Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at ĂĄbne indholdslisten

klik her

Organdonor eller ej?


1
Rædsel og gavmildhed

   De danske sundheds myndigheder anbefaler, at man tilmelder sig Donor Registeret  [Donorregisteret, Rigshospitalet, afsnit 9631]. Ved sin tilmelding bliver det registreret, hvad man ønsker sker med sin krop, hvis man bliver offer for hjernedøden, mens man holdes i live ved en respirator. Hvert ĂĄr i Danmark konstateres mellem 130 og 150 hjernedøde og medicinsk egnede til organdonation. Normalt bliver mellem 60 og 80 af disse personer donorer. Der er et medicinsk ønske om, at dette antal øges for at gavne de levende, som trænger til nye organer.

 Man kan tilmelde sig registeret og give enten:   1)  fuld tilladelse til organ transplantation -   2) begrænset tilladelse til at kun nogle organer kan fjernes -   3)  meddele at man overlader beslutningen til sine overlevende pĂĄrørende -    4) nedlægge forbud mod organ transplantation.

 Set fra et Dharma synspunkt burde der ogsĂĄ være et punkt  5 om  at give tilladelse til obduktion eller ej.  Det kan være, at lægerne gerne vil undersøge ĂĄrsager og sygdomsforløb ved postmortem obduktion. Hvis man nedlægger forbud mod obduktion, kan lovgivningen alligevel kræve, at en sĂĄdan foretages, for eksempel ved mord, voldtægt og lignende.

 Alle 5 spørgsmĂĄl er vigtige pĂĄ forskellig mĂĄde, men det vigtigste er at overveje og træffe beslutning, mens man endnu er ved sin fulde bevidsthed og fuldt myndig. NĂĄr tiden kommer, vil man sandsynligvis huske sĂĄdanne beslutninger, fordi de vil blive  blandet med angsten for død og tilintetgørelse  pĂĄ tidspunktet, hvor man træffer beslutningen. En sĂĄdan angst vil med stor sandsynlighed  ogsĂĄ være tilstede ved hjernedøden og minde den hjernedøde om sin tidligere beslutning, hvis man genkender eller tror, at man er døende. Hvis beslutningen er forbundet med ønsket om at gavne andre, vil man ikke have problemer med, at der stĂĄr folk bøjet over kroppen og skærer og klipper, mens blodet flyder, og man ikke kan undgĂĄ at bemærke, at de arbejder pĂĄ ens stadigt levende krop. Selvom hjernen er død, lever sindet stadigvæk. I nogle tilfælde vil sindet opleve, hvad der sker  - selv uden støtte i sin hjerne. SĂĄdan er det ikke hver gang, nogen dør, men alligevel  - det kan ske, og der er ingen statistik for hyppigheden. Derfor er det vigtigt at forholde sig til. Du risikerer en forfærdelig oplevelse i stedet for gavmild glæde  og god karma.

Klik her for toppen af siden

 Har man ikke en klar og tydelig beslutning om organ donation i erindring, vil man kunne opleve transplantationen som at blive flĂĄet og opskĂĄret i levende live og bestjĂĄlet sit hjerte og sĂĄ videre. En oplevelse, som kan blive værre end døden selv pĂĄ grund af ukontrollerbar emotionel reaktion af rædsel og afsky. Ordet ‘traumatisk’ kan ikke dækkende beskrive oplevelsen.

 I følge Dharma’en (Buddhismen) eksisterer sindet uafhængigt af kroppen, skønt pĂĄ en meget anderledes mĂĄde, nĂĄr sindet er med en hjerne - end nĂĄr sindet er helt uden krop. NĂĄr sindet er berøvet sansernes brug, kan det alligevel opleve, hvad der sker med kroppen. Det er ikke spor indlysende, hvordan sindet bærer sig ad med det, men det sker  - skønt ikke for alle. I tidsrummet umiddelbart efter det ‘ydre’ ĂĄndedræt har ophørt, er sindet stadig tilstede i og omkring kroppen for langt de fleste (det ‘ydre’ ĂĄndedræt betyder simpelthen vejrtrækningen). Ved hjernedød fungerer ĂĄndedræt jo fortsat, sĂĄ sindet er ogsĂĄ fortsat i forbindelse med kroppen, selvom normal sansning er ophørt. Sindet siges at ‘ride’ pĂĄ kroppens livsenergi  (sanskrit:  prana, som ordret betyder ĂĄndedræt, hvilket her vil sige det ‘indre’ ĂĄndedræt)Prana  betyder den specifikke livsenergi, som cirkulerer i feltet mellem  sacrum  og toppen af hovedet (de underordnede livsenergier kaldes ikke for prana). Skønt hjernen mĂĄtte være død, cirkulerer prana fortsat i kroppen. Dette 'indre' ĂĄndedræt fungerer i et stykke tid endnu, efter vejrtrækningen er ophørt. Selvom hjernedøden mĂĄtte være indtruffet,  kan sindet være lykkeligt uvidende om det og være tilstede pĂĄ samme mĂĄde, som man hører om fra folk, som har været i koma. Mere herom senere. Problematikken er sĂĄledes meget større end blot ønsket om  gavmildhed. Man er først helt død, nĂĄr det sĂĄkaldte ‘indre’ ĂĄndedræt stopper, nemlig nĂĄr alt liv har forladt alle kroppens organer, hjertet til sidst.

 For nogle mennesker vil den egentlige død, nĂĄr vejrtrækningen stopper helt, betyde et øjeblikkeligt farvel til kroppen, og de vil ikke opleve noget som helst omkring deres efterladte krop. Det gælder  folk pĂĄ vej til et paradis   [en Bodhisatva’s rene land, f. eks. Sukhavati]  - eller en guddommelig himmel  - eller et af de 16 slags helvede. For dem ophører det ’indre’ og det ‘ydre’ ĂĄndedræt samtidigt, men ved organdonation fungerer begge jo stadigvæk. Herom senere.

 For langt de fleste vil deres sind forblive i forbindelse med kroppen i tidsrummet mellem ophøret af det ‘ydre’ ĂĄndedræt indtil afslutningen pĂĄ det ‘indre’ ĂĄndedræt. Denne sindstilstand er normalt vældig behagelig, let og rolig. Den betegnes som 'barnets lys'  - i modsætning til den senere oplevelse af  'moderens lys' - tibetansk:  øsal - som indtræffer ved det 'indre' ĂĄndedræts ophør. Det er dog et spørgsmĂĄl, om en hjernedød allerede er nĂĄet frem til en sĂĄdan tilstand, for det 'ydre' ĂĄndedræt fungerer jo endnu.  Ved hjernens død mĂĄ det dog forventes, at nogle karaktertræk ved dette sĂĄkaldte 'barnets' lys er tilstede,  sĂĄsom en følelse af lethed, fordi man ikke længere vil mærke smerter, spændinger, kroppens vægt og atmosfærens tryk, nĂĄr normal sansning gĂĄr i stĂĄ. SĂĄ det er almindeligt at føle lettelse. Har man som sagt en Bodhisatva’s indstilling om gavmildhed, vil man ikke ophidses over, at lægerne fjerner diverse organer, fordi man vil huske sin tidligere beslutning om at forære disse bort til andre i nød, og begivenheden vil gøre det klart for personen, at der er en dødsproces i gang, og man vil derfor koncentrere sig om de relevante Dharma instruktioner.

 Visse yogi’er formĂĄr ved deres samadhi at forlænge tidsrummet mellem det ‘ydre’ ĂĄndedræts ophør og det ‘indres’ stop. Nogle kan gøre det i op til 3 dage i stedet for det ‘normale’ tidsrum, som siges at vare den tid, som det tager at spise et mĂĄltid mad. Det kunne være meget forstyrrende for en sĂĄdan yogi, hvis nogen obducerer eller fjerne organer, mens yogi’en er fordybet i sin samadhi.

     Den enkle løsning for den betænksomme buddhist vil naturligvis være at forbyde organdonation og samtidigt kræve, at den helt afdøde krop lades uforstyrret i mindst 3 dage. De 3 dage er ikke blot et hensyn til muligheden for, at den afdøde potentielt er en ukendt yogi med usædvanlige evner. De 3 dage er et slags minimum for fred or ro, fordi den afdøde i de fleste tilfælde vil være bevidstløs umiddelbart efter ophøret af det ‘indre’ ĂĄndedræt, og denne tilstand vil normalt vare i 3 dage. Herefter vil den afdøde begynde en slags hallucinerende skift mellem drøm og sær sansning uden krop eller sanseorganer til støtte for sansning.

 Tit vil de afdøde endnu ikke vide, at døden er indtruffet, selv efter 3 dage, fordi de døde midt i en drøm under deres søvn uden at vĂĄgne op til den vigtige begivenhed, eller fordi de led en uventet, utidig og øjeblikkelig hjernedød, for eksempel ved en voldsom ulykke. De fleste vil herfra begynde at søge genfødsel, hvad enten det sker bevidst eller ubevidst.  Intuitivt vil de vide, at de har mistet kroppen, selvom de ikke nødvendigvis er fuldt bevidste om det. Fordi de fleste ønsker inkarnation, vækkes begæret efter genfødsel.  Klistersindet vil instinktivt søge genfødsel, hvilket pĂĄvirker oplevelserne uanset hvad, der optager sinds-bevidstheden i øvrigt. De døde mister derfor efterhĂĄnden alle forbindelser til deres tidligere krop og  plads i verden, skønt vi ikke kan vide præcist hvor længe, det varer, før det sker. Død, mellemtilstand og genfødsel kan foregĂĄ pĂĄ flere forskellige mĂĄder, sĂĄ tidsrummet for døds processen og sĂĄ videre, varierer tilsvarende. Disse udviklinger folder sig ud  som resultat af individuel karma. For at være pĂĄ den sikre side af fred og ro for den afdøde, bør liget lades uforstyrret i 5 til 7 dage  - og gerne i endnu længere tid. Det betyder næppe sĂĄ meget, at liget er pĂĄ køl. Det betyder derimod noget, at liget ligger uforstyrret et rart sted. Kan det være rart i et køleskab? Det ved jeg ikke. Det er muligvis OK.
 I Tibet blev store  Lama’er og yogi’er anbragt i en saltkiste, som langsomt dehydrerede kroppen. Er en saltkiste et rart sted? (Efter de 49 dage bliver et sĂĄdant lig til en mumie).

 Ingen af os ved, om vi mĂĄske kunne blive en af de 130 til 150 mennesker, som kan komme i betragtning som donorer hvert ĂĄr (langt de fleste af os vil jo dø ved hjertestop). Det vil derfor være klogt at tage stilling til spørgsmĂĄlet selv, og befri de efterladte for byrden ved at beslutte noget for den hjernedøde. Er du en stor yogi, bør du ikke give tilladelse til det, fordi du har brug for kroppen i mĂĄske op til 3 dage efter din officielle død. Er du en stor Bodhisatva, bør du uden betænkelighed give lov til organdonation, skønt du skal virkelig huske pĂĄ dit valg, sĂĄ det ikke volder problemer senere. Bliver din krop brugt af videnskab til berigelse for menneskeheden, eller hvis den bliver brugt af trængende modtagere af organer, vil du samle stor dyd eller megen fortjeneste, sanskrit:  punya, som giver et vældigt plus pĂĄ den gode karma konto, som ikke nemt mistes igen. Det er en rimelig stor ting at forære noget sĂĄ kært bort som ens egen krop, mens man faktisk stadig er inkarneret i den.

     Er du i tvivl, bør du ikke give tilladelse, og du bør meddele det til organregisteret og dine pĂĄrørende.
     Gør dem samtidigt opmærksom pĂĄ, at du ikke ønsker obduktion foretaget pĂĄ din afdøde krop. Du kan senere ændre din registrering, nĂĄr du føler dig som en stor Bodhisatva.

Klik her for toppen af siden

2

Ikke helt død

 Bemærk venligst,  at det ‘ydre’ ĂĄndedræt ved hjernedød endnu ikke er helt ophørt. Der mĂĄ ganske vist ikke være spontan eller naturlig vejrtrækning i følge   hjernedøds kriteriet   - ĂĄndedrættet holdes i gang af en respirator. Uden kunstig hjælp ville det 'ydre' ĂĄndedræt stoppe af sig selv, men det er altsĂĄ netop  ikke standset endnu. Skønt berøvet sine sanser og øvrige hjerne virksomhed, er personen endnu ikke død, som døden defineres i  Buddha Dharma’en (Buddhismen). Først nĂĄr vejrtrækningen er ophørt fuldstændigt,  begynder døden. Derfor er det meget tænkeligt og desværre i nogle tilfælde helt forventeligt, at personen er bevidst tilstede, som man kender det fra visse mennesker, som har været i koma og alligevel oplevet, hvad der skete. Ofte har sĂĄdanne koma patienter berettet, at de oplevede, hvad der foregik, fra en position udenfor kroppen. De sĂĄ pĂĄ, mens lægerne opererede (et berømt eksempel var psykoanalytikkeren C. G. Jung,  som du kan læse om i hans selvbiografi). Andre har berettet, at de opfattede sig selv som værende bevidst tilstede og sansende i deres krop uden at kunne røre sig, mens lægerne arbejdede. Det sidste tilfælde skyldes mĂĄske utilstrækkelig eller forkert anvendt narkose. Begge typer personer beretter ikke om, at de oplevede fysiske smerter ved klip og skær, men om deres  emotionelle traume ved at være vidne og magtesløse.

 Mens nogle sĂĄledes oplevede deres egen krop, ligesom andre personer opfattede den, set udefra sĂĄ at sige, kunne de ikke se, hvilken form de selv havde, mens de befandt sig i en sĂĄdan position, udenfor og nogle gange ligesom svævende ovenover deres krop. Jeg tror, at det er noget misvisende at kalde en sĂĄdan formodet form for en ‘astralkrop’  - for der er jo netop ingen krop, skønt der tydeligvis er bevidsthed. Vi forventer blot en form for form, for at sansning kan fungere og formoder derfor, at der er en slags 'sjæl' med en eller anden form, siden vi kan opleve en faktisk adskillelse fra vores krop. Vi mĂĄ nøjes med at konstatere en sanse-bevidsthed uden krop. Hvordan og pĂĄ hvilken mĂĄde sindet kan eksistere uden krop, er i bund og grund et mysterium, som i sagens natur ligger udenfor en fysisk forklaring, og som derfor ikke bør betegnes som om der er en form, som bestĂĄr af partikler, eller som har stofskifte og sanseorganer af en mĂĄske mere ophøjet slags. Sindets mysterium kan sagtens stĂĄ helt alene  uden sammenligning eller allegori.

 Selvom en afdød kan være tilstede  i og omkring sin afsjælede krop ligesom et spøgelse, betyder det ikke, at vedkommende vil fortsætte en eksistens som spøgelse. Den døde er blot endnu ikke vant til at være uden krop og er stærkt emotionelt forbundet med den og bliver derfor ligesom hængende lidt. EfterhĂĄnden som begæret efter genfødsel vækkes eller den døde vikles ind i et slags hallucinerende drømme forløb, ophører forbindelsen med liget og det sted, hvor liget befinder sig og de steder, hvor den døde ellers har færdedes eller var tilknyttet.

 Det er ogsĂĄ værd at bemærke, at rigtig mange mennesker slipper enhver forbindelse med det efterladte lig, sĂĄ snart det ‘indre’ ĂĄndedræt ophører. Problemet med hjernedøden er, at bĂĄde det ‘ydre’ og det ‘indre’ ĂĄndedræt stadig fungerer. Derfor vil sindet ogsĂĄ være der pĂĄ en eller anden mĂĄde. Det er muligt, at den hjernedøde befinder sig langt væk i en slags drøm, mens der transplanteres, men det er ogsĂĄ muligt, at personen er bevidst om sine omgivelser pĂĄ flere alternative mĂĄder.

 Disse betragtninger grunder sig pĂĄ den oldgamle buddhistiske tradition, hvor der er særdeles veludviklede forklaringer om sindet, død, mellemtilstand og genfødsel. BĂĄde død og mellemtilstand kan forløbe pĂĄ flere forskellige mĂĄder med tilsvarende varieret resultat i form af genfødsel, men det handler denne artikel ikke om.

Klik her for toppen af siden

3

Tal højt

 Det lyder mĂĄske lidt dumt, men bĂĄde en hjernedød og en nyligt afdød kunne fĂĄ gavn af at vide, at de er døende. De er ikke nødvendigvis klar over deres tilstand. Selv en stor Bodhisatva kan fĂĄ brug for, at der er nogen, som giver en pĂĄmindelse og fĂĄr den hjernedøde til at huske sit  Bodhisatva løfte. Der vil i reglen være en vis forvirring, nĂĄr sinds-bevidstheden ikke længere er forankret i en hjerne, fordi situationen er uvant.

 For en egentlig afdød kan det ogsĂĄ være en hjælp at blive mindet om det og derpĂĄ blive husket pĂĄ de relevante Dharma instruktioner.

 Man skal blot tale højt om det ved den hjernedøde krop, som om vedkommende stadig kan høre. Hvis den hjernedøde er væk i en drøm, vil vedkommende ikke høre noget. Hvis den hjernedøde er bevidst tilstede, vil bevidstheden kunne høre pĂĄmindelsen.

 Vær ikke bange for en hjernedøds-  eller en helt afdøds tilstedeværelse, selvom en sĂĄdan mĂĄtte forekomme en anelse mystisk eller mærkelig. En sĂĄdan tilstedeværelse kunne ligne et rigtigt spøgelse, som mange derfor vil føle en vis skræk ved, men et spøgelse eller en  løsreven bevidsthed  er ikke farlig. Uden krop er de ude af stand til at gøre noget. Selvom de mĂĄtte være bevidst tilstede pĂĄ en eller anden mĂĄde, er de pĂĄ vej bort til en helt anden eksistens tilstand, som netop karakteriseres ved manglen pĂĄ en krop.  Det er ogsĂĄ denne mangel, som fører til, at begæret efter genfødsel vækkes.  NĂĄr det vækkes, drages den afdøde ind i den sĂĄkaldte 'Dharmata' mellemtilstand og mister enhver forbindelse med sit tidligere liv og krop. Hvorfor og hvorledes 'rigtige' spøgelser eksisterer, skyldes en usædvanlig afbrudt genfødsels proces. Det er pĂĄ ingen mĂĄde almindeligt, at det sker, skønt det  kan  ske.

Klik her for toppen af siden

4

Hjernedøs kriteriet

  Det kan naturligvis ogsĂĄ gĂĄ galt med at fastslĂĄ hjernedød. Hvis noget kan gĂĄ galt, vil det gĂĄ galt ifølge   ‘Murphy's lov’  pĂĄ et eller andet tidspunkt. SĂĄ det er derfor allerede sket flere gange, at en hjernedød person, som efter alle procedurer og undersøgelser og ifølge alt, hvad lægevidenskaben ved om hjernedøden,  er helt hjernedød, sĂĄ alligevel pludselig bare vĂĄgner op, mens lægerne er ved at gøre klar til transplantation. Der er ikke tale om sĂĄkaldte 'svipsere'  - men om, hvad flere betegner som mirakler. Et mirakel er som bekendt simpelthen et uforklarligt forløb, som tilsyneladende er i strid med kendte naturlove, sĂĄ en bedre betegnelse ville nok være noget med   uvidenhed.  Lægevidenskaben ved ikke, hvorfor det kan ske, eller hvordan hjernen kan overleve ĂĄbenbar hjernedød.  Hjernedøds kriteriet trænger ĂĄbenbart til en opdatering. Hjernen er slet ikke nødvendigvis død. Den synes at være i en tilsyneladende livløs døs. Det er misvisende, at kalde en hjernedød for en afdød. Vedkommende er jo netop endnu ikke helt død.

 MĂĄske er  hjernedøds kriteriet  udtryk for en særlig  overtro med videnskabelige undertoner, skønt uden basis i viden, som nihilister og agnostikere dyrker, som om deres overbevisning er videnskab, mens de lider under deres forventning om, at de kun vil leve og opleve deres nuværende liv, som afsluttes med deres fald ned i nihilisternes store sorte gryde, hvori den enkelte for altid forsvinder og definitivt ophører. Alt bliver slettet. De er overbevist om, at sindet er en funktion af hjernen som software i en hardware, og at sindet dør, nĂĄr hjernen dør. Det er en form for overtro, for de ved ikke noget med basis i viden og vælger i stedet at antage, hvad de anser for mest  sandsynligt  ud fra deres uvidenhed.
 Antagelser er ikke viden. SĂĄ nĂĄr den sĂĄkaldte 'nuværende viden' fører til visse antagelser, kunne man ligesĂĄ godt tale om 'den nuværende uvidenhed'  som ĂĄrsag til sine antagelser  - sĂĄ er man mĂĄske bedre forberedt pĂĄ overraskelserne.

Konklusion

 Konklusion og anbefaling er derfor  - undskyld gentagelsen -  at du bør forbyde organdonation og obduktion, med mindre du er en stor Bodhisatva eller en Helgen eller en meget stor menneskeven. Det kan gĂĄ meget galt  pĂĄ grund af klistersindet, som spontant kan gĂĄ i panik ved organ transplantation, men din hjernedød kan mĂĄske redde andres liv.

    Om du vil komme til at opleve organdonation som rædsel eller gavmildhed, afhænger i meget høj grad af, om du har taget en dybtfølt og gennemtænkt beslutning i tide. Dit valg bør fremkomme af din forståelse, så undersøg den i detaljer.

 Hvis din forstĂĄelse ikke omfatter  sunyata, en genkendende og levende erkendelse af tomhednaturen,  vil du i praksis fĂĄ svært ved at være gavmild ved organdonation. Hvis du ikke forstĂĄr  bĂĄde relativ og absolut Bodhicitta, det lyse sind som karakteriseres ved empatisk glæde, venskabelig kærlighed samt medfølelse og som er uadskilleligt fra sunyata, sĂĄ er gavmildhed ved organdonation ikke en god og realistisk beslutning, uanset hvad du tror om døden. Virkeligheden overhaler enhver tro og forventning, som til syvende og sidst er teoretisk af natur. Denne artikel er ogsĂĄ teoretisk. Ligegyldigt hvilket indtryk, som du mĂĄtte fĂĄ af at læse dette, er det en ganske anden ting at dø selv.

    Hvis du gerne vil svømme, men ikke vil hoppe i vandet, så glem alt om svømning. Kan du ikke tåle at være vidne til, at lægerne opskærer og udtager organer fra din krop, er du ikke rede til denne form for gavmildhed. Det er faktisk svært nok at dø i forvejen, så overvej problematikken grundigt. Du kan sagtens være gavmild på andre måder i livet og beholde din egen død som en privat begivenhed. Det er der ingen skam ved.
     Læs ogsĂĄ om mellemtilstanden mellem død og genfødsel i ordforklaringen:  bardo’erne, som det  hedder pĂĄ tibetansk.

     

 Læs om organdonation pĂĄ Sundhedsstyrelsens hjemmeside ved at klikke her, hvor du ogsĂĄ kan registrere din holdning
(Her kan du ogsĂĄ oprette et   livstestamente  for det tilfælde, at du skulle blive holdt kustigt i live. Her kan du tage stilling til eventualiteten).

Klik her for et Obduktionskort til udprintning
(husk at opbevare kortet i din pung)

Forbrugerstyrelsens undersøgelse af død og begravelse
(I foråret 2005 havde omkring 440.000 tilmeldt sig donorregistret i følge Forbrugerstyrelsen. I oktober 2017 har antallet overskredet en million.)
 

 Læs ogsĂĄ om den nyere forskning om folk i en ‘vegetativ’ tilstand -  de er nogle gange bĂĄde sansende og bevidste, viser det sig, nĂĄr de testes i en fMRI scanner (Nautilus).

Klik her for toppen af siden

Klik her, og den næste side åbner
Klik her, og den næste side åbner

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

Donor

Hvornår er man hjernedød?

 I følge Sundhedsstyrelsen kan en person erklæres hjernedød, nĂĄr to speciallæger har gennemført en særlig hjernedøds undersøgelse. Den bestĂĄr af en lang række undersøgelser, og for at kunne konstatere at en person er hjernedød, skal hver enkelt undersøgelse vise, at personen [faktisk] er hjernedød. Undersøgelserne bliver gentaget efter mindst en time, og først derefter kan lægerne erklære personen hjernedød.

 Læs den officielle checkliste for hjernedød her (PDF fil).
 Læs det specifikke lovgrundlag her  (PDF fil).

 Hvis der er givet tilsagn til organdonation, forbliver den hjernedøde i respirator indtil organerne er fjernet. Den fortsatte funktion af hjertet og blodcirkulationen sikrer, at organerne ikke gĂĄr til grunde.

 Tilmelder du dig Donorregisteret, er det ikke nødvendigt at bære pĂĄ et  donorkort. Lægerne vil altid kontakte Donorregisteret, hvis de ønsker at transplantere.

(Information fra Sundhedsstyrelsen)

*****

 

 

Obs: om obduktion

 Emnet obduktion er ikke omtalt af Sundhedsstyrelsen i forbindelse med Donorregisteret. Det kunne ellers synes praktisk, hvis man ogsĂĄ kunne registrere sin holdning til det i samme register. I sĂĄ fald skulle den ansvarlige læge kun kigge et sted for den slags tilladelser, hvor man skærer i en hjernedøds stadigt levende krop eller i en nylig afdøds lig. Generelt bør man gøre bĂĄde læger, hospitaler og sine pĂĄrørende opmærksom pĂĄ, at man modsætter sig obduktion. Hvis obduktion er pĂĄkrævet i følge loven, bør man gøre opmærksom pĂĄ, at man ønsker den udsat sĂĄ længe som muligt  - i hvert fald i 3 dage, men helst i en hel uge.

 Da obduktion ikke er et emne for Donorregisteret, mĂĄ du gøre opmærksom pĂĄ din holdning pĂĄ andre mĂĄder.  For eksempel kan du bære pĂĄ et  obduktions -kort (klik her for et sĂĄdant til udprintning). Eller du kan gøre opmærksom pĂĄ det i et testamente eller et andet bevidnet dokument, som du kan betro dine pĂĄrørende. I givet fald mĂĄ de sĂĄ gøre opmærksom pĂĄ din holdning til obduktion pĂĄ dine vegne. Det er jo ogsĂĄ muligt at gøre omverdenen opmærksom pĂĄ, at man ønsker at skænke sin ubrugelige og hjernedøde eller helt døde krop til videnskaben ved et sĂĄdant dokument. Det forekommer helt naturligt, at en stor Bodhisatva mĂĄtte nære et sĂĄdant ønske. Igen er spørgsmĂĄlet, om du føler dig som en stor Bodhisatva, eller om du faktisk er det?

Klik her for toppen af siden

 

Hallo

En nysgerrig stikker hovedet ind i den amerikanske kunstner John Baldessari's Beethoven's Trumpet -With Ear- Opus 133 - ved the Art Basel fair i Hong Kong.

Lad andre vide klart og tydeligt, hvad du ønsker.

 

 

 

Livshjulet fastholdes af tilknytnigens og identifikationens djævel, Mara, mens tiden går rundt og rundt...

 

Fortid nutid og fremtid - fra katwangastav tibet museum Lhasa

Fortid, nutid og fremtid

 

 

Den lykkebringende vase, fuld af  skatte  - et symbol pĂĄ kroppen.

Den lykkebringende vase, fyldt med skatte og potentiale til langt liv, er dels symbol pĂĄ kroppen og dels pĂĄ sindets rummeligheds natur

Søren Brun og Nuser om døden

Her gĂĄr stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden pĂĄ netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk