Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

"Kend dig selv" af Neal  CrosbieSunyata
og fylde

 

    Sunyata  - skal aldrig t√łmmes, fyldig og holdbar…


Tomhed  og  kenosis
 
 

   -  brev til pr√¶sten Jens Dammeyer, den 29. marts 2009, som gik hen og blev til en artikel.

  Svar p√• din afhandling:  Buddhistisk tomhed / fylde og kristen tomhed / fylde
(udgivet af Dialogcenterets forlag)
 

klik her
     

    K√¶re Jens.

Din afhandling med hele sit indhold er nu ankommet, og tak fordi du synes, at jeg skulle kunne l√¶se den f√łr sin udgivelse. Den beder om gensvar, s√• det giver jeg s√• her. Det skulle egentlig blot have v√¶ret et brev, men selvom min pointe er relativ enkel, s√• udviklede det hele sig til en artikel.


  For det f√łrste:     jeg har med interesse l√¶st den og synes, at du f√•r det essentielle ved begrebet  sunyata  galt i halsen. Jeg formoder, at det er fordi, du filosoferer uden  virkelig at forst√• begrebet sunyata som t√¶t forbundet med f√¶rdighed i meditation. Det ville vel ogs√• kr√¶ve, at du selv opn√•r f√¶rdighed i formel meditation for virkeligt at kunne forst√• sammenh√¶ngen. Dette kr√¶ver oveni, at du f√łrst s√łger  Tilflugt  i  De 3 √Üdelsten, Buddha, Dharma og Sangha, og det er naturligvis udelukket, n√•r din tiltro er hos den Tre-enige Gud. Det er i forbindelse med meditation, at begrebet  sunyata  virkeligt skal anvendes og er mest virksomt. Samtidigt ser du bort fra  sindets altomfattende virkelighed, som er en f√¶lles menneskelig betingelse for alle levende v√¶sner, ogs√• de kristne. Vi ville ikke have noget liv, hvis vi ikke oplevede det som oplevelser i sindet. Det er alle  oplevelser, som er tomme for enest√•ende selvst√¶ndighed og substans, og alt og alle er trods alt oplevelser. L√¶ren om substantiel tomhed er alts√• heller ikke det nemmeste buddhistiske emne. Til geng√¶ld freml√¶gger du megen interessant teologi og har gjort et stort arbejde med at s√¶tte dig ind i emnet. Jeg h√•ber, at denne artikel vil uddybe din forst√•else af  sunyata og give dig en bedre h√•ndtering af relativ og absolut sandhed.


  For det andet:          fylde er kun √©t aspekt ved det kristne begreb kenosis; f√łrst og fremmest betyder det jo Guds  begr√¶nsning i  Jesus som Menneskes√łnnen, den inkarnerede Gud. Kenosis handler rigtigt nok om noget absolut og noget relativt, ligesom  Nagardjuna’s  filosofi men kenosis udtrykker ikke sindets rum og klarhed,  Buddhanaturen,  s√•dan som 
Mahayana’s  begreb om tomheden g√łr. Sunyata, tomheden kan i mods√¶tning til Guds inkarnation i Menneskes√łnnen Jesus p√• ingen m√•de begr√¶nses, formindskes eller √łges  - heller ikke af det, som fylder. Det fuldst√¶ndige frav√¶r af enest√•ende selvst√¶ndighed og substans (sunyata), er ikke  m√•let for frelsen indenfor Mahayana-buddhismen, s√•dan som du skriver. Det er som altid  Nirvana, som kan v√¶re mere eller mindre fuldst√¶ndigt, der er definitionen p√•  indsigt, befrielse og oplysning, som til geng√¶ld ikke er identisk med den kristne  frelse. Jeg skal nok forklare mig l√¶ngere fremme i artiklen. Sunyata er blot √©n af  de 4 adelsm√¶rker p√• rigtig anskuelse, som  er f√łlgende:  1) al sammensat tilv√¶relse (skt.:  samsara) er forg√¶ngelig, og  2) al forvr√¶nget opfattelse  (skt.:  avidya)  er  lidelse, og  3) alting er tomt (mangler substans) og savner egen-natur (mangler enest√•ende selvst√¶ndighed), og  4) Nirvana (frig√łrelsen og oplysningen) er den sande fred.


  Hvad ang√•r dit valg af litteratur og kilder, kan jeg d√•rligt kommentere de synspunkterne, som de pr√¶senterer i dit skrift, da jeg kun er svagt bekendt med de n√¶vnte mennesker og deres v√¶rker, bortset fra  Dalai Lama  og Flemming Ryborg. Derimod kan jeg kommentere dine egne betragtninger med mine b√•de buddhistiske og danske √łjne og m√•ske kommentere dine kilders  forst√•else eller fremstilling af   Buddhas Dharma  ud fra min egen, som er pr√¶get af den tibetanske Karma Kadjy’s Mahamudra tradition.


  Litteratur:    Jeg svarer ud fra n√łglev√¶rket, som for mig i denne dialog er Asanga's  Den Uforanderlige Natur, Uttara Tantra Shastra (The Changeless Nature, Mahayana Uttara Tantra Sastra, by Arya Maitreya & Acharya Asanga, translated from the tibetan by Ken & Katia Holmes, forlag: Karma Drubgyud Darjay Ling, Kagyu Samye Ling Tibetan Centre, 1985. ISBN 0906181 05 4). Det er rodteksten til forst√•else af   Tathagatagharba, Buddhanaturen. I √łvrigt henvises til mit netsted: tilogaard.dk. Her findes en r√¶kke artikler, som uddyber de emner, som denne artikel ber√łrer. Der er ogs√• en omfattende litteraturliste med forslag til l√¶sning. I denne artikel foruds√¶tter jeg et almindeligt kendskab til buddhistiske kernebegreber som f. eks. Selvets illusionkarmade 4 √¶dle sandhederde 5 skandha'er o. s. v. √ėnsker du at l√¶se om dem, findes de forklaret p√•   www.tilogaard.dk.

Klik her for at komme √łverst p√• siden


Nagadjurna - den anden Buddha

Nagardjuna, grundlæggeren af Madhyamaka anskuelse

 

 

1.         Sindets virkelighed

  Buddha-naturen  (skt.: Tathagata-gharba) er uforanderlig under alle omst√¶ndigheder. Det betyder ikke forskelsl√łshed blandt p√¶rer og bananer, men at oplevelserne af disse frugter har pr√¶cis det  samme  frav√¶r af essens (skt.:  sunya), det fuldst√¶ndige frav√¶r af enest√•ende selvst√¶ndighed og substans. De er forskelsl√łse ved som oplevelser at best√• af det selvsamme sind. Oplevelser er oplevelser. Det er ligegyldigt, om du er kristen eller buddhist. Det skal blot v√¶re noget, som foreg√•r i sindet, for at v√¶re oplevelser p√• en eller anden m√•de. Buddha-naturens uforanderlighed √¶ndrer ikke ved verdens mangfoldighed, omskiftelighed, sammens√¶tning, √•rsag, forl√łb, oph√łr, og utilfredsstillende natur, men anviser udvejens retning, hinsides tilknytning og identifikation, trang og selvoptagethed, men   ikke hinsides sindet  og oplevelserne af verden og kroppen. Oplyst eller ej, du befinder dig det samme sted. L√¶ren om  sunyata er ikke en ben√¶gtelse af verden, men  en L√¶re om  hvordan verden   opleves  af alle, og alle kan sandsynligvis l√¶re det.


  Tomhed og fylde diskuterer jeg l√¶ngere fremme i teksten. Den afg√łrende indfaldsvinkel for Dharma'en er den psykologiske dimension ved livet, sindets altomfavnende mentale virkelighed, som er det vigtigste i Dharma'en snarere end ren filosofi. Det er der en enkel grund til.  Lidelse  bliver defineret blandt  De 4 √Üdle Sandheder som for√•rsaget af  avidya, uvidenhed, forvirring eller ubevidsthed om Nirvanas og samsaras sande natur (Nirvana betyder tilstanden hinsides sorg og elendighed eller lidelse. Ordret betyder det udslukning, nemlig af forvirring, bes√¶ttelse og karma. Samsara betyder den gensidigt betingede eksistens, alts√• det vi plejer at kalde inkarnation i verden). Lidelsens oph√łr (skt.:  nirodha)  defineres som resultat af   vidya, indsigt eller sand viden om Nirvanas og samsaras natur. B√•de avidya og vidya er tydeligvis tilstande i sindet, som enten forvr√¶nger (avidya) eller afklarer (vidya) oplevelserne. Derfor er sindets altomfattende virkelighed meget interessant for den buddhistiske  yogi, og den kristne mangel p√• at forholde sig til den p√•faldende.


  Selvf√łlgelig forholder de kristne sig til alle mulige eksistentielle problemstillinger, som har psykologiske dimensioner, men der mangler en samlende ide om sindets natur som grundlag for livet. I reglen vil kristne opfatte sindets virkelighed som en  f√łlgevirkning af livet, og derfor holder de fokus p√•  livets mysterium, som p√• en m√•de ogs√• er Guds mysterium. Klassisk teologi kan siges at have en psykologi, hvis man anser de begreber om sj√¶l og √•nd, som var fremherskende i Middelalderen, for begreber om psyken eller sindet, som vi buddhister opfatter det. Selvom det er n√¶rliggende at antage en s√•dan lighed, m√• det v√¶re en misforst√•else af Kristendommen, da teologien ikke vil have Gud til at v√¶re en sindstilstand eller sindets rummelige f√łlsomhed. Gud skal helst v√¶re noget st√łrre, s√• kristne mener, at Han er  transcendent  i forhold til (skabelsen og) sindet. Din afhandling mangler ogs√• at forholde sig til sindets altomfattende virkelighed, som jeg ikke mener, at nogen for alvor kan afvise, men kun v√¶lge at se bort fra. Det burde ellers f√• konsekvenser for teologien, ligesom   Ludwig Wittgensteins  sprog-relativisme burde. Jeg t√łr slet ikke g√¶tte p√•, hvordan teologer kan besvare udfordringen, for hidtil har Kristendommen ikke haft en L√¶re om sindets natur som s√•dan.


  Nirvana er ikke det hinsides, som du skriver, men blot  tilstanden hinsides  lidelse  og  forvirring.  S√• vidt vi kan fastsl√•, er der ikke noget hinsides, sk√łnt man jo netop aldrig kan vide det, hvad enten man formoder det eller ej. (Det er ogs√• derfor, at overs√¶ttelsen:  transcendent visdom  for begrebet: Prajna, er misvisende, men herom til sidst). Nirvana er ikke afh√¶ngigt af nogen eller noget som helst, heller ikke  Buddha Sakyamuni  eller hans  Buddha-dharma. Forskellen p√• Nirvana og  samsara (den relative og sammensatte verden, kendetegnet ved gensidig afh√¶ngighed) er manglende  kendskab til Nirvanas og samsaras sande natur. Enten har man  indsigt, eller ogs√• ved man ikke noget. Sindet og verden er s√•dan set det samme p√• begge m√•der, men indsigten hj√¶lper meget, m√• man sige. Nirvana er fri for al den sorg, jammer, fortrydelse, smerte, forvirring, elendighed og lidelse, som karakteriserer samsara.
 

Klik her for at komme √łverst p√• siden

 

Sindet spejler verden med f√łlsomhed

2.    Teisme, ateisme og andre forskelle

  Buddhisterne tager ikke monopol p√• sandheden (bortset fra Nichiren Skolen i  Japan), men forst√•r selv alting ved hj√¶lp af  Buddha Sakyamunis anvisninger. Jeg synes ikke, at der er nogen bydende n√łdvendighed ved Dharma'ens ultimative forst√•else af virkeligheden til at  finde lighed og sammenfald mellem Kristendom og Dharma, som du synes at mene. Man kunne med god ret afvise al Kristendom som ren overtro. M√•ske er der en  karma her. Det var jo det, som de kristne gjorde ved hedningerne i fortiden, og som de selv bliver udsat for i dag. Vores mistanke til Kristendommen om strukturel misforst√•else stammer fra vores erfaring med Hindhu-religionerne, men vi afs√łger virkeligheden, som vi selv forst√•r den, for ber√łringsflader mellem religionerne og unders√łger om andre religioner er  gavnlige  eller  skadelige  for folk, f√¶ og milj√łet generelt. Dialog hj√¶lper mod overgreb og misforst√•elser, og heri ligger vores prim√¶re interesse for andre religioner. Vi tror ikke, at andre religioner sigter p√• Nirvana. Det er ikke vores erfaring. Der er ikke nogen Gud i Dharma'en, men det kristne Gudsbegreb m√• formodes pege p√• en eller anden virkelighed, som form√•r at frembringe verden og livet. Med buddhistiske √łjne er der ikke nogen verden eller noget liv uden sindet, fordi uden det er der ikke oplevelser. Der ville ikke v√¶re noget at opleve uden Buddha-naturen, som er basis for sindet, s√• de kristne m√• antages at tro, at Buddha-naturen er en Gud, som er uendelig god og har frembragt verden ved ren og sk√¶r skaberkraft med gode form√•l eller hensigter  for verden. 


  For det f√łrste, vil vi buddhister h√¶vde, at det er en misforst√•else, b√•de at der implicit er et h√łjere form√•l med verden, samt at den er blevet til ved guddommelig inspiration. Det betyder ikke, at der ikke er et h√łjere form√•l eller virkeligt gode hensigter hos Gud, som sagtens kan t√¶nkes, b√•de at have skabt verden og alt det andet.  Det er blot prop umuligt at vide noget om det. En i forhold til verden transcendent Gud kan hverken erkendes eller forklares. Derfor beskrives Gud kun af profeter, men en s√•dan beskrivelse, selvom den st√łttes af vision√¶re menneskers hellige  visioner, kan ikke bekr√¶ftes ved nogen direkte erfaring, heller ikke af de vision√¶re mennesker selv. Budbringeren er beskeden  - det er profeternes problem og plage.
   Ogs√• visioner er forskellige fra, hvad de angiveligt peger p√•. Vi ved kun, hvad vores eget sind viser os. Vi ved ikke rigtig, hvad sindet er for noget, eller hvor og hvordan det henter sit indhold, vores oplevelser. Buddha Sakyamuni kunne dog relativt enkelt beskrive sindet ved L√¶ren om de 5 skandha'er  og  de 12 ayatanas. Mahayana-skolerne har videreudviklet denne grundl√¶ggende psykologi, is√¶r  Cittamatra (Kun-sind-skolen), som vi kommer tilbage til. De buddhistiske beskrivelser af sindet er p√• ingen m√•de udt√łmmende, men de er tilstr√¶kkelige til at s√¶tte Nirvana i sammenh√¶ng. Id√©en om, at en transcendent Gud har skabt de levende v√¶sners verdener og har t√¶nkt sig noget med det hele, er uden betydning for opn√•else af  Nirvana:  frig√łrelse og oplysning,  set med buddhistiske √łjne. S√• det er i hvert fald nyttigt for buddhisterne, at man kan opfatte begrebet om Gud som en misforst√•else af Buddha-naturen, fordi det giver os en forbindelse til Kristendommen, sk√łnt de kristne ikke kan lide vores tolkning. S√• m√• de jo svare med en teologisk kritik af begrebet om Buddha-naturen. Dialog tager sin tid.


  Her ligger den afg√łrende forskel p√• Kristendom og Buddhas L√¶re. Buddha-naturen har ikke skabt verden, s√•dan som vi forst√•r det, men er basis for b√•de Nirvana og samsara. Verden opst√•r, til dels fordi det er muligt, og til dels p√• grund af  karma, vil vi p√•st√•, men at vi alle lever i den samme virkelighed, vil vi ogs√• meget gerne b√•de antage og fastholde. Virkeligheden lader sig beskrive og fortolke p√• mange m√•der, som alle hverken er rigtige eller forkerte, selv hvis de er √¶rlige, men blot forskellige  - som sprog og begreber -   fra den virkelighed, som de jo m√• antages at ville beskrive. Uanset hvordan, vi forst√•r virkeligheden, vil denne forst√•else v√¶re noget andet end sin genstand for forst√•else. Virkeligheden m√• erkendelses-teoretisk n√łdvendigvis v√¶re ubegribelig eller ufattelig for b√•de Pandit og Pave. Begreber og sprog eksisterer kun i  en abstrakt dimension (samskara skandha, den 4. skandha).


  M√•ske kan man misforst√• Buddha-naturen p√• uendelig mange m√•der. Som det fremg√•r af det f√łlgende er ikke kun Kristendommen en misforst√•else, set med buddhistiske √łjne. Selv Buddhas fuldkomne L√¶re er  ogs√•  udtryk for misforst√•else, vi ved det blot godt selv og beskriver den rimeligt godt, vil jeg mene. Buddhistisk praksis pr√łver at rette misforst√•elserne. De kristne vil dybest set blot til Paradis og mener ikke, at den dybere forklaring er n√łdvendig, s√•dan som jeg l√¶ser Evangelierne. S√• er det jo godt, at det er muligt uden de helt store vanskeligheder, tilsyneladende.


  Efter disse overvejelser kunne man antage, at Kristendom er enklere end Dharmaen, men jeg vil p√•st√•, at Buddhas L√¶re b√•de er enklere og mere kompliceret end Jesus' Dharma. Under alle omst√¶ndigheder er dette ogs√• udtryk for forskelle. Hvis man tror, at Kristendommen er en slags Bodhisattva-Light  Dharma, tager man grueligt fejl af religionens alvor og dybde.  Abrahams religioner er alle pr√¶get af id√©en om  den levende Gud, som s√• gerne vil leve i  helligt  samfund med mennesker.
 

Klik her for at komme √łverst p√• siden

 

Sindet spejler verden med visdom

 

  Hvis vi forestiller os, at Gud ikke er ansvarlig for verdens tilblivelse og heller ikke har noget form√•l indblandet i verdens gang, s√• begynder Han at ligne  Buddha-naturen. Imidlertid kan kristne ikke lide ideen om Gud og mennesker som sindstilstande og slet ikke, at hele eksistensen ikke har noget form√•l. Id√©en om  Livshjulet  og  √Örsagsk√¶dens 12 led  er virkelig yderst eksotisk for en kristen, og efterlader den kristne med en fornemmelse af, at emnet er ligegyldigt, hvad ang√•r frelsen.

  (Det er det vel ogs√• set med kristne √łjne. Jesus skipper hele reinkarnationsl√¶ren og siger ikke et ord om den, s√• jeg ledes til at antage, at det er fordi, at det simpelthen  ikke er vigtigt  i det kristne projekt. Den kristne skal blot til Paradis, og hvis den kristne ikke n√•r dertil, er projektet forfejlet, og s√• kan det ogs√• v√¶re lige meget. Hvis du g√•r fejl, er du fortabt i forhold til det kristne projekt, og det skal du selvf√łlgelig ogs√• vide, og du skal vide, at det er nemt at komme tilbage p√• vejen. Hvad andet beh√łver man at vide? Man skal helst v√¶re forbundet med og rede til Paradis, og i s√• fald plejer der ikke at v√¶re problemer med at n√• frem)

  At alle oplevelser  - ogs√• dem, man har, om verden og sin egen krop -  dybest set er  processer i sindet, ser kristne bort fra i deres t√¶nkning. Dette faktum er imidlertid en meget  vigtig betingelse  for vores erkendelser. Alle oplevelser af Gud, al religi√łs tro, al b√łn o. s. v. er dybest set processer i sindet (de 5 skandha'er). Ethvert begreb, enhver vane  - ogs√• af religi√łs tilsnit -  er dybest set et  m√łnster i sindet (samskara skandha, den 4. skandha), uanset hvad der s√¶tter s√•danne mentale forl√łb eller begivenheder i gang i   sindets str√łm fra det ene √łjeblik til de n√¶ste.


  Denne betragtning g√łr sjovt nok  verden  transcendent, for s√• vidt verden eksisterer udenfor sindet p√• sine egne betingelser. Det kan  man jo godt tro med en vis ret, men det svarer ikke til, hvad man faktisk oplever. Det er blot visse oplevelser i sindet, flettet sammen af sansninger, som opfattes som verden. Man kan s√• p√•st√•, at verden  er  transcendent, fordi vi ellers ikke ville f√• vores sansebevidstheder forstyrret af sanseindtryk, som opst√•r p√• grund af sanse-genstandes kontakt (skt.:  sparsa) med sanserne. Dette er imidlertid blot en antagelse eller en abstraktion, og sk√łnt den m√•ske nok er velbegrundet, s√• er det aldrig den i forhold til vores sind transcendente verden, vi da oplever, men blot vores egne sansninger, f√łlelser, opfattelser og sindslige reaktioner  (de 5 skandhaer).
   Forst√•et p√• den m√•de, kan man ikke komme bort fra, at den virkelige verden, den som vi oplever, og som ikke er transcendent i forhold til sindet, naturligvis kun kan best√• af sind. Den eneste stoflighed verden har, er psykisk stof til eftertanke. Sansegenstandene best√•r af de 5 elementer (skt.: dharmaer), men som oplevelser best√•r de jo heller ikke af andet end sind. Som jeg skriver p√• min hjemmeside, giver hjerneforskere os fuldst√¶ndig ret  (Om opfattelsen 5: Dharmadhatu). De siger, at vi har hele verden inde i hovedet. De siger, at den st√łrste afstand i verden er l√¶ngden mellem det h√łjre og det venstre √łre. Hjerneforskning fremelsker ikke ligefrem buddhistiske holdninger, men det er da meget rart med lidt opbakning alligevel. Hjernen er ikke sindet som s√•dan, men en  oplevelse af en hjerne, som selvf√łlgelig foreg√•r i sindet.


  Buddhanaturen er ikke transcendent men meget n√¶rv√¶rende i sindet som den for oplevelserne b√¶rende dimensionalitet og f√łlsomhed eller klarhed (Dharmadhatu og Bodhicitta, herom l√¶ngere fremme). Denne betragtningsm√•de er udtryk for Cittamatra Skolens unders√łgelsesmetode (filosoffen  Asanga). Hvad enten du anser verden, som du oplever den, som uafh√¶ngigt eksisterende eller som sanse-bevidstheds-aktivitet, s√• ser verden ud, som verdener nu en gang opleves.  Det mest tydelige udtryk for sindets virksomhed er netop verden, hvorfor den kaldes samsara, den gensidigt betingede eksistens. N√•r man bliver klar over dette forhold, vil den naturlige nysgerrighed og f√łlsomhed i reglen √łges  - ikke mindskes. Verden er bestemt  ikke  en dr√łm. Verden er  ligesom  en dr√łm.


  Jeg ved ikke, om der nogensinde er nogen, som teologisk har forholdt sig til denne psykologiske dimension ved livet. Det virker som om, at Jesus fuldst√¶ndig forbig√•r sindets egentlige natur, som hans L√¶re beskrives i Evangelierne, og dermed demonstrerer, at det er muligt at n√• Paradis uden at v√¶re opm√¶rksom p√• sindets altomfavnende natur. Det betyder ikke, at han derfor ikke kan v√¶re en Bodhisattva, for han underviser jo i  Bodhicitta, s√•dan som vi buddhister l√¶ser beretningerne og instruktionerne fra Evangelierne. Med de buddhistiske briller p√•, kan vi forst√• det s√•dan, at Jesus enten havde v√¶ldig travlt, s√• han forklarede kun det mest n√łdvendige, eller at han ville vise en specialitet, en s√¶rlig vej uden kompleksitet eller indviklet praksis, men med megen hengivenhed, velsignelse, f√¶llesskab, gavmildhed, etik, kontemplation og   b√łn.


  Nagarjuna og de andre Madhyamaka filosoffer (Den Store Middelvejs Skole) tager betragtningerne om sindet under filosofisk kritik  - ligesom Ludwig Wittgenstein -  og siger, at  sindet  blot er et begreb og dermed forskelligt fra, hvad det skulle begribe.  Vi f√•r alts√• ikke engang lov til at beholde sindet, men kun vores fattige begreb om det. Vi kan ikke bekr√¶fte, at der er et sind, men vi kan heller ikke ben√¶gte det;  vi kan ikke hverken ben√¶gte eller bekr√¶fte det eller b√•de bekr√¶fte og ben√¶gte det (Nagarjunas 4 ben√¶gtelser). Asanga og Cittamatra filosofferne (Kun Sind Skolen) svarer herp√•, at selvf√łlgelig er ordet  sind  et begreb, men at det er et v√¶ldig  praktisk begreb, som tydeligt beskriver yogiens egen erfaring, og hvis man ingen erfaring har, s√• kan man jo lege med ordet, uden at det betyder noget virkeligt, men for fagfolk er det et godt og d√¶kkende fagudtryk b√•de til anskuelserne og tr√¶ningen.
   Man kan for s√• vidt lige s√• godt kalde sindet for sj√¶l eller √•nd, hvis disse ord peger p√• den samme mentale virkelighed. M√•ske skal al hidtidig defineret metafysik opfattes som mentale dimensioner i livet. S√• kan man m√•ske f√• fred og f√¶lles grund med naturvidenskaberne. I kvantemekanikken arbejder man jo allerede med 10 dimensioner til virkeligheden, for at f√• matematikken til at passe. Man skal dog passe lidt p√•, for en egentlig kristen psykologi er mig bekendt ikke alvorligt fors√łgt formuleret siden  William James for over 100 √•r siden. Jeg ved ikke, om hans psykologi stadig kan st√• oprejst. Det b√łr de kristne selv svare p√•. Hidtil er han jo n√¶rmest blevet ignoreret. Man skal ogs√• passe p√• med at h√¶nge en gammel religion op p√• en naturvidenskabelig teori. Det var netop den fejl, som kirken begik i Middelalderen, da den mente at kunne forklare alt blandt andet ved hj√¶lp af Aristoteles' og Ptolem√¶us' begr√¶nsede teorier om alting, som viste sig at v√¶re b√•de fejlbeh√¶ftede og misvisende til stor skade for kirken under Ren√¶ssancen.


  Virkeligheden er netop aldrig det, som vi tror, at den er, lige meget hvad vi tror. Troen selv er altid noget andet end det, som man tror p√•. Det pudsige er, at selvom vi herved  relativiserer troen, s√• g√łr vi den hermed ogs√• meget mere vigtig. Det betyder jo ikke: tro, hvad du vil. Det ville v√¶re for dumt. Det betyder naturligvis: t√¶nk dig om. Oplevelser er ikke, hvad de tilsyneladende udgiver sig for at v√¶re.


  Hvis vi vil begribe noget, m√• vi n√łdvendigvis anvende begreber (relativ eller konventionel sandhed). S√• selv om man befinder sig i meditativ fordybelse og yoga-trance med opm√¶rksomhed p√• sindets rummelighed og dv√¶ler ved  den absolutte sandhed, holder str√łmmen af oplevelser af relativ natur ikke op. Yogien h√¶fter sig dog ikke  ved dem som en del af tr√¶ningen (ved vipashyana  og meditationernes fuldendende fase). N√•r meditativ tr√¶ning er forbi, tr√¶ner yogien v√•gent n√¶rv√¶r i √łjeblikket  [sanskrit:  smriti]  med opm√¶rksomhed h√¶ftet p√• den relative sandhed, den almindelige verden med sine mangfoldige oplevelser, sk√łnt stadig bevidst om den absolutte sandhed, sindets √•bne, rummelige og f√łlsomme (klarheds-) natur. Den relative sandhed befinder sig hele tiden inde i den absolutte, nemlig som relative oplevelser i sindets absolutte rummelighed og klarhed. Den absolutte sandhed er inde i den relative sandhed som alle oplevelsers essens-l√łshed, alts√• fuldst√¶ndige frav√¶r af enest√•ende selvst√¶ndighed og substans.
 

Klik her for at komme √łverst p√• siden


Sindet spejler verden med lidenskab

3.           Tro, tilsl√łring og evigt liv

  Religi√łs tro handler meget om, hvad vi forventer os af Gud, eller af Buddha for den sags skyld. Vi forventer i reglen godhed og ingen ondskab. Vi vil gerne beskyttes mod ulykker og anbringes i en tilstand af gl√¶de og aldrig mere lide ondt. (Nihilisten derimod, forventer et stort sort hul inde i sig selv, nerve-elektricitet, mental software, biokemi, tilf√¶ldigheder, ingen beskyttelse og den indre svinehund. Det er jo interessant nok ogs√• en tro, sk√łnt den ikke er religi√łs.) I Dharmaen l√¶gges der v√¶gt p√• basis for disse forventninger ved forklaringerne om  Tilflugten  i  De 3 √Üdelsten (Buddha, Dharma og Sangha). Mange finder det sv√¶rt at tro p√•, at livet dybest set er vidunderligt og godt. Eller at der intet ondt er i sindets dybeste, h√łjeste og altomfattende dimension. Det skyldes tilsl√łringen af Buddhanaturen.  De 3 sl√łr  (herom senere) er, hvad man f√•r √łje p√• i stedet for Visdomsindet, n√•r man ingen erfaring har fra tr√¶ning og endnu ikke har f√•et direkte indsigt i sindets natur. Det skyldes ogs√• en  naturlig frygt for tomhedensunyata  - angsten for ikke at v√¶re nogen eller noget, som man kan fastholde og som har substans, og at sindets store ingenting m√•ske er fjendtligt stemt overfor lille mig og mit lille liv. Denne naturlige tomheds-angst er kernen i  Gudsfrygt, som vi buddhister forst√•r de kristne. B√•de Gud og Buddha-naturen anses for at besidde kvalitet af altomfattende intuitiv intelligens. Id√©erne om Guds altomfattende intuitive intelligens er dog meget forskellige fra beskrivelsen af Buddha-naturens.


  De kristne har en meget mere  konkret  opfattelse af Gud som en tilstedev√¶relse b√•de bagved og indeni f√¶nomenerne. Reel, aktiv og levende, sk√łnt usynlig og dybest set transcendent i forhold til de levende v√¶sner og verden. Vi buddhister opfatter jo ikke Buddha som Gud. Vi opfatter heller ikke Gud som Buddha, men som en  misforst√•else af Buddha-naturen. Det er en  moderne opfattelse, for det kristne Gudsbegreb var ukendt p√• Buddha Sakyamunis tid, s√• han har ikke udtalt sig om emnet. (De tibetanske buddhistiske l√¶rde er endnu ikke kommet til nogen definitiv f√¶lles opfattelse af Kristendommen. Mange mener, at de kristne er overtroiske). Der er ingen synkretisme, s√• vidt jeg kan se, for buddhisterne har ikke optaget kristne elementer i Dharma'en. Der er blot respekt hos mange af os overfor Menneskes√łnnen Jesus, fordi Guds s√łn s√• afgjort ligner en Bodhisattva, tilsyneladende underviser i Bodhicitta og viser en vej til Paradis.


  Du skriver ganske rigtigt, at alle levende v√¶sner f√łr eller siden vil blive til Buddhaer, men du glemmer at n√¶vne, at  samsara, den sammensatte verden, vil forts√¶tte t√¶t befolket i en endel√łs fremtid. Jeg synes, at det hele skal med. Verden (samsara) er endel√łs i enhver forstand, uden begyndelse eller afslutning og befolket af et uendeligt antal sansende og f√łlende v√¶sner, som hver is√¶r har en id√© om sig selv og verden, og som derfor konstant genf√łdes, fordi de slet ikke kan lade v√¶re med at √łnske sig en krop igen, n√•r de d√łr. Det holder aldrig op, men man kan selv holde op. Der er faktisk flere udveje.  Abhidharma, den formelle systematiserede buddhistiske l√¶rebygning, har lange beskrivelser af universers tilblivelser og undergange, som str√¶kker sig over ufattelige tidsperioder, og som gentages i det uendelige  [se under:  kosmologi]. Selvom alle f√łr eller siden vil blive rigtige Buddhaer, bliver samsara aldrig t√łmt for levende v√¶sner, fordi de findes i uendeligt antal. Evigt liv er noget helt andet for de kristne.

Klik her for at komme √łverst p√• siden


Sindet spejler verden med klarhed


4.                    Gnosticisme

  Buddhas Dharma er  ikke  en slags gnosticisme. Gnostikere har alle det til f√¶lles, at de mente, at Gud selv  ikke havde frembragt verden, som er noget skidt  - det var Han for god til, men at en slags halvgud eller opr√łrsk engel, i reglen kaldet  ‘demiurgen’, havde gjort det, og at han var styg og en dj√¶vel. Kroppen var en del af verden og derfor uren og skabt af demiurgen, s√• skulle man straffe demiurgen for hans opr√łr mod Gud, s√• skulle man bringe kroppen lidelse, s√• kunne dj√¶vlen l√¶re det!
   Gnostikerne var netop den slags selvpinere, asketer og dualister, som Buddha Sakyamuni opgav og forlod, fordi man blot bliver sulten og t√łrstig af at f√łlge den vej. Derp√• begav han sig til  Bodhgaya, hvor han n√•ede indsigt, befrielse og oplysning kort tid efter. Buddhas L√¶re defineres allerede ved den lejlighed som middelvejen mellem afholdenhed og luksus. Han skulle vide det. Han havde pr√łvet begge yderligheder i sit eget liv.
   F√łrst forekommer gnostikerne interessante, indtil man opdager deres selvpineri, askese og mystiske spekulationer. Visse hindhu-dharma grupper ligner gnostikerne meget, men det er en anden historie. Gnostikerne havde ogs√• en L√¶re om menneskets guddommelige gnist, som mystisk kunne forene sig med Guds kosmiske b√•l. Det er derfor, at de er blevet bed√łmt som k√¶ttere af fortidens kirkesamfund. Det er ikke p√• grund af deres √•ndelige anoreksi. Det kunne ligne  Vedanta  filosofi med sine begreber  atman og Brahma,  og m√•ske  Sufi-islam, men netop  ikke  Buddhas Dharma, hvor intet er st√łrre end Buddhaen, som du finder i dit eget sind.

Klik her for at komme √łverst p√• siden

2 slags sandhed

  Buddhas L√¶re er  ikke  teistisk. Jesus L√¶re  er  teistisk. Jeg synes selv, at det er en k√¶mpe forskel, is√¶r ved alle sine f√łlgevirkninger, sk√łnt vi vel alle lever p√• den samme planet og befinder os i den samme virkelighed, uanset hvad man m√•tte tro eller mene om denne virkelighed og denne planet.
   Det, du skriver om  forskelsl√łshed, er en misforst√•else af Nagarjuna. Du omtaler  absolut  sandhed som om, at den var den  relative  sandhed,  men det er den jo kun i en absolut forstand. N√•r vi oplever den relative sandhed, er der forskel p√• alt. Det vil sige, at oplevelser kan v√¶re af mangfoldig art. N√•r vi oplever den absolutte sandhed, er alt blot sindet, som leger med sig selv, fordi vi fordyber os i sindets rummelighed eller rum-natur, dets omfavnende og altomfattende dimension.
   Uden den absolutte sandhed kunne vi ikke opleve noget, fordi der jo helst skal v√¶re plads til oplevelserne, hvis vi skal have nogle s√•danne. Den absolutte sandhed er ikke verden, men at der er plads til den, og at oplevelsen af verden har klarhed, s√• man (netop) kan se forskel p√• det ene og det andet, mens klarheden i sig selv   ikke i og for sig  er noget, bortset fra en kvalitet eller egenskab ved sindets iboende rummelighed, som igen blot er en kvalitet og en egenskab ved vores oplevelser, som efter n√łjere unders√łgelse viser sig at v√¶re fuldst√¶ndig uden enest√•ende selvst√¶ndighed og substans, s√• vidt vi selv kan erfare. Sindets rum og klarhed er ikke frembragt ved noget tredje, s√• vidt vi har mulighed for virkelig at vide noget om det. Buddhanaturen beh√łver ikke en √•rsag til sin v√¶ren for at v√¶re.


  Det udelukker ikke Guds transcendente eksistens, hvis man antager, at en s√•dan findes, blot kan vi jo ikke vide noget herom med sikkerhed, selvom vi  for eksempel har  hellige  visioner, fordi disse kun kan opst√• p√• sindets betingelser, da vi ellers simpelthen ikke har s√•danne vision√¶re oplevelser. Vi har kun de visioner, som vores eget sind viser os, ogs√• n√•r Gud er afsenderen. Denne fuldst√¶ndige afh√¶ngighed af sindet l√¶gger buddhisterne stor v√¶gt p√•, mens de kristne synes at se bort fra den. Det kan sagtens v√¶re, at Gud har skabt sindet, men det er umuligt at vide, sk√łnt n√¶rliggende at antage for en kristen. Vi oplever kun vores eget sind  - ogs√• n√•r vi tror, at det er verden eller vores krop eller en engel, som vi oplever.


  Buddhanaturen,  sindets rum og klarhed  (Tathagatagarbha) er i sig selv netop ikke noget  noget, men blot dimensionalitet (skt.:  Dharmadhatu) og kvalitet, skelneevne eller klarhed (skt.: Bodhi, ordret = lys). Vores oplevelser, derimod, fylder godt op i sindets rum, og  er  noget  i en relativ forstand  som en overgang fra det forrige √łjeblik til det n√¶ste, et samvirke med andre og andet og en sammenh√¶ng i √łjeblikket, og som  - ikke mindst - bevirker karma ved de indtryk, reaktioner og tolkninger, som opst√•r samtidigt i  de 5 skandha'er, og som s√¶tter spor i sindet i den 4. skandha, samskara skandha. Man kan ikke tale om Buddhanaturens forskelsl√łshed uden at tale om fangenskabet i karma og verden [sanskrit:  samsara]. Den menneskelige identitet er en bes√¶ttelse, som hedder karma, som kort fortalt betyder: min livshistorie, hvordan jeg blev samspilsramt.  Buddhanaturen er ikke tom for indhold, som alts√• best√•r af vores mangfoldige oplevelser, som til geng√¶ld er tomme for enest√•ende selvst√¶ndighed og substans.


  Den absolutte sandhed fremh√¶ves af alle l√¶rde som muligheden for virkelig indsigt i sindets natur, som f√łrer til  befrielse og  oplysning, hvorfor det anbefales, at man unders√łger den n√łjere i sin dybe meditation, hvor man allerede har etableret den yogiske eller meditative trance, som kaldes samadhi. Har man ikke det, m√• man tr√¶ne noget mere i meditationernes opbyggende fase eller i  shin√© (skt.:  shamatha, fred og samling i sindet ved √©t-punkts koncentration eller opm√¶rksomheds-tr√¶ning). Det er p√• grund af indsigtsmeditationen (skt.: vipahsyana) og meditationernes fuldendende fase i Sutra- og Tantra-klasserne, at  sunyata bliver til et k√¶rnebegreb. Uden meditation er indsigt, befrielse og oplysning praktisk taget ikke muligt, men det er ikke meditationerne, som bevirker indsigt. De g√łr det bare nemmere at n√• punktet, hvor ti-√łren falder.


  Uden meditation er den absolutte sandhed blot en vigtig erkendelses-teoretisk betingelse, som ogs√•  Wittgenstein  er inde p√• i sin filosofi, men verden g√•r jo blot videre og lader som ingenting, hvilket er den relative eller konventionelle sandhed, som skaber karma, men ogs√• mange sm√• mirakler hver dag ved  Bodhicitta, som mange dyrker helt naturligt, ogs√• uden at vide, at det er det, som de g√łr. Ved at fremelske Bodhicitta, som er en iboende egenskab ved sindet, opbygges b√•de fortjeneste ved godhed [sanskrit: punya] og visdom ved √•benhed, som s√• igen bevirker helt naturlig udvikling eller opblomstring af k√¶rlighed og medf√łlelse, som ogs√• er b√•de klogt, godt og fortjenstfuldt. Jeg tror ikke, at buddhister mangler noget mere fyldigt end relativ og absolut Bodhicitta. N√•r man i en √¶gte bodhisatva-√•nd √•bner sig for sine medmennesker og omegnens dyr, kommer de meget t√¶t p√•, og deltagelse og indlevelse i deres liv bliver uundg√•eligt og r√¶kker dybt eller bundl√łst.


  Dybest set er der ikke nogen, som lider, fordi Selvet er en illusion, s√• hvor kan lidelsen klynge sig fast, hvis der ikke er nogen at h√¶fte p√•? Argumentet er ikke godt ved en trafikulykke med blod og t√•rer, men fungerer bedre i forbindelse med den analytiske vipashyana, indsigtsmeditation. Der er dog ikke tale om en  tro, som handler om frav√¶ret af et Selv, men om rigtig analyse, som det hedder i den 8 foldige vej. P√• grund af tilknytning og identifikation fastholder de levende v√¶sner deres misforst√•elser om sig selv og verden, hvorfor der opst√•r lidelse ved sammensathed, lidelse ved forandring og lidelse ved lidelse (smerte). Det er en tro, en dualistisk overtro, og den bevirker en slags bes√¶ttelse, som for√•rsager lidelse, som dog Gud ske lov er af relativ natur, men som sj√¶ldent opleves s√•dan.


  I Dharmaen er der meget personlige og st√¶rke relationer mellem  Lamaen og l√¶rlingene, som er den vigtigste  Sangha eller √•ndelige samfund og samh√łrighed. Man f√łler et lidt fjernere sl√¶gtskab med de andre Sangha'er. I √łvrigt g√•r man op i, at alle relationer, som man har til folk, f√¶ og det levende milj√ł omkring sig, er af allerh√łjeste kvalitet, f√łrst og fremmest pr√¶get af fred og  ahimsa, ikke-vold, og p√• den basis pr√¶get af hj√¶lpsomhed, gavmildhed, etik og omsorg. I fortiden var det klostrene, som man ops√łgte for hj√¶lp, n√•r der var hungersn√łd i Tibet. Det var ogs√• her den medicinske viden i reglen var st√łrst o. s. v. Hele den store Sangha havde s√•ledes en fredeligg√łrende, stabiliserende, etisk, social, indf√łlende, oplysende og berigende indflydelse p√• hele samfundet, som i reglen udviklede st√łrre gavmildhed, etik og tolerance generelt i n√¶sten hele det tibetanske kulturomr√•de. Dharma’ens indflydelse i Indien var mere begr√¶nset, da den ikke fik samme udbredelse som i Tibet. Den relative sandhed er vigtig, fordi den er  karmas omr√•de, og fordi det er her, at det g√łr ondt.


  Buddha Sakyamuni l√łfter 3 sl√łr. De lidenskabelige sl√łr (skt.: kleshacitta), karmas sl√łr og de begrebsm√¶ssige sl√łr (skt.:  samskaras). Derfor hedder det tit i Mahamudra-tekster, at  Nirvana er samsara. Det hele foreg√•r p√• samme sted b√•de i relativ og absolut forstand. Det betyder ikke, at der ingen bes√¶ttelse eller tilsl√łring er, men at muligheden for  indsigt, befrielse og oplysning  ligger som en dimension i ethvert √łjeblik og venter blot p√• at blive opdaget for at f√• virkning. Det er virkelig noget andet end arvesynden og syndernes forladelse. I sin forst√•else af virkeligheden i hvert fald. Der er alts√• en  dialektik mellem relativ (konventionel) sandhed og absolut sandhed, som g√łr, at den ene ikke giver mening uden den anden. Der er f. eks. forskel p√• et √łjeblik med smerte og et uden, sk√łnt Buddhanaturen er fuldst√¶ndig den samme i begge √łjeblikke, i hvert fald for s√• vidt vi selv er i stand til at bed√łmme det.


  Der, hvor der  ikke er forskel p√• religionerne, er i den manglende fuldst√¶ndige forst√•else af virkeligheden. Ingen kender til virkelighedens sande omfang, dimensionalitet eller tid. B√•de Kristendom og Dharma forholder sig til det  hellige, men un√¶gtelig i vidt forskellige retninger, som stod de med ryggen til hinanden. Set med buddhistiske √łjne peger de begge alligevel p√• det samme, nemlig sindet og livet. Sk√łnt vidt forskellige i deres tiln√¶rmelse til virkeligheden, kan man godt integrere Kristus i Dharmaen, men ikke den anden vej. Det er ogs√• en forskel. Buddha afviser metafysisk transcendens som relevant, fordi den ikke kan erfares men kun spekuleres og desuden  ikke er n√łdvendig for  De 4 √Üdle Sandheder, mens Kristendommen stolt h√¶vder den og er betinget af den. Dharma er spirituel dialektik (jeg kalder det psykologisk realisme), mens Kristendom er  dualisme. I Dharmaen  fremkalder  man Nirvana (ved at opgive tilknytning og identifikation). I Kristendommen kommer Guds n√•de  aktivt af sig selv til mennesket, som blot kan √•bne sig for den. Der ligger faktisk mange store sp√łrgsm√•l gemt i disse forskelle. Sp√łrgsm√•l, som m√•ske kan og i hvert fald burde besvares.


  En anden f√¶lles betingelse for begge religioner best√•r i, at udvikling  sker af sig selv, n√•r man f√łlger vejledningerne uanset fra hvilken religion. Det er altid afviklingen af d√•rlige vaner og misforst√•ede opfattelser, som volder stort besv√¶r. Man er naturligvis ikke klar over disse forskelle og ensartede betingelser, hvis man ikke besk√¶ftiger sig meget indg√•ende og sympatisk med begge religioner. Har man blot et overfladisk kendskab til den ene af dem, vil ens meninger om den i reglen ligne en karikatur og sandsynligvis v√¶re en fordom. Jeg h√•ber ikke, at min fremstilling her ligner en karikatur af Kristendommen. Jeg l√¶ser Biblen med buddhistiske √łjne og h√•ber, at de kristne kan blive rigere ved mine betragtninger, og √łge deres engagement i deres egne bestr√¶belser p√• Bodhicitta og Paradis. Det er din egen √¶gte overbevisning, som skal b√¶re dit eget √¶gte liv.

Klik her for at komme √łverst p√• siden


Mahabodhitemplets statue, udsnit

Buddha Sakyamuni statuen i Mahabodhi Templet, Bodhgaya


 

5.                                Fylde

  Der er ogs√• en treenighed i Dharmaen, nemlig Buddhas 4  kroppe (skt.: kaya). Nirmanakaya (= den inkarnerede eller sanselige krop, Fremtr√¶delses-kroppen) er hans fysiske krop. Sambhogakaya (= udstr√•lingskroppen, Den Glade Krop) er hans udstr√łmmende velsignelse, f√łlelser, energi og udtryk. Den kaldes ogs√• for  Buddhas Tale.  Dharmakaya (= virkeligheds-kroppen, Den Sande Krop) er hans egentlige v√¶sen, ogs√• kaldet Buddhanaturen. Swabhavikakaya (= uden egennatur, Essenskroppen) er uadskelleligheden af de 3 andre kroppe. Der er dog ikke nogen  kenosis,  ingen  indskr√¶nkning  af Buddhas v√¶sen ved hans inkarnation. Tv√¶rtimod indtr√¶ffer Buddha Sakyamunis buddha-aktivitet eller buddha-virksomhed f√łrst ved hans Nirvana.
   Kenosis er s√•ledes helt meningsl√łst i en buddhistisk sammenh√¶ng. I verdenshistoriens forl√łb har begrebet  kenosis  ellers voldt en hel del hovedbrud for de kristne teologer, og det virker som om, at de ikke er helt enige om, hvad det faktisk betyder selv i dag. Hvis Gud b√•de kan v√¶re absolut, som transcendent guddom i forhold til verden, og relativ, som guds-inkarneret menneske i verden, s√• burde resten af os egentlig ogs√• kunne det samme,  men det mener kirken jo bestemt ikke, fordi man dualistisk adskiller Gud og mennesker, alts√• lige bortset fra Jesus, Menneskes√łnnen. Tankegangen er paradoksal og m√• jo give sammenh√¶ngs-problemer og ligner en misforst√•else med mindre, at man har tro og teologi, som bygger en bro over bjerget [l√¶ren om Guds tre-enighed], som ikke vil flytte sig.


  At Guds indskr√¶nkning som Menneskes√łnnen giver fylde ved sin herligg√łrelse, tror jeg ikke er mere fyldigt end  Lama’ens  velsignelse. Den hengivne l√¶rling m√łder mesterens inspiration, transmission, beredvillighed og omsorg. Lamaen beh√łver ikke engang at v√¶re tilstede, n√•r f√łrst  samaya-b√•ndet er knyttet mellem dem. Jeg skal love dig for, at der er fylde i denne udveksling, som kun findes i mesterl√¶ren. Der er ogs√• velsignelse ved de 3 √Üdelsten,  Buddha, Dharma og  Sangha. Der er velsignelse ved at tr√¶ne i meditation, is√¶r n√•r man mestrer samadhi, yogiens meditative trance. Der er velsignelse ved at m√łde helgener. Der er velsignelse ved Pudja (meditativt ritual), fra  mantra og Yidam (meditation p√• en vision√¶r Buddha-form). Det er altsammen noget, som fylder. K√¶rlig medf√łlelse fylder ogs√• godt. Det siges at Buddha Sakyamuni blev fuld af fred efter sin oplysning. I  Abhidharma siges det, at Nirvana er fred. Fred fylder godt i f√łlelsernes rum.


  Generelt kan Dharmaen som religion karakteriseres ved fred og  ahimsa, ikke-vold. Det er Dharmaens fyldige f√łlelsestone, hvorfra   Bodhicitta, k√¶rlighed og medf√łlelse stiger p√• en h√łjere tone for at gavne b√•de sig selv og de andre levende v√¶sner  (de 2 slags  gavn). N√•r du skriver, at Gud  t√łmmer sig ved sin  kenosis og hermed fylder op hos den kristne, kr√¶ver det en n√¶rmere forklaring, fordi din beskrivelse er  indforst√•et allegori, som efterlader mig uforst√•ende udenfor. Du skriver blot, at  det er  den guddommelige natur, Guds fylde, som udt√łmmes i Menneskes√łnnen. Hvad er det for en natur? Hvordan guddommelig? Hvis du hentyder til Hellig√•nden, hvad er s√• det for noget, og hvad best√•r den af? Taler vi om f√łlelser og s√•kaldte religi√łse oplevelser? Taler vi om velsignelse? Eller  er  det  Bodhicitta,  Jesus' Bodhicitta? Er den guddommelige natur, som kristne forst√•r den, det samme som  Buddha-naturens f√łlsomhed og velsignelse?


  I Kristendommen er der ingen ide om sunyata, sandsynligvis fordi det  ikke  er vigtigt i det kristne projekt. I Dharmaen er der ingen kenosis, fordi det ikke giver nogen mening i det buddhistiske projekt, men jeg vil mene, at der er fylde i den generelle betydning af Buddhas Gl√¶deskrop, Sambhogakaya  karakteriseret ved herlighed, hellighed, gl√¶de, visdom, k√¶rlighed, medf√łlelse og rummelighed, b√•de som frugt af praksis og som velsignelse fra  Tilflugten  (De 3 √Üdelsten:  Buddha Dharma og Sangha)  undervejs dertil.  Sk√łnt  Bodhicitta  ikke  er  noget, kan det godt  fylde det hele. Mahayana-praksis er faktisk baseret p√• det, fordi Bodhicitta derved neutraliserer tendensen til identifikation og tilknytning med  de lidenskabelige samskaras, som jeg i min egen overs√¶ttelse kalder "klistersindet" (skt.: kleshacitta). Med absolut Bodhicitta er det ikke n√łdvendigt at neutralisere klistersindet, fordi det spontant vil vise sig som  Visdomsind.


  Jesus kan vel betegnes som en udstr√•ling af den transcendente Gud, som begr√¶nses ved sin inkarnation (kenosis), men han er lige meget Gud fra begyndelsen, lige til himmelfarten og bagefter alligevel p√• en absolut og fuldst√¶ndig den samme m√•de, og dog m√• der v√¶re en begr√¶nsning, n√•r Den Levende Gud hopper i en menneskekrop. Han er f. eks. pludselig kun  til dels transcendent.
   Det er anderledes for Buddha Sakyamuni, selvom han har haft Buddha-naturen siden begyndelsesl√łs tid. Uden inkarnation  var Buddha Sakyamuni ikke blevet klar over sin egen Buddha-natur. Uden karma  havde han ikke inkarneret. Han ville ikke have haft karma  uden  avidya, uvidenhed, ubevidsthed eller forvirring om Nirvanas og samsaras sande natur. Da  kenosis derimod ikke giver mening i sammenh√¶ng med Dharmaen, er emnet aldrig blevet formuleret af nogen, undtagen √•benbart af din fort√¶nkte japaner, hr. Nichitani og m√•ske andre, som har v√¶ret i dialog med kristne og ikke rigtig forst√•et de kristne anskuelser.


  Det er ikke kun buddhister, som tror, at de andre  har misforst√•et noget. Dharma handler ikke blot om befrielse og oplysning, men ganske afgjort ogs√• om  hvordan  man misforst√•r og  hvorfor, man g√łr det. N√•r man kommer udefra verden og g√•r ind i sig selv, kan man finde Buddhanaturen. Det kan man g√łre p√• grund af udgangspositionen og retningen. N√•r man kommer indefra sig selv og g√•r ud i verden, snubler man sandsynligvis over Gud f√łr eller siden. Intet er dog sikkert bortset fra, at vi jo nok alle sammen har misforst√•et et eller andet. Vi  "rigtige"  buddhister tager som sagt ikke monopol p√• sandheden, men blot p√• den vej til Nirvana, som Buddha Sakyamuni anviste,  Bodhimarga, alts√•  Den Oplyste Vej. Vi g√•r meget op i  transmission, nemlig hvor, vi har Dharma'en fra, og hvem, vi har det fra, og hvem de  har det fra o. s. v. Vi anerkender kun √¶gtheden hos andre buddhistiske transmissioner, hvis de kan dokumentere en ubrudt arvef√łlge fra Buddha Sakyamuni selv. Hvad ang√•r Nagarjuna og Asanga, som begge havde hellige √•benbaringer, er deres v√¶rker blevet til kanonisk litteratur, efter at de l√¶rde har gransket disse 2 store Mahayana traditioner og konstateret, at de ikke er i modstrid med den tidligere kendte Dharma, men er en uddybning af den.


  At andre kan opfatte alt helt anderledes end os, bekymrer os ikke. Det er forventeligt og hverken overraskende eller forkert. Samsara er karakteriseret ved, at alt hele tiden g√•r galt, og at alle misforst√•r det hele.  Som en vedvarende trafikulykke uden oph√łr eller en flod, som uoph√łrligt skyller alting bort.
   Paradis  skulle efter sigende blot v√¶re sig selv, uanset hvad folk tror, at det er, og det er m√•ske meget godt det samme. Gudsriget er derimod en anden diskussion, som jeg forbig√•r her, da det vel betyder samv√¶r med Gud, og som s√•dan kan betyde alt for meget, sk√łnt i denne sammenh√¶ng kan det ses som foruds√¶tningen for de kristnes genf√łdsel i Paradis, men det er jeg faktisk ikke helt sikker p√• er tilf√¶ldet. Buddhas L√¶re har intet svarende hertil, sk√łnt der er anvisninger om foruds√¶tningerne for at n√• til Paradis.
 

Klik her for at komme √łverst p√• siden


Asanga stifter Cittamatra også kaldet Yogacara skolen

Asanga

 

6.           De sidste misforst√•elser

  Endelig et par opsumerende bem√¶rkninger om din afhandling.  

  A) Jeg mener ikke, at kristne har et begreb, som svarer til sunyata, uanset hvad den fort√¶nkte japaner Nichitani t√¶nker, som du n√¶vner, og som jeg ikke kender, ligesom buddhister ikke har et begreb, som svarer til  kenosis [Guds begr√¶nsning]. Alle mennesker og dyr befinder sig sikkert i den samme virkelighed, der som bekendt er karakteriseret ved  sunyata, det fuldst√¶ndige frav√¶r af enest√•ende selvst√¶ndighed og substans. Det t√¶nker de kristne blot ikke p√•, og  - som jeg forst√•r det -  det beh√łver de vist heller ikke. Jesus' vej er komplet, ogs√• uden begreb om sunyata. Hvad kunne en "kristen" tomhed v√¶re andet end liges√• tom? og hvad skulle man bruge det til i Kristendommen? Er det ikke blot den fort√¶nkte japaner, som laver knuder uden at binde noget sammen?


   Jeg kender kun til, at Biblen taler om tomhed i Pr√¶dikerens Bog, og der g√•r omtalen p√• frav√¶r, mangel, meningsl√łshed og f√łlelses-forladthed, som jeg ikke synes handler om tomhed, men om  f√łlelser. Begrebet tomhed i Pr√¶dikerens bog betyder ikke det samme som det buddhistiske fagudtryk. Tomhed er ikke en f√łlelse men den omst√¶ndighed, at der er plads til f√łlelser, og at der er f√łlsomhed. Enhver f√łlelse er selvf√łlgelig essentielt tom i betydningen: uden enest√•ende selvst√¶ndighed og substans. Tomheden er ikke en f√łlelse ved f√łlelsen, men en kvalitet ved den. Sunyata er desuden ogs√• tom for tomhed  - og det er den ikke kun af filosofisk n√łdvendighed, men lige s√• meget p√• grund af sindets f√łlsomhed og rummelighed, som ikke forekommer betinget, og som altid er tilstede som basis, selvom her er tale om kvalitet og ikke substantialitet, s√• er der  virkelighed  nok sk√łnt uden stoflighed. Tomheden er fuld af f√łlsomhed og masser af plads, rummelighed og klarhed. Den er hverken i sig selv neutral, positiv eller negativ. Bare fuldst√¶ndig f√łlsom. (Vores oplevelser er resultatet af denne f√łlsomhed, sindets iboende klarheds-natur, og oplevelsernes  neutrale, positive eller negative v√¶rdi afg√łres i  den 2. skandha,  f√łlelses-skandha'en, i et oplevelses-forl√łb i sindet. Et oplevelses-forl√łb kan beskrives som en proces, der bearbejdes af 5 st√łrrelser, de 5 skandha'er, hvorved en oplevelse opst√•r i sindet og viser sig for opleveren)


   Den store forskel p√• Kristendom og Buddhas Dharma er  Nirvana. Nirvana er at  overst√•  samsara. Det betyder ikke, at man g√•r et andet sted hen, hvor der ikke er noget samsara. Det er der ellers mange, som tror (Paradis er ganske vist udenfor samsara, men er dog stadigv√¶k en betinget eksistens set med buddhistiske √łjne).
   Man overst√•r, overg√•r eller oph√¶ver samsara ved at opgive alle sine tilknytninger og identifikationer til hvem-som-helst og hvad-som-helst, hvorved man opn√•r indsigt, som bevirker befrielse og oplysning. Det √¶ndrer hverken verden eller sindet som s√•dan, men blot  kvaliteten og relationerne. N√•r det er overst√•et, vil Buddha'en, som man nu er blevet til, stadig opleve oplevelser indtil sit  Pari-nirvana, sin endelige bortgang og livets oph√łr. Herefter, siges det, ved kun Buddhaer, hvad der foreg√•r i Buddha'ens sind. Alt det findes ikke i Kristendommen. Befrielse ved Den Levende Guds n√•de findes ikke i Buddhas Dharma. I hvert fald ikke som begrebet  befrielse   bliver opfattet i Dharmaen.


  Skal man til et buddhistisk Paradis, n√•r man d√łr i en uforl√łst tilstand af forvirring, vil man v√¶re afh√¶ngig b√•de af sin egen indsats og Bodhisattva'ens medf√łlelse og velsignelse. Bodhisattva'en eller helgenen har ved sit fornemme √łnske skabt en forbindelse til et Paradis og gjort det tilg√¶ngeligt for ans√łgere, som vi buddhister forst√•r Paradis, som der derfor er mange af, og sk√łnt de alle eksisterer p√• samme m√•de p√• et rent mentalt plan eller i en psykisk dimension, er de betingede af de forskellige helgeners forskellige Dharma, da det er dem, som skaber forbindelsen. Dette forhold kunne m√•ske godt ligne det kristne begreb om ‘N√•den’, men jeg synes forst√•elses-faktorerne er meget forskellige. For de kristne er Paradis samv√¶r med Gud, mens buddhisterne i reglen m√• n√łjes med en Helgen.


  M√•ske kan kristne og buddhister blive enige om, at vi kan intet g√łre selv for at blive befriede. Nirvana fremkaldes, men ikke ved de rette anskuelser og den rette tr√¶ning, som blot kan bringe os til punktet for fremkaldelse. Det er ikke selvet, som befries, men hele √©ns eget menneskelige v√¶sen. Selvet er en misforst√•et identitet, som kan gennemskues. N√•r punktet n√•s, indtr√¶ffer indsigten, og befrielsen og oplysningen sker spontant, ligesom udviklingen af  Bodhicitta sker naturligt af sig selv, hvor tr√¶ningen og forst√•elsen alene for√•rsager, at man n√•r til et nyt udviklingspunkt, og fordi pludselig ser alting anderledes ud end hidtil, √¶ndrer man naturligt indstilling og adf√¶rd, ligesom et lille barn kan skifte fra at gr√¶de til at le p√• et √łjeblik.

Klik her for at komme √łverst p√• siden


Sindet spejler sindet med sind

 

  B)     Praj√Īaparamita  overs√¶ttes af nogle som  transcendent visdom, men det er en fortolket og lettere misvisende overs√¶ttelse, som skyldes at man hermed mener, at  dualismen  transcenderes. Ordet betyder:  fuldkommen visdom. Der mangler ikke noget, er betydningen. Praj√Īaparamita er som bekendt √©n af  De 6 Fuldkommen-g√łrelser (Paramitas), som jeg betegner som  6  F√¶rdigheder  p√• min hjemmeside. De 5 andre f√¶rdigheder udtrykker  Upaya,  Dharma'ens virksomme midler. Alle 6 udvikles samtidigt. Der er s√•ledes ikke  Praj√Īa uden Upaya.  Praj√Īa betyder visdom i betydningen  intuitiv intelligens. Det udtales  Pradjna. P√• godt dansk skulle begrebet m√•ske overs√¶ttes som sindets iboende, enkle og skarpe skelneevne, som spontant forst√•r hvad, der skal afvikles, og hvad, der skal udvikles. Der findes et andet begreb for visdom, nemlig Jnana, som udtales Dj√Īana. Jeg overs√¶tter dette som  Visdomsind. Det betyder:  sindet, som ved. Dj√Īana eller p√• tibetansk: Yeshe udtrykker lidenskabernes forvandling til visdom, eller rettere, at lidenskaberne allerede siden begyndelsesl√łs tid helt naturligt  er  visdom. Visdommen frig√łres eller afsl√łres og viser sig, n√•r man opgiver sin  identifikation  med al lidenskabeligheden og sin  tilknytning  til den, herunder is√¶r f√łlelsen af forvirring, hvorved direkte indsigt i sindets funktion opn√•s. Lidenskaberne vil altid v√¶re der, fordi de spontant og uoph√łrligt spejler kvaliteten ved √©ns inkarnation eller tilkobling til sine omgivelser. Hvorfor s√• ikke tage visdommen frem for bes√¶ttelsen ved naturlig f√łlsomhed? Udfordringen er imidlertid ganske sv√¶r at l√łfte, s√• der kr√¶ves en hel del tr√¶ning, dygtighed og direkte indsigt i sindets natur og funktion. Temaet gennemg√•s i nogen dybde p√• min hjemmeside. S√• Pradj√Īa er sindets egen naturlige skarpsindighed, som er i stand til at gennemskue forvr√¶ngningen, mens Dj√Īana udtrykker Visdomsindets intuitive forst√•else  af alle relationer  og   samskaras.
 


Sindet spejler sindet med sind

 

  C)        Du skriver, at Dalai Lama er Gelukpa-traditionens √•ndelige leder. Det er han ikke. Geluk-lederen bliver valgt af et slags Dekan-r√•d fra de store Geluk-klostre. Dalai Lama er Tibets landflygtige konge og ellers blot Geluk Skolens vigtigste Tulku. Det er han som reinkarnationen af Tsongkhapas hjerte-l√¶rling og hovedelev Gendjyn Drub, som menes allerede dengang at v√¶re n√•et til  det 10. Bhumi, eller Bodhisattva-trin. Tsongkhapa grundlagde Geluk Skolen. Det er Dalai Lamas verdslige kongemagt, som giver ham en helt speciel status blandt tibetanerne, som jo i √łvrigt har mange andre Tulkuer p√• samme eller h√łjere bodhisattva-niveau  (i Tantra t√¶ller man 13 bhumi'er).

Klik her for at komme √łverst p√• siden    

                 Venligst,  Lama Olaf H√łyer,
           

Klik her, så åbner den næste side...
Klik her, så åbner den næste side...

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

6.  Dette er den sjette
                artikel i dialog serien

 

 

Jens Dammeyer har        fungeret som sognepr√¶st ved Hasseris Kirke, som ligger i √Ölborg, siden december 1996. Efter endt uddannelse rejste han som pr√¶st til Taiwan, og var der i 6 √•r. Han er et fremtr√¶dende medlem af Dialogcenteret, hvor han har deltaget i deres missionsarbejde gennem mange √•r. Han deltog tidligt i de mange dialog-seminarer, som har foreg√•et i √•renes l√łb med Karma Kadjy, som jeg selv har repr√¶senteret ved mange af lejlighederne.

 

Klik her for at komme √łverst p√• siden

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din f√¶rden p√• netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf H√łyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               S√łger du bestemte emner, kan du indtaste dine s√łge ord i din brawsers s√łgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk