Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

V - W

 

  Vadjra (skt.):
 (staves også:  vajra  - tib.: dordje [rdo-rje]  =  hjertesten)  oversættes ofte som ‘diamant scepteret’ - er et rituelt og symbolsk værktøj, en slags tryllestav.Vadjra
 Vadjra’en  består af en kugle  (symbolsk for:  Dharmakaya), hvorpå der både for oven og for neden befinder sig en lotusblomst  (symbolsk for:  Sambhogakaya), og fra hver af de 2 lotus blomster skyder 5 dragehoveder op, hvorfra lyn strømmer ud af dragenes munde, som buer og mødes lidt højere oppe midt over lotus’serne  (symbolsk for:  Nimanakaya). Det femte dragehoved er midt i blomsten, de 4 andre i kompassets retninger. De 2 lotus blomster symboliserer det åbne sind og hjerte,  Bodhicitta,  og hver for sig står de for de 2 slags sandhed og de 2 slags gavn. De 5 drager står for  de 5 Buddha familierde 5 skandha’er,  de 5 grund-elementerde 5 lidenskaber  og de 5 
visdomme, som  visdomsindet  (skt.:  Djñana)  manifesterer.
  Oprindeligt var  vadjra’en guden Indra’s tordenkiler  (kendt i Norden som Guden Thor). Helt i guden Thors ånd, findes der også en  Vadjra-hammer, hvor den ene halvdel af  Vadjra’en er en hammer, og hvor kuglen også har fået et skaft. I  Dharma'en  symboliserer  vadjra'en oplysningens kvaliteter og aktivitet. Derfor betegnes den som  'urokkelig, uforgængelig og altgennemtrængende', fordi stabiliteten ved en  Buddha's  oplysning  er urokkelig og umulig at formindske eller modificere. En Buddha's oplysning formår også at trænge igennem enhver  illusion og spontant gennemskue enhver oplevelse  (altgennemtrængende).Visvavadjra, 4 dobbelt vadjra. Bruges nogle gange som fundament for en Mandala.

     Billedet viser en visvavadjra, 4
    dobbelt vadjra, symbolsk for
    aktivitet i alle retninger.

Blandt de  5 Buddha familier  er  Vadjra familien den ene. Derfor hører  Vadjrasatwa  og  Vadjrapani  til denne familie, hvis overhoved er  Akshobya Buddha, som således også har en forbindelse med  vadjra’en. Ordet  vadjra bruges som ingrediens i mange andre sammensatte ord, se nedenfor.  Vadjra’en bruges ofte sammen med en hånd holdt klokke, skt.:  gantha. I visse ritualer må udøveren ikke slippe  vadjra og gantha under hele sadhana’en. Når der er musik i forbindelse med  pudja, holder den højre hånd ikke blot  vadjra’en, men også en hånd holdt dobbelt tromme, skt.:  damaru.

  Vadjra-charya  (skt.):
 - en  Tantra  mester med særlig ekspertise i alle ritualer i forbindelse med  sadhana og  pudja.  

  Vadjra-dhara (skt.): Buddha Vajradhara, Asian Art Museum, kinesisk statue fra 18 århundrede.
 tib.: dordje tjañg.   Buddha  Sakyamuni’s fremtrædelses form i  Tantra. Den ufødte eller iboende  Buddha, i en spontant opstået visionær form, som opstår fra, symboliserer og udtrykker sindets egen  Buddhanatur  og potentiale for  Buddha-tilstanden. En sådan Buddha form kaldes også for Adhibudha.  Derfor ses han tit i midten af   Tilflugten   på malerier fra  Kadjy  traditionerne. En tilsvarende spontant opstået visionær form er   Samanthabhadra, som spiller en tilsvarende central rolle i  Nyingma  traditionen.

  Vadjra-dhatu (skt.):
 den urokkelige  dimensionernes dimension. En særlig udlægning i  Tantra  af  Dharmadhatu.   Forskellen i udtrykkene ligger i ordet 'vadjra', som hentyder til kvaliteten ved en fuldt oplyst   Buddha, hvis bevidsthed er uadskillelig fra  Buddhatilstanden. Vadjra betyder 'urokkelig, uforgængelig og altgennemtrængende'  (som symbol i  Dharma'en)  så vadjra-dhatu er  'området'  for en Buddha's sind, som ikke kan  'rokkes eller ødelægges' af sine oplevelser, men som skærer igennem alle illusioner uden modstand eller  forhindringer  (altgennemtrængende).  Se også under:  Dharmadhatu.  

  Vadjra-pani (skt.):
 (skrives også:  Vajrapani - tilhører Vadjra Buddha-familienen berømt  Bodhisatva, som ofte optræder sammen med  Amitabha Buddha. Som  Yidam  optræder han også som  Dharmapala i et  ophidset  aspekt.
 

Click here to get to the top
  

  Vadjra-sana (skt.):
 stedet for  Buddha  Sakyamuni’s   Nirvana, hans befrielse og oplysning.  Vadjrasana  er også navnet på den udhuggede sten, som er anbragt på   stedet under Bodhi-træet   ligesom en madras.

  Vadjra-satva (skt.):
Dordje Sempa Bodhisattva (skt.:  Vadjrasatwa,  skrives også:  Vajrasatwa  - tilhører  Vadjra  Buddha-familien) er både  en  Bodhisatva  og  Yidam. Som den anden disciplin i  Mahamudra   Ngøndro’en fungerer meditationen på ham udrensende og frigørende fra de dårlige vaner og misforståede begreber og andre dårlige tendenser i sindet  (skt.:  samskaras). Det er en enkel og kraftig   sadhana, visualiserings-praksis. Som  Yidam praktiseres han mest indenfor  Nyingma  traditionen.

  Vadjra-stilling (skt.): Amitabha Buddha fra Java. 8 - 9 århundrede - et godt billede af Vadjrastillingen.
 ben stilling under  meditativ træning, som på bedste måde understøtter   samadhi.   Denne ben stilling omtales af visse folk som ‘lotus’ stillingen. Det er ikke den korrekte buddhistiske betegnelse. I   Tantra  erotik  (karma-mudra)  er lotus stillingen kvindens ben stilling, hvor benene samles i et kryds bag mandens ryg. Manden sidder til gengæld i  vadjrastillingen  med hende ovenpå.  Se også under:  Vairocana’s 7 punkts stilling.

  Vadjra-yana (skt.):
 (staves også: Vajrayana)  se under:  Mantrayana.

  Vadjra-yogini (skt.):
 tib.: Dordje Naldjorma, en Vadjrayogini - Dordje Naldjorma på tibetansk.vigtig  Tantra  Yidam  i  Kadjy transmissionerne. Ses ofte sammen med  Chakrasamvara.  Hun er symbol for  djñanavisdomsindet  - eller sagt på en anden måde, så  er  hun visdomsindet. Da hun er essensen af  Chakrasamvara  Tantra, og indenfor denne Tantra udgør sin egen, er hun i høj grad forbundet med  Mahamudra transmissionen indenfor Kadjy traditionerne. Især er hun forbundet med de hemmelige  yoga’er fra   TilopaVadjrayogini har mange aspekter, som afbildes forskelligt. På billedet ses en staue i guld og sølv. Hun er kun beklædt med en  Bodhisatva’s smykker og de klassiske Tantra knogle ornamenter. Hun bærer en krone med 5 dødninge hoveder, hvilket symboliserer, at  Vadjrayogini har slået identifikation og  tilknytning til  kleshacitta ihjel og nu kan smykke sig med visdomsindets 5 visdomme.

  Vaibhashika (skt.):
 en fremherskende  Hinayana  anskuelse fra Indiens oldtid især indenfor   Sarvastivada  traditionen, og som udfoldede sig med centrum i Kashmir dalen.  Vaibhasika kendetegnes ved at anskue alle  dharma’er  som virkeligt og objektivt eksisterende.  Vasubandhu’s bog  Abhidharmakosha  er baseret på denne type anskuelse.   Læs artiklen.

  Vairocana (skt.): Vairocanna Buddha med Buddhainden Vairocanni
 tib.: nampar-nañgdzæ  [rnam par snang mdzad].
1)  Buddha’en, som er overhoved for 
      Buddha-familien blandt de 5  Buddha-familier. I visse  kosmologier er Buddha  Vairocana’s krop hele Multiverset, som består af ufatteligt mange Universer.  Vairocana er i reglen den centrale Buddha form  i   Mandala'en  ved de fleste  Tantra'er. En sådan Buddha form kaldes også for Adhibuddha.   Læs remsen:   de 5 Buddha familier.
2)  Vairocana er også navnet på en af 
       Guru Rinpotje’s  hovedelever. Det er ham, som har lagt navn til 7 punkts stillingen omtalt nedenfor.

  Vairocana’s  7 punkts stilling:
 7 punkter på kroppen, som skal anbringes på en bestemt måde ved meditativ træning.
1)    benene krydses i  vadjrastilling, eller
       ‘Bodhisatva  stilling’ med højre ben frit,
2)   helt lige ryg  (se herunder Shamarpas tegning
       af den lige ryg - Renchen Ulm juni 2014.
       Tegningen viser tranen som eksempel og  en yogi med
       dårlig holdning samt en god lige ryg):
Shamarpas tegning af lige ryg - Renchen Ulm juni 2014. Tegningen viser tranen som eksempel og  en yogi med dårlig holdning samt en god lige ryg.

3)   skuldre som en grib,
4)   hænderne i meditations -mudra, som
        holdes 5 finger bredder under navlen,
5)   lige nakke,
6)   tungespidsen op og røre ganen bag de
        øverste fortænder og
7)   øjnene kigger nedad mod jorden i en linie
        i forlængelse af næse ryggen.
 Du har brug for instruktion fra en   Dharma-lærer til at sidde rigtigt. Det skal demonstreres. De 7 punkter findes i variationer, som adskiller sig lidt fra den ovenfor nævnte liste.

  Vaisali (skt.):Stupa'en med Ananda's relikvier i Vaisali.
 (Vaiśālī) - en by og en republik på  Buddha Sakyamuni's tid, som lå nord for  Maghada  og Ganges floden i vore dages Bihar i Indien.
  Billedet viser  Stupa’enVaisali med  Ananda’s relikvier.

 
Click here to get to the top

  Vak (skt.):
 sprog, tale,  (det talte)  ord. Tib.: sung [gsuñg].  I overført betydning er  vak  også energien eller kraften ved alle bevægelser i sindet og kroppen, hvorved  vak indebærer  vayu, grund-elementet  vind eller luft, som dette  element  manifesterer sig ved handlinger med krop og sind. Denne overførte betydning dækker herved også de følelser  (klesha,  lidenskaber),  som manifesterer sig som emotionel bevægelse inde i kroppens dele - ud over at bevæge tale organerne. Disse emotionelle bevægelser i kroppen ved  vak, dækker både dit eget indtryk af dem samt det ubevidste udtryk, som de også skaber, og som andre også kan opfatte - læs mere om dette emne under:  vidjñapti. 

  Vāsana  (skt.):
 spor i sindet fra begivenheder, som har fundet sted, og som nu har sat sig som potentiale til at både forme og farve fremtidige begivenheder. Erfaring og erfarings mønster både i betydningen fordom og talent eller evne som et potentiale i sindet.  Vāsana  betyder ordret en bolig eller påklædning i klassisk sanskrit, mens betydningen udviddes i såkaldt ‘buddhistisk hybrid sanskrit’. Vāsana som brugt i Dharma’en, er en afledning af ordet:  vasayati, parfumering. På denne måde er vāsana duften fra fortiden. Udtrykket bruges af  Vaibhasika skolen. Ideen om parfumering tager  Asanga’s  skole  Cittamatra  afstand fra som misvisende. Asanga  bruger ordet  vāsana  i betydningen et ’spor’ eller ‘aftryk’, som en begivenhed efterlader i sindet.  Det må jo betyde, at begivenheder ændrer  ‘sindets udseende’ ligesom en påklædning eller indpakning. Disse spor i sindet befinder sig tilsyneladende i en tilstand af potentiale eller i hvile, indtil nye begivenheder af samme karakter vækker dem fra deres dvale som erfaringer, der så indgår i begrebs dannelsen. På denne måde er  vāsanas [flertal] passive, hvilende, ubevidste eller ikke-manifeste  samskaras. Når dette potentiale bliver aktivt og manifest for sindet, betegnes det som  caitasika.   Vasanas er synonymt med:  bidjas,  karma frø.  Fordi frø eller spor i sindet ikke kan erfares undtagen ved deres aktivering, er dette potentiale – som potentiale – illusorisk. Potentialet kan ikke fastslås som virkeligt eksisterende, når ingen nogensinde har observeret det. Læs videre under:  santana.
 Se også under:  vidjñapti,  fortolkning.
Læs artiklen:  Hvad er en oplevelse?

  Vashpa (skt.):
 en af   Buddha Sakyamuni’s første 5 elever, som praktiserede askese med Sakyamuni før dennes  Nirvana. De første elever, de 5 asketer, blev også de første munke og de første Arhats.  De øvrige asketer hed:  Ajnata KaundinyaBhadrikaMahanaman og  Ashvadjit (som også kendes som:  Upasena).    Læs mere under:  Buddha Sakyamuni’s første 5 elever.

  Vasubandhu (skt.): Pandit Vasubandhu, Asanga's berømte bror. Maleri af ukendt kunstner.
 tib.: yignjæn  [dbyig gnyen]Asanga’s berømte bror. Især kendt for sin traktat,   Abhidharma-kosha.  Den er en fremstilling af  Vaibhasika traditionens syn på  Abhidharma,  hvilket er en  Hinayana anskuelse. Han har forfattet rigtig mange andre bøger, hvor motivet er  Mahayana,  for eksempel:   Skelnen mellem midten og ekstremerne.  Han var fuldt uddannet læge og   pandit. Han deltog i mange formelle debatter ved forskellige fyrstelige hoffer i Indien, som han altid vandt, hvilket gjorde ham meget rig. Derfor brugte han mange penge på klostre, templer og den ordinerede  Sangha. Med sine bøger har han især uddybet  Cittamatra (eller  Yogacara)  skolens anskuelse, så det påvises, at den ikke er i strid med  Nagarjuna’s   Madhyamaka. Cittamatra er den naturlige fortsættelse og udbygning af Madhyamaka.

  Vayu (skt.):
 (tib.: lunggrund-elementet  (skt.:  mahabhuta) luft eller  vind. Advarselsskilt: sidevindBegrebet bruges både om selve det fysiske grund-element og om det ene af de 3 humører i  Ayurveda (oldindisk medicin), som er  vind, slim og galde. Grund-elementet  vayu er figurativt for alt, som er i bevægelse og er samtidigt bevægelsernes energi. Udtrykket sprog eller tale  (skt.:  vak)  står derfor ofte for mere end ord, begreb, mening og hensigt, fordi det involverer og manifesteres ved  vayu.  Se også under:  prana.

  Vedana  (skt.):
  følelsen ved sansning  (skt.:  sparsa) som behag, ubehag eller hverken eller.  Vedana skandha  er  den anden skandha.  

  Vedanta  (skt.):
 en 1000 år gammel Hindu filosofi, grundlagt af Shankara. En 'modernisering' af  Samkhya  filosofien fra yoga.

  Velsignelse :
 skt.: adhishthana  - tib.:  djinlab   [byin rlabs],  ‘djin’ betyder storslået, og  ‘lab’ betyder omfavnelse og forvandlingVelsignelse  er den mest brugte, men desværre særdeles mangelfulde oversættelse. Udtrykket betyder altså  ikke:  at få lov til noget. Som fagudtryk betyder   velsignelse, at der løber en mærkbar strøm af  herlighed,  hellighed, opløftethed, inspiration, glæde, tilfredshed og kærlighed   [skt.:  maitri] fra traditionens mestre og alle  Buddha’er  og  Bodhisatva’er  til den håbefulde elev eller modtager af velsignelsen. At modtage   velsignelse   er en ganske særlig sindstilstand, som fremmer og styrker dit potentiale som  Bodhisatva. Der kan opstå  velsignelse  ved  Lama’en, ved  Bodhicitta, ved  sadhana, ved  shamatha-vipashyana,  ved  bøn, ved  abhisheka  og ved de to slags  visdom,  djñana og  pradjña. I en vis forstand strømmer der konstant  velsignelse fra alle fortidens, nutidens og fremtidens  Buddha’er og  Bodhisatva’er, som gennemtrænger alle atomer, molekyler, alt og alle - hele galakser, Universer, Multiverser og vice versa. Sådan  velsignelse  gør alting lettere for udøveren af  Dharma. Den demonstrerer, at der i virkeligheden altid er højt til loftet i   Dharmadhatu, og minder os om, at  Dharmadhatu  faktisk allerede er det sted, hvor vi befinder os her og nu, og ikke et sted langt borte i Asien eller kun af symbolsk mening.  Velsignelserne strømmer virkningsløst og nyttesløst gennem de sansende væsner, hvis man ikke er åben for  velsignelse  fra nogle hellige mennesker eller noget helligt i livet, som erkendes som både kvalitativt større, meget venligere, mere uselvisk medfølende og mere menneskeligt fremragende end en selv. De fleste er umiddelbart modtagelige for  velsignelse, så snart de glemmer sig selv. Det gør de nemt i selskab med en  Bodhisatva. Se også under:  darshan.

  Velvilje:
 se under: maitri.

     Vidya (skt.):
 viden  (som direkte  indsigt  - tib.: rigpa). Som fagudtryk betyder   vidya  den særlige viden, som er resultatet af indsigt i sindets  Buddhanatur    og  DharmadhatuVidya  er både en  Buddha’s erfaring og sindstilstand.  Vidya er modsætningen til  avidya, uvidenhed eller ubevidsthed om   samsara’s, Nirvana’s og  karma’s natur.   (Læs også om:  Oplysningens 64 elementer).
 

Click here to get to the top

  Vidjñāna (skt.):
 bevidsthed (staves også: vijñana - tib.: namshe)   - i den specifikke  Dharma  faglige betydning af  sindets klarhed, som viser oplevelserne  - den blotte og bare evne til viden, erfaring og oplevelse.   (Ordet bevidsthed stammer fra tysk ’bewustsein’. Det gamle danske ord var ’vid’ - ligesom i udtrykket ’skræmt fra vid og sans’). Der er noget frit og ubegrænset i denne betydning af bevidsthed, den rene klarhed. Denne betydning uddybes med begrebet  pradjña, klarhedens visdom – den sidste af  de 6 fuldstændige færdigheder, skt.:  pradjña-paramita.
 Denne klarhed står imidlertid aldrig alene.  Bevidstheden får altid sin skikkelse af  oplevelserne, som i buddhistisk psykologisk forstand  forstås som de opfattede sansninger, skt.: rupas. Sansningerne er ikke identiske med sanse genstandene, skt.:  visayas, men er sindets mentale opfattelse eller repræsentation af dem. Sanse bevidsthederne opfatter ikke blot disse rupas, men også hvordan de føles, skt.:  vedanas, samt deres indtryk, skt.:  djñeyas, og fortolkning, skt.:  vidjñaptis. Sinds bevidstheden, skt.:  manovidjñāna, opfatter også disse forhold, men hovedsagelig er det tanker, begreber, erfaringer, sprog og lidenskabelige følelser, som optager manovidjñāna i form af skt.:  manas.
  Bevidsthed tager altså altid form af sit indhold, som er opstået i de første 4  skandha’er. Dette indhold kaldes for begivenheder, skt.:  dharma'er, som oplevelserne består af. Er der ingen aktivitet i de fire første skandha’er, opstår den femte skandha, bevidsthedens skandha, heller ikke. I så fald opstår der ingen skandha’er. Der skal ’tændes’ for sindet i den første skandha ved skt.:  sparsa, kontakt mellem sanse-evne, skt.:  indriya, og sanse genstande, skt.: visayas. Herefter ’tænder’ de efterfølgende skandha’er en efter en med den femte som sidste begivenhed i rækken.  (Læs artiklen: 
Årsagskæden – som omhandler gensidigt betingede og samtidigt opståede begivenheder, skt.: dharma’er. Læs mere om skandha’ernes dynamik i artiklerne: De 5 skandha’er  og  Hvad er en oplevelse?)
    Der tælles der normalt 8 slags  vidjñānas. De er de 5 'sædvanlige' sanse bevidstheder, samt også 'sinds bevidstheden'  (mano-vidjñāna), som i Dharma’en anses for at være en sanse bevidsthed. Sinds-bevidsthedens sanse genstandene er de rene mentale størrelser, som i hovedsagen kan betegnes som fordomme, fortolkninger, forvrængninger og erfaringer, skønt i almindelighed er de blot tanker, følelser, begreber og vaner. Denne type sanse genstande er også sindelag, mentalitet og intuition. Desuden er mano-vidjñāna det 'bevidste begreb, håndelag og forståelse' – samt tilsvarende: misforståelse og utilstrækkeligt bevidst begreb eller håndelag. Så bevidstheden er altid sammen med sit indhold, selvom vi kan skelne mellem de to størrelser.

  Det er især meget tydeligt med den syvende form for bevidsthed,  klistha-mano-vidjñāna,   som betyder 'sinds-bevidstheden som klynger eller klistrer'. Det er vores emotionalitet i sin bevidstheds skikkelse, som ellers betegnes som  kleshacitta, klistersindet  (denne type bevidstheds indhold) rundt omkring på  Tilogaards Netsted. Det er kun på grund af uvidenhed, skt.:  avidya, at det klistrer.
  Når uvidenheden er væk, er der i stedet visdomsindet, skt.:  djñana, som baserer sig på de samme intuitioner som klistersindet.  (Når der er tilknytning og identifikation med oplevelser, er der klistersind. Når tilknytning og identifikation er ophørt, er der i stedet visdomsind. Det er det selv samme sind, defineret ved to forskellige kvaliteter. Dette har Shamar Rinpotje  kaldt for ‘sindets to ansigter’).

  Den ottende slags bevidsthed,   alaya-vidjñāna, har   alaya  som sanse genstand. Den betegnes også af  Vasubandhu  som grund bevidstheden,  mula-vidjñāna fordi de andre bevidstheder har 'rummeligheds bevidstheden' som forudsætning.
   Alaya, sindets rummelighed, er jo ikke en genstand, så det denne bevidsthed opfatter - er relationer og positioner mellem dharma'erne i det mentale rum, hvorved rummeligheden får skikkelse og sanse genstandene udfoldelse. Fordi denne bevidstheds form opfatter 'udfoldelse i tid og rum' generelt, er den i sin karakter åben og inkluderende til forskel fra de andre bevidstheds former. Derfor spiller den en særlig rolle ved årvågent åndsnærvær, skt.:  smriti, ved meditation, skt.:  sadhana  og  bhavana, samt ved  tib.:   lodjung  - træning i forståelse med hjertet. Rummeligheds bevidsthed er også vigtig for trafik sikkerheden.
  (I de kinesiske traditioner, som stammer fra munken Paramartha’s oversættelser, omtales begrebet  amala-vidjñāna, som også benævnes som den niende bevidsthed - hvilket er en misforståelse - af forskellige kommentatorer .  Amala betyder ‘uden forurening’ - så begrebet hentyder til mula-vidjñāna, alayavidjñāna som den første udvikling af bevidsthed i den 5. skandha, når denne udvikling finder sted i en Buddha’s sind).
  I den femte  skandha,  bevidstheds skandha'en,  opstår bevidstheds formerne i en bestemt rækkefølge ved dannelsen af en bevidst oplevelse   (se under:  skandha).
  Vasubandhu betegner dem som ‘de 3 udviklinger’ - skt.:  parinama. Fra mulavidjñāna - ellers omtalt generelt ved udtrykket  ‘alaya’ på Tilogaard’s netsted - som i sin karakter er åben og fordomsfri, opstår den næste og modificerende bevidstheds form, som  Vasubandhu betegner  som  mano-nama-vidjñāna 
og manana-vidjñāna, ‘reflekterende bevidsthed’ -  den anden spæde bevidste bevægelse og tanke virksomhed i  det bevidste øjeblik.
  Denne første 'tankegang' er forurenet af  4 forhold: tro på et Selv, skt.:  atman, uvidenhed om 'Selvet',  selvfølelse og lidenskaben ved at elske sig selv  (i følge Vasubandhu). Så denne første tankevirksomhed etablerer bevidsthed om, hvad der umiddelbart opfattes som Selv og verden  (dualisme). På den måde indeholder denne bevidstheds form også begreb om 'de andre' omkring 'en selv' og ' de nære omgivelser' - og måske også om  kosmos.

  Denne spæde ‘tankegang’ eller fordom opstår naturligvis på grund af erfaringer fra fortiden, som giver oplevelserne en grundlæggende mening, nemlig at der er  ‘en selv’ og ‘verden’ som adskilte størrelser, mens sindets virkelighed ikke erkendes umiddelbart. Så begrebet manana-vidjñāna forklarer både den basale  forhindring  for frigørelse samt sindets mulighed for selvbefrielse ved refleksion over sindets natur og virkemåde. Det er takket være denne reflekterende bevidsthed, at sindet kan  genkende sig selv. Denne spæde refleksions 4 fordomme ophører gradvist og spontant ved  vipashyana  meditation.
  Herfra opstår den tredje bevidstheds udvikling, som samlet kaldes 'aktive' bevidstheds former  (skt.:  pravritti-vidjñānas), hvilke er de 6 slags sanse bevidsthed som ovenfor beskrevet. De benævnes 'aktive', fordi de forstyrres af - og derpå viser  rupasdjñeyasvidjñaptiscaitasikaskleshascetana  og  manas.

 
Traditionelt kaldes de for henholdsvis:
1)
øje-  (skt.:  cakshur-vidjñāna)
2) øre-  (skt.:  shrotra-vidjñāna)
3) næse-  (skt.: ghraña-vidjñāna)
4) tunge-  (skt.:  djiva-vidjñāna)
5) krops-  (skt.:  kaya-vidjñāna)  og 
6) sinds-bevidsthed  (skt.:  mano-vidjñāna).
  Vi plejer at kalde dem syns bevidsthed, hørelse og så videre her i Danmark, men det er værd at bemærke de anderledes fag udtryk i Dharma’en, som baserer sig på, hvad en  yogi oplever i  samadhi, når yogi’en betragter og reflekterer over sin bevidsthed.
   Disse  pravritti-vidjñānas   betegnes også som  indriya-vidjñānas,  bevidsthederne som får skikkelse af sanse evnerne, skt.:  indriyas'  aktivitet. Det er dette udtryk, som jeg oversætter med det danske ord:  'sanse bevidsthed'.

  Vasubhand’s beskrivelse af bevidsthedens 3 udviklinger kan man anse for lidt nørdet, ligesom  betegnelsen  santana  om sindet som en strøm gennem de  bevidste øjeblikke. Begge lidt nørdede betragtninger foregår jo i så urimeligt små tidsrum, at det ikke forekommer muligt at kunne observere dem. Det kan filosoffen i sin lænestol da heller ikke. Det er faktisk pointen. Yogi’en i sin dybe samadhi kan observere disse størrelser, fordi ‘tiden’ bliver meget relativ og uvirkelig i en tilstand af fuldstændig samadhi. 
  Af det ovenstående fremgår det, at bevidsthed forekommer i alle skandha’erne. Det er fordi de 5 skandha’er praktisk taget foregår samtidigt – eller i hvert fald så lynhurtigt, at det i praksis er samtidigt. Der er lidt af dem alle i de enkelte skandha’er. For eksempel forekommer vidjnaptis ikke uden input fra  samskaras, skønt den fjerde skandha, samskara skandha, opstår efter vidjnaptis i den tredje.  Det er fordi,  begrebs dannelsen handler om fortolkende opfattelse eller  genkendelse i den tredje skandha, mens begreberne i den fjerde skandha handler om umiddelbar og instinktiv reaktion på oplevelserne.
  De enkelte skandha’er er trods alt kun beskrivelser af sindets processer ved oplevelse, som det opleves – og ikke selve disse processer. Så begrebet om de 5 skandha’er er i sig selv ikke helt dækkende, samtidigt med at begrebet må forstås som en karakteristisk fordom, fordi begrebet hører hjemme i den fjerde skandha’s abstrakte verden, som i sagens natur kun består af sin egen abstraktion. Det er den ene side af sagen.
 Den anden er, at der ikke er særlig meget bevidsthed i de første fire skandha’er. Der er først fuld bevidsthed i den femte, fordi først da er bevidsthedens indhold eller dharma’er bearbejdet færdigt. I de første fire skandha’er får bevidsthedens indhold eller dharma’erne dels form i den første, dels følelse i den anden, dels sammensathed og fortolkning i den tredje og til slut opstår den spontane reaktion fra sindets erfaring i den fjerde. Der er kort sagt ikke fuld bevidsthed, før al info er samlet og bearbejdet ved de første fire skandha’ers mere eller mindre ubevidste eller kun til dels bevidste aktivitet. Denne proces karakter beskrives mere indgående under skt.:  santana.
   Se også under:  alaya,   caitasikacittadharmadharmadhatudjñeya,   kleshamanasmohaoplevelsesind  og  vidjñapti.             Læs artiklerne:  Om opfattelsen, kapitel 2   &   De 5 skandha'er   &   Hvad er en oplevelse?  &  De 4 grundlag for årvågent åndsnærvær.

 

Click here to get to the top
 

  Vidjñapti (skt.):
 tib.: nampar rigye  [rnam par rig byed] viden om genstande, ting og sager   (både noumenale - eller mentale -  og fænomenale - eller sansede - genstande). Sådan viden er altid  fortolkninger. Det vil i en ægte buddhistisk forstand sige viden om de opfattede  mentale indtryk,   djñeyas, som opstår i den tredje  skandha, mens sansning som sådan  (skt.:  sparsa) og følelsen ved det  (skt.:  vedana) foregår i de to første skandha’er. Vidjñapti er fortolket viden om djñeyas samt generelt om  dharma'er, enhederne og begivenhederne, som indgår i oplevelserne, og som oplevelserne består af. Udtrykket dækker selve denne viden, når den momentant er bevidst tilstede i sindet, men er ikke de mentale indtryk, skt.:  djñeyas,  som er de opfattede  genstande for viden.  Vidjñapti  er således ikke identisk med de opfattede sanse genstande  (skt.:  rupas)  og deres  'mentale indtryk', djñeyas, men er den mentale fortolkning af dem,  hvorved de  'kendes'  eller 'genkendes', svarende til aktiviteten i   den tredie skandha, opfattelses skandha’en.  Hvor de før fik 'form' ved sansning, får de nu 'navn'  (skt.:   nama-rupa,  navn og form). Djñeyas er således 'det der kendes'  [eller genkendes] og  vidjñapti 'kendelsen' eller 'genkendelsen', som definerer indtrykket og giver det sin samlede skikkelse ved at tilføje fortolkning. Derfor oversættes  vidjñapti ofte som oplevelsens ’skikkelse’. Uden definition og fortolkning er indtrykket udflydende og ubestemt. Så  vidjñaptis gør djñeyas bestemte og  begribelige.
   Nu kender og genkender man jo ikke alt, så det ukendte er også djñeya, og  vidjñapti  er her et gæt eller en formodning på grund af lighed med noget, man kender i forvejen. Kan man slet ikke finde ud af det, opstår i stedet  avidjñapti.
  Alle  vidjñaptis  består grundlæggende af  avidya, uvidenhedens  dualisme,  hvor der  instinktivt  skelnes mellem oplevelse og oplever, Selv og verden, subjekt og objekt og så videre, skt.:  vilkalpa.
   Vidjñapti  betyder derfor altid en eller anden   fordom, som tilføjes den 'rå' oplevelse, som den præsenterer sig for den tredje skandha, efter sin dannelse i den første og anden skandha. Når en  vidjñapti  fra den tredje skandha opstår i den fjerde skandha, hvor sindets reaktion på oplevelser foregår, er oplevelserne altså allerede fortolkede og fordomsfulde.
 Så selvom  vidjñaptis  i dagligdagen gør det nemt at genkende begivenheder, ting og sager, så manifesterer  vidjñaptis samtidigt  samsara. Når sindet reagerer på de fortolkede mentale indtryk i   samskara skandha, vil reaktionen ske udfra den eksisterende fortolkning,  vidjñapti,  som den præsenterer sig med sin vedhængte dualisme, som jo er  psykologisk urealistisk   (denne dualisme forholder sig ikke til sin egen dualitet eller to-hed. Det er derfor, at  yogi'er  og andre ikke-akademikere også  har brug for  pramana, gyldig erkendelse,  som skærer igennem dualismen. Det skal man have forståelse for, før man kan anvende forståelsen i sin meditation).

 Vidjñapti  ses oversat som  repræsentation af de mentale indtryk. Jeg har også set udtrykket oversat som ‘information’  - begge oversættelser finder jeg noget misvisende uden en  fortolkning. Da   vidjñaptis udgør en hel del af bevidsthedens indhold, ses udtrykket også oversat som 'bevidsthed' – skønt det er tydeligt, at det er indholdet, som menes, og ikke 'bevidsthed' som sådan.

  (Bevidsthed som 'klarheden'  ved oplevelserne, kaldes:  vidjñana – det at man ved noget.  Den viden, der kendes er vidjñapti. Det, som man ved noget om, er djñeyas. Det er et almindeligt problem med oversættelser, at oversætterne først og fremmest er lingvister. De ved i reglen mest noget om sprog. De har derfor ofte svært ved at præsentere et samlet fagligt psykologisk system i begreberne, fordi de fokuserer på sprogets logik og muligheder uden korrekt forståelse for den faglige sammenhæng. Så udover sproglige færdigheder må de også kende Abhidharma  indgående. Desuden bør de kende  samadhi  fra deres egen erfaring. En oversætter bør optimalt være en  Pandit  eller meditationsmester. Det er de sjældent, så derfor besværes vi med mangelfulde oversættelser.)
   Et mentalt indtryk, skt.: djñeya,  kan også bevirke, at   vidjñapti  manifesterer sig som et bevidst eller ubevidst udtryk, som andre kan opfatte.
 Læs mere under:  djñeya, genstande for viden.  Se også under:  avidjñapti.
 Emnet uddybes på siderne:  De 5 skandha'erOm opfattelsen, kapitel 2   &  Hvad er en oplevelse?

  Vidjñapti-matra  (skt.):
 se under:  cittamatra.
 

Click here to get to the top

  Vikalpa  (skt.):
 diskursive tanker, begrebsmæssig skelnen mellem oplever og oplevelse, observatør og observation, indre og ydre, psykisk og fysisk og så videre. Derfor er betydningen også: fiktion og indbildning, for selvom begreber og skelnen gør ting og sager identificerbare og håndterbare, så er de altid en tillagt og konstrueret betydning til den åbenbare nøgne virkelighed. Modsætningen er:  nirvikalpa, uden at adskille, integreret. Begrebet har ikke kun eksistentiel  filosofisk betydning, men er særlig vigtigt i den egentlige  vipashyana meditation - til forskel fra den analytiske fase. I en tilstand af  samadhi ophører de diskursive tanker af sig selv.

 Vikramashila [Mahavihara] (skt.):
 er navnet på kloster universitetet nær  Vaishali, Bihar i Indien. Vikramashila lå helt præcist ved Antichak, Bhagalpur distriktet i Bihar.   Klosteret blev grundlagt af den foretagsomme kong Dharmapala fra Pala dynastiet omkring år 800Vikramashila Kloster ruiner.Vikramashila var en del af et regulært netværk med de andre kloster universiteter i Bihar og Bengalen, hvor man ikke blot kunne blive munk og skaffe sig en akademisk uddannelse (shedra), men man kunne også uddanne sig i de klassiske dannelser, hvilket dannede grundlag for embedsmands standen i landene. Mange berømte   pandit’ter underviste skiftevis på disse klostre. De andre kloster universiteter var  NalandaJagaddalaOdantapuriSomapura.

  Vinaya (skt.):
 munke- og nonne reglerne er  formuleret ved forskellige begivenheder fra oprettelsen af de første munke i   Sarnath  til  Buddha Sakyamuni’s  død 45 år senere. Historierne om reglernes tilblivelse og forståelsen af dem, er nedskrevet i  Vinaya Sutra.  Generelt betyder  Vinaya  simpelthen måden, hvorpå munke og nonner bør leve deres liv. I  Kadjy traditionerne følger vi  Mulasarvastivada  Vinaya, som stammer fra  Rahula,  Buddha Sakyamuni’s søn.  Læs mere under:  Bhikshu  og  Pratimoksha.
 Se også under:  Posada  og  løfter.

  Vimoksha (skt.):
 de 3 frigørelser:
 1)   erkendelse af  Selvets  og  elementernes
        essensløshed,
 2)  erkendelse af  (de sansede)  fænomeners tomhed,

        sunyata  (uden eksistens i kraft af sig selv alene samt
       uden stoflighed)  og
 3)  erkendelse af, at livet ikke er værd at begære,

       fordi  det fører til lidelse

 Vipashyana (skt.):
 indsigts meditation  (tib.: lhagthong). Når  shamatha  meditation er blevet til en færdighed, snarere end et trænings program, kan indsigts meditationen udføres som tilsigtet, fordi kroppen helst skal være i en tilstand af  samadhi  - ved fokuseret opmærksomhed  (et punkts koncentration ved bevidst fokus) og årvågent åndsnærvær  (skt.:  smriti)  opstår sådan meditativ trance fordybelse, når kroppen er anbragt i  Vairocana’s 7 punkts stillingVipashyana indeholder to discipliner, den analytiske  - og den egentlige indsigts meditation. Formålet med denne type meditation er at opdage sindets måde at virke på, at opdage sindets natur, samt at invitere sindet til at befri sig selv uden vilje styring  (skt.:  cetana)  indsats eller behandling af sindet og dets indhold af oplevelser.   Vipashyana  er en opdagelses rejse i dit eget sind, som du selv foretager ved disse to discipliner.  Vipashyana  fører ikke i sig selv til  Nirvana, men er afgørende for, at  forhindringerne for  indsigt  kan fjernes.  Læs artiklen.

  Vira (skt.):
 (tib.: pawo)  helt, en klasse af  beskyttere, som almindeligvis betegnes som engle  (skt.:  daka)  af hankøn. De kvindelige hedder   dakini  (tib.: khandro). I reglen er der tale om oplyste væsner, som symbolsk har   visdomsøjet  på panden, men betegnelsen kan også stå for verdslige uoplyste væsner, som lever i miljøet omkring os, skønt usynlige. De forstås som personifikationer af sindets kvaliteter og af naturkræfterne i miljøet.   Se også under:  Dharmapala Dharmaraksya.

  Virya  (skt.):
 iver, et af emnerne ved  de 6 fuldstændige færdigheder.  Se også under:  paramita  og  pradjñaparamita.

  Visayas (skt.):
 de fysiske sanse genstande, som sanse evnerne, skt.:  indriyas, får kontakt, skt.:  sparsa,  med, hvorved de opfattede sansningers form, skt.:  rupas, opstår i den første  skandha.

  Visdom:
 se under:   Djñana,  visdomsind og:  Pradjña,  klarhedens visdom.

  Visdoms-sind:
 se under:  Djñana.

  Visdoms-øjet:
 begrebet er en hentydning til den fuldstændige erkendelse af - og anvendelse af - klarhedens visdom, skt.:  pradjña. Ikonografisk ses dette udtrykt ved visse  Yidam’mers tredje øje, som er anbragt mellem øjenbrynene på dem.
 Læs også om det  guddommelige øje. Disse ekstra øjne er naturligvis symbolske for sådanne særlige evner, som tilskrives  Buddha’erne.

  Vision:
 skt.: dhi - bemærk, at selv en  vision betegnes som en 'sansning'  (skt.:  sparsa)  i Dharma'ens terminologi,
 1)  skønt de  dharma'er, som måtte indgå i  visionen, for det meste er  (skt.)  'manas', og
 2)  skønt  vision ligesom hallucination ikke har sin årsag i den 'objektive' verden, som sindet ofte ikke opfatter, mens  visionen forløber. Verden og vision kan dog opleves samtidigt og sammenfaldende i nogle tilfælde. Vision og almindelig sansning foregår præcis samme sted og ved de helt samme mentale processer.

  Sindet oplever sine oplevelser ved de 5   skandha'er, uanset hvad der forårsager oplevelserne. Sindet flytter sig så at sige aldrig, selv om der fut og fart over  oplevelserne.Tintin i Tibet - munkeoraklet svæver over jorden.
  Vision  er en måde for sindet til at afklare sig selv. Vision  vil i reglen symbolsk beskrive en mulig vej til  befrielse.  Vision er ofte af  Bodhisatva’er og  Yidam.

  Profetisk  vision eller orakel virksomhed er en anden boldgade, hvor det kan være voldsomt, fordi den slags ikke er resultat af en  yogi’s  trance,  samadhi. Et almindeligt menneske med profetiske eller synske gaver og talenter er almindeligvis forstyrret af sit  kleshacitta midt i sin profetiske eller synske virksomhed. Den gennemsnitlige profet med synske evner er jo sjældent en yogi med fuldstændig færdighed  i meditation (skt.:  dhyana), i virksomme metoder,  upaya og  klarhedens visdom,  pradjñaVisionens voldsomhed kan dog også skyldes verdens tilstand, skt.:  samsara, hvor der jo tit sker voldsomme ting og sager for eksempel krig og ulykker, som de synske ’ser’ i deres  visioner.
  Buddha’er  og  Mahabodhisatva’er  besidder  uforhindret adgang til viden om fortid, nutid og fremtid, men det kan ikke kaldes  vision, som vi almindeligvis forstår det, fordi deres tilgang til denne viden er direkte og intuitiv. Så en Buddha’s profeti er både uforhindret og upåvirket af  klesha’erne. I stedet er Buddha’ernes profetier begrundet i klarhedens visdom, pradjña og visdomsind,  djñana.

  Visualisering:
 xxx

  Vrede:
 skt.: dosa; den emotionelle rod til vrede er   afsky, som manifesteres i  den anden skandha, skt.:  vedanas. En sådan manifestation fører til  klistersindets  reaktion som  vrede i den 4. skandha,  samskaras. Vreden har to faser: aggression og frygt, som kan veksle med situationens udvikling, således som situationen  fortolkes i den 3. skandha ved  vidjñaptis.  Vrede forvandles til visdomsind, skt.:  djñana, i forbindelse med  befrielse.
 Læs videre under:  klesha.
Læs også artiklen:  Om opfattelsen 2  - om de spontane lidenskabelige følelser.
Læs artiklen:  Om opfattelsen 4 - om visdomsind.

 Vrede Buddha’er:
 se under ‘ophidsede Buddha aspekter.

  Vågent nærvær:
 se under:  smriti.
 

Click here to get to the top

 

regnbue linje

 

 

 

W

 

 [Lama] Walli:Lama Walli  - foto af Robert Polly.
 er tysk  Dharmalærer, som er en af Gendjyn Rinpotje's hovedelever. Efter 15 år med flere retreats og studier under Gendjyn Rinpotje's ledelse begyndte hun at undervise.  Lama Walli leder retreatcenteret  Dhagpo Dedreul Ling, i nærheden af  Dhagpo Kagyü Ling i Dordogne, Sydfrankrig.

  Wang kur (tib.):
 [dBang bsKur]  se under:   Abhisheka.

  Wu-t’ai-shan:
 et helligt bjerg i Kinas Shansi provins. Bjerget er helliget  Bodhisatva’en  Mandjusri.
 

Click here to get to the top

 

 

Klik her, så åbner næste side
Klik her, så åbner næste side

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

VW

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

W

 

 

 

 

W

 

 

 

 

W

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

V

 

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

V

 

 

 

 

W

 

 

 

 

W

 

 

 

 

W

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk