Forsiden

sitemap

Tendar

 Y–Å 

Ordbog & Dharma leksikon

  Ü  (tib.):

 se under:  U.

  Yabyum  (tib.):

 Tantra  erotisk forening af mand  og kvinde i forbindelse med  yoga og sadhana. Manden sidder i  Vadjrastillingen, mens kvinden sidder ovenpå i lotus-stillingen, hvor benene krydses bag på ryggen af manden. (Se billedet under:  Vairocana). Det er langsom erotik, hvor udløsning ikke finder sted. Formålet er ikke eksotisk sex, men forvandling af ren  lidenskab   til   visdomsind.  Tantra  erotik er således ikke et middel til forhøjet erotisk lykke, men en praktisk måde at give slip på identifikation med -  og  tilknytning til  - erotik. Som tantrisk metode kaldes det for  karma-mudra, forsegling ved handling.  (Se under mudra.)

  Yaksha  (skt.):

 [yakṣa]; tib.: nødjin  [gnod sbyin; གནོད་སྦྱིན།]; jætte. En jættekvinde hedder yakshi  [yakṣī - yakṣinī]. Muligvis var  yaksha'erne oprindeligt et ikke-indoeuropæisk folk i Nordindien, men i historisk tid er de blevet til naturånder, som nogle gange er gode – andre gange ondsindede. De optræder også som   gudernes tjenere og som  Buddha Sakyamuni's støtter. Læs videre om:  Dharma-rakshasas. Læs sogså om:  rakshasas. Læs også om:  djævle.

  Yama  (skt.):

 [Yāma]; tib.: Tabdral  ['thab bral]  eller: Shindje  [gshin rje; གཤིན་རྗེའི་]; ‘dødsguden‘. I  Buddhadharma  er Yama
en  gud, som rangerer højere end  Indra; han bor på næste trin i en højere himmel, som hedder ‘Uden Krig‘ – skt.: Suyama. Herfra hersker Yama traditionelt over hvor i de 6 verdener, skt.:  Triloka, at folk genfødes. Egentlig skulle man tro, at der i Buddhadharma ikke kunne være plads til en sådan 'dødsgud,' fordi det er  karma, som afgør hvad der sker, når du dør. Tilsyneladende er historien bare for god til at slippe af med. Det at man bliver stillet til regnskab for sine handlinger ved sin død, bliver ligesom mere levende, når der er en gud, som afhører folk og gør regnskabet op. Det tyder på denne mytes før-buddhistiske oprindelse og dens brug i Buddha's Lære som figurativ. Man ser Yama afbildet på malerier, hvor han måler og vejer de afdødes  dyder  og udyder med en vægt. På denne baggrund afgør han, hvor folk skal videre hen efter deres død. Dette er blot figurativt for en automatisk process, men der findes mange tilsvarende historier fra de indoeuropæiske folks mytologier. Yama's vurdering af folks kvaliteter og mangel på samme, antyder en tid, hvor man ikke havde begreb om karma. I de forskellige beretninger om tilstandende mellem død og genfødsel, er der ingen Yama, så vi må gå ud fra, at legenden om Yama stammer fra før buddhistiske tid.
  Imidlertid er Yama's himmel Suyama et ganske dejligt sted, hvor folk genfødes og har det godt. Ligesom i Indra's slot i himlen nedenunder, er her fest og glade dage, men uden kamp, konflikt eller krig.
  Læs videre om:  Triloka.
Læs også om:  bardo, mellemtilstandene mellem død og genfødsel.

 

 

  Yama’s himmel  (skt.):

 [yamaloka; og / eller: suyama]; tib.: sjindjæ djigtæn  [gshin rje’i ’jig rten; གཤིན་རྗེའི་འཇིག་རྟེན།]
 Læs videre under: Triloka.
Læs også foroven om:  Yama.

 

 

  Yana  (skt.):

 fartøj. Tib.: thegpa. Se under:  Tre Fartøjer,  eller  læs artiklen. Læs også om:  Ni Yanas.

  Yangpachen  (tib.):

 Shamarpa’ernes  kloster nær Lhasa i  Tibet. Klosteret ligger på et ret øde sted i en smuk dal NNØ for Lhasa by, og en dags rejse til hest  fra  Tsurphu,  Karmapa’ernes hoved-kloster i  Tibet.  Yangpachen   betyder ordret  Vaisali, byen i Bihar, Indien hvor Buddha Sakyamuni gav mange instruktioner og boede i lange perioder efter sit  Nirvana. Klosteret blev frygteligt ødelagt under det tibetanske oprør og den senere kinesiske kultur-revolution i forrige århundrede, men er nu under genopbygning.   Shamar Rinpotje  har opført et nyt  Shedra i den forbindelse.  Yangpachen  Kloster har lagt navn til Lhasas lufthavn, som ligger i nærheden. Der er også nogle varme kilder omkring  Yangpachen. Den nye jernbane fra  Amdo til Lhasa går også forbi i   Yangpachen’s nærhed.  Læs mere om Yangpachen Kloster her.

  Yangshi  (tib.):

 reinkarnation af en fortidig  Lama. En populær betegnelse for en (tib.)  Tulku.

  Yarlung  (tib.):

 [yar klungs; ཡར་ཀླུངས་]; en dal i det sydlige  Tibet, hvorfra de store konger, kaldet 'Dharmakonger', stammer fra. Disse konger inviterede ganske rigtigt  Guru Rinpotje  og  Shantarakshita  til Tibet, og det var naturligvis fuld af stor merit, skt.:  punya. Men det kan betvivles hvor dydige de var i deres politik, for de skabte sig et imperium, hvilket ikke er en god ting, ved at besætte og undertvinge Tibets mange kongeriger, etablere hovedstaden i Lhasa by samt underlægge sig centralasien og dele af Kina. At således berøve andre folk deres frihed er umoralsk og bringer ikke hæder i en buddhistisk forstand; og slet ikke merit. Så at de etablerede  Buddhadharma  i Tibet var en god ting, mens deres imperium var en de-merit og dårlig  karma.

  Yasodhara  (skt.):

 Buddha Sakyamuni’s  kone, som han forlod for at blive asket og hjemløs omvandrende  yogi.
Yasodhara sover med sønnen Rahula, mens Sakyamuni stikker af fra slottet; frimærke fra Sri Lanka.
Hun forblev hjemme og opfostrede deres søn, Rahula. Senere blev hun en af de første  Bikshuni’er, fuldt ordinerede nonner.
 

  Ye Dharma  (skt.):

 er det mest berømte  dharani.

Billedet viser ‘ye dharma’   dharani’et, skrevet med det særlige tibetanske sanskrit alfabet.


Dharani’et lyder således med danske bogstaver:
Ye dharma hetu prabhawha hetum tesham tathagata hayawadata tesham tsa yo nirodha ewam whadhi mahasramana.
  Oversættelsen lyder:  Uanset hvilken   årsagsbetinget  begivenhed [dharma],  har   Tathagata  [Buddha Sakyamuni]  vist årsagen  dertil  [årsagen er:  avidya],  og  den store munk  har  også demonstreret dens  [avidya’s]  ophør  [skt.:  nirodha].
  Dette siges at være  Buddhas Dharma udtrykt på 4 linier. Årsagen til alle begivenheder er avidya,  uvidenhed.  Buddha Sakyamuni bringer avidya til ophør ved sit Nirvana, hvorved han i stedet opnår vidya, viden om det, som man kan  vide.
 Denne oversættelse fra sanskrit er foretaget af Stephan Beyer i hans bog:   Magic and Ritual in Tibet, The Cult of Tara,  som Tendar Olaf Høyer så har oversat til dansk. I diverse praksis tekster forekommer dette dharani, som her gengives i sin originale form, i korrumperede former, altså på ukorrekt sanskrit.
  Dette dharani stammer fra  Ashvadjit, en af de første 5  munke. En dag var han i byen  Rajgir, relativt kort tid efter at være blevet genforenet med Buddha Sakyamuni i  Sarnath, hvor Buddha havde givet sin første undervisning til de  5 asketer  og demonstration (darshan) nogle uger efter sit  Nirvana. De var derpå alle draget til Rajgir. Her på gaden mødte så Ashvadjit de to venner  Maudgalyana  og  Sariputra. De to venner spurgte ham om, hvorfor han strålede sådan, hvad hans  Dharma  mon måtte være, og hvilken  Guru  han fulgte. Ashvadjit svarede med ye dharma dharani'et. Ellers er han ikke kendt i  Buddhadharma, bortset fra, at han var en af de første 5  Arhats. Maudgalyana og Sariputra blev to af  Buddha Sakyamuni's hovedelever, men de døde begge et stykke tid før Buddha's egen bortgang.

  Yeshe  (tib.):

 intuitiv vished ('visdomsind'),  se under:  Djñana.

  Yeshe Tsogyal  (tib.):

 [ye shes mtsho rgyal; hendes sanskrit navn var: Djñānasāgara]  Guru Rinpotje’s anden ledsagerske. Yeshe Tsogyal var en prinsesse fra hoffet i  Tibet, som slog sig sammen med Guru’en. Hun blev således sammen med  Mandarava, en indisk prinsesse, en af de betydeligste kvindelige Lama’er i Tibet og i  Buddhadharma’s historie.

  Yidam  (tib.):

  [yi dam];  skt.: ista-devata eller: devata; ‘yi’ betyder sind,  ’dam’  betyder  hellig  i betydningen af helligt bånd - til dit eget sind. Men også i betydning af helligt  sind, nemlig en forestillet  visionær  repræsentation af din egen  Buddhanatur. Således kunne man oversætte med ’hellig ånd’ - men det ville være noget misvisende i forhold til det kristne begreb. Helligt sind er heller ikke godt på dansk, fordi ordets betydning ikke er umiddelbart indlysende på moderne dansk. Nogle lærde oversætter med ordet guddom (eng.: deity), hvilket jeg finder misvisende. Man kunne bruge udtrykket 'guddommelighed' eller 'hellighed' om det tibetanske ord 'dam' - men det lægger op til misforståelse som det danske sprog bruges i moderne tid. Desuden har ordet 'dam' en dobbelt betydning; det er både noget helligt og et spirituelt bånd, en religiøs forpligtelse eller en hellig sammenhæng. Moderne dansk har det ikke nemt med ord som hellig og helgen. Mange mennesker ved i dag ikke helt, hvad sådanne udtryk egentlig hentyder til. (Slå ordet 'hellig' op.) Så jeg kalder udtrykket Yidam  for  ‘Buddha-aspekt’  eller ‘Buddha-form’  for at undgå forvirring. Det var Hannah Nydahl, som først brugte denne oversættelse for at bibringe den rette mening. For det meste bruges dog det tibetanske ord Yidam uden oversættelse på Tilogaards netsted.
  Yidam praksis eller meditation er måske den vigtigste disciplin indenfor  Tantra. I Indiens Oldtid var  Yidam praksis ledsaget af ganske særlige kriya  yoga  former. I  Karma Kadjy  traditionen lige siden  Tilopa  er disse mange særlige kriya yoga'er samlet i et bundt og praktiseret uanset hvilken  Yidam meditation, der i øvrigt udføres.
  Yidam er en måde at se sig selv som en  Buddha  - eller en  vision  af din egen  Buddhanatur. Oprindelsen til brug af Yidam, var i reglen  Bodhisatva'ers  visioner af sådanne Buddha-aspekter.
For eksempel havde både  Saraha  og  Tilopa  visioner af  Vadjradhara  (se billedet). Dette førte til formuleringen af  Mahamudra.  Asanga  havde ofte visioner af  Maitreya. Dette førte til formuleringen af  Cittamatra. Det vil i reglen fremgå af praksis manualen til den enkelte Yidam, hvor visionen stammer fra.
 Yidam  sadhana  (praksis)  er en øvelse i at  visualisere  sig selv som en  Buddha, for at fremelske intuitiv vished (visdomsindet), skt.:  djñana, og opnå en  vision af selvsamme  Yidam.  Yogi’en  øver sig i at  identificere  sig med sin  Yidam.  Identifikation betegnes ellers i  Buddhadharma  som en  forhindring  for  indsigt. Men ved at identificere sig med en  Buddha og dennes  karakteristika,  etik,  Bodhicitta og Buddhanaturens iboende eller  medfødte  klarhedens  vished, skt.:  pradjña, bliver forhindringen til en løsning på problemet med identifikation. I hvert fald så længe du mediterer på denne måde. Visualisering, ritual,  mantra  recitation og samadhi vil i reglen optage al opmærksomhed, så der ikke bliver plads i sindet til de sædvanlige dagligdags aktiviteter. Desuden skabes i reglen stor  velsignelse  ved sådan sadhana, så andre ting ikke virker så attraktive for sindet at beskæftige sig med.
  Grunden til at manipulere med identifikation skyldes, at folk som hovedregel ønsker at høre til og være sammen med andre i deltagende fælles værdier, idiosynkrasier og regler; folk vil ofte også ønske at føle sig hjemme ved mange andre identifikationer med familie, fællesskaber, samfund, virksomheder, institutioner og så videre. I Tantra sættes hele molevitten ud af kraft ved disse nye identifikationer med Buddha'er og så videre.
 Denne øvelse indeholder imidlertid også en fare for, at yogi’en opnår  forvirring i stedet for at opgive  tilknytning  og identifikation med sine vanlige  samskaras  og  lidenskabelige følelser, skt.:  kleshas. Yogi’en kan jo ikke vide, hvor stærk tilknytning og identifikation der måtte være. Endnu en fælde er ego inflation, hvor yogi'en bliver pavestolt over at være en Buddha i ritualet. Formår yogi’en ikke at give slip på sin tilknytning, opstår problemet.
  De forskellige sadhana’er er dog opbygget, så yogi’en burde kunne give slip indenfor det meditative ritual. Den opbyggende fase, skt.:  utpattikrama, er sat op for at gøre det nemt, i hvert fald så længe sadhana varer. Det er en hurtig metode til at lære at give slip, skt.:  naishkramya. Faremomentet overvinder man ved   mesterlæren. (Læs også om:  meditations-problemer.)
  De mange  Yidam former er forskellige visionære udtryk for din egen  Buddhanatur. Nu er Buddhanaturen, sindets iboende rummelighed og klarhed, ingen vision men  sindets natur, så denne meditations form skaber en indirekte forbindelse med Buddhanaturen. Når imidlertid Buddhanaturen lader sig udtrykke som en vision, bliver forbindelsen  direkte. Forbindelsen kaldes skt.:  samaya.

Billedet viser Gewa Gyamtso - ‘Frydshav’ - den røde Avalokitesvara i erotisk forening med sin ledsgerske. Symbolsk for foreningen af vished og tomhed; frydefuld glæde og ikke-tilknytning.
Denne kunst lader sig gøre ved de mange forskellige  Buddha-former, som forefindes. Hver især symboliserer og formår de enkelte  Buddha-former at indeholde en bestemt sammensætning af fordomme, skt.:  caitasikas, lidenskaber, skt.:  kleshas, og  karma  problemer, som den specifikke Buddha-form egner sig til at optage, indeholde og transformere eller forvandle fra noget, som man  tilknytter sig og identificerer sig med på en usund, skt.:  akushala, måde, til klarhedens vished, skt.: pradjña, og intuitiv vished (visdomsind, skt.: djñana). Herved er selve problemet forvandlet til sin løsning. Tilstanden af tilknytning og identifikation ophæves og forsvinder.  I hvert fald så længe den glade yogi udfører sin sadhana ordentligt.
 Det sker naturligvis ikke lige med det samme. Det opnås ved træning i  Yidam meditation, som består af en opbyggende fase, skt.: utpattikrama, med flere discipliner,  og en fuldendende fase, skt.:  utpannakrama. Den opbyggende fase har for eksempel  mantra recitation, hvor  Yidam’mens mantra gentages rigtig mange gange i en enkelt session. Det foregår mens en kompliceret  visualisering af sig selv som Yidam formen samtidigt foretages. Dette fører til en meditativ fordybelse, kaldet  samadhi på sanskrit. Det er i en tilstand af samadhi, at forvandlingen nemt kan finde sted.
  Buddha-formen befinder sig i et Buddha-slot i reglen omgivet af andre Buddha-former, ‘engle,’ skt.:  dakini’er, og Dharma-beskyttere, skt.:  Dharmapalas.
Visualiseringen foregår i omfang ud fra, hvor du selv befinder dig, og helt ud til horisonten. Hele dette felt kaldes en  Mandala og er omgivet af en mur af ild.
Billedet viser  Kalachakra's  Mandala; bemærk at ildmuren omkring Mandalaen er i flere farver i en cirkel. Der er mange Buddha aspekter i denne Mandala; de er repræsenteret ved hvide  Dharmahjul  og  sædstavelser  rundt omkring i Mandalaen. Firkanten i midten er en slags arkitekt tegning af Buddha-slottet, hvor blandt andet porte og vægge er lagt ned i stedet for at stå op i 3D. Yogi'en må derfor udfra denne model selv visualisere den 'rigtige' Mandala. Dette Buddha-slot er i tre etager, repræsenteret ved tre firkanter i tegningen. De hæver sig op over hinanden og overskygger bygningen ligesom pagodetage i Nepal. Ikke alle Mandala'er er så komplicerede som denne.
  For at invitere visionen, starter man med at forestille sig det hele som foreskrevet i ritualets manual. Det kaldes for den ‘forestillede’ Mandala. Herpå inviterer man den spontane 'Visheds-mandala'  (skt.: djñana-mandala, altså Mandala'en som  vision)  til at komme til stede. Herved skabes forbindelsen til Buddhanaturen, og der inviteres til virkelig og spontan vision. Herved opstår der følelser af  herlighed  og  hellighed. Den opmærksomme yogi vil straks  erkende tilstedeværet af  Bodhicitta, samt at dette fordomsfrie åbne sind og hjerte er  sindets egen naturlige tilstand og ikke noget fremmed, som pludselig trænger sig på. I stedet er forhindringen for det 'Lyse sind' blot blevet borte.
 Denne kunst kræver naturligvis megen øvelse for at vænne sig til den. Når den stakkels yogi ikke straks får visioner, og både samadhi og Bodhicitta synes fraværende, så kan det ikke overraske nogen. Netop ved at træne i kunsten, vil den efterhånden blive spontan og naturlig, og resultatet kan derpå relativt nemt opnås. Men husk på, at sindet befrier sig selv. Visioner opstår også spontant. Du kan kun skabe gunstige omstændigheder for, at det kan ske  - du kan ikke fremprovokere det. Vær tålmodig; det skal nok komme.
  Befrielse  og sindets  genkendelse af sig selv er en naturlig begivenhed, som enten indtræffer nu - helt af sig selv -  eller også venter lidt med at ske.
  De fleste vil dog opleve en stor  velsignelse ved denne type sadhana lige fra begyndelsen.
  Den typiske Yidam sadhana foregår i en lukket retreat i et år. At retreat er lukket betyder, at yogi'en ikke forlader stedet for sadhana, som afgrænses, før retreat'en begynder. Besøg er ikke tilladt, bortset fra af en retreatmester og eventuelle hjælpere, som defineres før tilbagetrækningen starter. Sadhana indeholder typisk såkaldt ydre praksis, indre - og hemmelig praksis. Den ydre og den hemmelige tager typisk hver 3 måneder. Den indre 6. Retreat'en kan derfor også opdeles i tre dele, hvor man for eksempel laver en del hvert år i over en tre års periode. Den længste periode er i så fald 6 måneder. Sadhana udføres i 4 sessioner om dagen. Hver session tager 3 timer. En af dagens sessioner kan anvendes til kriya yoga. Yogi'en praktiserer altså kun i 12 af døgnets timer, så der er rigelig tid til også at studere lidt, lave mad, gøre rent, vaske tøj og så videre.
  Yidam praksis kan ved sin egen kraft føre til  Nirvana. Men i reglen udøves sådan sadhana i  Karma Kadjy  traditionen som en hjælpe disciplin til  Mahamudra  og  Dzogtjen.
  Hele Mahamudra systemet praktiseres almindeligvis i den kendte 3 års retreat. I en sådan lukket retreat vil yogi'en både lave ngøndro, Yidam, yoga'erne, forskellige Guruyoga'er og egentlig Mahamudra meditation. Ofte også flere Yidam sadhanas, men i så fald i forkortede udgaver. I min egen 3 års retreat i Le Bost i Frankrig lavede vi kun en Yidam sadhana, men hele praksissen i et helt år.
  Læs om mesterskab i samadhi under:  dhyana.
Læs også om:  Tantra.
Og om:    Mesterlæren.
Læs artiklen:  Om buddhistisk meditation.

  Yishi norbu  (tib.):

 [yid bzhin nor bu], den ‘ønske opfyldende’ ædelsten. Se under:  cintamani.

  Yoga  (skt.):

 Tib.: naldjor [rnal ’byor].  Betyder ordret ‘forening’ i betydningen at overvinde  dualismen.  Yoga i en buddhistisk forstand er foreningen af  sadhana  og  samadhi - samt fysiske øvelser til opløsning af knuder i kroppens   uhåndgribelige  (eller såkaldt subtile) energi system. Denne sidste type kaldes  (skt.)  kriya  yoga, da den virker rensende. Både forening af sadhana og samadhi samt kriya yoga har været holdt hemmelig i årtusinder, fordi de er  Tantra. Metoderne indenfor Tantra er i princippet hemmelige, skønt det ikke helt er tilfældet i dag. Naropa’s 6 yoga’er er dog stadig hemmeligholdt.  Indenfor  Sutra er der også sadhana og samadhi, men her er disse emner ikke omhyldet af tavshed.
   Det at sidde i  Vairocannas 7 punkts stilling  er en  yoga, som er vanskelig, men ikke spor hemmelig. Krops stillingen bruges samtidigt med en særlig brug af sprog ved for eksempel sadhana og  mantra. I  shamatha meditation bruges sproget ikke, fordi hovedvægten ligger på årvågent åndsnærvær, skt.:  smriti, og opmærksomt fokus eller  koncentration ved bevidsthederne, skt.:  vidjñanas, som ellers sanser, bruger sprog og behandler tanker. I  vipashyana meditation er der heller ikke sprog, bortset fra den analytiske fase. I stedet dvæler den ufokuserede opmærksomhed på bevidstheden om sindets rummelighed eller rum omkring oplevelserne, skt.:  alayavidjñana. Således er der en ekstra mental dimension ved  yoga. En særlig brug af opmærksomhed.
    Ved sadhana indenfor Sutra eller Tantra gør noget tilsvarende sig gældende. Der er omfattende brug af sprog til  Pudja,  visualiseringer og mantra. Det kaldes for den opbyggende fase i ritualet,   skt.: utpattikrama, og svarer metodeteknisk til shamatha meditation. Den fuldendende fase,  skt.: utpannakrama, svarer metodeteknisk til vipashyana meditation. Buddhistisk  yoga er særdeles kontant, hvad angår det, som må opgives, nemlig  tilknytnng og  identifikation, og det, som man må tilegne sig, kort sagt et åbent sind og hjerte, skt.:  Bodhicitta.  Se også under:  bhavana -  og under:  dhyana.  Læs mere under:  Mahamudra.
  Læs også:  artiklen om buddhistisk meditation,  samt artiklen:  9 trin i shamatha meditation.

  Yogacara  (skt.):

 [yogā-cāra]; se under:  Cittamatra.

  Yogi  (skt.):

 tib.: naldjorpa  [rnal ’byor pa]. En udøver af  yoga.

 Z 

  Zangdhok Palri  (tib.):

 Guru Rinpotje's  strålende kobberbjerg  paradis. Flere store mestre har fået  visioner af dette sted, som traditionelt anses for et ’rent land’, skt.:  Buddhakshetra. Så her kan du  genfødes, hvis din  karma  er til det. "For særdeles  erkendte  mestre er Zangdhok Palri det naturlige spejlbillede af deres egen  Buddhanatur  og [Buddha-] kvaliteter; vejen og resultatet af deres egen  oplysning  og forening af de tre Buddha kroppe (Trikaya)." Citat af Tulku Thondup fra bogen: Zangdok Palri – The Lotus Light Palace of Guru Rinpoche – Visions of the Buddhist Paradise in the Sacred Kingdom of Bhutan.

  Zangzung  (tib.):

 eller  zhangzhung, et forhistorisk land i det  vestlige  Tibet, Lhahul, Spiti, Ladhak, Hunza og måske flere områder. I vore dage er landet blevet en halvørken, men i Oldtiden var der meget mere vand, så der boede også mange flere mennesker. I følge sagnene om  Zangzung  havde riget eksisteret siden umindelig tid.
Omkring år 700 blev landet underlagt de tibetanske konger i Yarlung og landet blev absorberet i den tibetanske kultur.  Namkai Norbhu Rinpotje  har studeret  Zangzung  indgående og mener, at for eksempel visse alfabeter i Tibet stammer herfra, ligesom hele  Bönpo religionen. At bønpo skulle stamme herfra er muligvis helt misvisende. Læs mere under artiklen om Bønpo, punkt 3.
 Læs også om Ngari.

  Zen  (japansk):

 på kinesisk hedder det: chan. På sanskrit er det:  dhyana. Navnet på en japansk tradition, som lægger hovedvægt på meditation, mens lærdom ikke værdsættes som et mål i sig selv.

  Zi sten  (tib.):

 [gzi];  en form for agat med striber og runde mønstre i lysere farver. ’Guddommelig’ agat.
  I reglen bæres en zi sten i en snor om halsen. Stenen er gennemboret på den lange led. I Tibet og Nepal er det en kostbar sten. Men den er også nem at forfalske, hvilket ofte sker.

 Æ 

  [de tre]  Ædelsten:

 se under ’T’:  Tre Ædelsten. Se også under:  syv værdifulde ædelsten.

  [de 4]  Ædle Sandheder:

 se under 'F':  de  Fire Ædle Sandheder.

  Ægteskab:

 er et borgerligt anliggende. Traditionelt vil  Lama’er,  munke  og  nonner kunne give  velsignelse til brudeparret. I Danmark er det dog muligt for en dertil af staten autoriseret  Dharmalærer, at forestå selve vielsen med lovlig ret og pligt. Det er kun få Dharmalærere, som i vore dage har en sådan autorisation, ligesom det ikke er alle buddhistiske grupper, som er anerkendt af staten.
 Ægteskab er et kontraktligt forhold mellem to mennesker. Det fremgår af lovgivningen om  ægteskabs indgåelse.
 Udover at forholdet jo også meget gerne skulle handle om kærlighed, så handler ægteskab i høj grad om fælles ejendom, økonomi, børn og arve forhold mellem ægtefolk. Kærlighed og erotik kræver ikke  ægteskab, men det er en god ide, hvis partnerne ønsker solidaritet, fælles ejendom og klart defineret gensidigt ansvar, som er juridisk bindende.
 De, som ønsker at gifte sig, bør derfor overveje at oprette en  ægteskabs kontrakt, som nærmere definerer sådant. Ligesom en særlig kontrakt kan definere særeje og fælleseje, som kan være hensigtsmæssig, når ægtefolkene har været gift før og har børn fra tidligere ægteskab. Det kunne også være relevant, når ægtefolkene økonomisk er ulige ved  ægteskabets indgåelse, eller med henblik på deling af pensions formuer ved eventuel senere skilsmisse.
 Mange problemer kunne undgås, hvis folk foretog disse overvejelser i forbindelse med  ægteskab, og ikke blot følger de almindelige konventioner og gældende lov.
 Selvom  ægteskab egentlig ikke er et buddhistisk anliggende, så gifter buddhister sig jo ligesom mange andre. Derfor spiller etik, skt.:  shila, naturligvis en stor rolle i alle  ægteskaber, hvor buddhistisk etik om for eksempel ligeværdighed, skt.:  upeksha, de 4  Brahmaviharas og de to slags  gavn bør anvendes.
 Ægteskab giver også anledning til mange overvejelser om  karma. Så selvom mange gifter sig for at konsolidere deres fælles  lykke og velfærd, så medfører ægteskab naturligvis altid også  lidelse. Dels alle de almindelige former for lidelse, som ikke lader sig imponere af  ægteskab, dels den særlige lidelse ved skilsmisse eller den ene partners død, som efterlader den anden ensom og alene med et hul i hjertet. Desuden kan  ægteskab også blive anledning til  ondskab mellem partnerne, selvom det ikke var sådan til at begynde med. I den forbindelse bør man ikke tøve med at opløse  ægteskabet.
 Et andet problem, som også kan bevirke ondsind mellem partnerne, er erotisk utroskab. De fleste kan ikke tåle promiskuitet i  ægteskabet. Imidlertid har mange kulturer i tidens løb formået at inkorporere erotiske sidespring med et almindeligt  ægteskab. Baggrunden er, at  ægteskab ikke handler om sex, men om fælles ejendom, forretning, børn og arv. I  Tibet var det for eksempel det almindeligste, at en kvinde giftede sig med to brødre. På denne måde forblev familiens arv udelt i århundreder. I det gamle Kina var det almindeligt med flerkoneri og officielle konkubiner, hvis familien var rig nok. Men selvom der var tale om ’sanktioneret utroskab’ i den slags ægteskaber, som vi i Danmark vel ville betragte det som, så har al slags erotisk utroskab altid været grobund for misundelse, hvor det er yderst vanskeligt med ’åbne’  ægteskabs former, fordi ingen jo kan kontrollere deres følelser og lidenskaber. Og netop misundelse kan blive meget giftig  (se under:  klesha).
 Så den slags kræver meget mere end takt og tone. Du kan kun dyrke erotiske sidespring med den aller største hensyntagen til dine partnere, med deres billigelse og fulde accept. Og så vil det alligevel gøre ondt fra tid til anden.
 Når  ægteskabet ikke længere fungerer, og skilsmisse bliver aktuel, er det tid til storsind, overbærenhed, indlevelse, deltagelse og det at lære at give slip og at ønske både lykke og frihed for din tidligere partner. Så selv når ægtefolk er helt igennem solidariske, lærer de altid om misundelse og ondsind.  Ægteskab er på mange måder et værn mod  skade, så naturligvis kommer det derfor også til at handle om at undgå netop at skade nogen. Både ægteskab og skilsmisse bør basere sig på ikke-vold, skt.:  ahimsa.
 Heldigvis er vi almindeligvis som mennesker i stand til at rumme andre og elske dem, så det er muligt at overkomme alle problemer med kærlighed og medfølelse, skt.:  Bodhicitta.
 Læs også om:  upasaka;  og om:  løfter.

  Æon:

 se under:  kalpa.

  Ære:

 se under:  værdighed.

 Ø 

  Øjeblik:

 (skt.:  kshana); se under:  bevidsthedens øjeblik.

  Ønskebøn:

 se under:  mønlam.

  Ønske opfyldende ædelsten:

 se under:  cintamani.

  Øsal  (tib.):

 [od gsal; འོད་གསལ་ ;skt.: prabhasvara)  det Klare Lys.
Billedet viser en brintbombe eksplosion; det klare lys er som når 1000 sole tænder på en gang, siges det.
'Det Klare Lys' kendes også som  sindets iboende indre stråleglans  (skt.: prabhasvara-citta). Det beskrives som et lys af styrke ligesom når 1000 sole tændes samtidigt. Det omtales i  Tantra  dels som Moder-lyset og som Barnets Lys. Moderlyset er sindets iboende klarhed, som man typisk vil opleve i døds-processen  (tib.:  bardo), når det indre åndedræt ophører. Barnets Lys vil man opleve, mens man træner i Anuttarayogatantra  (se under:  Tantraklasser)  og Det Klare Lys Yoga  (øsal), som er én af disciplinerne i  Naropas 6 doktriner  (yoga'er). Det kaldes Barnets Lys, fordi man i dødsprocessen vil opleve Moderlyset ligesom et barn, som møder sin mor som resultat af  Mahamudra  meditation. Normalt vil man uden træning blive slået bevidstløs af oplevelsen, hvorefter  genfødsels-processen uophørligt skrider frem.
 

 Å 

  Ånd:

 som det lidt udflydende begreb vi kender på dansk om et rent og afklaret indre menneskeligt væsen, findes der ikke noget helt tilsvarende i  Buddhadharma, fordi udgangs punktet er forskelligt. Indenfor Dharma'en anses  Buddhanaturen for helt ren og ædel, men det er jo ikke det, som menes, når en dansk præst siger, at mennesker har ånd.
  I følge Store Danske Ordbog kan ånd defineres på flere måder:
1)  Ånd som livsprincip. Svarende til skt.:  prana; og:  purusha.
2)  Ånd som  sansende væsners  ikke-fysiske væsen; synonymt med sjæl.
3)  Ånd som såkaldt 'højere' bevidstheds liv, normalt forstået som hævet over personlige følelser, mens der her kan opstå religiøs følelse. Men først og fremmest i betydningen af at 'ånd er magt'; ved din egen ånd kan du frigøre dig fra dominans af både andres indflydelse og manipulation samt din egen selvoptagethed. I en varieret betydning er ånd den rene fornuft, som ikke domineres af anden mentalitet.
4)  Åndrig person, åndfuldt individ. Skønt åndfuld, kan en sådan person nogle gange også være hjerteløs; en person med indsigt i mangt og meget, men som mangler sjæl. Men åndfuld kan også have en helt anden betydning: en skønånd, en æstetiker, som dyrker stor følsomhed.
5)  Ånd som betegnelse for evne til at kunne forstå generelt (skt.:  buddhi), for eksempel som i ordet åndssvag, om en person med nedsat evne til at kunne forstå. Samt i ord som åndsnærvær med modsætningen åndsfravær, om at være vågent tilstede eller være uopmærksom.
6)  Helligånd, altså  Bodhicitta  (selvom Store Danske Ordbog ikke bruger dette udtryk).
7)  Ånd som noget mellem menneskeligt, for eksempel at videreføre noget i sine forfædres ånd. Eller at handle i lovens ånd i betydningen hensigt.
8)  Ånd som en flygtig substans, æter, gas arter og så videre. Ånd som noget fysisk.
9)  Ånd som et  spøgelse  eller en anden form for levende bevidsthed uden fysisk krop.
   Det er jo en rigdom i det danske sprog med alle disse betydninger, men desværre ikke særligt brugbart som fagudtryk i Buddhadharma. Så hvor man især på gammelt dansk ville bruge ordet ånd, bruges ordet  sind  i buddhismen. Ordet sind har ikke disse hierarkier med krop, sjæl og ånd. Sindet har sin basale natur,  Buddhanaturen  og sin virksomhed, de 5  skandha'er, som i en stor helhed får  oplevelserne, som jo således også er sind, til at opstå. Problemet som  Buddha  så det, er ikke godt og ondt – selvom det er et problem i samfund – men at folk ikke har  indsigt  i deres eget sind. Det er her den kvalitative forskel ligger. Har du en sådan indsigt, gribes du ikke af fordomme (skt.:  caitasikas), primære følelser (skt.:  vedanas) og lidenskabelige følelser (skt.:  kleshas), når de spontant opstår. Det ændrer  karmas  karakter fuldstændigt. Så i så fald er du en fri 'ånd'. Er du ufri og gribes af disse mentaliteter, som så dominerer bevidstheden, får du og dine omgivelser mange problemer og  lidelser.
  Læs også om:  Spiritualitet.
Læs videre  under:  sind.

  Åndsfravær:

 se under:  asmriti.

  Åndsnærvær:

 se under:  smriti.

  Årsager og betingelser:

 skt.: hetu =  årsag,  tib.: djy  [rgyu]  - skt.: hetu-pratyaya =  betinget årsag,  tib.: djy kyæn  [rgyu’i  kyen]. Alle  dharma’er opstår fra  årsager  og  betinges  af omstændigheder og disse omstændig-heders  dharma’er, som således er  bidragende årsager og betingelser. Den basale årsag for alt andet er dels  Dharmadhatu  og dels  avidya, og den basale betingelse er   vidjñana, bevidsthed. På denne basis og under gensidig betingelse opstår   de 18 Dhatu’er,   de 5 skandha’er  og alle andre  dharma’er.   Karmapa  Thrinle Thaye Dordje skrev den 18. oktober 2018 på sit netsted:  "Mens vi udfører vores gøremål, må vi også acceptere, at  livet  ændrer sig  - at livet er skrøbeligt. Vi bliver nødt til at anerkende betingelserne, og bære vores ansvar. Ikke for at lægge pres på os selv, men ved at acceptere disse enkle kendsgerninger. Og derpå tilstræbe at leve livet et  øjeblik  ad gangen."
 Se også:   pramana  og  årsagskæden, herunder. 

  Årsags fartøjet:

 skt.: Hetuyana; er en særlig betegnelse for  pradjñaparamita, den fuldstændige færdighed i klarhedens vished, skt.:  pradjña. Pradjñaparamita, som udtrykt i  Hjertesutra’en, er indbegrebet af  Mahayana eller  Bodhisatvayana. Når man i forbindelse med  årsags-fartøjet nævner klarhedens  vished, skyldes det, at det er denne vished, som erkender  sunyata og virkeliggør  Bodhicitta. I de senere Nordlige buddhistiske  Tantra traditioner, har man lagt vægt på sammenhørigheden af pradjñaparamita og  Mantrayana. Tantra udøverens resultater ved  meditativ og rituel praksis, skt.:  sadhana, har sin årsag i erkendelse af sunyata – og sin virkning ved  mantra  og  mudra  sadhana. Så  årsags fartøjet hænger sammen med  virknings fartøjet, skt.: Phalayana, som hentyder til Mantrayana eller  Vadjrayana. Det, som forener årsag og virkning, er Bodhicitta, det Lyse Sind.
 Læs også om:  de 3 Fartøjer.

  Årsagskæden:

 skt.: nidāna. Kæden defineres som  (skt.:)  pratītyasamutpāda, den gensidigt betingede og samtidigt opståede  [kæde]   af årsag og virkning, som er baggrunden for enhver eksistens med sine  begreber, sin lidenskab  (skt.:  klesha) og  karma. Pratitya (skt.)  betyder: omstændighed; tib.:  tendrel  [rten 'brel]. Fjern et hvilket som helst af disse led, og   Årsagskæden  falder fra hinanden. Så der er ingen  uafhængig eksistens  af nogen eller noget. Alt og alle  opleves  i samspil med alle andre og alt andet.  Kæden har 12 led:
   1)   Avidya, uvidenhed
   2)  Samskaras, erfaringer, lidenskab, vaner, talenter
   3)  Vidjñana, bevidsthed
   4)  Namarupa, navn og form = bevidsthed om selv
                        og andre
   5)  Sad-ayatana, 6 sanse evner (som sammen med
           de 6 slags sanse genstande udgør de 12 områder
           for sansning, skt.: ayatanas)
   6)  Sparsa, sansning – ordret: kontakt
   7)  Vedana, følelse af behag, ubehag eller neutral
   8)  Trishna, trang, ordret: tørst
   9)  Upadana, tilknytning og afhængighed
 10)  Bhava, tilblivelse, mønster dannelse, liv
 11)  Djati, fødsel
 12)  Djaramarana, alderdom og død.
      Karmapa skriver på sin hjemmeside den 4. december 2018:
"Gensidig afhængighed  er en anden måde til at introducere ideen om tomhed  [skt.:  sunyata]. Når vi taler om tomhed, kan det bevirke mange forvirrede og uønskede tanker,  angst og alle slags unødvendige konklusioner. Så derfor  [er der]  en anden måde at fortolke det på ved at bruge ordet gensidig afhængighed. Når du således siger gensidig afhængighed, vil det naturligt vise sig, at der ikke findes en adskilt enhed  [dharma], som er selvstændig eller uafhængig. Hver enkeltdel må afhænge af andre, og derfor er der ikke nogen enestående enhed. Dette er tomhed. Alt sker på grund af en årsag, og på grund af sådan årsag er der sådan virkning. Der må også være betingelser omkring årsag og virkning  [se under: årsager og betingelser], så du  indser  alle disse kæder af afhængighed. Det er således en anden måde at vise, at alting er forgængeligt,  [eller at]  alt er tomt [for egen uafhængig og enestående selvstændighed samt egentlig  stoflighed]."
  Læs også  artiklen.
Læs også om:  Asunya.
 

  Årvågent åndsnærvær:

 er den tidligere betegnelse for ‘vågent nærvær.’ Se under:  smriti.