Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie.

Tilogaard
Meditationskole

sitemap

Visvavadjra redigeret transparent baggrund_2_128px

Tantra - en særlig kunst

 

Klik her for artiklen som PDF fil for optimal udskrift på din printer. På PDF filerne er der blandt andet side tal. Teksten er den samme som her på siden, men med et lidt andet design med henblik på udskrift på papir i A4 størrelse.Fra Ordbogen: Tantra (sanskrit):
tibetansk: djy  [rgyud]  - betyder ordret et væv (og således også en snor og et ‘bånd’, hvilket ellers betegnes som samaya), en fortsættelse, forbindelse eller sammenhæng.

Som et samlet system af anskuelse og  sadhana  betyder  Tantra  simpelthen  ‘ den fortsatte ubrudte  [bevidstheds-] strøm, sanskrit:  santana, fra  avidya  til  Nirvana’  - gennem den opbyggende fase,  utpattikrama, i kunsten at dyrke  Tantra  til den fuldendende fase,  utpannakrama
 

 Tantra  betyder både den samling bøger, som handler om kunsten med sin anskuelse samt selve udøvelsen af kunsten. Udøvelsen kaldes for  sadhana og måden, hvorpå kunsten udøves kaldes for  samaya.
  (Som det fremgår af det følgende, betyder samaya det at ’holde forbindelsen med  Buddhanaturen  i gang eller i live.’ Det vil sige at forblive bevidst om den hele tiden. Men de fleste kender samaya som Tantra løfter. Læs om begge betydninger på næste side i artiklen:  samaya - forbindelse).  
 

 

Forvandling

 Tantra handler om at  forvandle opfattelsen af selv og verden fra ordinær til, hvordan en  Buddha oplever og forstår. Som sådan kaldes Tantra  for  Virkningsfartøjet, fordi man praktiserer resultatet af sadhana endnu før det er opnået, ud fra en betragtning om, at resultatet allerede er til stede i strømmen af sind, sanskrit:  santana, fordi denne strøm foregår indeni Buddhanaturen. Da Buddhanaturen hele tiden er til stede, praktiserer man den ved aktualisering af bevidsthed, sanskrit:  vidjñana, om Buddhanaturen  på forskellig måde. Resultatet af sådan øvelse vil til at begynde med kun vise sig, så længe man er engageret i sin sadhana, mens man udenfor sadhana  - i den såkaldte 'post-meditation' -  vil opfatte oplevelserne, som man ellers plejer.
 

 Med tiden vil sadhana forvandle ens opfattelse af hverdagen fra ordinær til aktualisering af  Bodhicitta. Den almindelige instruktion Vadjra og Gantha; Museum der Kulturen Basel.lyder, at man skal opfatte sig selv som sin Yidam i post-meditationen, men husk venligst på, at dette er en øvelse, som er særdeles udfordrende, så det kan ikke undre, når det ikke lykkes.

Billedet viser en  Vadjra og en  Gantha, diamant-scepter og klokke, symbolsk for Tantra som metode og anskuelse. Vadjra’en er symbol for de virksomme midler eller metoder; Gantha’en er symbolsk for visdom og lyden af tomhed, som det kaldes.

Traditionelt forklares  Tantra  ved basis, vej og mål i sin udøvelse, mens måden forklares ved  de 4  Tantraklasser. Basis for  Tantra  er  Pradjñaparamita, som dog også kan udføres som  Sutra metode, kaldet  Årsagsfartøjet i denne sammenhæng.  Det hedder Årsagsfartøjet, fordi erkendelse af  sunyata  er årsagen til  befrielse  og  oplysning
 

 Vejen eller udviklingen ved Tantra foregår som sadhana og samaya, hvor både visse særlige teknikker tilvænnes og anvendes, og pradjnaparamita anskuelsen tilegnes og anlægges. Det vil sige, at der kommer gang i udviklingen ved hjælp af den personlige læreproces og simpel tilvænning. Målet er naturligvis befrielse og oplysning, hvilket specifikt vil sige  indsigt  og erkendelse af Buddhanaturen og  sindets virkemåde, de  5 skandha’er.
 

  Brugen af  Mandala’er  og  Mantras  er kendetegnende ved  Tantra, ligesom der anvendes ‘hemmelige’  yoga’er. At de er hemmelige betyder, at de aldrig er blevet nedskrevne, men videregives ved demonstration og mundtlig instruktion fra en mester til en elev.
 

 

Tilknytning

  Tantra som et fartøj til  befrielse  kaldes for:  Mantrayana. Tantra betegnes også som  Vadjrayana, Diamantfartøjet. I klassificeringen af  de 3 fartøjer er  Tantra en underdeling af  Bodhisatvayana.  Som sådan handler Tantra om at blive fri for fordomme, om at åbne sind og hjerte samt opdage og virkeliggøre 'det lyse sind,' skt.:  Bodhicitta. Drigug, Museum der Kulturen Basel.Det sker, når du opgiver  tilknytning til alt og alle.  Motivationen til det kommer fra  de 4 Ædle Sandheder. Det specielle ved Tantra er de radikale metoder, som anvendes.

Billedet  viser en ‘drigug’ - tibetansk for en slagterkniv med krog som bruges symbolsk for at afskære tilknytning i  Tantra ritualer. Drigug symboliserer evnen til at opgive tilknytning. Denne drigug er fra Kulturmuseet i Basel.


 

Det særlige

 Det særlige ved  Tantra er dels,  at udøveren af sadhana forestiller sig selv som en  Buddha for at aktualisere forståelsen og opfattelsen af Buddhanaturen i det  bevidste øjeblik. Man så at sige ‘leger,’ at man selv er en Buddha. Samtidigt forestiller man sig, at alle de andre  sansende væsner faktisk er Buddha’er allerede, skønt de lige nu ‘leger,’ at de er almindelige uoplyste. Med andre ord: alle er Buddha’er   – det er kun dig, som leger, at du er det. Desuden træner udøveren af Tantra i kunsten at opfatte ’rent.’
 

 Renhed betyder dels, at forstå al opfattelse og  oplevelse som en ’ren’ oplevelse – og ikke som noget, der eksisterer uafhængigt af  sindet, men som en manifestation af sindet. Dels betyder renheden også, at opfatte alle de sansende væsner som Buddha’er, da de i virkeligheden er sådanne, selvom de endnu ikke selv har opdaget det, og at opfatte hele verden, altså alle fænomener, som Buddha’ernes rene lande, sanskrit:  Buddhakshetra  eller  paradiser. Det er altså ikke kun  Lama’en, som opfattes som ren, men alt og alle.
 

 En anden forklaring på renhed er, at sindet naturligt og oprindeligt er fri for forurening, formørkelse, sanskrit:  moha, eller  forvrængning ved de   3 slør. De tre slør er en belægning, som tilslører sidets oprindelige eller medfødte og iboende renhed. Sindet har altså en natur, som ikke kan forurenes, skønt den kan tilsløres. Dette erkendes ved pludselig  indsigt, som ankommer spontant i situationen, eller som følge af Lama’ens  velsignelse  eller  indvielse, sanskrit:  abhisheka. Den såkaldte ’ordindvielse’ skulle egentlig gerne have denne effekt. En sådan indsigt vil være momentan og i reglen forsvinde igen og erstattes af en  erfaring som man ikke glemmer. Denne erfaring vil man herefter erindre sig, når man anstrenger sig på at opfatte sindet som ’rent’ i efterfølgende udøvelse af sadhana. Uden sådan erfaring kan man ikke træne i ’frugten’ af praksis. Den er ikke så svær at opnå, som en ukyndig måske kunne antage.
 

 Det er vigtigt at forstå, at denne øvelse i at opfatte alt og alle som Buddha’er og som rene er en  øvelse. Det betyder, at det ikke er en prøve, eksamen eller et krav, men et  forsøg. Et eksperiment. Når man øver sig i denne kunst, vil der efterhånden følge en erkendelse af, hvor fordomsfuld man selv er – helt naturligt og automatisk. Når sådan erkendelse opstår, relativiseres fordommene, hvilket er det ønskede resultat. Det er ikke meningen at blive mester i indbildning og selvbedrag. Tværtom
 

 

Dialektik.

 Virkelighedens paradoksale karakter ved at bestå af sindet som en beholder for oplevelser, sanskrit:  alaya, samt vores oplevelser, som opstår, foregår og forsvinder i dette helt igennem psykiske felt af rum og klarhed, betegnes i  Tantra som en plads for ligbrænding. Dels fordi det er her, at  samsara udfolder sig, hvilket medfører død, dels fordi det er på ligbrændings pladserne i Oldtidens Indien, at yogi’erne ofte boede, når de ikke var på vandring for at besøge hellige steder eller for at tigge blandt almindelige mennesker.

Ligbrændingspladsen Gongkar Chode. Fra bogen: Murals of Tibet, foto Thomas Laird, 2018.
(Billedet viser en af de klassiske ligbrændings pladser i Oldtidens Indien. Bemærk trolden, naga’en  eller nøkken, den hellige mand og  Stupa’en. De mange flammer står ikke kun for ligbrænding, men også simpelthen for det rædsomme ved forgængelighed. Alt og alle forsvinder konstant, nogle gange en ad gangen, andre gange flere  - men det gør ondt hver gang. Til sidst er intet, som det plejer. Ikke alle i Indien havde råd til at betale for afbrænding af de døde. Så de fattige efterlod ofte blot de afdøde på ligbrændings pladsen, hvor de rådnede bort eller blev spist af vilde dyr. På billedet ses både sjakaler og gribbe, som spiser. Der ses også henrettede forbrydere sat på stager. Alt i alt var begravelses pladserne i Oldtidens Indien nogle ret uhyggelige steder at opholde sig. Derfor kunne yogi’erne være i fred for folk, som holdt sig væk i skræk for spøgelser med mindre de skulle foretage ligfærd med deres afdøde.)

 Derfor ses ofte de 8 berømte ligbrændings pladser i Oldtidens Indien afbildet på forskellige Tangkha malerier på randen af klassiske Mandala’er, i reglen også med en  stupa afbildet. Ved at betegne noget helt rent som et sted for afbrænding af lig, vises den manglende forskel på samsara og  Nirvana i  Tantra’s syn på virkeligheden.

Klik her for at komme øverst på siden


 Denne anskuelse er baseret på  Pradjnaparamita, hvor den betegnes som ikke-dualitet  (se under: dualisme). Andre steder på Tilogaards netsted betegnes forskellen på samsara og Nirvana som kvalitativ ved tilstedevær af  tilknytning og identifikation  (eller besættelse og grebethed) -  eller ved tilstedevær af  indsigtbefrielse  og  oplysning. I  Tantra’s rene syn lægges vægten på, at samsara og Nirvana blot er to forskellige betegnelser for det samme sted. Stedet er sindet. Tiden er  det bevidste øjeblik. Det er her, det klør  -  og det er også her, der sker indsigt, befrielse og oplysning. I virkeligheden sker der aldrig noget, for sindet er blot sindet, uanset hvad der sker. Forstået på denne måde, er samsara blot noget vi som Buddha'er ligesom drømmer om. Ikke alle oplevelser er drømme, men alle oplevelser er ligesom drøm.
 

  George W. Farrow skriver i sin bog  The Concealed Essence of the Hevajra Tantra, forordets side 13  (xiii):
  "Det var anerkendt i Indien, ligesom det senere blev i  Tibet, at den radikale  Tantra praksis metode ikke egnede sig for de fleste buddhister. I Indien blev  Tantra indvielser  [skt.:  abhisheka]  imidlertid kun givet til særligt udvalgte aspiranter. De buddhistiske  Tantra  yogi'er  i Indien gav ikke meget for formidling af  Tantra metoder til masserne, fordi de fleste buddhister nærede upassende anskuelser [hvad angår  Tantra]. Disse yogi'er fandt ingen grund til at påvirke de sekulære herskere i det Nordlige og Østlige Indien med en kanon af overens stemmende tankesæt hos de buddhistiske skoler, for at etablere en eller anden særlig kloster sekts  [kongelige]  privilegium, sådan som det senere skete i Tibet   i forholdet mellem den dominerende kloster sekt og kejseren af Kina. Udbredelsen af Mahayana / Vadjrayana religionen til masserne i Tibet betød en uundgåelig fortynding af  Tantra anskuelsen om metoderne for at gøre praksis almindeligt tilgængelig og sikker for den almindelige befolkning."
Samantabhadra med sin Visdoms mudra, Samanthabhadri. Tegning fra Keith Dowman's samling. 

   Billedet viser
   Samanthabadra og
   Samanthabhadri i
   erotisk forening
   symbolsk for
   helheden i sindet
   som en beholder
   for oplevelser
   og som en  oplevelse.
   Sindets klarhed og
   beholder-natur er
   Buddhanaturen og
   oplevelsen er paradis.


 

 I vores tid er Tantra sat i forbindelse med visse  Lama’ers erotiske, finansielle og eksistentielle misbrug af deres elever. Sådant misbrug baserer sig på Lama’ens hierarkiske ophøjethed over eleven, sanskrit:  chela.
 Den gode Lama’s ophøjethed baserer sig på, at Lama’en er en  Tantra mester. Når Lama’en faktisk ikke er en sådan mester, kan misbrug af eleverne finde sted.
 

 Den gode Lama’s ophøjethed tjener til at give eleven en klar retning i træningen samt til at give Lama’en autoritet til at give instruktioner, som eleven vil adlyde. Dette hierarki hjælper med den svære læreproces, hvor eleven skal finde og fastholde sin egen  Buddhanatur ved udøvelse af kraftige yoga former og avanceret brug af sin fantasi.
  Der er et element af farlighed i denne type træning, hvad angår både det mentale helbred og diverse cirkulationer af kropslig energi, sanskrit:  vayu, som er eleven uvant. Eleven har derfor brug for at kunne støtte sig med tillid 100% til sin instruktør. Instruktøren skal på sin side mestre Tantra og kunne formå at give en såkaldt ‘sind til sind’  transmission af sin egen erkendelse af absolut og relativt  Bodhicitta. Det er dette bånd af gensidig tillid, som  Tantra træning baserer sig på og som kaldes samaya. Det er netop et bånd eller en forbindelse snarere end et løfte. Det er ikke alle Lama’er, som kvalificerer sig til at være sådanne  Tantra mestre. Det er meget få elever, som kvalificerer sig til at modtage sådan instruktion.
 

    Derfor er hovedmængden af instruktioner, som folk får, slet ikke Tantra, men af  Sutra klassen.  Mahamudra kan opdyrkes som Sutra sadhana uden de hemmelige yoga’er og uden  Yidam retreat.  Shamar Rinpotje har udformet  Bodhi Path Læreplanen ud fra netop dette behov hos de fleste moderne mennesker. Lama’en er i den forbindelse ikke en hierarkisk højere placeret person, som man skal adlyde, men en ’åndelig ven’ - sanskrit:  kalyanamitra, der fungerer som træner, coach og vejleder.

Klik her for at komme øverst på siden


 

Når det hele er en misforståelse...

  Der opstår desværre helt naturligt et kaos, hvis Lama’en ikke er kvalificeret som Tantra mester, og eleven blot er forført og forguder Lama’en. Et sådant kaos bliver ikke mindre, når Lama’en selv tror på sit eget mesterskab, skønt mesterskabet er fraværende, og Lama'en er uden indsigt.  Mesterlæren  skulle egentlig forhindre Mitjø Dordje; statue af ham selv fra Rumtek. Fotograf ukendt.dette, men i samsara kan alting gå galt, så på et eller andet tidspunkt vil alting gå galt på trods af alt.


Den 8.  Karmapa Mitjø Dordje (se billedet)   skrev, at der i sådanne tilfælde ikke findes samaya mellem en sådan Lama og eleverne, fordi der slet ikke var etableret samaya til at begynde med, uanset at en sådan Lama måtte påstå det. Forudsætningen for et virkeligt samaya er tilstedeværelse af en virkelig  Tantra mester med en upåklagelig Bodhicitta motivation.   Det er ikke nok at læse en tekst højt og knipse med fingrene.
 Hvis Lama’en mangler indsigt, kan Lama’en ikke videregive sin egen forbindelse til Buddhanaturen, i og med at han eller hun ikke har nogen.
 Når Lama’en således fundamentalt fejler, har eleven blot en forblindende forbindelse til et eksistentielt cirkus, som ikke kan føre til befrielse og oplysning. Der er ingen forpligtelse eller helligt bånd, blot løgn, latin og selvbedrag,  moha. Et sådant forhold kan ikke repareres eller heles. Til gengæld kan man heraf lære at tage sig i agt for falske Lama’er. Og lære at gennemskue illusioner, sanskrit:  maya.
 

 De vågne og de kloge forlader straks den slags forbindelser og opsøger en ægte Tantra mester andre steder. Problemet er, at eleven selv må afgøre, om Lama’en er af den rette støbning og indstilling. Det lønner sig derfor at se sig godt for og søge information om de forskellige Lama’er. Heldigvis opstår der i reglen et ry om gode Lama’er.  Og i reglen et dårligt rygte om de forfejlede Lama'er.
 

  Et forhold til en sådan falsk Lama kan være virkeligt ødelæggende for eleverne, og det er ikke blot en skandale og en ulykke, men det burde være undgået, og   skaden er meget beklagelig. Men det er svært, når der altid er nogle, som opdyrker og institutionaliserer bedrag, selvbedrag og udnyttelse af de uskyldige, men overtroiske mennesker, som der jo desværre er mange af. Husk på, at det også er virkeligt synd for den falske Lama, fordi vedkommende må bære den usunde  karma fra både sit eget selvbedrag og sit sociale bedrag samt skaden på eleverne. Eleverne kan sandsynligvis komme sig efter et sådant dårligt møde, men det kan Lama’en almindeligvis  ikke.
 

    De fleste mennesker har slet ikke brug for  Tantra, men bør træne indenfor Sutra, hvor denne problematik ikke findes, og hvor  Dharmalæreren blot er en vejleder eller coach og fungerer som enhver anden træner indenfor andre discipliner. Indenfor Sutra er man forpligtet overfor sig selv, men ikke overfor Lama'en.

 


Det farlige

 Men indenfor  Tantra er mesterlæren særdeles nødvendig for en sikkerheds skyld, da metoderne er farlige. Der er et vist mentalt faremoment ved at forestille sig selv som en Buddha, skønt man endnu ikke har en Buddha’s erkendelse og endnu ikke har virkeliggjort det pletfrie Bodhicitta og opnået de højeste Bodhisatva trin, sanskrit:  bhumis.
 

 Der er et andet faremoment ved Tantra, når man dyrker de voldsomme yoga former, som hører med til systemet. Dels kan man brække arme og ben, men noget overraskende for de fleste kan man få problemer med ’de indre vinde’ – sanskrit:  vayu. Disse kropslige energier kan manifestere sig som friskhed og inspiration, men også som usunde spændinger, knuder eller blokeringer og som usunde cirkulationer, som potentielt kan føre til  angst, galskab eller sygdom. Metoderne kan også føre til overordentlig sundhed og eksistentielt overskud, men for at sikre de sunde resultater er mesterlæren helt uomgængelig og absolut nødvendig, fordi  yogi’en piller ved den ellers automatiske cirkulation af ‘vinde.’  Tantra er et åndeligt eller eksistentielt håndværk og en kunst, som kræver dygtighed fremelsket ved  mesterlæren.
 

 Mange mennesker tror, at Tantra handler om erotik på en måde, som sigter på at forøge glæden og ekstasen ved samleje. Imidlertid handler  Tantra i de fleste former slet ikke om erotik, mens den egentlige erotiske  Tantra handler om at opgive  tilknytning til erotik, mens man dyrker samleje. Det er det generelt gældende princip indenfor Tantra, at man bruger sin egen tilknytning og identifikation i præcis den form, som disse  samskaras nu engang har, til at blive et fartøj til befrielse ved at forvandle tilknytningen og identifikationen til befrielse ved de forskellige Yidam former og  Tantra metoder i øvrigt.
 

 Mange tror, at man ved at modtage en indvielse, sanskrit: abhisheka, fra en besøgende Lama også har fået samaya. Det har man ikke, med mindre indvielsen er givet med henblik på, at eleven - snarest muligt efter at have modtaget indvielsen - starter en Yidam praksis. I de fleste tilfælde giver den besøgende Lama indvielsen for velsignelsens skyld. I så fald er ethvert samaya i den forbindelse lige så symbolsk som indvielsen var. For formålet med abhisheka er egentlig at introducere eleven til sin Yidam, så eleven kan starte en sadhana. Så kort sagt: hvis du ikke praktiserer Yidam sadhana, har du heller ikke samaya med nogen Lama. Husk det nu.
 

 Læs om de kedelige tilfælde, hvor Lama’er har misbrugt deres elever, i artiklen:  Sex med Lama’en.
Læs mere  om Tantra i artiklerne:  Om buddhistisk meditation  &  Samaya - forbindelse  &  Om Lama’er.

Klik her for at komme øverst på siden


 Læs videre om:  abhisheka  -  om  samaya -  samt om:  Mantrayana.
Læs også om:  feltet for goder og fortjeneste
Bliv klogere på:  Dharmalærere.

 (Baggrunds billedet på denne side er af en mediterende Bodhisatva fra Gandhara kulturen, Afganistans National Museum.)

 

 

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

Mantrayana

Vadjra på sanskrit eller på tibetansk Dordje. Diamant scepteret for en Buddha - tordenkile for guden Indra. Symbol for Tantra og Buddhanaturens urokkelighed.
Vadjra på sanskrit eller på tibetansk Dordje. Diamant scepteret for en Buddha - tordenkile for guden Indra. Symbol for Tantra og Buddhanaturens urokkelighed.
Vadjra på sanskrit eller på tibetansk Dordje. Diamant scepteret for en Buddha - tordenkile for guden Indra. Symbol for Tantra og Buddhanaturens urokkelighed.
Vadjra på sanskrit eller på tibetansk Dordje. Diamant scepteret for en Buddha - tordenkile for guden Indra. Symbol for Tantra og Buddhanaturens urokkelighed.
Vadjra på sanskrit eller på tibetansk Dordje. Diamant scepteret for en Buddha - tordenkile for guden Indra. Symbol for Tantra og Buddhanaturens urokkelighed.
Vadjra på sanskrit eller på tibetansk Dordje. Diamant scepteret for en Buddha - tordenkile for guden Indra. Symbol for Tantra og Buddhanaturens urokkelighed.

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk