frav√¶r’ eller ‘ikke-selv’.
  I  Ayurveda,  det oldindiske medicin-system, anvendes   Samkhya filosofien til at forklare sundhed og sygdom, hvilket for s√• vidt ikke har voldt vanskeligheder med anskuelserne i de buddhistiske traditioner,  fordi emnet er sundhed og ikke   Nirvana.

Click here to get to the top

  Samsara  (skt.):
 ordret:  konstant bev√¶gelse i kredsl√łb. Tib.: khorba  [‘khor ba,  hjul]   ‘at g√• rundt og rundt i cirkler’. Derfor er symbolet for  samsara   livshjulet.   Samsara  er den Mara og livshjulet som rundk√łrselsskilt. Montage af Olaf H√łyer.‘betingede’ verden, det vil sige verden, som vi kender den, den sansede verden eller verdenen af sansninger  (skt.:  sparsa). Det er den psykologiske dimension af  begrebet. Som filosofisk begreb betyder  samsara  ogs√• den ‘ydre’ relative verden   sammensat af gensidgt betingede st√łrrelserSamsara  er s√•ledes omr√•det for sanse-objekter, sanse-evner, sanse-bevidsthed  (de 18  dhatus)karma, inkarnation,  identifikation og  tilknytningSamsara  betyder mere din sindstilstand, n√•r du oplever verden og knytter dig til  oplevelsen, snarere end selve sanseomr√•derne. Pointen er jo, at sanseomr√•derne og din sindstilstand er  sammenfaldende, n√•r du opdyrker tilknytning og identifikation i din faktiske oplevelse .
   Samsara er ogs√• betegnende for mellemtilstandene    (tib.:  bardo)  mellem d√łd og genf√łdsel.   Samsara   karakteriseres i det hele taget ved at v√¶re i cyklisk forandring gennem forskellige former for mellemtilstande. Som resultat af at den almindelige vane, som er den illusoriske to-delte skelnen mellem den, som griber fast og det, som der gribes fast i  (filosofisk: en  dualisme), befinder vi os i  samsara, en ganske s√¶rlig sindstilstand drevet af  avidya, uvidenhed og  klesha, lidenskab og underlagt   karma’s  virksomhed. Uden uvidenhed, lidenskab og karma   (de 3 sl√łr), er der ingen  samsara, s√•  samsara  er ikke direkte verden som s√•dan, men den grundl√¶ggende  sindstilstand, som de fleste af os befinder sig i, og som karakteriseres ved  avidya  - ukendskab til   Nirvana’s natur,   samsara’s natur og  karma’s virksomhed. Underlagt denne uvidenhed oplever man at befinde sig i et omgivende  samsara, hvor alt blot g√•r rundt og rundt.
   Verden som  noget i sig selv er  aldrig  noget, som nogen som helst nogen sinde oplever, har oplevet eller vil komme til at opleve.   Det kan rent praktisk ikke lade sig g√łre.  Hvad verden ang√•r, kender vi den kun ved vores  sansninger, og de foreg√•r i vores eget sind og ikke langt v√¶k eller bare ‘udenfor’ kroppen.  Verden udenfor er altid indenfor.  N√•r vi tror, at der er en verden omkring os, som ikke p√• en eller anden m√•de er vores eget sind, s√• er der ogs√• en tilstand af  samsara  i sindet.
  Det betyder ikke, at man i   Dharma’en ben√¶gter eksistensen af en ydre verden. Man pointerer blot, at det, som man oplever som  den ydre verden, er en proces i sindet, som er betinget af sanse-evne, bevidsthed og s√• videre, og som ikke er noget ud over  sindets virksomhed  i  sindets rummelighedI hvert fald ikke noget, som man oplever.  Alt, hvad man oplever, er sindets virksomhed. Man oplever netop ikke det, som giver  anledning til oplevelse af sanse-genstandene, men kun selve sansningerne. Hele Universet eller Multiverset er ikke en direkte erkendelse, men en indirekte sansning, abstraktion, fortolkning, vurdering, fordom, vane og lidenskab.
  Det betyder  ikke, at der  ikke  er en ydre verden, men blot, at det er i virkeligheden slet ikke det, som du oplever,  n√•r du tror,  at det er det, som du erfarer.
  Samsara betyder s√•ledes den subjektivt oplevede verden, hvori man inkarnerer, mens den ‘objektive’ verden er  transcendent i forhold til oplevelsen af den. Hvad enten du opfatter verden som objektivt eksisterende eller en subjektiv oplevelse, er du konfronteret af en virkelig mystik.

   Det er denne illusion om en  af sindet uafh√¶ngigt eksisterende verden, hvor man s√łger lykken, som kaldes  samsara. Begrebet er til en vis grad sidestillet med   Selvets illusionAnatman.

  Samskara (skt.):
   tib.:  dyj√¶ 
[dy byed]ordret: konsekvens i betydningen  reaktionTrungpa Rinpotje kalder samskaras for intelligens. Det m√• v√¶re i betydningen, at erkendelse og direkte erfaring, skt.:  pratyaksha, baserer sig  p√•  erfaringer fra fortiden, som giver enhver oplevelse struktur og g√łr den  genkendelig. S√• intelligens betyder her forstand, eller mere pr√¶cist: evne til at benytte sig af sin erfaring.  Samskaras er disse erfaringer, mens den egentlige benyttelse af dem tilh√łrer den n√¶ste skandha: bevidsthed, skt.:  vidj√Īana.
  Der foreg√•r dog en n√¶rmest f√łr-bevidst intelligent behandling af de fortolkede mentale indtryk. De k√¶des sammen med ens egen erfaring med lignende oplevelser i fortiden. Blandt de 5  skandha’er er samskara skandha den fjerde, hvor sindets reaktioner p√• begivenhederne i de forrige skandha’er manifesterer sig dynamisk. Denne dynamiske reaktion kan man jo godt kalde intelligent, sk√łnt den jo nok mere er intuitiv i sin karakter. I hvert fald udtrykker samskaras de spontane reaktioner fra erfaringen, som opst√•r af sig selv f√łr den fulde bevidsthed s√¶tter ind – f√łrst i bevidstheds skandha’en bliver ting og sager virkeligt forst√•et og / eller misforst√•et. Allerede f√łr oplevelserne bliver opfattet med fuld bevidsthed, er der alts√• spontant opst√•et b√•de en fortolkning,
skt.:  vidj√Īapti, i den tredje skandha og en mental reaktion, skt.:  caitasika, som b√•de indeholder en √łjeblikkelig emotionel og en umiddelbar  begrebsm√¶ssig reaktion, baseret p√• erfaring og vane.
  Nogle l√¶rde siger, at den ordrette betydning er: konstruktion, opbygning eller formation. Det er et omfattende begreb uden nogen tilsvarende betegnelse i de europ√¶iske sprog.  Ordet  samskara best√•r af stavelsen  kr, som betyder ‘at lave’ og  sams, som betyder fuldst√¶ndig eller f√¶rdig. Det giver den lidt overraskende betydning: ‘godt arbejde’. Denne betydning finder vi i det danske ord:  erfaring.  Vi b√łr m√•ske tilf√łje ordet: dynamisk til erfaring.  Samskara i sin grundbetydning er en proces, nemlig sindets reaktion p√• de fortolkede indtryk. Denne reaktion er baseret p√• erfaring fra fortiden. Der er imidlertid flere betydninger end blot ‘dynamisk reaktiv erfaring’, s√• begrebet kan ikke overs√¶ttes d√¶kkende med blot udtrykket erfaring.

  Samskara skandha  er begivenheden  (sanskrit:  dharma), hvor  samskara manifesteres.
  Samskara, i flertal:  samskaras, betyder kort sagt viljen (som en vane - skt.: cetana), vaner, mentale tendenser, evner, erfaringer,  begreber og  lidenskaber, sanskrit:  kleshasSamskaras betyder derfor ogs√• modvilje, uvaner og s√• videre, som man har tilegnet sig, eller som man besidder som potentiale.
  Samskaras udfolder sig i   samskara  skandha, n√•r de aktiveres. S√•danne aktive eller manifeste  samskaras kaldes  caitasikas.  I √łvrigt befinder  samskaras sig i en potentiel tilstand, skt.:   vasanas,  af erfaring og s√• videre i selve sindets rummelighed - sammen med  bidjas,
karma-fr√ł. Som s√•dant potentiale har  samskaras ikke nogen egentlig form, men er en del af  rummelighedens s√¶rlige hukommelse,  som igen ikke har noget med hverken langtids hukommelse eller kort tids hukommelse at g√łre, som vi normalt omtaler disse, for de er baseret p√• en  aktivitet i  sindet.  Den s√¶rlige hukommelse ved  alaya er  passiv  og eksisterer, fordi  alaya befinder sig b√•de indenfor  - og udenfor -  tid som s√•dan. S√• hvad der end er sket nogensinde, har sindet direkte adgang til  det, uden at skulle opretholde en uendelig stor database og uden at fortiden stadigt eksisterer  objektivt et eller andet sted.  For  alaya  eksisterer tiden kun p√• en relativ m√•de  - i √łvrigt er der 'ikke-tid' -  alaya omfatter begge tilstande. P√• denne m√•de er alaya n√¶rmest synonymt med  dharmadhatu, men kendes kun i det bevidste √łjeblik af   alaya-vidj√Īana, som  kun virkeligt eksisterer  klemt inde i et meget lille bitte tidsrum, som er  bevidsthedens √łjeblik   (se ogs√• under: santana). P√• grund af de   3 sl√łr  er denne s√¶rlige hukommelse ved sindets rummelighed ikke tilg√¶ngelig umiddelbart, men det var en af   Buddha Sakyamuni's  f√łrste erfaringer ved hans  Nirvana. At f√• adgang til den anses for en  siddhi, en s√¶rlig eller us√¶dvanlig evne, som opn√•s som resultat  af dyb samadhi.
  Samskaras er ikke kun selve erfaringerne, men ogs√• de mentale m√łnstre, som erfaringerne allerede har og danner eller omdanner i sindet, n√•r de aktiveres og viser sig i bevidstheden. Den samlede effekt er derfor en  sindstilstand, skt.:  caitasika.  Den opst√•r f√łr, der er egentlig fuld bevidsthed  - et mini-mini-nano-sekund f√łr   bevidstheds skandha’en.  Bevidstheden vil i reglen tage form af s√•danne aktiverede m√łnstre, kaldet  manas  p√• sanskrit, hvorved sinds-bevidstheden  (mano-vidj√Īana) farves og forudindtages.  P√• grund af s√•dan fordom  udfoldes og udvikles   karma. Karma betyder det, som sker, eller handling.   Samskaras er √•rsag til de fleste handlinger. Derp√• indvikles man i  karma,  handlingernes og historiens logik og lidenskab,  og  samskaras √¶ndrer sig tilsvarende og lagres spontant i sindet  som  potentialerne: vasanas og  bidjas, klar til n√¶ste aktivering.
 Det vi i Vesten kalder det ubevidste sind, handler om det samme, men tilgangen eller indfaldsvinklen  for vestlig psykologi er noget anderledes, hvorfor fortolkningerne  og pr√¶sentationen ogs√• er forskellige fra det buddhistiske begreb. M√•den  samskaras beskrives p√• i  Dharma’en, svarer til den buddhistiske tilgang med  kontemplation  og meditation. S√• i 
Dharmaen anvendes  yogi’ens  synsvinkel, mens vi i Vesten er vant til at h√łre om terapeutens syn p√• patienten og observat√łrens mening om fors√łgspersonen.  Samskaras er et yderst nyttigt begreb for yogi’er, mens begreber om underbevidsthed og arketyper n√¶rmest er misvisende, n√•r sindet observerer sig selv. I den analytiske    vipashyana  observeres der ikke nogen underbevidsthed, men masser af  samskaras. Se ogs√• under:  caitasikacitta  og:  manas.  L√¶s mere om  samskaras i disse 2 links:    samskara skandha  &  De 51 Samskaras.   L√¶s ogs√• siderne:  Hvad er en oplevelse?  &  Om opfattelsen, kapitel 2.

Click here to get to the top

   Samskrita (skt.):
 1.   sproget  sanskrit  (p√• sanskrit).
 2.  et buddhistisk filosofisk begreb:   sammensat.
       Dharma’erne kan b√•de selv v√¶re sammensatte og indg√• i sammensatte strukturer med andre  dharma’er. Disse individuelle  dharma’er inddeles i forskellige typer:
  1)   sansede former  (skt.:  rŇępas),
  2)  mentale indtryk  (skt.:  dj√Īeyas  - underforst√•et ogs√•

         fortolkninger, skt.:  vidj√Īaptis)  samt
  3)  reaktive sindstilstande  (skt.:  caitasikas), hvilke

        ogs√• betegnes som  erfaringer - caitasikas er de
       aktuelt aktive eller manifeste  samskaras i
        mods√¶tning til de passive eller inaktive samskaras.
 Disse er samskritas  dharma’er. I historiens l√łb er der formuleret flere forskellige lister over  samskritas dharma’er. Sammensathed betyder,  at disse dharma’er er underlagt  √•rsager og betingelser.
  Hertil kommer de ubetingede  dharma’er  (skt.:  asamskritas - de ubetingede dharma’er er dharmadhatu,
alayaakasha  [verdensrummet]  og 
Nirvana
Alaya og akasha kan begge betegnes som dharmadhatu, hvorved der kun er to ubetingede dharma’er.  Rupas, de sansede dharma’er [1] overs√¶ttes ogs√• som  elementer. De fysiske elementer kaldes ellers specifikt for: bhuta  og  mahabhuta - se under:  elementer).
 Generelt kan man betegne en dharma som en begivenhed. Samskritas dharma'er er s√•ledes de sammensatte begivenheder, som oplevelserne best√•r af.

   Samyak (skt.):
 betyder fuldt ud,  fuldst√¶ndig,  udt√łmmende, gennemf√łrt, korrekt anvendt eller brugt, i reglen i betydningen, at det lovede resultat, befrielse og oplysning 
(Nirvana) indtr√¶ffer som resultat  (for eksempel af   den 8 foldige Vej   og   de 6 Fuldst√¶ndige f√¶rdigheder)Samyak  betyder ogs√•  rigtig, i mods√¶tning til forkert. 

  Samyak-sambodhi (skt.):
 fuldst√¶ndig  oplysning. Udtrykket kendes ogs√• fra Lotus Sutra’en som anuttara-samyak-sam-bodhi, hvilket vil sige ’den h√łjeste og mest fuldkomne og fuldst√¶ndige oplysning.’ At oplysningen er fuldst√¶ndig betyder, at ogs√•  praj√Īaparamita er fuldt erkendt. En  Arhat har ikke erkendt pradj√Īaparamita i f√łlge  Mahayana’s almindelige antagelse. Det er dybest set tvivlsomt, om ikke en Arhat er fuldt oplyst. Argumentet er, at n√•r Arhats ikke underviser i l√¶ren om  sunyata, er de kun befriede fra  samsara, men har endnu ikke erkendt den store sammenh√¶ng, som er forklaret i  Pradj√Īaparamita Sutra.
  L√¶s mere under:   Nirvana.  
Se ogs√• under:  Bodhi.  Samt under:  Ekayana.

   Samye (tib.): Samye Kloster
 det f√łrste buddhistiske kloster i det  centrale  Tibet. Grundlagt af  Guru Rinpotje  og  ŇöńĀntarakŠĻ£ita. Billedet viser hoved templet. Kloster komplekset er meget st√łrre, omgivet af en stor ringmur med dette tempel i midten, s√• hele strukturen fremst√•r som en  Mandala.

.  Samvriti  (skt.):
 relativ. Det at noget er afh√¶ngig af andet end sig selv og derfor kun giver mening i sammenh√¶ng med de emner, som der er afh√¶ngighed til. Et relativt emne kan s√•ledes kun eksistere, n√•r de rette  √•rsager og betingelser  er til stede  - og kun s√• l√¶nge, som dette forhold opretholdes. Kat p√• sofa. Fotograf ukendt.
 Billedet viser en ualmindeligt stor kat p√• en sofa - eller en almindelig kat p√• en meget lille sofa.  St√łrrelsen p√• noget er altid relativ til alt andet.
L√¶s ogs√• om den dialektiske mods√¶tning under:  paramartha  (absolut sandhed).  L√¶s ogs√• om gensidig afh√¶ngighed under:  √•rsagsk√¶den.  Forst√• den psykologiske relativitet under: [hvad er en]  oplevelse.
 L√¶s ogs√• om:  stoflighed eller substans. L√¶s videre i artiklen:  Om opfattelsen 4, tomheds-naturen.

  Sangha (skt.):
 samfundet af munke og nonner i en generel betydning. Som udtryk for en af   Tilflugtens  grene er  der tale om  Arya  Sangha, det √¶dle eller √¶gte samfund af  Bodhisatva’er, som har h√łstet frugten af  Bodhicitta  og overst√•et alle former for selviskhed.

  Sangyum Rintjen Yangzom  (tib.):
 se under:  Rintjen Yangzom.

  Sankashya  (skt.):
 [SankńĀsya]  stedet hvor  Buddha Sakyamuni steg ned fra  Tushita himlen, efter at have bes√łgt og undervist sin mor  Mahamaya Devi, som var genf√łdt der. Mahamaya Devi d√łde blot 7 dage efter at have f√łdt Sakyamuni, s√• hun havde ikke haft muligheden for at h√łre sin s√łns Buddhadharma, hvis ikke Buddha bes√łgte hende i hendes nye liv. Begivenheden betegnes som en af  Buddha Sakyamuni’s 12 bedrifter.Udsnit af et billede af Shamarpa Stupaen i Dhagpo, november 2016. Billedet viser, at der i de 4 retninger g√•r en trappe op fra basis til kuplen. Trappen er symbolsk for den guldtrappe, som Buddha Sakyamuni gik ned ad fra Tushita himlen. Dette Stupa design kendes derfor som Tushita Stupa.        
  Billedet viser et udsnit af en
  s√•kaldt Tushita Stupa med 4
  trapper i de 4 retninger, som
  g√•r fra kuplen til basis -
  symbolsk for den gyldne trappe,
  som Buddha gik ned ad fra
  Tushita til Sankashya. Det siges,
  at trappen forsvandt i jorden,
  da Buddha var kommet helt ned,
  og at kun de √łverste trin stak
  op ad jorden som et minde. Efter
  et par hundre √•r forsvandt ogs√•
  disse.
Sankashya er det vestligste af de 8 pilgrims steder i Indien, som knytter sig til Buddha Sakyamuni’s liv.  Sankashya befinder sig i den indiske delstat Uttar Pradesh ved vore dages Basantpur, 47 kilometer fra Farrukhabad. Sankashya kendes ogs√• som: Sankassa, Sankissa og Sankasia
  L√¶s ogs√• om de 8 pilgrimsteder.

  Sansende v√¶sner:
 jeg bruger dette udtryk p√• To nuttede kaniner, som m√• repr√¶sentere alle sansende v√¶sner, fordi der ikke er plads til dem alle sammen.Tilogaards netsted, hvor de fleste andre bruger udtrykket: 
de levende v√¶sner. Pointen er, at der er meget  liv  i verden, som ikke har hverken sanser, f√łlelser eller selvbevidsthed, sk√łnt de reagerer p√• omgivelserne p√• andre m√•der. Planter for eksempel menes ikke at have et sind med sanser, f√łlelser og et begreb om sig selv. Derfor menes de ikke at have bevidsthed, skt.:  vidj√Īana,  s√• derfor er der hverken  lykke  eller  lidelse  i planteriget. Det afg√łrende i  Dharma’en er, at s√•danne former for liv uden egentlig bevidsthed, hverken oplever lidelser og gl√¶der eller  klesha’erne og  karma.
 De  sansende v√¶sner derimod, har alle bevidsthed, lidenskab og karma. De lever p√• mange eksistens niveauer, hvilket i  Buddhadharma betegnes med ’de tre steder’ – skt.:  triloka. Triloka indeholder alle de verdener, hvor de  sansende v√¶sner bor og lever. Triloka betegner den generelle kvalitet ved de forskellige slags sansende v√¶sners evner og karma. Betegnelsen ’de 6 verdener’ drejer sig om lidenskabernes verdener, skt.:  kamaloka, hvor guderne der ogs√• domineres af lidenskab ligesom Oldtidens gr√¶ske guder. Guderne og  yogi’erne i ’forms verdenerne’ – skt.: rupaloka, domineres ikke af lidenskab, men af deres  begreber i √łvrigt. Kun de sansende v√¶sner i de ’forml√łse verdener’ – skt.: arupaloka, er ogs√• fri for tankers dominans, men de lider stadig under  Selvets illusion,  skt.:  anatman. Alle indenfor triloka er  sansende v√¶sner, men de eksisterer ligesom i forskellige dimensioner og oplever derfor verden meget forskelligt. Derfor reagerer de ogs√• meget forskelligt. N√•r for eksempel lidenskaberne ikke dominerer sindet i rupaloka – er det fordi disse sansende v√¶sner ikke har interesse i – og heller ikke hensigt om – lidenskab. P√• grund af deres tidligere opn√•ede, sk√łnt noget begr√¶nset indsigt har de v√¶ret i stand til at at give slip p√•  tilknytning og identifikation med lidenskaberne, n√•r de har karma til at inkarnere i rupaloka.
 L√¶s ogs√• om:  √•rsagsk√¶den, gensidigt betinget opst√•en. L√¶s ogs√• om de  sansende v√¶sners generelle kendetegn: bevidsthed, skt.:  vidj√Īana.

. Santana (skt.):
 
skrives ogs√•  samtana,  betyder ‘str√łmmen-af-sind’ gennemFortid nutid og fremtid fra toppen p√• en katwangastav tibet museum Lhasa, Tibet. Tre hoveder fra en yngling, en midaldrende og en afd√łd er anbragt ovenp√• en visva-vadjra, en fire dobbelt vadjra.. Ofte ses en vadjra eller et trefork ovenp√• d√łdninge hovedet, fordi katwangastaven symboliserer magt over disse tre tider, udover sin √łvrige symbolik. ‘serien’ af de  bevidste √łjeblikke  -  tib.: semdjy  [sems-rgyud]. Ofte kaldet  stream-of-consciousness, sk√łnt udtrykket  mind-stream  nok er mere korrekt.
   Billedet viser toppen af en  s√•kaldt
  katwanga stav. Ovenp√• en fire
  dobbelt vadjra befinder sig hovederne
  af en yngling, en midaldrende og en
  afd√łd - symbolsk for fortid, nutid og
  fremtid.
Ligesom en flod str√łmmer afsted i flodlejet, s√•ledes str√łmmer ogs√• sindet fra det ene √łjeblik til de n√¶ste.  Santana beskriver  sindet som et tidsforl√łb, hvor  Dharma’en p√•stulerer, at de enkelte  bevidste √łjeblikke  kan reduceres til en s√• lille bitte tidsenhed, at alting st√•r helt stille i et s√•dant enkelt √łjeblik. Ved at en enkelt oplevelse genneml√łber  de 5 skandha’er   √©n enkelt gang, har vi et s√•dant enkelt √łjeblik, et ufatteligt lille bitte tidsrum. Tiden best√•r af s√•danne   helt stillest√•ende √łjeblikke, som sindet str√łmmer igennem, hvorved oplevelserne b√•de udvikler og indvikler sig.
  Bem√¶rk, at der logisk set n√łdvendigvis er et lille bitte  tomrum eller en lille tomhed, skt.:  sunya,  mellem de enkelte √łjeblikke.  N√•r vi anerkender, at der er forskel p√• det ene og det andet √łjeblik, m√• vi ogs√• anerkende, at denne forskel p√• de to er et indholdsl√łst mellemrum uden  skandha’er. For forskellen p√• to genneml√łb af skandha'erne ikke kan best√• af skandha'er. Her er s√• tomt, at der ikke engang er nogen tid. Der m√• v√¶re forskel p√• √łjeblikkene, og denne forskel kan ikke besidde tid, fordi  de 5 skandha’er  er frav√¶rende i mellemrummet. Ved deres frav√¶r er der ingen bev√¶gelser og faktisk slet ingenting  - selv ikke bevidsthed -  selvom der var noget √łjeblikket forinden. De 5  skandha’er findes kun √łjeblikkeligt, men ikke i mellemrummet. Det anses derfor for et mirakel, at det n√¶ste √łjeblik indtr√¶ffer, n√•r det forrige er overst√•et, for imellem de to er der ingen  forbindelse. Sindet laver et hop fra det ene √łjeblik til det n√¶ste, uden at v√¶re til stede i mellemrummet mellem de to √łjeblikke.
  De 5 skandha’er  eksisterer kun  momentant  ( skt: kŠĻ£anika)  samtidigt med oplevelsen, som frembringes og opleves ved de 5, sk√łnt der er en umiddelbar fornemmelse og opfattelse om en str√łm af sammenh√¶ngende oplevelser gennem √łjeblikkene. De tidlige buddhistiske skoler forklarede og definerede sindets hop fra √łjeblik til √łjeblik med, at det ene √łjeblik   parfumerer  (skt.: bhavayanti)  det n√¶ste. Denne definition forklarer ogs√•, hvorledes karma’s fr√ł   (skt.:  bidja)  overf√łres. Imidlertid er det slet ikke en forklaring, men blot en allegori.
  Cittamatra  Skolen gives  en mere indg√•ende forklaring  ved definitionen af  ‘alaya.’ Nogle overs√¶ttere bruger udtrykket “serie” om  santana, for at beskrive de tilsyneladende sammenhe√¶ngende √łjeblikke, som i virkeligheden konstant afbrydes, ligesom vekselstr√łm. S√• denne overs√¶ttelse l√¶gger hovedv√¶gten p√•  sammenh√¶ng, fremfor  str√łm forl√łbet igennem tid og ikke-tid. Denne overs√¶ttelse er lidt akademisk, for  santana betyder naturligvis begge forhold.   Santana er sindets meget dynamiske aspekt.  Santana er ogs√• illusionen om sammenh√¶ng.  L√¶s mere her. L√¶s ogs√• siden: Hvad er en oplevelse?

Click here to get to the top
 

  ŇöńĀntarakŠĻ£ita (skt.):
 indisk  pandit, som  sammen med  Guru Rinpotje introducerede  Dharma’en til  Tibet  for f√łrste gang i historien p√• en struktureret og organiseret m√•de. De grundlagde  Tibets f√łrste kloster nogensinde, som blev kaldt  Samye, hvor   ŇöńĀntarakŠĻ£ita blev  Khenpo.

 

  Saraha  (skt.):Saraha, Mahasiddha og Mahamudra mester.
 Det er usikkert, hvorn√•r han levede, men det m√• have v√¶ret i den sidste halvdel af det f√łrste √•rtusinde EVT.  Saraha var  Mahasiddha  og far til  Mahamudra  traditionen. Han er ber√łmt for sine sange  (skt.:  doha) om indsigt og resultater, som har dannet skole for mange andre senere mestre. Saraha er den f√łrste  Lama i  Mahamudra's 'lange'  transmissions linje indenfor Karma Kadjy  traditionen  (den 'korte' starter med   Tilopa). Saraha’s  mest ber√łmte elev var  Nagardjuna.
   At  Saraha  er den f√łrste Guru kan synes lidt underligt, fordi det n√¶vnes i  ‘A Garland of Gold’, at han fik transmissionen til Mahamudra fra  Ratnamati, en  Bodhisatva  p√•  tiende  bhumi.  Ratnamati havde f√•et Mahumudra direkte fra  Buddha Vadjradhara   ligesom Tilopa senere fik.  Saraha  er i hvert fald den f√łrste til at skrive om Mahamudra i sine sange. Ratnamati beskrives i √łvrigt ikke i litteraturen og regnes ikke med blandt de 84 Mahasiddha’er, sk√łnt  Saraha er en af de mest ber√łmte blandt dem. Taranatha n√¶vner ikke Ratnamati i sin bog ‘The Seven Instruction Lineages’  (som omhandler 59 Mahasiddha’er - bogen er oversat til engelsk). Han fort√¶ller til geng√¶ld, at  Saraha fik  abhisheka  af  Vadjrayogini i form af en kvinde, som drev en kro.  Denne kvinde kunne jo v√¶re Ratnamati. Senere levede  Saraha  sammen med en anden kvinde, som l√¶rte ham at lave pile, s√• han blev kendt som 'pilemageren' – betydningen af ordet SarahaSaraha's 'Dohakosha Giti' – Skatten af Doha Sange, findes p√• tryk i  Jamgon Kongtrul's  'Skatten af Hemmelige Mantra'er', den ene af hans 5 'skatte'  (p√• tibetansk: Dam Nag Dz√ł). Saraha’s  dohas er oversat til engelsk:
1)   Braitstein, Lara. The Adamantine Songs: Vajragiti
       by Saraha, American Institute of Buddhist Studies, 2014. ISBN 978-1-935011-17-0
2)    Guenther, Herbert V. The Royal Song of Saraha:
        A Study in the History of Buddhist Thought. a.) University of Washington Press, 1970. ISBN 0-295-78552-7 b.) New paperback edition, Shambhala Publications, 1973. ISBN 0-394-73007-0
3)    Guenther, Herbert V.; Ecstatic Spontaneity:
         Saraha’s Three Cycles of Doha Asian Humanities Press, 1993. ISBN 0-89581-933-3
4)    Jackson, Roger R.; Tantric Treasures:
         Three Collections of Mystical Verse from Buddhist India, Oxford University Press, 2004. ISBN 0-19-516640-X; ISBN 0-19-516641-8 (pbk.).
5)    Ray, Pranabesh Sinha. The Mystic Songs of
        Kanha and Saraha : The Doha-Kosa and the Carya. (translated into English from French) Kolkata, The Asiatic Society, 2007.
6)    Schaeffer, Kurtis R. Dreaming the Great Brahmin:
        Tibetan Traditions of the Buddhist Poet-Saint Saraha. Oxford University Press, USA: 2005. ISBN 0-19-517373-2.

 Sariputra  (skt.):
 en af  Buddha Sakyamuni’s   10 hovedelever.

  Sarma (tib.):
 1)
  (skt.)  'det samme'  - forst√•else af  helhed  i
        al slags  dualitet.
 2)  (tib.)   moderne. En f√¶lles betegnelse for alle de
        s√•kaldt ‘nye’  transmissioner  af  Dharma til  Tibet, til forskel fra de ‘gamle’ -  Nyingma. Disse nye transmissioner begynder at komme til Tibet i det andet √•rtusinde EVT og forts√¶tter i en lind str√łm ind i det 16. √•rhundrede, hvorefter Dharma’en er helt forsvundet i Indien, selv fra Kashmir.  KadamKadjy og  Sakya  er de vigtigste  Sarma  transmissioner, men der er faktisk mange flere, fordi s√• mange tibetanere tog til Indien og Nepal, hvor de fik  transmission. Derfor er der virkelig mange transmissionslinjer, som har overlevet historiens gang uden at stamme direkte fra de 4 store skoler i Tibet. Det er ogs√• derfor, at der er mange transmissions linjer til de samme  Yidam’merGelug  er ogs√•  sarma, men er i det store hele en slags ‘reformeret’ Kadam.

 Sarnath  (skt.):
Kloster ruiner ved Sarnath med Dhamek Stupa'en i baggrunden. Ukendt fotograf. er en forstad til Varanassi (Benares) i Indien, hvor dyreparken  Rishipatana ligger. Her drejede  Buddha Sakyamuni  Dharmahjulet for f√łrste gang. Det vil sige, at her fandt den f√łrste undervisning sted efter Buddha’s Nirvana, og her demonstrerede Buddha Sakyamuni Dharma’en i en tid, hvor Buddha’s L√¶re var fuldst√¶ndig ukendt og uh√łrt.
  L√¶s ogs√• om de 8 pilgrimsteder.

   Sarvastivada (skt.):
 en af de 18 tidlige  Hinayana  skoler.  Sarvastivada var meget udbredt i det nordlige Indien og Centralasien. Sidenhen blev traditionen overskygget af  Mulasarvastivada, som er en afgrening. I Middelalderen forsvinder   Sarvastivada  fuldst√¶ndigt som en selvst√¶ndig skole og kendtes herefter kun som en boglig og filosofisk tradition, der indgik i de andre skoler  - i reglen for at blive tilbagevist ved  pramana.

  Sautrantika (skt.):
 en  Hinayana  filosofi, som var meget udbredt i 
Gandhara omr√•det  i NV Indien, Nord Pakistan og Afganistan, men  Sautrantika stod ogs√• st√¶rkt nord for Hindu Kush bjergene og vest for  Gobi  √łrkenen og Kansu provinsen i Kina, hvor flere buddhistiske kulturer udfoldede sig helt op til Djengis Khan’s tid.
 Sautrantika anskuelsen afviser hele ideen om  Abhidharma og henter deres synspunkter fra  Sutra alene. Sautrantika er ogs√• ber√łmt for sin kritik af  Vaibhasika filosofien, hvor materialismen demonstreres som  psykologisk urealistisk. Vores sansninger best√• kun af  sind, s√• vi ved ikke egentlig noget om de fysiske ting og sager udover vores sansninger, som jo alts√• netop ikke er fysiske.  Sautrantika er ligeledes ber√łmt for at l√¶gge stor v√¶gt p√•  bevidsthedens √łjeblik. Denne Hinayana filosofi bliver s√•ledes forl√łber for den senere  Mahayana  Cittamatra.
 L√¶s lidt mere om  Sautrantika i artiklen:  Vaibhasika, af  Shamar Rinpotje.

  Seks  Paramitas (skt.):
 se under:  paramitas.

  Seksten slags tomhed:
 se under:  sunyata.

  Selvet og Selvets illusion:
 se under:  Anatman.

  Selv-frig√łrelse:
 sindet siges at kunne befri sig selv, ligesom en slange med en knude p√• sin lange krop selv kan l√łse knuden op uden hj√¶lp fra andre. Det sker naturligvis f√łrst, n√•r slangen bem√¶rker knuden. Resten kommer ligesom af sig selv. Der kommer ikke en eller anden og befrier nogle andre. Der kan h√łjest opst√• en inspirerende situation, som giver anledning til, at sindet befrier sig selv, fordi sindet b√•de genkender tilknytningerne og identifikationerne samt sindets egen natur og virkem√•de.
  Sindet er egentlig ikke noget, s√• der er heller ikke noget at fastholde andet end illusioner, derfor gives der naturligt helt slip p√• identifikation og  tilknytning som f√łlge af  indsigt. Se ogs√• under:  befrielse.

  Selv-opfattelse:
 - l√¶s artiklen:  Om opfattelsen, kapitel 3 &  klummen: Identitet. L√¶s derp√• artiklen:  Angst for tomheden.

Click here to get to the top

  Serkyem  (tib.):
Serkyem - et 'guld drikke b√¶ger' - en ofrings sk√•l til Dharma beskytterne. Fotografi fra Dharmaware.com kataloget. [gser skyems]  ‘guldb√¶ger’ - et i reglen lille drikkeb√¶ger med en h√łj fod anbragt p√• en undersk√•l med en lidt lavere fod. En symbolsk og rituel drik af te og urter anbringes i drikkeb√¶geret som ofring eller gave til  Buddhadharma’s beskyttere, skt.:  Dharmapalas. P√• billedet ses en s√•dan  serkyem bag ved nogle af de traditionelle ofringssk√•le, som ofres til  de  3 √ÜdelstenBuddhaDharma og  Sangha. Der er forskel p√• ofring og gave. Ofringer bringes til  Tilflugten. Gaver gives til verdslige beskyttere, lokale guddomme og √•ndev√¶sner. Gaverne har til hensigt at m√¶tte disse ellers forstyrrende v√¶sners uro og f√• dem til at opf√łre sig ordentligt uden ondskab.  Se ogs√• under:  Pudja  og  sadhana.

  Shabdrung Rinpotje  (tib.):
Dongsung Shabdrung Rinpoche. Fotograf ukendt. Den nuv√¶rende Dongsung Shabdrung Rinpotje er den fjerde Shabdrung  Tulku, kendt for sin store l√¶rdom. Han blev genkendt som en udstr√•ling af Sangye Yeshe (832 - 902), som var en af  Guru Rinpotje’s 25 hjerte l√¶rlinge.  Shabdrung Rinpotje er  Sakyapa  Lama med ogs√•  transmissioner fra nogle af de vigtigste mestre fra de forskellige traditioner, s√• som den 17.  Karmapa
Thrinle Taye Dordje. Shabdrung Rinpotje er hoved  Dharmal√¶rer i Dongtsang Kloster i  Kham.

  Shamarpa (tib.):
 
Lama’en med den r√łde  krone. N√¶st efter  Karmapa, er 
14 Shamar Rinpotje i Dhagpo 1987. Foto: Lama Olaf H√łyer.
Shamarpa den h√łjest rangerende Lama i  Karma Kadjy traditionen.  Den anden  Shamarpa Katj√ł Wangpo   (1350-1405) var den anden  Tulku i Tibets historie, n√¶st efter den anden  Karmapa Karma Pakshi, til at lave en institution af sine genf√łdsler.  Shamarpa’ernes hovedkloster var traditionelt i  Tibet det ber√łmte  Yangpachen, som ligger n√¶r ved Lhasa’s lufthavn. I eksil etablerede den 14. Shamar Rinpotje Mipham Tj√łdji Lodr√ł et relativt stort kloster i Kathmandu, Nepal, som kendes som   Sharminub KlosterShamar Rinpoche d√łde i utide f√łr dette kloster blev f√¶rdig bygget. Jordsk√¶lvet i 2015 gjorde ikke n√¶vnev√¶rdig skade p√• bygningerne. Efterf√łlgende er klosteret og  shedra’en blevet videre udbygget i de senere √•r, mens vi venter p√• den nye 15.  Shamarpa skal blive fundet. 
Shamarpas r√łde krone - rekonstrueret udfra Karmapas sorte krone.Shamarpa’erne anses for at v√¶re udstr√•linger af Karmapa’s sind, s√• derfor gav Karmapa i sin tid en r√łd krone til Shamarpa lig hans egen for at vise den t√¶tte sammenh√¶ng mellem de to Tulku linjer. Imidlertid blev den 10. Shamarpa efterstr√¶bt af den dav√¶rende  Gelug dominerede regering i Tibet p√• grund af en retssag. Da de ikke kunne f√• fat i Shamarpa, beslaglagde de hans klostre og hans krone, som de begravede i jorden foran alteret i Ramoche Templet i Lhasa by. Dette sidste kan synes noget underligt, men hensigten var, at folk ville komme til at tr√¶de p√• den fornemme krone, n√•r de stod foran alteret. De ondsindede politikere √łnskede p√• denne noget primitive m√•de at straffe den landflygtige Lama.  I Danmark har vi ikke oplevet noget lignende siden Kalmar Krigen, som blev udk√¶mpet p√• grund af et nationalt symbol. Dengang var det dog ikke kun en krone, som det handlede om, men de tre kroner i Kong Christian den fjerdes v√•benskjold. Om Shamar Rinpotje’s r√łde krone stadig ligger i jorden under Ramoche, m√• anses for sandsynligt. Selv sagde Shamar Rinpotje til mig, at ”kronen tilh√łrer nu folket” med en hentydning til den kinesiske bes√¶ttelse af Tibet.
   Der har hidtil v√¶ret  14 Shamarpa’er.
 L√¶s  her den 14. Shamarpa’s biografi.
L√¶s  her om hierakiet i Karma Kdjy.

  Shamatha (skt.):
 
(tib.: shin√© - udtales: sjin√¶)  ‘at forblive rolig eller i fred’  - meditativ disciplin eller opm√¶rksomheds √łvelse baseret p√•  Vairochana’s 7 punkts stilling med kroppen, √©t-punkts-koncentration og v√•gent n√¶rv√¶r   (skt.:  smriti)  med sindet. Der er  9 trin i shamatha.  Selve tr√¶ningen kaldes for skt.:  bhavana, ‘at bringe til live.’ Mesterskab i  shamatha kaldes for de fire skt.:  dhyanas.  Kort sagt kan  shamatha betegnes som at stoppe sindet, mens den efterf√łlgende disciplin indsigts meditation, skt.:  vipashyana, betyder ‘at se’ eller  indse. Grundlaget for at kunne udf√łre indsigts meditation er et vist mesterskab i  shamatha. De fire dhyanas udtrykker mesterskabet  i fire stadigt dybere meditative trancer, skt.:  samadhis. Der er mange m√•der at dyrke  Shamatha p√•. Man √¶ndrer p√• m√•derne efterh√•nden som f√¶rdigheden udvikler sig.  Opm√¶rksomhedens et punkts fokus kan f√¶stnes til en sanset genstand som en lille sten, en lille  Buddha statue, punkter eller felter i kroppen - for eksempel n√¶setippen eller hele √•ndedr√¶ttet - hvorefter fokus tr√¶nes i at forblive der og ingen andre steder. Ved v√•gent n√¶rv√¶r tr√¶nes rummeligheds bevidstheden, skt.:  alayavidj√Īana. Denne brug af tr√¶ning med krop og sind f√•r sindet til at falde til ro samtidigt med, at sindets klarhed √łges og sindet som en beholder, skt.:  alaya, for sine oplevelser fremtr√¶der tydeligt for bevidstheden, skt.:  vidj√Īana.   
 L√¶s ogs√• om:  dhyana; og:  samadhi; samt om:   vipashyanaL√¶s artiklen.

  Shambhala  (skt.):
 ŇöambhalaŠł•; tb.: deyung; ŗĹĖŗĹĎŗĹļŗľčŗņŗĹĖŗĺĪŗĹīŗĹĄ    [bde 'byung - navnet betyder egentlig ‘opretholdt ved kilden til lykken’ - hvilket i f√łlge Khamtr√ľl Rinpotje er et alternativt navn for guden Shiva]  - et sagnomspundet land langt nord  for Indien. Sagnet om det har bl. a. givet anledning til bogen om Shangri Lha, ‘Lost Horizons.’ 
Shambhala spiller en vigtig rolle i forbindelse med transmissionen af  Kalachakra Tantra  (Tidens Hjul), der anses for den nyeste  Tantra.  Khamtr√ľl Rinpotje forklarer i en artikel i tidsskriftet ’The Tibet Journal’  (vol. 3 no. 3, Autumn 1978) – at  Shambhala befinder sig  p√• det vestlige kontinent, Godaniya, i  Chakravala’s kosmiske system, mens Indien og  Tibet befinder sig p√• det sydlige kontinent, Jambudvipa. Lidt l√¶ngere fremme i teksten forklarer Rinpotje, at Shambhala ligger nord for Tibet, s√• dette er typisk for diverse beskrivelser af Shambhala’s geografi. Det synes ret sv√¶rt at lokalisere - det kan vel ikke ligge b√•de vest og nord for Indien. Med mindre man drager hele vejen over Nordpolen og langt ned i Amerika. S√• kan man havne i Sierra Madre bjergene i Mexico, som ligger b√•de √łst og vest for Indien.
Shambhala i Afrika - Usambara, Tanzania.  Der findes for eksempel ogs√• et landskab i Tanzania i Afrika, som kaldes Shambhala  (Se billedet). Det er da i hvert fald vest for Indien. Faktisk er der ogs√• et bjerg kaldet  Meru  lige ved siden af. Sagen er ganske enkelt, at vi ikke ved, hvor dette land ligger eller l√•. Nogle fort√¶ller, at  Shambhala b√•de er et sted her p√• Jorden – og et andet sted. P√• denne baggrund har landet f√•et et sagn status som et lykkeligt, retf√¶rdigt og meget rigt land, hvor ingen lider n√łd, og alle er meget spirituelle.
    Legenden placerer det ‘langt nord for Indien’, best√•ende af over 90 fyrsted√łmmer med mangfoldige befolkninger, s√• med mindre  Shambhala er  Tibet, er der ingen geografi, som rigtigt passer.  Shambhala er omgivet af en ring af bjerge, faktisk ligesom Tibet. Tibet er bestemt en kandidat, sk√łnt jeg ved ikke, om der var over 90 fyrsted√łmmer. Der var i hvert fald aldrig mennesker nok i Tibet til at passe til den klassiske beskrivelse af  Shambhala. Til geng√¶ld kan denne beskrivelse jo v√¶re overdrevet af mytologiske grunde. I hvert fald fort√¶ller Khamtr√ľl Rinpotje, at der i √•ret 2425 EVT indtr√¶ffer den s√•kaldte  Shambhala krig, hvor den 25. Kalki  (betyder ’kaste samleren’ - fordi han har gjort alle kaster til en kaste, som kaldes  Vadjra  kasten) konge af  Shambhala vil besejre materialisternes imperium p√• Jorden. Alexander Berzin har udregnet √•ret for Shambhala Krigen til √•r 2424 udfra Kalachakra Tantra'ens tidsregning. Krigen indtr√¶ffer, fordi Shambhala indtil da har v√¶ret skjult, men opdages af materialisternes flyvemaskiner. Materialisternes konge angriber derp√• Shambhala, men m√łder  Shambhala’s v√¶bnede magt i Indien, hvor det afg√łrende slag st√•r. Materialisterne taber fuldst√¶ndigt, og  Buddha’s Dharma spredes overalt. Ja, s√•dan noget kan man jo kun vente p√• sker om p√¶nt mange √•r...
 Den 21. og nuv√¶rende Kalki konge af Shambhala hedder Aniruddha (tib.: Magakpa). I f√łlge artiklen p√• Wikipedia er han f√łdt i 1927 og vil d√ł i √•ret 2027. Profetien om Shambhala angiver, at Aniruddha vil herske i en tid, hvor   Mantrayana og i s√¶rdeleshed Kalachakra er t√¶t p√• at blive udryddet p√• Jorden.
   En anden mulighed for Shambhala’s placering er landet  Oddiyana, hvis ene halvdel skulle have heddet Shambola.  Her taler vi om et meget lille omr√•de i det nordlige Pakistan – sandsynligvis.

   Nogle mennesker mener, at  Shambhala ligger i en anden dimension, som man kan komme til gennem en s√¶rlig portal, som er blevet beskrevet som en √•bning i et bjerg, som imidlertid ikke altid er √•ben. N√•r den ikke er √•ben, kan man ikke se den. Edward Bernbaum har skrevet en bog om disse muligheder: ‘The Way to Shambhala’. Han omtaler dog ikke selve Tibet som  Shambhala.
   Der var engang et land i  det vestlige Tibet, som hed  Zangzung. Omkring √•r 700 blev landet underlagt de tibetanske konger i Yarlung og landet blev absorberet i den tibetanske kultur.  Namkai Norbhu Rinpotje  har studeret Zangzung indg√•ende og mener, at for eksempel visse alfabeter i Tibet stammer herfra, ligesom hele  B√∂npo religionenShambhala kunne have ligget mange steder i Centralasien.
 Shambhala kunne for eksempel v√¶re Tarim b√¶kkenet Nordvest for Tibet. Bjergk√¶der, som omgiver Taklamakhan √łrkenen n√¶rmest som kanten p√• et √łje, omkranser et meget stort omr√•de, hvor der i over 1000 √•r fandtes buddhistiske kongeriger med mange klostre. Landene, som l√• langs bjergenes f√łdder n√¶sten hele vejen rundt om √łrkenen, var sj√¶ldent samlet i en stat. N√•r det skete, var det p√• grund af fremmede kongers tyranni. S√• st√łrrelsen passer til  Shambhala, men den kendte historie og de politiske forhold i disse omr√•der ligner ikke noget fra  Shambhala, som dette sagn omspundne land er beskrevet i litteraturen. For eksempel skulle hovedstaden i s√• fald ligge midt ude i √łrkenen. Taklamakhan √łrkenen har begravet flere byer i tidens l√łb med sand, men der har aldrig v√¶ret en by midt i det hele.
  Det kan simpelthen v√¶re ren og sk√¶r myte. Jeg h√¶lder mest til teorien om Shambola i Oddiyana. Problemet er blot, at der boede utrolig mange mennesker i  Shambhala i f√łlge legenden, s√• ingen af stederne passer, for der kunne umuligt have v√¶ret s√• mange mennesker  i dette land. Hvis p√• den anden side,  Shambhala’s byer i virkeligheden var landsbyer og landets fyrster h√łvdinge over sm√• omr√•der, s√• passer Shambola bedre i st√łrrelsen, men dette sted ligger ikke omgivet af en cirkel rund bjergk√¶de. Det g√łr Shrinagar i Kashmir til geng√¶ld, men Kashmir var kendt som Kashmir p√• Buddha Sakyamuni’s tid og efterf√łlgende. Kashmirs historie passer heller ikke med legenden. Den romantiske tibetanske fyrste Rinpung Ngawang Jigdag, som var den sidste af Rinpung fyrsterne til at herske over  Tibet,  skrev i 1557 et digt om rejsen til  Shambhala. Ikke fordi han havde v√¶ret der selv, men som del af et digt om at s√łge r√•d hos hans far, som Rinpung fyrsten mente var genf√łdt der.  Ngawang Jigdag beskriver i digtet Kashmir dalen p√• s√¶rdeles overdrevne m√•der (citeret i Bernbaum’s bog s.198). I Kashmir, skriver han, er der mere end tre millioner byer fyldt med huse, som er lavet af √¶delsten med g√•rd-g√¶rder lavet af bjergkrystal. Dalen beskrives som var den en typisk indisk himmel befolket af guder. Denne beskrivelse m√• fyrsten have l√•nt fra traditionen om rejsen til  Shambhala. Dette antyder jo, at beskrivelsen af  Shambhala p√• tilsvarende vis er vildt overdrevet, hvad ang√•r antallet af mennesker og byer. Husk p√•, at Kashmir er p√• st√łrrelse med Danmark. Beskrivelsen af huse omgivet af g√¶rder tyder ikke p√• en storby, men sm√• landsbyer.  Shambhala’s konger omtales som symboler uden livshistorier. Landet selv lider ogs√• under mangel p√• en lang omskiftende historie ligesom Tibet, selvom der er et par historiske bem√¶rkninger. For eksempel at kastev√¶snet nedl√¶gges og brahmin kasten forlader landet, for dog s√• p√• gr√¶nsen at blive overtalt af kongen til at komme tilbage og acceptere det kastel√łse samfund. Denne mangel p√• historie kan naturligvis skyldes manglende viden om den, men det kunne jo ogs√• v√¶re fordi, landet er et sagn og et h√•b, mere end et virkeligt land med virkelige mennesker.
  Vi har kort sagt endnu ikke fundet ud af, hvor  Shambhala ligger eller l√•.  Det synes faktisk ogs√• at v√¶re meningen, for landet er jo ’skjult’ indtil krigen kommer.
  Derimod ved vi, at  Shambhala er myten om det perfekte land med ordentlig sikkerhed, sundhed, rigdom, frodighed, fred, retf√¶rdighed og gode konger.  Se ogs√• under:  Oddiyana  (med mere spekulation om ‘Shambola’ og andre steder)
.

  Shambhala tr√¶ning:
 Tilogaard beskriver Shambhala tr√¶ningen, fordi   Trungpa Rinpotje var en ber√łmt  Karma Kadjy  Lama fra et ber√łmt Karma Kadjy kloster kompleks, kaldet for Surmang i  AmdoShambhala tr√¶ningen som s√•dan har ikke noget med Karma Kadjy traditionen at g√łre, men p√• grund af sin stifter Trungpa Rinpotje beskrives systemet indg√•ende her. I begyndelsen af sit ophold i Vesten underviste Trungpa Rinpotje   sine elever  i  Mahamudra og  Dzogtjen traditionerne med en snert af  Zen. I 1977 introducerede Trungpa Rinpotje 'Shambhala tr√¶ningen' som en ikke-religi√łs tr√¶ning i: 'bevidsthed om menneskets basale godhed og medf√łdte v√¶rdighed.’  ('awareness of the basic goodness and inherent dignity.’)   Form√•let var angiveligt at frembringe ’krigere’ og ’helte’ med et ’√¶delt’ sindelag. Alts√• en ’ridder’ tr√¶ning, som det blev kaldt i europ√¶isk Trungpa Rinpotje som Serkyong til hest. Fotograf ukendt.middelalder. Dog underviste Trungpa ikke i v√•benbrug.
  Billedet viser Trungpa Rinpotje i uniform
  som 'Sakyong' - en fyrste uden land, som
  samlede p√• 'krigere.'
Det er s√•ledes lidt uklart, hvad disse v√•benl√łse krigere og helte – ofte ogs√• uden heste – egentlig skulle lave i samfundet, n√•r de havde udviklet en psykologisk indstilling om kriger holdningen, men √•benbart ikke skulle i krig eller g√łre skade p√• nogle fjender. I fremstillingen af Trungpa’s instruktioner om tr√¶ningen beskrives der heller ikke fjender, bortset fra s√•danne skadelige psykologiske holdninger, som  ikke  er ’gode, v√¶rdige og √¶dle.’ S√• muligvis kan potentielle fjender v√¶re s√•danne, som mangler disse v√¶rdier – det vil jo sige n√¶sten alle almindelige mennesker, som sj√¶ldent er helte. Men angiveligt er fjenden ’heltens’ egne psykologiske tendenser til u√¶del holdning og handling. Folk, som t√¶nker i disse baner, vil ofte have sv√¶rt ved at skelne mellem disse to slags fjender. N√•r de form√•r at skelne, vil de ofte anse sig selv for bedre og finere eller √¶dlere end de almindelige feje kujoner. S√• som kriger er det meget sv√¶rt at komme til at besidde lighedens visdom, skt.:  upeksha. Hvor krigerne hersker opst√•r i stedet et √¶rketypisk klasse samfund, som undertrykker de ’uv√¶rdige’ underklasser. N√•r adlen s√•ledes har taget magten, f√łlger naturligt korruption, som med tiden vil fjerne ethvert √¶delt tr√¶k ved adlen.
 Imidlertid har Trungpa fat i noget alment menneskeligt, som de fleste drenge leger alvorlige lege omkring. I forordet til Alexandra David-Neel’s bog ’The Superhuman Life of Gesar of Ling’ skriver Trungpa Rinpotje, at  ”hvis vi f√łler, at vi mangler ressourcer, hvis vi f√łler os inkompetente, eller hvis vi l√łber t√łr for ideer, s√• siges det, at vi er under angreb af kriger√•ndens fjende: vores egen fejhed.”  S√• m√•ske kan Trungpa’s hensigt med Shambhala tr√¶ningen betegnes s√•ledes, at vi l√¶rer at forlade vores almindelige ubekymrede ’hobbit’ indstilling, overvinder fejhed og udvikler heltemod, mens vi undg√•r at blive til vrede b√łller i processen. Det lyder jo tilforladeligt, men der er problemer med indpakningen af denne ’modnings proces,’ selvom det lyder tiltalende med  ”venlighed, frygtl√łshed og klogskab.” For Trungpa forklarer, at kriger traditionen er meget √¶ldre end Buddha’s L√¶re og har eksisteret helt uafh√¶ngig af den i tibetansk kultur, helt op til vore dage. Der l√¶gges s√•ledes op til noget alment menneskeligt, som ang√•r alle mennesker, og som ikke skal forklares med religion. Men, som vi skal observere lidt l√¶ngere fremme i teksten, er denne helte tr√¶ning t√¶t forbundet med religion, b√•de buddhismen – og noget andet  (?). Om der s√• er tale om falsk vare betegnelse, eller om  Shambhala tr√¶ningen blot har udviklet sig med tiden og senere har f√•et de religi√łse dele tilf√łjet, er p√• ingen m√•de klart. Det kan en akademiker muligvis udrede, men det har ikke v√¶ret muligt for mig at finde ud af det.
 Navnet p√• denne tr√¶ning kaldte Trungpa for noget med landet  Shambhala. Det kan undre, som det fremg√•r af de efterf√łlgende paragraffer. Dette sagnomspundne land Shambhala, omtalt i den forrige artikel, vil engang i fremtiden komme i krig med ’materialisternes’ imperium, som takket v√¶re Shambhala’s krigere, helte og gode v√•ben bliver nedk√¶mpet, if√łlge en profeti. Mange romantisk anlagte tibetanere beder derfor  b√łnner om at blive genf√łdt i denne fremtidige Shambhala h√¶r af krigere og helte. S√• det er m√•ske noget, som alle tibetanske drenge dr√łmmer om at f√• lov til at deltage i, fordi det lyder enormt sp√¶ndende.
 De kloge buddhister vil ikke √łnske sig s√•dan noget, fordi  Buddha Sakyamuni instruerede i ikke-vold eller ikke-skade, skt.:  ahimsa. Munke og nonner afl√¶gger l√łfte om, end ikke blot at overv√¶re krigs handlinger og slagsm√•l, men straks at bev√¶ge sig v√¶k fra steder, hvor s√•dant foreg√•r, og i hvert fald slet ikke at ops√łge s√•danne steder og begivenheder. At deltage i slagsm√•l skaber voldsomme negative  karma fr√ł, skt.:  bidjas, ogs√• selvom kampen er retf√¶rdig. Selv det at bevidne slagsm√•l skaber usunde spor i sindet, som vil skabe usund karma i fremtiden – ogs√• selvom man ikke direkte deltager i kampen.  Buddhadharma handler alts√• om fred – ikke krig.
 I det gamle  Tibet blev det imidlertid almindeligt, at klostrene ogs√• havde militser til at forsvare sig mod tyve, r√łvere, andre militser og nogle gange ogs√• stats magten i omr√•det, hvor klosteret l√•. I reglen bestod s√•danne militser af l√¶gfolk, sk√łnt det ogs√• berettes om novice munke under v√•ben. I s√• fald br√łd disse munke deres  Vinaya l√łfter, men de blev ikke udst√łdt af klostrene. Det var en underlig og selvmodsigende del af tibetansk kloster historie i middelalderen. Det var dog ret indlysende i de bandit lande som de tibetanske stater i reglen var, at det var n√łdvendigt at forsvare sig, og i reglen var soldaterne l√¶gfolk. Det er jo nok denne tradition, som Trungpa har taget sit udgangspunkt i. Men det er ikke spor klart, hvorfor han mente, at det var noget for os i Vesten, som jo som regel er velbeskyttede af rets samfundet, milit√¶r og politi. Og uden behov for militser og selv udn√¶vnte vigilante grupper.
 N√•, ikke mere om disse selvmodsigelser, men mere om tr√¶ningen. Der tr√¶nes ikke i ’martial arts’ som for eksempel Kungfu eller Karate. Det er den mentale holdning, som tr√¶nes.   Den basale tr√¶ning foreg√•r i  shamatha meditation med en meget enkel udformning, meget lig den moderne ikke-religi√łse 'mindfulness' tr√¶ning. Men til forskel fra den moderne dyrkning af 'mindfulness'  er  Shambhala tr√¶nings programmet baseret p√• dannelse af en 'menighed' eller et gruppe sammenhold, som ligner kult og sekt dannelse, og som er en videref√łrsel af de oprindelige Trungpa Rinpotje Dharma centre, som blev betegnet 'Vajradhatu' og 'Dharmadhatu.' Trungpa's vision var, at disse centre med tiden ville danne et rigtigt samfund med ham selv som enev√¶ldig konge. Derfor gav han sig selv titlen 'Sakyong' - en tibetansk fyrste eller h√łvding rang fra det gamle klasse samfund i  Tibet. S√• Trungpa Rinpotje havde brug for tapre helte til sit nye kongerige – og ikke s√• meget munke og nonner.
 Efter Trungpa Rinpotje's d√łd og sex skandalen med hans regent Tenzin √ėsel Thomas Rich, blev alle centrene organiseret som 'Shambhala International.' Efter regentens d√łd blev organisationen overtaget af Trungpa Rinpotje's s√łn Mipham Rinpotje – ogs√• med titlen 'Sakyong.' Organisationen har ingen demokratisk repr√¶sentation af medlemmerne eller et meritokratisk system for Dharmal√¶rerene. I stedet hersker Sakyong Mipham ubestridt, og han har udpeget det s√•kaldte ‘Kalapa Council’ eller R√•d, som best√•r af 'kongelige' ministre.  (Kalapa var navnet p√• kongeslottet i det legendariske  land Shambhala. Sakyong Mipham er fra en anden reinkarnations linje end den 17. Karmapa  Thrinle Thaye Dordje’s  far, som er den tredje  Tulku  af den f√łrste Mipham, hvor den anden Tulku var en prins af kongeriget Derge i Kham. Den f√łrste Mipham udstr√•lede i flere tulku linjer.Angiveligt skulle titlen v√¶re en slags konge titel fra det legendariske land  Shambhala. I det gamle Tibet var titlen almindelig blandt sm√•fyrster eller klan ledere, s√• m√•ske burde man overs√¶tte med 'h√łvding.'
 Med tiden blev de ikke-religi√łse tiltag blandet sammen med klassisk  Buddhadharma, s√• man begyndte at tale om det hele som 'Shambhala Buddhisme' - med v√¶gten lagt p√•, at man p√•st√•r en s√¶rlig  transmission fra den mytologiske kong Gesar, ulig alle andre fra  Tibet. Man kan tvivle p√•, om transmission er den rette betegnelse, for  Shambhala tr√¶nings systemet handler jo ikke om noget, som stammer fra  Buddha Sakyamuni. Trungpa var ambivalent om dette, for han kunne jo have p√•st√•et en  B√∂npo transmission, men det g√łr han ikke. Med flere omsv√łb antyder han blot, at systemet har noget at g√łre med  Guru Rinpotje, fordi Gesar  - se billedet - var en reinkarnation af Guru'en, p√•st√•r Trungpa. Det er der i √łvrigt flere andre, som mener, men vi er her i et eventyr land med eventyr konger. De kloge vil undlade at blande Guru Rinpotje ind i eventyret. Han var tydeligvis en Gesar fra Ling; statue i Golok. Fotograf ukendt.historisk person, og sk√łnt Gesar meget vel ogs√• kunne v√¶re historisk, er han pakket ind i mytologi og eventyr, s√• den virkelige person forsvinder helt.
Billedet viser kong Gesar fra landet Ling; en moderne statue i Golok omr√•det mellem  Amdo og Kham.
 Gesar var en sagn konge i stil med viking kongen Rolf Krake med de 12 bers√¶rker i dansk forhistorisk tid, sk√łnt Gesar levede omkring √•r 1000 EVT. i f√łlge legenden.  N√•r og hvis Gesar spiller s√• stor en rolle i  Shambhala tr√¶ningen, kan det lige godt undre, at tr√¶ningen ikke hedder ’Ling’ eller ’Gesar’ tr√¶ning. Gesar fra landet Ling har mig bekendt ikke noget med Shambhala at g√łre. Han har sit eget eventyr.  (L√¶s mere om dette emne l√¶ngere fremme i teksten.)
 Tr√¶nings programmet synes i √łvrigt at v√¶re en synkretisme af  Buddhadharma og tibetansk folketro, herunder  B√∂npo med en s√¶rlig v√¶gt p√• Gesar fra Ling som en helt, i stil med Kong Arthur og Parsifal i Europa. Trungpa Rinpotje forklarede, at vrede og voldsomhed ikke er ’krigerens’ kendetegn, men tr√¶ningen handler om mod og tapperhed, som tilstr√¶bes og anvendes, hvorved sande helte opst√•r. Nogle l√¶rde mener, at denne synkretisme startede med den f√łrste Mipham Rinpotje, som var kendt for at integrere folketroen i  Dharma'en. S√• kan man sp√łrge, hvad det har med folk i Vesten at g√łre? Vi har vores egen folketro, som er mere eller mindre udraderet og erstattet af H. C. Andersen og Walt Disney. N√¶ppe stof til moderne Buddha legender eller   Bodhisatva helte. 
 Shambhala tr√¶ning synes s√•ledes helt overfl√łdigt - og noget som g√łr tilegnelsen af Buddhadharma mere besv√¶rligt. Hertil kan man tilf√łje, at Shambhala tr√¶ningen g√łr sine medlemmer og tilh√¶ngere fremmede for traditionelle ud√łvere af b√•de  Nyingma  og  Kadjy. Desuden ligner organisationen en sekt eller en kult, som lukker sig om sig selv. Organisationen forf√łlger dog ikke sine frafaldne medlemmer. S√• ikke alle karakter tr√¶k ved en kult er til stede.
 Man kan ogs√• stille sp√łrgsm√•l til Trungpa Rinpotje's p√•st√•ede 'Shambhala transmission.' Den baserer sig angiveligt p√• nogle ‘terma' fund, som han fandt i sit eget sind. De skulle stamme fra Gesar fra Ling, som igen skulle v√¶re en inkarnation af en konge  (Rigden)  fra det legendariske land Shambhala, som skulle ligge et eller andet sted nord for  Bodhgaya. Dette element kan s√• forklare brugen af udtrykket Shambhala tr√¶ning, men samtidigt stiller det sp√łrgsm√•lstegn til den angivelige transmission, for den er ellers omtalt som noget, der har med Guru Rinpotje at g√łre.
 Men det hele bliver endnu mere uklart, n√•r vi kigger p√• de h√łjere former for tr√¶ning i dette system. Der praktiserer man ‘Werma’ – hvilket er et begreb, som hverken kongen af Shambhala eller Guru Rinpotje bruger. Derimod bruges begrebet indenfor  B√∂npo religionen, men Trungpa Rinpotje vil ikke kendes ved en s√•dan forbindelse, i hvert fald ikke officielt. Det virker m√¶rkeligt og kunstigt, is√¶r set i sammenh√¶ng med, at hans familie p√•st√•r at nedstamme fra denne legendariske Kong Gesar.
 Alle tibetanere elsker Gesar legenden, som finder udtryk i en meget stor eventyr litteratur. Trungpa Rinpotje har s√• udviklet en hel mytologi og liturgi eller ritual i stil med  Yidam  sadhana,  men guddommen i ritualet er ikke et  Buddha-aspekt, men den s√•kaldte  Werma. Det er p√• ingen m√•de klart, hvorfor denne gude klasse p√•kaldes. Werma er traditionelt en underordnet klasse guder i B√∂npo religionen. De var muligvis af samme klasse som de oldnordiske  v√¶tter. Oldtidens ‘v√¶tter’ i Danmark var lokale guddomme, som beboede tr√¶er, sten, √•er og lignende mindre milj√łer. De er ikke lige s√• kendte som ‘Asa’ guderne, som svarede til de astrologiske tegn og de indiske  Deva’er. Om Trungpa Rinpotje s√• lige havde en underordnet klasse hedenske guder i tankerne, er ikke helt klart.  I den klassiske Buddhadharma kunne s√•danne v√¶tter  -  som lokale guder -  blive betvunget af Buddha selv eller de store Bodhisatva’er og blive p√•lagt opgaven at beskytte buddhisterne, Templerne, klostrene eller stupa’er og s√• videre, som m√•tte befinde sig i en s√•dan lokal guds omr√•de eller milj√ł. De blev s√•ledes til de s√•kaldte ’verdslige’ beskyttere. I det gamle Tibet havde ethvert anst√¶ndigt kloster s√•danne ’verdslige’ beskyttere, hver med deres egen historie om undertvingelse ved i reglen klosterets grundl√¶gger eller andre store mestre. Men fra Trungpa Rinpotje’s opl√¶g til meditativ praksis om disse Werma’er, synes de ikke sidestillet med v√¶tter og lignende, men snarere med Yidam sadhana. Werma’erne pr√¶senteres som befriede v√¶sner, men s√•danne plejer vi jo at kalde Buddha’er og Bodhisatva’er. Men det m√• de √•benbart ikke hedde. Det kunne jo antyde en B√∂npo forbindelse. For at finde meningen med det hele, skal man jo nok v√¶re ud√łver af denne ganske s√¶rlige Trungpa Rinpotje tradition. Fordi det ligner Yidam praksis, er der jo nok tale om en kombineret praksis, som indbefatter b√•de  Lama, Yidam og  Dharmapala, som det forst√•s indenfor de buddhistiske  Tantra traditioner. Trungpa Rinpotje har s√• m√•ske lagt s√¶rlig v√¶gt p√• beskytter aspektet i og med at praksis skulle udvikle helte, s√• en s√•dan Werma kunne da blive krigerens beskyttende ledsager p√• vejen gennem livet.  Jeg tillader mig denne spekulation.
 Hvorfor Trungpa Rinpotje kastede sig ud i disse komplikationer med Shambhala tr√¶ning, kan det v√¶re sv√¶rt at forst√•. For det f√łrste er der jo slet ikke tale om en ikke-religi√łs anskuelse med alle disse  Werma’er. For det andet g√łr det jo ikke meditations tr√¶ning enklere.  Og endelig g√łr det jo anskuelserne endnu mere komplicerede, end de er i forvejen med de  tre fart√łjer til befrielse indenfor klassisk Buddhadharma.
 F√łr praktikanterne kaster sig ud i Werma praksis, √łver de sig i at blive √¶gte modige og tapre 'krigere' ved at finde deres egen 'godhed' og 'v√¶rdighed' i et tr√¶nings forl√łb med flere niveauer. Blandt andet skal de finde 'drala' - som kan overs√¶ttes med totem - b√•de i naturen og i deres eget menneskelige v√¶sen. Meningen m√• v√¶re integritet og helhed, hvilket jo m√• inviteres og kultiveres for at blive til noget.  Nogle steder i sine instruktioner omtaler Trungpa Rinpotje ’drala’ begrebet som ‘hellighed.’ At finde eller se det hellige i sig selv og i milj√łet kan sammenlignes med ’mystisk opfattelse’ af livet   (Levy: ‘perception mystique’), som stammefolk ofte omtales at besidde, hvor der er guder, dj√¶vle og √•nder alle vegne, b√•de i kroppen, milj√łet og de mystiske dimensioner i himmel rummet og under jorden og vandet. Det svarer jo lidt til en slags ’panteisme,’ som var udbredt i Vesten i 18 hundrede tallet, sk√łnt det ikke har noget at g√łre med stammefolks umiddelbare oplevelse af dem selv og deres omgivelser, som er indpakket i s√¶dvane, dr√łm og vision.
 Den slags omtales ogs√• i traditionel Buddhadharma, men blot som almindelige milj√ł faktorer, som ikke har noget med  befrielse  og  oplysning at g√łre.  At spejle sit eget sinds hellige dimension i milj√łet  og kroppen kan synes spild af tid og engagement,  med mindre man er en slags shaman eller √•ndemaner. I traditionel Buddhadharma tr√¶kker man sine mentale spejlinger hjem til sit  eget sind. Det kaldes at opgive projektion eller  asravas (p√• sanskrit). Indenfor traditionel buddhistisk Tantra vil man imidlertid som en del af tr√¶ningen betragte det omgivende milj√ł som et ’rent Buddha land’ – alts√• et  paradis, befolket af  Buddha’er, som blot opf√łrer sig som om de er helt almindelige mennesker. Alt imens man som udgangspunkt betragter sig selv som et almindeligt menneske, som leger sig ind i at blive til en Buddha, mens ritualet foreg√•r. Denne Tantra metode tr√¶kker ogs√• projektionerne hjem i ens eget sind ved at opfatte alt og alle som rene, og kun sig selv som uren, mens man renser sig rituelt og genopst√•r s√• ogs√• som en Buddha, hvorved alle projektioner er v√¶k. S√• igen ligner Trungpa’s Werma praksis en Yidam  sadhana, hvis vi skal forst√• det s√•dan, at man opl√łser sine projektioner i denne praksis type.
  Hvis man er interesseret i Buddha's L√¶re, synes dette system at v√¶re et vildspor og en fejl-fortolkning af virkeligheden med et kraftigt element af un√łdvendig overtro. Men det h√łrer med til Trungpa Rinpotje's kreative side, at han kunne udvikle hele systemet og aktualisere det i et fors√łg p√•, at g√łre hele Nova Scotia halv√łen i N√ė Canada til hans eget lille kongerige. Han udn√¶vnte ministre og forvaltninger og bosatte sig som en enev√¶ldig konge uden land i et stort og meget dyrt hus i Halifax, hvor nu hans s√łn bor som den anden konge af et fantasi land. Det er s√• et sp√łrgsm√•l, om denne konstruktion har nogen fremtid. Is√¶r set i lyset af  Sakyong Mipham's sex skandale, som kom til offentlighedens kendskab i juni 2018.
 Jeg vil overlade det til akademikerne at udrede Trungpa Rinpotje’s B√∂npo forbindelse og brug af ’Werma’ begrebet.  Der synes at v√¶re en skjult forbindelse.
 Man kan ogs√• sp√łrge: hvorfor denne tr√¶nings form? Alt i alt virker det hele jo som en p√• alle m√•der d√•rlig ide. Man kan argumentere, at folk har brug for mere end blot Buddhdharma, fordi de fleste har brug for ’at finde sig selv.’ Men  ud over psykoterapi, som mange moderne mennesker faktisk har brug for, s√• er det bedste supplement til Dharma praksis for eksempel Qigong, Tai Chi eller lignende, hvor krop og sind forenes i tr√¶ningen.  Shamar Rinpotje anbefalede Qigong.
 L√¶s artiklen:  Shitstorm i Shambhala International juni juli 2018  - om skandalen.
 I 1984 udgav Trungpa Rinpotje bogen: Shambhala, The Sacred Path of the Warrior, af Ch√∂gyam Trungpa, Forlag: Shambhala Publications – ISBN: 0-394-72329-5.

  Shangpa Kadjy  (tib.):
 (tib.)  se under:  Khyungpo Naldjor  og  Kadjy.

  Shantarakshita (skt.):
 se under:  ŇöńĀntarakŠĻ£ita.

  Shastra  (skt.):
 betegnelsen p√• en klassisk autoritativ kommentar eller afhandling, i reglen om et bestemt emne eller en bestemt filosofi. Fortidens mestre skrev mange s√•danne  shastras, og fordi de er autoritative henregnes de til  den almindelige  Abhidharma  litteratur, sk√łnt de ikke er officielle Abhidharma b√łger som s√•dan.

  Shavaripa  (skt.):Mahasiddha og Mahamudra mester Shavaripa
 Det er usikkert, hvorn√•r han levede, men det m√• have v√¶ret i den sidste halvdel af det f√łrste √•rtusinde EVT.  Shavaripa var Maha-mudra  mester og  Maha-siddha  - elev af  Nagardjuna  og  Lama  for  MaitripaShavaripa  kaldes ogs√•  Sabara. Ikke meget er kendt til  Shavaripas liv. Han kom fra Bengalen, hvor han m√łdte Nagarjuna, men boede det meste af sit liv i Sydindien, hvor Maitripa fandt ham. Han n√¶vnes i mange  transmissions  linier og optr√¶der ogs√• som vision for mange senere mestre  (i f√łlge G√ł Lotsawa’s  ‘Blue Annals’).
   I legenden om  Shavaripa  er det en manifestation af  Bodhisatva'en  Avalokitesvara, som bliver  hans Lama  ved at demonstrere virkningen af  karma. De l√¶rde mener, at denne Avalokitesvara er identisk med Mahasiddha  Saraha. Navnet  Shavaripa hentyder til en noget vild stamme af mennesker, kaldet Sabara, som levede i Vindhya bjergene syd for Ganges sletten i Indien. De levede som j√¶gere og samlere og kl√¶dte sig i p√•fuglefjer.
   Da det forekommer noget usandsynligt, at Saraha's elev kunne blive Lama for Maitripa, fordi der er adskillige √•rhundreder mellem Saraha og Maitripa, mener de l√¶rde, at arvef√łlgen forblev i Sabara stammen efter  Shavaripa den Store, s√• det var en senere og yngre  Shavaripa, som gav instruktion til Maitripa.  Shavaripa betyder 'hjortedr√¶ber' – det var hans besk√¶ftigelse indtil han m√łdte Saraha. Derfor ses han afbildet med en bue i h√•nden, hvorp√• der er hovedet fra en hjort.

  Shedra (tib.): KIBI - shedra'en i New Delhi, Indien.
 traditionelt institut for h√łjere  akademiske studier, i reglen anbragt i forbindelse med et kloster. Efter eksamen kan de h√•befulde aspiranter opn√• en akademisk kadidat grad ligesom en magister titel som hedder  Acharya p√• sanskrit  (tib.: Lop√łn)  og en akademisk doktor titel som  Pandit  (tib.: Khenpo - se ogs√• underGeshe).

  Sherab (tib.):
 se under:  Pradjna.

  Shila (skt.):
 disciplin, etik. Indenfor  Mahayana er  shila en f√¶rdighed blandt  De 6 Fuldst√¶ndige F√¶rdigheder   (6 Fuldkommeng√łrelser), nemlig at kunne beherske sine reaktioner (skt.:  caitasikas) p√• diverse indtryk (skt.: vidj√Īaptis) med ’sunde’ (skt.:  kushala) foranstaltninger (skt.:  upaya). S√• Mahayana’s etik og disciplin handler dels om holdninger, som generelt kan karakteriseres som at fremelske et √•bent sind og hjerte, skt.:  Bodhicitta. Hvad ang√•r handlinger drejer det sig om de  to slags gavn. N√•r du f√łlger denne  shila, kaldes du for en  Bodhisatva. Graden af virkeligg√łrelse af denne  shila betegnes med de 10  bhumi’er eller Bodhisatva-trin. Er du endnu ikke n√•et til den f√łrste bhumi, betegnes du som aspirerende Bodhisatva, og dit Bodhicitta er endnu kun et √łnske og en hensigt. Alt begynder jo med begyndelsen. Til at underst√łtte denne slags  shila har vi  Bodhisatva l√łfter. Sk√łnt alle, som tager disse l√łfter, alle betegnes som Bodhisatva’er, er det normalt kun folk med virkeligg√łrelse af bhumi’er, som kaldes for det. En Bodhisatva’s  shila er baseret p√• en eller anden grad af  Hinayana.
  Indenfor Hinayana er  shila betegnelsen for diverse begr√¶nsninger i deres handlinger, som dels l√¶gfolk, dels munke og nonner p√•tager sig – nogle gange som som  l√łfter, skt.:  pratimoksha. Disse begr√¶nsninger og l√łfter udspringer dels af holdningen om  (skt.ahimsa, det ikke at ud√łve skade eller vold p√• andre  sansende v√¶sner – dels udspringer de af den rigtige (skt.:  samyak) forst√•else eller hensigt  (skt.: samkalpa) ang√•ende   (skt.) anatman og   (skt.) samsara. Denne forst√•else eller hensigt ang√•r  den 8 foldige vejs  andet punkt.
  Indenfor  Mantrayana findes  shila b√•de i form af   (skt.sadhana  og  (skt.samaya.
  Ved at udvikle  shila samler du p√• – eller du opbygger –  (skt.) punya, dyder eller gode menneskelige kvaliteter. De vil hj√¶lpe dig med at stoppe ’d√•rlig’ eller usund, skt.:  akushalakarma, fremme den gode eller sunde, skt.:  kushala, samt langsomt frig√łre dig fra tilknytning og identifikation med dine oplevelser.  Shila opdyrkes sammen med  shamathasamadhi og  vipashyana. Erfaringen fra meditation g√łr det s√• meget nemmere at ud√łve shila.
  Uden  shila  f√•r du aldrig styr p√• dine reaktioner.
 Se ogs√• under:  tre slags tr√¶ning.

  Shin√© (tib.):
 se under:  shamatha.

  Shravasti (skt):
 var hovedstad i kongeriget Kosala, som var et nabo rige til  Sakya folket.Jetavana Kloster. Fotograf ukendt.
   Billedet viser Jetavana
  Kloster ruinerne med
  Buddha’s mnuke celle.
Buddha Sakyamuni tilbragte megen tid her i parken Jetavana, som han fik for√¶ret tidligt i sit livs forl√łb som  Guru, og som hurtigt blev til et egentligt kloster. Jetavana Kloster var ogs√• kendt som Ananthapindika’s park, fordi denne k√łbmand sammen med prins Jeta var de glade givere af parken og kloster bygningerne. Mange af Buddha’s  Sutra’er blev erkl√¶ret her.
 Shravasti var en storby p√• Buddha's tid - en af de 6 st√łrste byer i Oldtidens Indien.
  L√¶s ogs√• om de  8 pilgrimsteder.

  Siddha (skt.):
 tib.: drubtob  [grub thob]  en mester af  sadhana  og  samadhi.  En  siddha mestrer alle  4 dhyanas. Mesterskabet bevirker, at s√•kaldte s√¶rlige evner, skt.:  siddhi, viser sig.

  Siddhartha (skt.):
 Buddha Sakyamuni’s  navn  som prins. I  Theravada  traditionen siges dette navn at v√¶re forkortet. Hans fulde f√łdsels navn skulle have v√¶ret:   Sarvarthasiddha,  hvilket betyder den helt fuldkomne.
 Familie navnet var  Gotama.

  Siddhi (skt.):
 tib.: √Īg√łdrub  [ŗĹĎŗĹĄŗĹľŗŶŗľčŗĹāŗĺ≤ŗĹīŗĹĖ  dngos grub], en s√¶rlig eller us√¶dvanlig evne. S√¶rlige evner kan v√¶re b√•de √•ndeligt us√¶dvanlige og af mere verdslig eller hverdags agtig  karakter. √Öndelig  siddhi er evne til  befrielse og  oplysning  samt  uforhindret intuitiv viden,  skt.:  dj√Īana.

 De ypperste siddhis  er – fordi de danner basis for de f√łr n√¶vnte – at kunne give slip p√•  tilknytning, at kunne leve med uhindret medf√łlelse, skt.:  karuna, at have opn√•et urystelig hengivenhed, skt.:  sraddha, og at have virkeliggjort den korrekte anskuelse, skt.:  pramana, og direkte erkendelse, skt.:  pratyaksha.
 De verdslige  siddhi’er  er evne til at kunne se og h√łre, hvad der sker, p√• enorme afstande, beherskelse af de fysiske  elementer, forl√¶ngelse af livsl√¶ngden, evne til helbredelse af sygdomme, magt over verdenen af  sp√łgelser  og  dj√¶vle og lignende.

  Sikker & sikkerhed  (i anskuelse og ud√łvelse):
1.   N√•r al  tvivl er fjernet og v√¶k p√• grund af grundig,
      gennemf√łrt og ordentlig unders√łgelse – i s√¶rdeleshed emnerne om manglen p√• et egentligt Selv, skt.:  anatman, samt  Pradj√Īaparamita – er der en rest tilbage. Denne rest er en tillid til at man har forst√•et emnerne godt, og ikke bare s√• godt som muligt. Man har  udt√łmt  emnerne og dermed afklaret dem. Derfor er fjernelse af tvivl  basis for, at  yogi’en er  sikker i sin forst√•else og praksis, skt.:  sadhana.  En s√•dan  sikkerhed i anskuelse og praksis er n√łdvendig for at opn√• mesterskab i  samadhi og gennemtr√¶ngende  indsigt i sindets natur,  Buddhanaturen, og sindets virksomhed, de 5  skandha’er.
 Tilsvarende behandles enhver tvivl om andre emner. Til geng√¶ld skal man g√• videre med sin forst√•else og praksis, n√•r tvivlen er afl√łst af afklaret  sikkerhed. En ubeslutsomhed, som handler om at yogi’en egentlig ikke ser en interesse i at opgive  tilknytning  og  identifikation, skal ikke n√¶res. En s√•dan yogi b√łr blot opgive at ville g√łre to ting p√• en gang. Man kan ikke b√•de give slip og holde fast. √ėnsker yogi’en at nyde livets og verdens gl√¶der og lide under de medf√łlgende sorger og  lidelser, er tiden jo slet ikke inde til at give slip. Det er afg√łrende n√łdvendigt, at yogi’ens motivation ogs√• er afklaret og sigter p√• at n√•   Nirvana. Er motivationen af en helt anden karakter, eller hvis motivet ogs√• handler om det gode liv og selvbekr√¶ftelse, s√• er tiden ikke moden til at give slip, men til at unders√łge yderligere og grundigere. Det kan jo meget vel v√¶re, at du b√•de √łnsker det gode liv og Nirvana, fordi du endnu ikke har opdaget, at tilknytning og identifikation med  samsara er en  forhindring for  befrielse  og  oplysning. Er du romantisk anlagt, kan du typisk sagtens forestille dig, at du b√•de kan opn√• et perfekt samsara og en fuld oplysning. En n√¶rmere unders√łgelse af forholdet vil afsl√łre umuligheden af den konstruktion.
 Is√¶r kan  Tantra’s anskuelse af tomhedsnaturen, skt.:  sunyata, f√• dig til at misforst√• p√• netop denne m√•de. Tantra vil anvise, at du blot b√łr praktisere frugten af sadhana, som om den allerede er opn√•et, selvom du faktisk kun er n√•et til at plante og opdyrke frugttr√¶et. Som begynder i Tantra kan du faktisk kun praktisere smagen af frugt. Det er til geng√¶ld fuldt ud muligt, fordi alt jo til syvende og sidst er  sind. Men husk p√•, at ogs√• i Tantra afh√¶nger din praksis af b√•de evne til samadhi og indsigt. Ogs√• i Tantra skal du l√¶re at mestre de 6 fuldst√¶ndige f√¶rdigheder, skt.:  paramitas, herunder de 4  dhyanas, mesterskab i samadhi.
 Der kan ogs√• v√¶re andre grunde til, at det ikke er tiden til at droppe tilknytning og identifikation. For eksempel sociale forpligtelser eller anden vigtig og m√•ske sund, skt.:  kushalakarma.
 Genkender yogi’en, at en s√•dan ubeslutsomhed om at give slip p√• tilknytning og identifikation pr√łver at forkl√¶de sig som tvivl om anskuelse og praksis, kan tiden alligevel v√¶re inde til at give slip, for hvem √łnsker
      sorger og lidelse?
2.  Sikkerhed i betydningen at v√¶re beskyttet ang√•r
      f√łrst og fremmest emnet  tilflugt, som giver buddhisten en vis beskyttelse mod at fejle og mod sp√łgelser,  guderdj√¶vle og lignende. I almindelighed er der ingen s√¶rlige fare momenter ved  Buddhadharma, s√• tilflugten i de  3 √Üdelsten er p√• linje med de andre verdens religioner, hvad ang√•r beskyttelse mod livets faldgruber ved hj√¶lp af h√łj etik, skt.:  shila, fremelskelse af  Bodhicitta og ved at forholde sig til det  hellige.
 Indenfor  Tantra er der en s√¶rlig beskyttelse ved  mesterl√¶ren,  de  3 r√łdder samt den s√¶rlige hellige forbindelse til Buddhanaturen, skt.:  samaya, som fremelskes i  Mantrayana. Der er en s√¶rlig problematik og et specielt emne i Tantra omkring de s√•kaldte Dharma-beskyttere, skt.:  Dharmapalas  og  Dharma-rakshasas.
 L√¶s ogs√• om:  tvivl;  og om:  tro  eller hengivenhed, skt.:  sraddha.

  Sind:Tegning af et tibetansk spejl med vedh√¶ftede silkebannere. Et s√•dant spejl er normalt lavet af messing og h√łjglans poleret. Spejlet symboliserer sindets natur.
 (skt.:  citta  - tib.: sem)Sindet er b√•de alle  oplevelser og potentialet til oplevelse.  Sind betyder b√•de grundlaget  (skt.: alaya), potentialet og strukturerne til  oplevelser og den form og de navne  (skt.:  namarupa), som oplevelserne faktisk f√•r ved deres tilblivelse, n√•r de momentant, skt.:  ksaneksana, opst√•r i og ved  de 5 skandha'er.    Alts√•:  sindet er en beholder  (alaya) for sine oplevelser, og de processer som danner dem  (de 5 skandha’er), samt selve de mangfoldige oplevelser.  Sind og oplevelser er s√•ledes to ord for det samme, hvor blot v√¶gten l√¶gges to forskellige steder, alt efter om vi beskriver det √•benbare eller det indlysende. Oplevelserne er jo √•benbare, og sindet som ophav til dem er indlysende.
 Resultatet af  sindets processer er naturligvis, at oplevelserne opst√•r som om, at de er noget andet end  sindets rum, klarhed og processer. Oplevelserne er imidlertid liges√• meget  sind som grundlaget for dem. De fleste vil have nemt ved at forst√•, at deres tanker og f√łlelser er lavet af sind, mens det bliver vanskeligere, n√•r de f√•r at vide, at ogs√• sansninger er sind. Sansninger forekommer jo s√• fysiske, fordi de handler om at opfatte noget fysisk, som man kan m√•le, veje, smage, lugte, m√¶rke, h√łre og se. Men det, som du ser, er ikke foran dine √łjne, men p√• nethinden. Du ser slet ikke ting og sager, men lys og farver. Det er f√łrst n√•r lysene og farverne er opfattet af  sindet, at du ser ting og sager som om, at disse ting og sager er udenfor din krop og dit sind og foran √łjnene.
 S√• mens det som sanses er mystisk og m√•ske anderledes end den form, som sanses, s√• synes man umiddelbart, at sansningerne er noget andet end sindet og de ’indre’ oplevelser af tanker og f√łlelser. Fordi det er  en psykologisk urealistisk forst√•else – eller en abstraktion – skelner vi i  Buddhadharma mellem sanse genstande, skt.:  vasanas, og selve sansninger, som kaldes for kontakt, skt.:  sparsa, hvorved sansningens form, skt.:  rupa, opst√•r i  sindet som en oplevelse.  Mens  sindet p√• den ene side er oplevelsernes  karakteristika  og natur ved sin passive karakter af potentiale for oplevelser og bevidsthed, s√• er p√• den anden side selve oplevelserne karakteriseret ved dynamisk aktiv bevidsthed  (skt.:  vidj√Īana), som tager form af de  dharma'er, som udg√łr  sindet og bevidsthedens indhold.   Sindet aktualiseres s√•ledes altid som  bevidsthedens √łjeblik  (se ogs√• under: santana), hvilket m√• karakteriseres som en aktivitet, mens sindet som potentiale er passivt. P√• denne m√•de er sindet b√•de en  oplevelse  og noget, som ligger bagved oplevelsernes tilblivelse som potentiale.
  Begrebet  sind er filosofisk set en  deduktion,  hvilket vil sige et   begreb. Som begreb om et potentiale, som ingen nogensinde har set i sin passive virkelighed, er  sindet i en √¶gte buddhistisk forstand en  illusion, sk√łnt det er et praktisk begreb for folk, som mediterer. Den eneste konstaterbare virkelighed er det  bevidste √łjeblik (l√¶s om det i Shamar Rinpotje's artikel: Vaibhasika).
 I  Buddhadharma er sindet interessant, fordi de  4 √Üdle Sandheder handler om  lidelse  og  lykke. Lidelse og lykke er jo oplevelser, og oplevelser foreg√•r i sindet. Da  sindet s√•ledes er basis for de 4 √Üdle Sandheder, f√•r det ogs√• en overordnet betydning i Buddhadharma’en. N√•r du unders√łger dine oplevelser generelt, finder du sindet ved simpel filosofisk deduktion. Det beskrives i artiklen ’Dharmadhatu’ s√•ledes:
 ”Vi kender til sindet, fordi vi har oplevelser. Fordi der er oplevelser, m√• der ogs√• v√¶re plads til dem i sindet. For at oplevelserne kan opleves i al deres forskellighed, m√• sindet ogs√• evne at kaste klarhed over dem. Fordi oplevelserne b√•de opst√•r, udfolder sig og forsvinder hele tiden, m√• der v√¶re processer i sindet, som bevirker det. Disse processer kan isoleres til de 5  skandha'er, som hver is√¶r er udtryk for grupper af sindslige processer og mentale m√łnstre.  Der observeres ikke noget vidne til oplevelserne, fordi observat√łren er vidnet. Fordi man b√•de kan  knytte sig til - samt  identificere sig med - oplevelserne - og lade v√¶re med det, betegnes disse to modsatte tilstande som dels  klistersind og  visdomsind. Begge sindstilstande farver  (eller parfumerer) oplevelserne. Visdom  (skt.: dj√Īana)  ligger gemt v√¶k i lidenskab som potentiale. Find den. N√•r du finder den, vil du helt naturligt ogs√• finde klarhedens visdom  (skt.:  pradj√Īa), som er identisk med sindets enkle, iboende og pr√¶cise klarhed.  [De sidste to s√¶tninger er ikke deduktion, men instruktion p√• basis af deduktionen.]
 Vi begriber, at vi har et sind, fordi vi begriber, at vi har oplevelser. Imidlertid h√łrer b√•de begreberne sind  og oplevelse hjemme i begrebernes verden i den fjerde skandha’s abstrakte dimensioner. S√•  sindet er p√• en og samme gang nogle meget mystiske fase-skiftende processer i en gr√¶nsel√łs beholder og en illusion uden  essens.  Det er imidlertid ganske enkelt.
 Karmapa skriver om  sindet p√• Facebook den 16. november 2018:
“I almindelighed er sindet p√• ingen m√•de indviklet. I  sindets natur er der hverken h√•b eller frygt, eller noget som helst andet. N√•r vi betragter en baby, bem√¶rker vi, at barnets m√•de at opfatte den samme verden, som vi ser, er meget meget enkel. Barnet har n√¶sten ingen af vore h√•b eller frygt i den alder. Som b√łrn vokser op, vil de naturligvis l√¶re vores indviklede m√•der  [at leve p√•]  og g√łre tingene mere og mere vanskelige. Og nu  [som voksne]  n√•r vi pr√łver at opfatte noget ganske enkelt, er vi s√• vant til at forholde os til ting p√• indviklede m√•der, at vi fort√¶ller os selv, at 'det m√• v√¶re indviklet.' Derfor tror vi, at der m√• v√¶re noget, som vi ikke f√•r √łje p√•. Og derfor bruger vi en hvilken som helst tilg√¶ngelig metode til at finde en s√•dan mystisk ting  [som forekommer at m√•tte v√¶re skjult]. Men n√•r det nu slet ikke er s√• indviklet, kan vi ikke finde noget, fordi der ikke var noget indviklet til at begynde med. Og som resultat af ikke at opdage noget indviklet, bekr√¶ftes vi p√• en m√•de i antagelsen af, at der virkelig m√• v√¶re noget mystisk. Fordi vi ikke finder noget, opfinder vi noget, en etiket, som s√¶ttes oven p√• denne tvivl. Det g√łr ting meget mere besv√¶rlige  [end de faktisk er].”
 S√• det besv√¶rlige er slet ikke  sindet. Det vanskelige er tilknytning  og  identifikation, som vi instinktivt dyrker p√• grund af de  3 sl√łr.
 L√¶s mere under:  citta  -  santana  -  sunyata  -  og  vidj√Īana.  L√¶s ogs√• om:  samsara. L√¶s ogs√• artiklerne:  De 5 skandha’er  –  og:  Om opfattelsen  –  samt:  Hvad er en oplevelse?

  Sindsgifte:
 - se under:  klesha.

  Sj√¶le vandring:
 se under:  genf√łdsel  og  bardo.

Click here to get to the top

  Skade:
 Ligesom der er to slags  gavn, er der to slags skade. Skade for en selv og skade for andre eller milj√łet. Skade p√• milj√łet og de andre kan i √łvrigt godt skade en selv. Advarses skilt:l ulykkeS√• det der menes i  Dharma'en  med negativitet og d√•rlig  (skt.:  akushala,  usund)   karma, er dine holdningers  (skt.:  samskaras)  og handlingers  (skt.: karma)  skade virkninger, som kaldes 'usunde'  (skt.: akushala), n√•r de skader. Desv√¶rre er mennesker meget dygtige til mentalt at forestille sig, at forskellige skader p√• b√•de en selv, andre og milj√łet, faktisk er uskadelige. Det skyldes ikke mindst, at mange holdninger og handlinger udspringer af de  lidenskabelige f√łlelser, skt.:  kleshas.
  N√•r  de 3 sl√łr er v√¶k, oph√łrer motivationen til at skade. Indtil da, m√• du bruge  modgift og dyrke  lodjung. Emnet er naturligvis  relativt  i sin karakter.
 Se ogs√• under:  gavn.  L√¶s ogs√• om:  Bodhicitta.

  Skandha  (skt.):
 en hob, bunke, samling eller et bundt. Den oprindelige betydning p√• sanskrit er inddeling eller afdeling, for eksempel social klasse eller bydele.  Betydningen er en ‘gruppe’, mere pr√¶cist - som buddhistisk fagsprog - en gruppe mentale processer, som
  
A)
  b√•de ligger til grund for vores oplevelser,
   B) faktisk ogs√• er det, som frembringer oplevelserne,
         sammens√¶tter dem og som endelig
   C) ogs√•  ER oplevelserne, som s√•ledes opst√•r.
Der er 5  skandha’er eller grupper, som hver i s√¶r bidrager hertil p√• forskellig m√•de:
1)   rupa  skandha, sansning , skt.:  sparsa,
       bevirker opfattet ‘form’.
2)  vedana  skandha, ‘f√łlelse’ ved denne form.
3)  samdj√Īa  skandha, ‘opfattelse’ - form og f√łlelse
      danner mentale indtryk,  dj√Īenas, som her ogs√•
      fortolkes,  vidj√Īapti.
4) samskara  skandha, de mentale reaktioner herp√•.
5) vidj√Īana  skandha, bevidsthed om oplevelsen.
   I den  direkte erfaring,  pratyaksha,  opleves der ikke noget udenfor de 5  skandha’er. Betegnelsen ‘hob’ peger ogs√• p√•, at der ophobes 5 slags ‘√łjeblikke’, som tilsammen udg√łr  bevidsthedens √łjeblik, som sindet str√łmmer igennem fra det ene √łjeblik til det n√¶ste, skt.:  santana. Hver enkelt  skandha kan ogs√• opfattes som et enest√•ende √łjeblik, fordi der er et lille bitte tidsrum mellem hver  skandha. I praksis er  skandha’erne dog samtidige, fordi tidsrummene mellem √łjeblikkene er s√• sm√•. Desuden ligger der en begr√¶nsning af disse  begreber, ved at de f√łrste 4 skandha’er p√• en m√•de ikke opleves, da der kun er bevidsthed i den femte. S√• det er i den femte  skandha, at hele forl√łbet som et f√¶rdigt resultat  erfares. Imidlertid er de 5 skandha’er netop et begreb og derfor ogs√• en illusion, skt.:  maya. For at de f√łrste 4  skandha’er kan virke og blive til oplevelser, m√• der v√¶re en eller anden form for bevidsthed til stede. Det kan dog kun v√¶re en rudiment√¶r form for bevidsthed, da oplevelsen jo i de f√łrste 4  skandha’er endnu ikke er f√¶rdig udviklet. Desuden m√• vi forst√•, at de 5 skandha’er som √łjeblikke i et tidsforl√łb netop b√•de er  samtidige  s√•vel som  forskellige, fordi ogs√•  tid  er en  illusion.
 L√¶s ogs√• om:  santanaL√¶s artiklen: de 5 skandha’er.
L√¶s ogs√• om skandha’erne i artiklen:
 Om opfattelsen 2, sindets processer.
L√¶s desuden  artiklen:  Hvad er en oplevelse?

  Sl√łr :
 se under:  ńĀvaraŠĻáa.  L√¶s ogs√• om:  de 3 sl√łr.

  Smriti (skt.):
 
[smŠĻõti] - (overs√¶ttes normalt med det noget misvisende engelske udtryk: mindfulness - tib.: drenpa) 
  A) Smriti  betyder  v√•gent n√¶rv√¶r, opm√¶rksomt
         tilstedev√¶r i enkel bevidsthed, en fastholdt rummelig opm√¶rksomhed, et n√¶rv√¶r  (i mods√¶tning til  √•ndsfrav√¶r). P√• gammelt dansk agt eller agtsomhed, at give agt eller agtp√•givenhed, hvilke sidste udtryk jo stadig bruges. Som  Buddhadharma fagsprog menes der dog mere end blot og bar tilstedev√¶r, og den almindelige betydning af agtp√•givenhed p√• dansk som ’forsigtighed’ er her misvisende.  Smriti er en sindstilstand, hvor der er vedvarende opm√¶rksomhed p√• sindet i nu’et, hvor du er fuldst√¶ndigt bevidst om   sindets bev√¶gelser  og om  sindets rummeligheds natur,  mens der er en tilstedev√¶relse eller ihukommelse af  meningen  med Buddha’s L√¶re  (Buddhadharmaog et kendskab til, hvordan den kan anvendes lige her og nu. Et s√•dant kendskab er derfor n√łdvendigt at besidde for at kunne Giv agt advarselsskilt.dyrke  v√•gent n√¶rv√¶r  i en buddhistisk forstand. Kendskabet kommer med tr√¶ningen, n√•r man har  erfaret virkningerne af metoderne, skt.:  upayas.
  Betydninger af  smriti: f√łrst og fremmest betyder  smriti  det at bruge hukommelsen. I en buddhistisk betydning medf√łlger to faser naturligt.
 1) At huske meningen med Buddhadharma, som du √łnsker at fremme, og
 2) hvordan du bruger hukommelsen under tr√¶ningen. Det kan tydeligg√łres ved forskellige betydninger:
‘husk at rumme bevidst’
(vær bevidst om det at rumme oplevelserne)
'husk det nu'
'fattet i sindet'
'husk meningen'
'tag dig sammen'
'mind dig selv [om meningen]'
'refleksion [over oplevelsen og erfaringen]'
'vågent nærvær [i bevidsthedens rummelighed og indhold]'
'bemærksomhed'
'læg blot mærke til [sindets rum Рsindets bevægelser og de 5 skandha'er]'
'våg vågent'
  F√łlgen af smriti:
'klar opfattelse'
'fattet sind'
'årvågen'
'uforstyrret betragtning'
'simpelt v√•gent tilstedev√¶r i enkel bevidsthed [i  bevidsthedens √łjeblik]'
 Nogle l√¶rde anser udtrykket for synonymt med  vidya, viden  (tib.: Rigpa), men  Vidya  er det modsatte af   Avidya(tib.: Marigpa)  uvidenhed eller ubevidsthed, hvilket betyder, at man f√łrst m√• blive oplyst, f√łr man opn√•r Vidya.  Smriti  derimod, kan b√•de v√¶re noget man tr√¶ner, og en tilstand man opn√•r som resultat af tr√¶ningen. Det er for eksempel den tilstand munke b√łr befinde sig i, n√•r de g√•r p√• deres tigger runde om morgenen blandt l√¶gfolket  i det ideelle buddhistiske samfund.
   Ch√∂kyi Nyima Rinpotje forklarer i sin bog  ‘Juvel of the Heart’  - “smriti  betyder, at man er bevidst tilstede i det √łjeblik, hvor en hvilken som helst af de 5   sindsgifte  [lidenskabelige f√łlelser, skt.:  kleshas] opst√•r i sindet. I det √łjeblik b√łr man forblive fattet og ikke blive grebet   [af lidenskaberne]. Sindet b√łr forblive i en afslappet tilstand.”   S√•ledes ang√•r  smriti  ikke kun en tr√¶ning af sindet i hverdagen, men ogs√• de formelle meditative √łvelser. Ved hj√¶lp af  v√•gent n√¶rv√¶r, den fastholdte rummelige opm√¶rksomhed, er det muligt at give slip p√• identifikation og tilknytning.   Samyak  smriti, det fuldst√¶ndigt v√•gne n√¶rv√¶r, er det syvende punkt i   den 8 foldige vej. Buddha Sakyamuni  anviste  4 f√¶stelser for v√•gent n√¶rv√¶r, smriti, som er:  krop, sansninger, sind og f√¶nomener. N√•r det v√•gne n√¶rv√¶r er s√•ledes f√¶stet eller fastgjort, kan der ikke opst√•  forhindringer for meditation. Dette er dog ikke alene kunsten, men ogs√• det som er sv√¶rt at mestre. Det betyder ikke, at det er umuligt at l√¶re og tr√¶ne, men netop at det faktisk er ret sv√¶rt, s√• der skal en hel del √łvelse til.
   B)  Om den ‘verdslige’ mindfulness:
          L√¶gen Jon Kabat-Zinn fra USA udviklede v√•gent n√¶rv√¶r principperne til behandling af smerter og stress. Jon Kabat-Zinn's  transmission stammer fra  Dharmal√¶reren Goldstein og hans l√¶rer Goenka fra Burma, alts√• en  Theravada  transmission. Ved denne 'verdslige' form for smriti  anbringes ud√łverne liggende p√• gulvet, samtidigt med at en instrukt√łr f√łrer dem gennem 45 minutter af detaljerede √łvelser. Bevidstheden ledes til at omfavne de forskellige dele af kroppen fra hovedet til t√¶erne. √ėvelserne f√•r folk til at slappe af, samtidigt med at opm√¶rksomheden ledes v√¶k fra stress Advarsels skilt indsn√¶vring.og smerter. Sk√łnt denne ‘verdslige’ form for  smriti  har helbredende kvaliteter, kritiseres den for at bringe folk ind i en buddhistisk kultur ad bagvejen s√• at sige, alts√• en snigende og lumsk m√•de at g√łre folk til buddhister.
 P√• den anden side kritiseres metoden for, at fremelske en buddhisme uden  Buddha. Denne ‘verdslige’ form er dog helt i √•nden for  shamatha  meditation, som ikke kr√¶ver at folk har taget tilflugt, f√łr de begynder p√• at meditere.  Buddha Sakyamuni blev selv indf√łrt i shamatha af sine  to meditations l√¶rere, som jo ikke selv var buddhister.
 L√¶s mere under:  shamatha
samt under:  alayavidj√Īana.
 L√¶s ogs√• om:  Oplysningens 37 faktorer.

  Sodjung  (tib.):
 reng√łring af  pratimoksha  l√łfter. Se under:  posada.

  Somapura [Mahavihara]  (skt.):
Ruinerne af Somapura Mahavihara var et af de store kloster universiteter i slutningen af det f√łrste √•rtusinde EVT.
Somapura
blev grundlagt af den foretagsomme konge Dharmapala fra Pala dynastiet omkring √•r 800. Ruinerne af klosteret ligger i Paharpur, Naogaon distriktet i Bangladesh.  Somapura blev erkl√¶ret et UNESCO Verdensarv lokalitet i 1985.
  Somapura var en del af et regul√¶rt netv√¶rk med de andre kloster universiteter i Bihar og Bengalen, hvor man ikke blot kunne blive munk og skaffe sig en akademisk uddannelse (shedra), Somapura computer rekonstruktion af dr.Naqi.men man kunne ogs√• uddanne sig i de klassiske dannelser, hvilket dannede grundlag for embedsmands standen i landene. Mange ber√łmte   pandit’ter underviste skiftevis p√• disse klostre. De andre kloster universiteter var  NalandaVikramashlaOdantapuri; Jagaddala.
 Somapura blev delvist √łdelagt ved brand efter √•rtusind skiftet som f√łlge af lokale krigs handlinger, men senere genopbygget. Da muslimske herskere fik magten i Bengalen i l√łbet af det 13. √•rhundrede, forfaldt kloster komplekset fuldst√¶ndigt, sk√łnt det undgik Nalanda’s forf√¶rdelige √łdel√¶ggelse.

   Sparsa  (skt.):
 sansning, ordret:  'kontakt' - mellem sanse-evne  (skt.:  indriya)  og sanse-stimulans, skt.:  visayas. Kontakten er sansningen, som bevirker, at den opfattede sanse genstand, skt.:  rupa, opst√•r som en mental form for  sindet
Sparsa
er mystisk, fordi sansning kan  't√¶nde' for sindet  (l√¶s artiklen:  hvad er en oplevelse?)Sparsa finder sted i   den f√łrste skandha, form  skandha’en.  L√¶s ogs√• artiklen:  Om opfattelsen 2, sindets processer.

  Sp√łgelse:
 se under:  gandharva.

  Sraddha  (skt.):
 hengivenhed eller det at hellige sig noget.
Se under:  tro.

  Sramana  (skt.):
 munk i betydningen at afholde sig fra  samsara. Udtrykket  sramana bruges synonymt med  Bhikshu, fuldt ordineret munk. Mens en novice munk kaldes for   sramanera (se nedenfor).  Men hvor betydningen af Bikshu hovedsagligt ligger p√• ’tigger,’ er meningen med  Sramana en ’afholdende’ person. Ikke blot er munken afholdende ved slet ikke at r√łre alkohol, men ogs√• i betydningen at have forladt et almindeligt liv med et hjem, familie, fast arbejde og en privat √łkonomi.  Sramana’en afholder sig fra den slags. Der er flere episoder i  Buddha Buddha Sakyamuni som sramana, udsnit fra 35 Buddhaer tangkha. Fotograf ukendt.Sakyamuni’s liv, hvor han b√•de betegnes som  sramana og selv kalder sig for en ’afholder.’
Billedet viser Buddha Sakyamuni som sramana med traditionelt munke t√łj og tiggersk√•l. Udsnit fra et maleri af de 35 Buddha'er. Tilsyneladende har han √łreringe, men det er ikke tilf√¶ldet. Det er huller i √łrene fra tunge og  store fyrstelige √łreringe, som ses og viser hans prinselige ophav og fortid.
For eksempel i det ber√łmte ’Ye Dharma’  dharani.   Der findes i  Agama  Sutra’erne et ordspil, hvor  sramana og brahmin synes synonyme. En s√•dan omtalt ’brahmin’ er med Buddha Sakyamuni’s sprogbrug ikke et medlem af den h√łjeste kaste i Indien, som vi normalt ville forst√• ordet. I stedet er det betydningen af renhed, som kendetegner en  sramana, hvilket er den egentlige betydning af ordet ’brahmin,’ og den forst√¶rkede betydning af afholdenhed fra erotik, som stadig i dag kaldes ’brahmacharyin’ i Indien, selvom det indiske kaste- eller klasse samfunds pr√¶ste sektion, brahmin’erne som hoved regel lever i √¶gteskab. Udtrykket ’renhed’ i denne sammenh√¶ng betyder, at munken, som f√łlger meningen med munke forskrifterne i sin livsf√łrelse og ikke bryder sine l√łfter om afholdenhed, ikke snavses til af verdslige  tilknytnings former og fordomme, fordi de preller af p√• ham uden at f√• tag i hans holdning eller handling. Det vil sige, at selvom  sramana’en lever i  samsara, er han samtidigt h√¶vet over verden. Det er den ene grund til at munkene v√¶rds√¶ttes som  hellige m√¶nd i de buddhistiske kulturer. Den anden grund er, at de repr√¶senterer en af de  tre √Üdelsten i  tilflugts ceremonien. Dette sidste er dog i vore dage helt symbolsk og et levn fra en mere oph√łjet tid, hvor mange mennesker blev  befriede  og  oplyste p√• stribe. Men det er den oprindelige betydning af udtrykket 'Sangha,' sk√łnt i vore dage er denne √Üdelsten  Bodhisatva'erne, den '√¶dle' Sangha, fordi de har plukket frugten af buddhistisk praksis, mens munkenes resultater – blot fordi de er munke – er tvivlsomme eller som hovedregel begr√¶nsede. Sramana’en har forladt sit hjem og sin familie og opgivet en verdslig karriere, men det er kun det f√łrste skridt p√• vejen til  Nirvana.
  I Oldtidens Indien var det kun Bikshus, som havde stemmeret og domsret indenfor munke samfundet. Det har de stadig, men deres reelle magt og indflydelse over deres eget munke samfund begr√¶nses af de traditionelle klostres  Tulku’er. Tulku’erne har deres egen organisation kaldet ’lhabrang’ p√• tibetansk.  Lhabrang organisationen var ikke lige, hvad Buddha Sakyamuni havde t√¶nkt sig i forbindelse med munkenes selv organisering og kloster institutionerne. I Tibet blev Tulku’ernes fyrstelige magt og indflydelse st√łrre end munke samfundenes. Ofte bet√łd munkenes samfund n√¶rmest ingenting, fordi de var fuldst√¶ndig afh√¶ngige af Tulku’ens lhabrang. 
  Denne udvikling har kun fundet sted i den tibetanske kultur kreds og m√• anses for en k√¶mpe udfordring for klostrenes traditionelle demokratiske styreform, som stammer fra Buddha Sakyamuni. Med en ’religi√łs fyrste’ som faktisk leder af et kloster, er de demokratiske institutioner udhulede og relativiserede. Da den tibetanske kultur i √łvrigt sender nogle af deres b√łrn i kloster som repr√¶sentanter for familien, er meningen med at blive munk og nonne ogs√• udhulet og relativiseret, for meningen er jo, at en munk eller en nonne forlader sin familie af sin egen vilje og p√• grund af sin egen personlige overbevisning. Alt i alt er munkenes kvalitet s√•ledes ikke, hvad den har v√¶ret i Oldtidens Indien. Der er dog h√•b endnu, fordi den oprindelige organisations form for munkene stadig eksisterer og anvendes.
  L√¶s videre om: Bhikshu. L√¶s ogs√• om:  upasaka. Se ogs√• under:  Vinaya  og  Pratimoksha. L√¶s ogs√• om: sramanera  nedenfor.

 Sramanera  (skt.):
 - tib.: getsyl, novicemunk. Ordet er afledt af  sramana, som bruges synonymt med  Bhikshu, fuldt ordineret munk.  For at leve et ’rent’ liv, var det tilstr√¶kkeligt med novice munke l√łfterne. En Sramanera holder de 5 rod  l√łfter ligesom Bikshus, de fuldt ordinerede, men kun i alt lidt over 30 gren l√łfter.  P√• grund af enkelheden og de f√• l√łfter er de fleste munke i dag sramaneras.
 Desuden er der en ’begynder’ ordination med kun i alt 10 l√łfter, kaldet ‘pravrajya’ (skt.)  eller ‘rabdjam’ p√• tibetansk. Denne ’begynder novice’ ordination beskrives som at forlade det verdslige liv til at begynde med. Tanken var, at folk f√łrst skulle v√¶nne sig til livet som ’afholdende’ og ’tigger,’ f√łr de kunne f√• en egentlig ordination. S√• ’rabdjam’ er en slags novice munk p√• pr√łve. Novice munke skulle leve sammen med deres instrukt√łr i munke livet og l√¶re meditations tr√¶ning samt anskuelse. F√łrst n√•r de derefter havde v√¶nnet sig til munke livet og f√•et en vis forst√•else samt erfaring i formel meditation, kunne de ordineres som Bikshus.
 L√¶s videre nedenfor om:  sramaneri, samt:  upasaka. Se ogs√• under:  Vinaya  og  Pratimoksha.

  Sramaneri  (skt.):
 novice nonne, med et begr√¶nset antal  l√łfter.  Tib.: getsylma.  De fleste tibetanske nonner er ordineret som   Sramaneris, og der er ingen   bikshunis. Nogle f√• nonner fra Vesten har taget den fulde ordination fra kinesiske    Mulasarvastivada transmissioner. Det er p√•faldende, at Bikshuni ordination har haft s√• vanskelige forhold udenfor Indien. Transmissionen kom til Kina via Centralasiens buddhistiske kongeriger i Oldtiden. I  Theravada er der hverken en transmission for Bikshunis eller  Sramaneris, s√• de hvidt eller lyser√łdt kl√¶dte kvinder i denne tradition holder  upasaka l√łfter. 
 L√¶s videre under:  bikshuni –  l√¶s ogs√• om:  Vinaya
– samt se under:  pratimoksha.

  Sravaka  og  Sravakayana  (skt.):
  - 'dem som lyttede' det vil sige, dem som faktisk var sammen med Buddha Sakyamuni og selv h√łrte hans egen instruktion. Betegnelsen kom ogs√• til at d√¶kke disse menneskers efterf√łlgere. Det er s√•ledes en samlet ben√¶vnelse p√• en del af  Hinayana. Den anden del er  Pratyekabuddha'erneSravaka’erne er alle de tidlige elever af  Buddha Sakyamuni, som de kendes fra  Vinaya Sutra  og Hinayana  Sutra’erne, som kaldes  agamasSravakayana ben√¶vnes derfor ofte som ‘elevernes fart√łj’.

Click here to get to the top

  Stoflighed eller substans:
  De buddhistiske opfattelser giver mulighed for at forst√• stoflighed p√• flere m√•der. Det stoflige er materielt til stede som sanse genstande, skt.:  visayas, sk√łnt det er et mentalt indtryk, skt.:  rupa samt:  dj√Īeya, som faktisk opleves – if√łlge  Sautrantika filosofien. I f√łlge  Pradj√Īaparamita g√łr det, at observat√łren oplever mentale indtryk – og dermed ikke direkte opfatter sanse genstande – at vi faktisk intet ved om bogstavelig stoflighed ved sanse genstandene, n√•r de nu blot er mentale indtryk. De egentlige sanse genstande opleves ikke direkte, s√• man kan ikke sige, at de eksisterer objektivt, fordi de kun opfattes subjektivt. I   sindet er alt lavet af sind, ogs√• sansning, skt.:  sparsa. S√• kun sansningerne er  relativt virkelige ved  de 5 skandha’ers arbejde, mens de ’egentlige og stoflige’ sanse genstande m√• v√¶re  transcendente i forhold til oplevelsen af dem. Det er deres  essensl√łshed og tomhed, skt:  sunyata. Opleveren eller observat√łren – os selv som vidne – opleves heller ikke, fordi det er vidnet, som oplever. S√• den subjektive essentielle virkelighed ved vidnet, opleveren, iagttageren eller observat√łren opleves heller ikke i oplevelses situationen.  Derfor opst√•r sp√łrgsm√•let:  hvad er en oplevelse?David Hume, oplysnings filosoffen fra Skotland
  Filosoffen David Hume (1711 – 1776) skrev v√¶rket:  A Treatise of Human Nature. I sin bog kritiserede Hume den almindelige opfattelse af menneskets enhed i krop, tale og sind som en sj√¶l, √•nd eller et egentligt Selv.
  Hans argument var enkelt: vi oplever ikke en ting – eller os selv – som en enhed, men som en samling – et bundt – af egenskaber. Det er egenskaberne, som vi kan opfatte, men ikke ’tingen i sig selv’ eller Selvet. Uden sine egenskaber eller 
karaktertr√¶k ville ’tingen’ eller ’Selvet’ ikke kunne formodes. En s√•dan formodning kalder Hume for association, alts√•  begrebs dannelse og sprog, skt.:  samskaras samt:  caitasikas. En formodning er bestemt ikke en  erkendelse eller sikker viden. Dette kaldte Hume for ’bundle theory’.
  Bundle theory m√• hedde ’bundt teorien’ p√• dansk. Den besk√¶ftiger sig med det umulige ved at beskrive substans, materie eller stoflighed, med mindre der er nogen til stede, som observerer eller oplever begivenheden. Vi kan ikke sige, at noget finder sted, hvis der ikke er et  vidne. Desuden kan vi kun opfatte en samling karakteristika ved oplevelserne, men ikke ’oplevelserne i sig selv’ – oplevelserne er simpelthen et bundt af egenskaber.
  Vi kan ikke vide, hvad der finder sted ud over begivenhedens karakteristika, ligesom vi heller ikke kan vide, hvad opleveren af begivenheden er for en st√łrrelse, ud over at v√¶re vidnet, iagttageren eller observat√łren, som karakteriseres ved evne til oplevelse.
 Vi kan kort sagt kun tale om egenskaber ved begivenheder, skt.:  dharmas, og  vidner, mens essensen forbliver spekulativ, fordi den ikke kan opleves direkte men kun formodes. (Vi vil s√• gerne dyrke s√•dan formodning, fordi det ville v√¶re rart med en ordentlig forklaring. Vi har en forventning om en forklaring og formoder, at alt kan forklares, hvis vi blot har tilstr√¶kkelig med viden.  Buddha Sakyamuni peger i stedet p√•:  anatman  og  sunyata.) Med denne tankegang g√łr Hume materialisterne til idealister – i en filosofisk forstand.
  Denne ’oplysnings’ filosofi kan ligne Buddha Sakyamuni's l√¶re om de 5  skandha'er. Imidlertid indeholder Buddha Sakyamuni's beskrivelse en pr√¶cis definition af de forskellige opfattede enkeltheder, skt.:  dharma'ers afh√¶ngighed af hinanden, samtidigt med en l√¶re om  Dharmadhatu, omr√•det hvori dharma'erne udfolder sig. Dharmadhatu og dharma’erne st√•r i afh√¶ngighed til hinanden, er √•rsag til - og virkning af - hinanden. Skandha betyder netop ordret 'bundt' af egenskaber, men beskrivelsen i  Buddha’s Dharma er mere psykologisk end filosofisk, for disse 5 'bundter' beskriver sindets virksomhed.
  Den samlende betegnelse for helheden ved de 5 skandha'er er derfor ’sindets virksomhed’  – beskrevet ved sin egenskab af ’bundt af bundter’. Sindets virksomhed er i sig selv en samlet egenskab ved  sindets natur, nemlig sindets  klarheds natur. Det er en aktiv egenskab, som best√•r i sin evne til at udfolde de 5 skandha'er, som p√• forskellig m√•de beskriver, hvordan klarheds naturen bevirker opfattelse af oplevelser.
  Sindets klarheds natur omfattes af sindets beholder natur, skt.:  alaya, sindets rummelighed, som m√• betegnes som passivt ved blot at give plads til oplevelserne. Det at give plads, m√• ogs√• betegnes som en egenskab. Buddha Sakyamuni's l√¶re g√•r s√•ledes langt videre end 'bundle theory' ved at beskrive sindets rum og klarhed. Den manglende enhed eller essens ved sindet erstattes af egenskabernes samspil i en helhed, som karakteriseres ved egenskabernes samtidige opst√•en og gensidige afh√¶ngighed  (√•rsagsk√¶den). Helheden udtrykkes ved begrebet Dharmadhatu, som ikke er en enhed, men enhedernes  helhed.
 Det er ikke n√łdvendigt med mere end Dharmadhatu,  dhatu’erne og dharma’erne til at forklare oplevelser. Imidlertid udelukker begrebet Dharmadhatu ikke, at der kunne eller m√•tte v√¶re mere. En s√•dan eventualitet har bare intet med erkendelse eller oplevelser at g√łre, fordi s√•dan eventualitet ikke kan erkendes eller opleves p√• grund af oplevelses situationen, hvor der jo kun opfattes egenskaber eller karaktertr√¶k.
  Hume’s filosofi form√•ede ikke at inkorporere rummeligheds bevidstheden, skt.:  alayavidj√Īana, fordi den tanke var yderst fremmed for europ√¶isk tankegang i 1700 tallet. Imidlertid fik Hume fat i den grundl√¶ggende essensl√łshed og formulerede den ret pr√¶cist, s√• hans filosofi har gyldighed ogs√• i vore dage. Den er bare ikke komplet uden alaya.
 Hume's bundt teori videref√łres af den senere danske atomfysiker Niels Bohr, som sagde:
"Der er ingen kvantum verden  [kvante fysisk verden, hvor  elementernes opholdssteder eller svingninger ikke ligger fast, men befinder sig i en vedvarende ubestemthed, indtil de faktisk observeres p√• et bestemt tidspunkt]. Der er kun en abstrakt kvante fysisk beskrivelse  [af egenskaber]."
  Alayavidj√Īana misforst√•s instinktivt  (eller af gammel vane) som sindets essens eller et egentligt Selv. I virkeligheden er der blot v√¶ldig god plads i sindet, og denne rummelighed er ikke noget som helst, sk√łnt den m√• betegnes som en opfattet egenskab. Rummeligheden er ikke en enhed, men helheden ved de opfattede egenskaber. Igen m√• vi sige, at helheden kan opfattes, mens en egentlig enhed er spekulation. Helheden ligner ikke en enhed, men snarere et  f√¶llesskab  af enheder.
 L√¶s ogs√• om:  samvriti.  L√¶s videre om:  ‘big bang.’
  L√¶s artiklen:  Om opfattelsen 4.  L√¶s ogs√• artiklen:  Hvad er en oplevelse?
  L√¶s om David Hume i Betrand Russell’s bog:  Vestens Filosofi, side: 573.
  Se ogs√•: ‘bundle theory’ p√• wikipedia  – samt:
om ‘observat√łrens forventning’ p√• wikipedia

  Str√łm-af-sind:
 se under:  santana.

Click here to get to the top

  Stupa (skt.):En ny stupa i Dhagpo i Frankrig, som indeholder relikvier fra Shamar Rinpotje. Stupa'en er en s√•kaldt 'Tushita' stupa og blev indviet i 2016.
 - er en skulptur i mange st√łrrelser, som indeholder et kammer, hvori der er anbragt specifikke  Buddha  statuer,   Mandala’er, et lodret st√•ende ‘livs tr√¶’ , m√¶ngder af trykte  mantra ruller  samt diverse relikvier fra Buddha’er  og  Bodhisatva’er.
  De f√łrste   Stupa’er  i verdenshistorien indeholdt  aske og relikvier fra  Buddha Sakyamuni’s  ligb√•l.  Senere blev  stupa’erne i mange tilf√¶lde ligesom templer, hvor  en eller flere Buddha’er symbolsk residerede ved deres mandala’er og statuer. Buddha’erne er naturligvis overalt og ingen steder, s√•  stupa’en tjener som forbindelse, s√• folk f√•r et reference punkt. I de senere udviklinger af  stupa’erne, blev de ogs√• brugt til opbevaring af store  Lama’ers aske eller mumie. Der blev ogs√• lavet  stupa’er - i reglen ret sm√• - hvor afd√łdes aske blev opbevaret for at de d√łde ville blive beskyttet og velsignet af   stupa’en. Selve  stupa’ens struktur symboliserer en Buddha’s  trikaya  samt en omfattende og mere detaljeret repr√¶sentation af forskellige aspekter ved  Buddha Dharma. Der findes traditionelt 8 typer i Tibet. Billedet viser den typiske Tushita stupa, hvis design hentyder til  Buddha Sakyamuni’s mystiske himmelfart til  Tushita himlen for at indvie sin mor  Mahamaya  i  Dharma.

  Du finder en dybtg√•ende beskrivelse og analyse i Lama Anagarika Govinda’s bog: Psycho-cosmic Symbolism of the Buddhist Stupa, udgivet af Dharma Publishing, USA i 1976  - ISBN: 0-913546-36-4.

  Subhuti (skt.):
 en af  Buddha Sakyamuni’s 10 hovedelever.

  Subjektivitet:
 xxx

  Substans:
 se under:  stoflighed.

  Suddhodana (skt.):
 Buddha Sakyamuni’s  far.  Han var  Sakya  folkets konge p√• den tid.  Da Sakyamuni’s mor  Mahamaya Devi d√łde kort efter hans f√łdsel, giftede  Suddhodanasig med hendes s√łster  Pradjapati, som senere blev en af de f√łrste nonner, skt.:  bikshuni.

  Sugata (skt.):
 betyder den henrykte p√• sanskrit, den overm√•de lykkelige. Et af  Buddha’s  navne.  

  Sugatagarbha (skt.):
 sindets henrykte eller  lykkelige natur p√• sanskrit. Buddhanaturen.  Se under:   Tathagatagarbha.

  Sukha  (skt.):
 lykke, ligesom i udtrykket:  den s√łde lykke.  L√¶s mere her.   L√¶s Karmapas artikel.  L√¶s ogs√• om:  mahasukha.

  Sukha-vati (skt.):
 
tib.: Dewatjen.  Buddha  Amithaba’s  rene land eller paradis.   Sukhavati Sutra   beskriver dette sted. Der er andre paradiser og himmelske verdener, for eksempel  Aksobya Buddha’s  Abhirati  og  Tushita  himlen, hvor  Maitreya  opholder sig.  Sukhavati  er dog det sted, som det er nemmest at komme til, n√•r man endnu ikke har udviklet og samlet de fremragende dyder  (skt.:  punya)  og erkendelser, som er den  karma, der skal til for at genf√łdes  i de fleste andre paradisiske eller s√¶rligt buddhistisk himmelske steder. I  Hinayana  er der ogs√• brugbare himle. En s√•kaldt  Aldrig-Mere-Genkomst,  som n√¶sten har samme erkendelse som en  Arhat, bliver genf√łdt i en af himlene i rupaloka  (se under:  Triloka), hvorfra det  - lidt us√¶dvanligt -  er muligt at n√•  Nirvana i f√łlge  Theravada.

  Sumeru  (skt.):
 se under:  Meru.

  Sunya  (skt.): Forbuds skilt ingen k√łrsel, et rundt nul.
 tallet nul p√• sanskrit, betyder   tom  (for enest√•ende uafh√¶ngig selvst√¶ndighed og substans).
 Sunya er et kerne begreb indenfor  Bodhisatvayana. Alligevel er det sv√¶rt at angive, hvorn√•r man begyndte at anvende begrebet i samme betydning som  sunyata, og bruge nul som et tal for ingenting i manifestation og for en tom plads med skjult potentiale. Potentialet er, at nul er et tal, som man kan regne med i matematiske kalkuler. Den tidligste tekst, hvor vi finder et skrevet nul tal, er det s√•kaldte Bakhshali manuskript fra landsbyen Bakhshali i Pakistan (l√¶s om dokumentet iNyheder fra 2017’.)  Dette dokument er fra det andet eller fjerde √•rhundrede EVT. Det er den fremherskende teori, at  sunya vandrede fra Indiens kulturer over de muslimske kulturer til Europa. Tallet nul er et og alt  (og ingenting)  for en matematisk orienteret  Mahayana  buddhist. L√¶s videre nedenfor om:  sunyata.

  Sunyata [ŇõŇęnyatńĀ]  (skt.):
 tomhedsnaturen.   Sunya = tom  og  ta = natur. Udtrykket betyder ikke, at der mangler noget, men at der i erfaringens verden ikke findes noget, som eksisterer uafh√¶ngigt af noget andet, og blot er til i kraft af sig selv. Det betyder ogs√•, at selv det, som fremst√•r som solidt og  stofligt, ikke best√•r af nogen egentlig substans, men blot er en sansning   (skt.:  sparsa)  og en  oplevelse, som viser sig for det enkelte individ i direkte afh√¶ngighed af   sindets  virksomhed og natur, og som kun best√•r af vores egne sansninger, fortolkninger og vurderinger  (sl√•  de 5 skandha’er op). Det betyder ogs√•, at alle oplevelser kun opst√•r ved  - og i afh√¶ngighed af -    √•rsager og betingelserChandrakirti opregner  16 slags tomhed.

   Udtrykket  sunyata er disse typer tomhed ved alt og ingenting.    Sunyata  kan generelt  - i den korte version -  betegnes som:  frav√¶ret af stoflighed og enest√•ende uafh√¶ngig selvst√¶ndighed.
   For det f√łrste er der tale om  essensl√łshed, for det andet oplevelsernes  relativitet,  og for det tredie gensidige  √•rsager og betingelser  for alting.
   Hvad der er tilbage som noget uforanderligt, n√•r virkeligheden gennemskues,  er sindets rummelighed  (skt.:  alaya)  og klarhed, som karakteriseres ved og best√•r af   sunyata.
   Sunyata  b√łr ikke antages som en filosofi, som forklarer alt og det, som ikke er noget. Det g√łr   sunyata ikke.  Sunyata  beskriver altings tilstand, slet og ret. L√¶ren om   sunyata  h√łrer mest hjemme i  Mahayana  traditionerne, men er ikke et fremmed begreb for   TheravadaSunyata  kan opfattes som en pr√¶cisering af l√¶ren om Selvets illusion,   Anatman, hvor sindets  essensl√łshed  pointeres.  Sunyata tager betragtningen videre til at g√¶lde for alle oplevelser og dermed ogs√• alle sansede f√¶nomener og opfattede mentale former (skt.:  manas). Begreberne i  Mahayana om  sunyata  √¶ndrer ikke p√• l√¶ren om  anatman  (Selvets illusion), som den kendes fra  Hinayana, men uddyber b√•de emnerne  BodhicittaSutrapramana  og  pradj√Īaparamita.  Sunyata  giver ogs√• en s√¶rlig drejning eller uddybning ved forst√•elsen af   Abhidharma.  Sunyata blev et kerne begreb ved  Buddha Sakyamuni's anden drejning af  Dharmahjulet, hvor han pr√¶senterede  Pradj√Īaparamita Sutra'erne  og de andre Mahayana  Sutra'er. Tallet ‘nul’ hedder   sunya   p√• sanskrit.  L√¶s artiklen.

  Surmang  [kloster]:
 Trungpa  Rinpotje’s kloster i  Amdo.
 

Click here to get to the top

  Sutra (skt.):
 
1)   Buddha’s ord eller tale. En stor samling b√łger,
        som indeholder historierne om hvorhenne, hvorfor, hvordan og hvad det var, som  Buddha Sakyamuni  sagde og gjorde ved disse lejligheder.  Sutra’erne er derfor de mest autoritative kilder til, hvad   Dharma’en er og best√•r af.  Sutra betegnes som en af de 3 kurve  (se under:  Tripitaka).
  Man anser almindeligvis  Agama  Sutra’erne for autentiske – s√• mange tror, at dette er pr√¶cist, hvad Buddha Sakyamuni sagde. Det kan vi dog ikke v√¶re helt sikre p√•. Stilen i Agama Sutra’erne med de mange gentagelser tyder p√•, at teksterne er formuleret med henblik p√• at blive l√¶rt udenad. Stilen tyder ikke p√•, at vi f√•r en beskrivelse af  Guru’ens fordrag, hvor det talte ord er det vigtigste, og ingen t√łr √¶ndre s√• meget som et komma.
  En anden ting er sproget, som i Agama Sutra’erne er sanskrit. Vi ved med ret stor sikkerhed, at Buddha Sakyamuni ikke underviste p√• sanskrit. Han underviste heller ikke p√• sproget pali, som dengang var et indisk sprog i det vestlige Indien. Man mener i vore dage, at Buddha talte Prakrit, et slags ’moderne’ sanskrit – ikke at misforst√• som ’buddhistisk hybrid sanskrit’ –  men vi ved ikke meget om dette sprog i dag.
  S√• konklusionen er, at ingen Sutra’er kan v√¶re Buddha’s udtalte ord direkte, mens vi derimod m√• forvente, at  meningen med  Buddhadharma er klart og direkte udtrykt i  Sutra’erne. De l√¶rde har spekuleret over dette emne lige siden Buddha’s egen tid og  Ananda’s f√łrste udgave af Agama Sutra’erne ved det f√łrste  Buddhadharma koncil  lige efter Buddha’s  Parinirvana. Tilsvarende udtrykker  Mahayana Sutra’erne klart og direkte meningen med Dharma’en ved en dybere forst√•else af  sunyata, som udtrykt i  Pradj√Īaparamita.
  S√• de l√¶rde har v√¶nnet sig til at afg√łre Sutra’ernes √¶gthed ved at unders√łge, hvorvidt de er i strid med den almindeligt anerkendte Buddhadharma, som udtrykt i Agama Sutra’erne. De Sutra’erne, som vi kender i dag som ’kanoniske’ v√¶rker, er s√•ledes godkendte af fortidens l√¶rde. Det skete p√• en tid, hvor mange mente, at Mahayana ikke var Buddha Sakyamuni’s egne ord.
  I vore dage med kilde kritik og s√• videre, er der kommet mange flere skeptikere. De p√•peger, at der ikke findes nedskrevne Sutra’er fra Buddha Sakyamuni’s tid, men f√łrst flere hundrede √•r senere. Tilsvarende konstaterer de, at Mahayana Sutra’erne f√łrst dukker op som b√łger cirka 500 √•r efter Buddha’s Parinirvana. Denne moderne kilde kritik tager ikke h√łjde for den  mundtlige transmission, som i Oldtiden blev anset for mere sikker end skrevne b√łger.
  P√• Tilogaard f√łlger vi traditionen: vi g√•r efter meningen med Dharma’en.
  2)    Sutra er ogs√• betegnelsen p√• en s√¶rlig type
          og klasse af  sadhana   eller ‘praksis’  - hvor hovedv√¶gten ligger p√• at modtage   velsignelse (tib.: djinlab) fra  sadhana’ens  Buddha, at udf√łre forskellige slags visualiseringer, brug af  mantra, og det hele ledsages nogle gange med musik, sang og sj√¶ldnere dans. N√•r der synges, betegnes ritualet ofte som  Pudja  (ofring).  Sadhana  af  Sutra klassen kendetegnes ved, at man  - i mods√¶tning til  Tantra klassen -  selv forestiller sig at forblive i sin s√¶dvanlige menneskelige form, adskilt fra  Mandala’ens  Buddha og  Buddha aspekter, hvorfra velsignelsen  (tib.: djinlab) kommer.  Sadhana kan udf√łres indenfor rammerne af  Sutra klassen, som beskrevet, eller indenfor   Tantra.
 L√¶s ogs√• om:  feltet for goder og fortjeneste.

  Svabhavikakaya (skt.):
 
uadskilleligheden af   Buddha’ens 3 kroppe, essenskroppen. Essensen er  sunyata, uadskillelig fra  Bodhicitta. Se under:  Trikaya.

  Swayambhu (skt.): Swayambhu Stupa'en i Kathmandu, Nepal  -  symbol p√• oplysningen.
 det selv opst√•ede lys. Navnet p√• en oldgammel og ber√łmt   Stupa  i udkanten af Kathmandu, Nepal. Den er meget stor og ligger p√• toppen af en temmelig h√łj og stejl bakke, som for det meste henligger som naturpark med mange abekatte. Kendt som ‘abetemplet’ blandt turister. Ellers kendt for sin forbindelse med  Bodhisatva’en  MandjusriMahasiddha’en  Nagardjuna  og utallige andre Dharma mestre, som har opholdt sig der. For eksempel b√•de  Marpa  og  MilarepaShamar Rinpotje leder et lille kloster, hvor ogs√• Sabchu Rinpotje bor, oppe  p√• bakken og lige ved siden af   Stupa’en.

  S√¶dstavelse:
 skt.:  bidja  - tib.: yigdru  [yig ’bru] - en ord stavelse, som udtrykker essensen af en  Yidam. Det vision√¶re Buddha-aspekt opst√•r i  sadhana'ens  opbyggende fase  (skt.:  utpattikrama) fra en s√•dan s√¶dstavelse, som forvandler sig til sadhana'ens specifikke Buddha-form. For eksempel s√¶dstavelsen HRI (se billedet): Hri s√¶dstavelse. Kaligrafi af Lama Olaf H√łyer
- som udtrykker essensen af b√•de  Buddha  Amitabha og  Bodhisatva'en  Avalokiteswara.
  S√¶dstavelsen er ikke blot noget som ser ud, som den nu g√łr i form og farve, men stavelsen er naturligvis ogs√• en lyd. Dette forhold udtrykker, at noget essentielt slet ikke er andet end   sunyata, tomhedsnaturen. Det essentielle er faktisk  essensl√łshed. I stedet for en ting er der en lyd, som ikke er  stofligt i sig selv. Det er den symbolske betydning, sk√łnt lyd jo ikke kan adskilles fra fysik ved en n√¶rmere unders√łgelse. Det er samspillet ved lyd, som p√•peges. Sk√łnt en lyd indvirker p√• fysiske ting  - er den samtidigt ogs√• frembragt af tings bev√¶gelse. S√• lyd er bev√¶gelse, ikke ting som s√•dan.  Samtidigt udtrykket s√¶dstavelser sammensatte forhold. P√• samme m√•de beskriver forholdet, at sindet p√•virker det fysiske ved sin bev√¶gelse.  Samtidigt udtrykket s√¶dstavelser sammensatte forhold. P√• samme m√•de beskriver forholdet, at sindet p√•virker det fysiske ved sin bev√¶gelse. Ved visualisering af  s√¶dstavelser skal man huske p√•, at bogstavs sammens√¶tningen er lavet af farvet lys – igen alts√• lavet af noget uden substans.
  Der er mange betragtninger og spekulationer i forbindelse med s√¶dstavelser.  De udtrykker jo √•benbart noget meget kreativt. De specifikke betydninger fremg√•r af de enkelte sadhana’ers manualer og forskellige mestres kommentarer til dem.

Click here to get to the top

 

 

Klik her, så åbner næste side
Klik her, så åbner næste side

 Mangler titel-bj√¶lken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

S

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

s

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din f√¶rden p√• netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf H√łyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               S√łger du bestemte emner, kan du indtaste dine s√łge ord i din brawsers s√łgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk