Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

Y

 

 

  Ü  (tib.):
 se under:  Ü.

  Yabyum (tib.):
 
Tantra  erotisk forening af mand  og kvinde i forbindelse med  yoga og sadhana. Manden sidder i  Vadjrastillingen, mens kvinden sidder ovenpå i lotus-stillingen, hvor benene krydses bag på ryggen af manden. (Se billedet under:  Vairocana). Det er langsom erotik, hvor udløsning ikke finder sted. Formålet er ikke eksotisk sex, men forvandling af ren  lidenskab   til   visdomsind.  Tantra  erotik er således ikke et middel til forhøjet erotisk lykke, men en praktisk måde at give slip på identifikation med -  og  tilknytning til  - erotik. Som tantrisk metode kaldes det for  karma-mudra, forsegling ved handling.  (Se under mudra.)

  Yaksha  (skt.):
 [yakṣa ] jætte. En jættekvinde hedder yakshi  [yakṣī - yakṣinī]. Muligvis var  yaksha'erne oprindeligt et ikke-indoeuropæisk folk i Nordindien, men i historisk tid er de blevet til naturånder, som nogle gange er gode - andre gange ondsindede. De optræder også som   gudernes tjenere og som  Buddha Sakyamuni's støtter. Læs videre om:  Dharma-rakshasas. Læs sogså om:  rakshasas. Læs også om:  djævle.

  Yana (skt.):
 fartøj. Se under:  Tre Fartøjer,  eller  læs artiklen.

  Yangpachen (tib.):
Yangpachen Shedra

 
Shamarpa’ernes kloster nær Lhasa i  Tibet. Klosteret ligger på et ret øde sted i en smuk dal NNØ for Lhasa by, og en dags rejse til hest  fra  TsurphuKarmapa’ernes hoved-kloster i  TibetYangpachen   betyder ordret  Vaisali, byen i Bihar, Indien hvor Buddha Sakyamuni gav mange instruktioner og boede i lange perioder efter sit  Nirvana. Klosteret blev frygteligt ødelagt under det tibetanske oprør og den senere kinesiske kultur-revolution i forrige århundrede, men er nu under genopbygning.   Shamar Rinpotje  har opført et nyt  Shedra i den forbindelse.  Yangpachen  Kloster har lagt navn til Lhasas lufthavn, som ligger i nærheden. Der er også nogle varme kilder omkring  Yangpachen. Den nye jernbane fra  Amdo til Lhasa går også forbi i   Yangpachen’s nærhed.  Læs mere om Yangpachen Kloster her.

  Ye Dharma  (skt.):
 er det mest berømte dharani.
Je dharma, et dharani om avidya. Billet viser ‘ye dharma’   dharani’et, skrevet med det særlige tibetanske sanskrit alfabet.

Dharani’et lyder således med danske bogstaver:
Ye dharma hetu prabhawha hetum tesham tathagata hayawadata tesham tsa yo nirodha ewam whadhi mahasramana. Oversættelsen lyder:
Lige meget hvilken   årsagsbetinget  begivenhed [dharma],  har   Tathagata  [Buddha Sakyamunivist årsagen  dertil  [årsagen er:  avidya] ,  og  den store munk  har  også demonstreret  dens  [avidya’s]  ophør.
  Dette siges at være Buddhas Dharma udtrykt på 4 linier. Årsagen til alle begivenheder er avidya,  uvidenhed. Buddha Sakyamuni bringer avidya til ophør ved sit Nirvana, hvorved han i stedet opnår vidya, viden om det, som man kan  vide.
 Denne oversættelse fra sanskrit er foretaget af Stephan Beyer i hans bog:   Magic and Ritual in Tibet, The Cult of Tara,  som Lama Olaf Høyer så har oversat til dansk. I diverse praksis tekster forekommer dette dharani, som her gengives i sin originale form, i korrumperede former, altså på ukorrekt sanskrit.

  Yeshe (tib.):
 visdomsind,  se under:  Djñana.

  Yeshe Tsogyal  (tib.):Yeshe Tsogyal. Ukendt kunstner og fotograf.
 [ye shes mtsho rgyal; hendes sanskrit navn var: Djñānasāgara]  Guru Rinpotje’s anden ledsagerske. Yeshe Tsogyal var en prinsesse fra hoffet i  Tibet, som slog sig sammen med Guru’en. Hun blev således sammen med  Mandarava, en indisk prinsesse, en af de betydeligste kvindelige Lama’er i Tibet og i  Buddhadharma’s historie.

  Yidam (tib.):
 
(skt.: ista-devata)   ‘yi’ betyder sind,  ’dam’   betyder helligt bånd. Nogle lærde oversætter med ordet guddom, hvilket jeg finder misvisende, så jeg kalder udtrykket Yidam  for  ‘Buddha-aspekt’  eller ‘Buddha-form’  for at undgå forvirring. En måde at visualisere sig selv som en  Buddha, for at fremelske visdomsindet og opnå en  vision af selvsamme  Yidam.   De mange  Yidam former er forskellige visionære udtryk for din egen  Buddhanatur. Nu er Buddhanaturen, sindets iboende rummelighed og klarhed, ingen vision men  sindets natur, så denne meditations form skaber en indirekte forbindelse med Buddhanaturen. Når imidlertid Buddhanaturen lader sig udtrykke som en vision, bliver forbindelsen  direkte. Forbindelsen kaldes skt.:  samaya.Gewa Gyamtso, Den Røde Avalokiteswara - tangkha - udsnit med hovedaspekt . Fra Bokar Rinpotje's samling. Fotgraf ukendt..
Billedet viser Gewa Gyamtso - ‘Frydshavet’ - den røde Avalokitesvara.

Denne kunst lader sig gøre ved de mange forskellige  Buddha-former, som forefindes. Hver især symboliserer og formår de enkelte  Buddha-former at indeholde en bestemt sammensætning af fordomme, skt.:  caitasikas, lidenskaber, skt.:  kleshas, og  karma problemer, som den specifikke Buddha-form egner sig til at optage, indeholde og transformere fra noget, som man  tilknytter sig og identificerer sig med på en usund, skt.:  akushala, måde, til klarhedens visdom, skt.:  pradjña, og visdomsind, skt.:  djñana. Herved er selve problemet forvandlet til sin løsning. Tilstanden af tilknytning og identifikation ophæves og forsvinder.
 Det sker naturligvis ikke lige med det samme. Det opnås ved træning i  Yidam meditation, som består af en opbyggende fase, skt.:  utpattikrama, med flere discipliner,  og en fuldendende fase, skt.:  utpannakrama. Den opbyggende fase har for eksempel  mantra recitation, hvor  Yidam’mens mantra gentages rigtig mange gange i en enkelt session. Det foregår mens en kompliceret visualisering af sig selv som Yidam formen samtidigt foretages. Dette fører til en meditativ fordybelse, kaldet  samadhi på sanskrit. Det er i en tilstand af samadhi, at forvandlingen kan finde sted. Buddha-formen befinder sig i et Buddha-slot i reglen omgivet af andre Buddha-former, ‘engle,’ skt.:  dakini’er, og Dharma-beskyttere, skt.:  Dharmapalas. Visualiseringen foregår i omfang som fra, hvor du selv befinder dig, og ud til horisonten. Hele dette felt kaldes en  mandala og er omgivet af en mur af ild. For at invitere visionen, starter man med at forestille sig det hele som foreskrevet i ritualets manual. Det kaldes for den ‘forestillede’ mandala. Herpå inviterer man den ‘virkelige’ visdoms-mandala til at komme til stede. Herved skabes forbindelsen til Buddhanaturen, og der inviteres til vision.
 Læs om mesterskab i samadhi under:  dhyana.   Læs artiklen: Om buddhistisk meditation.

  Yoga (skt.):
  betyder ordret ‘forening’ i betydningen at overvinde  dualismenYoga i en buddhistisk forstand er foreningen af  sadhana  og  samadhi - samt fysiske øvelser til opløsning af knuder i kroppens   uhåndgribelige  (eller såkaldt subtile) energi system. Denne sidste type kaldes  (skt.kriya  yoga, da den virker rensende. Både forening af sadhana og samadhi samt kriya yoga har været holdt hemmelig i årtusinder, fordi de er  Tantra. Metoderne indenfor Tantra er i princippet hemmelige, skønt det ikke helt er tilfældet i dag. Naropa’s 6 yoga’er er dog stadig hemmeligholdt.  Indenfor  Sutra er der også sadhana og samadhi, men her er disse emner ikke omhyldet af tavshed.
   Det at sidde i  Vairocannas 7 punkts stilling  er en  yoga, som er vanskelig, men ikke spor hemmelig. Krops stillingen bruges samtidigt med en særlig brug af sprog ved for eksempel sadhana og  mantra. I  shamatha meditation bruges sproget ikke, fordi hovedvægten ligger på årvågent åndsnærvær, skt.:  smriti, og opmærksomt fokus ved bevidsthederne, skt.:  vidjñanas, som ellers sanser, bruger sprog og behandler tanker. I  vipashyana meditation er der heller ikke sprog, bortset fra den analytiske fase. I stedet dvæler den ufokuserede opmærksomhed på bevidstheden om sindets rummelighed eller rum omkring oplevelserne, skt.:  alayavidjñana. Således er der en ekstra mental dimension ved  yoga. En særlig brug af opmærksomhed.
    Ved sadhana indenfor Sutra eller Tantra gør noget tilsvarende sig gældende. Der er omfattende brug af sprog til  Pudjavisualiseringer og mantra. Det kaldes for den opbyggende fase i ritualet,   skt.: utpattikrama, og svarer metodeteknisk til shamatha meditation. Den fuldendende fase,  skt.: utpannakrama, svarer metodeteknisk til vipashyana meditation. Buddhistisk  yoga er særdeles kontant, hvad angår det, som må opgives, nemlig  tilknytnng og identifikation, og det, som man må tilegne sig, kort sagt et åbent sind og hjerte, skt.:  Bodhicitta.  Se også under:  bhavana -  og under:  dhyana.  Læs mere under:  Mahamudra.

  Læs også:  artiklen om buddhistisk meditation,  samt artiklen:  9 trin i shamatha meditation.

  Yogā-cāra (skt.):
 se under:  Cittamatra.

  Yogi (skt.):
 en udøver af  yoga.

  Yusodhara  (skt.):
 Buddha Sakyamuni’s  kone, som han forlod for at blive asket og hjemløs omvandrende  yogi. Senere blev hun en af de første  Bikshuni’er, nonner.
 

Click here to get to the top

 

regnbue linje

 

 

 

Z

  Zangzung (tib.):
 
et forhistorisk land i det  vestlige  Tibet, Lhahul, Spiti, Ladhak, Hunza og måske flere områder. I vore dage er landet blevet en halvørken, men i Oldtiden var der meget mere vand, så der boede også mange flere mennesker. I følge sagnene om  Zangzung  havde riget eksisteret siden umindelig tid.
Guldmaske fra Zangzung kulturen.  Omkring år 700 blev landet underlagt de tibetanske konger i Yarlung og landet blev absorberet i den tibetanske kultur.  Namkai Norbhu Rinpotje  har studeret  Zangzung  indgående og mener, at for eksempel visse alfabeter i Tibet stammer herfra, ligesom hele  Bönpo religionen.

  Zen  (japansk):
 - på kinesisk hedder det: chan. På sanskrit er det:  dhyana. Navnet på en japansk tradition, som lægger hovedvægt på meditation, mens lærdom ikke værdsættes som et mål i sig selv.

 

regnbue linje

 

 

 

Æ

  [de 4]  Ædle Sandheder:
 se under:  de  Fire Ædle Sandheder.

  Æon:
 se under:  kalpa.

  Ære:
 xxx


Click here to get to the top

regnbue linje

 

 

 

Ø

  Øjeblik:
  - se under:  bevidsthedens øjeblik.

  Ønskabøn:
 se under:  mønlam.

  Øsal (tib.):
 
(skt.: prabhasvara)  det Klare Lys. Det kendes også som  sindets iboende indre stråleglans  (skt.: prabhasvara-citta). Det beskrives som et lys af styrke ligesom når 1000 sole tændes samtidigt. Det omtales i  Tantra  dels som Moder-lyset og som Barnets Lys. Moderlyset er sindets iboende klarhed, som man typisk vil opleve i døds-processen  (tib.:  bardo), når det indre åndedræt ophører. Barnets Lys vil man opleve, mens man træner i Anuttarayogatantra  (se under:  Tantraklasser)  og Det Klare Lys Yoga  (øsal), som er én af disciplinerne i  Naropas 6 doktriner  (yoga'er). Det kaldes Barnets Lys, fordi man i dødsprocessen vil opleve Moderlyset ligesom et barn, som møder sin mor som resultat af  Mahamudra  meditation. Normalt vil man uden træning blive slået bevidstløs af oplevelsen, hvorefter  genfødsels-processen uophørligt skrider frem.
 

Click here to get to the top

regnbue linje

 

 

 

Å

  Åndsnærvær:
 se under:  smriti.

  Årsager og betingelser :
 skt.: hetu =  årsag,  tib.: djy  [rgyu]  - skt.: hetu-pratyaya =  betinget årsag,  tib.: djy kyæn  [rgyu’i  kyen]. Alle  dharma’er opstår fra  årsager  og  betinges  af omstændigheder og disse omstændig-heders  dharma’er, som således er  bidragende årsager og betingelser. Den basale årsag for alt andet er dels  Dharmadhatu  og dels  avidya, og den basale betingelse er   vidjñana, bevidsthed. På denne basis og under gensidig betingelse opstår   de 18 Dhatu’er,   de 5 skandha’er  og så videre.   Karmapa  Thrinle Thaye Dordje skrev den 18. oktober 2018 på sit netsted:  "Mens vi udfører vores gøremål, må vi også acceptere, at  livet  ændrer sig  - at livet er skrøbeligt. Vi bliver nødt til at anerkende betingelserne, og bære vores ansvar. Ikke for at lægge pres på os selv, men ved at acceptere disse enkle kendsgerninger. Og derpå tilstræbe at leve livet et  øjeblik  ad gangen."
 Se også:   pramana  og  årsagskæden, herunder. 

  Årsags fartøjet:
 er en særlig betegnelse for  pradjñaparamita, den fuldstændige færdighed i klarhedens visdom. Pradjñaparamita, som udtrykt i  Hjertesutra’en, er indbegrebet af  Mahayana eller  Bodhisatvayana. Når man i forbindelse med  årsags-fartøjet nævner klarhedens visdom, skyldes det, at det er denne visdom, som erkender  sunyata og virkeliggør  Bodhicitta. I de senere Nordlige buddhistiske  Tantra traditioner, har man lagt vægt på sammenhørigheden af pradjñaparamita og  Mantrayana. Tantra udøverens resultater ved  meditativ og rituel praksis, skt.:  sadhana, har sin årsag i erkendelse af sunyata – og sin virkning ved  mantra  og  mudra sadhana. Så  årsags fartøjet hænger sammen med virknings fartøjet, som hentyder til Mantrayana eller  Vadjrayana. Det, som forener årsag og virkning, er Bodhictta, det Lyse Sind.
 Læs også om:  de 3 Fartøjer.

  Årsagskæden:
 skt.: nidāna. Kæden defineres som  (skt.:)  pratītyasamutpāda, den gensidigt betingede og samtidigt opståede  [kæde]   af årsag og virkning, som er baggrunden for enhver eksistens med sine  begreber, sin lidenskab  (skt.:  klesha) og  karma. Pratitya (skt.)  betyder: omstændighed; tib.:  tendrel  [rten 'brel]. Fjern et hvilket som helst af disse led, og   Årsagskæden  falder fra hinanden.   Kæden har 12 led:
   1)   Avidya, uvidenhed
   2)  Samskaras, erfaringer, lidenskab, vaner, talenter
   3)  Vidjñana, bevidsthed
   4)  Namarupa, navn og form = bevidsthed om selv
                        og andre
   5)  Sad-ayatana, 6 sanse evner (som sammen med
           de 6 slags sanse genstande udgør de 12 områder
           for sansning, skt.:
ayatanas)

   6)  Sparsa, sansning – ordret: kontakt
   7)  Vedana, følelse af behag, ubehag eller neutral
   8)  Trishna, trang, ordret: tørst
   9)  Upadana, tilknytning og afhængighed
 10)  Bhava, tilblivelse, mønster dannelse, liv
 11)  Djati, fødsel
 12)  Djaramarana, alderdom og død.
      Karmapa skriver på sin hjemmeside den 4. december 2018:
"Gensidig afhængighed  er en anden måde til at introducere ideen om tomhed  [skt.:  sunyata]. Når vi taler om tomhed, kan det bevirke mange forvirrede og uønskede tanker,  angst og alle slags unødvendige konklusioner. Så derfor  [er der]  en anden måde at fortolke det på ved at bruge ordet gensidig afhængighed. Når du således siger gensidig afhængighed, vil det naturligt vise sig, at der ikke findes en adskilt enhed  [dharma], som er selvstændig eller uafhængig. Hver enkeltdel må afhænge af andre, og derfor er der ikke nogen enestående enhed. Dette er tomhed. Alt sker på grund af en årsag, og på grund af sådan årsag er der sådan virkning. Der må også være betingelser omkring årsag og virkning  [se under: årsager og betingelser], så du  indser  alle disse kæder af afhængighed. Det er således en anden måde at vise, at alting er forgængeligt,  [eller at]  alt er tomt [for egen uafhængig og enestående selvstændighed samt egentlig  stoflighed]."
 Læs også  artiklen.
 

  Årvågent åndsnærvær:
 se under:  smriti.

Click here to get to the top

 

 

Klik her, så åbner næste side
Klik her, så åbner næste side

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

Y - Å
 

Scroll nedad til Z Æ Ø Å

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Z

 

 

 

 

Z

 

 

 

 

 

Æ

 

 

 

 

 

Æ

 

 

 

 

 

Ø

 

 

 

 

Ø

 

 

 

 

Å

 

 

 

 

Å

 

 

 

 

Å

 

 

 

 

Å

 

 

 

 

Å

 

 

 

 

Å

 

 

 

 

Å

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Z

 

 

 

 

Z

 

 

 

 

 

Æ

 

 

 

 

 

Æ

 

 

 

 

 

Ø

 

 

 

 

 

Ø

 

 

 

 

Å

 

 

 

 

Å

 

 

 

 

Å

 

 

 

 

Å

 

 

 

 

Å

 

 

 

 

Å

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk