Forsiden

sitemap

Tendar

Februar 2018.  

Privatliv, Internet, Big Tech og Big Data

‘Big Tech’ følger din surfing på internettet helt ubemærket og skaber og lagrer en profil om dig uden din viden eller billigelse. Det medfører, hvad der er blevet kaldt ‘techlash.’ Internet brugerne reagerer mod ‘overvågnings kapitalismen’  - og med god grund.

Er du upåvirket?  Er det vigtigt?  Har du taget stilling? De kunne jo i det mindste bede om lov, ikke?

et essay af Lama Tendar Olaf Høyer

1.

Hvad er problemet?  Hvordan er situationen?

Find ud af det på visse netsteder, som på forskellige måde anskueliggør, hvad der foregår bag din ryg, uden dit samtykke og mod dine privatlivs interesser  (netsteds adresserne vises nedenfor). Du registreres ikke blot ved ‘cookies’ på din egen computer.  Det er ikke nok at tilmelde sig ‘track me not’ lister. De store internet firmaer har endnu ikke indset, at deres overvågning er uønsket og invaderende, så de er endnu ikke blevet inspireret til at søge at ændre deres forretnings model, som er baseret på overvågning, den såkaldte ‘overvågnings kapitalisme.’

 Mange private firmaers såkaldte ‘tjenester’ overvåger dig via såkaldt ‘fingeraftryk’ - som de danner ved hjælp af dine elektroniske spor i cyberspace, uden at skrive til nogen cookie på din egen maskine. Formålet er at indsamle data om dig til målrettede reklamer. - Eller er det? Din ‘profil’ kan skam bruges  - og sælges -  til så mange andre formål. Du bliver udspioneret for at disse firmaer så kan sælge deres viden om dig  - til de, som måtte være interesseret. For eksempel din arbejdsgiver, din bank eller dit forsikrings selskab og så videre.

 Denne overvågning er ganske enkelt ikke uden konsekvenser, selvom du ‘ikke har noget at skjule.’ Hvis dine data hos disse spioner for eksempel ikke er retvisende, kan du få ballade, selvom du er helt uskyldig. Sandsynligvis kan du i en sådan situation  - heller ikke klage til nogen. Du er da data samspilsramt, og når det først er sket, kan du ikke ændre på noget. Du må derfor udvise ‘rettidig omhu’ allerede nu.

 Dine elektroniske spor er mange. De nye europæiske data love, som træder i kraft i slutningen af maj i år, giver dig ret til at disponere over disse informationer om dig hos de private firmaer og deres data lagre  (herom til sidst i artiklen). Også selvom disse firmaers data lagre befinder sig udenfor EU.  (Der er en helt særlig problematik omkring de nye EU data love, som ikke beskrives her.)

 Disse ‘fingeraftryk’ oprettes og lagres hos disse internet giganter, blandt andet  (indirekte)  ved de små ‘Facebook’ - ‘Twitter’ og ‘Google+’ ikoner, som findes på næsten alle hjemmesider. Det er naturligvis ikke selve disse ikoner, som foretager sig noget. Det at du kan se ikonerne betyder, at disse ‘tredje parts’ data-samlere er med på en lytter, når du ubeskyttet besøger disse netsteder. Andre firmaer lytter også med uden at gøre sig bemærket på hjemmesiden, som du besøger.  Nogle af disse firmaer er rene data-samlere, andre formidler reklamer, atter andre laver statistik og så videre og så videre. Der kan være hele ti til tyve ‘tredje parter’ med på en lytter, når du besøger de store netsteder.

 Selvom du bruger apps som for eksempel ‘Ghostery’ eller ‘uBlock Origin’ til at forhindre tracking, vil du alligevel afterlade dig elektroniske spor, som kan identificere dig hos disse ihærdige data samlere, som så gerne vil vide alt om dig. Jeg kender kun til  ét program, nemlig ‘TrackOFF’  (se nedenfor), som gør noget ved det. TrackOFF app’en ændrer og overskriver dine elektroniske spor hele tiden, så der ikke kan samles et sammenhængende billede af din surfing. For data samlerne vil det virke som om, at der er flere forskellige brugere, som ikke er identiske med dig. App’en forpurrer med andre ord  ikke selve data indsamlingen, men dataernes anvendelighed til tracking af din surfing og aktivitet på internettet. Lidt ligesom hvis du kunne udskifte dine faktiske fingeraftryk hele tiden. Men det er jo ikke nogle fysiske fingeraftryk, det er blot noget kode i ‘skyen,’ som derfor  også kan ændres hele tiden.
 Tænk alligevel, at det skulle være nødvendigt for at kunne bevæge sig rundt i fred på en privat måde!
   Se selv her:

            Frontier Foundation’s  værktøj til opdagelse af sporing.

        Browserleaks forklarer hvor sporingen foregår.

   Browser info viser, hvad alle kan se om din browser på nettet. 

Undgå et vedvarende ‘fingeraftryk’ i cyberspace  (TrackOFF.com)

Brug også ‘Duck Duck Go’ søgemaskinen,  som ikke høster dine data

(På Tilogaard bruger vi desuden  ‘uBlock Origin’ tilføjelse til Firefox browseren mod tracking.)

Læs her om ‘uBlock Origin’  - omtalen på Extreme Tech [Ziff Davies].
 

2.

Tilogaard

Tilogaards nyheds tjeneste skriver om dette fænomen, fordi det er dybt uetisk (eller  umoralsk  på gammelt dansk). Denne overvågnings praksis er meget forkastelig og krænkende. De mennesker, som har sådan overvågning som deres arbejde, opsamler meget usund  karma, som ikke fører til noget godt.
 Hvad så med Tilogaard selv? Ja, som du kan læse på bundlinjen på alle netstedets sider, foregår der ingen registrering, ikke engang en lille diskret ‘småkage.’ Som du måske har bemærket, betyder det ikke, at det er besværligt at navigere på netstedet. Det er ellers normalt grunden, som angives, når netsteder beder om lov til at lægge en ‘cookie’ på din maskine. Det er kun din bank, borger.dk, e-boks, din web-shop og lignende, hvor brug af cookies på din maskine giver mening og kan være nødvendig, for at netstedets tjenester fungerer ordentligt.

   Læs også om den danske (angiveligt ulovlige) overvågning.

3.

Facebook

 Hvad  man kan sige om Facebook er ganske enkelt for meget. Facebook har som så mange andre ‘Big Tech’ firmaer søgt  at opnå et faktisk monopol, uden dog at ville optræde som sådant. Det har hele tiden bragt firmaet i vanskeligheder, fordi det med stor succes har sat sig på en stor andel af de sociale medier. På den ene side har det fået Facebook til at frygte lovgiveres regulering for monopoler. På den anden side er de bange for virkelig at redigere indholdet på Facebook og tage et ansvar, fordi firmaet i så fald opfører sig ligesom et nyheds medie med et redaktionelt ansvar. Et sådant ansvar er der allerede love, som regulerer i alle lande.

 Facebook har søgt at undgå begge ting - og herved bevist, at firmaet trænger til regulering, samt at det naturligvis er blevet misbrugt af alle mulige sær interesser, fordi Facebook ikke redigerer indholdet.  Facebook har altid haft ‘moderators’ - en slags redaktører, kan man sige, men de har holdt øje med nøgenbilleder især. De har ikke haft øje for den russiske indblanding, ‘bots,’ manipulerende politiske aktører og så videre. Facebook er ved at vågne op til sin egen virkelighed, men hvad de vil gøre ved det, er ikke spor åbenbart.

 Nu har magasinet ‘Wired’ til sin næste marts udgave frembragt en artikel, som er meget  - virkelig meget - lang og indgående detaljerig om hele dette manipulations cirkus, data indsamling i overdrevet stor stil og pengemaskinen Facebook.

            Læs artiklen her (Wired Magazine).

Læs også:  Smart telefonerne kidnapper vores sind (Wired Magazine)

            samt:  Der er ‘bots’ allevegne (Ribbonfarm)

            og om  Facebook og monopol loven i Tyskland  (dataethics.eu)

_________________________________________

Sidste nyt

 Facebook har gjort sig særlig bemærket ved at lade sig misbruge af russiske hackkere uden at opdage det. Den særlige anklager i USA, som har undersøgt den russiske indblanding i præsident valget i 2016, har kortlagt begivenhederne, som stiller Facebook til skamme. Den russiske indblanding i det amerikanske præsident valg ved en sofistikeret taktisk kombination af stråmænd, stjålne identiteter (af ægte mennesker) og brug af VPN (Virtual Private Network) til at skjule oprindelses landet for at undgå opdagelse, sandsynliggør at selv et magtfuldt firma som Facebook vil få vanskeligheder med at stoppe sådanne aktiviteter, mens de sker, også i fremtiden.

            Læs om det her  (Reuters).

 En belgisk domstol  har den 15. februar afsagt en kendelse om, at det er ikke nok at kunne meddele til Facebook, at man ikke ønsker at deltage i firmaets data indsamling. Det er Facebooks forpligtelse, at deres kunder  - og alle andre, som Facebook samler data om -  aktivt skal tilkendegive deres tilladelse til sådan data indsamling. I hvert fald, hvis disse folk er belgiske statsborgere.
 Facebook har fået en ordentlig bøde, men firmaet har selvfølgelig anket dommen. Facebook risikerer at skulle betale optil €100 millioner  (ca. 750 mil. danske kr.), hvis firmaet bliver ved med at bryde privatlivs lovene ved at følge og registrere  (tracking)  folk på tredje parts netsteder  - altså udenfor Facebooks egne netsteder.

            Læs om det her  (Reuters).

 I en anden sag, som den belgiske stats privatlivs vogter havde bragt for domstolen, besluttede retten den 16. februar, at Facebook skal slette alle data, som firmaet ulovligt har samlet om belgiske statsborgere. Herunder også folk, som slet ikke var brugere af Facebook.

            Læs om det her  (Reuters).

_________________________________________
 

4.

Annoncørerne

 Det er jo svært for brugerne af de sociale medier at øve indflydelse. Der er ganske vist over 2 milliarder brugere af sociale medier spredt over hele jorden, men de er jo ikke organiserede. De kan måske organisere sig à la ‘forenings Danmark’ - men det vil næppe ske. Forbrugerne reagerer mod tillids brud og misbrug ved at forlade en platform, men i reglen kræver det, at der findes alternativer. Jeg ved ikke om ‘Reddit’ er bedre end Facebook.

Derimod reagerer internet giganterne naturligvis på trusler om bruger flugt  - og  - ikke mindst -  annoncør flugt. Det første er endnu ikke rigtigt sket, men det andet er allerede undervejs. Unilever, som er en stor global annoncør, truer nu med at forlade både Google og Facebook, hvis de ikke retter op på, hvad de er med til at formidle. Unilever vil ikke være med til racisme, had propaganda, forførelse af børn og så videre. Dette globale konglomerat af firmaer vil ikke optræde med Nestlé reklamer side om side med uetiske tilkendegivelser. Når det sker, forbindes deres ‘brand’ med disse forkastelige holdninger. Så det er en alvorlig sag, hvor der peges direkte på pengepungen og indtægterne for internet giganterne. De lever jo af annoncørerne. Det er brugerne, som er deres ‘produkt,’ som de så at sige sælger til annoncørerne. Unilever kræver en ‘afgiftning’ af indholdet på de sociale medier for at fortsætte annonceringen.  Så intet står stille på internettet. Big Data vil også ændre sig, når den nye  Europæiske regulering  træder i kraft i slutningen af maj i år.

   Læs om det her (Reuters).      Hent EU fordorningen her (PDF).

5.

Karmapa

      "I denne info tidsalder kan vi anvende materielle ressourcer til at kommunikere, dele og inter-agere med hinanden over hele verden. Men hvad er det, vi deler, og hvorfor deler vi det? Der er en fare for at blive forvirret og uklar om, hvad vi prøver på at dele med hinanden. Fra et buddhistisk synspunkt er det, som vi virkelig har brug for at dele, intet andet end  [vores egen] indre rigdom."
                           Karmapa på facebook.

 I teksten ‘Oplysningens 37 Faktorer’ findes denne beskrivelse af de særlige indre rigdomme, som vi alle ganske ufortjent besidder i kraft af at være mennesker.
“III)  Fire særlige indre rigdomme - eller magiske evner,  skt.: riddhipada,  [som du medfødt og helt ufortjent besidder som menneske]
     beslutsomhedens magt, skt.: chanda
     magten fra inspiration eller  iver,  skt.: virya
     sindelagets magt, skt.:  citta
     magten ved  [sin egen]   efterforskning, skt.: mimāṃsā.”
(Efterforskning betyder her undersøgelse af Selvets illusion,  sanskrit: anatman,  sindets natur,  sindets virkemåde,  samsara  og lignende emner.)
 Generelt hentyder  Karmapa Thrinle Thaye Dordje  til vores anlæg for  visdom  -  samt ikke mindst:  Bodhicitta,  når han taler om indre rigdom  -  snarere end netop denne tekst.
 Nu bruger han jo selv Facebook, men det er jo ikke det samme som, at Facebook er et godt medie til at dele ‘indre rigdom.’ Det betyder heller ikke, at folk for det meste deler deres ‘indre rigdom’  -  snarere end deres fødselsdags billeder og deres bestræbelser på at fremstå som positive, sunde og søde. At dele sin indre rigdom med andre er en kunst, som sjældent foregår på internettet, men de sociale medier kunne jo blive en invitation til det. Invitationer til at mødes og være sammen...
 (Mange mennesker når desværre ikke at opdage disse rigdomme i deres liv, fordi de hele tiden afspores fra vejen til at finde dem.)

6.

Hvad så videre?

 I øvrigt viser nyere statistik, at ungdommen i stadig stigende omfang foretrækker ‘Snapchat’ fremfor Facebook. (Snapchat har også problemer med privatlivs beskyttelse, skønt på en lidt anden måde.) Flere ældre er i en modsat bevægelse begyndt at bruge Facebook.

Læs også: Facebook prøvede at knuse Snapchat
samt:  Hvorfor  ungdommen  svigter  Facebook

 Både Facebook, Apple, Twitter,  Google og så videre er i krise, hvad angår deres forretningsmodel. Det er så spørgsmålet, om ‘overvågnings kapitalismen’ kan overleve eller kan genopfinde sig selv.  Måske kan de lære at udvikle ‘public service’ og give brugerne, hvad de virkeligt søger. Måske kan de gøre det uden at skulle udspionere alt og alle.  Men det bliver meget svært for dem at opfinde en ny metode til at tjene penge. De er dybt afhængige af det nuværende system og skal muligvis afvænnes med tvang.
Margrethe Vestager Hansen  - se billedet -  er konkurrence-kommissær i EU. Som EU-kommissær står Vestager bag den store monopol-sag mod Google og sagen om Irlands skattemæssige favorisering af Apple for i alt 13 milliarder euro. Hun var tidligere Økonomi-minister i Danmark i Helle Thorning Schmidt regeringen og leder af partiet Det Radikale Vestre. Hun har vist sig at være en hård nyser med et stort hjerte.

 Det er interessant nok den danske EU kommisær Magrethe Vestager, som får afgørende indflydelse på udviklingen  - i hvert fald her i Europa. Hun er allerede en helt i manges øjne, fordi hun har givet Google milliard bøder i forskellige sager, og tvunget Apple til at betale skat.

______________________________________________
 

GDPR

Der spekuleres vidt og bredt, at internet giganterne slet ikke har forberedt sig på de nye data sikkerheds love i EU. Da mangel på efterlevelse af denne EU lov kan blive meget dyr for dem, må det formodes, at de er i fuld gang med at forberede sig på den nye situation. ‘General Data Protection Regulation’ (GDPR)  træder i kraft den 26 maj i år. Det forventes faktisk, at forordningen vil få internet giganterne til at ændre deres ‘Big Data’ vaner globalt for at kunne leve op til den nye lov. Der skrives i øjeblikket en hel del om dette emne på internettet. Imidlertid vil den nye EU lov ikke gøre ‘rettidig omhu’ overflødig. Overvej derfor de forskellige forslag til beskyttelse af dit privatliv, som er beskrevet i denne artikel.

 Vi har jo lige siden Stalin og STASI været bange for, at staten skulle blive til ‘Big Brother’  - som beskrevet i Orwell’s bog ‘1984.’ Det er stadigvæk en stor overraskelse for mange, at ‘Big Brother’ har vist sig at blive en samling private firmaer, som hidtil ikke er blevet reguleret i nogen meningsfuld grad  - og som ihærdigt modsætter sig regulering.

Netop denne ihærdighed hvormed internet giganterne indsamler så mange data som overhovedet muligt om alt og alle skyldes naturligvis den enkle omstændighed, at internettet uden regulering har gjort det muligt. Det er dog ikke i alle tilfælde sådan. Google’s projekt med at scanne alle bogudgivelser i alverdens biblioteker gik i vasken, selvom de faktisk fik scannet utroligt mange bøger. Google havde glemt at imødekomme diverse ophavsrettigheds indehavere. Google havde heller ikke i tilstrækkeligt omfang haft bibliotekernes interesser som biblioteker in mente. Mange bibliotekarer og andre interesserede som for eksempel universiteterne protesterede mod projektet, fordi Google efterfølgende kunne finde på at opkræve et gebyr af brugerne, for at de kunne benytte sig af skanningerne. Det kunne jo lyde meget rimeligt, men det er jo ikke meningen med biblioteker og universitets biblioteker. Det er heller ikke i offentlighedens interesse, at et enkelt firma kontrollerer adgangen til alverdens litteratur. Det dur simpelthen ikke, men det havde Google ikke tænkt på.  Eller, hvis de havde haft den tanke, så tænkte de videre, at går den så går den. Meget tyder på, at det faktisk var denne sidste tanke, som drev dem. Det vil sige tanken om monopol.
 Ligesom i  historien om Cloudflare  bør ingen besidde en sådan magt.

 Det er således efterhånden blevet tydeligt, at alle mulige nye initiativer, som internet giganterne kaster sig ud i, ganske ofte befinder sig i områder udenfor almindelig lovmæssig regulering. Da  ‘Big Tech’ er motiveret af at skulle lave en profit ved sine aktiviteter, bliver disse aktiviteter næsten altid af tvivlsom moralsk karakter. Dette sker på trods af, at de fleste nye internet baserede firmaer faktisk har et liberalt og friheds elskende udsyn i deres egne beskrivelser af deres firma filosofi. Facebook ville således hellere støtte Hillary Clinton ved præsident valget i USA i 2016 end Trump, men kom alligevel til at gøre det modsatte af flere grunde.

 Det korte og lange i denne artikel er, at der foregår en sandsynligvis ulovlig data indsamling af en hel række internet baserede firmaer, som slet ikke kan lade være med at samle mere og flere data. Blandt andet fordi, der er mange penge i disse data lagre  (Big Data). Med den nye Data lov fra EU (GDPR),  som træder i kraft i maj i år, vil dette landskab ændre sig radikalt. Imidlertid fik den forrige EU regulering af brugen af ‘cookies’ ikke den store betydning, som mange politikere havde troet. Da brugerne af disse internet ‘tjenester’ stadig ønsker sig disse tjenester, kan internet giganterne simpelthen gøre brugen af deres ‘tjenester’ betinget af brugernes samtykke til data indsamling. Eu data lov er muligvis ikke skrap nok til at forhindre dette i at ske. Og så er vi lige vidt...

Nå, der er et par forslag i denne artikel til ting, som du selv kan gøre. Det sikreste er trods alt, at du sikrer dig selv, hvor du kan. Du kan desuden benytte dig af endnu tre tiltag:
 1)  benyt VPN og betal for det, fordi det er dyrt
        for at være effektivt. Den sikreste VPN er 
        Proton  i Svejts, fordi det er udenfor de sædvanlige efterretnings tjenesters rækkevidde og beskyttet af Svejts skrappe data love. Proton scorer ikke de højeste points blandt anmelderne i øjeblikket, fordi denne VPN  (virtual private network)  er ret ny og fungerer i praksis kun på Windows systemer.  Det ændrer sig dog ganske snart, så også Mac og Linux maskiner kan bruge Proton. VPN’en hedder ‘proton’ fordi det er videnskabs folkene hos CERN, som har udviklet det. De har også en sikker email tjeneste.
 2) åbn altid din browser i en ‘sandkasse’  - for eksempel:
        sandboxie.   Læs på link’et, hvordan sandkassen fungerer.
 3)  stop Windows i at rapportere tilbage til Microsoft. Installer det
         lille program:   OOSU10  (O&O software i Tyskland, derfor ‘OO’
        -  SU10 står for:  ‘Shut Up [windows] 10.’)

 Læs videre om Facebook skandalen i marts 2018 i klummen til højre: klik på pilen ovenfor.

23. marts - opdateret 5. april 2018.  

Folk  er fornærmede  på  Facebook

- om Facebook skandalen i marts 2018 -

 af Lama Tendar Olaf Høyer

I lige forlængelse af emnet diskuteret i klummen til venstre kom Facebook skandalen om de over 87 millioner brugeres data, som var ulovligt brugt af Trump kampagnen ved præsidentvalget i USA i 2016. Fordi den samme slags mangel på etik gjorde sig gældende, har jeg skrevet en artikel om det, som følger her.

 Facebook, 'Big Tech' generelt og 'Big Data' som forretnings model fik en på hatten, da Facebook skandalen brød ud.
Du har sikkert læst om de 87 millioner brugeres data, som Facebook har samlet sammen på deres servere. Disse data blev videregivet til et tredje parts firma, Cambridge Analytical, som brugte informationerne til at føre valgkamp for Trump.

 Tilogaards nyheds tjeneste skrev om emnet i 2017, men ikke med alle disse saftige detaljer, som nu diskuteres vidt og bredt på alle medier i hele verden.
 Selvom Facebooks grundlægger og direktør Zuckerberg beklager meget, har han ingen planer om at ændre grundlæggende på noget som helst. En af Facebook's direktører, Sheryl Sandberg sagde i et interview med CNBC torsdag den 22 marts:  ”vi har tillid til, at vi kan drive vores nuværende forretning med vores nuværende forretnings model." 

 Cambridge Analytica’s misbrug af Facebook data var i klar strid med  Facebooks egne regler, men ingen overvågede implementeringen af disse regler. Facebook havde vel for travlt med al den anden overvågning af sine egne brugere og internettet generelt. Nu har Facebook så udelukket Cambridge Analytica fra at benytte tjenesten. Læs om dette kontroversielle firma på link’ket lidt længere nede i teksten.

 Brugerne af Facebook ved godt, at deres data bliver brugt til personligt tilrettede reklamer. De er også til dels indforståede med, at det er prisen for at få en gratis service. Hvad brugerne først nu gør sig klart er, at Facebook har været i stand til at lave meget omfattende psykologisk profilering af enkelt personer og samle en hel række andre private eller personlige informationer til et ‘realistisk’ helheds billede af personen. Facebook har så sat alle disse info i system,  så man har været i stand til  at forudsige  - ikke blot hvilke reklamer, som folk måtte reagere positivt på -  men også hvad de måtte ønske at støtte politisk.  Problemet er således egentlig ikke Cambridge Analytica, men Facebook selv, som indsamlede og fremskaffede de mange data.  (I stedet burde en sådan social medie platform beskytte deres brugere imod indsamling af data til brug for tredje parts forskere og firmaer.)

 Sådanne politiske ønsker, som Facebook har registreret og lagret, er blevet brugt til at formulere Trumps valgkamp for at tiltrække disse vælgere til Trumps politiske platform. Det har oprørt mange Facebook brugere, selvom det er  særdeles uvist, hvor stor succes taktikken egentlig havde.

 Læs mere om denne detalje her 
(MotherJones.com - det er en længere artikel om SCL og Cambridge Analytica’s uheldige forretnings virksomhed gennem årene). 
Læs også Wired-com’s artikel om Cambridge Analytica’s fejl tolkninger.
   Læs også om det mystiske firma ‘Palantir’ og dets samarbejde med Cambridge Analytica  (Palantir specialiserer sig i forudsigelser udfra ‘Big Data’).
Vi er kun ved begyndelsen af ‘Big Data.’  De som dyrker denne kunst kan kun blive bedre til det med tiden.

 Denne taktik har dog et enormt potentiale til at manipulere valg-handlinger, hvis man har tilstrækkeligt med data om de enkelte vælgere. Det handler ikke blot om Facebook og de andre ‘Big Tech’  firmaer, men også om de dedikerede ‘data høst’ firmaer som for eksempel  Acxiom.  
(Læs om Acxiom på Wiki  -  Læs også New York Times’ artikel.) 
 Acxiom har samlet data i årtier på mangfoldige måder - firmaet er dog et amerikansk fænomen.

 Med de samlede data lagre i private hænder kan der teoretisk set laves meget præcise profiler om vælgerne i USA. Det er ikke godt for demokratiet derovre, og det vil gøre visse firmaer i Europa meget sultne efter at indsamle lignende data lagre om europæerne. Der lægges op til omfattende manipulation af de demokratiske valg overalt i verden. Det er næppe godt nyt for demokratiet som styreform. Der er dog et håb. Data indsamling kan jo reguleres ved lov efter enkle principper. For eksempel Grundlovens paragraf om brev hemmelighed.

 ETIK

 Facebook har netop udstået en 'shitstorm' omkring deres manglende evne til at modstå den russiske indblanding i de amerikanske valg  (læs klummen til venstre).
 De seneste afsløringer af uansvarlig omgang med folks personlige data skriger nu på regulering af disse internet tjenester. Det forventes, at skandalen vil få konsekvenser for hele branchen. De andre 'Big Tech' firmaer lever jo også af data indsamling eller 'overvågnings kapitalisme,' som det også kaldes. Google,  Amazon, Tencent, Alibaba og mange flere.  Det var måske på tide med regulering, men bemærk venligst, at der endnu ikke er nogen, som omtaler  hvori reguleringen eventuelt skal bestå. Det står klart, at Facebook har overskredet en etisk grænse for langt de fleste mennesker. Det lader samtidigt til, at de fleste europæiske politikere antager, at den nye data beskyttelses lov for hele EU  (GDPR) vil være tilstrækkelig regulering.

Det er rigtigt, at en etisk grænse er overskredet, men det er ikke korrekt, at GDPR vil være tilstrækkelig regulering. Det kommer vi tilbage til.

Billedet viser overvågnings kameraet fra filmen 2001, som super-computeren ‘HAL’ bruger

 'Big Tech' har ikke gjort sig klart, at deres forretnings model er  råden, set fra et etisk synspunkt. Så det der nu vil ske er, at  'Big Tech' vil forsøge at redde så meget som muligt af deres 'overvågnings kapitalisme.' Nogle vil foreslå forskellige former for 'anonymisering' af brugernes data på flere niveauer, så Facebook og de andre stadig kan sælge personligt tilrettede reklamer, uden at tredje part firmaerne nødvendigvis er med på selve overvågningen. Det kommer til at lyde meget indviklet, så bemærk venligst: anonymisering duer ikke.

 De personlige data vil blive ligeså tilgængelige som nu. Der vil blot komme nogle mellemlag, som kan omgås til for eksempel politiske kampagner.  Det er sket før. Det siger de kloge i hvert fald.
 (Facebook meddelte den 5. april, at de har udskudt en plan om indsamling af sundheds data fra hospitaler og universiteter i USA. Facebook var ellers godt i gang med forhandlinger med forskellige sundheds institutioner om 'anonymiseret data indsamling.' Hvordan deres planer om anonymisering skulle spille sammen med en opkobling til de enkelte Facebook brugeres konti synes umiddelbart at være modsigende. Læs om det her:  http://www.bbc.com/news/technology-43668607.)

 Sagen er, at 'Big Data' er uetisk i sit grundlag som noget, der ejes af private firmaer til brug for profit og kontrol. Hvis internet giganternes etik var bruger beskyttelse, mens vi deler data med hinanden, ville de være brugsforeninger. Det er disse ‘Big Tech’ foretagender absolut ikke.
 Deres forpligtelse i en begrænset etisk forstand er overfor aktionærerne. I øvrigt vil internet giganterne af praktiske grunde forsøge at leve op til den til enhver tid gældende lovgivning. Længere strækker deres etik overfor offentligheden sig ikke. For et sandt kapitalistisk firma er etik et forretnings parameter - intet andet. Kapitalisme handler om begær, grådighed, profit, sikkerhed og kontrol.  Vi bør ikke dele data med hvem som helst.

 Facebook har nu afbrudt samarbejdet med flere 'data høst' firmaer. De er Acxiom, Experian, Oracle Data Cloud, Transunion og WPP PLC. Acxiom's aktier faldt straks med 10% på børserne. De andre ‘data høst’ firmaers aktier forblev stort set uændrede.
 I USA har Forbunds Handels Kommisionen startet en undersøgelse af Facebook. Tilsvarende presser advokater for 37 delstater Facebook for svar på, hvad der lige skete, da Facebook ikke forhindrede tredje parts firmaer at bruge de indsamlede data fra Facebook brugerne på en ulovlig måde.
 Læs her om denne udvikling  (Reuters, 29. marts).

 Når man ruller sig i skidtet, bliver man snavset  (BBC).
 

 At skulle dele alle sine data med et firma, blot for at kunne kommunikere med andre mennesker, bør under ingen omstændigheder være en betingelse.
 Firmaer i kommunikations branchen bør ubetinget respektere, at brev - og telefon hemmeligheden, som er beskyttet ved lov, også må gælde for elektroniske kommunikationer.
 Selve Grundloven i Danmark beskytter brev hemmeligheden. De liberale lovgivere, som formulerede Grundloven i sin tid, var meget bange for overvågning. Man havde jo lige haft et kongeligt diktatur, som Grundloven satte en stopper for i 1849.

Der bør laves en lov, som sidesætter al elektronisk kommunikation med brev hemmeligheden, så disse firmaer ikke skal være i tvivl. Og naturligvis skal det også gælde for vores egne militær - og politi myndigheder.  Gid vores nuværende lovgivere kunne huske på deres liberale forgængere. Husk på, at det drejer sig ikke kun om liberale værdier, men om etik og den lille mand mod magtfulde firmaer og stater.
 Og som det sidste nye drejer det sig måske om demokratiets overlevelse. Demokratierne vil ikke overleve valg manipulation i stor stil.

 'Big Data' kan  dog blive en meget stor hjælp  for offentlige tjenester, for eksempel sundheds væsnet, som vil hjælpe på patient sikkerheden, forskning i sundhed og forebyggelse af sygdom. Imidlertid vil 'Big sundheds Data' i private hænder blive et mareridt, hvor meget sygelige folk bliver udelukket fra forsikring, for eksempel. ‘Big sunheds Data’ i lande med privat sygesikring er ikke en god ide. For at det kan virke efter hensigten  må disse lande socialisere sygesikringen, ligesom vi har gjort i Danmark for mange år siden.
 Husk på, at det at socialisere en samfunds funktion ikke i sig selv er dårligt. Det er det kun, hvis det ikke gennemføres på en ordentlig måde og udføres på en klart dårlig facon. Til gengæld er det meget nemmere at styre en socialiseret samfunds funktion politisk end en udliciteret institution. Spørgsmålet om effektivitet i sådanne institutioner handler om ledelse og virksomheds kultur  - ikke om ideologi. Netop vores land, det kære Danmark, er et godt eksempel på en ikke særlig ideologisk brug af både kapitalisme og socialisme. Det er faktisk baggrunden for vores samfunds succes.

 I denne forbindelse er det værd at bemærke, at den nye Europæiske data beskyttelses lov slet ikke vil beskytte folks data i tilstrækkelig grad.  EU forordningen har hoved fokus på, at folk i hvert enkelt tilfælde giver lov til 'overvågnings kapitalismens' udfoldelse, også for tredje parts firmaer. EU forordningen regulerer data indsamlingen, så den bliver vanskeligere at udføre, mens samtidigt brugerne får ejerskab til de indsamlede data. Vi får alle et krav på at vide, hvem data samlerne er, hvor og hvordan data opbevares, og hvad de må bruges til.
 Det ligner imidlertid situationen, hvor løgneren tvinges til at love ikke at lyve. EU forordningen burde i stedet forhindre data indsamling til person profilering. I sin nuværende form bliver det blot vanskeligere at profilere.

 Den europæiske data lov er ikke nok. 'Overvågnings kapitalismen' som forretnings model bør ganske enkelt forbydes, fordi den er uetisk.
 Naturligvis er GDPR et skridt i den rigtige retning. Den nye data beskyttelses lov mangler dog stadig en færdig præcisering af privatlivs rettighederne:  læs om det her  (European Digital Rights).

 Læs artiklerne om Facebook fra Ej Insight i Hong Kong:
http://www.ejinsight.com/20180322-facebook-scandal-whats-next-after-admission-of-mistakes/   &

            http://www.ejinsight.com/20180323-full-impact-of-facebook-scandal-yet-to-be-seen/

            Læs også artiklen hos Electronic Frontier Foundation

Nyt:  Facebook gør det lettere for dig at kontrollere dine FB data.

Lille Danmark

 I Danmark forsøger regeringen at benytte lejligheden med GDPR til at give sig selv adgang til folks data i større stil. Det er som politikerne i Danmark slet ikke har opdaget, i hvilken retning vindene blæser for tiden.
            Læs her ‘Ingeniørens’ artikel om  de danske politiske partiers brug af  Facebook data.

            Læs her om de danske myndigheders ønske om data samkøring  i det skjulte uden borgernes samtykke  (Ingeniøren).

            De danske myndigheders ulovligheder med borgernes data
                                                                       (Ingeniøren).

            Kommunernes Landsforenings rapport om digitale visioner skamroser Cambridge Analytica
      (Ingeniøren. Det er påfaldende, at Ingeniøren er blevet etisk vogter).

 Facebook overvåger cirka 30% af al internet trafik. Google overvåger cirka 64%, i følge en tysk undersøgelse ved ‘Cliqz’ browseren, oplyser  Reuters.
Cliqz browseren er pioner i brugen af anonymiserede data indsamling, hvilket har mødt en del kritik i brede kredse, fordi man i princippet ikke kan have tillid til private firmaers brug af anonymisering.  Cliqz blev for nylig overtaget af et større tysk medie konglomerat, hvilket ikke har hjulpet på Cliqz’ renomme.

 I den sidste uger af marts måned har Facebook mistet 58 milliarder US dollars i markedsværdi på verdens børser. Hermed lægges der alvorligt pres på Facebook og ‘Big Tech’ for at reformere, men slynglerne har jo ikke spor lyst  til det. Facebook’s samlede markedsværdi er stadig større i år end sidste år uanset det store værdi tab for nylig. ‘Big Tech’ forventer ikke, at deres brugere vil flygte fra deres platforme. Der vil kun ske ændringer, hvis brugerne holder op med at bruge Google, Facebook og så videre. Det er nemt at komme udenom Goggle som søgemaskine:  du skal blot bruge DuckDuckGo i stedet (søgning uden tracking). 

For mange mennesker er det derimod meget vanskeligt at forlade Facebook. Især for folk i den tredje verden. Hvor det hele ender henne, er derfor slet ikke afgjort endnu.  Nogle kloge journalister mener, at brugerne langsomt vil bruge Facebook mindre og mindre  - at der vil ske en sivende formindskelse af aktiviteten.  Folk vil simpelthen ikke besøge platformen nær så tit. I stedet for en gang om dagen, vil de kun komme en gang om ugen og lignende opførsel.

            Læs videre i ‘The Guardian’ UK.

            Lyt eventuelt til Vienna Teng’s  ‘The Hymn of Acxiom’ fra hendes album, ‘Aims.’ (en moderne udgave af  ‘molok, molok, mak, mak, mak...’)

18. april 2018.  

Der er noget i vejen med internettet

Noah Kulwin er skribent hos New York Magazine. Hun har skrevet en artikel om, hvad der gik galt med udviklingen af internettet.
 Hun skriver:  "Selv de mennesker, som udviklede vores digitale verden, er forfærdede over, hvad de har skabt. Her er en analyse af, hvad der gik galt  - af de arkitekter, som byggede det."
 Hun har talt med flere vigtige personer, som på forskellig vis har bidraget til dannelsen af internettet.
 De er: Jaron Lanier (Atari og Microsoft), Antonio García Martínez  (Facebook), Ellen Pao (Reddit), Can Duruk (Uber), Kate Losse  (Facebook), Tristan Harris  (Google), Ethan Zuckerman (opfinder af pop-up reklamer), Dan McComas (Reddit og Imzy), Sandy Parakilas  (Uber), Guillaume Chaslot (YouTube), Roger McNamee (investor) og Richard Stallman  (GNU).

 De taler sammen om udviklingen i 15 trin, hvorved det hele gik galt. Det minder lidt om den generelle buddhistiske bøn, at i  samsara  går alting galt, så må du ikke blive helt gal på det.
 Udviklingen af internettet beskrives som 'social atomisering.' Det er en forretnings logik, som lover at skabe samfund, mens faktisk det modsatte fremelskes. Folk isoleres i fælles interesse bobler. Her er overskrifterne i artiklen:
 1.   Begynd med gode hippie hensigter...
 2.   ...bland det godt med kapitalisme på steroider.
 3.   Da børshajerne ankom til Silicon Valley blev det ikke bedre...
 4.   og det kostede dyrt at give internettet gratis
       [med reklame finansiering].
 5.   Alt blev designet med henblik på virkelig afhængighed.
 6.   Til at begynde med virkede det godt, næsten for godt.
 7.   Ingen fra Silicon Valley blev holdt ansvarlig...
 8.   ...selv da sociale netværk blev både farlige og giftige
 9.   ...selv da de invaderede vores privatliv.
10.  Så landede 2016 [Trump og Brexit].
11.  De ansatte hos 'Big Tech' begyndte at revoltere.
12.  For at få internettet til at fungere ordentligt, har vi brug
        for en ny forretnings model...
13.  ... og gennemgribende regulering
14.  Måske vil intet ændres...
15.  ... med mindre der i det mindste kommer nye ledelser.

 "Internettet som mange mennesker benyttede sig af gennem mange år, er ikke hvad nye brugere opdager i dag.
Magten er så koncentreret hos så få firmaer, at det er blevet muligt for dem at benytte internettet til deres egne formål  [weaponize]  i stor stil."
— Tim Berners-Lee, den oprindelige udvikler af World Wide Web.

            Læs artiklen her (New York Magazine).

Læs også om ‘Big Data,’ internet og privatliv (klummen til venstre).

Læs også om brugen af ‘replay scripts’ på mange netsteder   (BBC).

Se og hør ‘the Corbett Report’ om ‘Big Data’ misbrug og bagmænd

 Som efterskrift er det værd at bemærke, at både stater og private nemt bliver ofre for misbrug af internettet  - ikke blot som ovenfor beskrevet -  men måske i farligere grad ved krigsførelse i cyberspace. Andy Greenberg fra ‘Wired’ magasinet i USA har lavet en artikel om et sådant angreb fra Rusland mod Ukraine i juni 2017, som fik mange netværk og computere i Ukraine til at gå i sort, men som også fik danske rederi og shipping gigant Maersk’s globale netværk til at gå helt ned, blandt andre. Denne sårbarhed er ret rystende for hele verdens politiske og den internationale handels stabilitet.
          Læs artiklen her

Læs her artiklen: Forbyd overvågnings kapitalismen.