Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

S

 

 

  Sacrum  (medicinsk latin):
 lænde regionen med rygsøjlens fæste i lårbens knoglerne og haleben.  ved at sidde i Vadjra stillingen, vil disse knogler forskydes en smule med tiden, hvorved træningen bliver nemmere. Der skal slappes af i sacrum  regionen og rettes ud i skulder regionen for at opnå den lige ryg, som understøtter samadhi. Den dybe afslapning i  sacrum  området hjælper også til et godt blodomløb i benene, når man sidder i lang tid på puden.
Sacrum regionen

  Sadhana (skt.):
 tib.: drub tab [sgrub thabs]; metode til opnåelse af færdighed. En meget almindelig oversættelse er ‘praksis’. Dels betyder det at optræne sig i et meditations-system indenfor   Sutra  eller  Tantra, dels at følge en direkte instruktion, som man får af sin  Lama. Instruktionerne vil dels handle om, hvordan man helt generelt følger et sådant meditations-system  (de samme anvisninger for alle),  dels den individuelle vejledning, som også kan have karakter af en demonstration eller udpegning af  Buddhanaturen  på ganske særlige måder. Således blev  Naropa  oplyst, da  Tilopa  slog ham i hovedet med sin sandal. Læs i øvrigt om de 84  Mahasiddha’ers liv, hvorfra der er mange andre skildringer  (i bogen:  Masters of Mahamudra).
Buddha Sakyamunis befirelse og oplysning; moderne relief fra Bodhgaya; foto John Wigham.

Billedet viser Buddha Sakyamuni’s befrielse og oplysning på et moderne relief i Bodhgaya.  Han trues fra højre og Mara's datter frister ham til venstre, men han forbliver fattet uden tilknytning, uden frygt, uden håb, blot fordybet i sin fordybelse, samadhi. Dette er det ypperste eksempel på sadhana.
 Læs også om:  feltet for goder og fortjeneste.  Læs endvidere om:  ngøndro, den forberedende praksis.

  Saddharmapundarika  (skt.):
 se under:  Lotus Sutra.

. Sakya (skt.):
 navnet på et folk, som boede ved  Himalayas forbjerge i det sydlige Nepal på  Buddha Sakyamuni’s tid, og som han stammer fra.  Sakya-muni betyder helgenen  (skt.: muni) fra  Sakya. Kort over Sakyalandet.
   Billedet viser et NASA kort
  med det sydlige Tibet,
  noget af Nepal og Ganges
  sletten. Her et sted lå
  Skaya landet syd for
  Himalayas forbjerge.

Ulykkeligvis blev folket næsten udryddet af Kong Virudhaka fra Koshala og hans hær, endnu mens Buddha Sakyamuni levede. Det skete dog efter  Buddha’s  oplysning og starten på hans virksomhed, så Buddha opholdt sig et andet sted under krigen. Mange  sakya’er flygtede herpå til nabo landene og slog sig ned der. Nogle af dem blev munke og nonner og fulgte Buddha Sakyamuni. Ikke alle   sakya’er blev dræbt under krigen, men   Sakya  landets hovedstad,  Kapilavastu blev ødelagt. Der findes en legende om, at 4   Sakya prinser måtte forlade landet efter denne krig, hvorefter de slog sig ned i fremmede lande og blev konger der. Et af disse kongeriger var  Oddiyana, hvis kongeslægt nedstammer fra en af disse  Sakya prinser. En anden blev konge af Bamyan  (i Afghanistan). En tredie blev konge i en del af nuværende Kashmir. Den fjerde i et land, som kaldtes Shambi, muligvis den del af Oddiyana, som kendtes som Shambhola, som måske ikke har noget at gøre med  Shambhala Flere senere berømtheder stammer fra konge slægten i  Oddiyana, og mange familier har sidenhen påstået, at de nedstammer fra  Sakya prinser. Hvad der blev af  Sakya  folket vides ikke. De forsvinder fra Indiens historie i forbindelse med det enevældige kongerige  Magadha’s erobring af hele Ganges sletten og Punjab i Nordindien. I århundrederne efter Buddha Sakyamuni’s  parinirvana  underlagde  Maghada  sig alle de antikke kongeriger og republikker i området, en efter en, og skaber Indiens første multi-etniske imperium.  Sakya folkets land blev efterhånden forladt af mennesker og sprang i skov. Landet blev til et malaria plaget jungle område helt op til moderne tid. Arkæologer har lokaliseret og udgravet  Lumbini, hvor Buddha Sakyamuni blev født, og den gamle hovedstad Kapilavastu. 

  Sakyamuni (skt.):
 ordret  Sakya  helgenen  (muni).  Sakya er navnet på folket, som  Buddha Sakyamuni stammer fra. Sakyamuni er et tilnavn til   Gotama  Buddha, ellers kendt som Prins  Siddhartha Gotama  før sit  Nirvana.
 Læs videre under:  Buddha Sakyamuni.

Click here to get to the top
 

  Sakyapa (skt.):
 en af Tibets 4 store skoler  med hovedsæde i   Sakya  Kloster Tsang. Den kaldes for  Sakya, fordi skolens overhoveder gennem tiden påstår at nedstamme fra dette folk.  Sakya Trizin er skolens overhoved.  Sakyapa’ernes overhoved er gennem 900 år altid kommet fra Khön familiens sønner, i stedet for at udvikle en   Tulku  tradition for arvefølge som de andre skoler i  Tibet. Hovedsædet for  Sakyapa’erne er nu i Mussoorie i Indien.  Sakyapa  er både en  Mahamudra tradition  og en   Sutra tradition, som er kendt som   Lamdræ på tibetansk, ‘Vej og Frugt’.   Sakyapa bærer også på en omfattende akademisk tradition og har frembragt mange kendte   yogi’er.  Kublai Khan udnævnte den daværende Sakya Trizin, Sakya Pandita, til konge over det meste af  Tibet. Familien beholdt kongemagten gennem nogle århundreder i Midelalderen. Deres regeringstid var generelt en god tid for  Tibet  (Sakyapa'erne var således  'Lama-konger' i Tibet lang tid før den femte Dalai Lama, som blev den første konge i den linje i 1642). Siden overtog deres vasal fyrster magten, og det blev en noget mere turbulent tid for landet, og kongeriget blev en hel del formindsket. Det har dog ikke slået skår i  Sakyapa’ernes fyrstelige status i  Tibet, selv i vore dage.

  Samadhi  (skt.):
 [Samādhi] - (tib.: tingñgedzinyogisk eller meditativ trance, som karakteriseres ved fravær af tanker  (som er ophørt af sig selv), besættende lidenskaber og begreber. Ordret betyder 
samadhi
forening, integritet   eller  sammenhæng. Det tibetanske begreb betyder, at ‘fastholde hvad der er dybt og afgørende’.
  Samadhi’s vigtigste kvalitet er, at trancen skærer igennem alle vrangforestillinger, unøjagtigheder og misforståelser  (i flg.  Thrangu Tulku)Samadhi  er ikke  dualistisk med en meditatør, som koncentrerer sig om en genstand, som er noget andet. Trancen opstår, fordi sindet fordyber sig i sig selv, fordi der er uforstyrret og  uforhindret  et-punkts-koncentration, og  fordi man opfatter ved  pratyaksha, direkte erfaring,  sindets rum og klarhed uden en fortælling om, at det er det, som foregår  - hvis det er det, som foregår.
  En sådan opmærksom et-punkts koncentration om blot et enkelt objekt eller et felt  - som for eksempel åndedrættet -  kombineret med det rummelige årvågne åndsnærvær, skt.:  smriti - kan perfektioneres i 4 grader af mesterskab, skt.:  dhyanas. Det er denne enkle øvelse, som får trancen til at indtræffe. Trancen kan blive stadig dybere, som udtrykt i de 4 dhyanas, hvorved tilknytning og identifikation med dit og dat, alt og alle, gradvist ophører, når deres overflødighed erkendes.  Samadhi gør det let at give slip. Det at give slip på tilknytning og identifikation hører dog sammen med  indsigt, mens  samadhi blot er en trance tilstand.
  Samadhi  bevirker ikke i sig selv en sådan erfaring. Derfor er det meget vigtigt at træne i den buddhistiske forståelse af sindet. Der er naturligvis forskel på, om   yogi’en udvikler en  samadhi  med denne forståelse, eller blot falder i trance. Ananda chakra - symbol for den glade samadhi.
             Billedet viser  anandachakra,
             symbol for samadhi’s henrykkelse.
Fordybelsen indtræffer på grund af  shamatha  øvelsen eller   sadhana, visualiserings-praksis.  Den bevirker, at der  opstår et mentalt helle eller nul-punkt i bevidstheden, hvilket bevirker en særlig cirkulation af mentale energier i kroppen, som giver fred i sindet, glæde og opløftethed, hvilket igen bevirker en legende lethed i øvelsen. Når  samadhi  indtræffer, er det umuligt at blive besat  eller grebet af noget som helst. Alle vaner, begreber, fordomme og idiosynkrasier er pludseligt blevet til blot og bart landskab at betragte. Det er dog ikke det samme som  indsigt, skønt det er den optimale situation for at indsigten indtræffer. Indsigt  har ikke noget med  samadhi  at gøre.  Samadhi  fjerner væsentlige  forhindringer  for   indsigt, men ikke  avidya, uvidenhed eller ubevidsthed. Selvom  kleshacitta.  i hovedsagen er neutraliseret, vil der stadig være  avidya, ubevidsthed eller uvidenhed.  Kun direkte  indsigt vil få  avidya til at fordampe.
  Der er flere grader af  samadhi. Går man i yogisk trance uden forståelse for   Selvets fravær   og   fænomenernes tomhed,   kaldes det en verdslig  samadhi, som kan føre til genfødsel i Rupaloka  (se under: Triloka) nogle af gude-verdenerne, bestemt nogle  meget dejlige steder, men ikke velegnet til at nå  befrielsen og  oplysningen. Opnås   vadjra  samadhi, den højeste form, er denne  samadhi netop karakteriseret ved, at der også er en forståelse af  Selvets illusion  og  sunyata,  hvilket bevirker en ganske særlig kvalitet ved   vadjra  samadhi, som gør den dybere eller mere omfattende end alle de andre.   Læs artiklen.   Læs Shamar Rinpotje’s artikel.
 Se også under:  tre slags træning.

  Samadhi-radja-sutra  (skt.):
 (Samādhi­rāja­sūtra) - (tib.: tingñgedzin gyalpø do;  ཏིང་ངེ་འཛིན་རྒྱལ་པོའི་མདོ།)  Konge samadhi Sutra’en. En særlig  Sutra, som går i dybden med betydningen af  sunyata, tomhed. Sutra’en ligger også til grund for  Mahamudra efter Sutra metoden, som forklaret af  Gampopa
Samadhiradjasutra
  er netop blevet oversat til engelsk af Dzongsar Khyentse’s oversættelses projekt:  84.000.  Du kan også læse Samadhiradjasutra  her som PDF fil. Mahamudra referencen er til Sutra’ens kapitel 4 og 13.
 Læs også om:  Mahamudra.

Click here to get to the top
 

    Samantabhadra  (skt.): Samanthabhadra som Adhibudha. Stregtegning af Gerard Muguet.
 tib.: kynto sangpo   [kun-tu bzang-po].
    
1)  Et visionært
           udtryk for  Buddhanaturen. Som     sådan indgår han i mange sammenhænge, især indenfor  Nyingma traditionen.   Samantabhadra  findes således også som  Yidam  sadhana. Som  Yidam  er  Samantabhadra udtryk for  Dharmakaya, hvilket kaldes for en  Adibuddha.  Se også:  Vadjradhara.
    2)  Ellers er  Samantabhadra  kendt som en
           muligvis historisk person og berømt  Bodhisatva. Som Bodhisatva omtales han som hjemme hos  Buddha  Vairocana’s  familie, Buddhafamilien. Hele vejen rundt og opad på den store  Mandala  i Borobudur   (beliggenhed på Java i Indonesien), er  Samantabhadra’s befrielses historie som  Bodhisatva  beskrevet i relieffer, som er blevet restaureret i nyere tid.  Samantabhadra  er således den arketypiske  Bodhisatva, hvis vej til  oplysningen  også er en vejledning for os andre, og hans oplysning er i sig selv et udtryk for  Buddhanaturen. Læs også om de  8 Bodhisatva’er.

  Samapattis (skt.):
 opnåelser. Frugt eller resultat af træning ved  upaya  og  pradjña  under meditation  (shamatha  og  sadhana)yogi’en  hviler ved  alayavidjñana  i
  1)  rummets uendelighed  -
  2)  bevidstheden selv  -
  3) overhovedet intet som helst  -
  4) hverken ved eller uden begreb. 
Se også under: dhyana, mesterskab i meditation.

  Samaya  (skt.):
 (1) betyder forbindelse ved en pagt; tib.: damtzig
       (དམ་ཚིག dam tshig). Den afledte betydning er:  Tantra  løfter. Den dybere betydning er at kunne fastholde en forbindelse til ens egen  Buddhanatur. Det er et  helligt  bånd til træningen,  alt og alle.  Samaya giver kun mening i forbindelse med indvielse, skt.:  abhisheka, til  Yidam  sadhana. Herved formidler den indviende  Lama forbindelsen.
 Så hvis Lama’en ikke er en sand mester, kan Lama’en ikke formidle forbindelsen. I så fald er indvielsen meningsløs og det er  samaya således også. Der opstår altså ikke samaya blot ved et ritual, fordi der skal skabes forbindelse til noget visionært, så hvis Lama'en ikke kender visionen fra sin egen erkendelse, kan Lama'en heller ikke formidle forbindelsen.
  Samaya er forbindelsen til Buddhanaturen og således også en beskyttelse mod sygdom og vanvid. Den, som praktiserer Tantra har brug for både forbindelsen og beskyttelsen. Derfor søger man  tilflugt ikke blot i de  tre Ædelsten, men også i de  tre Rødder, når man dyrker Yidam sadhana.
 (2)  Der er 14 rødder til fald eller brud på forbindelsen.
 (3)  Der er mange misforståelser af samayas.
 (4)  Samaya  betyder også system eller sammenhæng 
        som  begreb (I en tredje betydning:  rette tid.)
Da emnet  samaya er meget stort og misforstået, har jeg skrevet en artikel om det med de 4 kapitler, som ses her som overskrifter.  Læs artiklen her.
 Læs også om:  abhisheka  -  om:  Tantra  -  samt om:  Mantrayana  -  og:  Lama. Læs også om:  abhisamaya.

  Sambhogakaya (skt.): Amitayus Buddha - et langt livs aspekt af Buddha Amitabha
 
kroppen som er stor  glæde -  Buddha’ens oplevede krop af følelser og mentale energier i sin fysiske krop,  som ellers specifikt kaldes  Nirmanakaya, 'manifestations kroppen'   (se under:  Trikaya). Mens Nirmanakaya Buddha’er almindeligvis afbildes som munke, som for eksempel Buddha  Amitabha, ses  Sambhogakaya Buddha’erne afbildet som  Bodhisatva’er  med deres fyrstelige silketøj, guld smykker med ædelsten og en prinse krone på hovedet med 5 juveler for de 5 Buddha familier  (se for eksempel billedet af Buddha Amitayus for oven, som er Buddha Amitabha’s  Sambhogakaya aspekt).

  Samdjña  (skt.):
 opfattelse eller rettere samlet opfattelse. Sanskrit stavelsen ‘djña’ betyder at opfatte og stavelsen ‘sam’ betyder ‘samlet’. De forskellige sansninger bliver samlet i et hele ved opfattelses  skandha'en, den  tredje skandha. Den hedder derfor  samdjña skandha, hvor du opfatter de mentale indtryk, skt.:  djñeyas, og deres fortolkning, skt.:  vidjñaptis. De mentale indtryk opstår på grund af de foregående to skandha’ers aktivitet, som skaber (skt.) rupas og  vedanas. Rupas og vedanas opstår som enkeltstående begivenheder i forbindelse med de forskellige slags sansning, skt.:  sparsa. Disse separate sanse oplevelser sammensættes til et helheds indtryk i  samdjña skandha, som så straks sammenlignes med den individuelle erfaring, så en  fortolkning opstår. Denne fortolkning har karakter af en bedømmelse,  kendelse  eller  genkendelse  (vidjñapti) . Kendelsen handler om, hvad du  oplever – ikke om hvordan du bør reagere. Den mentale reaktion indtræffer bagefter i  samskara skandha.
 Læs videre om:  djñeya  og  vidjñapti, mentalt indtryk og dets fortolkning.
  Læs artiklen:  De 5 skandha'er.  Læs også artiklen:  Hvad er en oplevelse?  - samt Shamar Rinpotje’s artikel:  De 4 grundlag for årvågent åndsnærvær.

  Samkhya (skt.):
 egentlig betyder ordet  opremsning.  
Samkhya er et oldindisk filosofisk system, systematiseret af Kapila for ca. 3000 år siden.   Samkhya er den første såkaldte ‘Darshan’ af Upanishaderne blandt hinduernes hellige skrifter  (udtrykket:  darshan  i  Dharma’en  har en lidt anden betydning). I en buddhistisk sammenhæng er det vigtigste i   Samkhya, at der tales om  Atman, det dybere Selv, som transcendent og virkeligt, hvilket  Buddha Sakyamuni  afviser, idet han påviser det   absolutte fravær af et sådant Selv i erfaringen. I stedet postulerer Buddha Sakyamuni  an-atman, ‘Selvets fravær’ eller ‘ikke-selv’.
  I  Ayurveda,  det oldindiske medicin-system, anvendes   Samkhya filosofien til at forklare sundhed og sygdom, hvilket for så vidt ikke har voldt vanskeligheder med anskuelserne i de buddhistiske traditioner,  fordi emnet er sundhed og ikke   Nirvana.

  Samlinger, de to –
 se under:  to samlinger.

Click here to get to the top

  Samsara  (skt.):
 ordret:  konstant bevægelse i kredsløb. Tib.: khorba  [‘khor ba,  hjul]   ‘at gå rundt og rundt i cirkler’. Derfor er symbolet for  samsara   livshjulet.   Samsara  er den Mara og livshjulet som rundkørselsskilt. Montage af Olaf Høyer.‘betingede’ verden, det vil sige verden, som vi kender den, den sansede verden eller verdenen af sansninger  (skt.:  sparsa). Det er den psykologiske dimension af  begrebet. Som filosofisk begreb betyder   samsara  også den ‘ydre’ relative verden   sammensat af gensidgt betingede størrelserSamsara  er således området for sanse-objekter, sanse-evner, sanse-bevidsthed  (de 18  dhatus)karma, inkarnation,  identifikation og  tilknytningSamsara  betyder mere din sindstilstand, når du oplever verden og knytter dig til  oplevelsen, snarere end selve sanseområderne. Pointen er jo, at sanseområderne og din sindstilstand er  sammenfaldende, når du opdyrker tilknytning og identifikation i din faktiske oplevelse .
   Samsara er også betegnende for mellemtilstandene    (tib.:  bardo)  mellem død og genfødsel.   Samsara   karakteriseres i det hele taget ved at være i cyklisk forandring gennem forskellige former for mellemtilstande. Som resultat af at den almindelige vane, som er den illusoriske to-delte skelnen mellem den, som griber fast og det, som der gribes fast i  (filosofisk: en  dualisme), befinder vi os i  samsara, en ganske særlig sindstilstand drevet af  avidya, uvidenhed og  klesha, lidenskab og underlagt   karma’s  virksomhed. Uden uvidenhed, lidenskab og karma   (de 3 slør), er der ingen  samsara, så  samsara  er ikke direkte verden som sådan, men den grundlæggende  sindstilstand, som de fleste af os befinder sig i, og som karakteriseres ved  avidya  - ukendskab til   Nirvana’s natur,   samsara’s natur og  karma’s virksomhed. Underlagt denne uvidenhed oplever man at befinde sig i et omgivende  samsara, hvor alt blot går rundt og rundt.
   Verden som  noget i sig selv er  aldrig  noget, som nogen som helst nogen sinde oplever, har oplevet eller vil komme til at opleve.   Det kan rent praktisk ikke lade sig gøre.  Hvad verden angår, kender vi den kun ved vores  sansninger, og de foregår i vores eget sind og ikke langt væk eller bare ‘udenfor’ kroppen.  Verden udenfor er altid indenfor.  Når vi tror, at der er en verden omkring os, som ikke på en eller anden måde er vores eget sind, så er der også en tilstand af  samsara  i sindet.
  Det betyder ikke, at man i   Dharma’en benægter eksistensen af en ydre verden. Man pointerer blot, at det, som man oplever som  den ydre verden, er en proces i sindet, som er betinget af sanse-evne, bevidsthed og så videre, og som ikke er noget ud over  sindets virksomhed  i  sindets rummelighedI hvert fald ikke noget, som man oplever.  Alt, hvad man oplever, er sindets virksomhed. Man oplever netop ikke det, som giver  anledning til oplevelse af sanse-genstandene, men kun selve sansningerne. Hele Universet eller Multiverset er ikke en direkte erkendelse, men en indirekte sansning, abstraktion, fortolkning, vurdering, fordom, vane og lidenskab.
  Det betyder  ikke, at der  ikke  er en ydre verden, men blot, at det er i virkeligheden slet ikke det, som du oplever,  når du tror,  at det er det, som du erfarer.
  Samsara betyder således den subjektivt oplevede verden, hvori man inkarnerer, mens den ‘objektive’ verden er  transcendent i forhold til oplevelsen af den. Hvad enten du opfatter verden som objektivt eksisterende eller en subjektiv oplevelse, er du konfronteret af en virkelig mystik.

   Det er denne illusion om en  af sindet uafhængigt eksisterende verden, hvor man søger lykken, som kaldes  samsara. Begrebet er til en vis grad sidestillet med   Selvets illusionAnatman.

  Samskara (skt.):
   tib.:  dyjæ 
[dy byed]ordret: konsekvens i betydningen  reaktionTrungpa Rinpotje kalder samskaras for intelligens. Det må være i betydningen, at  erkendelse  og direkte erfaring, skt.:  pratyaksha, baserer sig  på  erfaringer fra fortiden, som giver enhver oplevelse struktur og gør den  genkendelig. Så intelligens betyder her forstand, eller mere præcist: evne til at benytte sig af sin erfaring.  Samskaras er disse erfaringer, mens den egentlige benyttelse af dem tilhører den næste skandha: bevidsthed, skt.:  vidjñana.
  Der foregår dog en nærmest før-bevidst intelligent behandling af de fortolkede mentale indtryk. De kædes sammen med ens egen erfaring med lignende oplevelser i fortiden. Blandt de 5  skandha’er er samskara skandha den fjerde, hvor sindets reaktioner på begivenhederne i de forrige skandha’er manifesterer sig dynamisk. Denne dynamiske reaktion kan man jo godt kalde intelligent, skønt den jo nok mere er intuitiv i sin karakter. I hvert fald udtrykker samskaras de spontane reaktioner fra erfaringen, som opstår af sig selv før den fulde bevidsthed sætter ind – først i bevidstheds skandha’en bliver ting og sager virkeligt forstået og / eller misforstået. Allerede før oplevelserne bliver opfattet med fuld bevidsthed, er der altså spontant opstået både en fortolkning,
skt.:  vidjñapti, i den tredje skandha og en mental reaktion, skt.:  caitasika, som både indeholder en øjeblikkelig emotionel og en umiddelbar  begrebsmæssig reaktion, baseret på erfaring og vane.
  Nogle lærde siger, at den ordrette betydning er: konstruktion, opbygning eller formation. Det er et omfattende begreb uden nogen tilsvarende betegnelse i de europæiske sprog.  Ordet  samskara består af stavelsen  kr, som betyder ‘at lave’ og  sams, som betyder fuldstændig eller færdig. Det giver den lidt overraskende betydning: ‘godt arbejde’. Denne betydning finder vi i det danske ord:  erfaring.  Vi bør måske tilføje ordet: dynamisk til erfaring.  Samskara i sin grundbetydning er en proces, nemlig sindets reaktion på de fortolkede indtryk. Denne reaktion er baseret på erfaring fra fortiden. Der er imidlertid flere betydninger end blot ‘dynamisk reaktiv erfaring’, så begrebet kan ikke oversættes dækkende med blot udtrykket erfaring.

  Samskara skandha  er begivenheden  (sanskrit:  dharma), hvor  samskaras manifesteres.
  Samskara, i flertal:  samskaras, betyder kort sagt viljen (som en vane - skt.: cetana), vaner, mentale tendenser, evner, erfaringer,  begreber og  lidenskaber, sanskrit:  kleshasSamskaras betyder derfor også modvilje, uvaner og så videre, som man har tilegnet sig, eller som man besidder som potentiale.
  Samskaras udfolder sig i   samskara  skandha, når de aktiveres. Sådanne aktive eller manifeste  samskaras kaldes  caitasikas.  I øvrigt befinder  samskaras sig i en potentiel tilstand, skt.:   vasanas,  af erfaring og så videre i selve sindets rummelighed - sammen med  bidjas,
karma-frø. Som sådant potentiale har  samskaras ikke nogen egentlig form, men er en del af  rummelighedens særlige hukommelse,  som igen ikke har noget med hverken langtids hukommelse eller kort tids hukommelse at gøre, som vi normalt omtaler disse, for de er baseret på en  aktivitet i  sindet.  Den særlige hukommelse ved  alaya er  passiv  og eksisterer, fordi  alaya befinder sig både indenfor  - og udenfor -  tid som sådan. Så hvad der end er sket nogensinde, har sindet direkte adgang til  det, uden at skulle opretholde en uendelig stor database og uden at fortiden stadigt eksisterer  objektivt et eller andet sted.  For  alaya  eksisterer tiden kun på en relativ måde  - i øvrigt er der 'ikke-tid' -  alaya omfatter begge tilstande. På denne måde er alaya nærmest synonymt med  dharmadhatu, men kendes kun i det bevidste øjeblik af   alaya-vidjñana, som  kun virkeligt eksisterer  klemt inde i et meget lille bitte tidsrum, som er  bevidsthedens øjeblik   (se også under: santana). På grund af de   3 slør  er denne særlige hukommelse ved sindets rummelighed ikke tilgængelig umiddelbart, men det var en af   Buddha Sakyamuni's  første erfaringer ved hans  Nirvana. At få adgang til den anses for en  siddhi, en særlig eller usædvanlig evne, som opnås som resultat  af dyb samadhi.
  Samskaras er ikke kun selve erfaringerne, men også de mentale mønstre, som erfaringerne allerede har og danner eller omdanner i sindet, når de aktiveres og viser sig i bevidstheden. Den samlede effekt er derfor en  sindstilstand, skt.:  caitasika.  Den opstår før, der er egentlig fuld bevidsthed  - et mini-mini-nano-sekund før   bevidstheds skandha’en.  Bevidstheden vil i reglen tage form af sådanne aktiverede mønstre, kaldet  manas  på sanskrit, hvorved sinds-bevidstheden  (mano-vidjñana) farves og forudindtages.  På grund af sådan fordom  udfoldes og udvikles   karma. Karma betyder det, som sker, eller handling.   Samskaras er årsag til de fleste handlinger. Derpå indvikles man i  karma,  handlingernes og historiens logik og lidenskab,  og  samskaras ændrer sig tilsvarende og lagres spontant i sindet  som  potentialerne: vasanas og  bidjas, klar til næste aktivering.
 Det vi i Vesten kalder det ubevidste sind, handler om det samme, men tilgangen eller indfaldsvinklen  for vestlig psykologi er noget anderledes, hvorfor fortolkningerne  og præsentationen også er forskellige fra det buddhistiske begreb. Måden  samskaras beskrives på i  Dharma’en, svarer til den buddhistiske tilgang med  kontemplation  og meditation. Så i 
Dharmaen anvendes  yogi’ens  synsvinkel, mens vi i Vesten er vant til at høre om terapeutens syn på patienten og observatørens mening om forsøgspersonen.  Samskaras er et yderst nyttigt begreb for yogi’er, mens begreber om underbevidsthed og arketyper nærmest er misvisende, når sindet observerer sig selv. I den analytiske    vipashyana  observeres der ikke nogen underbevidsthed, men masser af  samskaras. Se også under:  caitasikacitta  og:  manas.  Læs mere om  samskaras i disse 2 links:    samskara skandha  &  De 51 Samskaras.   Læs også siderne:  Hvad er en oplevelse?  &  Om opfattelsen, kapitel 2.

Click here to get to the top

   Samskrita (skt.):
 1.   sproget   sanskrit  (på sanskrit).
 2.  et buddhistisk filosofisk begreb:   sammensat.
       Dharma’erne kan både selv være sammensatte og indgå i sammensatte strukturer med andre  dharma’er. Disse individuelle  dharma’er inddeles i forskellige typer:
  1)   sansede former  (skt.:  rūpas),
  2)  mentale indtryk  (skt.:  djñeyas  - underforstået også

         fortolkninger, skt.:  vidjñaptis)  samt
  3)  reaktive sindstilstande  (skt.:  caitasikas), hvilke

        også betegnes som  erfaringer - caitasikas er de
       aktuelt aktive eller manifeste  samskaras i
        modsætning til de passive eller inaktive samskaras. De mentale kendelser eller genkendelser, skt.:  vidjñaptis, og bevidstheder, skt.:  vidjñanas, må henføres til gruppe 3, sindstilstande med  begreb. Også begrebet  tid er sammensat, så som begreb hører det også hjemme her.
 Disse er samskritas  dharma’er. I historiens løb er der formuleret flere forskellige lister over  samskritas dharma’er. Sammensathed betyder,  at disse dharma’er er underlagt  årsager og betingelser.
  Hertil kommer de ubetingede  dharma’er  (skt.:  asamskritas - de ubetingede dharma’er er dharmadhatu,
alayaakasha  [verdensrummet]  og 
Nirvana
Alaya og akasha kan begge betegnes som dharmadhatu, hvorved der kun er to ubetingede dharma’er.  Rupas, de sansede dharma’er [1] oversættes også som  elementer. De fysiske elementer kaldes ellers specifikt for: bhuta  og  mahabhuta - se under:  elementer).
 Generelt kan man betegne en dharma som en begivenhed. Samskritas dharma'er er således de sammensatte begivenheder, som oplevelserne består af.

   Samyak (skt.):
 betyder fuldt ud,  fuldstændig,  udtømmende, gennemført, korrekt anvendt eller brugt, i reglen i betydningen, at det lovede resultat, befrielse og oplysning 
(Nirvana) indtræffer som resultat  (for eksempel af   den 8 foldige Vej   og   de 6 Fuldstændige færdigheder)Samyak  betyder også  rigtig, i modsætning til forkert. 

  Samyak-sambodhi (skt.):
 fuldstændig  oplysning. Udtrykket kendes også fra Lotus Sutra’en som anuttara-samyak-sam-bodhi, hvilket vil sige ’den højeste og mest fuldkomne og fuldstændige oplysning.’ At oplysningen er fuldstændig betyder, at også  prajñaparamita er fuldt erkendt. En  Arhat har ikke erkendt pradjñaparamita i følge  Mahayana’s almindelige antagelse. Det er dybest set tvivlsomt, om ikke en Arhat er fuldt oplyst. Argumentet er, at når Arhats ikke underviser i læren om  sunyata, er de kun befriede fra  samsara, men har endnu ikke erkendt den store sammenhæng, som er forklaret i  Pradjñaparamita Sutra.
  Læs mere under:   Nirvana.  
Se også under:  Bodhi.  Samt under:  Ekayana.

   Samye (tib.): Samye Kloster
 det første buddhistiske kloster i det  centrale  Tibet. Grundlagt af  Guru Rinpotje  og  Śāntarakṣita. Billedet viser hoved templet. Kloster komplekset er meget større, omgivet af en stor ringmur med dette tempel i midten, så hele strukturen fremstår som en  Mandala.

.  Samvriti  (skt.):
 [saṃvṛti]  relativ. Det at noget er afhængig af andet end sig selv og derfor kun giver mening i sammenhæng med de emner, som der er afhængighed til. Et relativt emne kan således kun eksistere, når de rette  årsager og betingelser  er til stede  - og kun så længe, som dette forhold opretholdes.  Det er den relative sandhed om noget  [skt.:  saṃvṛti-satya]. Kat på sofa. Fotograf ukendt.
 Billedet viser en ualmindeligt stor kat på en sofa - eller en almindelig kat på en meget lille sofa.  Størrelsen på noget er altid relativ til alt andet.
Læs også om den dialektiske modsætning under:  paramartha  (absolut sandhed).  Denne dialektik mellem relativ og absolut kaldes for de  to slags sandhed. Læs også om gensidig afhængighed under:  årsagskæden.  Forstå den psykologiske relativitet under: [hvad er en]  oplevelse. Læs også om:  tid.
 Læs også om:  stoflighed eller substans. Læs videre i artiklen:  Om opfattelsen 4, tomheds-naturen.  Samt artiklen:  Hvad er en oplevelse?

  Sandhed:
 se under 'T':  To slags sandhed;  samt under:  Fire Ædle Sandheder.

  Sangdje Menla  (tib.):
 se under:  Bhaishadjyaguru Tathagata.

  Sangha (skt.):
 samfundet af munke og nonner i en generel betydning. Som udtryk for en af   Tilflugtens  grene er  der tale om  Arya  Sangha, det ædle eller ægte samfund af  Bodhisatva’er, som har høstet frugten af  Bodhicitta  og overstået alle former for selviskhed.

  Sangyum Rintjen Yangzom  (tib.):
 se under:  Rintjen Yangzom.

  Sankashya  (skt.):
 [Sankāsya]  stedet hvor  Buddha Sakyamuni steg ned fra  Tushita himlen, efter at have besøgt og undervist sin mor  Mahamaya Devi, som var genfødt der. Mahamaya Devi døde blot 7 dage efter at have født Sakyamuni, så hun havde ikke haft muligheden for at høre sin søns Buddhadharma, hvis ikke Buddha besøgte hende i hendes nye liv. Begivenheden betegnes som en af  Buddha Sakyamuni’s 12 bedrifter.Udsnit af et billede af Shamarpa Stupaen i Dhagpo, november 2016. Billedet viser, at der i de 4 retninger går en trappe op fra basis til kuplen. Trappen er symbolsk for den guldtrappe, som Buddha Sakyamuni gik ned ad fra Tushita himlen. Dette Stupa design kendes derfor som Tushita Stupa.        
  Billedet viser et udsnit af en
  såkaldt Tushita Stupa med 4
  trapper i de 4 retninger, som
  går fra kuplen til basis -
  symbolsk for den gyldne trappe,
  som Buddha gik ned ad fra
  Tushita til Sankashya. Det siges,
  at trappen forsvandt i jorden,
  da Buddha var kommet helt ned,
  og at kun de øverste trin stak
  op ad jorden som et minde. Efter
  et par hundre år forsvandt også
  disse.
Sankashya er det vestligste af de 8 pilgrims steder i Indien, som knytter sig til Buddha Sakyamuni’s liv.  Sankashya befinder sig i den indiske delstat Uttar Pradesh ved vore dages Basantpur, 47 kilometer fra Farrukhabad. Sankashya kendes også som: Sankassa, Sankissa og Sankasia
  Læs også om de  8 pilgrimsteder.

  Sansende væsner:
 jeg bruger dette udtryk på To nuttede kaniner, som må repræsentere alle sansende væsner, fordi der ikke er plads til dem alle sammen.Tilogaards netsted, hvor de fleste andre bruger udtrykket: 
de levende væsner. Pointen er, at der er meget  liv  i verden, som ikke har hverken sanser, følelser eller selvbevidsthed, skønt de reagerer på omgivelserne på andre måder. Planter for eksempel menes ikke at have et sind med sanser, følelser og et begreb om sig selv. Derfor menes de ikke at have bevidsthed, skt.:  vidjñana,  så derfor er der hverken  lykke  eller  lidelse  i planteriget. Det afgørende i  Dharma’en er, at sådanne former for liv uden egentlig bevidsthed, hverken oplever lidelser og glæder eller  klesha’erne og  karma.
 De  sansende væsner derimod, har alle bevidsthed, lidenskab og karma. De lever på mange eksistens niveauer, hvilket i  Buddhadharma betegnes med ’de tre steder’ – skt.:  triloka. Triloka indeholder alle de verdener, hvor de  sansende væsner bor og lever. Triloka betegner den generelle kvalitet ved de forskellige slags sansende væsners evner og karma. Betegnelsen ’de 6 verdener’ drejer sig om lidenskabernes verdener, skt.:  kamaloka, hvor guderne der også domineres af lidenskab ligesom Oldtidens græske guder. Guderne og  yogi’erne i ’forms verdenerne’ – skt.: rupaloka, domineres ikke af lidenskab, men af deres  begreber i øvrigt. Kun de sansende væsner i de ’formløse verdener’ – skt.: arupaloka, er også fri for tankers dominans, men de lider stadig under  Selvets illusion,  skt.:  anatman. Alle indenfor triloka er  sansende væsner, men de eksisterer ligesom i forskellige dimensioner og oplever derfor verden meget forskelligt. Derfor reagerer de også meget forskelligt. Når for eksempel lidenskaberne ikke dominerer sindet i rupaloka – er det fordi disse sansende væsner ikke har interesse i – og heller ikke hensigt om – lidenskab. På grund af deres tidligere opnåede, skønt noget begrænset indsigt har de været i stand til at at give slip på  tilknytning og identifikation med lidenskaberne, når de har karma til at inkarnere i rupaloka.
 Læs også om:  årsagskæden, gensidigt betinget opståen. Læs også om de  sansende væsners generelle kendetegn: bevidsthed, skt.:  vidjñana.

  Sanskrit:
 det klassiske sprog fra Indiens ældre Oldtid. Skt.:  samskrita. Tib.: legdjar  [legs sbyar]. For 3000 år siden og før talte de fleste folk på Ganges sletten, Pundjab, det nuværende Pakistan og Tadjikistan sanskrit. Hindu’ernes hellige bøger Veda’erne er skrevet på dette ældre klassiske  sanskrit. De senere Upanishader og brahmana litteratur er lidt yngre, men kaldes stadig klassisk  sanskrit. Imidlertid havde folke sprogene i disse lande på  Buddha Sakyamuni’s tid udviklet sig, så sprogene var blevet som italiensk i forhold til latin. Kun  brahmin kasten talte og forstod  sanskrit, mens landenes sprog langsomt voksede sig væk fra hinanden og det oprindeligt fælles  sanskrit. Hvilket sprog Buddha Sakyamuni og  Sakya folket talte, vides ikke helt, men sandsynligvis var det sproget fra  Magadha eller en beslægtet dialekt. Nogle mener, at sproget var prakrit, et slags ’moderne’  sanskrit. Et andet af disse sprog fra kulturens vestligste egne var pali.  Theravada traditionen blev den dominerende retning i det vestlige Indien, så efterhånden blev pali det sprog, som  Buddha-dharma blev husket på og siden nedskrevet. Så man har aldrig brugt sanskrit hos Theravada. På Ganges sletten og det Nordvestlige Indien brugte man længe prakrit og de lokale sprog også i formidlingen af Buddha’s Lære. Men omkring år nul var afstanden mellem de lokale sprog blevet ret stor, så for at forene de mange munke og nonner i disse lande, så de kunne besidde et fælles sprog til at kommunikere på og til at udtrykke Buddhadharma, blev  sanskrit indført på Kanishka’s tid og måske på denne konges foranledning. Sanskrit slog derfor også igennem som de lærdes sprog generelt om alle emner – og ikke kun buddhismen. Denne type  sanskrit kaldes ofte for  ’buddhistisk hybrid  sanskrit,’ fordi man tog en klassisk  sanskrit og tilføjede magadhi eller prakrit udtryk for Buddhadharma’s fagudtryk, hvor de ikke fandtes på sanskrit. Ofte var flere lande med forskellige sprog i forening under en storkonge. Så gennem hele den sene Oldtid og frem til moderne tid var  sanskrit ligesom latin i Europa for de lærde og et fælles sprog på hele subkontinentet. Kun i de sidste to hundrede år har man brugt engelsk som et fælles sprog i Indien. Imidlertid er der flere bestræbelser på vej til at sprede kendskabet til sanskrit blandt inderne.
 For  Mahayana traditionerne har  sanskrit jo hele tiden været det fælles sprog, men rigtig mange  sanskrit bøger er gået tabt, da buddhismen forsvandt fra Indien. Imidlertid var de fleste af disse bøger blevet oversat til tibetansk og kinesisk, hvor man har passet bedre på bøgerne end i Indien. Nu har  Shamar Rinpotje udtalt, at det er på tide at genetablere disse bøger på  sanskrit, ligesom han mente, at sanskrit er fremtidens fælles sprog for Mahayana traditionerne over hele Jorden.
 Nu får vi så se, hvordan det udvikler sig, men  det er bestemt en god ide at bruge  sanskrit til fagudtryk, fordi vi ofte har svært ved at oversætte præcist til dansk og engelsk. For eksempel er udtrykket  ‘smriti’ på  sanskrit blevet til ’mindfulness’ på engelsk – og såmænd også på dansk. Slå venligst ordet op, så du kan lære om, hvorfor mindfulness er en dårlig oversættelse og smriti et ret præcist fagudtryk. I øjeblikket lider vi under, at oversætterne bruger meget forskellige terminologier i deres oversættelser, og der er ikke rigtig bestræbelser i gang for at udvikle fælles sprogbrug, som alle er enige om. Løsningen er at bruge sanskrit udtrykkene, som vi derpå må forklare i detaljer på dansk og de andre sprog. På den måde vil vi kunne genkende fagudtryk, når de bliver brugt på mange forskellige sprog. Det vil gøre det nemmere at udvikle en international kultur omkring Buddha’s Lære.

  Sansning:
 se under:  sparsa.

. Santana (skt.):
 
skrives også  samtana,  betyder ‘strømmen-af-sind’ gennem ‘serien’ af de  bevidste øjeblikke  -  tib.: semdjy  [sems-rgyud]  = sind - udvikling, sindets virksomhed. Ofte Fortid nutid og fremtid fra toppen på en katwangastav tibet museum Lhasa, Tibet. Tre hoveder fra en yngling, en midaldrende og en afdød er anbragt ovenpå en visva-vadjra, en fire dobbelt vadjra.. Ofte ses en vadjra eller et trefork ovenpå dødninge hovedet, fordi katwangastaven symboliserer magt over disse tre tider, udover sin øvrige symbolik.kaldet  stream-of-consciousness, skønt udtrykket  mind-stream  nok er mere korrekt.
   Billedet viser toppen af en  såkaldt
  katwanga stav. Ovenpå en fire
  dobbelt vadjra befinder sig hovederne
  af en yngling, en midaldrende og en
  afdød - symbolsk for fortid, nutid og
  fremtid.
Ligesom en flod strømmer afsted i flodlejet, således strømmer også sindet fra det ene øjeblik til de næste.  Santana beskriver  sindet som et  tidsforløb, hvor  Dharma’en påstulerer, at de enkelte  bevidste øjeblikke  kan reduceres til en så lille bitte tidsenhed, at alting står helt stille i et sådant enkelt øjeblik. Ved at en enkelt oplevelse gennemløber  de 5 skandha’er   én enkelt gang, har vi et sådant enkelt øjeblik, et ufatteligt lille bitte tidsrum. I et sådant forløb af en oplevelse gennem de 5 skandha’er opbygges oplevelsen fra ingenting til et eller andet. Så på den måde er der faktisk en udvikling, forandring eller bevægelse ved at oplevelsens elementer eller begivenheder sættes sammen og opstår som en helhed. Men den sammensatte og således opbyggede oplevelse har altså ingen bevægelse eller forandring udover sin tilblivelse ved både de 5 skandha’er og disses indbyggede faser.  (Læs mere under:  tid.)  Tiden består af sådanne   helt stillestående  øjeblikke, som sindet strømmer igennem, hvorved oplevelserne både udvikler og indvikler sig.
  Bemærk, at der logisk set nødvendigvis er et lille bitte  tomrum eller en lille tomhed, skt.:  sunya,  mellem de enkelte øjeblikke.  Når vi anerkender, at der er forskel på det ene og det andet øjeblik, må vi også anerkende, at denne forskel på de to er et indholdsløst mellemrum uden  skandha’er. For forskellen på to gennemløb af skandha'erne ikke kan bestå af skandha'er. Her er så tomt, at der ikke engang er nogen tid. Der må være forskel på øjeblikkene, og denne forskel kan ikke besidde tid, fordi  de 5  skandha’er  er fraværende i mellemrummet. Ved deres fravær er der ingen bevægelser og faktisk slet ingenting  - selv ikke bevidsthed, skt.:  vidjñana -  selvom der var noget øjeblikket forinden. De 5  skandha’er findes kun øjeblikkeligt, men ikke i mellemrummet. Det anses derfor for et mirakel, at det næste øjeblik indtræffer, når det forrige er overstået, for imellem de to er der ingen  forbindelse. Sindet laver et hop fra det ene øjeblik til det næste, uden at være til stede i mellemrummet mellem de to øjeblikke.
  De 5 skandha’er  eksisterer kun  momentant  ( skt: kṣaṇekṣaṇā)  samtidigt med oplevelsen, som frembringes og opleves ved de 5, skønt der er en umiddelbar fornemmelse og opfattelse om en strøm af sammenhængende oplevelser gennem øjeblikkene. De tidlige buddhistiske skoler forklarede og definerede sindets hop fra øjeblik til øjeblik med, at det ene øjeblik   parfumerer  (skt.: bhavayanti)  det næste. Denne definition forklarer også, hvorledes karma’s frø   (skt.:  bidja)  overføres. Imidlertid er det slet ikke en forklaring, men blot en allegori.
  I  Cittamatra  Skolen gives  en mere indgående forklaring  ved definitionen af  ‘alaya.’ Nogle oversættere bruger udtrykket “serie” om  santana, for at beskrive de tilsyneladende sammenheængende øjeblikke, som i virkeligheden konstant afbrydes, ligesom vekselstrøm. Så denne oversættelse lægger hovedvægten på  sammenhæng, fremfor  strøm forløbet  igennem tid og ikke-tid. Denne oversættelse er lidt akademisk, for  santana betyder naturligvis begge forhold.   Santana er sindets meget dynamiske aspekt.  Santana er også illusionen om sammenhæng over tid.
 Læs også om:  tiddharmadhatu  og  dharma
Læs mere her. Læs også siden: Hvad er en oplevelse?

Click here to get to the top
 

    Śāntarakṣita (skt.):
 se under:  Shantarakshita.

 

  Saraha  (skt.):Saraha, Mahasiddha og Mahamudra mester.
 Det er usikkert, hvornår han levede, men det må have været i den sidste halvdel af det første årtusinde EVT.  Saraha var  Mahasiddha  og far til  Mahamudra  traditionen. Han er berømt for sine sange  (skt.:  doha) om indsigt og resultater, som har dannet skole for mange andre senere mestre. Saraha er den første  Lama i  Mahamudra's 'lange'  transmissions linje indenfor Karma Kadjy  traditionen  (den 'korte' starter med   Tilopa). Saraha’s  mest berømte elev var  Nagardjuna.
   At  Saraha  er den første Guru kan synes lidt underligt, fordi det nævnes i  ‘A Garland of Gold’, at han fik transmissionen til Mahamudra fra  Ratnamati, en  Bodhisatva  på  tiende  bhumi.  Ratnamati havde fået Mahumudra direkte fra  Buddha Vadjradhara   ligesom Tilopa senere fik.  Saraha  er i hvert fald den første til at skrive om Mahamudra i sine sange. Ratnamati beskrives i øvrigt ikke i litteraturen og regnes ikke med blandt de 84 Mahasiddha’er, skønt  Saraha er en af de mest berømte blandt dem. Taranatha nævner ikke Ratnamati i sin bog ‘The Seven Instruction Lineages’  (som omhandler 59 Mahasiddha’er - bogen er oversat til engelsk). Han fortæller til gengæld, at  Saraha fik  abhisheka  af  Vadjrayogini i form af en kvinde, som drev en kro.  Denne kvinde kunne jo være Ratnamati. Senere levede  Saraha  sammen med en anden kvinde, som lærte ham at lave pile, så han blev kendt som 'pilemageren' – betydningen af ordet SarahaSaraha's 'Dohakosha Giti' – Skatten af Doha Sange, findes på tryk i  Jamgon Kongtrul's  'Skatten af Hemmelige Mantra'er', den ene af hans 5 'skatte'  (på tibetansk: Dam Nag Dzø). Saraha’s  dohas er oversat til engelsk:
1)   Braitstein, Lara. The Adamantine Songs: Vajragiti
       by Saraha, American Institute of Buddhist Studies, 2014. ISBN 978-1-935011-17-0
2)    Guenther, Herbert V. The Royal Song of Saraha:
        A Study in the History of Buddhist Thought. a.) University of Washington Press, 1970. ISBN 0-295-78552-7 b.) New paperback edition, Shambhala Publications, 1973. ISBN 0-394-73007-0
3)    Guenther, Herbert V.; Ecstatic Spontaneity:
         Saraha’s Three Cycles of Doha Asian Humanities Press, 1993. ISBN 0-89581-933-3
4)    Jackson, Roger R.; Tantric Treasures:
         Three Collections of Mystical Verse from Buddhist India, Oxford University Press, 2004. ISBN 0-19-516640-X; ISBN 0-19-516641-8 (pbk.).
5)    Ray, Pranabesh Sinha. The Mystic Songs of
        Kanha and Saraha : The Doha-Kosa and the Carya. (translated into English from French) Kolkata, The Asiatic Society, 2007.
6)    Schaeffer, Kurtis R. Dreaming the Great Brahmin:
        Tibetan Traditions of the Buddhist Poet-Saint Saraha. Oxford University Press, USA: 2005. ISBN 0-19-517373-2.

 Sariputra  (skt.):
 en af  Buddha Sakyamuni’s   10 hovedelever.

  Sarma (tib.):
 1)
  (skt.)  'det samme'  - forståelse af  helhed  i
        al slags  dualitet.
 2)  (tib.)   moderne. En fælles betegnelse for alle de
        såkaldt ‘nye’  transmissioner  af  Dharma til  Tibet, til forskel fra de ‘gamle’ -  Nyingma. Disse nye transmissioner begynder at komme til Tibet i det andet årtusinde EVT og fortsætter i en lind strøm ind i det 16. århundrede, hvorefter Dharma’en er helt forsvundet i Indien, selv fra Kashmir.  KadamKadjy og  Sakya  er de vigtigste  Sarma  transmissioner, men der er faktisk mange flere, fordi så mange tibetanere tog til Indien og Nepal, hvor de fik  transmission. Derfor er der virkelig mange transmissionslinjer, som har overlevet historiens gang uden at stamme direkte fra de 4 store skoler i Tibet. Det er også derfor, at der er mange transmissions linjer til de samme  Yidam’merGelug  er også  sarma, men er i det store hele en slags ‘reformeret’ Kadam.

 Sarnath  (skt.):
Kloster ruiner ved Sarnath med Dhamek Stupa'en i baggrunden. Ukendt fotograf. er en forstad til Varanassi (Benares) i Indien, hvor dyreparken  Rishipatana ligger. Her drejede  Buddha Sakyamuni  Dharmahjulet for første gang. Det vil sige, at her fandt den første undervisning sted efter Buddha’s Nirvana, og her demonstrerede Buddha Sakyamuni Dharma’en i en tid, hvor Buddha’s Lære var fuldstændig ukendt og uhørt.
  Læs også om de  8 pilgrimsteder.

  Sarva-nivarana-vishkambhin  (skt.):
 [Sarvanivāraṇaviṣkambhin]; er en af de  otte Bodhisatva'er..Han forvandler rummeligheds bevidstheden, skt.:  alaya-vidjñana, til  Dharmadhatu. Navnet betyder 'Fjerner Alle Forhindringer' - en hentydning til de klassiske  forhindringer  for  befrielse  og  oplysning. Det antydes, at han oprindeligt muligvis blev opfattet som en  Arhat.  På grund af forbindelsen mellem alayavidjñana og vågent nærvær, skt.:  smriti, sættes  Sarvanivaranavishkambhin i forbindelse med meditation og  samadhi.
mantra: namaḥ samantabuddhānāṃ/ aḥ/ sattva hitābhyudgata/ traṃ/ traṃ/ raṃ/ raṃ/ svāhā.

   Sarvastivada (skt.):
 [Sarvāstivāda]  - betyder ’alt er virkeligt.’ Traditionen er  en af de 18 tidlige  Hinayana  skoler.  Sarvastivada var meget udbredt i det Vestlige Indien og Centralasien. Traditionen opstod parallelt med  Mulasarvastivada. I Middelalderen forsvinder   Sarvastivada  fuldstændigt som en selvstændig skole og kendtes herefter kun som en boglig og filosofisk tradition  (Vaibhashika), der indgik i de andre skoler  - i reglen for at blive tilbagevist ved  pramana.  I de senere tider kom også  Mahayana traditionerne til at spille en rolle, men det lader til, at den gammeldags  Sarvastivada fortsatte i  Gandhara som den dominerende kultur helt frem til Middelalderen og buddhismens undergang som religion i Centralasien som helhed.
 Bemærk også, at Sarvastivada er en  sanskrit tradition ligesom  Dharmaguptaka, i modsætning til  Theravada som anvender sproget pali. Både sanskrit og pali er i dag såkaldte ’døde’ sprog, fordi kun de lærde forstår disse sprog, mens den levende dagligdags sprogbrug for længst er ophørt blandt folk i Indien.

  Sautrantika (skt.):
 Sautrāntika -  en  Hinayana  filosofi, som var meget udbredt i  Gandhara området  i NV Indien, Nord Pakistan og Afganistan, men  Sautrantika stod også stærkt nord for Hindu Kush bjergene og vest for  Gobi  ørkenen og Kansu provinsen i Kina, hvor flere buddhistiske kulturer udfoldede sig helt op til Djengis Khan’s tid.  Sautantrika traditionen udfoldede sig i  Sarvastivada klostre i området.
 Sautrantika anskuelsen afviser hele ideen om  Abhidharma og henter deres synspunkter fra  Sutra alene. Sautrantika er også berømt for sin kritik af  Vaibhashika filosofien, hvor materialismen demonstreres som  psykologisk urealistisk. Vores sansninger bestå kun af  sind, så vi ved ikke egentlig noget om de fysiske ting og sager udover vores sansninger, som jo altså netop ikke er fysiske.  Sautrantika er ligeledes berømt for at lægge stor vægt på  bevidsthedens øjeblik. Denne Hinayana filosofi bliver således forløber for den senere  Mahayana  Cittamatra.
 Læs lidt mere om  Sautrantika i artiklen:  Vaibhashika, af  Shamar Rinpotje.

  Seks  Paramitas (skt.):
 se under:  paramitas.

  Seks verdener:
 se under:  triloka; samt under:  Chakravala.

  Seksten slags tomhed:
 se under:  sunyata.

  Selvet og Selvets illusion:
 se under:  Anatman.

  Selv-frigørelse:
 sindet siges at kunne befri sig selv, ligesom en slange med en knude på sin lange krop selv kan løse knuden op uden hjælp fra andre. Det sker naturligvis først, når slangen bemærker knuden. Resten kommer ligesom af sig selv. Der kommer ikke en eller anden og befrier nogle andre. Der kan højest opstå en inspirerende situation, som giver anledning til, at sindet befrier sig selv, fordi sindet både  genkender  tilknytningerne  og  identifikationerne  samt sindets egen natur og virkemåde.
  Sindet er egentlig ikke noget, så der er heller ikke noget at fastholde andet end illusioner, derfor gives der naturligt helt slip på identifikation og tilknytning som følge af  indsigt. Se også under:  befrielse.

  Selv-opfattelse:
 - læs artiklen:  Om opfattelsen, kapitel 3 &  klummen: Identitet. Læs derpå artiklen:  Angst for tomheden.

Click here to get to the top

  Serkyem  (tib.):
Serkyem - et 'guld drikke bæger' - en ofrings skål til Dharma beskytterne. Fotografi fra Dharmaware.com kataloget. [gser skyems]  ‘guldbæger’ - et i reglen lille drikkebæger med en høj fod anbragt på en underskål med en lidt lavere fod. En symbolsk og rituel drik af te og urter anbringes i drikkebægeret som ofring eller gave til  Buddhadharma’s beskyttere, skt.:  Dharmapalas. På billedet ses en sådan  serkyem bag ved nogle af de traditionelle ofringsskåle, som ofres til  de  3 ÆdelstenBuddhaDharma og  Sangha. Der er forskel på ofring og gave. Ofringer bringes til  Tilflugten. Gaver gives til verdslige beskyttere, lokale guddomme og åndevæsner. Gaverne har til hensigt at mætte disse ellers forstyrrende væsners uro og få dem til at opføre sig ordentligt uden ondskab.  Se også under:  Pudja  og  sadhana.

  Shabdrung Rinpotje  (tib.):
Dongsung Shabdrung Rinpoche. Fotograf ukendt. Den nuværende Dongsung Shabdrung Rinpotje er den fjerde Shabdrung  Tulku, kendt for sin store lærdom. Han blev genkendt som en udstråling af Sangye Yeshe (832 - 902), som var en af  Guru Rinpotje’s 25 hjerte lærlinge.  Shabdrung Rinpotje er  Sakyapa  Lama med også  transmissioner fra nogle af de vigtigste mestre fra de forskellige traditioner, så som den 17.  Karmapa
Thrinle Thaye Dordje. Shabdrung Rinpotje er hoved  Dharmalærer i Dongtsang Kloster i  Kham.

  Shamarpa (tib.):
 
Lama’en med den røde  krone. Næst efter  Karmapa, er 
14 Shamar Rinpotje i Dhagpo 1987. Foto: Lama Olaf Høyer.
Shamarpa den højest rangerende Lama i  Karma Kadjy traditionen.  Den anden  Shamarpa Katjø Wangpo   (1350-1405) var den anden  Tulku i Tibets historie, næst efter den anden  Karmapa Karma Pakshi, til at lave en institution af sine genfødsler.  Shamarpa’ernes hovedkloster var traditionelt i  Tibet det berømte  Yangpachen, som ligger nær ved Lhasa’s lufthavn. I eksil etablerede den 14. Shamar Rinpotje Mipham Tjødji Lodrø et relativt stort kloster i Kathmandu, Nepal, som kendes som   Sharminub KlosterShamar Rinpoche døde i utide før dette kloster blev færdig bygget. Jordskælvet i 2015 gjorde ikke nævneværdig skade på bygningerne. Efterfølgende er klosteret og  shedra’en blevet videre udbygget i de senere år, mens vi venter på den nye 15.  Shamarpa skal blive fundet. 
Shamarpas røde krone - rekonstrueret udfra Karmapas sorte krone.Shamarpa’erne anses for at være udstrålinger af Karmapa’s sind, så derfor gav Karmapa i sin tid en rød krone til Shamarpa lig hans egen for at vise den tætte sammenhæng mellem de to Tulku linjer. Imidlertid blev den 10. Shamarpa efterstræbt af den daværende  Gelug dominerede regering i Tibet på grund af en retssag. Da de ikke kunne få fat i Shamarpa, beslaglagde de hans klostre og hans krone, som de begravede i jorden foran alteret i Ramoche Templet i Lhasa by. Dette sidste kan synes noget underligt, men hensigten var, at folk ville komme til at træde på den fornemme krone, når de stod foran alteret. De ondsindede politikere ønskede på denne noget primitive måde at straffe den landflygtige Lama.  I Danmark har vi ikke oplevet noget lignende siden Kalmar Krigen, som blev udkæmpet på grund af et nationalt symbol. Dengang var det dog ikke kun en krone, som det handlede om, men de tre kroner i Kong Christian den fjerdes våbenskjold. Om Shamar Rinpotje’s røde krone stadig ligger i jorden under Ramoche, må anses for sandsynligt. Selv sagde Shamar Rinpotje til mig, at ”kronen tilhører nu folket” med en hentydning til den kinesiske besættelse af Tibet.
   Der har hidtil været  14 Shamarpa’er.
 Læs  her den 14. Shamarpa’s biografi.
Læs  her om hierakiet i Karma Kdjy.

  Shamatha (skt.):
 
(tib.: shiné - udtales: sjinæ)  ‘at forblive rolig eller i fred’  - meditativ disciplin eller opmærksomheds øvelse baseret på  Vairochana’s 7 punkts stilling med kroppen, ét-punkts-koncentration og vågent nærvær   (skt.:  smriti)  med sindet. Der er  9 trin i shamatha.  Selve træningen kaldes for skt.:  bhavana, ‘at bringe til live.’ Mesterskab i  shamatha kaldes for de fire skt.:  dhyanas.  Kort sagt kan  shamatha betegnes som at stoppe sindet, mens den efterfølgende disciplin indsigts meditation, skt.:  vipashyana, betyder ‘at se’ eller  indse. Grundlaget for at kunne udføre indsigts meditation er et vist mesterskab i  shamatha. De fire dhyanas udtrykker mesterskabet  i fire stadigt dybere meditative trancer, skt.:  samadhis. Der er mange måder at dyrke  Shamatha på. Man ændrer på måderne efterhånden som færdigheden udvikler sig.  Opmærksomhedens et punkts fokus kan fæstnes til en sanset genstand som en lille sten, en lille  Buddha statue, punkter eller felter i kroppen - for eksempel næsetippen eller hele åndedrættet - hvorefter fokus trænes i at forblive der og ingen andre steder. Ved vågent nærvær trænes rummeligheds bevidstheden, skt.:  alayavidjñana. Denne brug af træning med krop og sind får sindet til at falde til ro samtidigt med, at sindets klarhed øges og sindet som en beholder, skt.:  alaya, for sine  oplevelser fremtræder tydeligt for bevidstheden, skt.:  vidjñana.   
 Læs også om:  dhyana; og:  samadhi;  og:  smriti;  samt om:   vipashyanaLæs artiklen.

  Shambhala  (skt.):
 Śambhalaḥ; tb.: deyung; བདེ་འབྱུང    [bde 'byung - navnet betyder egentlig ‘opretholdt ved kilden til lykken’ - hvilket i følge Khamtrül Rinpotje er et alternativt navn for guden Shiva]  - et sagnomspundet land langt nord  for Indien. Sagnet om det har bl. a. givet anledning til bogen om Shangri Lha, ‘Lost Horizons.’ 
Shambhala spiller en vigtig rolle i forbindelse med transmissionen af  Kalachakra Tantra  (Tidens Hjul), der anses for den nyeste  Tantra.  Khamtrül Rinpotje forklarer i en artikel i tidsskriftet ’The Tibet Journal’  (vol. 3 no. 3, Autumn 1978) – at  Shambhala befinder sig  på det vestlige kontinent, Godaniya, i  Chakravala’s kosmiske system, mens Indien og  Tibet befinder sig på det sydlige kontinent, Jambudvipa. Lidt længere fremme i teksten forklarer Rinpotje, at Shambhala ligger nord for Tibet, så dette er typisk for diverse beskrivelser af Shambhala’s geografi. Det synes ret svært at lokalisere - det kan vel ikke ligge både vest og nord for Indien. Med mindre man drager hele vejen over Nordpolen og langt ned i Amerika. Så kan man havne i Sierra Madre bjergene i Mexico, som ligger både øst og vest for Indien.
Shambhala i Afrika - Usambara, Tanzania.  Der findes for eksempel også et landskab i Tanzania i Afrika, som kaldes Shambhala  (Se billedet). Det er da i hvert fald vest for Indien. Faktisk er der også et bjerg kaldet  Meru  lige ved siden af. Sagen er ganske enkelt, at vi ikke ved, hvor dette land ligger eller lå. Nogle fortæller, at  Shambhala både er et sted her på Jorden – og et andet sted. På denne baggrund har landet fået et sagn status som et lykkeligt, retfærdigt og meget rigt land, hvor ingen lider nød, og alle er meget spirituelle.
    Legenden placerer det ‘langt nord for Indien’, bestående af over 90 fyrstedømmer med mangfoldige befolkninger, så med mindre  Shambhala er  Tibet, er der ingen geografi, som rigtigt passer.  Shambhala er omgivet af en ring af bjerge, faktisk ligesom Tibet. Tibet er bestemt en kandidat, skønt jeg ved ikke, om der var over 90 fyrstedømmer. Der var i hvert fald aldrig mennesker nok i Tibet til at passe til den klassiske beskrivelse af  Shambhala. Til gengæld kan denne beskrivelse jo være overdrevet af mytologiske grunde. I hvert fald fortæller Khamtrül Rinpotje, at der i året 2425 EVT indtræffer den såkaldte  Shambhala krig, hvor den 25. Kalki  (betyder ’kaste samleren’ - fordi han har gjort alle kaster til en kaste, som kaldes  Vadjra  kasten) konge af  Shambhala vil besejre materialisternes imperium på Jorden. Alexander Berzin har udregnet året for Shambhala Krigen til år 2424 udfra Kalachakra Tantra'ens tidsregning. Krigen indtræffer, fordi Shambhala indtil da har været skjult, men opdages af materialisternes flyvemaskiner. Materialisternes konge angriber derpå Shambhala, men møder  Shambhala’s væbnede magt i Indien, hvor det afgørende slag står. Materialisterne taber fuldstændigt, og  Buddha’s Dharma spredes overalt. Ja, sådan noget kan man jo kun vente på sker om pænt mange år...
 Den 21. og nuværende Kalki konge af Shambhala hedder Aniruddha (tib.: Magakpa). I følge artiklen på Wikipedia er han født i 1927 og vil dø i året 2027. Profetien om Shambhala angiver, at Aniruddha vil herske i en tid, hvor   Mantrayana og i særdeleshed Kalachakra er tæt på at blive udryddet på Jorden.
   En anden mulighed for Shambhala’s placering er landet  Oddiyana, hvis ene halvdel skulle have heddet Shambola.  Her taler vi om et meget lille område i det nordlige Pakistan – sandsynligvis. Det kunne være Shangla District, som ligger ret Øst for Swat dalen. Det er en dal helt for sig selv. Men det er længe siden, at befolkningen her var buddhister og hindu’er.

   Nogle mennesker mener, at  Shambhala ligger i en anden dimension, som man kan komme til gennem en særlig portal, som er blevet beskrevet som en åbning i et bjerg, som imidlertid ikke altid er åben. Når den ikke er åben, kan man ikke se den. Edward Bernbaum har skrevet en bog om disse muligheder: ‘The Way to Shambhala’. Han omtaler dog ikke selve Tibet som  Shambhala.
   Der var engang et land i  det vestlige Tibet, som hed  Zangzung. Omkring år 700 blev landet underlagt de tibetanske konger i Yarlung og landet blev absorberet i den tibetanske kultur.  Namkai Norbhu Rinpotje  har studeret Zangzung indgående og mener, at for eksempel visse alfabeter i Tibet stammer herfra, ligesom hele  Bönpo religionenShambhala kunne have ligget mange steder i Centralasien.
 Shambhala kunne for eksempel være Tarim bækkenet Nordvest for Tibet. Bjergkæder, som omgiver Taklamakhan ørkenen nærmest som kanten på et øje, omkranser et meget stort område, hvor der i over 1000 år fandtes buddhistiske kongeriger med mange klostre. Landene, som lå langs bjergenes fødder næsten hele vejen rundt om ørkenen, var sjældent samlet i en stat. Når det skete, var det på grund af fremmede kongers tyranni. Så størrelsen passer til  Shambhala, men den kendte historie og de politiske forhold i disse områder ligner ikke noget fra  Shambhala, som dette sagn omspundne land er beskrevet i litteraturen. For eksempel skulle hovedstaden i så fald ligge midt ude i ørkenen. Taklamakhan ørkenen har begravet flere byer i tidens løb med sand, men der har aldrig været en by midt i det hele.
  Det kan simpelthen være ren og skær myte. Jeg hælder mest til teorien om Shambola i Oddiyana. Problemet er blot, at der boede utrolig mange mennesker i  Shambhala i følge legenden, så ingen af stederne passer, for der kunne umuligt have været så mange mennesker  i dette land. Hvis på den anden side,  Shambhala’s byer i virkeligheden var landsbyer og landets fyrster høvdinge over små områder, så passer Shambola bedre i størrelsen, men dette sted ligger ikke omgivet af en cirkel rund bjergkæde. Det gør Shrinagar i Kashmir til gengæld, men Kashmir var kendt som Kashmir på Buddha Sakyamuni’s tid og efterfølgende. Kashmirs historie passer heller ikke med legenden. Den romantiske tibetanske fyrste Rinpung Ngawang Jigdag, som var den sidste af Rinpung fyrsterne til at herske over  Tibet,  skrev i 1557 et digt om rejsen til  Shambhala. Ikke fordi han havde været der selv, men som del af et digt om at søge råd hos hans far, som Rinpung fyrsten mente var genfødt der.  Ngawang Jigdag beskriver i digtet Kashmir dalen på særdeles overdrevne måder (citeret i Bernbaum’s bog s.198). I Kashmir, skriver han, er der mere end tre millioner byer fyldt med huse, som er lavet af ædelsten med gård-gærder lavet af bjergkrystal. Dalen beskrives som var den en typisk indisk himmel befolket af guder. Denne beskrivelse må fyrsten have lånt fra traditionen om rejsen til  Shambhala. Dette antyder jo, at beskrivelsen af  Shambhala på tilsvarende vis er vildt overdrevet, hvad angår antallet af mennesker og byer. Husk på, at Kashmir er på størrelse med Danmark. Beskrivelsen af huse omgivet af gærder tyder ikke på en storby, men små landsbyer.  Shambhala’s konger omtales som symboler uden livshistorier. Landet selv lider også under mangel på en lang omskiftende historie ligesom Tibet, selvom der er et par historiske bemærkninger. For eksempel at kastevæsnet nedlægges og brahmin kasten forlader landet, for dog så på grænsen at blive overtalt af kongen til at komme tilbage og acceptere det kasteløse samfund. Denne mangel på historie kan naturligvis skyldes manglende viden om den, men det kunne jo også være fordi, landet er et sagn og et håb, mere end et virkeligt land med virkelige mennesker.
  Vi har kort sagt endnu ikke fundet ud af, hvor  Shambhala ligger eller lå.  Det synes faktisk også at være meningen, for landet er jo ’skjult’ indtil krigen kommer.
  Derimod ved vi, at  Shambhala er myten om det perfekte land med ordentlig sikkerhed, sundhed, rigdom, frodighed, fred, retfærdighed og gode konger.  Se også under:  Oddiyana  (med mere spekulation om ‘Shambola’ og andre steder)
.

  Shambhala træning:
 Tilogaard beskriver Shambhala træningen, fordi   Trungpa Rinpotje var en berømt  Karma Kadjy  Lama fra et berømt Karma Kadjy kloster kompleks, kaldet for Surmang i  AmdoShambhala træningen som sådan har ikke noget med Karma Kadjy traditionen at gøre, men på grund af sin stifter Trungpa Rinpotje beskrives systemet indgående her. I begyndelsen af sit ophold i Vesten underviste Trungpa Rinpotje   sine elever  i  Mahamudra og  Dzogtjen traditionerne med en snert af  Zen. I 1977 introducerede Trungpa Rinpotje 'Shambhala træningen' som en ikke-religiøs træning i: 'bevidsthed om menneskets basale godhed og medfødte værdighed.’  ('awareness of the basic goodness and inherent dignity.’)   Formålet var angiveligt at frembringe ’krigere’ og ’helte’ med et ’ædelt’ sindelag. Altså en ’ridder’ træning, som det blev kaldt i europæisk Trungpa Rinpotje som Serkyong til hest. Fotograf ukendt.middelalder. Dog underviste Trungpa ikke i våbenbrug.
  Billedet viser Trungpa Rinpotje i uniform
  som 'Sakyong' - en fyrste uden land, som
  samlede på 'krigere.'
Det er således lidt uklart, hvad disse våbenløse krigere og helte – ofte også uden heste – egentlig skulle lave i samfundet, når de havde udviklet en psykologisk indstilling om kriger holdningen, men åbenbart ikke skulle i krig eller gøre skade på nogle fjender. I fremstillingen af Trungpa’s instruktioner om træningen beskrives der heller ikke fjender, bortset fra sådanne skadelige psykologiske holdninger, som  ikke  er ’gode, værdige og ædle.’ Så muligvis kan potentielle fjender være sådanne, som mangler disse værdier – det vil jo sige næsten alle almindelige mennesker, som sjældent er helte. Men angiveligt er fjenden ’heltens’ egne psykologiske tendenser til uædel holdning og handling. Folk, som tænker i disse baner, vil ofte have svært ved at skelne mellem disse to slags fjender. Når de formår at skelne, vil de ofte anse sig selv for bedre og finere eller ædlere end de almindelige feje kujoner. Så som kriger er det meget svært at komme til at besidde lighedens visdom, skt.:  upeksha. Hvor krigerne hersker opstår i stedet et ærketypisk klasse samfund, som undertrykker de ’uværdige’ underklasser. Når adlen således har taget magten, følger naturligt korruption, som med tiden vil fjerne ethvert ædelt træk ved adlen.
 Imidlertid har Trungpa fat i noget alment menneskeligt, som de fleste drenge leger alvorlige lege omkring. I forordet til Alexandra David-Neel’s bog ’The Superhuman Life of Gesar of Ling’ skriver Trungpa Rinpotje, at  ”hvis vi føler, at vi mangler ressourcer, hvis vi føler os inkompetente, eller hvis vi løber tør for ideer, så siges det, at vi er under angreb af krigeråndens fjende: vores egen fejhed.”  Så måske kan Trungpa’s hensigt med Shambhala træningen betegnes således, at vi lærer at forlade vores almindelige ubekymrede ’hobbit’ indstilling, overvinder fejhed og udvikler heltemod, mens vi undgår at blive til vrede bøller i processen. Det lyder jo tilforladeligt, men der er problemer med indpakningen af denne ’modnings proces,’ selvom det lyder tiltalende med  ”venlighed, frygtløshed og klogskab.” For Trungpa forklarer, at kriger traditionen er meget ældre end Buddha’s Lære og har eksisteret helt uafhængig af den i tibetansk kultur, helt op til vore dage. Der lægges således op til noget alment menneskeligt, som angår alle mennesker, og som ikke skal forklares med religion. Men, som vi skal observere lidt længere fremme i teksten, er denne helte træning tæt forbundet med religion, både buddhismen – og noget andet  (?). Om der så er tale om falsk vare betegnelse, eller om  Shambhala træningen blot har udviklet sig med tiden og senere har fået de religiøse dele tilføjet, er på ingen måde klart. Det kan en akademiker muligvis udrede, men det har ikke været muligt for mig at finde ud af det.
 Navnet på denne træning kaldte Trungpa for noget med landet  Shambhala. Det kan undre, som det fremgår af de efterfølgende paragraffer. Dette sagnomspundne land Shambhala, omtalt i den forrige artikel, vil engang i fremtiden komme i krig med ’materialisternes’ imperium, som takket være Shambhala’s krigere, helte og gode våben bliver nedkæmpet, ifølge en profeti. Mange romantisk anlagte tibetanere beder derfor  bønner om at blive genfødt i denne fremtidige Shambhala hær af krigere og helte. Så det er måske noget, som alle tibetanske drenge drømmer om at få lov til at deltage i, fordi det lyder enormt spændende.
 De kloge buddhister vil ikke ønske sig sådan noget, fordi  Buddha Sakyamuni instruerede i ikke-vold eller ikke-skade, skt.:  ahimsa. Munke og nonner aflægger løfte om, end ikke blot at overvære krigs handlinger og slagsmål, men straks at bevæge sig væk fra steder, hvor sådant foregår, og i hvert fald slet ikke at opsøge sådanne steder og begivenheder. At deltage i slagsmål skaber voldsomme negative  karma frø, skt.:  bidjas, også selvom kampen er retfærdig. Selv det at bevidne slagsmål skaber usunde spor i sindet, som vil skabe usund karma i fremtiden – også selvom man ikke direkte deltager i kampen.  Buddhadharma handler altså om fred – ikke krig.
 I det gamle  Tibet blev det imidlertid almindeligt, at klostrene også havde militser til at forsvare sig mod tyve, røvere, andre militser og nogle gange også stats magten i området, hvor klosteret lå. I reglen bestod sådanne militser af lægfolk, skønt det også berettes om novice munke under våben. I så fald brød disse munke deres  Vinaya løfter, men de blev ikke udstødt af klostrene. Det var en underlig og selvmodsigende del af tibetansk kloster historie i middelalderen. Det var dog ret indlysende i de bandit lande som de tibetanske stater i reglen var, at det var nødvendigt at forsvare sig, og i reglen var soldaterne lægfolk. Det er jo nok denne tradition, som Trungpa har taget sit udgangspunkt i. Men det er ikke spor klart, hvorfor han mente, at det var noget for os i Vesten, som jo som regel er velbeskyttede af rets samfundet, militær og politi. Og uden behov for militser og selv udnævnte vigilante grupper.
 Nå, ikke mere om disse selvmodsigelser, men mere om træningen. Der trænes ikke i ’martial arts’ som for eksempel Kungfu eller Karate. Det er den mentale holdning, som trænes.   Den basale træning foregår i  shamatha meditation med en meget enkel udformning, meget lig den moderne ikke-religiøse 'mindfulness' træning. Men til forskel fra den moderne dyrkning af 'mindfulness'  er  Shambhala trænings programmet baseret på dannelse af en 'menighed' eller et gruppe sammenhold, som ligner kult og sekt dannelse, og som er en videreførsel af de oprindelige Trungpa Rinpotje Dharma centre, som blev betegnet 'Vajradhatu' og 'Dharmadhatu.' Trungpa's vision var, at disse centre med tiden ville danne et rigtigt samfund med ham selv som enevældig konge. Derfor gav han sig selv titlen 'Sakyong' - en tibetansk fyrste eller høvding rang fra det gamle klasse samfund i  Tibet. Så Trungpa Rinpotje havde brug for tapre helte til sit nye kongerige – og ikke så meget munke og nonner.
 Efter Trungpa Rinpotje's død og sex skandalen med hans regent Tenzin Øsel Thomas Rich, blev alle centrene organiseret som 'Shambhala International.' Efter regentens død blev organisationen overtaget af Trungpa Rinpotje's søn Mipham Rinpotje – også med titlen 'Sakyong.' Organisationen har ingen demokratisk repræsentation af medlemmerne eller et meritokratisk system for Dharmalærerene. I stedet hersker Sakyong Mipham ubestridt, og han har udpeget det såkaldte ‘Kalapa Council’ eller Råd, som består af 'kongelige' ministre.  (Kalapa var navnet på kongeslottet i det legendariske  land Shambhala. Sakyong Mipham er fra en anden reinkarnations linje end den 17. Karmapa  Thrinle Thaye Dordje’s  far, som er den tredje   Tulku  af den første Mipham, hvor den anden Tulku var en prins af kongeriget Derge i Kham. Den første Mipham udstrålede i flere tulku linjer.Angiveligt skulle titlen være en slags konge titel fra det legendariske land  Shambhala. I det gamle Tibet var titlen almindelig blandt småfyrster eller klan ledere, så måske burde man oversætte med 'høvding.'
 Med tiden blev de ikke-religiøse tiltag blandet sammen med klassisk  Buddhadharma, så man begyndte at tale om det hele som 'Shambhala Buddhisme' - med vægten lagt på, at man påstår en særlig  transmission fra den mytologiske kong Gesar, ulig alle andre fra  Tibet. Man kan tvivle på, om transmission er den rette betegnelse, for  Shambhala trænings systemet handler jo ikke om noget, som stammer fra  Buddha Sakyamuni. Trungpa var ambivalent om dette, for han kunne jo have påstået en  Bönpo transmission, men det gør han ikke. Med flere omsvøb antyder han blot, at systemet har noget at gøre med  Guru Rinpotje, fordi Gesar  - se billedet - var en reinkarnation af Guru'en, påstår Trungpa.  (Det kunne Gesar imidlertid dårligt være, fordi det ifølge sagnet netop er Guru Rinpotje, som sender Gesar fra et  paradis til en inkarnation på Jorden. Da Gesar er godt i gang med sit eventyr, kommer Guru Rinpotje oven i købet på besøg for at tilse udviklingen. Så i sagnet i hvert fald, er der tale om to forskellige personer.)
 Det er der i øvrigt flere andre, som mener, men vi er her i et eventyr land med eventyr konger. Guru Rinpotje var tydeligvis en historisk person, og skønt Gesar meget vel Gesar fra Ling; statue i Golok. Fotograf ukendt.også kunne være historisk, er han pakket ind i mytologi og eventyr, så den virkelige person forsvinder helt.
Billedet viser kong Gesar fra landet Ling; en moderne statue i Golok området mellem  Amdo og Kham.
 Gesar var en sagn konge i stil med viking kongen Rolf Krake med de 12 bersærker i dansk forhistorisk tid, skønt Gesar levede omkring år 1000 EVT. i følge legenden.  Når og hvis Gesar spiller så stor en rolle i  Shambhala træningen, kan det lige godt undre, at træningen ikke hedder ’Ling’ eller ’Gesar’ træning. Gesar fra landet Ling har mig bekendt ikke noget med Shambhala at gøre. Han har sit eget eventyr.  (Læs mere om dette emne længere fremme i teksten.)
 Trænings programmet synes i øvrigt at være en synkretisme af  Buddhadharma og tibetansk folketro, herunder  Bönpo med en særlig vægt på Gesar fra Ling som en helt, i stil med Kong Arthur og Parsifal i Europa. Trungpa Rinpotje forklarede, at vrede og voldsomhed ikke er ’krigerens’ kendetegn, men træningen handler om mod og tapperhed, som tilstræbes og anvendes, hvorved sande helte opstår. Nogle lærde mener, at denne synkretisme startede med den første Mipham Rinpotje, som var kendt for at integrere folketroen i  Dharma'en. Så kan man spørge, hvad det har med folk i Vesten at gøre? Vi har vores egen folketro, som er mere eller mindre udraderet og erstattet af H. C. Andersen og Walt Disney. Næppe stof til moderne Buddha legender eller   Bodhisatva helte. 
 Shambhala træning synes således helt overflødigt - og noget som gør tilegnelsen af Buddhadharma mere besværligt. Hertil kan man tilføje, at Shambhala træningen gør sine medlemmer og tilhængere fremmede for traditionelle udøvere af både  Nyingma  og  Kadjy. Desuden ligner organisationen en sekt eller en kult, som lukker sig om sig selv. Organisationen forfølger dog ikke sine frafaldne medlemmer. Så ikke alle karakter træk ved en kult er til stede.
 Man kan også stille spørgsmål til Trungpa Rinpotje's påståede 'Shambhala transmission.' Den baserer sig angiveligt på nogle ‘terma' fund, som han fandt i sit eget sind. De skulle stamme fra Gesar fra Ling, som igen skulle være en inkarnation af en konge  (Rigden)  fra det legendariske land Shambhala, som skulle ligge et eller andet sted nord for  Bodhgaya. Dette element kan så forklare brugen af udtrykket Shambhala træning, men samtidigt stiller det spørgsmålstegn til den angivelige transmission, for den er ellers omtalt som noget, der har med Guru Rinpotje at gøre.
 Men det hele bliver endnu mere uklart, når vi kigger på de højere former for træning i dette system. Der praktiserer man ‘Werma’ – hvilket er et begreb, som hverken kongen af Shambhala eller Guru Rinpotje bruger. Derimod bruges begrebet indenfor  Bönpo religionen, men Trungpa Rinpotje vil ikke kendes ved en sådan forbindelse, i hvert fald ikke officielt. Det virker mærkeligt og kunstigt, især set i sammenhæng med, at hans familie påstår at nedstamme fra denne legendariske Kong Gesar.
 Alle tibetanere elsker Gesar legenden, som finder udtryk i en meget stor eventyr litteratur. Trungpa Rinpotje har så udviklet en hel mytologi og liturgi eller ritual i stil med  Yidam  sadhana,  men guddommen i ritualet er ikke et  Buddha-aspekt, men den såkaldte  Werma. Det er på ingen måde klart, hvorfor denne gude klasse påkaldes. Werma er traditionelt en underordnet klasse guder i Bönpo religionen. De var muligvis af samme klasse som de oldnordiske  vætter. Oldtidens ‘vætter’ i Danmark var lokale guddomme, som beboede træer, sten, åer og lignende mindre miljøer. De er ikke lige så kendte som ‘Asa’ guderne, som svarede til de astrologiske tegn og de indiske  Deva’er. Om Trungpa Rinpotje så lige havde en underordnet klasse hedenske guder i tankerne, er ikke helt klart.  I den klassiske Buddhadharma kunne sådanne vætter  -  som lokale guder -  blive betvunget af Buddha selv eller de store Bodhisatva’er og blive pålagt opgaven at beskytte buddhisterne, Templerne, klostrene eller stupa’er og så videre, som måtte befinde sig i en sådan lokal guds område eller miljø. De blev således til de såkaldte ’verdslige’ beskyttere. I det gamle Tibet havde ethvert anstændigt kloster sådanne ’verdslige’ beskyttere, hver med deres egen historie om undertvingelse ved i reglen klosterets grundlægger eller andre store mestre. Men fra Trungpa Rinpotje’s oplæg til meditativ praksis om disse Werma’er, synes de ikke sidestillet med vætter og lignende, men snarere med Yidam sadhana. Werma’erne præsenteres som befriede væsner, men sådanne plejer vi jo at kalde Buddha’er og Bodhisatva’er. Men det må de åbenbart ikke hedde. Det kunne jo antyde en Bönpo forbindelse. For at finde meningen med det hele, skal man jo nok være udøver af denne ganske særlige Trungpa Rinpotje tradition. Fordi det ligner Yidam praksis, er der jo nok tale om en kombineret praksis, som indbefatter både  Lama, Yidam og  Dharmapala, som det forstås indenfor de buddhistiske  Tantra traditioner. Trungpa Rinpotje har så måske lagt særlig vægt på beskytter aspektet i og med at praksis skulle udvikle helte, så en sådan Werma kunne da blive krigerens beskyttende ledsager på vejen gennem livet.  Jeg tillader mig denne spekulation.
 Hvorfor Trungpa Rinpotje kastede sig ud i disse komplikationer med Shambhala træning, kan det være svært at forstå. For det første er der jo slet ikke tale om en ikke-religiøs anskuelse med alle disse  Werma’er. For det andet gør det jo ikke meditations træning enklere.  Og endelig gør det jo anskuelserne endnu mere komplicerede, end de er i forvejen med de  tre fartøjer til befrielse indenfor klassisk Buddhadharma.
 Før praktikanterne kaster sig ud i Werma praksis, øver de sig i at blive ægte modige og tapre 'krigere' ved at finde deres egen 'godhed' og 'værdighed' i et trænings forløb med flere niveauer. Blandt andet skal de finde 'drala' - som kan oversættes med totem - både i naturen og i deres eget menneskelige væsen. Meningen må være integritet og helhed, hvilket jo må inviteres og kultiveres for at blive til noget.  Nogle steder i sine instruktioner omtaler Trungpa Rinpotje ’drala’ begrebet som ‘hellighed.’ At finde eller se det hellige i sig selv og i miljøet kan sammenlignes med ’mystisk opfattelse’ af livet   (Levy: ‘perception mystique’), som stammefolk ofte omtales at besidde, hvor der er guder, djævle og ånder alle vegne, både i kroppen, miljøet og de mystiske dimensioner i himmel rummet og under jorden og vandet. Det svarer jo lidt til en slags ’panteisme,’ som var udbredt i Vesten i 18 hundrede tallet, skønt det ikke har noget at gøre med stammefolks umiddelbare oplevelse af dem selv og deres omgivelser, som er indpakket i sædvane, drøm og vision.
 Den slags omtales også i traditionel Buddhadharma, men blot som almindelige miljø faktorer, som ikke har noget med  befrielse  og  oplysning at gøre.  At spejle sit eget sinds hellige dimension i miljøet  og kroppen kan synes spild af tid og engagement,  med mindre man er en slags shaman eller åndemaner. I traditionel Buddhadharma trækker man sine mentale spejlinger hjem til sit  eget sind. Det kaldes at opgive projektion eller  asravas (på sanskrit). Indenfor traditionel buddhistisk Tantra vil man imidlertid som en del af træningen betragte det omgivende miljø som et ’rent Buddha land’ – altså et  paradis, befolket af  Buddha’er, som blot opfører sig som om de er helt almindelige mennesker. Alt imens man som udgangspunkt betragter sig selv som et almindeligt menneske, som leger sig ind i at blive til en Buddha, mens ritualet foregår. Denne Tantra metode trækker også projektionerne hjem i ens eget sind ved at opfatte alt og alle som rene, og kun sig selv som uren, mens man renser sig rituelt og genopstår så også som en Buddha, hvorved alle projektioner er væk. Så igen ligner Trungpa’s Werma praksis en Yidam  sadhana, hvis vi skal forstå det sådan, at man opløser sine projektioner i denne praksis type.
  Hvis man er interesseret i Buddha's Lære, synes dette system at være et vildspor og en fejl-fortolkning af virkeligheden med et kraftigt element af unødvendig overtro. Men det hører med til Trungpa Rinpotje's kreative side, at han kunne udvikle hele systemet og aktualisere det i et forsøg på, at gøre hele Nova Scotia halvøen i NØ Canada til hans eget lille kongerige. Han udnævnte ministre og forvaltninger og bosatte sig som en enevældig konge uden land i et stort og meget dyrt hus i Halifax, hvor nu hans søn bor som den anden konge af et fantasi land. Det er så et spørgsmål, om denne konstruktion har nogen fremtid. Især set i lyset af  Sakyong Mipham's sex skandale, som kom til offentlighedens kendskab i juni 2018.
 Jeg vil overlade det til akademikerne at udrede Trungpa Rinpotje’s Bönpo forbindelse og brug af ’Werma’ begrebet.  Der synes at være en skjult forbindelse.
 Man kan også spørge: hvorfor denne trænings form? Alt i alt virker det hele jo som en på alle måder dårlig ide. Man kan argumentere, at folk har brug for mere end blot Buddhdharma, fordi de fleste har brug for ’at finde sig selv.’ Men  ud over psykoterapi, som mange moderne mennesker faktisk har brug for, så er det bedste supplement til Dharma praksis for eksempel Qigong, Tai Chi eller lignende, hvor krop og sind forenes i træningen.  Shamar Rinpotje anbefalede Qigong.
 Læs artiklen:  Shitstorm i Shambhala International juni juli 2018  - om skandalen.
 I 1984 udgav Trungpa Rinpotje bogen: Shambhala, The Sacred Path of the Warrior, af Chögyam Trungpa, Forlag: Shambhala Publications – ISBN: 0-394-72329-5.

  Shangpa Kadjy  (tib.):
 (tib.)  se under:  Khyungpo Naldjor  og  Kadjy.

  Shangpa Rinpotjee  (tib.):
 Læs om ham her:  www.kirtipur.org/kibs_rinpoche.html.

  Shantarakshita (skt.):
 [Śāntarakṣita] indisk  pandit, som  sammen med  Guru Rinpotje introducerede  Dharma’en til  Tibet  for første gang i historien på en struktureret og organiseret måde. De grundlagde  Tibets første kloster nogensinde, som blev kaldt  Samye, hvor   Shantarakshita blev  Khenpo.

  Shantideva  (skt.):
 xxx

  Shastra  (skt.):
 betegnelsen på en klassisk autoritativ kommentar eller afhandling, i reglen om et bestemt emne eller en bestemt filosofi. Fortidens mestre skrev mange sådanne  shastras, og fordi de er autoritative henregnes de til  den almindelige  Abhidharma  litteratur, skønt de ikke er officielle Abhidharma bøger som sådan.

  Shavaripa  (skt.):Mahasiddha og Mahamudra mester Shavaripa
 Det er usikkert, hvornår han levede, men det må have været i den sidste halvdel af det første årtusinde EVT.  Shavaripa var Maha-mudra  mester og  Maha-siddha  - elev af  Nagardjuna  og  Lama  for  MaitripaShavaripa  kaldes også  Sabara. Ikke meget er kendt til  Shavaripas liv. Han kom fra Bengalen, hvor han mødte Nagardjuna, men boede det meste af sit liv i Sydindien, hvor Maitripa fandt ham. Han nævnes i mange  transmissions  linjer og optræder også som vision for mange senere mestre  (i følge Gø Lotsawa’s  ‘Blue Annals’).
   I legenden om  Shavaripa  er det en manifestation af  Bodhisatva'en  Avalokiteshvara, som bliver  hans Lama  ved at demonstrere virkningen af  karma. De lærde mener, at denne Avalokiteshvara er identisk med Mahasiddha  Saraha. Navnet  Shavaripa hentyder til en noget vild stamme af mennesker, kaldet Sabara, som levede i Vindhya bjergene syd for Ganges sletten i Indien. De levede som jægere og samlere og klædte sig i påfuglefjer.
   Da det forekommer noget usandsynligt, at Saraha's elev kunne blive Lama for Maitripa, fordi der er adskillige århundreder mellem Saraha og Maitripa, mener de lærde, at arvefølgen forblev i Sabara stammen efter  Shavaripa den Store, så det var en senere og yngre  Shavaripa, som gav instruktion til Maitripa.  Shavaripa betyder 'hjortedræber' – det var hans beskæftigelse indtil han mødte Saraha. Derfor ses han afbildet med en bue i hånden, hvorpå der er hovedet fra en hjort.

  Shedra (tib.): KIBI - shedra'en i New Delhi, Indien.
 traditionelt institut for højere  akademiske studier, i reglen anbragt i forbindelse med et kloster. Efter eksamen kan de håbefulde aspiranter opnå en akademisk kadidat grad ligesom en magister titel som hedder  Acharya på sanskrit  (tib.: Lopøn)  og en akademisk doktor titel som  Pandit  (tib.: Khenpo - se også underGeshe).

  Sherab (tib.):
 se under:  Pradjna.

  Shila (skt.):
 disciplin, etik. Indenfor  Mahayana er  shila en færdighed blandt  De 6 Fuldstændige Færdigheder   (6 Fuldkommengørelser), nemlig at kunne beherske sine reaktioner (skt.:  caitasikas) på diverse indtryk (skt.: vidjñaptis) med ’sunde’ (skt.:  kushala) foranstaltninger (skt.:  upaya). Så Mahayana’s etik og disciplin handler dels om holdninger, som generelt kan karakteriseres som at fremelske et åbent sind og hjerte, skt.:  Bodhicitta. Hvad angår handlinger drejer det sig om de  to slags gavn. Når du følger denne  shila, kaldes du for en  Bodhisatva. Graden af virkeliggørelse af denne  shila betegnes med de 10  bhumi’er eller Bodhisatva-trin. Er du endnu ikke nået til den første bhumi, betegnes du som aspirerende Bodhisatva, og dit Bodhicitta er endnu kun et ønske og en hensigt. Alt begynder jo med begyndelsen. Til at understøtte denne slags  shila har vi  Bodhisatva løfter. Skønt alle, som tager disse løfter, alle betegnes som Bodhisatva’er, er det normalt kun folk med virkeliggørelse af bhumi’er, som kaldes for det. En Bodhisatva’s  shila er baseret på en eller anden grad af  Hinayana.
  Indenfor Hinayana er  shila betegnelsen for diverse begrænsninger i deres handlinger, som dels lægfolk, dels munke og nonner påtager sig – nogle gange som som  løfter, skt.:  pratimoksha. Disse begrænsninger og løfter udspringer dels af holdningen om  (skt.ahimsa, det ikke at udøve skade eller vold på andre  sansende væsner – dels udspringer de af den rigtige (skt.:  samyak) forståelse eller hensigt  (skt.: samkalpa) angående   (skt.) anatman og   (skt.) samsara. Denne forståelse eller hensigt angår  den 8 foldige vejs  andet punkt.
  Indenfor  Mantrayana findes  shila både i form af   (skt.sadhana  og  (skt.samaya.
  Ved at udvikle  shila samler du på – eller du opbygger –   (skt.) punya, dyder eller gode menneskelige kvaliteter. De vil hjælpe dig med at stoppe ’dårlig’ eller usund, skt.:  akushalakarma, fremme den gode eller sunde, skt.:  kushala, samt langsomt frigøre dig fra tilknytning og identifikation med dine oplevelser.  Shila opdyrkes sammen med  shamathasamadhi og  vipashyana. Erfaringen fra meditation gør det så meget nemmere at udøve shila.
  Uden  shila  får du aldrig styr på dine reaktioner.
 Se også under:  tre slags træning.

  Shiné (tib.):
 se under:  shamatha.

  Shitavana  (skt.):
 [Śītavana]; tib.: Silwe Tsal  [bsil ba’i tshal],  'den kølige skov' Shitavana ligfærds pladsen. Fotograf ukendt.- navnet på en af de 8 berømte ligfærds pladser i Oldtidens Indien. Det er svært at lokalisere disse ligfærds pladser i Indien, selvom de spiller så stor en rolle i  Tantra. Men  Shitavana’s placering kan fastslås med sikkerhed. Der er ikke længere nogen skov der, og heller ikke meget at se bortset fra udsigten, men man kan føle kraften på stedet. Shitavana ligger i nærheden af  Bodhgaya, hvor den besøges dagligt af mange pilgrimme. I dag er der ingen synlige lig, men stedet er stadig et farligt område på grund af banditter og røvere.

  Shravasti (skt):
 var hovedstad i kongeriget Kosala, som var et nabo rige til  Sakya folket.Jetavana Kloster. Fotograf ukendt.
   Billedet viser Jetavana
  Kloster ruinerne med
  Buddha’s mnuke celle.
Buddha Sakyamuni tilbragte megen tid her i parken Jetavana, som han fik foræret tidligt i sit livs forløb som  Guru, og som hurtigt blev til et egentligt kloster. Jetavana Kloster var også kendt som Ananthapindika’s park, fordi denne købmand sammen med prins Jeta var de glade givere af parken og kloster bygningerne. Mange af Buddha’s  Sutra’er blev erklæret her.
 Shravasti var en storby på Buddha's tid - en af de 6 største byer i Oldtidens Indien.
  Læs også om de  8 pilgrimsteder.

  Shuddhavasa (skt.::
 [Śuddhāvāsa], tib.: Nætsangma [gnas gtsang.ma]; (Pāli: Suddhāvāsa), betyder de 5 'rene' himmelske verdener blandt de 18 himle i  Rupaloka  (se under: Triloka), det vil sige de 5 højeste himle i dette system, hvis højeste himmel er  Akanisthaguden  Brahma's himmel. Det siges, at  Bodhisatva'er ikke  genfødes her, fordi guderne på disse niveauer ikke genfødes i de lavere verdener. Det er dog ikke den universelle opfattelse af disse himle. Som resultat af  Dzogtjen træning kan man havne i Akanistha, men alligevel derfra blive helt oplyst. Indenfor  Hinayana gør nogle tilsvarende betragtninger sig gældende. Men det siges, at Bodhisatva'er ikke genfødes her, fordi de hele tiden ønsker at kunne hjælpe andre i de verdener, hvor der er  sansende væsner. Da guderne i disse 5 højeste himle ikke har nogen som helst problemer og i følge visse betragtninger heller ikke har udsigt til at blive genfødt i lavere verdener, så er der ikke noget at gøre for Bodhisatva'erne her. Det er dog den almindelige antagelse i  Buddhadharma, at også guderne på disse niveauer må genfødes i lavere verdener, når deres gode eller sunde, skt.:  kushala,  karma er udtømt. Der kan ganske vist sagtens gå et par evigheder, før det sker, men det burde / skulle alligevel til slut ske. Tilsvarende er det ikke alle buddhistiske skoler, som mener, at den fuldstændige oplysning, skt.:  samyak sambodhi, kan opnås fra Akanistha. Den almindelige holdning blandt de fleste skoler er, at  befrielse  og  oplysning kun opnås fra menneskenes verden i  Kamaloka.
 Læs også om:  Akanistha;  og om:  guder;  samt om:  Triloka.

  Siddha (skt.):
 tib.: drubtob  [grub thob]  en mester af  sadhana  og  samadhi.  En  siddha mestrer alle  4 dhyanas. Mesterskabet bevirker, at såkaldte særlige evner, skt.:  siddhi, viser sig.

  Siddhartha (skt.):
 Buddha Sakyamuni’s  navn  som prins. I  Theravada  traditionen siges dette navn at være forkortet. Hans fulde fødsels navn skulle have været:   Sarvarthasiddha,  hvilket betyder den helt fuldkomne.
 Familie navnet var  Gotama.

  Siddhi (skt.):
 tib.: ñgødrub  [དངོས་གྲུབ  dngos grub], en særlig eller usædvanlig evne. Særlige evner kan være både åndeligt usædvanlige og af mere verdslig eller hverdags agtig  karakter. Åndelig  siddhi er evne til  befrielse og  oplysning  samt  uforhindret intuitiv viden,  skt.:  djñana.

 De ypperste siddhis  er – fordi de danner basis for de før nævnte – at kunne give slip på  tilknytning, at kunne leve med uhindret medfølelse, skt.:  karuna, at have opnået urystelig hengivenhed, skt.:  sraddha, og at have virkeliggjort den korrekte anskuelse, skt.:  pramana, og direkte erkendelse, skt.:  pratyaksha.
 De verdslige  siddhi’er  er evne til at kunne se og høre, hvad der sker, på enorme afstande, beherskelse af de fysiske  elementer, forlængelse af livslængden, evne til helbredelse af sygdomme, magt over verdenen af  spøgelser  og  djævle og lignende.

  Sikker & sikkerhed  (i anskuelse og udøvelse):
1.   Når al  tvivl er fjernet og væk på grund af grundig,
      gennemført og ordentlig undersøgelse – i særdeleshed emnerne om manglen på et egentligt Selv, skt.:  anatman, samt  Pradjñaparamita – er der en rest tilbage. Denne rest er en tillid til at man har forstået emnerne godt, og ikke bare så godt som muligt. Man har  udtømt  emnerne og dermed afklaret dem. Derfor er fjernelse af tvivl  basis for, at  yogi’en er  sikker i sin forståelse og praksis, skt.:  sadhana.  En sådan  sikkerhed i anskuelse og praksis er nødvendig for at opnå mesterskab i  samadhi og gennemtrængende  indsigt i sindets natur,  Buddhanaturen, og sindets virksomhed, de 5  skandha’er.
 Tilsvarende behandles enhver tvivl om andre emner. Til gengæld skal man gå videre med sin forståelse og praksis, når tvivlen er afløst af afklaret  sikkerhed. En ubeslutsomhed, som handler om at yogi’en egentlig ikke ser en interesse i at opgive  tilknytning  og  identifikation, skal ikke næres. En sådan yogi bør blot opgive at ville gøre to ting på en gang. Man kan ikke både give slip og holde fast. Ønsker yogi’en at nyde livets og verdens glæder og lide under de medfølgende sorger og  lidelser, er tiden jo slet ikke inde til at give slip. Det er afgørende nødvendigt, at yogi’ens motivation også er afklaret og sigter på at nå   Nirvana. Er motivationen af en helt anden karakter, eller hvis motivet også handler om det gode liv og selvbekræftelse, så er tiden ikke moden til at give slip, men til at undersøge yderligere og grundigere. Det kan jo meget vel være, at du både ønsker det gode liv og Nirvana, fordi du endnu ikke har opdaget, at tilknytning og identifikation med  samsara er en  forhindring for  befrielse  og  oplysning. Er du romantisk anlagt, kan du typisk sagtens forestille dig, at du både kan opnå et perfekt samsara og en fuld oplysning. En nærmere undersøgelse af forholdet vil afsløre umuligheden af den konstruktion.
 Især kan  Tantra’s anskuelse af tomhedsnaturen, skt.:  sunyata, få dig til at misforstå på netop denne måde. Tantra vil anvise, at du blot bør praktisere frugten af sadhana, som om den allerede er opnået, selvom du faktisk kun er nået til at plante og opdyrke frugttræet. Som begynder i Tantra kan du faktisk kun praktisere smagen af frugt. Det er til gengæld fuldt ud muligt, fordi alt jo til syvende og sidst er  sind. Men husk på, at også i Tantra afhænger din praksis af både evne til samadhi og indsigt. Også i Tantra skal du lære at mestre de 6 fuldstændige færdigheder, skt.:  paramitas, herunder de 4  dhyanas, mesterskab i samadhi.
 Der kan også være andre grunde til, at det ikke er tiden til at droppe tilknytning og identifikation. For eksempel sociale forpligtelser eller anden vigtig og måske sund, skt.:  kushalakarma.
 Genkender yogi’en, at en sådan ubeslutsomhed om at give slip på tilknytning og identifikation prøver at forklæde sig som tvivl om anskuelse og praksis, kan tiden alligevel være inde til at give slip, for hvem ønsker
      sorger og lidelse?
2.  Sikkerhed i betydningen at være beskyttet angår
      først og fremmest emnet  tilflugt, som giver buddhisten en vis beskyttelse mod at fejle og mod spøgelser,  guderdjævle og lignende. I almindelighed er der ingen særlige fare momenter ved  Buddhadharma, så tilflugten i de  3 Ædelsten er på linje med de andre verdens religioner, hvad angår beskyttelse mod livets faldgruber ved hjælp af høj etik, skt.:  shila, fremelskelse af  Bodhicitta og ved at forholde sig til det  hellige.
 Indenfor  Tantra er der en særlig beskyttelse ved  mesterlæren,  de  3 rødder samt den særlige hellige forbindelse til Buddhanaturen, skt.:  samaya, som fremelskes i  Mantrayana. Der er en særlig problematik og et specielt emne i Tantra omkring de såkaldte Dharma-beskyttere, skt.:  Dharmapalas  og  Dharma-rakshasas.
 Læs også om:  tvivl;  og om:  tro  eller hengivenhed, skt.:  sraddha.

  Sind:Tegning af et tibetansk spejl med vedhæftede silkebannere. Et sådant spejl er normalt lavet af messing og højglans poleret. Spejlet symboliserer sindets natur.
 (skt.:  citta  - tib.: sem)Sindet er både alle  oplevelser og potentialet til oplevelse.  Sind betyder både grundlaget  (skt.: alaya), potentialet og strukturerne til  oplevelser og den form og de navne  (skt.:  namarupa), som oplevelserne faktisk får ved deres tilblivelse, når de momentant, skt.:  ksaneksana, opstår i og ved  de 5 skandha'er.    Altså:  sindet er en beholder  (alaya) for sine oplevelser, og de processer som danner dem  (de 5 skandha’er), samt selve de mangfoldige oplevelser.  Sind og oplevelser er således to ord for det samme, hvor blot vægten lægges to forskellige steder, alt efter om vi beskriver det åbenbare eller det indlysende. Oplevelserne er jo åbenbare, og sindet som ophav til dem er indlysende.
 Resultatet af  sindets processer er naturligvis, at oplevelserne opstår som om, at de er noget andet end  sindets rum, klarhed og processer. Oplevelserne er imidlertid ligeså meget  sind som grundlaget for dem. De fleste vil have nemt ved at forstå, at deres tanker og følelser er lavet af sind, mens det bliver vanskeligere, når de får at vide, at også sansninger er sind. Sansninger forekommer jo så fysiske, fordi de handler om at opfatte noget fysisk, som man kan måle, veje, smage, lugte, mærke, høre og se. Men det, som du ser, er ikke foran dine øjne, men på nethinden. Du ser slet ikke ting og sager, men lys og farver. Det er først når lysene og farverne er opfattet af  sindet, at du ser ting og sager som om, at disse ting og sager er udenfor din krop og dit sind og foran øjnene.
 Så mens det som sanses er mystisk og måske anderledes end den form, som sanses, så synes man umiddelbart, at sansningerne er noget andet end sindet og de ’indre’ oplevelser af tanker og følelser. Fordi det er  en psykologisk urealistisk forståelse – eller en abstraktion – skelner vi i  Buddhadharma mellem sanse genstande, skt.:  vasanas, og selve sansninger, som kaldes for kontakt, skt.:  sparsa, hvorved sansningens form, skt.:  rupa, opstår i  sindet som en oplevelse.  Mens  sindet på den ene side er oplevelsernes  karakteristika  og natur ved sin passive karakter af potentiale for oplevelser og bevidsthed, så er på den anden side selve oplevelserne karakteriseret ved dynamisk aktiv bevidsthed  (skt.:  vidjñana), som tager form af de  dharma'er, som udgør  sindet og bevidsthedens indhold.   Sindet aktualiseres således altid som  bevidsthedens øjeblik  (se også under: santana), hvilket må karakteriseres som en aktivitet, mens sindet som potentiale er passivt. På denne måde er sindet både en  oplevelse  og noget, som ligger bagved oplevelsernes tilblivelse som potentiale.
  Begrebet  sind er filosofisk set en  deduktion,  hvilket vil sige et   begreb. Som begreb om et potentiale, som ingen nogensinde har set i sin passive virkelighed, er  sindet i en ægte buddhistisk forstand en  illusion, skønt det er et praktisk begreb for folk, som mediterer. Den eneste konstaterbare virkelighed er det  bevidste øjeblik (læs om det i Shamar Rinpotje's artikel: Vaibhasika).
 I  Buddhadharma er sindet interessant, fordi de  4 Ædle Sandheder handler om  lidelse  og  lykke. Lidelse og lykke er jo oplevelser, og oplevelser foregår i sindet. Da  sindet således er basis for de 4 Ædle Sandheder, får det også en overordnet betydning i Buddhadharma’en. Når du undersøger dine oplevelser generelt, finder du sindet ved simpel filosofisk deduktion. Det beskrives i artiklen ’Dharmadhatu’ således:
 ”Vi kender til sindet, fordi vi har oplevelser. Fordi der er oplevelser, må der også være plads til dem i sindet. For at oplevelserne kan opleves i al deres forskellighed, må sindet også evne at kaste klarhed over dem. Fordi oplevelserne både opstår, udfolder sig og forsvinder hele tiden, må der være processer i sindet, som bevirker det. Disse processer kan isoleres til de 5  skandha'er, som hver især er udtryk for grupper af sindslige processer og mentale mønstre.  Der observeres ikke noget vidne til oplevelserne, fordi observatøren er vidnet. Fordi man både kan  knytte sig til - samt  identificere sig med - oplevelserne - og lade være med det, betegnes disse to modsatte tilstande som dels  klistersind og  visdomsind. Begge sindstilstande farver  (eller parfumerer) oplevelserne. Visdom  (skt.: djñana)  ligger gemt væk i lidenskab som potentiale. Find den. Når du finder den, vil du helt naturligt også finde klarhedens visdom  (skt.:  pradjña), som er identisk med sindets enkle, iboende og præcise klarhed.  [De sidste to sætninger er ikke deduktion, men instruktion på basis af deduktionen.]
 Vi begriber, at vi har et sind, fordi vi begriber, at vi har oplevelser. Imidlertid hører både begreberne sind  og oplevelse hjemme i begrebernes verden i den fjerde skandha’s abstrakte dimensioner. Så  sindet er på en og samme gang nogle meget mystiske fase-skiftende processer i en grænseløs beholder og en illusion uden  essens.  Det er imidlertid ganske enkelt.
 Karmapa skriver om  sindet på Facebook den 16. november 2018:
“I almindelighed er sindet på ingen måde indviklet. I  sindets natur er der hverken håb eller frygt, eller noget som helst andet. Når vi betragter en baby, bemærker vi, at barnets måde at opfatte den samme verden, som vi ser, er meget meget enkel. Barnet har næsten ingen af vore håb eller frygt i den alder. Som børn vokser op, vil de naturligvis lære vores indviklede måder  [at leve på]  og gøre tingene mere og mere vanskelige. Og nu  [som voksne]  når vi prøver at opfatte noget ganske enkelt, er vi så vant til at forholde os til ting på indviklede måder, at vi fortæller os selv, at 'det må være indviklet.' Derfor tror vi, at der må være noget, som vi ikke får øje på. Og derfor bruger vi en hvilken som helst tilgængelig metode til at finde en sådan mystisk ting  [som forekommer at måtte være skjult]. Men når det nu slet ikke er så indviklet, kan vi ikke finde noget, fordi der ikke var noget indviklet til at begynde med. Og som resultat af ikke at opdage noget indviklet, bekræftes vi på en måde i antagelsen af, at der virkelig må være noget mystisk. Fordi vi ikke finder noget, opfinder vi noget, en etiket, som sættes oven på denne tvivl. Det gør ting meget mere besværlige  [end de faktisk er].”
 Så det besværlige er slet ikke  sindet. Det vanskelige er tilknytning  og  identifikation, som vi instinktivt dyrker på grund af de  3 slør.
 Læs mere under:  citta  -  santana  -  sunyata  -  og  vidjñana.  Læs også om:  samsara. Læs også artiklerne:  De 5 skandha’er  –  og:  Om opfattelsen  –  samt:  Hvad er en oplevelse?

  Sindsgifte:
 - se under:  klesha.

  Sitavana  (skt.): Se under:  shitavana.

  Sjæle vandring:
 se under:  genfødsel  og  bardo.

Click here to get to the top

  Skade:
 Ligesom der er to slags  gavn, er der to slags skade. Skade for en selv og skade for andre eller miljøet. Skade på miljøet og de andre kan i øvrigt godt skade en selv. Advarses skilt:l ulykkeSå det der menes i  Dharma'en  med negativitet og dårlig  (skt.:  akushala,  usund)   karma, er dine holdningers  (skt.:  samskaras)  og handlingers  (skt.: karma)  skade virkninger, som kaldes 'usunde'  (skt.: akushala), når de skader. Desværre er mennesker meget dygtige til mentalt at forestille sig, at forskellige skader på både en selv, andre og miljøet, faktisk er uskadelige. Det skyldes ikke mindst, at mange holdninger og handlinger udspringer af de  lidenskabelige følelser, skt.:  kleshas.
  Når  de 3 slør er væk, ophører motivationen til at skade. Indtil da, må du bruge  modgift og dyrke  lodjung. Emnet er naturligvis  relativt  i sin karakter.
 Se også under:  gavn.  Læs også om:  Bodhicitta.

  Skandha  (skt.):
 en hob, bunke, samling eller et bundt. Den oprindelige betydning på sanskrit er inddeling eller afdeling, for eksempel social klasse eller bydele. Betydningen er en gruppe, hvilket kan forstås på to
      måder.
I)  filosofisk betyder  skandha selve eksistensen,
      hvor de fleste vil forvente en enhed i det menneskelige væsen, hvilket traditionelt udtrykkes med en sjæl eller ånd i kroppen.  Buddha Sakyamuni påpeger, at ved simpel analyse fremgår det, at mennesket er en sammensat gruppe af fem komponenter. I visse buddhistiske skoler forstod man den første skandha som egentlig fysisk, mens de fleste skoler opfatter også form  skandha’en som mental af natur, fordi den er en  oplevelse. Filosofisk har mange mennesker forstået læren om skandha’erne som en enkel fremstilling af, hvad  Buddha mente er til stede trods alt, når Selvet eller menneskets enhed er en illusion, skt.: anatman. Men da læren om  skandha’erne forklarer alt eller sætter alt, som vi oplever, i system, ligger der meget mere i det, end blot manglen på enhed eller et egentligt Selv. De enkelte  skandha’er forklares under næste punkt, men som det første vil jeg gerne gøre opmærksom på, at folk almindeligvis har fået en meget begrænset forståelse for emnet, fordi man antager, at der blot er tale om erkendelses teori, skt.: 
        pramana.
II)  Som et psykologisk  begreb bliver  skandha’erne
       nærværende og ikke spor teoretiske. De er mere præcist definerede som en gruppe mentale processer.
      Disse processer:
 
A)
  både ligger til grund for vores oplevelser,
 B)  faktisk også er det, som frembringer oplevelserne,
         sammensætter dem og som endelig
 C)  også  ER oplevelserne, som således opstår.
Der er 5  skandha’er eller grupper, som hver i sær
       bidrager hertil på forskellig måde:
1)   rupa  skandha, sansning , skt.:  sparsa,
       bevirker opfattet ‘form’.
2)  vedana  skandha, ‘følelse’ ved denne form. Det er
       basale følelser af tiltrækning,  afsky eller ligegyldighed. Disse basale følelser udvikles og sættes i sammenhæng i den fjerde  skandha ved de lidenskabelige følelser,
       skt.:  kleshas.
3)  samdjña  skandha, ‘opfattelse’ - form og følelse
       danner mentale indtryk,  djñeyas, som her også
       fortolkes,  vidjñapti.
4) samskara  skandha, de mentale reaktioner herpå.
5) vidjñana  skandha, bevidsthed om oplevelsen.
   I den  direkte erfaring,  pratyaksha,  opleves der ikke noget udenfor de 5  skandha’er. Betegnelsen ‘hob’ peger også på, at der ophobes 5 slags ‘øjeblikke’, som tilsammen udgør  bevidsthedens øjeblik, som sindet strømmer igennem fra det ene øjeblik til det næste, skt.:  santana. Hver enkelt  skandha kan også opfattes som et enestående øjeblik, fordi der er et lille bitte tidsrum mellem hver  skandha. I praksis er  skandha’erne dog samtidige, fordi tidsrummene mellem øjeblikkene er så små. Desuden ligger der en begrænsning af disse  begreber, ved at de første 4 skandha’er på en måde ikke opleves, da der kun er bevidsthed i den femte. Så det er i den femte  skandha, at hele forløbet som et færdigt resultat  erfares. Imidlertid er de 5 skandha’er netop et begreb og derfor også en illusion, skt.:  maya. For at de første 4  skandha’er kan virke og blive til oplevelser, må der være en eller anden form for bevidsthed til stede. Det kan dog kun være en rudimentær form for bevidsthed, da oplevelsen jo i de første 4  skandha’er endnu ikke er færdig udviklet. Desuden må vi forstå, at de 5 skandha’er som øjeblikke i et tidsforløb netop både er  samtidige  såvel som  forskellige, fordi også  tid  er en  illusion.
 Læs også om:  santanaLæs artiklen: de 5 skandha’er.
Læs også om skandha’erne i artiklen:
 Om opfattelsen 2, sindets processer.
Læs desuden  artiklen:  Hvad er en oplevelse?

  Slør :
 se under:  āvaraṇa.  Læs også om:  de 3 slør.

  Smidighed:
 skt.: cittaprashrabdhi; tib.: sem syin yang  [sems shin sbyangs], en af de 11 gode eller sunde  samskaras (nr. 3)  i remsen med  de 51 samskaras. Det forklares almindeligvis som en meditativ færdighed ved at meditere uden sløvhed eller ophidselse, en evne til vågent nærvær, skt.:  smriti, som ikke afbrydes eller udsættes for mentale forstyrrelser. I regelen sker det på grund af vellykket meditativ fordybelse, skt.:  samadhi.
  Shamar Rinpotje forklarer  smidighed med modenhed, en naturlig evne til at gøre det rigtige eller rette nemt og spontant.

Click here to get to the top

  Smriti (skt.):
 
[smṛti] - (tib.: drenpa.  Oversættes normalt med det noget misvisende engelske udtryk: mindfulness. Man kunne derfor tro, at  smriti betyder ’eftertænksomhed.’  Det er det, som er misvisende, men  smriti kan sagtens begynde med eftertænksomhed, refleksion eller  komtemplationSmriti betyder imidlertid noget mere præcist.) 
  A) Smriti  betyder  vågent nærvær, opmærksomt
         tilstedevær i enkel bevidsthed, en fastholdt rummelig opmærksomhed, et nærvær  (i modsætning til  åndsfravær). På gammelt dansk agt eller agtsomhed, at give agt eller agtpågivenhed, hvilke sidste udtryk jo stadig bruges. Som  Buddhadharma fagsprog menes der dog mere end blot og bar tilstedevær, og den almindelige betydning af agtpågivenhed på dansk som ’forsigtighed’ er her misvisende.  Smriti er en sindstilstand, hvor der er vedvarende opmærksomhed på sindet i nu’et, hvor du er fuldstændigt bevidst om   sindets bevægelser  og om  sindets rummeligheds natur,  mens der er en tilstedeværelse eller ihukommelse af  meningen  med Buddha’s Lære  (Buddhadharmaog et kendskab til, hvordan den kan anvendes lige her og nu. Et sådant kendskab er derfor nødvendigt at besidde for at kunne Giv agt advarselsskilt.dyrke  vågent nærvær  i en buddhistisk forstand. Kendskabet kommer med træningen, når man har  erfaret virkningerne af metoderne, skt.:  upayas.
  Betydninger af  smriti: først og fremmest betyder  smriti  det at bruge hukommelsen. I en buddhistisk betydning medfølger to faser naturligt.
 1) At huske meningen med Buddhadharma, som du ønsker at fremme, og
 2) hvordan du bruger hukommelsen under træningen. Det kan tydeliggøres ved forskellige betydninger:
‘husk at rumme bevidst’
(vær bevidst om det at rumme oplevelserne)
'husk det nu'
'fattet i sindet'
'husk meningen'
'tag dig sammen'
'mind dig selv [om meningen]'
'refleksion [over oplevelsen og erfaringen]'
'vågent nærvær [i bevidsthedens rummelighed og indhold]'
'bemærksomhed'
'læg blot mærke til [sindets rum – sindets bevægelser og de 5 skandha'er]'
'våg vågent'
  Følgen af smriti:
'klar opfattelse'
'fattet sind'
'årvågen'
'uforstyrret betragtning'
'simpelt vågent tilstedevær i enkel bevidsthed [i  bevidsthedens øjeblik]'
 Nogle lærde anser udtrykket for synonymt med  vidya, viden  (tib.: Rigpa), men  Vidya  er det modsatte af   Avidya(tib.: Marigpa)  uvidenhed eller ubevidsthed, hvilket betyder, at man først må blive oplyst, før man opnår Vidya.  Smriti  derimod, kan både være noget man træner, og en tilstand man opnår som resultat af træningen. Det er for eksempel den tilstand munke bør befinde sig i, når de går på deres tigger runde om morgenen blandt lægfolket  i det ideelle buddhistiske samfund.
   Chökyi Nyima Rinpotje forklarer i sin bog  ‘Juvel of the Heart’  - “smriti  betyder, at man er bevidst tilstede i det øjeblik, hvor en hvilken som helst af de 5   sindsgifte  [lidenskabelige følelser, skt.:  kleshas] opstår i sindet. I det øjeblik bør man forblive fattet og ikke blive grebet   [af lidenskaberne]. Sindet bør forblive i en afslappet tilstand.”   Således angår  smriti  ikke kun en træning af sindet i hverdagen, men også de formelle meditative øvelser. Ved hjælp af  vågent nærvær, den fastholdte rummelige opmærksomhed, er det muligt at give slip på identifikation og tilknytning.   Samyak  smriti, det fuldstændigt vågne nærvær, er det syvende punkt i   den 8 foldige vej. Buddha Sakyamuni  anviste  4 fæstelser for vågent nærvær, smriti, som er:  krop, sansninger, sind og fænomener. Når det vågne nærvær er således fæstet eller fastgjort, kan der ikke opstå  forhindringer for meditation. Dette er dog ikke alene kunsten, men også det som er svært at mestre. Det betyder ikke, at det er umuligt at lære og træne, men netop at det faktisk er ret svært, så der skal en hel del øvelse til.
   B)  Om den ‘verdslige’ mindfulness:
          Lægen Jon Kabat-Zinn fra USA udviklede vågent nærvær principperne til behandling af smerter og stress. Jon Kabat-Zinn's  transmission stammer fra  Dharmalæreren Goldstein og hans lærer Goenka fra Burma, altså en  Theravada  transmission. Ved denne 'verdslige' form for smriti  anbringes udøverne liggende på gulvet, samtidigt med at en instruktør fører dem gennem 45 minutter af detaljerede øvelser. Bevidstheden ledes til at omfavne de forskellige dele af kroppen fra hovedet til tæerne. Øvelserne får folk til at slappe af, samtidigt med at opmærksomheden ledes væk fra stress Advarsels skilt indsnævring.og smerter. Skønt denne ‘verdslige’ form for  smriti  har helbredende kvaliteter, kritiseres den for at bringe folk ind i en buddhistisk kultur ad bagvejen så at sige, altså en snigende og lumsk måde at gøre folk til buddhister.
 På den anden side kritiseres metoden for, at fremelske en buddhisme uden  Buddha. Denne ‘verdslige’ form er dog helt i ånden for  shamatha  meditation, som ikke kræver at folk har taget tilflugt, før de begynder på at meditere.  Buddha Sakyamuni blev selv indført i shamatha af sine  to meditations lærere, som jo ikke selv var buddhister.
 Læs mere under:  shamatha
samt under:  alayavidjñana.
 Læs også om:  Oplysningens 37 faktorer.

  Smriti-upasthana  (skt.)::
 de fire fæstelser for ‘mindfulness’ eller vågent nærvær. Det vågne nærvær, skt.:  smriti, fæstnes på  1)  krop;  2)  sansninger, skt.:  sparsa;  3)  sind;  4)  fænomener, skt.:  dharmasLæs Shamar Rinpotje’s artikel.

  Sneløve:
 [tib.: gang senge - གངས་སེང་གེ་   gangs seng ge]. Skt.: singha [siṅha]  betyder dog blot en løve. Manken på den tibetanske sneløve er enten blå eller grøn - den almindelige Sne løve fra det tibetanske flag; foto fra Wikipedia.betegnelse er turkis, hvilket forstås både som blålig og grønlig. I den form er dyret mytologisk ligesom eventyr om dyrets mælk. Der kendes til sneleoparder fra  Tibet, men intet om løver, med mindre en stor klippehule eneboer  yogi som for eksempel  Milarepa beretter om deres møde med dem, hvor deres betydning er symbolsk for yogi'ens frygtløshed overfor at konfrontere sin egen indbildskhed eller sit eget mørke, skt.:  moha.
 I den tidlige buddhisme blev løven set som et symbol for  Buddha Sakyamuni i den samme betydning. Om det så er Ashoka løve på søjle fra Vaisali. Fotograf ukendt.derfor, at kejser  Ashoka rejser søjler med en eller flere løver på toppen med inskriptioner på søjlen ved de  8 pilgrims steder i Indien, er lidt uvist, for løven kan jo også symbolisere kejserens egen karakter. Men i disse tidlige tider er det ikke en hvid løve, som bærer symbolikken, men blot en løve. Der findes og der fandtes hvide løver i Indien, skønt de i dag er sjældne. De synes at opstå fra særlige genetiske sammensætninger, som er af en anden karakter end albino afvigelserne indenfor andre arter. Måske er det en senere myte, at den ensomme yogi's frygtløshed skal symboliseres af en hvid løve, måske fordi den hvide farve står for renhed. Den hvide løves manke får måske et blåt skær, når den krystal klare blå HimalayaHvid løve; foto Gerhard Van Der Westhuizen og The Nature Conservancy. himmel står som baggrund for det smukke dyr. Det er en kendt sag, at tibetanere blander grønt og blåt i deres farve opfattelse. Men  sneløven kan jo også stamme fra  vision.
 Sneløvens brøl bruges symbolsk for yogi'ens sejrs hyl, når  befrielsen  og  oplysningen opnås. I Indien nøjedes man med et almindeligt løvebrøl.
 Det anslås, at der i vore dage findes omkring 300 hvide løver, enten i fangenskab eller i Timbavati, Sydafrika.

  Sodjung  (tib.):
 rengøring af  pratimoksha  løfter. Se under:  posada.

  Somapura [Mahavihara]  (skt.):
Ruinerne af Somapura Mahavihara var et af de store kloster universiteter i slutningen af det første årtusinde EVT.
Somapura
blev grundlagt af den foretagsomme konge Dharmapala fra Pala dynastiet omkring år 800. Ruinerne af klosteret ligger i Paharpur, Naogaon distriktet i Bangladesh.  Somapura blev erklæret et UNESCO Verdensarv lokalitet i 1985.
  Somapura var en del af et regulært netværk med de andre kloster universiteter i Bihar og Bengalen, hvor man ikke blot kunne blive munk og skaffe sig en akademisk uddannelse (shedra), Somapura computer rekonstruktion af dr.Naqi.men man kunne også uddanne sig i de klassiske dannelser, hvilket dannede grundlag for embedsmands standen i landene. Mange berømte   pandit’ter underviste skiftevis på disse klostre. De andre kloster universiteter var  NalandaVikramashilaOdantapuri; Jagaddala.
 Somapura blev delvist ødelagt ved brand efter årtusind skiftet som følge af lokale krigs handlinger, men senere genopbygget. Da muslimske herskere fik magten i Bengalen i løbet af det 13. århundrede, forfaldt kloster komplekset fuldstændigt, skønt det undgik Nalanda’s forfærdelige ødelæggelse.

   Sparsa  (skt.):
 sansning, ordret:  'kontakt' - mellem sanse-evne  (skt.:  indriya)  og sanse-stimulans, skt.:  visayas. Kontakten er sansningen, som bevirker, at den opfattede sanse genstand, skt.:  rupa, opstår som en mental form for  sindet
Sparsa
er mystisk, fordi sansning kan  'tænde' for sindet  (læs artiklen:  hvad er en oplevelse?)Sparsa finder sted i   den første skandha, form  skandha’en.  Læs også artiklen:  Om opfattelsen 2, sindets processer.

  Spøgelse:
 se under:  gandharva.

  Sraddha  (skt.):
 hengivenhed eller det at hellige sig noget.
Se under:  tro.

  Sramana  (skt.):
 munk i betydningen at afholde sig fra  samsara. Udtrykket  sramana bruges synonymt med  Bhikshu, fuldt ordineret munk. Mens en novice munk kaldes for   sramanera (se nedenfor).  Men hvor betydningen af Bikshu hovedsagligt ligger på ’tigger,’ er meningen med  Sramana en ’afholdende’ person. Ikke blot er munken afholdende ved slet ikke at røre alkohol, men også i betydningen at have forladt et almindeligt liv med et hjem, familie, fast arbejde og en privat økonomi.  Sramana’en afholder sig fra den slags. Der er flere episoder i  Buddha Buddha Sakyamuni som sramana, udsnit fra 35 Buddhaer tangkha. Fotograf ukendt.Sakyamuni’s liv, hvor han både betegnes som  sramana og selv kalder sig for en ’afholder.’
Billedet viser Buddha Sakyamuni som sramana med traditionelt munke tøj og tiggerskål. Udsnit fra et maleri af de 35 Buddha'er. Tilsyneladende har han øreringe, men det er ikke tilfældet. Det er huller i ørene fra tunge og  store fyrstelige øreringe, som ses og viser hans prinselige ophav og fortid.
For eksempel i det berømte ’Ye Dharma’  dharani.   Der findes i  Agama  Sutra’erne et ordspil, hvor  sramana og brahmin synes synonyme. En sådan omtalt ’brahmin’ er med Buddha Sakyamuni’s sprogbrug ikke et medlem af den højeste kaste i Indien, som vi normalt ville forstå ordet. I stedet er det betydningen af renhed, som kendetegner en  sramana, hvilket er den egentlige betydning af ordet ’brahmin,’ og den forstærkede betydning af afholdenhed fra erotik, som stadig i dag kaldes ’brahmacharyin’ i Indien, selvom det indiske kaste- eller klasse samfunds præste sektion, brahmin’erne som hoved regel lever i ægteskab. Udtrykket ’renhed’ i denne sammenhæng betyder, at munken, som følger meningen med munke forskrifterne i sin livsførelse og ikke bryder sine løfter om afholdenhed, ikke snavses til af verdslige  tilknytnings former og fordomme, fordi de preller af på ham uden at få tag i hans holdning eller handling. Det vil sige, at selvom  sramana’en lever i  samsara, er han samtidigt hævet over verden. Det er den ene grund til at munkene værdsættes som  hellige mænd i de buddhistiske kulturer. Den anden grund er, at de repræsenterer en af de  tre Ædelsten i  tilflugts ceremonien. Dette sidste er dog i vore dage helt symbolsk og et levn fra en mere ophøjet tid, hvor mange mennesker blev  befriede  og  oplyste på stribe. Men det er den oprindelige betydning af udtrykket 'Sangha,' skønt i vore dage er denne Ædelsten  Bodhisatva'erne, den 'ædle' Sangha, fordi de har plukket frugten af buddhistisk praksis, mens munkenes resultater – blot fordi de er munke – er tvivlsomme eller som hovedregel begrænsede. Sramana’en har forladt sit hjem og sin familie og opgivet en verdslig karriere, men det er kun det første skridt på vejen til  Nirvana.
  I Oldtidens Indien var det kun Bikshus, som havde stemmeret og domsret indenfor munke samfundet. Det har de stadig, men deres reelle magt og indflydelse over deres eget munke samfund begrænses af de traditionelle klostres  Tulku’er. Tulku’erne har deres egen organisation kaldet ’lhabrang’ på tibetansk.  Lhabrang organisationen var ikke lige, hvad Buddha Sakyamuni havde tænkt sig i forbindelse med munkenes selv organisering og kloster institutionerne. I Tibet blev Tulku’ernes fyrstelige magt og indflydelse større end munke samfundenes. Ofte betød munkenes samfund nærmest ingenting, fordi de var fuldstændig afhængige af Tulku’ens lhabrang. 
  Denne udvikling har kun fundet sted i den tibetanske kultur kreds og må anses for en kæmpe udfordring for klostrenes traditionelle demokratiske styreform, som stammer fra Buddha Sakyamuni. Med en ’religiøs fyrste’ som faktisk leder af et kloster, er de demokratiske institutioner udhulede og relativiserede. Da den tibetanske kultur i øvrigt sender nogle af deres børn i kloster som repræsentanter for familien, er meningen med at blive munk og nonne også udhulet og relativiseret, for meningen er jo, at en munk eller en nonne forlader sin familie af sin egen vilje og på grund af sin egen personlige overbevisning. Alt i alt er munkenes kvalitet således ikke, hvad den har været i Oldtidens Indien. Der er dog håb endnu, fordi den oprindelige organisations form for munkene stadig eksisterer og anvendes.
  Læs videre om: Bhikshu. Læs også om:  upasaka. Se også under:  Vinaya  og  Pratimoksha. Læs også om: sramanera  nedenfor.

 Sramanera  (skt.):
 - tib.: getsyl, novicemunk. Ordet er afledt af  sramana, som bruges synonymt med  Bhikshu, fuldt ordineret munk.  For at leve et ’rent’ liv, var det tilstrækkeligt med novice munke løfterne. En Sramanera holder de 5 rod  løfter ligesom Bikshus, de fuldt ordinerede, men kun i alt lidt over 30 gren løfter.  På grund af enkelheden og de få løfter er de fleste munke i dag sramaneras.
 Desuden er der en ’begynder’ ordination med kun i alt 10 løfter, kaldet ‘pravrajya’ (skt.)  eller ‘rabdjam’ på tibetansk. Denne ’begynder novice’ ordination beskrives som at forlade det verdslige liv til at begynde med. Tanken var, at folk først skulle vænne sig til livet som ’afholdende’ og ’tigger,’ før de kunne få en egentlig ordination. Så ’rabdjam’ er en slags novice munk på prøve. Novice munke skulle leve sammen med deres instruktør i munke livet og lære meditations træning samt anskuelse. Først når de derefter havde vænnet sig til munke livet og fået en vis forståelse samt erfaring i formel meditation, kunne de ordineres som Bikshus.
 Læs videre nedenfor om:  sramaneri, samt:  upasaka. Se også under:  Vinaya  og  Pratimoksha.

  Sramaneri  (skt.):
 novice nonne, med et begrænset antal  løfter.  Tib.: getsylma.  De fleste tibetanske nonner er ordineret som   Sramaneris, og der er ingen   bikshunis. Nogle få nonner fra Vesten har taget den fulde ordination fra den kinesiske    Dharmaguptaka  transmission. Det er påfaldende, at Bikshuni ordination har haft så vanskelige forhold udenfor Indien. Transmissionen kom til Kina via Centralasiens buddhistiske kongeriger i Oldtiden. I  Theravada er der hverken en transmission for Bikshunis eller  Sramaneris, så de hvidt eller lyserødt klædte kvinder i denne tradition holder  upasaka løfter. 
 Læs videre under:  bikshuni –  læs også om:  Vinaya
– samt se under:  pratimoksha.

  Sravaka  og  Sravakayana  (skt.):
  - 'dem som lyttede' det vil sige, dem som faktisk var sammen med Buddha Sakyamuni og selv hørte hans egen instruktion. Betegnelsen kom også til at dække disse menneskers efterfølgere. Det er således en samlet benævnelse på en del af  Hinayana. Den anden del er  Pratyekabuddha'erneSravaka’erne er alle de tidlige elever af  Buddha Sakyamuni, som de kendes fra  Vinaya Sutra  og Hinayana  Sutra’erne, som kaldes  agamasSravakayana benævnes derfor ofte som ‘elevernes fartøj’.

Click here to get to the top

  Stoflighed eller substans:
  De buddhistiske opfattelser giver mulighed for at forstå stoflighed på flere måder. Det stoflige er materielt til stede som sanse genstande, skt.:  visayas, skønt det er et mentalt indtryk, skt.:  rupa samt:  djñeya, som faktisk opleves – ifølge  Sautrantika filosofien. I følge  Pradjñaparamita gør det, at observatøren oplever mentale indtryk – og dermed ikke direkte opfatter sanse genstande – at vi faktisk intet ved om bogstavelig stoflighed ved sanse genstandene, når de nu blot er mentale indtryk. De egentlige sanse genstande opleves ikke direkte, så man kan ikke sige, at de eksisterer objektivt, fordi de kun opfattes subjektivt. I   sindet er alt lavet af sind, også sansning, skt.:  sparsa. Så kun sansningerne er  relativt virkelige ved  de 5 skandha’ers arbejde, mens de ’egentlige og stoflige’ sanse genstande må være  transcendente i forhold til oplevelsen af dem. Det er deres  essensløshed og tomhed, skt:  sunyata. Opleveren eller observatøren – os selv som vidne – opleves heller ikke, fordi det er vidnet, som oplever. Så den subjektive essentielle virkelighed ved vidnet, opleveren, iagttageren eller observatøren opleves heller ikke i oplevelses situationen.  Derfor opstår spørgsmålet:  hvad er en oplevelse?David Hume, oplysnings filosoffen fra Skotland
  Filosoffen David Hume (1711 – 1776) skrev værket:  A Treatise of Human Nature. I sin bog kritiserede Hume den almindelige opfattelse af menneskets enhed i krop, tale og sind som en sjæl, ånd eller et egentligt Selv.
  Hans argument var enkelt: vi oplever ikke en ting – eller os selv – som en enhed, men som en samling – et bundt – af egenskaber. Det er egenskaberne, som vi kan opfatte, men ikke ’tingen i sig selv’ eller Selvet. Uden sine egenskaber eller 
karaktertræk ville ’tingen’ eller ’Selvet’ ikke kunne formodes. En sådan formodning kalder Hume for association, altså  begrebs dannelse og sprog, skt.:  samskaras samt:  caitasikas. En formodning er bestemt ikke en  erkendelse eller sikker viden. Dette kaldte Hume for ’bundle theory’.
  Bundle theory må hedde ’bundt teorien’ på dansk. Den beskæftiger sig med det umulige ved at beskrive substans, materie eller stoflighed, med mindre der er nogen til stede, som observerer eller oplever begivenheden. Vi kan ikke sige, at noget finder sted, hvis der ikke er et  vidne. Desuden kan vi kun opfatte en samling karakteristika ved oplevelserne, men ikke ’oplevelserne i sig selv’ – oplevelserne er simpelthen et bundt af egenskaber.
  Vi kan ikke vide, hvad der finder sted ud over begivenhedens karakteristika, ligesom vi heller ikke kan vide, hvad opleveren af begivenheden er for en størrelse, ud over at være vidnet, iagttageren eller observatøren, som karakteriseres ved evne til oplevelse.
 Vi kan kort sagt kun tale om egenskaber ved begivenheder, skt.:  dharmas, og  vidner, mens essensen forbliver spekulativ, fordi den ikke kan opleves direkte men kun formodes. (Vi vil så gerne dyrke sådan formodning, fordi det ville være rart med en ordentlig forklaring. Vi har en forventning om en forklaring og formoder, at alt kan forklares, hvis vi blot har tilstrækkelig med viden.  Buddha Sakyamuni peger i stedet på:  anatman  og  sunyata.) Med denne tankegang gør Hume materialisterne til idealister – i en filosofisk forstand.
  Denne ’oplysnings’ filosofi kan ligne Buddha Sakyamuni's lære om de 5  skandha'er. Imidlertid indeholder Buddha Sakyamuni's beskrivelse en præcis definition af de forskellige opfattede enkeltheder, skt.:  dharma'ers afhængighed af hinanden, samtidigt med en lære om  Dharmadhatu, området hvori dharma'erne udfolder sig. Dharmadhatu og dharma’erne står i afhængighed til hinanden, er årsag til - og virkning af - hinanden. Skandha betyder netop ordret 'bundt' af egenskaber, men beskrivelsen i  Buddha’s Dharma er mere psykologisk end filosofisk, for disse 5 'bundter' beskriver sindets virksomhed.
  Den samlende betegnelse for helheden ved de 5 skandha'er er derfor ’sindets virksomhed’  – beskrevet ved sin egenskab af ’bundt af bundter’. Sindets virksomhed er i sig selv en samlet egenskab ved  sindets natur, nemlig sindets  klarheds natur. Det er en aktiv egenskab, som består i sin evne til at udfolde de 5 skandha'er, som på forskellig måde beskriver, hvordan klarheds naturen bevirker opfattelse af oplevelser.
  Sindets klarheds natur omfattes af sindets beholder natur, skt.:  alaya, sindets rummelighed, som må betegnes som passivt ved blot at give plads til oplevelserne. Det at give plads, må også betegnes som en egenskab. Buddha Sakyamuni's lære går således langt videre end 'bundle theory' ved at beskrive sindets rum og klarhed. Den manglende enhed eller essens ved sindet erstattes af egenskabernes samspil i en helhed, som karakteriseres ved egenskabernes samtidige opståen og gensidige afhængighed  (årsagskæden). Helheden udtrykkes ved begrebet Dharmadhatu, som ikke er en enhed, men enhedernes  helhed.
 Det er ikke nødvendigt med mere end Dharmadhatu,  dhatu’erne og dharma’erne til at forklare oplevelser. Imidlertid udelukker begrebet Dharmadhatu ikke, at der kunne eller måtte være mere. En sådan eventualitet har bare intet med erkendelse eller oplevelser at gøre, fordi sådan eventualitet ikke kan erkendes eller opleves på grund af oplevelses situationen, hvor der jo kun opfattes egenskaber eller karaktertræk.
  Hume’s filosofi formåede ikke at inkorporere rummeligheds bevidstheden, skt.:  alayavidjñana, fordi den tanke var yderst fremmed for europæisk tankegang i 1700 tallet. Imidlertid fik Hume fat i den grundlæggende essensløshed og formulerede den ret præcist, så hans filosofi har gyldighed også i vore dage. Den er bare ikke komplet uden alaya.
 Hume's bundt teori videreføres af den senere danske atomfysiker Niels Bohr, som sagde:
"Der er ingen kvantum verden  [kvante fysisk verden, hvor  elementernes opholdssteder eller svingninger ikke ligger fast, men befinder sig i en vedvarende ubestemthed, indtil de faktisk observeres på et bestemt tidspunkt]. Der er kun en abstrakt kvante fysisk beskrivelse  [af egenskaber]."
  Alayavidjñana misforstås instinktivt  (eller af gammel vane) som sindets essens eller et egentligt Selv. I virkeligheden er der blot vældig god plads i sindet, og denne rummelighed er ikke noget som helst, skønt den må betegnes som en opfattet egenskab. Rummeligheden er ikke en enhed, men helheden ved de opfattede egenskaber. Igen må vi sige, at helheden kan opfattes, mens en egentlig enhed er spekulation. Helheden ligner ikke en enhed, men snarere et  fællesskab  af enheder.
 Læs også om:  samvriti.  Læs videre om:  ‘big bang.’
  Læs artiklen:  Om opfattelsen 4.  Læs også artiklen:  Hvad er en oplevelse?
  Læs om David Hume i Betrand Russell’s bog:  Vestens Filosofi, side: 573.
  Se også: ‘bundle theory’ på wikipedia  – samt:
om ‘observatørens forventning’ på wikipedia

  Strøm-af-sind:
 se under:  santana.

Click here to get to the top

  Stupa (skt.):En ny stupa i Dhagpo i Frankrig, som indeholder relikvier fra Shamar Rinpotje. Stupa'en er en såkaldt 'Tushita' stupa og blev indviet i 2016.
 - er en skulptur i mange størrelser, som indeholder et kammer, hvori der er anbragt specifikke  Buddha  statuer,   Mandala’er, et lodret stående ‘livs træ’ , mængder af trykte  mantra ruller  samt diverse relikvier fra Buddha’er  og  Bodhisatva’er.
  De første   Stupa’er  i verdenshistorien indeholdt  aske og relikvier fra  Buddha Sakyamuni’s  ligbål.  Senere blev  stupa’erne i mange tilfælde ligesom templer, hvor  en eller flere Buddha’er symbolsk residerede ved deres mandala’er og statuer. Buddha’erne er naturligvis overalt og ingen steder, så  stupa’en tjener som forbindelse, så folk får et reference punkt. I de senere udviklinger af  stupa’erne, blev de også brugt til opbevaring af store  Lama’ers aske eller mumie. Der blev også lavet  stupa’er - i reglen ret små - hvor afdødes aske blev opbevaret for at de døde ville blive beskyttet og velsignet af   stupa’en. Selve  stupa’ens struktur symboliserer en Buddha’s  trikaya  samt en omfattende og mere detaljeret repræsentation af forskellige aspekter ved  Buddha Dharma. Der findes traditionelt 8 typer i Tibet. Billedet viser den typiske Tushita stupa, hvis design hentyder til  Buddha Sakyamuni’s mystiske himmelfart til  Tushita himlen for at indvie sin mor  Mahamaya  i  Dharma.

  Du finder en dybtgående beskrivelse og analyse i Lama Anagarika Govinda’s bog: Psycho-cosmic Symbolism of the Buddhist Stupa, udgivet af Dharma Publishing, USA i 1976  - ISBN: 0-913546-36-4.

  Subhuti (skt.):
 en af  Buddha Sakyamuni’s 10 hovedelever.

  Subjektivitet:
 xxx

  Substans:
 se under:  stoflighed.

  Suddhodana (skt.):
 Buddha Sakyamuni’s  far.  Han var  Sakya  folkets konge på den tid.  Da Sakyamuni’s mor  Mahamaya Devi døde kort efter hans fødsel, giftede  Suddhodanasig med hendes søster  Pradjapati, som senere blev en af de første nonner, skt.:  bikshuni.

  Sugata (skt.):
 betyder den henrykte på sanskrit, den overmåde lykkelige. Et af  Buddha’s  navne.  

  Sugatagarbha (skt.):
 sindets henrykte eller  lykkelige natur på sanskrit. Buddhanaturen.  Se under:   Tathagatagarbha.

  Sukha  (skt.):
 lykke, ligesom i udtrykket:  den søde lykke.  Læs mere her.   Læs Karmapas artikel.  Læs også om:  mahasukha.

  Sukha-vati (skt.):
 
tib.: Dewatjen.  Buddha  Amitabha’s  rene land eller paradis.   Sukhavati Sutra   beskriver dette sted. Der er andre paradiser og himmelske verdener, for eksempel  Akshobya Buddha’s  Abhirati  og  Tushita  himlen, hvor  Maitreya  opholder sig.  Sukhavati  er dog det sted, som det er nemmest at komme til, når man endnu ikke har udviklet og samlet de fremragende dyder  (skt.:  punya)  og erkendelser, som er den  karma, der skal til for at genfødes  i de fleste andre paradisiske eller særligt buddhistisk himmelske steder, skt.:  Buddhakshetra. I  Hinayana  er der også brugbare himle. En såkaldt  Aldrig-Mere-Genkomst,  som næsten har samme erkendelse som en  Arhat, bliver genfødt i den højeste af himlene i rupaloka  (se under:  Triloka), som kaldes for  Akanistha, hvorfra det  - lidt usædvanligt -  er muligt at nå  Nirvana i følge  Theravada  - og  Dzogtjen.

  Sumeru  (skt.):
 se under:  Meru.

  Sungkhor  (tib.):
 beskyttelses kreds af  vadjras, som befinder sig som et sammenvævet telt omkring en Mandala. Fra vadjra teltet spydes en mur af ild i fem farver. Teltet har en flad rund bund, hvorfra ilden spydes nedad. Teltet topper med et tag som en sol paraply eller det kongelige banner blandt de  8 lykke symboler. Vadjra teltet og ildmuren holder alle negative og urene væsner væk fra selve den hellige Mandala's område, hvorved enhver vanhelligelse forhindres og udøveren af  Yidam  sadhana'en kan slappe af i sindet og udvikle eller opdage  Bodhicitta  - helt uden  angst.

  Sungma  (tib.):
 beskytter af en lokalitet. Se under:  lokapalas.

  Sunya  (skt.): Forbuds skilt ingen kørsel, et rundt nul.
 tallet nul på sanskrit, betyder   tom  (for enestående uafhængig selvstændighed og substans).
 Sunya er et kerne begreb indenfor  Bodhisatvayana. Alligevel er det svært at angive, hvornår man begyndte at anvende begrebet i samme betydning som  sunyata, og bruge nul som et tal for ingenting i manifestation og for en tom plads med skjult potentiale. Potentialet er, at nul er et tal, som man kan regne med i matematiske kalkuler. Den tidligste tekst, hvor vi finder et skrevet nul tal, er det såkaldte Bakhshali manuskript fra landsbyen Bakhshali i Pakistan (læs om dokumentet iNyheder fra 2017’.)  Dette dokument er fra det andet eller fjerde århundrede EVT. Det er den fremherskende teori, at  sunya vandrede fra Indiens kulturer over de muslimske kulturer til Europa. Tallet nul er et og alt  (og ingenting)  for en matematisk orienteret  Mahayana  buddhist. Læs videre nedenfor om:  sunyata.

  Sunyata [śūnyatā]  (skt.):
 tomhedsnaturen.   Sunya = tom  og  ta = natur. Udtrykket betyder ikke, at der mangler noget, men at der i erfaringens verden ikke findes noget, som eksisterer uafhængigt af noget andet, og blot er til i kraft af sig selv. Det betyder også, at selv det, som fremstår som solidt og  stofligt, ikke består af nogen egentlig substans, men blot er en sansning   (skt.:  sparsa)  og en  oplevelse, som viser sig for det enkelte individ i direkte afhængighed af   sindets  virksomhed og natur, og som kun består af vores egne sansninger, fortolkninger og vurderinger  (slå  de 5 skandha’er op). Det betyder også, at alle oplevelser kun opstår ved  - og i afhængighed af -    årsager og betingelserChandrakirti opregner  16 slags tomhed.

   Udtrykket  sunyata er disse typer tomhed ved alt og ingenting.    Sunyata  kan generelt  - i den korte version -  betegnes som:  fraværet af stoflighed og enestående uafhængig selvstændighed.
   For det første er der tale om  essensløshed, for det andet oplevelsernes  relativitet,  og for det tredie gensidige  årsager og betingelser  for alting.
   Hvad der er tilbage som noget uforanderligt, når virkeligheden gennemskues,  er sindets rummelighed  (skt.:  alaya)  og klarhed, som karakteriseres ved og består af   sunyata.
   Sunyata  bør ikke antages som en filosofi, som forklarer alt og det, som ikke er noget. Det gør   sunyata ikke.  Sunyata  beskriver altings tilstand, slet og ret. Læren om   sunyata  hører mest hjemme i  Mahayana  traditionerne, men er ikke et fremmed begreb for   TheravadaSunyata  kan opfattes som en præcisering af læren om Selvets illusion,   Anatman, hvor sindets  essensløshed  pointeres.  Sunyata tager betragtningen videre til at gælde for alle oplevelser og dermed også alle sansede fænomener og opfattede mentale former (skt.:  manas). Begreberne i  Mahayana om  sunyata  ændrer ikke på læren om  anatman  (Selvets illusion), som den kendes fra  Hinayana, men uddyber både emnerne  BodhicittaSutrapramana  og  pradjñaparamita.  Sunyata  giver også en særlig drejning eller uddybning ved forståelsen af   Abhidharma.  Sunyata blev et kerne begreb ved  Buddha Sakyamuni's anden drejning af  Dharmahjulet, hvor han præsenterede  Pradjñaparamita Sutra'erne  og de andre Mahayana  Sutra'er. Tallet ‘nul’ hedder   sunya   på sanskrit.  Læs artiklen.

  Surmang  [kloster]:
 Trungpa  Rinpotje’s kloster i  Amdo.
 

Click here to get to the top

  Sutra (skt.):
 
1)   Buddha’s ord eller tale. En stor samling bøger,
        som indeholder historierne om hvorhenne, hvorfor, hvordan og hvad det var, som  Buddha Sakyamuni  sagde og gjorde ved disse lejligheder.  Sutra’erne er derfor de mest autoritative kilder til, hvad   Dharma’en er og består af.  Sutra betegnes som en af de 3 kurve  (se under:  Tripitaka).
  Man anser almindeligvis  Agama  Sutra’erne for autentiske – så mange tror, at dette er præcist, hvad Buddha Sakyamuni sagde. Det kan vi dog ikke være helt sikre på. Stilen i Agama Sutra’erne med de mange gentagelser tyder på, at teksterne er formuleret med henblik på at blive lært udenad. Stilen tyder ikke på, at vi får en beskrivelse af  Guru’ens foredrag, hvor det talte ord er det vigtigste, og ingen tør ændre så meget som et komma.
  En anden ting er sproget, som i Agama Sutra’erne er sanskrit. Vi ved med ret stor sikkerhed, at Buddha Sakyamuni ikke underviste på sanskrit. Han underviste heller ikke på sproget pali, som dengang var et indisk sprog i det vestlige Indien. Man mener i vore dage, at Buddha talte Prakrit, et slags ’moderne’ sanskrit – ikke at misforstå som ’buddhistisk hybrid sanskrit’ –  men vi ved ikke meget om dette sprog i dag.
  Så konklusionen er, at ingen Sutra’er kan være Buddha’s udtalte ord direkte, mens vi derimod må forvente, at  meningen med  Buddhadharma er klart og direkte udtrykt i  Sutra’erne. De lærde har spekuleret over dette emne lige siden Buddha’s egen tid og  Ananda’s første udgave af Agama Sutra’erne ved det første  Buddhadharma koncil  lige efter Buddha’s  Parinirvana. Tilsvarende udtrykker  Mahayana Sutra’erne klart og direkte meningen med Dharma’en ved en dybere forståelse af  sunyata, som udtrykt i  Pradjñaparamita.
  Så de lærde har vænnet sig til at afgøre Sutra’ernes ægthed ved at undersøge, hvorvidt de er i strid med den almindeligt anerkendte Buddhadharma, som udtrykt i Agama Sutra’erne. De Sutra’erne, som vi kender i dag som ’kanoniske’ værker, er således godkendte af fortidens lærde. Det skete på en tid, hvor mange mente, at Mahayana ikke var Buddha Sakyamuni’s egne ord.
  I vore dage med kilde kritik og så videre, er der kommet mange flere skeptikere. De påpeger, at der ikke findes nedskrevne Sutra’er fra Buddha Sakyamuni’s tid, men først flere hundrede år senere. Tilsvarende konstaterer de, at Mahayana Sutra’erne først dukker op som bøger cirka 500 år efter Buddha’s Parinirvana. Denne moderne kilde kritik tager ikke højde for den  mundtlige transmission, som i Oldtiden blev anset for mere sikker end skrevne bøger.
  På Tilogaard følger vi traditionen: vi går efter meningen med Dharma’en.
  2)    Sutra er også betegnelsen på en særlig type
          og klasse af  sadhana   eller ‘praksis’  - hvor hovedvægten ligger på at modtage   velsignelse (tib.: djinlab) fra  sadhana’ens  Buddha, at udføre forskellige slags visualiseringer, brug af  mantra, og det hele ledsages nogle gange med musik, sang og sjældnere dans. Når der synges, betegnes ritualet ofte som  Pudja  (ofring).  Sadhana  af  Sutra klassen kendetegnes ved, at man  - i modsætning til  Tantra klassen -  selv forestiller sig at forblive i sin sædvanlige menneskelige form, adskilt fra  Mandala’ens  Buddha og  Buddha aspekter, hvorfra velsignelsen  (tib.: djinlab) kommer.  Sadhana kan udføres indenfor rammerne af  Sutra klassen, som beskrevet, eller indenfor   Tantra.
 Læs også om:  feltet for goder og fortjeneste.

  Svabhava  (skt.):
 ’egen natur.’ Det at noget måtte eksistere udelukkende i kraft af sig selv og samtidigt måtte være sin egen basis. Hvis der virkeligt måtte eksistere noget sådant uafhængigt af alt andet, ville det omslutte sig selv i så absolut grad, så intet andet ville kunne komme i forbindelse med det. I følge  Nagardjuna. Egen natur er altså enten en umulighed eller noget, som ingen bemærker, fordi der ikke er forbindelse eller forhold – relativitet, skt:  samvriti. Ofte omtales  svabhava som ’essens.’ Altså ting har ingen essens eller egen natur.
 Læs videre under:  essensløshed;  samt under:  stoflighed;  og endelig under: sunyata.

  Svabhavikakaya (skt.):
 
uadskilleligheden af   Buddha’ens 3 kroppe, essenskroppen. Essensen er  sunyata, uadskillelig fra  Bodhicitta. Se under:  Trikaya.

  Svastika  (skt.):
   betyder ’fremmer velfærd.’ Tib.: yung drung [gyung drung]. Vi kender mest til symbolet i Danmark som ’hagekorset,’ fordi nazisterne brugte det som symbol for jødehad. I byzantisk kultur blev det kaldt ’gamma korset,’ fordi symbolet kan ses som bestående af en sammensætning af flere af det græske bogstav ’gamma.’ Det er et meget gammelt lykke symbol, som for eksempel også ses på runestenen fra Snoldelev i Danmark. Men symbolet findes næsten overalt i verden. Det er en skam, at nazisterne tog det til sig, så symbolet i vore dage forbindes med folkedrabet på jøderne i Europa under Anden Verdenskrig. Svastika som et universelt symbol har intet med nazismen at gøre, men det er meget svært at ændre på associeringen i vore dage, bortset fra Asien, hvor der jo aldrig var et nazi parti.
Swastika på brystet af en kinesisk Buddha. Ukendt fotograf. Et lykke symbol i  Buddhadharma. Også  Bønpo traditionen bruger det meget. Især i Kina og Japan, men også på mange  Buddha statuer fra Indien ses et  svastika symbol på Buddha’ens bryst. Det er ikke så meget brugt på statuer i Nepal og  Tibet, men her bruges det for eksempel sammen med de 8  lykke symboler som et særligt ekstra stærkt virkende lykke symbol. Desuden er det et meget brugt motiv i mange designs for dekorationer både på bygninger og på klæde, især brokade.  Svastika bruges også vidt og bredt i Hindu religionerne samt hos Jain’erne på samme måde.
 I vore dage er der nogen, som påpeger, at et  svastika, som drejer med uret er det almindelige asiatiske symbol, men når det drejer mod uret, som nazisternes brug af det gjorde, hedder det slet ikke  svastika, men sauvastika på sanskrit. Jeg er ikke bekendt med, om det er almindeligt i sanskrit at skelne på denne måde. Tilsyneladende skyldes ordet sauvastika den tyske orientalist Max Müller, som introducerede betydningen i slutningen af 18 hundrede tallet. I Buddhadharma traditionerne betyder en drejning med uret, at symbolet udtrykker Buddha’ernes  visdom, mens drejning mod uret symboliserer  Buddha-virksomhed.

  Svatantrika:
 navnet på en særlig fortolkning af  Madhyamaka filosofien, som blev formuleret af Bhavaviveka.

  Svetaketu Bodhisatva:
 var navnet på  Buddha Sakyamuni, da han opholdt sig i  Tushita himlen, før han inkarnerede en sidste gang på Jorden og opnåede den fuldstændige oplysning, skt.:  samyaksambodhi,  i  Bodhgaya for 2600 år siden.

  Swayambhu (skt.): Swayambhu Stupa'en i Kathmandu, Nepal  -  symbol på oplysningen.
 det selv opståede lys. Navnet på en oldgammel og berømt   Stupa  i udkanten af Kathmandu, Nepal. Den er meget stor og ligger på toppen af en temmelig høj og stejl bakke, som for det meste henligger som naturpark med mange abekatte. Kendt som ‘abetemplet’ blandt turister. Ellers kendt for sin forbindelse med  Bodhisatva’en  MandjusriMahasiddha’en  Nagardjuna  og utallige andre Dharma mestre, som har opholdt sig der. For eksempel både  Marpa  og  MilarepaShamar Rinpotje leder et lille kloster, hvor også Sabchu Rinpotje bor, oppe  på bakken og lige ved siden af   Stupa’en.

  [8 lykke]  symboler:
 se under:  otte lykkebringende symboler.

  Syv værdifulde ædelsten:
 tib.: rintjen dun  [rin chen bdun]; rubin, safir, lapis lazuli, emerald, diamant, perle og koral. Nogle gange medtages guld, sølv og krystal. Listen angiver rigdomsgaver, som man læser omtalt ved ofringer til  Buddha'erneBodhisatva'erne og de Oldindiske  guder. På tangkha malerier ses disse ofringer ofte anbragt foran Buddha'en eller Buddha'erne.

  Sædstavelse:
 skt.:  bidja  - tib.: yigdru  [yig ’bru] - en ord stavelse, som udtrykker essensen af en  Yidam. Det visionære Buddha-aspekt opstår i  sadhana'ens  opbyggende fase  (skt.:  utpattikrama) fra en sådan sædstavelse, som forvandler sig til sadhana'ens specifikke Buddha-form. For eksempel sædstavelsen HRI (se billedet): Hri sædstavelse. Kaligrafi af Lama Olaf Høyer
- som udtrykker essensen af både  Buddha  Amitabha og  Bodhisatva'en  Avalokiteswara.
  Sædstavelsen er ikke blot noget som ser ud, som den nu gør i form og farve, men stavelsen er naturligvis også en lyd. Dette forhold udtrykker, at noget essentielt slet ikke er andet end   sunyata, tomhedsnaturen. Det essentielle er faktisk  essensløshed. I stedet for en ting er der en lyd, som ikke er  stofligt i sig selv. Det er den symbolske betydning, skønt lyd jo ikke kan adskilles fra fysik ved en nærmere undersøgelse. Det er samspillet ved lyd, som påpeges. Skønt en lyd indvirker på fysiske ting  - er den samtidigt også frembragt af tings bevægelse. Så lyd er bevægelse, ikke ting som sådan. Samtidigt udtrykket sædstavelser sammensatte forhold. På samme måde beskriver forholdet, at sindet påvirker det fysiske ved sin bevægelse. Ved visualisering af  sædstavelser skal man huske på, at bogstavs sammensætningen er lavet af farvet lys – igen altså lavet af noget uden substans.
  Der er mange betragtninger og spekulationer i forbindelse med sædstavelser.  De udtrykker jo åbenbart noget meget kreativt. De specifikke betydninger fremgår af de enkelte sadhana’ers manualer og forskellige mestres kommentarer til dem.

Click here to get to the top

 

 

Klik her, så åbner næste side
Klik her, så åbner næste side

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

S

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

s

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk