Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

U

 

  Udantapuri [Mahavihara] (skt.):
 det berømte kloster universitet i Bengalen, Indien. Se under:  Odantapuri.

  Udyder [10]:
 skt.:  akushala, ordret noget ‘usundt’ - se  mere under:  kushala. I Dharma’en findes ingen ‘synd’ - men der er noget, som er sundt og noget usundt. Det er et spørgsmål om etik og disciplin, skt.:  shila. Så du kan opbygge sund eller usund  karma ved kvaliteten af dine handlinger.
 [citat:] “undgå de fysiske udyder  ved  at  slå ihjel, stjæle og erotisk misbrug;  de verbale udyder ved at  lyve, bagtale, tale barskt og bruge talen til at skille folk ad;  og de mentale udyder ved  had, begær og forvirring.  Desuden bør deltagerne undgå  enhver rus og blind tro.
   At følge disse retningslinier er din  beskyttelse, og de er ikke et sæt love, som skal overholdes for deres egen skyld. Lær hvad disse  udyder  er, og lær at undgå dem. Det buddhistiske syn på moralsk opførsel er, at den vil beskytte dig ligesom en stærk rustning”
Sådan skriver  Shamar Rinpotje om emnet.
  Udyder  betyder generalt, tendenser til at skade nogen som helst, herunder sig selv. Da der er tale om vaner  (samskaras), skal der i reglen metode  (skt.:  upaya)  til for at undgå dem. Modsætningen er selvfølgelig ‘dyder’ - skt.:  punya, som meget ofte oversættes som ‘fortjeneste’  ved godhed og gavnlige handlinger  (to slags  gavn).

  Uforhindret:
 - ‘når der ikke er noget i vejen’  - fordi de  tre slør  og alle  forhindringer  er væk.

  Upadana  (skt.):
 tilknytning. Der er ikke blot tilknytning ved at ville eje, besidde og kontrolere, både personer, ting og sager, men også på 3 basale måder ved den anden  skandhavedana. 1) tilknytning ved at blive betaget, fascineret eller forgudelse af - og behagelig tiltrækning fra - visse oplevelser. 2) tilknytning ved afsky og had.  3) tilknytning ved ligegyldighed overfor hvem og hvad, man oplever. Fordi der er ligegyldighed, er der også hensynsløshed. Derfor er det en tilknytnings form og ikke en neutral tilstand.

  Upali  (skt.):
 en af  Buddha Sakyamuni’s  10 hovedeleverUpali betyder frisør. Da en flok af  Sakya prinserne ville opsøge deres fætter Buddha Sakyamuni for at blive munke, bad de  Upali, som var sammen med dem, om at meddele deres beslutning til deres familier.  Upali indvilligede, men da han var på vej i sit ærinde, tænkte han, at han også ville følge Buddha, så han fulgte alligevel med disse prinser.  Upali blev ordineret først, hvoraf man kan lære, at en frisør kan blive mere værdifuld en en prins med blåt blod.  Ved det første Buddha-dharma  koncil, reciterede han  Vinaya Sutra  udenad, så Vinaya  transmissionen  starter på denne måde med ham.
 Læs også om:    Buddha Sakyamuni’s 10 hovedelever.

  Upasaka  (skt.):
 - tib.: genyen – navnet på en læg person, som  opretholder de 5 løfter til personlig befrielse, se under:  pratimoksha  og under:  løfter.

 .Upaya (skt.):
 betyder ordret: anvendt håndelag og evne til at demonstrere klarhedens visdom, skt.:  pradjña, ved passende metode eller virksomme midler, som de anvendes indenfor  Mahayana. Pradjña’s klarhed afklarer alle spørgsmål med stor tydelighed, så en  Buddha og  Bodhisatva’er på syvende trin, skt.:  bhumi, og opefter får straks øje på enhver situations muligheder og begrænsninger. Dette gør det praktisk muligt for dem at dygtigt anvende passende metoder, upayas.  Så upaya betyder både metode og håndelag. Det klassiske mål eller den klassiske hensigt for  upaya er pradjña, men man kunne ligeså godt sige, at målet er  Bodhicitta, det lyse sind og åbne hjerte. Der kan ikke manifesteres Bodhicitta uden forsåelse af tomheds naturen, skt.:  sunyata. En sådan forståelse kan ikke kun være teoretisk, der skal være en direkte erfaring, skt.:  pratyaksha, hvilket kun kan ske ved pradjña. Virkeliggøres Bodhicitta ved upayas, er der med andre ord også pradjña til stede.
  Upayas er på den ene side sådanne ressourcer, som spontant er til stede for en mester til dygtigt anvendelse i forhold til sine elever, så de lærer noget. På den anden side er  upayas den  gavn, som en elev får fra sin mester eller fra en anden slags kvalificeret  Dharmalærer.
 Den  dygtige anvendelse af de virksomme midler, skt.:  upaya-kaushalya, anses for den største kunst på  Bodhisatva fartøjet, skt.:  BodhisatvayanaUpayas er:

1)   gavmildhed(skt.:)   dana
2)  etik,                (skt.:)   shila
3)  tålmod,           (skt.:)   kshanti
4)  iver,                (skt.: virya
5)  meditation    (skt.: dhyana   (som færdighed).
  Udtrykket bruges også generelt om anvendelse af  forskellig slags modgift  til  de 3 slør.   Årvågent åndsnærvær, skt.:  smriti, er således også upaya, men anvendelse af smriti anses for indeholdt i alle 5 punkter. Uden åndsnærvær er der ingen af de 5 discipliner, som vil kunne udføres i praksis. De virksomme midler er de praktiske midler til at fremelske  Bodhicitta, for eksempel ved  lodjung træning. De gør det dog ikke alene. Der skal mere til. Også sindets iboende og medfødte klarhedens visdom, skt.: pradjña  (tib.: sherab)  skal opdages og anvendes. Så de 5 slags upayas og pradjña udgør tilsammen de 6 fuldstændige færdigheder, skt.:  paramitas.  
Bodhisatva Mandjushri, som med sit flamme sværd -  dygtigt anvendt virksomme midler - afskærer tilknytning og identifikation, hvoved intet forhindrer Bodhicitta,  pradjña eller djñana, symboliseret ved utpala blomsten i hans venstre hånd. Så upayas, de virksomme midler, skærer igennem alt som et flamme sværd.  Man mestrer naturligvis ikke nogen fuldstændig færdighed, før man bliver dygtig til at anvende både upayas og pradjña. Den dygtige anvendelse, upaya-kaushalya, er derfor helt afgørende for mesterskab i at anvende  upayas
  Billedet viser
 Bodhisatva’en Mandjusri.
Hans flamme sværd symboliserer upaya kaushalya, den dygtige anvendelse af metode. Derfor kaldes sværdet for visdoms sværdet, for uden dygtig anvendelse nytter metode ikke. Utpala blomsten i hans venstre hånd symboliserer Bodhicitta,  det fordomsfrie, åbne sind og hjerte. Bogen på blomsten symboliserer pradjña, klarhedens visdom. Det kan virke som om, at der ikke er nogen bog på tegningen, men traditionelt ligger der en  Pradjñaparamita Sutra bog oven på utapala blomstens fine støvdragere og blomsterblade.

Blandt  Dharma’ens fem veje, hører kunsten dygtigt at anvende sit håndelag og metode til forberedelses- og anvendelses vejen, samt indsigts vejen (skt.: dhyana, mesterskab i meditation).  Upayas er derfor baseret på, at der allerede findes to relative samlinger i  sindet, opdyrket og tilvænnet som
  1)   dyder, skt.:  punya,  de gode medmenneskelige
        kvaliteter og færdigheder samt
  2)  erfaringer om klarhedens visdom, skt.: pradjña,

         og om visdomsindet, skt.:  djñana. Hermed menes eksistentielle  erfaringer, som har vendt sindets opmærksomhed i retning af  Buddhadharma ved kendskab og forståelse.  Erfaring er ikke  indsigt, skønt indsigt giver erfaring.
 Fordi dygtig anvendelse af klarhedens visdom, pradjña, fører til 
indsigt, er pradjña på en måde også  upaya. Forstået på denne måde er hele Buddhadharma med sine mangfoldige detaljer – virkningsfulde metoder, mens dygtig anvendelse af upayas kommer med erfaringen og erhvervelse af gode, sunde 
(skt.: kushala)
medmenneskelige kvaliteter, skt.: punyas. Det vil sige, at de to samlinger af pradjña og punya er basis for dygtig anvendelse af metoderne.
 Næsten alle oversættere af Buddhadharma til vestlige sprog har haft vanskeligheder med at oversætte  upaya. Man sætter næsten altid udtrykket ‘virksomme metoder’ sammen med ‘dygtig udførelse’ - skønt det faktisk er to forskellige ting. De virkningsfulde metoder bevirker jo ikke indsigt, med mindre de bliver dygtigt anvendt. Ligesom en bonde ikke nyder gavn af at vande sine marker med postevand, vandrør og pumper, når det regner. Faktisk kan den slags virkningsfulde metoder ødelægge afgrøderne, hvis bonden ikke anvender metoderne dygtigt.

 Se også under:
Buddhadharma’s ni dele.
Læs:  artiklen om de 6 paramitas.

  Upeksha  (skt.):
 ordret: ‘at se bort fra’. Det at hæve sig over partiskhed og fordomme, hvorved der opstår - ligelighed,  mental ligevægt  og sans for alles lighed.
 Læs mere under:  de 4 grænseløse.
Læs også om:  de 6 fuldstændige færdigheder.
 

Click here to get to the top

  Urgyen (tib.):
 se under:  Oddiyana.

  Uruvela  (skt.):
 navnet på  Bodhgaya  før  Buddha Sakyamuni’s nirvana. Sandsynligvis navnet på en lund, fordi der var meget mere skov dengang og ingen bebyggelser i Bodhgaya før Buddha’s tid.

 Uruvela-kashyapa  (skt.):
 et andet navn for  Mahakashyapa.

  Utpannakrama (skt.):
 den fuldendende  fase i   Sutra  og  Tantra  sadhana   (tib.: Dzogrim). Efter den opbyggende fase  (skt.:  utpattikrama,  tib.: kyerim)  hvor  Yidam’mens form og  Mandala  opstår og udfolder sig, dyrker  yogi’en  utpannakrama, hvilket først betyder Mandala’ens opløsning eller koncentration i sin egen essens, typisk en  sædstavelse, som derpå opgår i lys. Dette svarer til  vipashyana, hvor sindet først analyseres for at finde en essens, hvorpå det blot hviler i sig selv uden foranstaltninger. Utpannakrama  kaldes også: sampannakrama.

  Utpattikrama (skt.):
 den opbyggende  fase  - tib.: kyerim  -  i   Sutra  og  Tantra. Se også under  utpannakrama.   Utpattikrama  består af alle en  sadhana’s elementer op til utpannakrama. De enkelte elementer forklares i den enkelte sadhana’s manual.  Normalt består den af  Tilflugt,  udvikling af  Bodhicitta,  dannelsen af den forestillede  Mandala, invitation af visdoms  aspekternes  Mandala  (de visionære  Buddha former), indvielse og  mantra  recitation. Indvielsen  - skt.:  abhisheka -  kan være meget enkel eller ret kompleks. Herpå dyrkes  utpannakrama.
  Til slut tilegnes fortjenesten,  skt.:  punya,  tib.:  mønlam  ved sadhana’en til alle  sansende væsners  lykke,  gavn  og oplysning. Denne afdeling betegnes i reglen som Mønlam  bøn. Aller sidst udføres  Tashi  bønner  for alles glæde og gode  karma.
 

Click here to get to the top

 

 

Klik her, så åbner næste side
Klik her, så åbner næste side

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

U

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk